1. Thorvald Støvrings dagbog Om Støvrings dagbog Om lærergerningen Moderens undervisning som forbillede

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Thorvald Støvrings dagbog...2 1. Om Støvrings dagbog... 2 2. Om lærergerningen... 3 3. Moderens undervisning som forbillede... 5 4."

Transkript

1 1. Thorvald Støvrings dagbog Om Støvrings dagbog Om lærergerningen Moderens undervisning som forbillede Fortællingen i undervisningen For mange er en lærer kun en endepisker Frihed i skole og kirke Rejse til Norge Sønderjyllands genforening med Danmark Får vi Sønderjylland tilbage? Den spanske syge - Om min fremtid Højskoleelever og efterskoleelever Den kommende folkeafstemning Folkeafstemning i 1. zone den 10. februar Til folkeafstemning i Flensborg Dagen før genforeningen Genforeningen 10. juli Om højskoleundervisningen Rejse til Tyskland Opfordring til at blive højskoleforstander Højskolen lukker, men Støvring bliver i Aagaard Det krigshærgede Europa Rejse til Tyskland, Svejts, Italien og Østrig Aagaard Højskole bliver solgt Rejse til Holland, Belgien og Frankrig Undervisning i børneskole og efterskole Støvring holder foredrag om USA Tur til Finland Kirstine kommer hjem fra USA Bryllup Fotos fra Støvrings rejser... 42

2 Thorvald Støvrings dagbog Om Støvrings dagbog Støvring skrev dagbog i sine unge år. Ikke hver dag, men når han havde oplevet noget spændende eller gjort sig overvejelser over et emne, blev der føjet en eller flere sider til dagbogen. I uddrag fra dagbogen fortæller Støvring om sine oplevelser i Danmark og i udlandet. Desuden får vi indblik i hvilke tanker Støvring i sin seminarietid gjorde sig om sin kommende undervisning. Af dagbogen fremgår det bl.a., at selv om Støvring var optaget af undervisningen på seminariet, blev moderens undervisning forbilledet for hans eget virke i Aagaard Friskole. Han oplevede som barn fortællingens kraft. - Mange år senere blev netop fortællingen det bærende element i Aagaard Friskole. Støvring fortæller også om sine oplevelser i forbindelse med Sønderjyllands genforening med Danmark. Han oplevede afstemningsdagen i Flensborg, og han var med ved selve genforeningen, da Chr. den 10. red over

3 grænsen på den hvide hest. Støvrings dagbog bidrager også til Kirkebakkens historie i højskoleperioden. Vanskelige år på grund af 1. verdenskrig og deraf følgende dårlig økonomi blev et katastrofeår for Kirkebakken. I januar måned døde Valdemar Brücker, som havde været igangsætteren for Aagaard Frimenighed og Aagaard Højskole. I april måned døde lederen af Aagaard Friskole, Poul Lindholm. Det blev et afgørende år også for Støvring, som nu blev leder af friskolen. Dagbogen slutter med omtale af hans stor rejse til USA og om hans og Kirstines bryllup. Det har været spændende at læse dagbogen. Støvring fortæller om begivenheder, oplevelser og om sine tanker om lærergerningen, og sammenholdt med øvrige bidrag på dette websted fremgår det tydeligt, at selv om Støvring til tider kunne være meget i tvivl om, hvor hans indsats skulle være, så lykkedes det i fuldt mål for ham at skabe en børneskole, som levede op til de idealer han i sin ungdom har beskrevet i sin dagbog. Takket være Kirsten Støvrings renskrift af den håndskrevne dagbog har det været muligt at brinde uddragene. Overskrifterne er føjet til for overskuelighedens skyld. Jørgen Drostrup Andersen Om lærergerningen Silkeborg, 17. september 1910 Jeg har en gang læst en levnedsskildring hvori en ung

4 mand siger: "Så endte da alle mine højtflyvende drømme med, at jeg kom på seminariet". Som om det var noget lavt. Da jeg var i København så jeg Landbohøjskolen og jeg stod stille og betragtede den store bygning med dyb ærbødighed. Det var jo en bygning, hvori der lærtes levende kundskaber, det var en visdommens arne. Det er en hel modsætning til en latinskole. En sådan så jeg i Ålborg. Bygningen var mere imponerende, men den vakte ingen ærbødighed hos mig. Det var jo ikke en skole for levende videnskab, som Landbohøjskolen er. Men et seminarium er også en skole for levende kundskab. Der læres noget som man kan få brug for i det praktiske liv og kun den videnskab er levende, noget værd. Det kan træffe, at jeg hører nogle af mine kammerater sige: "De forbistrede lektier, var man blot færdig med at læse". Sådanne mennesker læser blot for levebrødets skyld, og sådanne mennesker kan jo ikke lære på den rette måde, sådan at de får kærlighed til det, der læres, og hvordan skal de så kunne lære det fra dem på den rette måde: sådan at lærlingene kommer til at holde af, hvad der læres. Videnskaben er som et træ. Først er der kun en gren, men desto længere man kommer hen af grenen desto mere grener den sig. Desto mere man læser, desto mere bliver der man får øje på som skulle læres. Men det er heldigvis sådan at desto mere man har lært desto mere kan man lære, og desto mindre man har lært desto mindre kan man lære. Det har jeg følt, og har følt at der var en verden bag bogryggene, som jeg stod udenfor, men når jeg vilde derind, så forstod jeg kun halvdelen deraf. Jeg fik lyst til at komme ind i den verden og sysselsætte mig med at øge min kundskab, og derfor gør det mig ondt når jeg hører at nogen læser for levebrødets skyld. Men hvad skal vi med en død videnskab. Nej, den videnskab der dur noget og som jeg vil prøve på at trænge ind i, den skal være levende. Det vil sige, den skal kunne hjælpe til at føre folk

5 fremad imod menneskehedens mål. Hvad kan dette mål være? Det er et vanskeligt spørgsmål, men jeg tror det er noget i denne retning: Gode, ædle og dådrige mennesker, hvis hele higen går ud på at blive bedre, udleve og dådrigere. Jeg synes ikke, at der er nogen stilling som bedre kan hjælpe til at føre menneskeheden fremad end lærerstillingen. Men kun en virkelig lærer kan og det er kun de færreste der er virkelige lærere. Det er også en vanskelig ting at blive en virkelig lærer, ja en af de vanskeligste opgaver i Verden. Måtte jeg nå lidt af det, da havde jeg nået noget stort. Moderens undervisning som forbillede Silkeborg, den 25. september 1910 Jeg husker, hvordan Mor fortalte historie for os i skolen. Det var fængslende. Vi sad lyttende og helt begejstrede og hørte til. Hun fortalte om de gamle helte og om alle fædrenes gode og store handlinger op igennem tiden, sådan at vi kom til at holde af historien og dens mænd. I vor fritid læste vi drenge: Thorvald Vidfører, Ørvarods Saga og Svend Gønge og mange andre historiske fortællinger. En del af dem blev læst højt i skolen. Da følte vi rigtig, at vi nedstammede fra nogle stormænd. Dem ville vi ligne, vi ville være mænd, der kunne gavne vort fædreland. Når vi hørte om vore fædres store bedrifter, sad vi stolte og begejstrede, men når vi hørte om vore nederlag, da sad vi bedrøvede og kunne knytte hænderne af harme. Sådan fik jeg historie. Jeg følte, at jeg havde et fædreland, og jeg var stolt over det. Jeg følte, at det kunde man kæmpe for og lide for med glæde. Den følelse holdt sig eftersom jeg

6 voksede op, men så så jeg at verden var en anden. Jeg mente, at selvfølgelig kunne en dansker magte tre tyskere, og så hørte jeg, at de danske var ikke dygtigere end andre folk. Med forfærdelse hørte jeg, at der var folk, som ikke ville være med til at forsvare vort fædreland, og at der var dem der mente, vi kunne lige så godt være tyske som danske. Da syntes jeg, at det var en ussel tid at leve i, og jeg ønskede, at jeg havde levet i Valdemarstiden eller en anden af Danmarks storhedstider. Fortællingen i undervisningen Silkeborg, den 4. december 1910 Vi har haft en fristil. Jeg skrev om skolespørgsmålet, og jeg skrev min ærlige oprigtige mening om skolen. Det er synd, som mange børn bliver undervist. De, hvis lyst er til at lege eller læse eller høre eventyr og fortællinger om helte skal tvinges til at sidde og terpe i tørre lektier og salmer, som de ikke forstår. Skolen bliver for dem en tvangsanstalt, og når de er færdige med den, så er det dem kun en glæde, og de har ikke fået noget, som kan blive dem til gavn i livet undtagen noget regning, læsning og skrivning. Skolen har en stor skyld i at der er så stor en interesseløshed i vor tid. Skolen har ikke gjort noget for at vække interessen, for det som virkeligt er noget værd i livet. Den har ikke skabt noget ideal for børnene. Skolen lægger vægt på kundskaber. Deri ligger fejlen. Skolens mål skal være kærlighed til det som læres. Skoleundervisningens mål skal ikke være en fin eksamen, men det skal være at danne virkelige, selvstændige personligheder, med øjet vågent for alt det, som er stort og skønt, og det nås kun ved kærlighed til det som læres,

7 kærlighed og beundring for historiens mænd og kvinder. Det middel som læreren skal bruge, er det mundtlige ord. Han skal fortælle for børnene om fædrelandets store mænd og kvinder, fortælle om de dejlige og lyse tider i vort folks historie og om vore sejre og nederlag. Han skal indprente dem kærlighed til fædrelandet og forklare dem, at det er dem det afhænger af, om vort land også i fremtiden skal være et, som vi kan være stolte af. Det er noget børnene kan forstå. Dette er i al korthed hvad jeg har skrevet. For mange er en lærer kun en endepisker Silkeborg, den 23. april 1911 I et brev til min broder skrev jeg bl.a.: "Jeg kunde have lyst til at fortælle dig lidt om hvad jeg forstår ved at være lærer. For mange er en lærer kun en endepisker, og uhyre mange børn får en sådan skolegang, at den dag de er færdige dermed, så er de kun glade derved. Så smider de de fedtede og lasede lærebøger til side og siger, måske med en ed: "Nu skal jeg aldrig røre en bog mere". Den moderne statsskole vil uddanne børnene til (halv student), den vil indprente dem alle de kundskaber, som de senere hen i livet kan få brug for. Dette er forkert. Skolens mål skal være at grundlægge det gode i børnene og at hjælpe til at de kan få gode og skønne mål at stile efter. Børnene skal selvfølgelig lære de ting, som er absolut nødvendige i livet, og som er grundlaget for al viden, kundskabstilegnelse, nemlig læsning, skrivning og regning. Men åndsfagene, som de kaldes, skal kun være til at uddanne, opdrage og udvikle børnene åndelig set. Hovedtanken med al undervisning i fædrelandets historie

8 skal således være at indgive børnene kærlighed til fædrelandet, og at give dem lyst til at ligne de store og ædle mænd i historien. I bibelhistorie skal læreren fortælle for børnene på en sådan måde, at de kan forstå, at der er en Gud, der har skabt det hele, og sådan, at de kan få ærbødighed for ham og kærlighed til ham. Henrik Ibsen skriver i sin bog "Brand": "Ingen brændende storværkshandling løfter slægten til forvandling". Nej, det er det jævne og rolige arbejde som skal gøre det, og der har læreren sin store opgave. Han kan undervise sine børn sådan, at de går ud af skolen med ulyst til alt hvad de der har haft med at gøre, men han kan også undervise dem sådan, at de får kærlighed til det og har lyst til at få mere at vide og mere lært. Jeg tror ikke på den drenge- og tøsevidenskabelighed, som dyrkes så stærkt i vor tid. Jeg tror, at det der således bliver påklistret meget hurtigt går tabt, og når eleverne så har tabt lysten, så er der ikke noget håb om senere at få tag i dem. Jeg tror at højskolen er den skole, som skal bære vort land frem, men den vil først rigtig komme til sin ret, når vi får en ny og forbedret børneskole. Men det ulykkelige er, at på de fabrikker, hvor lærerne uddannes, der sidder lektielæsningen og terperiet i højsædet, og lærerne går ud derfra med de tanker at de rigtig skal undervise og lære, sådan at børnene kan blive (halve videnskabsmænd) der ved alt hvad de behøver i den retning, sådan at de kan bestå nogle glimrende eksamener. Derfor - vi mangler en skole, en rigtig skole, en skole i en hel ny ånd, hvor lærerne kan blive uddannet på en hel anden måde, i en hel anden ånd, med et helt andet mål for øje. Altså en skole som der bliver talt så meget om som "Skolen i Soer". Ja, men hvor er den mand, som kan påtage sig den gerning og oprette en sådan skole? Det er manden som mangler. Kom

9 den rette mand, så skulde han nok selv gennem store trængsler vinde frem". Ja, hvem der kunne have kommen på en sådan skole i stedet for denne anstalt. Men der er jo ingen, og der findes ikke noget bedre sted i vort land, altså vi må gå trædemøllen igennem. For mange er en lærer kun en endepisker Silkeborg, den 23. april 1911 I et brev til min broder skrev jeg bl.a.: "Jeg kunde have lyst til at fortælle dig lidt om hvad jeg forstår ved at være lærer. For mange er en lærer kun en endepisker, og uhyre mange børn får en sådan skolegang, at den dag de er færdige dermed, så er de kun glade derved. Så smider de de fedtede og lasede lærebøger til side og siger, måske med en ed: "Nu skal jeg aldrig røre en bog mere". Den moderne statsskole vil uddanne børnene til (halv student), den vil indprente dem alle de kundskaber, som de senere hen i livet kan få brug for. Dette er forkert. Skolens mål skal være at grundlægge det gode i børnene og at hjælpe til at de kan få gode og skønne mål at stile efter. Børnene skal selvfølgelig lære de ting, som er absolut nødvendige i livet, og som er grundlaget for al viden, kundskabstilegnelse, nemlig læsning, skrivning og regning. Men åndsfagene, som de kaldes, skal kun være til at uddanne, opdrage og udvikle børnene åndelig set. Hovedtanken med al undervisning i fædrelandets historie skal således være at indgive børnene kærlighed til fædrelandet, og at give dem lyst til at ligne de store og

10 ædle mænd i historien. I bibelhistorie skal læreren fortælle for børnene på en sådan måde, at de kan forstå, at der er en Gud, der har skabt det hele, og sådan, at de kan få ærbødighed for ham og kærlighed til ham. Henrik Ibsen skriver i sin bog "Brand": "Ingen brændende storværkshandling løfter slægten til forvandling". Nej, det er det jævne og rolige arbejde som skal gøre det, og der har læreren sin store opgave. Han kan undervise sine børn sådan, at de går ud af skolen med ulyst til alt hvad de der har haft med at gøre, men han kan også undervise dem sådan, at de får kærlighed til det og har lyst til at få mere at vide og mere lært. Jeg tror ikke på den drenge- og tøsevidenskabelighed, som dyrkes så stærkt i vor tid. Jeg tror, at det der således bliver påklistret meget hurtigt går tabt, og når eleverne så har tabt lysten, så er der ikke noget håb om senere at få tag i dem. Jeg tror at højskolen er den skole, som skal bære vort land frem, men den vil først rigtig komme til sin ret, når vi får en ny og forbedret børneskole. Men det ulykkelige er, at på de fabrikker, hvor lærerne uddannes, der sidder lektielæsningen og terperiet i højsædet, og lærerne går ud derfra med de tanker at de rigtig skal undervise og lære, sådan at børnene kan blive (halve videnskabsmænd) der ved alt hvad de behøver i den retning, sådan at de kan bestå nogle glimrende eksamener. Derfor - vi mangler en skole, en rigtig skole, en skole i en hel ny ånd, hvor lærerne kan blive uddannet på en hel anden måde, i en hel anden ånd, med et helt andet mål for øje. Altså en skole som der bliver talt så meget om som "Skolen i Soer". Ja, men hvor er den mand, som kan påtage sig den gerning og oprette en sådan skole? Det er manden som mangler. Kom den rette mand, så skulde han nok selv gennem store trængsler vinde frem".

11 Ja, hvem der kunne have kommen på en sådan skole i stedet for denne anstalt. Men der er jo ingen, og der findes ikke noget bedre sted i vort land, altså vi må gå trædemøllen igennem. Frihed i skole og kirke Vrigsted Højskole, den 8. juli 1914 Jeg tror valgretten for kvinder vil få en stor opdragende betydning. Når vi nu bare snart kunne få den grundlov. Højre har snart sat vor tålmodighed på prøve. På fredag har vi landstingsvalget. Så skal det vise sig, om grundlovspartierne får flertal i landstinget. Hvis det sker, så er sagen klar. Gud give den ny grundlov må blive til gavn for vort folk. Det tror jeg den vil blive. Frihed og fuldt ansvar det er retfærdighed, og retfærdighed er Guds sag. Jeg siger med Abraham Lincoln: "Jeg ved der er en Gud i himmelen og at han hader uretfærdighed og elsker retfærdighed, og jeg ved jeg er på Guds side, for frihed er ret!" Men bedre og bedre lærer jeg at forstå, at frihed i politisk henseende er ikke nok. Nej, vi må gennemføre friheden. Og først og fremmest frihed for alt, hvad der stammer fra ånd, frihed i skole og kirke. Religionen må være en privat sag. Folk må selv have ansvaret, selv stå for om de vil have med Guds rige at gøre eller ej. De må tage stilling for eller imod. Det vil ske gennem frikirken. Den vil vække vort folk op af det religiøse dødvande, som ruger over mange egne af landet. Og friheden må udstrækkes til skolen. Den fri skole må have plads også inden for den offentlige skole må friheden udvides. Det vil skabe mere selvstændighed, mere

12 forståelse og flere personligheder. Rejse til Norge Aagaard, den 2. november 1918 I foråret blev det bestemt, at Eilif Jørgensen fra Høng skulde overtage skolen her fra november. Brücker havde anbefalet ham mig, og jeg blev så antaget som lærer fra november. Jeg skulle altså endnu ikke fra Aagaard. Jeg arbejdede så på at få en plads for sommeren. Søgte vikarplads her i Aagaard ved kommuneskolen, men fik den ikke. Jeg fik da vikarplads for april måned på Øsløs Friskole. Så snart påsken var forbi, cyklede jeg hjem. Jeg boede så hjemme og cyklede hver dag til Øsløs og holdt skole. Det var mærkeligt, at jeg skulle holde skole i mit gamle hjem, hvor jeg selv har slidt skolebænken. Jeg var glad for den måneds skole. Aldrig har jeg været så optaget af børneskole før. Fra maj var jeg så ledig. Da var det, at jeg fik den plan at rejse til Norge. Jeg søgte en plads, som stod i Højskolebladet og fik den. Det var hos Jørgen Dahl i Herlund 15 km fra Mysen Station i Småbuene. Den 6. juni rejste jeg med damperen fra Frederikshavn til Kristiania. På gården fandt jeg mig hurtigt til rette og vænnede mig til arbejdet. Jørgen Dahl og hans kone var meget flinke højskolefolk - han elev fra Askov og Ullmann) og interessante. En del rejser og udflugter fik jeg, så jeg fik en hel del af Norge at se. Jeg var en søndag ved elektricitetsværket Vamina og til afholdsmøde i Askein, hvor jeg hørte Norrestad. En søndag og en mandag over Rød..,, søen med

13 damper til Tistedalen og derfra til Frederikshald, hjem med toget. I de sidste 14 dage af august med tog fra Xania til Otta i Gudbrandsdalen, derfra til fods ind gennem Ottadalen og Bøverdalen til Røisheim, så op på Galhøpiggen (2458 m), lå en dag over i Juvaashytten, og dernæst over Sognefjæld til Skjolden (Præstesteinshytten). Damper fra Skjolden til Flaa.., til fods til Myrdal og med banen til Bergen. 1 dags ophold i Bergen og hjem med Bergensbanen. Min fødselsdag tilbragte jeg på havet - så en mine. Den 1. oktober var jeg hjemme. - Turen var storartet og interessant. Efter 14 dages ophold hjemme kom jeg her til Aagaard. Her er 35 elever indmeldt til højskolen, så det tegner jo godt. Skolen er udsat til den 11. på grund af den spanske syge. Sønderjyllands genforening med Danmark Oversigt over de vigtigste begivenheder De efterfølgende dagbogsafsnit handler om Sønderjyllands genforening med Danmark. Her kan du få et overblik over hovedbegivenhederne i det historiske forløb fra Danmark i 1864 blev tvunget til at afstå Sønderjylland til preuserne og frem til genforeningen i Danske politikere ønskede at knytte Slesvig tættere til Kongeriget, hvilket var imod internationale aftaler om, at Selsvig og Holsten skulle vedblive at være hertugdømmer under den danske konge. - Preussen og Østrig

14 protesterede kraftigt imod indlemmelsen af Slesvig 18. november Bismarck, leder i Preussen, stillede krav om, at novemberforfatningen (gældende for Danmark og hertugdømmet Slesvig) skulle ophæves inden for 48 timer, ellers ville Sønderjylland (Nordslesvig) blive besat af tyske tropper. Februar 1864 Preusisske og østrigske tropper rykker over Ejderen. Den danske befolkning havde stor tiltro til at Thyras Vold, Dannevirke, var uindtagelig. Men forsvarsværket var i en dårlig stand. Både talmæssigt og med hensyn til våben var den danske hær tyskerne langt underlegen. 5. februar 1864 Overgeneral de Meza beslutter at rømme Danevirke og trække soldaterne tilbage til Als og Dybbøl. 18. april 1864 tyskerne erobrer Dybbøl ved et stormangreb, og de danske soldater flygter til Als. Konference i London Derefter fulgte en våbenstilstand, og senere en konference i London uden resultat, og krigen fortsatte med store danske tab. 30. oktober 1864 blev der sluttet fred i Wien, og Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til preusserne og østrigerne. Ny grænse Den nye grænse mellem Danmark og Tyskland gik nu syd for Ribe tværs over Jylland til lidt nord for Christiansfeld.

15 Danmark var blevet meget mindre, og det danske folk var dybt ulykkeligt over det smertelige nederlagt og landeafståelsen. 1. verdenskrig Krig mellem Tyskland og England og fra senere med amerikansk deltagelse på englændernes side. Versailles-traktaten Som en del af fredsaftalen indgår, at der skal afholdes folkeafstemning i Slesvig, og at resultatet skal være afgørende for en ny græsedragning. Den nye grænse skal være en sindelagsgrænse. Nordslesvig (Sønderjylland) bliver inddelt i 2 afstemningszoner. Stemmeberettigede Folk med bopæl i zonen var stemmeberettigede. Desuden var andre, som var født i zonen men senere flyttet derfra også stemmeberettigede. Tysksindede med bopæl i andre dele af Tyskland kunne derfor rejse til afstemningszonen på afstemningsdagen med ret til at stemme om en zone skulle høre til Danmark eller til Tyskland. Tilsvarende regler var gældende for de danskesindede. På afstemningsdagene kom store grupper af danskere til bl.a. Flensborg. Afstemning i 1. zone Dato: 10. februar 1920 Afstemningsresultat: stemmer for Danmark stemmer for Tyskland

16 Afstemning i 2. zone Dato: 14. marts 1920 Aftemningsresultat: for Tyskland stemmer for Danmark I ingen af afstemningskommunerne var der flertal for at høre til Danmark. Genforeningen 10. juli 1920 Kong Christian den 10. rider over grænsen ved Frederikshøj Kro på landevejen mellem Kolding og Haderslev. Efter 56 år blev Nordslesvig igen dansk. Det blev genforeningens højdepunkt. På maleriet af Heinrich Dohms billede dominerer rytteren. Christian 10. blev efter at have passeret den gamle grænse modtaget af sønderjyderne. Kort efter indtraf en episode, som uløseligt er knyttet til rideturen over grænsen: kongen løftede en lille sønderjysk pige op til sig på den hvide hest, og med hende foran sig på sadlen fortsatte han det historiske ridt. Th. Støvring cyklede til grænseovergangen for at opleve den store historiske begivenhed. Genforeningsfest på Dybbøl Banke 11. juli 1920 blev der afholdt en stor genforeningsfest på Dybbøl Banke, hvor kongefamilien sammen med titusindvis af danskere og sønderjyder fejrede den store begivenhed. - En af deltagerne var Th. Støvring. Jørgen Drostrup Andersen

17 Får vi Sønderjylland tilbage? Aagaard, den 2. november 1918 Stor spænding går vi i i disse dage: Krig eller fred? Revolutioner? Får vi Sønderjylland tilbage? Det er Verdens skæbne der afgøres. Sigurd er med på vestfronten nu med de amerikanske hære. Jeg går hver dag og sukker for våbenstilstand. Nu har det skrækkelige raset i over 4 år, 10 mill. mennesker er dræbt. Udfaldet er nu afgjort: Tyskernes nederlag. Tyskerne er villige til en retsfred, militarismens og absolutismens herredømme i Tyskland er knust. Hvad er der så at kæmpe for? Hver times forlængelse af krigen er en forbrydelse. Hver koster mange kostbare menneskeliv, som der nu er så hårdt brug for. Den spanske syge - Om min fremtid Aagaard Højkole, den 25. december 1918 Julen står i den spanske syges tegn. Jeg blev syg 8 dage før jul og så sluttede skolen - vi havde da haft 5 ugers sammenhængende skole - jeg nåede at blive rask lige til jul, men jeg tror ikke, at jeg rejser hjem alligevel. Jeg er så mat ovenpå sygdommen, og rejsen er så lang og besværlig. Her går det overmåde trist og ensformigt. 5 mennesker ligger syge og rundt hos folk er der syge, ingen fremmede kommer, og ingen steder bliver jeg budt hen. Juleaften var jeg hos Brückers. Ellers kommer jeg kun over til Ejlif Jørgensen. Jeg går altså her ganske ene og keder mig i grunden ganske rædsomt, men det trykker mig ikke så meget, jeg finder kedsomheden ganske naturlig. Ingen steder finder jeg nogen rasende lyst til at rejse hen. Ingen

18 venner og bekendte har jeg her på egnen, som jeg har lyst til at besøge. Også under de daglige forhold er jeg ret ensom. Helst vil jeg sidde ene på mit værelse og læse, spille eller drive - jeg er vist på god vej til at blive en sær ensom knark, det har jeg jo også alletider haft anlæg for. To gange har man hæftet navnet folkesky på mig: første gang moster Kirstine (1905), anden gang moder, sidst jeg var hjemme. Begge gange var grunden den, at jeg hellere ville sidde ene og læse end komme sammen med andre folk, men jeg protesterede og protesterer mod den benævnelse. Jeg er ikke sky for folk om jeg end har anlæg dertil, men jeg føler ingen lyst til at være sammen med folk, undtagen ganske få, som jeg kender godt og som jeg har interesser til fælles med. Hvad bestiller jeg så, når jeg er så meget ene. Ja, til daglig brug har jeg nok at gøre med at forberede mig til skolen, men ellers er det læsning af forskellig slags, historie, geografi og skønlitteratur. Men det har ingen rigtig art. På intet område er jeg nået så vidt, at jeg kan sige: her er et område, som jeg fuldt ud behersker. Min viden er overalt den rene middelmådighed, jo på flere endog under. Men i mig er der en rasende trang til rigtig at kunne beherske et eller andet område indenfor den menneskelige viden. Og hvorfor det? Fordi jeg gerne ville drive det til noget, blive noget stort. Og målet var jo at blive det indenfor højskolens område. Nu er jeg 28 år, og hvad er det hidtil blevet til? Overmåde lidt. Endnu står jeg i det, som da jeg begyndte: Dur jeg eller dur jeg ikke? Tit - når jeg læser om en stormand, Napoleon - Bismarck, Gladstone - Wilson - står det for mig, som dem skulle du have det: Eet bestemt mål - og så al arbejdskraft og higen ind på at nå det. Men det er som om viljen hos

19 mig er for slap. Spekulere over det, drømme om det kan jeg, men handle, det dur jeg ikke til. Har jeg mon evnerne? Ja, troede jeg blot på det! Men tvivlen sidder der inde og nager, den er den orm som gnaver værst på min vilje. Er det da mon den rette vej, du er slået ind på? Ja, det tror jeg! Jeg tror i hvert fald, at lærergerningen er den eneste, som kan tilfredsstille mig fuldt ud, og jeg tror at mine evner sker bedst fyldest der. Højskoleelever og efterskoleelever Aagaard Højskole, den 12. oktober 1919 Vinterskolen gik sin gang, og jeg syntes, at det gik meget bedre for mig end før. Og dog var jeg ikke glad ved arbejdet. Jeg kunne ikke se at det interesserede eleverne stort, hvad jeg havde at fortælle. Selvfølgelig ligger den største skyld hos mig selv, men en stor skyld 1å også hos eleverne. Der var for mange dårlige elementer imellem som ingenting interesserede sig for, dårligt kammeratskab var der imellem dem, klikedannelser og alt for meget kærestesjov mellem dem. Til sommerskolen var der for få indmeldt, og så fik vi ikke højskole. Men så fik vi i stedet 12 sønderjydske piger på efterskole i 3 måneder, og dem var det en fornøjelse at have med at gøre, var de end småt begavede de fleste, så var de dog flinke og interesserede. Den kommende folkeafstemning Aagaard Højskole, den 12. oktober 1919 Mit syn på sagen er, at vi kun skal have det som er og vil være dansk. Selv om det tysktalende Sydslesvig ville have stemt dansk, ville jeg dog ikke have det med, da jeg ikke tror at det bliver godt for os at få så mange tyskere med.

20 Dannevirke-grænsen er tabt ved forrige tiders uforstand, derved er intet at gøre. Nordslesvig er dansk, og dets tilbagekomst hilser jeg med glæde. Hvor er det dog en stor og glædelig ting, at vi nu får vort nationale spørgsmål løst. Men løses må det - ikke flyttes. Nu venter vi så at få højskole her i vinter, men det tegner ikke godt. For tiden slider jeg i det med Danmarks historie. Folkeafstemning i 1. zone den 10. februar 1920 Aagaard Højskole, den 31. marts 1920 Foto: afstemningsplakat Det har været en vinter under de store begivenheders tegn. Jeg skal love for vi oplever noget nu. Det er spørgsmålet Sønderjylland, afstemningerne, striden om grænsen, om Flensborg, om ministeriets stilling dertil, den økonomiske krise over verden, de urolige forhold i

21 Tyskland, og nu vor egen indre politiske strid, kongens brud med den parlamentariske skik. Den 10. februar, afstemningsdagen i 1. zone var her stor fest om aftenen. 150 mennesker var samlet. Jørgensen talte og derefter Brücker. Brückers tale var noget af det bedste jeg har hørt. Så drak vi kaffe, og derefter talte jeg om Jens Jessen og så Lindholm. En mængde sange sang vi. Bagefter fik vi punch, og så kom telegrammerne fra Nordslesvig. Det var en festdag. Udenfor hvinende storm med piskende regn, men alle flag var oppe over hele byen. I de to børneskoler fortalte jeg om Sønderjyderne og genforeningen. Det var en national højtidsdag. Foto: afstemningsplakat Til folkeafstemning i Flensborg Aagaard Højskole, den 31. marts 1920

22 Afstemningsplakat med Flensborgs byvåben og den gamle byport. Den 14. marts var jeg i Flensborg sammen med Karl Andresen. Jeg havde intet pas, men sneg mig over grænsen. 2 gange blev jeg vist tilbage, men 3. gang gik det. Så gik jeg fra Frederikshøj til Haderslev og tog derfra med tog til Flensborg. Karl Andresen var rejst i forvejen, da han havde pas. Da toget holdt i Flensborg, kl. var 8 lørdag aften, var perronen besat af en stor skare, som sang: Deutsland, Deutsland über alles - togpersonalet sprang af og sang med. Da de var færdig hævede de et slesvig-holstensk flag midt i vrimlen og skreg hurra. Udenfor banegården stod engelske tropper stillet op med påsatte bajonetter og maskingeværer i skydestilling. Mellem to sådanne rækker måtte vi gå. Men inde på fortovet langt hen ad gaden stod store mængder og sang ustandselig "Deutsland, Deutsland über alles". Husene var behængt med flag, danske, tyske og slesvig-holstenske, og de tyske var langt de fleste.

23 Den næste dag lå Flensborg badet i sol. Hvilken smuk by, smukkere end nogen i Danmark. Aldrig i mit liv har jeg set så mange flag. Og alle folk bar nationale farver. De tyske var langt de fleste. Og dog af flag og sløjfer var det ikke til at forudsige udfaldet. I havnen lå 5 danske dampere, flagsmykkede fra top til tå. De havde bragt danske afstemningsberettigede dertil. Om aftenen var jeg til møde i Borgerforeningen, hvor en del danske mødtes. Kl. 11 gik vi derfra. På gaden var en vældig trængsel. Folk gik tæt pakket sammen op og ned ad gaden og sang ustandselig - Deutsland, Deutsland, Slesvigholstein-visen og Wir wollen keine Dänen sein, wir wollen Deutsche bleiben. I vinduerne stod folk og svang og viftede med flag, og hoch-råbene gjaldede. Kl. 1 kom resultatet: tyske og danske stemmer i Flensborg. Vældige jubel-og hochråb fra tyskerne, og så drog de ned til havnen og gav de danske dampere en hilsen. De gik fra skib til skib og sang deres viser og skreg og larmede. Og midt under det begyndte alle Flensborgs kirkeklokker at ringe. Det var for den tyske sejr og vort nederlag. Åh, hvor det lød! Særlig mindes jeg en vældig klokke ovre fra St. Jorgensby. Langsomt gik vi efter flokken tilbage til hovedgaden igen. Udenfor Flensborg Avis's kontor stod en vældig masse tyskere, en præst talte til dem, sagde at sejren var deres, at den skyldtes Gud, og han skulle derfor have takken. Og med blottede hoveder sang den store skare "Vor Gud han er så fast en borg". Så gik vi til vort logi i Ninstadt. Trætte i ben og trætte og tunge i sind.

24 Jeg havde fået et overvældende indtryk af, at Flensborg var tysk, ville være tysk. Og det er da mit syn i den sag, at den samme ret, som vi fordrer for os selv, for de dansksindede, den samme ret må vi give andre, de tysksindede. Alle historiske hensyn må falde. Ved at dele sig efter nationalitet må Slesvigerne selv bestemme grænsen. Dagen før genforeningen 9. juli 1920 I morgen kommer kongen til Kolding og rider over grænsen på en hvid hest kl. 9 og skal så besøge Haderslev og Åbenrå. Og på søndag skal han til Sønderborg og en stor fest skal holdes på Dybbøl Banke. Den fest ville jeg gerne med til, og bliver vejret dertil, cykler jeg syd på i morgen. For 8 år siden var jeg første gang i Sønderjylland og var på Dybbøl. Vel var jeg sikker på, at engang skulde Nordslesvig komme tilbage, men det var som et håb, der trodsede al sund fornuft, og nu er det sket, det er som et eventyr - så bladet sig underlig vender - lykken vendes som bladet i skoven og skibet på voven, og vi oplever det. Engang klagede jeg over at vor tid var en tid da intet skete. Og nu oplever vi ting så mærkelige og glædelige, som man ikke har oplevet før. Genforeningen 10. juli 1920 Uddrag fra:årsskrift for Ågård Undomsskole og Friskole, 1969

25 Kong Chr. 10. rider over grænsen Sommeren 1920 havde vi skole for 18 piger. Det var den sommer vi fejrede genforeningen med Nordslesvig. Den 9. juli underskrev kongen den lov, der genforenede Nordslesvig og Danmark. Dagen blev fejret ved store festligheder. Fra kl ringede alle landets kirkeklokker, mens flagene blev sænket på halv for at mindes dem, som ikke kom med hjem, de faldne og de danske syd for den nye grænse. Om eftermiddagen var der gudstjenester og folkemøder. Brücker var i Haderslev for at prædike i frimenighedskirken der, så der var ingen fest i Ågård. Næste morgen var vi tidligt oppe og cyklede med alle pigerne til den gamle grænse ved Frederikshøj. Om natten kom kongen ombord på "Dannebrog" til Kolding. og kl. 9 skulle han ride over den gamle grænse på sin hvide hest. Kl. 7 blev vejen fra Kolding og sydpå til den gamle grænse spærret for al trafik, derfor måtte vi være i Frederikshøj inden kl. 7. Der var en umådelig trafik. Hele vejen fra Kolding var der en række af biler og cykler så tæt som muligt. Over den gamle grænse var der rejst en æresport. Lige syd for den var der en talerstol, hvorfra kongen skulle byde nordslesvigerne velkommen hjem. Der var et kompagni soldater, sønderjyske spejdere og på markerne

26 ved siderne var der sønderjyske ringridere til hest, et musikkorps og masser af mennesker! Ventetiden på 2 timer gik hurtigt. Kl. 9 blev der helt stille, Forventningen var stor. Så hørtes mod nord hurraråb. De bølgede mod os og blev som en storm at høre. Så red kongen frem i æresporten. Vi råbte det ene hurra efter det andet, råbte af glæde, begejstring og betagelse. Musikken faldt ind, soldaterne præsenterede gevær, og den hvide hest dansede under kongen. Da der blev stille, talte Refshauge, og kongen svarede. Ordene har jeg glemt, men følelsen af det store lever endnu i mig. Så red kongen videre mod syd, og folkebølgen slog sammen om ham. Eilif Jørgensen, pigerne og jeg fulgte efter. Senere tog vi til Haderslev og videre mod syd og var næste dag med til den store genforeningsfest på Dybbøl. Da blev der skrevet historie i Danmark. Maleri af Chr. 10. med en lille sønderjysk pige foran sig.

27 Om højskoleundervisningen Aagaard Højskole, den 25. marts 1921 Nu er vinterskolen forbi, og jeg føler mig så let og fri. Det har været en streng vinter at komme igennem, selv om den er gået hurtigt nok. Der var en hel del meget unge iblandt eleverne, og andre var så fremmede for livet og tankegangen her. Derfor var det vanskeligt at få arbejdet til at gå som det burde. Eleverne sad stille og pænt i skolen, men der var ikke meget liv at spore hos dem, men så når timerne var forbi, kom der liv. De larmede og støjede, hujede og skreg, så godt som aldrig kunde de tage sig noget fornuftigt for. Aldrig kunne de sætte en diskussion eller en ordentlig leg igang. En avis ville de ikke være med til at skrive i. Og kom en af os lærere op til dem, så stod de så underligt fremmede, næsten ikke til at komme nær og snakke med. I lang tid var det sådan, at jeg var ked af at gå op i skolestuen i fritiden, fordi jeg forstod, at de opfattede det sådan som om jeg ville se efter, hvad de lavede. Og så blev jeg derfra. Så den sidste måned begyndte de at snyde fra timerne. Jeg har stået og holdt foredrag for 9 mand, og flere gange holdt gymnastik med 6. Det kom sådan, fordi Jørgensen ikke vil lægge den mindste tvang på dem i så henseende, og det opdagede de, og da så forårsluften kom, begyndte de at sløje af. Det har ikke været morsomt at komme sådan gang efter gang til timer, hvor kun halvdelen af mandskabet var tilstede. Ligedan var det hos de andre lærere, sløjt med interessen. Vi har slet ikke været glade for vore elever i vinter. Ja, for sådan blev det ved indtil den sidste uge. Dog i den sidste tid var der et par stykker, som af og til kom ind for at snakke med mig, og jeg mærkede, at de var optaget af mine timer, af Danmarkshistorie. Og den sidste

28 dag gjorde de mig en stor glæde. Jeg sluttede med Chr. Bergs død. Så bad de mig holde et foredrag til, og så bragte de mig en gave, som hver mand havde givet een kr. til. En fin shagpibe, piberensere og udkradser, tobakspung og to pakker tobak. Rigtig en gave til mig. Rejse til Tyskland Aagaard Højskole, den 29. maj 1921 Min plan er at rejse til Tyskland i morgen. Vi fik ingen sommerskole her i sommer. Jeg har gået og haft det godt, haft 18 timer om ugen i børneskolen og læst en del, bl.a. også en del tysk. I over et år har jeg tænkt på en rejse til Tyskland - ja, egentlig siden Bundgård og jeg i 1912 forlod Rothenkrug, har det været min plan at komme igen - "jeg vil lære at forstå dem, de asener!" sagde jeg - det er nu ikke blevet til meget med min forståelse af tysk - kun lidt har jeg læst, men nu håber jeg at få lært at tale lidt også. Jeg skrev for en måneds tid siden til Jens Frederiksen at jeg gerne ville en tur til Tyskland i sommerferien, om vi ikke kunne slå følge. Han svarede, at han ville til Tyskland, ville gerne følges med mig, men han havde to rejsekammerater allerede, og de ville rejse nu i maj. Efter nogen forhandling er vi nu enedes om at rejse sammen alle fire, passet er i orden, i morgen kommer Frederiksen til Kolding, så skal vi have vort tyske pas, og i morgen eftermiddag tager vi med toget syd på. Ingen bestemt plan er lagt, og det er mig meget imod. Jeg har foreslået dem at vi skal rejse til Thüringen, leje os et værelse i en by, leve billigt, få en lærer i tysk og bo der en måned. Når vi så er bedre kendt med sprog og forhold, kan vi rejse rundt en anden måned. Om de er med på den plan, ved jeg ikke. Men når vi nu træffes i morgen, må vi have en bestemt plan lagt. Jeg håber at rejsen skal blive interessant og lærerig, at vi må se og opleve noget.

29 Jeg tager 500 kr. med. For dem må der kunne udrettes en del. Aagaard Højskole, den 6. september 1921 Min rejse i Tyskland varede i 2 1/2 måned. Den 30. maj rejste jeg og den 14.august kom jeg tilbage. Det var en udmærket tur, og meget har jeg set og oplevet. Jeg førte dagbog på rejsen, så jeg vil ikke give en rejsebeskrivelse her. Rejsens hovedbegivenheder var opholdet i Jena, hvor jeg var i 5 uger, turen til saxisk Svejts, Nürnberg, Algauer Alperne, Schwartswald og grubebesøget i Altanessen. Og jeg fik set mig så grundigt om, som jeg havde lyst til. Til sidst var jeg træt og længtes bare efter at komme hjem til Danmark igen. Da jeg kom tilbage rejste jeg en tur hjem til mor. Den 1. september begyndte børneskolen her igen, og jeg er nu kommen i arbejde igen. Men det kniber for mig at komme igang. Ja, i skolen går det af sig selv, men i fritiden. Jeg er kommen ud af arbejdstempoet, men det kommer vel snart igen. Der er ikke megen udsigt til højskole her i vinter, og får vi ingen, så må Jørgensen da give op. 0g hvad så? Opfordring til at blive højskoleforstander Aagaard Højskole, den 14. december 1921 Til november begyndte vi så højskolen igen - med 10

30 elever - ja, som det går i verden! Her begyndte Jørgensen med 40 elever, og vi havde alle den største tro til fremtiden, og nu går skolen med 10 elever. Og nu har Jørgensen givet op. For 14 dage siden meddelte han Brücker, at han ville holde op til maj, eller hvis der kom elever og Brücker ønskede det til august. Han kan nu få en plads i Høng, og han synes ikke, at han kan forsvare at sige nej af økonomiske grunde. Her har han sat mange penge til. Samme aften sendte Brücker bud efter mig. Da jeg kom derom, var alle de gamle samlet: Brücker, Lindholm, Elise, Bertel, Ingeborg og fru Lindholm. Brücker spurgte mig så om jeg ville overtage skolen. Det kom som en bombe for mig. Jeg bad om betænkningstid. Og nu er jeg klar over, at jeg vil sige nej. Jeg tror ikke, jeg magter den opgave at få denne skole til at gå. Egentlig havde jeg nok lyst, men jeg stoler ikke på mine evner. Så ser det da ud som om højskolen her er færdig, og jeg må da andet steds hen at finde mig en virkeplads. - Jeg skrev forrige gang, at jeg ikke var kommen ind i arbejdstempoet endnu. Dette gælder tildels endnu i min fritid. Jeg har foreløbig sluttet med Danmarkshistorie og kastet mig over litteraturen. Jeg har holdt foredrag om min Tysklandsrejse 2 gange, i forsamlingshuset og friskolen og på lørdag skal jeg til Nebel dermed - det foredrag har gjort lykke. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil nu til foråret, har ingen bestemt plan. Helst ville jeg at skolen her kunde blive ved, at vi kunde få en lille rar sommerskole, og så ville jeg gerne en tur til Italien eller Paris, eller allerhelst Egypten, men det sidste får jeg sikkert ikke råd til. Ja, rejselysten sidder i blodet og piner mig. Sidste vinter klagede jeg til Sigurd over de uinteresserede elever, og straks skrev han, at jeg kunde komme derover,

31 og han skaffede mig plads ved Danebod Højskole (Minnesota, USA). Men hvad gjorde jeg - jeg svarede, at det havde jeg ikke bedt ham om, og jeg troede ikke jeg havde noget at sige dansk-amerikanske unge, og at jeg derfor måtte sige nej. Sigurd blev ærgerlig og skrev, at det var min eneste chance for at få Amerika at se. Jeg havde ønsket at se Amerika, men når det kom til stykket, havde jeg ikke vilje dertil. Angående de 10 elever i vinter, må jeg sige, at de er flinke og interesserede og at det går helt godt. I efterskolen derimod er ca. 20 urolige lømler, som jeg må styre med riset i hånden. Højskolen lukker, men Støvring bliver i Aagaard Aagaard Højskole, den 3. marts 1922 Nu er det afgjort, at Jørgensen skal rejse til Høng og overtage Høng Gymnasium. Brücker har forgæves søgt at få en ny forstander til skolen og har så opgivet det. Nu bliver den så stående tom. Til haven har han fået en dygtig karl, men så ville de gerne beholde mig som kirkesanger, og de har så bedt mig om at blive, og jeg har sagt ja, Men så skal Lindholm og jeg ene passe børneskolen i sommer, og Anna Nissen skal rejse. Sådan ligger altså landet nu. Egentlig er jeg slet ikke glad for den ordning, men jeg er gået med til den, fordi jeg tror, det er den bedste for mig. Det vil blive vanskeligt for mig at få en god højskoleplads til maj, og skal jeg til børneskolen, er det bedst at blive her. At Anna Nissen skal rejse er jeg heller ikke glad ved. Det bliver sikkert umådelig trist at gå her alene i sommer. Men jeg har kun lovet at blive foreløbig, og viser der sig en god plads, tager jeg den.

32 Jeg spekulerer på at rejse til Italien i august og september og har ansøgt om stipendium. Det krigshærgede Europa Aagaard, den 11. maj 1922 Og meget er der, synes jeg, der tyder på, at Europa går mod undergangen som det gamle Rom. Først lammede og sønderslog verdenskrigen os. Så kom Versaillesfreden. Grænserne skulle ordnes efter folkenes selvbestemmelsesret. Det skete hos os, men alle andre steder blev de trukne efter politiske hensyn. Tysklands grænser blev sat mod øst, så Tyskland aldrig kan glemme det, alene deri ligger en stor krigsfare. Dernæst blev Tyskland pålagt en så stor krigserstatning, at det er umuligt for det at betale. I maj 1921 fastsattes denne sum til 226 milliarder guldmark + 12% af værdien af dets udførsel, at betale i 14 år. Tyskland sagde kun ja overfor truslen om besættelsen af Ruhr. Følgen af dette er, at ved hver udbetaling falder Tysklands penge i kurs. Nu står 1 mark i 1,66 øre. Det tyske riges indtægt er 30 milliarder, udgiften 100 milliarder mark. Følgen er et Tyskland i fattigdom trællende for Ententen. Mod øst Rusland, ødelagt af krigen, hærget af revolutionen, lammet af modrevolutionerne under Judevits, Kaltsjak og Wrangel, der blev støttet af Ententen, og krigen mod Polen og endelig udelukket fra Europas handel ved Ententens blokade. Dertil kom sidste sommer regnmangel i Volgaegnene. Det har medført hungersnød. I vinter sulter 20 millioner russere ihjel rubler er 2 kr. værd.

33 I Østrig er Wien dømt til undergang. Men så Ententen, er der idel lys og glæde? Nej overalt uhyre arbejdsløshed. De savner de russiske og tyske markeder. Frankrig og Belgien er plyndrede og lammede af gæld. Får Frankrig ikke pengene fra Tyskland, går landet fallit. Pengekurserne svinger op og ned og gør al handel uberegnelig. Nu lader det imidlertid til, at England har indset, at inden Tyskland og Rusland kommer på benene igen kan Europa heller ikke genrejses. Rejse til Tyskland, Svejts, Italien og Østrig Aagaard, den 20. oktober 1922 I sommer har jeg igen været udenlands. Jeg rejste i 6 uger (sommerferien) i Tyskland, Svejts, Italien og Østrig. Det var en rejse med mange oplevelser, nye indtryk og erfaringer. Den 27. juli fik vi ferie i anledning af Lindholms fødselsdag og 25 års jubilæum som lærer her. Den 1. august mødtes jeg med Frederiksen i Kolding, og vi tog afsted for at nå Luzern i Svejts hurtigst muligt. I sin helhed kom vi godt ud af det sammen, men vi havde utallige sammenstød om alle mulige småting. Det er en svær prøve at sætte et venskab på, en rejse sammen i 6 uger. Og så ville vi aldrig bøje os for hinanden, hvorlænge vi skulde blive et sted, hvad vi skulde se, hvor vi så skulde rejse hen, blev aldrig afgjort før efter en kamp, hvori det gjaldt om at finde så mange grunde som muligt at dynge over modparten for at få ham til at bøje sig. I et harmonerede vi, i lysten til at se og lære, men i næsten alt andet var vi modsætninger. Han en konservativ natur, jeg

34 en radikal. Den 9. august nåede vi efter en lang trættende jernbanetur fra Rapallo til Rom. Heden i toget havde været overvældende, vi sad i toget i skjorteærmer, med ærmerne smøgede op til over albuen, og sådan sprang vi ud på hver holdested for at få vin, øl, is o.s.v. Vi kom halvfulde til Rom. Solen sank, da vi kørte hen over Campagnen, ned i Toscanerhavet. Campagnens øde og tristhed forsvandt i mørket. Vi ankom til "Den evige stad" uden at have set den dukke op for os. Hvor er det spændende sådan at fare frem mod det ny, det ukendte, se ny lande, ny folk, ny sæder og skikke, drikke indtryk ind med alle sanser. Det er at leve rigt. 3 dage i Rom - 41 gr. varme i skyggen havde vi. Det var for meget. Da jeg rejste fra Rom, sagde jeg, her kommer du aldrig mere - det er vel det sandsynligste, at det går sådan. Men nu står Rom for mig i et helt andet lys. Jeg mindes de skønne bygninger, kunstværkerne i museerne, de historiske steder, den katholske kirkes røgelsesduft, de blå nonners sang, den spænding ved at opdage nyt land - og jeg længes efter Rom. På Pensionate Dinesen i Via Flomme, hvor vi boede, traf vi en skuespiller, P. A. Hjælm. En kendt oplæser herhjemme, ca. 50 år gammel. Med ham gjorde vi to ture ud. Han var tredie gang i Rom og kendte den ud og ind. Han hjalp os til at se en del, som vi ellers ikke ville have fået at se. Vi sad en aften på Corso og drak kaffe. Han talte uafbrudt. Han var stok konservativ. Jødehader, fuld af forbitrelse mod alt, hvad der var radikalt. Frederiksen sagde ja og amen til alt, hvad han sagde, men

35 jeg måtte sige ham imod. Ikke for at overbevise ham, men for min egen skyld. I Østrig fik vi et indtryk af landets elendighed. I Tyskland fandt vi, at de var endnu længere nede end i fjor. Nu er 1 mark = 4,13 øre. I Østrig fik vi kr. for l dansk krone. Disse tal taler for sig selv. Verdenskrigen var krigen mod krigen. Versaillesfreden skulle skabe ideelle tilstande i Europa, Folkenes Forbund skulle forhindre krigen. Nu er man selv i Frankrig klar over fredens uholdbarhed, men man ser ingen udvej, holder strengt på erstatningernes betaling, og Europa går ned ad bakke. Aagaard Højskole bliver solgt Aagaard, den 13. februar 1923 Nu er højskolen blevet solgt til to havebrugskandidater, Lars Hansen og Fick. De skal overtage skolen til april. Så er da sagaen ude her som højskole. Nu er her egentlig ikke noget for mig at vente efter her længere, men hvor skal jeg hen. Kan jeg vente at noget falder fra himlen og tilbyder sig? Eller må jeg vågne op af søvn og dvale og gribe ind i tilværelsen. Mit skoleliv går sin jævne ensomme gang. Efterskolen kan jeg ikke få noget ud af. Børnene byder mig ikke åndsanspændelse nok. Jeg læser hulter til bulter - helst rejseskildringer. Før jul var Brücker syg. Lindholm og jeg holdt da torsdagmøder. Jeg holdt 4 foredrag om Kr. Berg, og det var jeg glad ved. Så har jeg talt i Nebel og i Ferup og for forældrene i friskolen om min rejse til Italien.

36 Rejse til Holland, Belgien og Frankrig Aagaard, den 26. september 1923 En sommer er gået, en sommer som ingen sommer var. Regn, slud og kulde. Fyren i kakkelovnen til pinse. Kun 14 dage først i juli rigeligt med varme. Min tilværelse har formet sig jævnt og ensformigt. 1. og 2. august til elevmøde på Silkeborg Seminarium. Det var dejligt at gå på de gamle minderige steder, hvor jeg drømte min ungdoms gyldne drømme. Men det var ferie og udlængselen tvang mig ud. Denne længsel er som en sygdom, det er noget der sidder i blodet. Og det at rejse er mit livs højdepunkter. Den 4. august drog Frederiksen og jeg over Flensborg og Bremen til Holland. Ophold i Amsterdam med dejlig tur til marsken, i Haarlem og Haag. Vi besøgte museerne og så hollændernes rige billedskatte, et væld af farver, en rigdom af kunst. Så var vi i Brüssel og Waterloo, og så tog vi til Paris. Der var vi i 9 dage. Vi nød af kunst, maleri, skulptur og bygninger. Vi boede i det gamle latinske kvarter og krydsede byen rundt med den underjordiske, men så interessant som London var Paris ikke. Til Versailles havde vi en god tur. Den prægtige park med Grand - og Petit Trianon. Så tog vi ud for at se fronten. Vi var i Reims, som lå halvt i ruiner, så fort La Pompelle. Vi var i Verdun, og der havde vi vor bedste tur. Til forterne Duaumont og Vaux. Det var gribende at se de vidstrakte granatsprængte ørkener. Men stærkest blev jeg betaget ved at se de store krigerkirkegårde. Så tog vi til Metz og Strassburg og så langs Rhinen til

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 1 10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 Åbningshilsen Så følger den tredje søndag om De To Veje, som kirkeåret ligger hen til os. Om

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1 11-12-2016 side 1 Prædiken til 3.søndag i advent 2016. Engesvang, Christianshede Tekst. Matt. 11,2-10. Hvis man skulle sætte en farve på 3. søndag i Advent, som den kommer til os i gudstjenestens læsninger,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i PRÆDIKEN SØNDAG DEN 28.APRIL 2013 4.SEP AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Es.36,26-28; Jak.1,17-21; Joh.16,5-15 Salmer: 408,305,600,294,725 Kærligheds og Sandheds Ånd Jord og Himmels hjertebånd

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere