Københavns Musikteater 17. februar - 3. marts

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Musikteater 17. februar - 3. marts"

Transkript

1 Københavns Musikteater 17. februar - 3. marts elfenbenstaarnet.dk Målgruppe: Gymnasiet og HF

2 Side 2 Studiemateriale Winterreise Indhold: Kære underviser s. 3 Rejsen fra det forudbestemte liv ud i det frie valgs tåger s. 5 At rejse er at dø s. 7 Det platoniske flygel s. 11 Mikroskopet i øret s. 14 Vejen fra partitur til scene s. 16 Oplevelse, diskussion & analyse s. 19 Winterreise - en eventyrlig teaterkoncert Forladt og forrådt af sin elskede begiver et menneske sig ud på en rejse mod døden i det åbne vinterlandskab. Foreningen Elfenbenstaarnet præsenterer teaterkoncerten Winterreise; et musikalsk scenedigt baseret på Schuberts sangcyklus. I samarbejde med den internationalt anerkendte billedkunstner Peter Callesen giver de en nyfortolkning af liedgenrens klassiker med elektroniske lydbilleder, dukkeførere og storslået papirklip. I et univers, hvor alskens mytiske, fantastiske ting vokser ud af det hvide intet, udfoldes musikken som et scenisk memento mori og et testamente til kærligheden, livet og mennesket. Medvirkende: Mezzosopran Trine Bastrup- Møller, pianist Julie Andkjær Olsen og dukkefører Henriette Aarup Instruktør: Anna Dirckinck-Holmfeld Papirklipscenografi: Peter Callesen Kostumedesign: Lise Marker Lysdesign: Michael Breiner Lyddesign: Thomas Gooseman Titel: Winterreise Spilleperiode: 17. februar - 3. marts Spillested: Københavns Musikteater Kronprinsensgade 7, 1114 Kbh K Spilletider: man, ons, fre og lør kl Billetter: 145 kr. (løssalg), 75 kr. (unge u. 25) Se øvrige rabatter på Mere info: kobenhavnsmusikteater.dk PR & arrangementer: Janne Storm / Artwork: Robin Hart, layout: HM Bachmann

3 Side 3 Studiemateriale Winterreise Kære underviser Romantikken indvarslede enorme skred, både samfundsmæssigt, mentalt og kunstnerisk. Her fødtes ideen om det enkelte menneske som centrum for sin egen verden, med al den forvirring, ambivalens og ensomhed det fører med sig. Det var det første glimt af det moderne menneske, eneren, der står midt i livets vejkryds og ustandseligt skal træffe valg. Eneren som til fulde udlever, og er udleveret til sin subjektivitet, og som sanser sig selv i verden og som verden. Teaterkoncerten Winterreise tager udgangspunkt i Schuberts poetiske fortolkning af et menneskes rejse mod en ny erkendelse. Forestillingen handler om en ensom sjæl, som begiver sig ud på en rejse væk fra fællesskabet og ind i et indre vinterlandskab befolket af skabninger fra sindets afkroge. Denne person, der i Schuberts og Müllers klassiker er en mand, har Elfenbenstaarnet valgt at fremstille som kvinde, som en pointering af at kvinder i mellemtiden er blevet mennesker med andre og mindre kønnede problemer end ulykkelig kærlighed og moderskab. Dette inspirationsmateriale er lavet som en hjælp til forståelse af forestillingen og vores tilgang til at arbejde med lied og klassisk musikteater. Udover information om forestillingen, indeholder materialet interview med kunstneren Peter Callesen og komponisten Thomas Gooseman, fakta om de kulturelle strømninger omkring Romantikken, der er relevante i forhold til forestillingen, en introduktion til Schubert og Lied samt spørgsmål, der kan inspirere i forbindelse med analyse og diskussion af forestillingen. Nogle arbejdsspørgsmål står i forbindelse med den enkelte artikel og kan bruges som forberedelse til forestillingen, andre står til sidst i materialet og er hovedsagligt tænkt som evaluerende spørgsmål efter forestillingen. Winterreise er velegnet for gymnasiet og HF og er især relevant for fagene musik, drama, tysk og billedkunst. Elfenbenstaarnet 2011

4 Side 4 Studiemateriale Winterreise Der Wanderer über dem Nebelmeer (Vandreren over tågehavet), Caspar David Friedrich, 1818.

5 Side 5 Studiemateriale Winterreise REJSEN FRA DET FORUDBESTEMTE LIV UD I DET FRIE VALGS TÅGER - et kort kulturhistorisk overblik over første halvdel af 1800-tallet På Caspar David Friedrichs maleri Der Wanderer über dem Nebelmeer ses verden over skulderen på et menneske - den, der kigger på maleriet oplever hvad bjergvandreren oplever. Læg mærke til at forsvindingspunktet, der hvor maleriets perspektivlinjer mødes, er fuldstændigt dækket af bjergvandrerens skikkelse. Man kunne få den tanke, at vandrerens oplevelse netop er den centrale mening med maleriet - og at maleriets mening samtidigt formidles gennem det særlige individ, som vandreren er, som lys gennem en linse eller en prisme. Friederichs maleri er et utroligt stærkt udtryk for romantikkens nye altoverskyggende erkendelsesform, subjektets erfaring. Og det er det særligt nye i romantikken: vandringsmanden er en ener, et individ. Et anderledes individ end noget andet før set i kulturhistorien. Individet er placeret i midten af erfaringen, individet og dets følelser er selve erfaringens mål. Individet er ikke over naturen, eller i naturen; individet ER naturen og naturen ER individet. Alt hvad betragteren får af oplevelser om det tågede bjerglandskab er formidlet gennem vandringsmanden, og naturen på maleriet er et billede på hans sindstilstand. I dag er det svært at forestille sig ikke at være centrum for sit eget liv. Uanset hvilken situation du befinder dig i er du selv det naturlige udgangspunkt: prøv at forestille dig hvordan følgende kategorier ville tage sig ud sig i dagens Danmark, hvis ikke udgangspunktet for dem var din egen helt personlige, helt inderste fornemmelse: uddannelse, karriere, udseende (tøjvalg f.eks), fritid, sundhed, kærlighed, bolig. Samfundet består i dag af individer med personnummer, personlig ytringsfrihed, mulighed og ansvar for unikke tilværelser. Men i 1818 var dette en radikal og ny måde at anskue verden. Will kein Gott auf Erden sein, Sind wir selber Götter! (frit oversat: Er der ingen Gud på jord, er vi guder selv!) skriver Müller i den næstsidste af sangene i Winterreise som en slags konklusion på værket. Det er en stejl ytring, især fordi individet hidtil historisk set havde defineret sig selv og sine værdier i strengt tilhørsforhold til forskellige guder/autoriteter. Først og fremmest blev samfundet opfattet som en fast (guddommelig) inddelt hierarkisk størrelse: standssamfundet. Det enkelte menneske tilhørte en stand, eller rettere var sin stand, for individet som vi forstår det i dag fandtes ikke. Øverst var de gejstlige og de adelige, nede under var bønderne, håndværkerne, købmændene etc. Og individet forblev i sin stand hele livet. I 1800-tallet er standssamfundet imidlertid for alvor på retur. De sociale spændinger når sidst i århundredet et bristepunkt, og Europa er i hele romantikken præget af enorme samfundsomvæltninger, både blodige, som den franske revolution og napoleonskrigene, og mindre blodige som enevældens ophør i Danmark i Oprør mod faste hierarkiske strukturer er den nye dagsorden, og dette oprør genfindes i kunstens verden. Med opblomstringen af borgerskabet som det 19. århundredes nye dominerende samfundsklasse følger en svækkelse af kirkens og adelens indflydelse, og kunsten mister sin eksklusive tilknytning til de institutioner, der indtil da havde huset den. Kunsten mister langsomt sin funktion som værende tilknyttet og underordnet et andet formål end sit eget. Kunsten skal ikke længere forherlige kongen eller prise gud. Kunsten er, ligesom borgerskabet, på vej til selvstændighed, til at kunne selv. Og ligesom borgerskabets store eksistentielle udfordring i romantikken handler om individets personlige dannelse og følelser overfor dets plads i, og forpligtelse overfor, det omgivende samfunds normer, således kredser meget kunst om dette minefelt af problemer. Ofte ved at portrættere kunstneren som et ensomt geni.

6 Side 6 Studiemateriale Winterreise Og det er egentlig et meget præcist billede: da der ikke længere automatisk er nogen aftager, der bruger kunsten og betaler kunstneren for kunsten, er kunstneren - og kunstværket - blevet en etableret outsider. Winterreise er et slående eksempel på et musikalsk værks nye fremtoning i den borgerlige offentlighed. Det er et værk, der er skabt ind i det nye samfunds måder at indrette sig på og dets nye institutioner. Hvor musikken tidligere kun kunne høres der, hvor den i første omgang rent fysisk hørte til, bliver noderne nu udgivet, trykt og distribueret via et forlag, og på kommerciel vis gjort tilgængelig for alle. Winterreise er således et værk, der rent ideologisk stræber mod selvstændighed, men også helt konkret ER blevet selvstændigt; det er til at få fat på hvorsomhelst. Værkets nye fremtrædelsesform som både tilgængeligt og selvtilstrækkeligt spiller en væsentlig rolle i romantikkens og især borgerskabets musikopfattelse, hvor der skelnes skarpt mellem høj- og lavkultur. Igennem det nittende århundrede finder man en tendens til at se det helt igennem selvstændige værk, hvor værkets betydning kun beror på dets egne indre sammenhænge, som ægte kunst, mens det funktionelt underlagte værk vurderes som trivielt. Underholdningsgenrer som syngespil, dansemusik især tidens mest populære dans: valsen blev af de toneangivende kritikere og komponister opfattet som et udtryk for dårlig smag, i stor kontrast til den højere kunst. Netop de musikalske genrer indgår i høj grad i profileringen af de enkelte koncertsteders ambitioner. Hvadenten man stræbte mod aristokratiet og adelens saloner, eller mod de i stigende grad professionaliserede koncertsale, eller dyrkede den bredere og mere amatørprægede haus-musik, har man haft brug for klare genremæssige signaler. Oplæg til diskussion i fagene musik og billedkunst Skelner man i dag mellem høj og lav kunst? Hvordan forholder dette skel sig evt. til populær og smal kunst? Hvilke institutioner knytter kunst sig til i dag? Winterreise er et godt eksempel på et værk fra den tidlige romantik, der befinder sig i en flertydig position i forhold til dette. Det er et værk, der både er funktionelt i forhold til tidens nye koncerttyper det kan let opføres ved en social sammenkomst i borgerstuerne eller salonerne, en sanger og en pianist er alt der behøves. Det indeholder musikalske træk, der leder tanken hen på enkle tyske folkeviser (Der Lindenbaum f.eks.), som i høj grad indgår det tyske borgerskabs foretrukne historiske selvforståelse. Men samtidig tematiserer værket i helt ekstrem grad individets gradvise separation fra samfundet. Og man kunne få den tanke at dette samtidig er en fortælling om kunsten og om det musikalske værks svære, men uundgåelige, frigørelse fra samfundet og funktionaliteten. Hvad betyder ordet romantik? I vore dage bliver ordet romantik som regel kun brugt om kærlighedshistorier med lykkelig udgang, stearinlys, blonder og rejser til Paris for to. Men ordet betegner også en stilperiode der omfatter billedkunst, filosofi, musik og literatur i stort set hele 1800-tallet. Det var en reaktion på oplysningstiden og de tidligere fremherskende klassiske idealer. I stedet for at stræbe efter orden og klarhed hyldede man nu det indædt personlige og de stærke følelser. Man søgte det karakteristiske i stedet for det smukt proportionerede, man udviskede grænsen mellem drøm og virkelighed og gav betydning til enhver mulig menneskelig følelse, alt fra det frommeste til det mest dæmoniske var tilladt i kunsten, det eccentriske og groteske overfor det yndefulde og sagtmodige. Der blev eksperimenteret vildt med former og udtryk, og det efterlader os med en masse fantastisk kunst og en viden om at ordet romantik dækker over meget mere end sødsuppe og happy endings!

7 Side 7 Studiemateriale Winterreise Moritz von Schwind: Schubertiade Franz Schubert som midtpunkt i tidens hotteste koncerttype, Schubertiaden. Se hvordan hele Wiens jet-set af kunstnere, rigmænd og smukke damer klemmer sig sammen i en lille stue for at være med hvor det sker. Et billede malet efter erindringen ca. 40 år efter begivenhederne fandt sted. AT REJSE ER AT DØ - om værket og dets skabere Müllers og Schuberts Winterreise er en milepæl i den vestlige musikhistorie, et virtuost eksempel på den genre som Schubert mere eller mindre opfandt, nemlig liedcyklussen, en tour de force for sanger og pianist, der konstant udfordrer og spiller op mod hinanden, men vigtigst af alt: et tidløst kunstværk, der er både rystende smukt og uhyggeligt modent for en digter og en komponist der begge var omkring 30 år, da de skabte det. Den tyske digter Wilhelm Müller ( ) levede stærkt og døde ung, han var i krig flere gange og kæmpede bl.a. som helt ung i den prøjsiske hær mod Napoleon, han færdedes i intellektuelle kredse og blev venner med mange af de romantiske stjerner, f.eks. Goethe, han udgav digtsamlinger, rejste omkring i Europa, udtrykte stærke politiske holdninger og døde af et hjerteslag, kun 33 år gammel. I udgav han en ærkeromantisk digtsamling med den (ikke nødvendigvis ufrivilligt) morsomme titel Gedichte aus den hinterlassenen Papieren eines reisenden Waldhornisten: Lieder des Lebens und der Liebe (Digte fra en rejsende waldhorn-spillers efterladte papirer: Sange om livet og kærligheden!!) Samlingen er et æskesystem af tekster, tilsyneladende skrevet eller indsamlet af en ukendt hornspillende mand. Müller, der højst sandsynligt ikke selv spillede horn, leger med læseren; som de fleste digtere på hans tid var han helt og aldeles fascineret af musikken og musikerne, så Winterreise, der indgår i digtsamlingen, bliver udformet som såkaldte sange komponeret af en fiktiv musiker, og disse tekster bliver så senere digtet videre i noder af komponisten Schubert, der jo tilføjer og meddigter i sin tolkning af digtene, en sand genreforvirring!

8 Side 8 Studiemateriale Winterreise Winterreise består af 24 rimede digte, og fortæller historien om en mand, hvis elskede har giftet sig med en anden. I skyggen af dette begiver han sig som en vagabond fra sin landsby ud på en langsom rejse mod døden, reflekteret i det vinterlandskab der omgiver ham. Rejsen er fuld af skæbnesvangre symbolske møder, der kaster vandringsmanden frem og tilbage mellem håb, raseri og afmagt: vejrhanen, der minder om den elskedes ustadighed, den tilfrosne flod som et billede på kærlighedstabet (den frosne, følelsesløse overflade og den lurende lidenskab nede under), en lygtemand, der leder det søgende menneske på vildspor midt i mørket og en udstødt, fortabt drejeliremand/tigger, der med sin uophørlige trancelignende drejen på sin lire får det sidste ord. Digtene handler om en mand, der går i hundene. Undervejs allierer han sig med en krage, der er på udkig efter et friskt ådsel, og i slutningen af digt-rækken drager han væk sammen med Døden selv, spillende og syngende. Det lyder jo ikke særligt opmuntrende, med nutidige øjne kan teksterne måske oven i købet virke lidt flade og naive, men det er bl.a. fordi det symbol- og billedsprog der blev skabt i 1800-tallet i de mellemliggende 200 år er blevet brugt sønder og sammen, så de nu er blevet til klichéer. Faktisk blev flere af hans digte forbudt og censureret for deres underforståede kritik af den herskende politiske dagsorden, så det var altså ikke ufarligt at være digter på den tid. Samtidig blev Müllers digte allerede blandt hans samtidige digterkolleger prist netop for deres naivitet og naturlighed, det naive blev altså i romantikkens kunstsyn betragtet som noget positivt, det folkevise-enkle og det umiddelbart følsomme talte direkte til hjerterne uden intellektualiseren og fortænkthed. Når vi læser (eller hører) teksterne idag, må vi selvfølgelig danne os vores egne meninger og billeder, men i hvert fald er Müllers ensomme vandringsmand, outsideren der ikke passer ind i de småborgerlige rammer, det søgende menneske der ikke kan finde trøst i religionen og er nødt til at søge indad i sig selv for at få svarene et til tider påfaldende moderne bekendtskab. Den østrigste pianist og komponist Franz Schubert ( ) var usædvanligt produktiv i sine kun 31 leveår, han nåede at komponere både klavermusik, kammermusik, korværker, 8 symfonier og mere end 600 sange! Han oplevede ikke at få et stort kommercielt gennembrud men blev værdsat i de kunstneriske og borgerlige kredse i Wien. De yndede hans musik og opkaldte de såkaldte Schubertiader efter ham, intime salonaftener med musik, poesioplæsning og anden optræden. De sidste år af Schuberts liv var præget af sygdom og forudanelser om døden, han led både under en fremskreden syfilis og højst sandsynligt også under den behandling han fik, der gav ham kviksølvforgiftning. Han komponerede stadig flittigt, men hele hans værk antog en dystrere tone. Arbejdet med at tonesætte Müllers Winterreise må have været et forsøg på at komme overens med døden, også på et rent personligt plan. Digtene inspirerede Schubert til at skrive noget af det mest ensomme og fortabte musik i musikhistorien. Da han spillede sangene igennem for nogle venner i 1827, kort før sin død, anede de ikke hvordan de skulle reagere, så kompromisløs og håbløs forekom musikken dem, og ligeså voldsomt virker værket den dag i dag. Schubert jonglerer i liederne med enkle folkemusikinspirerede melodier og lader klaveret fungere som en katalysator og stemningssætter for handlingen på mange planer. Han komponerer præcist og ind til benet. Det høres for det første som lydmalende konkrete indtryk på rejsen, klaveret illuderer vandrerens rytmiske skridt, blæsten, tårerne der falder, lindetræets susen, hanegal, postvognen med galloperende heste og signalhorn, hundeglam og sidst men ikke mindst drejeliremandens uhyggelige tomme kvint, der ligger som en drone under hele den sidste sang. Et andet plan er det mere subtilt tekstmalende, tekstfortolkende. Schuberts sans for sproget uddyber og indrammer digtene, og harmonikken virker på én gang ren og dristig, f.eks. med pludselige skift i tonekøn eller overraskende spring til andre tonearter, når der sker noget afgørende i teksten. Musikken og satsstrukturen kan også understøtte særligt vigtige steder i teksten med nye teksturer og bevægelser imellem registre, som f.eks. i Die Krähe, hvor klaversatsen starter i det høje register, cirklende rundt

9 Side 9 Studiemateriale Winterreise over hovedet på vandreren som kragen på udkig efter et ådsel og ender nede i det dybe leje ligesom sangstemmen ved gentagelsen af teksten Treue bis zum Grabe, musikken bevæger sig altså lige ned i graven, helt fysisk og konkret. På det tredje plan svinger cyklussen sig rundt mellem nogle forskellige tilstande. I stedet for en egentlig handling er der en vekslen frem og tilbage mellem forskellige stemninger, vrede, afmagt, opstemthed og resignation. I musikken bliver disse stemninger til en lang række nuancer på en skala mellem total stilstand og rastløs bevægelse (jvf. tekstbillederne af tilfrossethed og smelten, kulde, varme og lunkenhed). Han tematiserer bl.a. den store forskel på at være fastlåst og at være egentlig i ro, tænk f.eks. på sangen Rast hvor gangrytmen og uroen fortsætter, selvom vandreren faktisk har sat sig ned for at hvile. Vi oplever også forskellen mellem at flyve forvirret afsted (f.eks. Rückblick med de skæve accenter og forvirrende metrik) og være på vej et sted hen, omend roen, også musikalsk, først indfinder sig i accepten af at være på vej mod mørket og døden (Die Nebensonnen f.eks.). Og endelig udkomponerer han helt konkret de erfaringer, der ændrer og farver den man er. Tag f.eks. den smukke folketoneprægede erindringsmelodi i Der Lindenbaum (A), der må bære skiftet til det triste førnutids-plan i humpende mol (B), rejse forvansket gennem en kraftig storm (C) og endelig genopstå indeholdende hele forløbet, erindringen, syndefaldet og den stadige bevægelse videre (D). På den måde tematiserer Schubert selve rejsens væsen og dermed også livet selv, hvorfor er vi aldrig der hvor vi ville ønske vi var, hvor er vi på vej hen og hvad er meningen med det hele?

10 Side 10 Studiemateriale Winterreise Forslag til opgaver i faget musik Find eksempler på hvordan Schubert oversætter elementer fra digtene direkte til tydelige musikalske ideer. Hvor direkte kan man egentlig oversætte tekst til musik? Diskussion i faget musik Hvilken effekt har en samlet opførelse af alle 24 sange? Hvordan opfatter du, for at sammenligne, f.eks. sammenhængen mellem numrene på et album i forhold til at lytte til singler, enkeltstående downloads eller playlister du selv har oprettet? Hvad er en Lied? Lied er det tyske ord for sang eller vise og er en fællesbetegnelse for den instrumentalt akkompagnerede solosang som blomstrede op i starten af 1800-tallet med Schubert som en af genrens første mestre. Hvad er en Lied-cyklus? En Lied-cyklus er en samling af sange, komponeret som et sammenhængende værk, tit med tekster der hænger sammen tematisk eller antyder en handling, som f.eks. Schuberts Winterreise. Hvad er forskellen på en opera og en Lied-cyklus? Og hvad så med forestillingen Winterreise? En opera er et musikalsk værk, skrevet til en scenisk opførelse, der er en handling, adskillige syngende karakterer med kostumer på scenen og som regel et helt orkester til at akkompagnere. En Lied-cyklus er skrevet til koncertopførelse, den er en slags monolog for én karakter, altså sangeren og én akkompagnetør, altså pianisten, og de udøvende er ikke klædt ud. En opera viser dramaet på scenen mellem de forskellige personer, i en Lied-cyklus foregår dramaet MELLEM sangene, vi får kun at vide hvad der er sket indirekte gennem de skift der sker i personens stemninger. Med forestillingen Winterreise prøver vi at udfordre vanetænkningen omkring genrerne, vi sætter sangeren ind i et scenisk univers med med- og modspillere, vi ændrer pianistens rolle fra en slags usynlig baggrund for sangeren til en reel og synlig karakter på scenen, og endelig forsøger vi at synliggøre det drama som koncertpublikummet normalt bare må tænke sig til. Klaveret gennemgår i øvrigt, i kraft af dets popularitet og kommercielle potentiale, enorme mekaniske og tekniske forandringer i løbet af det 19 årh. og denne udvikling af instrumentets muligheder spiller en stor rolle i forståelsen af romantikkens musikæstetik. Klaveret gav, groft sagt, den enkelte borger mulighed for hjemme i stuen at spille al slags musik. Klaveret betød tilgængelighed til tidens musik, fra underholdningsmusik til seriøs orkestermusik og store symfonier, der hyppigt blev udgivet i arrangementer for 2 og 4 hænder. Musikken blev demokratiseret, borgeren kunne være sit eget orkester. Klaverets funktion og alsidighed i romantikken kan lidt sammenlignes med nutidens tendens til gennem you-tube, itunes eller lignende kommercielle tjenester at gøre al mulig slags musik lettilgængeligt. Eller det kan sammenlignes med samplings-kulturen: den enkelte bruger kan få kontrol over, og nemt lave sit personlige re-mix af den foretrukne musik. LINK TIL WINTERREISE PARTITUR: LINK TIL W. MÜLLERS WINTERREISE:

11 Side 11 Studiemateriale Winterreise DET PLATONISKE FLYGEL - Julie Andkjær Olsen interviewer Peter Callesen Billedkunstneren Peter Callesens værk kredser om de store spørgsmål i livet, grænsen mellem det konkrete og det åndelige, det mulige og det umulige. I de seneste år har han næsten udelukkende arbejdet med papirklip. Ud af helt almindelige hvide A4-ark falder, vokser og springer figurer af stor skønhed, de trodser materialets skrøbelighed, de vokser fra det to- til det tredimensionelle og peger både tilbage til det de kom fra og videre ind i en anden og mere bevinget verden. Forestillingen Winterreise bliver Callesens første opgave som scenograf. Jeg har mødt ham, halvvejs inde i forløbet, til en samtale om arbejdsprocessen og tankerne bag. Hvad er dit forhold til de romantiske billedkunstnere, f.eks. Caspar David Friedrich? Jeg er især inspireret af de motiver billederne rummer. Her er en fortælling, der er sket et eller andet, og så står mennesket tilbage. Det sker også i mine værker, der er et før og et efter. Der er ingen tvivl om at jeg er meget fascineret af Friedrich og hans malerier. Han er en fantastisk dygtig maler og viser desuden det storslåede landskab, den store natur overfor det lille menneske. Måske er det fordi jeg er vokset op på landet, at jeg har en slags ydmyghed overfor naturen, den kan jeg genkende hos ham. Der hvor jeg måske adskiller mig fra romantikerne, det er nok ved min brug af humoren, som går ind og punkterer eller tematiserer patossen og giver en distance, også rent formatsmæssigt. Den romantiske maler maler DET STORE LANDSKAB, jeg afbilder det også, men i meget lille format, altså en slags underspillethed, som måske gør det mere troværdigt at komme med at sådant udtryk i dag, ellers kunne de store tematikker godt blive lidt for postulerede.

12 Side 12 Studiemateriale Winterreise Arbejdet som scenograf markerer også et skift i format, fortæl om din arbejdsproces og din model til scenografien. Det er en skitse til en scenografi som er undervejs. Udgangspunktet er at jeg kunne tænke mig at bygge et flygel i papir, det kribler helt i mine fingre. Det handler om den udfordring med at bygge noget. Jeg har tidligere arbejdet med at bygge kopier, har bl.a. lavet en nøjagtig replika af en trappe, bare spejlvendt inde i et rum, en symmetri med to trapper, den ene er virkelig og den anden er mere platonisk, sådan en ide, et ideal af den anden, men altså umulig at gå på. Et flygel er sort og tungt, det er en vægtig kulturbærer, bærer af associationer, noget finkulturelt. Det er et interessant billede at have som en spejling i papir, også helt konkret bliver papirflyglet spejlvendt i forhold til det rigtige flygel. Hvad ser vi inde i scenemodellen udover det sorte og det hvide flygel? Jeg klipper noget ud af et fladt stykke papir, som så bliver transformeret til noget andet, bliver noget tredimensionelt som materialiserer sig, men i min arbejdsproces bruger jeg ligeså meget silhouetten, det der bliver tilbage efter udklipningen af fx en figur. Silhouetten i sig selv danner en eller andet form for billede, som så er en vigtig ingrediens i det samlede værk, og der er typisk et spil eller en spænding mellem silhouetten og den klippede ting, altså det det var og det det bliver til. Den teknik var også oplagt at bruge i denne her sammenhæng, så det vi ser på er nogle skitser til hvordan sådan en skabelon eller et udklip vil komme til at se ud. Hvordan forestiller du dig at arbejde med papirflyglet, vil du også kopiere indmaden i instrumentet, altså strenge, hamre og det hele? Nej, det tror jeg ikke. Jeg har nærstuderet et flygel, og det består jo af virkelig mange dele, jeg vil nok primært lave det ydre, med tangenter osv, men det skal kunne åbnes, så vi får et indtryk det ydre og det indre. Der kan også være ting, der kommer ud af instrumentet, det synes jeg kunne være interessant at arbejde med. Måske skal der også vokse noget ud af det virkelige, sorte flygel. I første omgang har jeg klippet de her skabeloner ud, de ligner nærmest en slags skærme, men jeg synes det blev lidt for stringent, lidt for stift. Jeg har prøvet at skære dem ud i lifesize og hænge dem op og få dem til at falde som nogle mere organiske former. Jeg vil gerne skabe en eller anden form for arkitektur/natur, som spillerne kan bevæge sig rundt i, og der må godt være en stemning af forfald, noget amorft, noget natur. Sådan kommer silhouetterne nok til at hænge lidt skødeløst, nogle af ophængene vil kunne forekomme skeletagtige, og det passer jo også godt til døds-og vintertematikken i værket. Så i virkeligheden kommer scenografien til at virke ret abstrakt, selvom den jo tager udspring i noget så konkret som klavermekanik? Ja, det kan virke abstrakt, men vi har jo de to flygler, som er ret konkrete. Jeg glæder mig til at lave det klaver, jeg havde først arbejdet med nogle snefnug men synes ikke rigtig det var mig. Arbejdet med papirinstrumentet er mere præcist og mere konceptuelt og passer bedre til den måde jeg arbejder på. Samtidig forestiller jeg mig, at det bliver smukt og poetisk, når det henholdsvis står og hænger i rummet. Jeg glæder mig også til at se, hvordan det jeg har lavet kan blive aktiveret af aktørerne, det bliver interessant. Hvordan har det været at arbejde som scenograf, i stedet for, som du plejer, at lave færdige, afrundede kunstværker? Nu er jeg jo ikke færdig endnu, men jeg må da være ærlig og sige, at det har været en udfordrende proces. Jeg har nok i først omgang været lidt for underdanig, jeg har troet jeg skulle gå mere i baggrunden, at jeg skulle lave en traditionel scenografi, en funktion, men man bliver jo nødt til at starte med at melde ud og tro på det man laver i stedet for at gå og vente på de andre.

13 Side 13 Studiemateriale Winterreise Hvilken plads tror du din scenografi indtager i forhold til det oprindelige værk, altså Schuberts Winterreise? Jeg kan godt tænke mig, at de store ophængte silhouetter kommer til at skabe en slags forvirring, et billede på noget man kan blive væk i, for selvom digter-jeg et måske ikke bliver væk, har han jo en søgen efter et eller andet, som han godt kan gå vild i. Jeg håber at scenografien giver en poesi, en skønhed, som spiller op ad musikken og forstærker den, og som selv bliver forstærket af musikken. Jeg håber også at papirflyglet bliver inddraget i historien på scenen, for mig er det et meget stærkt billede - kontrasten mellem lyden og det lydløse, det transparente, skrøbelige, som bare står og lyser, det lette, sfæriske mod det tunge, betydningsladede. Desuden er der også kontrasten mellem det hvide og det sorte, livet og døden. Er det for dig en dårlig ting at give sig hen til døden som vores hovedperson i Winterreise gør? Næ, ikke som kunstværk betragtet, værkets jeg må jo gerne gå i døden, så længe man ikke selv gør det. Peter Callesen er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus, Århus Kunstakademi og Goldsmiths College i London. Han udstiller i ind- og udland, de senere år bl.a med soloudstillinger på Perry Rubenstein Gallery i New York, Trapholt i Kolding, Nikolaj Kunsthal i København, Mjelby Artmuseum i Sverige og Haugar Vestfold Artmuseum og Sørlandets Kunstmuseum i Norge. I 2009 modtog han Statens Kunstråds treårige arbejdslegat og i 2010 Eckersberg Medaljen. Diskussion i faget billedkunst Diskutér hvad materialevalget kan betyde for det færdige udtryk. Kunne man lige så godt have støbt klaveret i bronze eller sprayet det som graffiti på en mur?

14 Side 14 Studiemateriale Winterreise MIKROSKOPET I ØRET - Anna Dirckinck-Holmfeld interviewer Thomas Gooseman Komponist og pianist Thomas Gooseman har fået den udfordrende opgave at tilføje elektroniske lydbilleder til det meget færdige og kanoniserede værk Winterreise. Han arbejder i feltet mellem den reelle unplugged lyd fra klaveret og sangeren i rummet og en lyd der opstår indefra i mødet med musikken, altså forskellige rum eller faser i lytteoplevelsen, der bliver forstørret og tematiseret. Hvordan forholdt du dig til ideen om Winterreise som et fuldendt værk, med henblik på videre komposition? Jo, altså på en måde har jeg indbygget en ærefrygt over for værket som fuldkomment og hvilende i sig selv, men målet er ikke at tilføje noget til værket, bestemt ikke! Eller måske jo - i den forstand at man tilføjer noget til værket, når man som udøvende musiker fortolker det. Jeg opfatter mine lydmomenter som fortolkning af værket på linje med at synge og spille det. Helt konkret! Det er en oversættelse af værket til et lydsprog jeg synes kan udtrykke netop dén måde jeg samstemmer med værkets grundpræmisser. Jeg tror det skal forstås sådan, at værkets indre logik har dannet resonans for alle mulige forståelser af værket gennem tiden. Der er så at sige akkumuleret en lang række betydninger til værket gennem de snart 200 år det har eksisteret. Ikke bare rene musikalske betydninger, som frasering, tempo, betoning, klang etc. Men også betydning, der er sværere lige at sætte ord på. Betydninger der går på tværs af koncertoplevelse og samfund. Lyden af et flygel der spilles på sådan som Schubert har skrevet, signalerer f.eks. noget ganske flertydigt i dag. Mange er fremmede overfor lyden af et klaver/flygel, der spiller på den der klassiske måde, for den er så anderledes end den måde klaveret bliver brugt på i alle andre genrer, det fylder mere. Og mange vil opfatte lyden som repræsenterende noget særligt elitært, eller fint - og det samme gælder den særlige type skolede stemme, man oftest hører synge værket. Hvor kommer denne fornemmelse fra? Hvad kan du som nulevende komponist drage af erfaringer fra Schubert, og hvad tror du dit arbejde har bibragt Winterreise? Schubert skrev værket som en outsider, der ville skildre nogle tilstande helt modsat det etablerede i en tid, hvor skellet mellem høj- og lavkultur var en del skarpere trukket op end i dag. Erfaringen fra Schubert og romantikken synes jeg er deres vilje til at eksperimentere, gå ud i ekstremer og bryde alting op - Schubert er for mig starten på en af de mest søgende perioder overhovedet i musikhistorien. Ved at fokusere på enkeltdele i lyden af værket den enkelte tone, den enkelte stavelse som sangeren synger, mekanikken i klaveret, hammeren der rammer strengene etc. håber jeg at kunne give lytteren en mulighed for at rense tavlen, og samtidig da værket jo netop bliver opført - forstærke denne tendens hos lytteren til at tillægge lyd betydning. De associationer fremhævelsen af enkelte lydkomponenter forhåbentlig afstedkommer, burde kunne vække mindelser om alle mulige sjælelige tilstande hos lytteren - stemme sindet - og altså bane vej for nye opfattelser af det rigtige værk. Hvad forstår du ved værkets grundpræmisser? Med grundpræmisser mener jeg fundamentale egenskaber ved værket, essentielle tilstande. Præcision mellem tekst og musik f.eks. Liedsang er den minutiøse detaljes kunst. Dét der måske lyder meget flydende og enkelt fremadskridende, er i virkeligheden et resultat af helt ekstremt god timing, og god fornemmelse for udtale, for flow, ophold og impuls mellem sanger og pianist. Det er et af værkets grundpræmisser: der er to individer, der skal synkroniseres. Den dér søgen efter samtidighed prøver jeg blandt andet at indfange og illustrere gennem det jeg kalder mikroskopering i lydmomenterne. Lidt som slowmotion-gengivelser af flygtige sportsøjeblikke.

15 Side 15 Studiemateriale Winterreise En anden grundpræmis er de enkelte sanges toneart. Hver sang har sin grundtone, og spillet mellem disse grundtoner som værket skrider frem, er en af de betydninger der, gennem værkets historie virkelig har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Dette skift i grundtone-fornemmelse er en væsentlig del af lydmomenterne. At der sker noget mellem sangene tror jeg ikke nogen vil være uenig i. Her bliver indtrykkene fra den foregående sang hængende, samtidig med at forventninger til den sang, der skal komme opbygges. Mange beretter om at disse mellemrum, især hen mod slutningen af en opførelse kan opleves så spændingsfyldte og intense, at de nærmest bliver uudholdelige. Dette er jo ikke noget, der står noget om i noderne, det er bare er en følge af værkets struktur - endnu en grundpræmis. Og jeg synes det er en så væsentlig del af oplevelsen, at jeg har prøvet at udtrykke lydmæssigt hvad det er der sker i disse intense mellemrum. Schubert har skabt 24 satser, hver med sin helt egen karakteristiske fremtoning. 24 overordnede sceneskift/stemningsskift indenfor et enkelt værk - det er altså rigtig mange skift. Det er noget der virkelig fascinerer mig ved romantikken, dens optagethed af stemninger frem for udviklinger. Det samme prøver jeg at gøre med lydmomenterne. De skal helst have så individuel en fremtoning som muligt, så de fremstår som én ide, ét indfald, og så slut. Videre til næste. Har dit forhold til værket ændret sig? Det kan ikke undgås at man ændrer sit forhold til noget, når man går så tæt på som vi gør! Det er som at komme ned i maskinrummet og se hvordan tingene hænger sammen. Det giver altid lidt ekstra respekt og fascination. Det synes jeg på en måde også er retningslinjen for mit arbejde med Winterreise. At anspore til fordybelse, og ikke bare afvise eller godkende noget alene på baggrund af et overfladisk blik. Der er så mange erkendelser man kan nå frem til ved at dykke ned og fastholde, og erkendelse er, synes jeg, vigtigere end det man ofte ensidigt forfalder til i vores informationspakkede samfund: nemlig genkendelse. Thomas Gooseman er uddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med debutkoncert i Desuden er han cand. mag. i musikvidenskab med speciale i romantisk musik. Thomas optræder med solokoncerter og som ensemblemusiker og har bevæget sig i forskellige genrer: nyere kompositionsmusik (med ensemblet FIGURA bl.a.), elektronisk filmmusik (bl.a. horrorfilmen GLIMT 2005 og krimikomedien Mord på mere end én måde 2010) og lydbilleder (Hængende haver 2010).

16 Side 16 Studiemateriale Winterreise VEJEN FRA PARTITUR TIL SCENE - ET LIED-MANIFEST - om at iscenesætte Winterreise af Anna Dirckinck-Holmfeld, instruktør Trine Bastrup Møller, mezzo-sopran Julie Andkjær Olsen, pianist VISION Schuberts Winterreise, Peter Callesens klip, en stemme, et klaver, dukker og skuespillere. Et øjeblik hvor sindets synapser kolliderer og en sammenhæng toner frem af hjernedisen, et univers vi gerne vil besøge. Winterreise og disse smukke skrøbelige klip som man skærer sig på er gamle venner, som pludselig smelter sammen og skaber et landskab, der i fantasien befolkes af dyr, skabninger og mennesket. Fra idé følger samtaler, udforskninger, research, og langsomt begynder der at være liv i den nyfødte verden. Langs med musikken er en elektronisk sampling, der som en rød tråd binder forskellige udtryk sammen, og giver os en frihed til at skabe stilhed. Stilhed uden stilhed. Dukker som lever men ikke lever. Det er fantasiens kvantespring vi vil have fat i, og dobbelthederne der bor midt i altings hverdag. Livet i døden, lyset i mørket, glæden i smerten, hunger foran livets buffet. I liederne findes en slags sjælelig fortælling, en rejse der foregår inde i mennesket, og genren giver os en intimitet og en enkelhed som gør det oplagt at lave en forestilling på en lille scene, hvor vi kan være nær hinanden. En sangcyklus som slutter hvor den starter - ved en ny begyndelse, ved en ny rejse ud i et ukendt landskab. MOTIVATION Fascinationen af det arkæologiske aspekt vågner, når vi spiller og synger gammel musik og læser gamle tekster. Vi opdager, at selvom livsomstændighederne var anderledes i jernalderen/middelalderen/romantikken, kan vi stadigvæk spejle os i udtrykkene fra dengang. Så hvordan formidler vi denne følelse af genkendelse? Hvordan piller vi forestillingen om støv og mug af? En gammel frakke fx fra 18hvidkål, den lugter og er falmet og hullet, men hvordan så den ud, da den var helt ny? Hvordan så den ud, når den som forholdsvis ny havde været ude på en månedlang rejse i al slags vejr? Således også ordene, ein liebes Liebschen, mein Herz, meine Seele, de var friske engang, hvordan ville man sige i dag? Vi sætter det gamle værk på scenen og får det til at tale, vi sætter billeder på, der går igennem os nutidsmennesker, når vi prøver at forstå de gamle udtryksformer. Vi oversætter så at sige værket til noget almenmenneskeligt, som det kan udtrykkes lige nu, af lige netop os. Men hvorfor overhovedet iscenesætte Winterreise? Hvorfor ikke bare lade værket tale for sig selv som koncertopførelse, det har det jo gjort de sidste knap 200 år? Selvom liederne blev til midt i en demokratiseringsproces af musikken er de paradoksalt nok havnet i en kasse som elitære og overklasseagtige. Vi undrer os over fænomenet, ikke mindst fordi der virkelig ikke er penge i lieder, der er ingen i Danmark der kan leve af den genre, vi dyrker den kun fordi vi ikke kan lade være. Og vi synes det er en skam at blive gemt af vejen som den dannede overklasses underholdning. Det eneste elitære ved lieder er at de kræver at du kan holde kæft og lytte i mere end to minutter. Ved at iscenesætte værket vil vi selv tage ejerskab over musikken, vi vil selv skabe rammerne, bringe den nye steder hen og give flere mennesker mulighed for at lære den at kende. Og de der foretrækker kun at lytte til musikken kan lukke øjnene, alt er tilladt! INVITATION TIL REJSE Billeder på nethinden, billeder på sjælen, nodebilleder, når man står med partituret er opgaven

17 Side 17 Studiemateriale Winterreise MEGET konkret: gør som der står, spil/syng musikken! Men hvad indebærer det? Godtnok er opgaven enkel et stykke af vejen, spil de rigtige noder, rytmer, syng rent, artikuler ordene Allerede her forgrener vejene sig, hvilke ord synes vi er de vigtigste, hvordan skal jeg spille tonerne, springet fra reproduktion til fortolkning sker næsten omgående, vi spiller og synger udfra vores erfaring og personlighed, vi synes at noget er vigtigere end andet, visse ord, visse akkorder, vi skynder os gennem noget og bruger tid på noget andet, vi skiftevis fylder og giver plads til hinanden som vores instinkt siger os, for endnu har ingen komponist formået at notere præcis hvordan et samarbejde mellem sanger og pianist foregår, det kræver erfaring og masser af mod på at improvisere, det bliver nyt hver gang, glædesstrålende, mat, modent, viltert, vellykket eller fatalt, det er risikoen, det foregår i nu et, alt sammen indenfor de rammer partituret pålægger os. Billeder som ikke kan deles eller forklares, når du lytter til musik oplever du noget, men det kan være svært at sige præcis hvad. Det er den klassiske musiks store styrke at den skaber et rum inde i den enkelte uden at præcisere hvad det rum går ud på, det er en frihed. Nogle ser farver, landskaber, snefnug, ansigter, for andre bliver musikken ikke visuel, men de oplever noget, der kan kaldes billeder på sjælen, meget sarte og meget stærke på én gang. For andre igen kan denne frihed føles som et svigt, hvor er brugsanvisningen, hvor er musikvideoen der fortæller mig hvad det her handler om? En liedcyklus som Winterreise er en underlig størrelse, den svarer lidt til en digtsamling, mange korte, intense glimt og stemninger men uden en forklarende handling, teksterne kan hjælpe til at forstå, hvis vi altså kan tysk, men hvad er det vi skal forstå? Her igen kan friheden være for stor, sproget virker gammeldags måske, musikken lyder for pæn og aldeles fri for headbanging og el-guitar eller nogle af de efterhånden meget gammeldags moderne symboler på rebelskhed. Og koncertsituationen selv, hvorfor er det hele så højtideligt, hvornår må vi klappe, må man overhovedet trække vejret? Her går vi ind og tilsætter vores egne billeder, laver et helt billedspor, som man kan følge, mens man lytter. Vi vil prøve at gøre billederne klare og tydelige, men vi vil ikke forklare hvad de handler om. Det er en udbygning fra den flade todimensionelle koncertform til et tredimensionelt teaterrum med aktører du kan kigge på og eventuelt identificere dig med, med en scenografi, med en visuel og kropslig dimension, billeder du forstår og billeder du ikke forstår. Winterreise handler om livet og døden, der er ikke noget facit, men der er masser af god musik og stærke billeder på rejsen. Stilhed, ophør, hvad handler Winterreise egentlig om? Det spor vi følger gennem teksten antyder en bevægelse fra opbrud og opgør med det borgerlige og konventionelle liv med kone og kernefamilie til et selvvalgt liv som hjemløs, outsider, kort sagt en total nedtur for en mand der går og går og går i hundene. Det mærkelige er, at vi gennem Schuberts musik sidder tilbage med en helt anden følelse, det virker snarere som en rejse fra et klaustrofobisk, nyttesløst rod af skuffelser og uindfriede forventninger til en nyfunden ro og accept, altså et portræt af et menneske der modnes til en større integritet og klarhed. At det liv så ender henne ved indgangen til døden er måske slet ikke så destruktivt og trist som det kan forekomme umiddelbart. Det er ikke kun romantikkens kunstnere, der var nødt til at søge bort fra småborgerligheden og hverdagen for at finde ud af hvem de virkelig var. Stadig i dag kan vores hverdag med dens larm og overfladiskhed og dens krav om effektivitet, perfekthed og succes være et noget nær umuligt bjerg at bestige, vi mangler overblik og ro, vi bliver presset ud i ting vi ikke kan overskue, og flugtveje som rusmidler og zen-agtigt klosterliv kan virke frygteligt fristende og langt mere sande end det samfundet fylder vores liv med. Sammenlignet med vores beatpoetiske outsidere og overfyldte yoga-retreats forekommer Winterreise s dødsmærkede vandringsmand pludselig både klog, modig og ærlig. Schubert lærer os at turde stilheden, ensomheden og konfrontationen med døden, og selv tomheden klinger hjerteskærende smukt. Hvorfor er det så kønt? Og hvad betyder køn? Winterreise handler om en mand der går sin vej, om

18 Side 18 Studiemateriale Winterreise det er klogt eller ej kan vi diskutere, men det at skride har i århundreder været mandens privilegium. At sige jeg og tegne en bevægelse med sit liv har været forbeholdt manden. At tænke og føle og være et menneske har helt konkret været det samme som at være mand, hvorimod selv den økonomisk velstillede kvinde i 1800-tallet måtte blive hjemme og agere biperson i mandens liv i stedet for hovedperson i sit eget. Selvom Winterreise på en måde handler om en stakkel, er det dog en stakkel der har mulighed for at reagere på sine følelser og handle efter dem. Denne mulighed er nu begge køn forundt, vi har alle lov at være mennesker og vælge (og vælge forkert) i vores liv. Vi oplever ikke Winterreise s problemstillinger som specifikt mandlige, vi tror at det kunne handle om hvem som helst, kvinde eller mand, vi vælger at se værket som et almenmenneskeligt udtryk og arbejder videre på det udfra vores egen (kvindelige?) erfaringsramme. Hvorfor er det så langtrukkent, kunne I ikke bare vælge de bedste sange ud og lave et kort winterreise-medley? Det spørgsmål er vi allerede blevet stillet adskillige gange. Et værk på lidt over en time uden pause er åbenbart en uoverskuelighed i vore dage, hvor vi bliver tudet ørerne fulde med opfordringer til at skære ind til benet, at sige tingene lige ud af posen, cut the crap osv. Vi mener at en del af værkets styrke netop ligger i dets længde, det fanger både udøver og tilhører og nærmest tvinger os til at blive inde i problemerne, selv når vi ikke kan se en løsning. Vi lærer at turde at blive i følelserne, der hvor samfundet ville sige: stop så det klynkeri! Tid til fordybelse er noget af det sjældneste i vores hverdag, og Winterreise giver os en times time-out, hvor ingen kan nå os med deres krav om positive thinking, resultatorienterethed og markedsgørelse af vores følelsesliv! Spørgsmål, svar, løsninger, tomhed, hvad er det så vi gør? Tør vi finde friheden uden at vende ryggen til verden, ligger friheden måske netop i at spille præcis hvad der står i noderne, men spille det med sit eget udtryk, gå i fodsporene på mennesker der levede for tohundrede år siden og prøve at forstå hvad livet handler om i dag, tage den gamle musik ind på den nutidige scene, lægge billeder til og tørre støv af. Stå midt i det uperfekte liv og se sneen dale. Det tror vi. Anna Dirckinck-Holmfeld er uddannet i Drama & Theatre Arts ved Goldsmiths College, University of London. I 2009 vandt hun 1. prisen i den højt estimerede, internationale konkurrence Der Europäische Opernregie-Preis (EOP). Som instruktør har hun bl.a. stået bag La Finta Giardinera (Stadtheater Bern), Susan-Lory Parks 365 DAYS/365 PLAYS (Site-specific). Hun har desuden arbejdet som instruktørassistent på Royal Court Theatre og Young Vic i London. På Det Kongelige Teater har hun været instruktørassistent for Richard Jones Rusalka, David McVicars Poppeas kroning og Graham Vicks Sagen Makropulous. Trine Bastrup Møller er uddannet fra Royal Academy of Music og National Opera Studio i London, og debuterede fra DKDMs solistklasse I Trine blev tildelt Reumerts talentpris 2008 for sin debut på Den Kgl. Opera i Monteverdis Poppeas Kroning, og optræder på scener i Danmark, Norden og Europa som opera-, oratorie- og liedsanger. Julie Andkjær Olsen er uddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun op træder som solist og akkompagnatør og arbejder desuden med formidling af musik, både som foredragsholder og underviser. Julie udforsker kunstarterne på tværs af genrer, hun er også uddannet flamenco- og moderne danser, og debuterede i 2010 som illustrator med billed-digtbogen Have og helvede på Gyldendal. Julie Andkjær Olsen og Trine Bastrup Møllers samarbejde går tilbage til Udover talrige koncerter har de skabt flere forestillinger, der som omdrejningspunkt har fornyelsen og levendegørelsen af den klassiske liedgenre. I 2009 indgik de et samarbejde med instruktøren Anna Dirckinck- Holmfeld, med hvem de i 2010 skabte forestillingen Hængende haver på Københavns Musikteater. Winterreise er den anden forestilling i trioens planlagte liedtrilogi.

19 Side 19 Studiemateriale Winterreise Oplevelse, diskussion & analyse Efterbehandling, fortrinsvist i fagene musik, drama og billedkunst Det første indtryk og forventninger 1. Hvad er dit første indtryk? 2. Hvad havde du forventet? 3. Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor? 4. Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor? 5. Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvorfor? 6. Er der nogle situationer/billeder du stadig kan se meget klart? Forestillingens tema 7. Handling: Hvad handler forestilligen om? 8. Plot: Er der en historie eller et plot/konflikt? Hvad er det i såfald? 9. Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? Lied og teaterkoncert 1. Winterreise er en teaterkoncert - en række scenedigte. Svarer den til hvad du havde forventet af en teaterkoncert? Hvorfor - hvorfor ikke? 2. Diskutér hvad der kendetegner en koncert? 3. Hvad forstår du ved et scenedigt? 4. Har hybridforestillinger fordele frem for teaterforestillinger og omvendt? 5. Synes du det er lykkedes instruktøren at belyse tematikkerne - hvorfor/hvorfor ikke? 6. Er der forskel på dukkeførernes og musikernes (pianist/sanger) kropsprog? Hvad fortæller disse forskelle? 7. Hvilken rolle har de øvrige karakterer i forhold til hovedpersonen? 8. I de fleste musikforestillinger er instrumentalisterne gemt væk. I Winterreise er pianisten på scenen og del af fortællingen. Hvad betyder det for forestillingen? Synes du det fungerer? Musik og lyd 1. I forestilligen bruges både musik og lyd. Prøv at beskrive musikken og nogle af lydbillederne. 2. Hvordan mener du musik og lyd bliver brugt i forhold til de enkelte scener? 3. Synes du lyden og musikken bliver brugt på en god måde? Hvorfor/hvorfor ikke? Scenografi og kostumer 10. Hvordan er scenen indrettet? (farver, materialer, genstande og kostumer) 11. Hvorfor tror du at den er indrettet på denne måde? 12. Hvad vil scenograf og kostumedesigneren gerne vise, understrege, osv.? 13. Synes du det lykkes? Hvorfor/hvorfor ikke? Dukker 14. Hvordan bliver dukkerne brugt i forestillingen? 15. Hvad er en dukke? Er lindetræet også en dukke eller er det et kostume? Lys 4. Hvordan ser lyset ud? 5. Hvordan bruges lyset? 6. Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe? 7. Synes du det lykkes? Er du blevet klogere? 16. Fik forestillingen dig til at tænke over noget, du ikke har tænkt over før? Hvad? 17. Er der noget du vil lægge mærke til i fremtiden?

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Notat vedr. kunstnere indstillinger til indkøb af kunst 2015

Notat vedr. kunstnere indstillinger til indkøb af kunst 2015 Sagsnr. 20.04.03-G01-2-15 Dato 27-5-2015 Sagsbehandler Malene Bram Curth Notat vedr. kunstnere indstillinger til indkøb af kunst 2015 Den kunstfaglige gruppe består af følgende medlemmer: Udstillingsleder

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg

EN MALERS OVERVEJELSER. af Peter Lundberg EN MALERS OVERVEJELSER af Peter Lundberg Et nyt maleri bliver til Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, alligevel bliver jeg hver gang ramt af tvivlen og angsten for ikke at slå til, skarpt forfulgt

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere