R Ø D O V R E K O M M U N E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "R Ø D O V R E K O M M U N E"

Transkript

1 R Ø D O V R E K O M M U N E folkeskolen.dk marts marts 2013 Evaluering af Diamantforløbet, foråret 2012 Baggrund I efteråret 2011 henvendte en af vores nye elever i 8. klasse sig til sin lærer. Han fortalte, at han var rigtig bekymret over sit temperament, som nogen gange blev ukontrollérbart for ham. Han havde allerede oplevet flere gange at hans handlinger gav anledning til uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser, både for ham og andre. Han fortalte, at han var bange for at ende som sin far, hvis voksenliv har været stærkt præget af ukontrollérbar aggressionsudøvelse, der har sendt ham ind og ud af fængsler, haft omfattende konsekvenser for hans familie osv. Eleven spurgte sin lærer, om hun vidste, hvor han kunne få hjælp til sit problem. Læreren gik videre med forespørgslen til ledelsen på skolen, som efterfølgende researchede på tilgængelige muligheder for at få hjælp til at styre sit temperament eller håndtere sin vrede og aggression. Det viste sig hurtigt at være svært at finde sådan en hjælp. Ungdomsskolen Nørrekær Rødovre Tlf.: maria. Kontoret er åbent: Maj - medio september: Man-tor: Medio september maj: Man.-tors Kontakt: Maria Dressler Telefon Side 1 af 17 Vi fandt i vores research informationer om Kriminalforsorgens Anger Management -program, som de kører i fængslerne. Angiveligt har programmet, som både indeholder en undervisnings- og en behandlingsdel stor positiv effekt på de deltagende. Deltagerne er mennesker, der pga. deres tidligere aktiviteter, er omfattet af Kriminalforsorgens indsats. Det vil sige for mennesker, hvis vredeshåndteringsstrategier allerede har bragt dem (og ofte andre) ud i seriøse vanskeligheder. Vores umiddelbare tanke var, at det kunne give mening at arbejde med et tilsvarende koncept forebyggende. Hvis programmet vitterligt er virkningsfuldt ville det, i vores optik, give god mening at anvende det, før der har været kriminalitet. Imidlertid er Anger Management programmet et registreret varemærke, og kan derfor ikke uden videre eksporteres fra Kriminalforsorgen. Alternativerne, vi fandt, var individuelle behandlingstilbud, udbudt af psykologer, psykoterapeuter mv. rundt om i landet, med særligt fokus på vredeshåndtering. I vores optik kan det være rigtig hensigtsmæssigt at arbejde med sine håndteringsstrategier i livet i almindelighed og vredeshåndtering i særdeleshed i individuelt tilrettelagte behandlingsforløb. Individuelt tilrettelagte behandlingsforløb mente vi ikke var løsningen for os. For det første koster individuel behandling mange penge, der, såfremt familier ikke selv har ressourcerne, skal bevilliges et eller andet sted fra. For det andet kan det være vanskeligt at vurdere en konkret behandlers tilbud og effekt, hvilket kan gøre det vanskeligt at overbevise eventuelt bevilligende myndigheder om relevansen. For det tredje er en forudsætning for terapeutisk behandling en vis grad af refleksion og indsigt, hvilket ikke nødvendigvis er til stede, og måske netop kan være en del af udfordringen for dem, der har vanskeligt ved at styre temperamentet. Da vi

2 er et skoletilbud og ikke et behandlingstilbud, var det for det fjerde i vores interesse at etablere et mere undervisnings/kursus orienteret tilbud, som kunne foregå i regi af skolen og de rammer, vi her har for vores virke. Vores research tyder ikke på, at andre kommuner i landet arbejder med en systematisk indsats på dette område. Det finder vi interessant, fordi netop børn og unge, der reagerer med vrede og aggressivt definerede handlinger, ofte giver anledning til store udfordringer i de kommunale systemer, herunder ikke mindst folkeskolen. Ligeledes er det vores opfattelse, at vreden kan være vanskelig at håndtere for os professionelle i de forskellige systemer. Det er ofte et område, hvor vi kan føle afmagt og efterlyser redskaber. Vi ser således en udvikling af initiativer på dette felt, som fx Diamantforløbet, som yderst væsentlig. Den tilgrundliggende forståelse af vrede Der er mange måder at forstå vrede på. Derfor har et væsentligt skridt i vores proces været at forholde os til, hvordan vi forstår vrede. Først og fremmest er vrede en naturlig del af det menneskelige følelsesmæssige repertoire. Det hverken kan eller skal være intentionen i forhold til at arbejde med vrede, at følelsen ikke må være der. Formålet med en intervention kan således være at håndtere følelsen mere hensigtsmæssigt. Og at minimere de utilsigtede konsekvenser, når vreden ureflekteret omsættes i handlinger af aggressiv eller voldelig karakter. Endvidere kan et formål være at arbejde med at dæmpe vredens funktion og indflydelse på et menneskes liv ved fx at undersøge, hvilke andre følelser, den erstatter, og hvilke gode grunde der kan være til det. I tråd med nyere tilknytningsteori er det vores forståelse, at vreden i den dominerende form, som den kan have hos de mennesker, den bliver problematisk for, er opstået som et svar på nogle betingelser i livet. Den kan forstås som den bedst mulige selvbeskyttelse i en familie og et miljø, der har været udfordrende for et barn. Det vil for nogle af vores elever betyde, at det fortsat er en strategi, der i en familiemæssig kontekst vil opleves som den bedst brugbare af eleven. Disse elever kan med fordel få erfaringer i andre kontekster, fx i skolen, der viser dem at det ikke er nødvendigt at beskytte sig med vrede her. Andre af vores elever er ikke længere bosiddende i deres familiemæssige kontekst, hvorfor det for dem må vurderes ikke længere at være en nødvendig strategi. For de unge, der er flyttet hjemmefra, vil det - ligesom for voksne med vredeshåndteringsproblemer - således være en strategi, som domineres af gode, men nu historiske grunde. Den er med andre ord ikke længere nødvendig. Alligevel kan det være yderst vanskeligt at aflære sig. Vreden forstås, når den bliver dominerende, som en sekundær følelse, der er afledt at tristhed, angst, frygt, usikkerhed, ensomhed, afmagt og/eller hjælpeløshed, som alle er primære følelser. Disse følelser har af forskellige grunde præget den unge og gjort selvbeskyttelse nødvendig. Eller også er følelserne ikke blevet mødt adækvat. Et eksempel herpå kan være, at barnet, der græder, får at vide, at det skal tage sig sammen, og at der ikke er noget at græde for. Et andet meget grundlæggende eksempel er, at spædbørn, som ikke opnår adækvate reaktioner på deres såkaldte kaldegråd, ophører med at græde. Side 2 af 17 Den her skitserede forståelse af vreden, dens udtryksformer, dens kompleksitet og dens forandringspotentiale er i god tråd med nyere neurovidenskabelig

3 forskning vedr. hjernens plasticitet og betydningen af spejlneuroner for den menneskelige udvikling (Hertz 2011). Forskning viser, at hjernen udvikles og forandres ved måden den bruges på i sociale interaktioner og altså ikke, som ofte antaget, kan adskilles eller lineært forudsættes sociale interaktioner. Forskning i spejlneuroner viser (ibid.), at udvikling er defineret ved at være en social proces; en kontinuerlig gensidig afstemning med og i forhold til de forventninger, krav og responser, vi opnår. Det er væsentlig viden, idet netop dette hurtigt kan afstedkomme selvforstærkende processer, hvor den aggressive unge forventes at håndtere situationer aggressivt, hvorved sandsynligheden for at den unge netop honorerer denne forventning styrkes (Borup & Pedersen 2010). Også nyere udviklingsteorier underbygger denne forståelse (Hertz 2011). Diamantforløbet i en teoretisk ramme I arbejdet med Diamantforløbet tages afsættet i de konkrete handlinger, hvor vrede kommer til udtryk på ofte uhensigtsmæssige måder. Udgangspunktet for de processer, der er tilrettelagt i Diamantforløbet, er den såkaldte kognitive diamantmodel (Mørch, Rosenberg & Elsass 1995 mv.). Den kognitive diamant viser, hvordan tanke, handling, følelse og krop gensidigt påvirker hinanden. Fx kan tanken om at være uretfærdigt behandlet, aktivere vrede følelser, hvis styrke kan være betinget af gentagen erfaringsdannelse fra lignende situationer. En kropslig reaktion mærkes, fx spændte muskler, spændt kæbe eller lignende, og der handles aggressivt. Pga. den gensidige påvirkning, vil forandring i et led af modellen forandre de andre led og dermed den samlede reaktion/dynamik. Når det primære fokus i Diamantforløbet således er på konkrete handlinger i konkrete situationer, kan det forstås som et udgangspunkt for at forandre dynamikken i den samlede diamant. Netop dette udgangspunkt vurderes at være det mest hensigtsmæssige i denne målgruppe, idet det er nemmest at forholde sig til. Det er konkret og relateret til de unges eget liv. Som sådan forudsætter det ikke refleksion eller indsigt i følelsesmæssigt materiale. Derved adskiller det sig fra mange former for samtaleterapi, som netop tager afsæt dér. Selv om udgangspunktet er i praktiske, konkrete erfaringer, gennemgås i Diamantforløbet alle Diamantmodellens aspekter. Der arbejdes i forhold til hvert aspekt med håndteringsstrategier fx afspændingsteknikker, der kan bidrage til opnåelse af en højere grad af kontrol over sine kropslige reaktioner. Diamantmodellens aspekter er i Diamantforløbet blevet introduceret i en forenklet, lineær version. Formålet har været at bibringe de unge viden og indsigt, der muliggør, at de kan indbygge et filter, så den automatiske kædereaktion mellem aspekterne i højere grad kan kontrolleres. Et filter kan opstå i alle Diamantmodellens aspekter. Et eksempel er at aktivere afspændingsteknikker, når man mærker den kropslige spænding. Side 3 af 17 Konkret anskues Diamantforløbet som det første skridt i en proces, der kan bibringe de unge mere konstruktive handlemuligheder og derved forebygge evt. utilsigtede konsekvenser for sig selv og andre. Det er herudover et ønsket udbytte at de unge fremadrettet vil arbejde videre med deres vanskeligheder. Særligt vurderer vi, at oplevelsen af selv kan at kunne skabe forandring, kan have positiv betydning ift. det. Sidst, men absolut ikke mindst, vurderer vi Diamantforløbet som en måde at give de unge mulighed for at få en

4 positiv erfaring med at handle på forhold hos sig selv, som de finder generende, bekymrende mv. Vi anskuer det som yderst væsentligt at understrege betydningen af netop dette, idet netop vrede og aggressive handlinger erfaringsmæssigt ofte er forbundet med oplevelser af kontroltab, nederlag mv. Det er modigt at begive sig ind i en proces, der handler om noget sårbart. Udvikling af Diamantforløbet Diamantforløbet er, så vidt vides, det første systematiske, forebyggende forløb, der har til formål at styrke de unge deltageres kompetence til at håndtere deres vrede og de vanskelige situationer, de møder. Det er, så vidt vides, det første program tilpasset unge som målgruppe. Således har det ikke umiddelbart været muligt at overtage en model eller et program. Det betyder, at der ligger et ganske omfattende forarbejde til grund for det pilotprojekt, som fandt sted primo 2012 på Dagskolen ved Rødovre kommunale Ungdomsskole (RkU). De indledende drøftelser handlede overordnet om at sætte rammerne for og afklare forventningerne til et fælles forløb. De handlede om at sætte en fælles kurs og definere den begrebslige ramme. Udviklingsarbejdet indledtes med drøftelser mellem den tilknyttede eksterne konsulent og Dagskolen ved RkU. Selve udarbejdelsen af det konkrete Diamantforløb er i første omgang alene udviklet af den eksterne konsulent. I forbindelse med evalueringsprocessen har konsulenten og Dagskolen ved RkU igen samarbejdet. Evalueringen har blandt andet bestået af en drøftelse af erfaringer, udviklingsmuligheder for Diamantforløbet og potentialer i en videreførsel af ideerne fra konceptet til andre beslægtede områder. Den eksterne konsulent er oprindeligt uddannet lærer og efterfølgende uddannet kandidat i pædagogisk psykologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har foruden sin erfaring som lærer omfattende erfaring med at arbejde med vredeshåndtering og håndtering af vanskelige situationer. Konsulenten tager i sit arbejde udgangspunkt i en kognitiv forståelsesramme og har fokus på udviklingen af kognitive færdigheder. Vores bidrag fra skolens side har i den indledende fase bestået i et omfattende kendskab til målgruppen, deres generelle forståelser, ønsker og behov. Herudover har vi bidraget ved rammesætningen af projektet. Fx har det været af betydning, at Diamantforløbet kunne defineres som et undervisningsforløb, hvor udvidelse af mentalisering og refleksion var formålet i kontrast til et klart defineret behandlingsobjektiv. I praksis kan det være vanskeligt klart at sondre mellem undervisning og behandling i den forstand, at begge dele overordnet sigter mod forandring. Men vi har arbejdet målrettet mod, at Diamantforløbet kan forstås inden for rammerne af en undervisningskontekst. Det betyder blandt andet, at vi i den indledende udviklingsfase drøftede de nøglebegreber, der er anvendt i beskrivelserne af Diamantforløbet. Side 4 af 17 I tråd med narrativ teori (White 1995) er vores teoretiske udgangspunkt, at de forståelsesrammer og konkrete begrebsliggørelser, der anvendes i en kontekst, er afgørende for de forståelser af sig selv, sine problemer og sine omgivelser, man som menneske har mulighed for. Således vil en problematiserende referenceramme skabe en forståelsesramme for deltagerne i Diamantforløbet,

5 der stik mod hensigten, fastholder problematiske forståelser. Ligeledes vil en referenceramme, der ikke adskiller person fra problem kunne cementere, at jeg er et problem i modsætning til en forståelse, hvor mine handlinger nogle gange er et problem. I forhold til begrebsafklaringen har det følgelig grundlæggende været vigtigt at tage udgangspunkt i begreber, som er almene og ikke refererer til en problematiserende eller patologisk referenceramme. Ligeledes var det vigtigt, at begreberne tydeligt indikerede en sondring mellem person og handling. Et konkret eksempel er, at asocial adfærd blev diskuteret overfor handlinger, som kan være problematiske. En handling kan være en blandt flere, mens adfærd i højere grad giver associationer til generelle handlemønstre. Ligeledes er det at handle noget, en person gør, mens adfærd umiddelbart er vanskeligere at sondre fra personen. Sidst lå det os på sinde at gøre brug af en terminologi, der tilgodeser, at handlinger udspiller sig i konkrete situationer i konkrete relationer. Således er begrebsliggørelsen at håndtere vanskelige sitautioner fx blevet foretrukket over vredeshåndtering. Diamantforløbet Udvælgelse af deltagere Forud for Diamantforløbets opstart var der en proces, hvor potentielle deltagere skulle udvælges. RkU har forestået udvælgelsen af deltagere. Principperne for udvælgelse af deltagere var: - At de som udgangspunkt er kendetegnet ved at have en håndteringsstrategi præget af vrede og en tendens til/erfaringer med aggressive handlinger - At de havde lyst til at deltage Hertil kom de pragmatiske kriterier: - At der maksimum er fem pladser på et Diamantforløb - At de er drenge. Diamantforløbet optog i pilotprojektet udelukkende drenge. Erfaringer fra andre målgrupper viser tydelig evidens for det fordelagtige i at have kønsspecifikke hold. Den første deltager gav sig selv. Det var den unge mand, der oprindeligt tog initiativ til hele projektet. I forhold til de fire andre pladser blev det drøftet i lærerplenum, hvem der kunne være egnede kandidater. Det viste sig ved denne drøftelse, at der som udgangspunkt var stort set lige så mange piger som drenge, der af lærerne blev vurderet til at kunne drage gavn af et Diamantforløb. Efter drøftelserne blev udvalgt de fire kandidater, som vurderedes at have mest gavn af et forløb her og nu. De konkrete begrundelser for de enkelte kandidater var meget forskellige. En enkelt har en ungdomssanktion bag sig og har i vid udstrækning oplevet at have vanskeligt ved at håndtere kritiske situationer på hensigtsmæssige måder. To af de andre har også mange uhensigtsmæssige erfaringer med sig. Den fjerde bærer præg af en høj grad af tilbageholdt frustration/vrede, uden dog at have mange konkrete negative erfaringer med sig, og den femte har som væsentligste udfordring, at han begår sig i et miljø, der inviterer til/frister med uhensigtsmæssige handlinger. Side 5 af 17 Næste skridt var at tage kontakt til forældrene/værgen til de kandidater, vi havde fundet frem til. Det var væsentligt for os at sikre forældrenes/værgens opbakning, før vi spurgte kandidaterne. Således var vi sikrede, at det reelt var en mulighed for kandidaterne at deltage, såfremt de selv havde interesse i det.

6 Alle forældre/værger blev først ringet op, orienteret om projektet og spurgt, hvorvidt de var interesserede i, at deres søn deltog. Det blev naturligvis understreget som forudsætning, at deres søn selv skulle have lyst. Alle forældre/værger gav deres umiddelbare samtykke, og samtlige udtrykte tilfredshed med/glæde over, at der blev iværksat et initiativ med fokus på deres sønners håndtering af vanskelige situationer. For mange af deltagerne har netop dét været et opmærksomhedspunkt igennem hele deres opvækst og skolegang - og dermed også ofte kilde til frustration i hjemmet. Vi oplevede, hvordan forældrene tydeligt ønskede at understøtte en proces, der kunne muliggøre andre måder at handle på for deres sønner. Forældrene blev under telefonsamtalen orienteret om, at de ville modtage et brev, der mere detaljeret informerede om Diamantforløbet og indeholdt den konkrete tidsplan over forløbet, såfremt deres sønner gerne ville være med. Dernæst afklarede vi med de konkrete elever, om de kunne tænke sig at deltage i Diamantforløbet. De blev hver især orienteret om projektet, dets indhold og formål. De tilkendegav alle umiddelbar interesse og udtrykte glæde over at være blevet spurgt. Tilmed oplevede vi, at der var en form for stolthed forbundet med at være blevet udvalgt og taget alvorligt. Deltagerne var fra både 8. og 9. klasse. Vi sendte fra skolen en kort beskrivelse af de udvalgte kandidater til den eksterne konsulent. I tråd med den narrative teori, jf. ovenfor, benyttede vi i beskrivelserne begreber, som var genkendelige for kandidaterne, og som kunne forstås og anvendes positivt og konstruktivt i forhold til deres selvforståelser. Med et alment ord ville man kalde sproget respektfuldt. Beskrivelserne bevægede sig mellem fremtrædelsesformer hos kandidaterne og baggrundsviden om kandidaterne, herunder kontekstuelle og historiske forhold af betydning. Det var væsentligt for os at undgå beskrivelser af rene fremtrædelsesformer (uden inddragelse af kontekstuelle og relationelle forhold), ligesom det var væsentligt for os ikke at definere kausale årsagsforklaringer, som fx at han slår fordi han selv er blevet slået. Forløbets form Diamantforløbet løber sammenlagt over fem uger. I den første uge afholdes et eller evt. flere møder afhængigt af behov mellem den eksterne konsulent og ledelse/personale fra RkU. Møderne har som formål i videst mulig udstrækning at etablere et solidt, klart fundament for gruppesessionerne. I samme uge afholder konsulenten individuelle samtaler med alle deltagere af op til to timers varighed. Formålet med disse samtaler er at få et større kendskab til og viden om deltagerne, at etablere en grundlæggende tillidsrelation og at få mulighed for at tilpasse undervisningsmaterialet i forhold til de konkrete deltagere. Side 6 af 17 Selve Diamantforløbet består af otte sessioner fordelt over tre uger. Hver session er af to timers varighed. De første to uger ligger sessionerne mandag, tirsdag og torsdag formiddag, i den sidste uge mandag og tirsdag formiddag. Herudover er afsat tid til en ekstra buffer session, hvis det bliver nødvendigt.

7 I praksis blev yderligere tilføjet to gange en times individuelle sessioner til de deltagere i Diamantforløbet, som måtte melde sig syge undervejs, og dermed mistede en session. Timerne blev brugt til, forud for den efterfølgende session, at briefe disse elever om, hvad de andre blev undervist i mens de var sygemeldte. I ugen efter Diamantforløbets afslutning mødes den eksterne konsulent igen med ledelsen med henblik på at evaluere forløbet og give mulighed for konkrete tilbagemeldinger, såfremt dette måtte være nødvendigt og er muligt i forhold til tavshedspligten. Forløbets indhold Diamantforløbet er ikke et undervisningsforløb i gængs forstand. Konsulenten agerer primært procesfacilitator og inddrager undervejs elementer af egentlig undervisning, herunder introduktion til modeller mv. Den konkret anvendte tilgang til procesfacilitator-rollen er inspireret af teknikker fra den motiverende samtale, hvor man som facilitator er styrende på en klientcentreret måde (Oprindeligt udviklet af Rogers, 1965). Afgørende for denne tilgang er, at den indholdsmæssige del af forløbet er rammesat af underviseren, mens alle bidrager til at definere det konkrete indhold. I første omgang betød det konkret, at deltagerne på kurset skulle samarbejde om at definere de regler, der skulle gælde på Diamantforløbet. Der blev defineret en række regler, herunder at det ikke var tilladt at have tændte mobiltelefoner under forløbet. Såfremt deltagerne ikke selv havde vedtaget en regel som fx denne, ville den ikke kunne gælde. Udgangspunktet for forløbet er, som tidligere anført, den kognitive diamant, omsat til en simplere linjemodel, tilpasset målgruppen. Der kan være en række udfordringer forbundet med at forenkle en kompleks model, men i første omgang er formålet at give deltagerne i Diamantforløbet et konkret redskab til at differentiere mellem forskellige aspekter i forhold til vrede og aggressive handlinger. Det er en forudsætning for arbejdet i Diamantforløbet, at deltagerne kan bevæge sig ud over initiale forståelser af deres egne handlinger som noget der bare skete og som noget jeg ikke tænkte over. Det søges konkret opnået ved spørgsmål som fx Hvad synes du om at gjorde? Hvad mærkede du? Hvad skete der med din krop? Osv. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de unges egne erfaringer, som de til hver session har nedskrevet eller memoreret i en logbog og refererer til linjemodellen. Linjemodellen indeholder seks på hinanden følgende trin: Provokation tanker følelser krop handling Når det går galt. Side 7 af 17 Modellen er gennemgående i Diamantforløbets sessioner. Sessionerne fokuserer på skift på forskellige aspekter ved modellen. Den repeteres samlet stort set hver gang, hvorved det søges sikret, at de unge deltagere får differentieringsmulighederne og deres potentialer ind på rygraden. Det vurderes at være en forudsætning for, at de fremadrettet vil kunne drage nytte af dem i vanskelige situationer.

8 Logbogen er ligeledes et gennemgående element i forløbet. Den er et skema til notering af eksempler fra deltagernes egne liv, og alle deltagere skal levere eksempler hver gang. Eksemplerne gennemgås i plenum, og en af tankerne bag dét, at Diamantforløbet er et gruppeforløb, er netop, at det skaber mulighed for flere perspektiver på og forståelser af eksemplerne fra logbogen. Det er væsentligt for tilliden i gruppen, at alle leverer og dermed har lige meget på spil. For hvert eksempel fra en deltager, vil de andre fx blive spurgt om, hvad de tænker om det, de hører, og om de har et godt råd. Logbogseksemplerne giver et konkret udgangspunkt for processerne i forløbet de gør det muligt at koble nyt materiale på konkret kendt hverdagsstof. Endvidere vurderes det at styrke deltagernes kompetence til at strukturere et hændelsesforløb. Sidst, men ikke mindst, bruges eksemplerne af underviseren til detailplanlægningen af det videre undervisningsforløb, der som sådan bliver modificeret hele vejen igennem, så det er tilpasset de konkrete deltagere bedst muligt. Eksempler på emner, der arbejdes med i Diamantforløbet er: Kommunikation: Centralt i forhold til dette tema står en udvidelse af mulighederne for at erstattet kropssprog med talt sprog. Der arbejdes med konstruktive dialogformer, samlet under betegnelsen A-kommunikation, inspireret af ideer om assertiv kommunikation. Og der arbejdes med sproglig differentiering fx mellem, hvad der konkret er problemet, og hvad det gør ved deltageren. Kropslig opmærksomhed: Deltagerne styrkes i at mærke deres kropslige spænding og afslapning. Der arbejdes med de unges bevidstgørelse om, hvordan deres krop konkret reagerer, når de fx er vrede eller adrenalinpåvirkede, og der arbejdes med konkrete øvelser, der sigter mod at afspænde og afslappe dele af kroppen. Handlinger og deres konsekvenser: I forhold til dette tema arbejdes med at udfolde de mulige konsekvenser, forskellige handlinger har, ikke kun for den unge selv, men også for familien/vennerne, fremtiden og evt. andet. Der arbejdes ud fra nogle konkrete modeller. Som led i en af disse modeller undersøges også gode grunde til fx at lave kriminelle aktiviteter og gode grunde til at lade være og det relative forhold i mellem dem. Grundene prioriteres hver i sær i de forskellige kategorier og måles op imod hinanden. En øget refleksion over og opmærksomhed på, hvordan vores handlinger har betydning langt ud over det, vi umiddelbart noterer os, nuancerer ofte det grundlag, som handlinger kan udspringe af. Netværk: I forhold til dette tema arbejdes med udfoldelsen af deltagernes netværk ved hjælp af netværkskort. I netværket udpeges risiko- og støttepersoner. Konkret drøftes, hvem man kan gå til, når man fx føler sig fristet til at deltage i noget dumt, eller når man omvendt har lyst til at blive lokket til noget dumt. Side 8 af 17 Begrebsdifferentiering: Fx arbejdes med et begreb som respekt i forhold til en model. Hvad giver respekt? Findes der forskellige former for respekt? Hvordan går grænsen mellem respekt og frygt? Hvad vil man helst respekteres for? Og hvordan?

9 Ved Diamantforløbets afslutning var der formel overrækkelse af diplomer ved ungdomsskoleleder Lene Mailund fra RkU. Evaluering Evalueringen af Diamantforløbet består af to dele. Den ene er en professionel evaluering, den anden en evaluering blandt de deltagende. Den professionelle evaluering er foretaget af den eksterne konsulent og efterfølgende reflekteret tematisk med os, samarbejdspartnerne ved RkU. Deltagerevalueringen har form som et spørgeskema bestående af i alt 33 spørgsmål. Skemaet er vedlagt i bilag. Skemaerne er principielt udfyldt anonymt, men alle deltagerne er blevet tilbudt hjælp til at gennemgå og forstå skemaet, og flere har taget imod den. Med det meget begrænsede deltagerantal er den videnskabelige værdi selvsagt begrænset. Det skal således præciseres, at besvarelserne af spørgeskemaerne og bearbejdningen af dem giver et billede at de konkrete deltagendes oplevelser med Diamantforløbet. Samlet er de to evalueringsdele vurderet via en kvalitativ tilnærmning. Den professionelle evaluering: Den professionelle evaluering foregik konkret den på RkU. Deltagere var den eksterne konsulent, Camilla Obel og Maria Dressler, begge afdelingsledere på RkU og projektansvarlige her på Diamantforløbet. Evalueringen foregik på den måde, at konsulenten havde forberedt et oplæg, der indeholdt status, perspektiver og udviklingsmuligheder på Diamantforløbet. Oplægget blev fulgt op af en tematisk refleksion af ca. én times varighed. Nedenfor fremgår centrale temaer herfra: Pædagogisk praksis i forhold til målgruppen Den eksterne konsulent redegjorde i sin fremlæggelse for, hvordan de unge som målgruppe synes at have et stort behov for at arbejde med et konkret materiale, der lægger tydelige rammer for en eventuel refleksion. Erfaringen i det første Diamantforløb er, at de unge kun i begrænset omfang tilbød deres perspektiver og refleksioner på det materiale, de andre fremlagde. Således blev det i højere grad til en én-til-én dialog i en gruppesammenhæng, hvor de andre lyttede mere eller mindre aktivt. Refleksion synes, ifølge konsulentens vurdering, udfordrende og/eller uvant for gruppen. Det betyder, at det umiddelbart kan opleves som vanskeligt at opnå den synergieffekt, som almindeligvis tilstræbes i en gruppeundervisnings/interventionssammenhæng. I hvert fald er dens karakter en anden end den, der gør sig gældende blandt voksne. Der er angiveligt påvist gode resultater hvad angår synergieffekten i gruppeforløb med voksne. Side 9 af 17 Den eksterne konsulent fortæller, at han oplevede, at deltagerne viste større åbenhed og tillid ved de indledende individuelle samtaler end under gruppeforløbet. Vi drøfter, om det betyder at gruppe konceptet ikke er virkningsfuldt for målgruppen. Fra RkU vurderes det at have haft en meget stor betydning, at det var et forløb, som flere elever deltog i sammen. Vi taler om, at det i elevernes optik har betydning at det har form som et kursus. Det har været et samtaleemne både før, efter og under forløbet, at disse elever har deltaget i et kursus også blandt deres klassekammerater. Individuelt tilrettelagte forløb vil hurtigt forbindes med andre associationer af mere behandlingsorienteret karakter. Herudover ville individuelle forløb end ikke potenti-

10 elt kunne bidrage med den normaliserende effekt, det kan have at høre andre have det svært med det samme som mig og den ekstra erfaringsdannelse, adgangen til andres erfaringer potentielt giver. Hertil kommer, at forløbet potentielt kan være et udgangspunkt for, at deltagerne trænes i at dele andre anliggender med hinanden, end de vanligt ville gøre, og dermed automatisk støtte op om udviklingen og/eller forandringen af håndteringsstrategier. Vi drøfter, at deltagerne sandsynligvis har kunnet drage gavn af at lytte til hinanden, høre hinandens erfaringer og af at opleve hinanden vise tillid ved at tale ud i gruppen, jf. temaerne ovenfor. Men også at det er relevant at få et tydeligere billede af, hvordan de drager gavn af det, og i tillæg hertil få præciseret forhold i de kommende Diamantforløb, der i højere grad sikrer det tilsigtede udbytte. Det vurderes hensigtsmæssigt at systematisere den ekstra erfaringsdannelse for deltagerne i forløbet. Et muligt konkret tiltag er at tilbyde deltagerne konkrete redskaber, der faciliterer den vanskelige disciplin at reflektere/forholde sig til hinandens erfaringer/fortællinger på konstruktive og anvendelige måder. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der lægges meget konkrete rammer for netop refleksionen. Det er vores vurdering, at netop refleksion kan være vanskelig generelt for målgruppen. Mangel på refleksion vurderes således at være en del af deres mere komplekse udfordringer, som tilsammen giver anledning til uhensigtsmæssig vredeshåndtering. Samtidig vurderes udviklingen af refleksionen særdeles væsentlig af samme grund. Vi drøfter også, hvordan rammerne for og forventningerne til den enkeltes bidrag i en konkret gruppesituation med fordel kan ekspliciteres tydeligt og konkret, ligesom formålet med bidragene i forhold til forløbet ekspliciteres. Det kan gøre det nemmere at bidrage, hvis det er tydeligt hvilket konkret bidrag, der forventes. Det kan også sænke præstationsforventningerne blandt deltagerne selv. Deltagerne opleves af den eksterne konsulent til tider at lide af høje præstationsforventninger til sig selv, hvilket kan have betydning for deres grad af deltagelse og involvering. At tydeliggøre de ønskede bidrag på en måde, der forekommer mulig for de deltagende, vil fremadrettet vurderes at løsne op herfor. Mange af deltagerne i dette forløb og sandsynligvis også de kommende har negativt prægede erfaringer med sig selv fra undervisningssammenhænge. Det vurderes fremadrettet, at dét at definere en kontekst, der adskiller sig fra tydeligt fra andre undervisningskontekster, er fremmende for processen. Fra forløbet er det en positiv erfaring, at det kan styrke fokus og bidrag fra deltagerne, når der arbejdes med et fælles tredje fx cases, hvor de situationer der er skitseret, ligner deltagernes egne erfaringer med vanskelige situationer, men uden konkret at involvere nogle af deltagerne. Det er konsulentens vurdering, at det kan facilitere åbenhed og mindske sårbarheden. Side 10 af 17 Koncentration og læringsstile

11 Diamantforløbets form lægger primært op til, at deltagerne sidder og lytter, kigger og taler. Det svarer i grove træk til de mest almene undervisningsformer i almene undervisningstilbud. Formen er inspireret af vredeshåndteringskurser for voksne, hvor den tilsyneladende fungerer rigtig hensigtsmæssigt. Den eksterne konsulent vurderer imidlertid, at det kan være hensigtsmæssigt i højere grad at skifte mellem forskellige former for undervisning med de unge som målgruppe. Han oplevede, at flere af deltagerne kunne have vanskeligt ved at fastholde deres opmærksomhed og koncentration på undervisningen og gruppeprocesser i længere tid ad gangen. Vi drøfter flere forskellige indfaldsvinkler til denne udfordring. En potentiel mulighed er at fordele forløbet over lidt flere kursusdage i et kortere antal timer af gangen. Dog fortsat under hensynstagen til bevarelse af forløbets intensitet, idet den vurderes væsentlig for udbyttet. En anden mulighed er at veksle mellem mere aktive øvelser, der involverer bevægelse eller anden kropslig aktivitet. Den eksterne konsulent fremhæver i den forbindelse sine positive erfaringer fra forløbet med at arbejde med afslapnings- og afspændingsøvelser. Hans oplevelse er, at de unge i høj grad oplevede en kropslig tilgang nyttig og umiddelbart forståelig. Dette afspejles i resultaterne fra deltagerspørgeskemaerne, jf. nedenfor. Vi drøfter endvidere muligheden af at arbejde med andre læringsformer, herunder rollespil, praktiske øvelser af alternative handlemuligheder mv. Det er dog et endnu åbent spørgsmål, hvordan aktiviteter som disse bedst kan bringes i anvendelse i forhold til målgruppen. Det er vigtigt at kompleksitetsgraden er tilpasset målgruppen. Hvis undervisnings/læringsformer og de konkrete processer bliver for avancerede, mister de deltagende fokus på indholdet og de temaer, der konkret øves. Samtidig må det tilgodeses, at målgruppen generelt vurderes at have et meget begrænset erfaringsmateriale med at bruge sig selv på måder, hvor de skal eksponere sig i forhold til en gruppe. Vi drøfter herudover mulighederne for at arbejde i endnu højere grad med visuelt materiale, nemt tilgængelige modeller, evt. muligheden for selv at arbejde med at visualisere materiale mv. Flere af de konkrete deltagere i det netop afsluttede Diamantforløb har vanskeligt ved at formulere sig skriftligt, en har meget svært ved at skrive i det hele taget. Det inviterer til, at eksempelvis logbogen udvides til fx at omfatte muligheden for en lyd-logbog, hvor deltagerne indtaler deres erfaringer og oplevelser på en diktafon eller lignende. Side 11 af 17 Kompleksitetsgradens betydning for udbyttet Punktet her er i al væsentlighed drøftet ovenfor, men vi har valgt at lade det optræde selvstændigt, idet det forekommer at være af overordentlig stor betydning at reducere undervisningens kompleksitetsgrad så meget som muligt. Dels for at sikre et entydigt fokus på indholdet og ikke skabe en situation, hvor energien allokeres til at forholde sig til form og krav forbundet til den. Dels for at sikre sig bedst muligt mod aktivering af følelser forbundet til præstationsforventninger, der ikke kan indfries. Det drøftes, hvordan det er yderst vigtigt at følelser som afmagt, manglende formåen og opgivenhed ikke aktiveres af og i undervisningsforløbet. Ud over at være udfordrende i sig selv, kan de knytte sig til deltagernes subjektive oplevelse af muligheden for at tage

12 styring over sine problematiske håndteringsformer og muligheder for forandring af dem. Det er væsentligt at såvel Diamantforløbets form som indhold understøtter de deltagendes oplevelse af mestring. I forhold til målgruppen på det første forløb er der en ekstra sårbarhed forbundet med netop dette tema, da de deltagende har mange negative erfaringer med sig i forhold til såvel undervisningssituationer som oplevelsen af at kunne tage konstruktiv styring i forhold til egne handlinger. Det er vores vurdering, at dette til en vis grad er generaliserbart også i forhold til fremtidige deltagere. Blandt andet fordi netop den frustration forbundet med daglige krav, der er vanskelige at honorere, kan bidrage til øget aggression, ifølge vores forståelse. Der er i Diamantforløbet konkrete elementer, der har bidraget til at reducere kompleksitetsgraden. Fx hyppig repetition af konkrete modeller og en gentagen anvendelse af dem i forhold til deltagernes egne erfaringer. Et andet eksempel er at tage konkret udgangspunkt i kropslige oplevelser og håndtering af kropslige reaktioner, jf. nedenfor. I forhold til potentielle ændringer er det en gennemgående opmærksomhed, at nye initiativer honorerer kravene til et afgrænset kompleksitetsniveau. Fx er det blevet drøftet, hvordan arbejdet med nye kommunikationsformer, jf. A-kommunikation, kan gøres lettere tilgængeligt og mindre abstrakt. Vi arbejder videre med udformningen af dette og andre aspekter. Kropsligt fokus Den eksterne konsulent fremhæver, hvordan han gentagent erfarede, at arbejdet med et kropsligt fokus var rigtig meningsgivende i Diamantforløbet. Han introducerede de deltagende i forløbet til en række afslapnings/afspændingsøvelser, som blev meget positivt modtaget, og som deltagerne arbejdede fokuseret og koncentreret med. Deltagerne gav udtryk for, at de fik et godt udbytte af øvelserne. Et andet kropsligt aspekt var arbejdet med at bevidstgøre sig sine kropslige reaktioner, fx i forbindelse med vrede: Hvilke muskler spænder? Hvordan spænder de? Hvordan er de, når de ikke er spændt? Hvordan kan jeg aktivt påvirke, hvor spændte de er? Konsulenten vurderer, at en kropslig indfaldsvinkel med fordel kan udbredes og få en relativt større plads i de kommende Diamantforløb. Vi reflekterer over, hvordan et kropsligt fokus inviterer til en læringsform, som ikke er associeret til negative undervisningsmæssige erfaringer på samme måde som undervisningsformer, der lægger op til refleksion, dialog og skriftliggørelse. Deltagerne har endvidere ofte en historik, hvor de netop har taget kropslige rekations- og håndteringsformer i anvendelse. Således kan de koble undervisningstiltagene konkret til deres egne kropsligt baserede erfaringer med eksempelvis vredeshåndtering. Vi taler om at inddrage simple fysiske øvelser, der giver mulighed for i praksis at erfare sin krop i forskellige spændtheder. Side 12 af 17

13 Underviseren som proceskonsulent Den eksterne konsulent beskriver, hvordan det er centralt for Diamantforløbet, at underviseren ikke er underviser i gængs forstand, men først og fremmest optræder som procesfaciliterende. Det har generelt en lang række fordele at arbejde procesfaciliterende, men det giver også nogle konkrete udfordringer i forhold til en målgruppe, der kan have behov for en høj grad af styring og fastholdelse. Konsulenten fremhæver, hvordan det eksempelvis blev oplevet som meget meningsfuldt af de deltagende på Diamantforløbet, at de som indledning til forløbet selv forhandlede om rammer og regler for forløbet. Spørgeskemaundersøgelsen understøtter dette til fulde. Samtidig er det konsulentens vurdering, at det i forhold til andre dele af forløbet har været vanskeligt at fastholde en rent procesfaciliterende rolle. Deltagerne er uvante med formen, og den kan opleves som manglende styring, hvilket også understøttes delvist af spørgeskemaundersøgelsen blandt de deltagende. Vi taler om, hvordan man i højere grad kan strukturere processerne, så de bliver konkrete og opleves styrede, uden at procesformen fraviges. Mulighederne for at koble Diamantforløbets temaer til konkrete praktiske erfaringer Ifølge den eksterne konsulent kan der være udfordringer forbundet med at skulle overføre sin nyerhvervede viden og indsigt fra Diamantforløbet til daglig praksis. Det er en udfordring, der knytter sig til mange undervisnings/interventionsforløb generelt. Det handler både om, at det i sig selv er svært at handle på nye måder, at man i sin daglige praksis indtræder i relationer, der er præget af særlige forventninger knyttet til den fælles historie. Og at den daglige praksis ofte byder på situationer, der er anderledes komplekse end Diamantforløbets øvelsessituationer og eksempler. En måde at forsøge at kæde Diamantforløbet sammen med hverdagen er at arbejde med mange gentagelser. Det er gentagne erfaringer, der muliggør automatiserede adfærdsformer. En yderligere mulighed, som rækker ud over Diamantforløbet, men som blev drøftet ved evalueringen, er at videreføre konkrete øvelser fx A-kommunikations tre steps ved konfliktsituationer i daglig praksis. Idet alle deltagerne på Diamantforløbet er elever på Dagskolen ved RkU og dermed deler daglig praksis, kunne det være en mulighed med interessante perspektiver. Imidlertid er det væsentligt at reflektere dette yderligere, idet det forekommer væsentligt for Diamantforløbets design, at det er holdbart uafhængigt af den daglige praksis, som deltagerne træder ud af, når de træder ind i Diamantforløbet. I den forbindelse er det også vigtigt at afgrænse, hvad et sådant forløb ikke formår i sig selv. Samtidig forekommer det meningsfuldt i regi af Dagskolen ved RkU at supplere med få konkrete elementer fra forløbet, som systematisk kan øves i hverdagen efterfølgende. Det kræver imidlertid en mindre opkvalificering af det daglige personale, - og naturligvis at det praktisk er muligt at implementere. Der vil blive arbejdet videre med muligheden for koblingen til hverdagspraksis uafhængigt af de ændringer, der arbejdes med i Diamantforløbet. Side 13 af 17

14 Elevevalueringen Optakten til Diamantforløbet Spørgsmål 1-5 i spørgeskemaet vedrører optakten til Diamantforløbet. Alle spørgsmål er formuleret som positive udsagn og besvaret på en skala fra 1-5, hvor 5 er helt enig og 1 er helt uenig; 5 mest positiv og 1 mest negativ. Alle besvarelser i denne kategori er faldet indenfor skalaens punkt 3-5. Alle deltagerne var glade for at være blevet udvalgt til deltagelse i Diamantforløbet. Halvdelen syntes, det var en rigtig god idé for dem at deltage i Diamantforløbet og således få hjælp til at håndtere sine vanskeligheder. Den anden halvdel var positivt indstillede. Samtlige deltagende vurderede, at deres forældre/værge var glade for at få tilbuddet. Besvarelserne stemmer således umiddelbart med vores oplevelse af at give tilbuddet både til eleverne og deres forældre/værge. Det synes at bekræfte, at såvel forældre/værge som elever synes det er positivt, at vi som skole sætter ord på noget, vi oplever de har vanskeligheder med. Alle deltagende svarer, at de har fundet det positivt til meget positivt at deltage i den indledende samtale med den eksterne konsulent, og at de blev grundigt informeret om form og indhold i det forløb, de skulle i gang med. Det stemmer overens med konsulentens oplevelse af samtalerne. Han har blandt andet fremhævet, hvor tillidsfuldt de unge mødte ham, og hvor mange af deres erfaringer, de var villige til at dele med ham. Rammer for selve forløbet Alle deltagere i Diamantforløbet satte, ifølge deres besvarelser på spørgeskemaet, stor eller meget stor pris på muligheden for at sidde sammen med andre, der også af og til kan synes, det er svært at styre sine reaktioner. Alle deltagerne havde stor eller meget stor tillid til, at de andre tog godt imod de ting, de fortalte og holdt deres tavshedspligt. Disse resultater er vigtige, idet de understøtter betydningen for de unge af at arbejde med håndteringsstrategier i en gruppesammenhæng. Som det fremgår af den professionelle evaluering ovenfor, var effekten af at arbejde i gruppe ikke helt tydelig for den eksterne konsulent. Men det bliver altså tydeligt, at det har haft stor betydning for de unge selv. De unge har lagt vægt på, at det var positivt for dem at sidde sammen med andre unge, som de kendte i forvejen, og ingen ville foretrække at sidde sammen med nogle, de ikke kendte i forvejen. 50% var dog neutrale i forhold til betydningen af at indgå i en gruppe, hvor de ikke på forhånd kendte de andre. Også gruppestørrelsen var alle deltagere godt eller meget godt tilfredse med, og de følte alle, at de blev taget meget alvorligt i Diamantforløbet. Som det fremgår ovenfor, var deltagerne på Diamantforløbet selv med til at definere rammer og regler for forløbet. Det synes alle deltagerne godt eller meget godt om. Den eksterne konsulent fortæller, at hans generelle erfaring er, at regler, man selv har bidraget til at definere, ofte er nemmere at overholde. Også i det konkrete forløb gjorde konsulenten sig den erfaring. Side 14 af 17 De spørgsmål, der vedrører underviseren som procesfacilitator viser, at 75% syntes godt om, at konsulenten stillede mange spørgsmål. På spørgsmålet om deltagerne syntes, forløbet var styret godt, er besvarelserne fordelt, således at to var tilfredse eller meget tilfredse, mens to er mindre tilfredse. Fordelingen af besvarelser understøtter den eksterne konsulents evaluering og dermed re-

15 levansen af videre overvejelser om rollen som procesfacilitator i forhold til den konkrete målgruppe, jf. ovenfor. Alle deltagerne var ifølge deres besvarelser på spørgeskemaet glade eller meget glade for, at forløbet blev afsluttet med overrækkelse af et diplom. Det har tydeligvis haft betydning og understreger relevansen af at rammesætte et forløb som et kursus, hvor man ved afslutningen får papir på, at man har erhvervet sig nye kompetencer. Ligeledes kan det forstås på den måde, at det er relevant, at designet overordnet har et formelt præg. Begge dele vurderes at kunne bidrage positivt til motivationen for at deltage og gennemføre Diamantforløbet. Indholdet i selve forløbet 75% synes godt om, at undervisningen tog udgangspunkt i deres egne oplevelser/eksempler fra eget liv. Det tyder således på at det konkrete udgangspunkt virker efter hensigten og med fordel kan fastholdes/udbygges. 75% tilkendegiver i deres besvarelser af spørgeskemaet, at det var godt at arbejde med, hvordan de mærker deres vrede. Ingen synes, det er negativt. 100% synes det var godt at arbejde med, hvordan de kan udtrykke deres vrede på en anden måde. Dette resultat er meget betydningsfuldt, idet det tydeligt viser de deltagendes interesse i at skabe forandring for sig selv. Interessen er af afgørende betydning for motivationen til at deltage i Diamantforløbet og samtidig et rigtig vigtigt argument for at søsætte initiativer som Diamantforløbet. I vores optik er det yderst væsentligt at understøtte de unges egne ønsker om at arbejde med og forandre elementer i deres liv, herunder vredeshåndteringsproblemer, som aktuelt skaber vanskeligheder for dem selv og andre. Samlet giver besvarelserne på de to spørgsmål en mulig indikation på, at de unge foretrækker et perspektiv, der handler om dét, der kan sættes i stedet for og dét, der virker, frem for det der ikke virker pt. Spørgsmålet om betydningen af selv at arbejde for at skabe forandring i sit liv synes at underbygge dette, da 75 % har tilkendegivet, at det har stor betydning, mens én svarer neutralt. Det understøtter vores vurdering af at det er vigtigt at kunne tilbyde en kontekst, hvor de unge tilegner sig erfaringer med mestring af egne tilværelsesvilkår. Side 15 af 17 75% synes, at undervisningen om alternative positive kommunikationsformer (A-kommunikation) var nem, mens 25% synes, det var svært. 75% var glade eller meget glade for de kropslige øvelser/afspændingsteknikkerne. 25% syntes mindre godt om dem. Der synes således også i deltagerundersøgelsen at være et fundament for at arbejde videre med anvendelsen af en kropsorienteret tilgang, jf. ovenfor. Undersøgelsen viser, at de deltagende er neutrale (50%) eller ikke mener (50%), de vil fortsætte med afslapningsøvelser efter endt forløb. Det er interessant, idet interessen for øvelserne tilsyneladende er positiv, og mange var glade for at arbejde med dem i forløbet. Det kan tyde på at det umiddelbart er vanskeligt for deltagerne selv at skulle omsætte elementer fra kurset til egen hverdagspraksis. Mulige overførselsmåder/teknikker kan med fordel opprioriteres.

16 I forhold til Diamantforløbets tema om handlingers konsekvenser har 75% angivet, at de synes, det var et godt eller rigtig godt tema, mens 25% har svaret neutralt. Dog er det kun 50%, der mener, at temaet har fået dem til at tænke mere over de konsekvenser, deres handlinger har. En usikkerhed i forhold til dette spørgsmål er, at variationen i besvarelserne også kan dække over, at nogle af de deltagende i forvejen tænkte meget over konsekvenserne af deres handlinger. En mulig tolkning er dog også, at det kan være vanskeligt for nogle deltagende at mentalisere på den måde, som det kræver at erhverve sig indsigt i konsekvenserne af sine handlinger. Mentalisering, forstået som evnen til at sætte sig i andres sted og ud over sit eget perspektiv her og nu, kan med fordel styrkes som element i Diamantforløbet. 75% syntes, det var brugbart med temaet om netværk og dets betydning i forhold til, hvordan man handler. 25% syntes ikke, det var brugbart. En deltager fremhæver netop dette tema som en AHA-oplevelse for ham. Han havde ikke tidligere reflekteret over, hvordan forskellige personer i hans netværk havde forskellige betydning ift. hans handlinger. Diamantforløbets fremadrettede funktion 75 % af de deltagende har svaret, at de tror, at de har større muligheder for at handle anderledes efter at have deltaget i Diamantforløbet, 25% er neutrale. Samme fordeling ses ved spørgsmålet om, hvorvidt Diamantforløbet har bidrage til, at deltagerne fremadrettet vil tænke mere over deres egen reaktion i fristende situationer. Usikkerheden er en smule større ved spørgsmålet om, hvorvidt forløbet har bidraget til, at de deltagende fremover vil tænke mere over deres egen reaktion, når de bliver vrede. Her er 50% neutrale, mens 50% er positive eller meget positive. Samlet indikerer besvarelserne, at de deltagende oplever at have fået større muligheder for at gøre noget andet, end de plejer, hvilket vi vurderer som en absolut positiv og ønskværdig effekt. At usikkerheden tilsyneladende er størst i situationer, hvor de deltagende er vrede, kan potentielt hænge sammen med, at det netop er, når vreden tager over, at det kan være vanskeligt for mange at tænke overhovedet. Denne fortolkning understøttes af at 25% ikke tror, de vil tænke anderledes, næste gang de bliver vrede, 25% er neutrale. 50% tror, de vil tænke anderledes, næste gang de bliver vrede. Samlet giver besvarelserne vedr. Diamantforløbets fremadrettede funktion i vores optik en indikation på, at sammenhænge mellem det, der læres på Diamantforløbet, og det liv, der føres efterfølgende med fordel kan fremhæves mere konkret. Fx i form af konkrete eksempler på implementering (Hvordan kunne man arbejde med afslapning/afspænding i sin hverdag? Hvordan ville det give mening? Hvad ville stille sig hindrende i vejen? Mv.) Deltagernes anbefaling Alle deltagere vil klart anbefale undervisningsforløbet til andre, der har det svært med at reagere på gode måder i vanskelige situationer. Side 16 af 17 Et ekstra bidrag til evalueringen Her til sidst vil vi kort nævne, hvad der er sket siden forløbet: Ophavsmanden til forløbet den elev, der oprindeligt satte hele dette arbejde i gang, har ved en forelæsning på Århus Universitet, DPU, sammen med Maria Dressler fortalt om Diamantforløbet, dets effekt og den betydning, det hav-

17 de/har for eleven, at netop hans historie og idé har udmøntet sig til Diamantforløbet. En anden deltager har efter deltagelsen i forløbet bedt om vores støtte til at vende tilbage til folkeskolen med henblik på at afslutte med fuld 9. klasses afgangsprøve. En af hans overvejelser i den forbindelse er, at han ved at vende tilbage til folkeskolen vil have mindre tid til rådighed til at lade sig friste til uhensigtsmæssige aktiviteter. Direkte adspurgt mener han, at hans deltagelse i Diamantforløbet har betydning i forhold til de overvejelser, der fører til hans tilbagevenden til folkeskolen. Med venlig hilsen Maria Dressler Psykolog og afdelingsleder Rødovre kommunale Ungdomsskole Milestedet, Nørrekær Rødovre Litteraturliste Borup & Pedersen (2010): Træk tempoet ud af det sociale samvær & Erfaringer med indarbejdning af positionsmodellen i en eksisterende institution. I Preben Bertelsen (red.): Aktør i eget liv. Om at hjælpe mennesker på kanten af tilværelsen. Kbh. Frydenlund. Hertz, S (2011): There is a crack in everything, that is how the light gets in. I Brinkmann (red.): Det diagnosticerede liv. Kbh: Klim. Mørch, Rosenberg & Elsass (1995): kognitive behandlingsformer. Kbh: Hans Reitzels forlag. Rogers, C (1965): On becoming a person: A therapist s view of psychotherapy. Boston: Houghton Miffin. Simon, J (2005): Imago kærlighedens veje. Kbh: Dansk psykologisk forlag. White, M (1995): Re-authoring lives: Interviews and essays. Adelaide: Dulwich Centre Publications. Supplerende litteraturliste: Brinkmann, S (2011): Det diagnosticerede liv. Kbh: Klim Hertz, S: Rogers, C: White, M: Side 17 af 17

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Bang akademi tilbyder nu som introduktionstilbud de to første moduler af UJJ Praktiske undervisningsteknikker til dig der underviser.

Bang akademi tilbyder nu som introduktionstilbud de to første moduler af UJJ Praktiske undervisningsteknikker til dig der underviser. UJJ Undervisnings Jiu Jitsu Bang akademi tilbyder nu som introduktionstilbud de to første moduler af UJJ Praktiske undervisningsteknikker til dig der underviser. Bang Akademi introducerer nu Undervisnings

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015 A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere