ADHD -EN EPIDEMISK LIDELSE ELLER EN DIAGNOSTISK KOVENDING?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADHD -EN EPIDEMISK LIDELSE ELLER EN DIAGNOSTISK KOVENDING?"

Transkript

1 Under vejledning af: Frank Eskil Mortensen Lektor, Cand. Pæd. Psych. Aut. ADHD -EN EPIDEMISK LIDELSE ELLER EN DIAGNOSTISK KOVENDING? En opgave af: Christian Kaad Malling Studie nr.: Klasse: 08J A D Attention Deficit Opmærksomheds Underskud H Hyperactivity Hyperaktivitets D Disorder Lidelse UCSJ Roskilde - Bachelor foråret 2012 Optælling: Sider: 26 Ord: 7802 Anslag: Svare til 21,86 sider Der er mange forskellige interesser på spil i dagens patologiseringskampe - der kæmpes både om økonomiske ressourcer og om anerkendelse. Retten til legitim sygdomsadfærd er en væsentlig dimension i patologiseringen, og det er psykologers, psykiateres og farmakologers tilbud om at behandling også. (Brinkmann, Svend - Det diagnosticerede liv: 29)

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 Emneafgrænsning... 3 OPGAVE OPBYGNING... 4 METODE... 4 ET HISTORISK PERSPEKTIV - FRA PLACERING TIL PATOLOGISERING... 5 HVAD ER ADHD?... 7 Opmærksomhed og fokus på ADHD... 7 Det fysiske udtryk... 8 Afrunding ADHD SOM NEUROSTRUKTUR Selv- og affektregulering, her under motivation Internalisering af talen / planlægning Arbejdshukommelse / nonverbal Adfærdshæmning og feedback Reorganisering / Strategisk brug af strategier Afrunding SENMODERNITETEN GENNEM ANTHONY GIDDENS' OPTIK Adskillelse af tid og rum Den øgede refleksivitet Udlejring af sociale systemer Senmodernitetens umiddelbare konsekvenser for ADHD-klienter ANALYSE, DISKUSSION OG REFLEKSION Patologiseringen af uro En hypotese - "Pædagogisk terapi" KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Bøger Artikler og publikationer Links: Billeder og figurer BILAG 01- GRUNDMOTORISKE FÆRDIGHEDER Side 1

3 INDLEDNING Danmark er blandt de rigeste lande i verden og internationale undersøgelser viser, at den danske befolkning er - hvis ikke den lykkeligste - så i den absolutte lykkeligere ende af skalaen, når man måler tilfredshed med levestandard og livsindhold. Trods ovenstående er 8 % (pro.medicin.dk)af den danske befolkning i behandling og indtager antidepressiv medicin. Hertil kommer de patienter, der behandles med forskellige former for antipsykotisk og angstdæmpende medicin for mere eller mindre kroniske lidelser, fx Retalin eller andre former for medicinsk behandling. Danmark er et land, hvor mange bliver diagnosticeret med en psykiatriske diagnose, og et interessant spørgsmål i forlængelse heraf er derfor, hvad baggrunden er for den stigende opmærksomhed på netop de psykiatriske diagnoser. Er der tale om en reel stigning i antallet af depressioner eller sygeliggøres en foholdsvis normal del af tilværelsen, fristes man til at spørge. Blandt de forskellige diagnosticeringer er ADHD en diagnose, hvis udbredelse - ikke mindst inden for børne- og ungeområdet - er voldsomt stigende. Samtidig er kendetegn for ADHD også begyndt at kommet i søgelys hos voksne. Både børn, unge og voksne, hvor det kniber med indlæring, koncentration eller mennesket på anden måde udviser forstyrrende adfærd kan relateres til ADHD via undersøgelse, efterfølgende diagnosticering og måske endda blive kvalificeret til medicinsk behandling. Diskussionen i dag omhandlende diagnosen ADHD, samt håndtering og behandling heraf, foregår primært mellem to fløje. På den ene side psykologien - på den anden psykiatrien. Denne forsimpling af diskussionsfeltet er reduceret for øvrige interessenter og ved første øjekast kan denne opstilling hurtigt komme til at ligne en kamparena, hvor den meget resultatorienterede, biomedicinske behandling kæmper mod den procesorienterede psykologi og det iboende holistiske menneskesyn. Med ryggen til biomedicinen og øjet rettet mod den psykologiske og holistiske tilgang til ADHD, melder spørgsmålet sig om, hvorvidt ADHD problematikken bliver forstærket eller måske endda skabt af den samfundsmæssige organisering, strukturering og indretning, her under ikke mindst skolen og de øvrige institutionelle foranstaltninger, vores børn mødes af. Inviterer samfundet til tydeligere symptomer og en forstærket effekt af uønsket adfærd ved at lade børn være deltagere i det institutionaliserede samfund? Side 2

4 PROBLEMFORMULERING I denne opgave vil jeg undersøge, om ADHD kan betegnes som en epidemisk lidelse eller som et produkt af en udvikling mod et mere industrialiseret og institutionaliseret samfund. Desuden vil jeg undersøge, om det er muligt, gennem kendt pædagogisk praksis, at være imødekommende over for børn, der er disponeret for denne problematik. Emneafgrænsning Jeg vil i opgaven redegøre for lidelsens fysiske udtryk, samt kigge nærmere på, hvilken indflydelse neurostrukturen har på de eksekutive funktioner, men går ikke videre ind i hjernens øvrige forbindelser og signalstoffer. I arbejdet med den kulturelle tilgang har jeg lagt vægt på senmoderniteten, da det er den tidsperiode, hvor diagnosesystemerne er opstået og har udviklet sig til det vi kender i dag. De mere medicinske aspekter, så som præparaters funktion, indflydelse, virkninger og eventuelle bivirkninger er også fravalgt som en del af denne opgave. Jeg har under indsamlingen af empiriskmateriale fundet alternativer til den medicinske behandling meget interessant, men har meget bevidst fravalgt at skrive om disse behandlingsformer, da validiteten i den aktuelle litteratur ikke virkede overbevisende. Derimod har jeg valgt at fokusere på almen pædagogisk teori, der omhandler individer med ADHD s primære symptomer. Side 3

5 OPGAVE OPBYGNING Opgaven kan overordnet ses som en tidsmæssig kronologisk fortælling indledt af et historisk perspektiv, hvor patologiseringsbegrebet bliver introduceret med inspiration fra Svend Brinkmanns indgangsvinkel til ADHD-problematikken. Efterfølgende vil jeg komme ind på forskellige indgangsvinkler til ADHD-problematikken, herunder det fysiske udtryk, en mere subjektiv betragtning at ADHD set inde fra og ud. Dette bliver efterfulgt af et mere videnskabeligt afsnit, hvor jeg vil berøre neurostrukturens indflydelse på individets selv- og affektreaktioner, samt motivation, internalisering og planlægning og brug af strategier. En diskurs, der vil blive vendt i opgaven, er senmodernitetens indflydelse på stigningen af de diagnosticerede tilfælde af ADHD. I den forbindelse kommer der et afsnit omhandlende senmoderniteten ud fra Anthony Giddens teori. Dette for også at fundere et tidsmæssigt udgangspunkt for den efterfølgende diskussion og refleksion. Inden konklusionen vil et afsnit indeholdende opgavens hypotese med udgangspunkt i grundmotorisk tænkning tage en mere holistisk indgangsvinkel til håndteringen af ADHD-problematikken og sammenholde denne med den biomedicinske. Opgaven afsluttes med en perspektivering, hvor jeg vil indtage forskellige interessenters perspektiv for at klarlægge lige netop deres indgangsvinkel til problematikken. METODE Med en nysgerrighed for den epidemiske stigning af diagnoser, herunder ADHD, er det en umulighed at undslå sig mødet med begrebet patologisering. Gennem en øget interesse for ADHD som diagnose og afledt heraf også patologiseringsbegrebet, har jeg stiftet bekendtskab med Svend Brinkmann, Professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Han er en såkaldt ny stemme i debatten i forskerverden og har taget kampen op mod de etablerede stemmer inden for det biomedicinske felt og forsøger at konfrontere omverdenen med netop den patologiske tænkning. Svend Brinkmann vil derfor være en flittig gæst på litteraturlisten, blandt andet med hans bog: Det diagnosticerede liv og med forelæsninger og debatter sendt på Danmarks Radio (DR Akademi og Deadline - 2. sektion) Desuden har jeg fra de pædagogiske grundbøger valgt at inddrage Anthony Giddens og hans tilgang til det senmoderne samfund. Giddens udgangspunkt er hans fokus på den indflydelse, individets omgivelser og påvirkninger har, når individet spejler sig heri. Side 4

6 ET HISTORISK PERSPEKTIV - FRA PLACERING TIL PATOLOGISERING En evig diskurs vil og har altid været, hvor grænsen går for normalitet - hvem er normale og hvem er unormale? Og hvordan håndterer vi dem, der befinder sig uden for normalitetsområdet? Med tiden bliver mennesket klogere på egen og andres gøren og laden, og i takt med den refleksive udvikling, begynder forskellige professioner at analysere denne - dvs. at anskue skismaet af det normale og især det unormale gennem forskellige optikker. Omkring 1700-tallet omhandlede diskursen i samfundet skællet mellem rig og fattig og hvorvidt, fattigdommen skyldtes samfundsmæssige eller sociale forhold. Problematikken udspringer på individplanet og klasseforskellen skulle reguleres ved hjælp af opdragelse af afvigerne. Set gennem en mere samfundsmæssig optik bliver der, uden hensyntagen til den enkelte, fokuseret på at fjerne problematiske individer og stille familier til ansvar for det individ, der bliver anset som problematisk. Jungleloven hersker og det er tilladt for alle at indfange gale og afvigere på et ikke nærmere defineret grundlag. Da uddannelse af fagprofessioner til at varetage disse afvigere ikke var så udbredt på denne tid, tilfaldt mange beføjelser de mest belæste - oftest præsterne i lokalområdet. Præsterne i de enkelte sogne blev nu også økonomisk ansvarlige og kunne nu inddrive almisser og opfordre de mere velstillede borgere i sognet til at bidrage økonomisk til lokalmiljøet. Op igennem det 1800-tallet opstod der et stigende behov for at adskille afvigere fra dét, der efter samfundsnormen var normalt. Der skelnedes dog ikke mellem fattige, sindslidende eller fysisk handicappede og på hospitaler bliver der lavet foranstaltninger til disse normafvigere, så de ikke forstyrrede normaliteten i det generelle samfundsbillede. Fra midten af 1800-tallet bliver de første spæde skridt til det, vi i dag kender som psykiatrien, taget. Patienterne bliver kategoriseret og delt i to grupper, henholdsvis sindslidende og folk med fysiske funktionslidelser. I takt med denne udvikling, kommer der langsomt en samfundsmæssig anerkendelse af, at fattigdom ikke er en sygdom, men kan afhjælpes ved hjælp af tilførsel af økonomiske ressourcer. I 1900-tallets: Oplysningstiden er der efterhånden en etableret lægevidenskab, der medvirker til at afvigere bliver yderligere kategoriseret og der bliver oprettet anstalter til at varetage mere snævert definerede patientgrupper. Forskellige teoretikeres nye definitioner af psykiske sygdomme medvirker til Side 5

7 indførelsen af en ny tilgang til patienterne, der er begyndelsen på det, vi i dag kender som en egentlig diagnosticering. På den måde bliver arbejdet med afvigerne langsomt professionaliseret. Kendetegnene for det 20. århundrede er det industrielles indtog i et landbrugsdomineret samfund. I takt med den øgede industrialisering stiger efterspørgslen på arbejdskraft i byerne, samt uddannelse af specialarbejdere til industrien. Proportionalt med den stigende industrialisering bliver fokus rettet mere mod individet og begreber som solidaritet, rettigheder og senere individualisering og selvrealisering bliver værdier, der præger dagligdagen på arbejdspladserne. Dette vil jeg blandt andet komme ind på i et af de efterfølgende afsnit, hvor jeg vil runde denne tidsperiode med udgangspunkt i Anthony Giddens' teori omhandlende senmoderniteten. Fra et biomedicinsk synspunkt får mentale afvigelser prædikatet kronisk syge af arvelig karakter, hvilket man i de fleste tilfælde mener, kan afhjælpes med en eller anden form for medicinsk behandling. Den psykiatriske praksis har monopollignende rettigheder på diagnosticering og dette medfører, at der stilles spørgsmålstegn til fremgangsmåder inden for den pædagogiske praksis. I dag, cirka en tiendedel af det 21. århundrede senere, har Danmark og dansker bekymret sig stadig mere om mere om sundhed - både fysisk og psykisk alle med et individuelt sundhedsideal for øje. Også internationalt har WHO 1 fremsat et ideal for, hvad sundhed er. Set i sammenhæng med, at den danske befolkning høster gentagne gange flotte placeringer på lykke-barometre, vil det for nogen klinge en kende hult. Hvad med det faktum, at 8 % af den samme befolkning er på antidepressiv medicin? Sat lidt på spidsen - er vi blevet så lykke-tørstige, at vi glemmer at livet ikke nødvendigvis er en dans på roser? At vi ikke kan tage piller for at blive lige så lykkelige som dem i fjernsynet? Måske. Men kigger vi nærmere på udviklingen i antallet af diagnosticeringer af ADHD hos børn, er der tale om en stigning fra år 2000 til 2009 på mere end 1000 %. Om dette tal stiger i fremtiden, ved ingen men spørgsmålet om, om der er for stort og måske ligefremt unormalt stort fokus på dét, man kunne kalde en patologiserende tendens, dukker unægtelig op. 1 Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Side 6

8 HVAD ER ADHD? ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Direkte oversat betyder det: Opmærksomheds underskud og hyperaktivitets lidelse. Altså er her tale om en lidelse, hvor det at håndtere opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet ikke harmonerer og interagerer, men nærmere distraherer hinanden. Mennesker med ADHD vil ofte have problemer med at opfatte, tolke, huske, planlægge og orientere sig. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD - kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet Tidligere har ADHD-diagnosen også været kendt som DAMP. Lidelserne er identiske, men diagnosen DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for: Deficits in Attention, Motor control and Perception. Diagnosen er i dag "afløst" af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse. (Brinkmann 2011 s.: 184) Opmærksomhed og fokus på ADHD Komiker og TV-vært Anders Stjernholm beskriver, hvordan hans ADHD påvirker ham i hverdagen. Han beskriver, at han oplever forstyrrelser i helt almindelige dagligdagsløsninger af proaktive arbejdsopgaver og hvordan, kroppen i sociale sammenhænge kan sitre, idet hjernen keder sig og søger stimulans. (DR Eksperimentet ) Dette billede af kedsomhed og dét at forsøge at finde på noget mere meningsgivende at tage sig til er ikke ukendt for mennesker uden ADHD her indtræder det blot markant senere end hos andre. Derfor kan det i sociale sammenhænge knibe med at bevare fokus på et aktuelt emne eller situation. På næste side er der et billederne, der skitseret henholdsvis fokus hos et ikke-diagnosticeret menneske og fokus hos en ADHD-diagnostiseret i en social sammenhæng. Bemærk at der i det fiktive fællesskab henholdsvis er fokus på primært én ting/person hos alimindelige mennesker, mens den ADHDdiagnosticerede har hele sanseapparatet foldet ud og modtager kæmpe mængder af indtryk, der er svære at kapere mv. Side 7

9 Dette temmelig spredte fokus hos den diagnosticerede kan fysisk komme til udtryk i opmærksomhedsforstyrrelser, hyper- og hypo-aktivitet samt impulsive handlinger. Hyper- og hypoaktivitet, kommer jeg ind på senere i dette afsnit. En anden konsekvens ved det meget spredte fokus på omgivelserne, findes nogenlunde tilsvarende i tankerne inden i hovedet. Mennesker med ADHD har ofte et større udvalg af mentale strategier og benytter sig af komparative mønstre i arbejdet med at memorere og udføre forskellige, ofte helt dagligdagstypiske, handlinger. Et eksempel på denne form for tankerække, der ikke bliver stoppet af udefrakommende elementer eller egne strategier, kan være noget i retning af nedenstående. Vores ven begynder at støvsuge i stuen, finder noget tøj, går ind for at lægge det på plads og begynder at rydde op i klædeskabet. Telefonen ringer, går ud i køkkenet for at tage den, får lyst til at bage brød, går til købmanden for at hente gær, men kommer tilbage med blomsterløg til haven... (Skrevet med inspiration fra foredrag af: Anni Volmer - Støttecenter Vejle) Som Anders Stjernholm siger det, når han falder uden for sociale sammenhæng: Så er det nogle gange rart, at ens omgivelser er bevidste om ens problematikker, så kan de jo lige sige til, når jeg er helt ude at skide i ADHD-land. (DR Eksperimentet ) Det fysiske udtryk Det fysiske udtryk for ADHD-diagnosticerede personer er også grundlaget for fastsættelse af diagnoser. Beskrivelsen nedenfor er skrevet med udgangspunkt i de kendetegn, der er skitseret i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV, som benyttes i Danmark, men som indeholder en beskrivelse svarende til WHO s diagnosesystem: ICD-10. (Brinkmann 2011 s.: 184 og 185) For at kunne tilskrive en patient ADHD som kronisk lidelse, skal der være flere kendetegn tilstede. Følgende bygger på bogen Børn med ADHD, se litteraturliste for nærmere detaljer. Side 8

10 Opmærksomhedsforstyrrelse og/eller hyperaktivitet, herunder impulsiv adfærd, er de primære kendetegn for mennesker med ADHD. Mindst seks symptomer på både uopmærksomhed og hyperaktiv/impulsiv adfærd skal være forekommet i mindst seks måneder i en grad, som ikke er alderssvarende eller stemmer overens med individets udviklingstrin. Her følger en kort gennemgang af de tre primære kendetegn ved ADHD: Den opmærksomhedsforstyrrede Den opmærksomhedsforstyrrede har ikke øje for detaljen og kan fremstå som et sjuskehoved, dette kan blandt andet komme til udtryk ved skolearbejde, fritidsaktiviteter og senere hen i individets arbejdsliv. Ofte har individet svært ved at fastholde opmærksomheden på konkrete og forskellige opgaver og lege. En direkte henvendelse til vedkommende kan blive modtaget med et udtryk, der signalerer, at personen ikke hører efter også selvom dette måske ikke er tilfældet. Dette kan fx. opstå i situationer, hvor der skal følges nogle instruktioner, som ikke høres til ende eller opgaver og pligter, der ikke bliver færdiggjort. Dette skyldes ikke, at vedkomne er eller vil være på tværs eller ikke har forstået opgaven, men ofte at han/hun har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter samtidig samtidig med at personen er præget af en høj følsomhed for at blive distraheret af ydre stimuli. En hyppig strategi for mennesker med ADHD, der vil skjule deres udfordringer, kan være at undgå at engagere sig i opgaver, der kræver vedvarende mental vedholdenhed. Denne del af problematikken vil ofte blive synliggjort i forbindelse med opgaver i skolen og ved lektielæsning. Samtidig kan vedkommende virke distræt, glemsom og i dagligdags opgaver eller aktiviteter miste eller forlægge ting, fx legetøj, bøger eller noget helt tredje, der er en nødvendighed for en aktuel opgave eller aktivitet. Den hyperaktive Hyperaktivitet kommer til udtryk i en urolig og til tider upassende adfærd, hvor der udleves en stor mængde energi. I skolesammenhæng kan dette komme til udtryk i form af at barnet vrider sig rundt på stolen og har svært ved at holde hænder og fødder i ro og måske rejser sig fra sin plads i klasselokalet, hvor normen ellers foreskriver, at man skal blive siddende, til læreren siger til. I de ikke strukturerede rammer, som i skolesammenhæng kan være i frikvartererne, kan det også være svært at lege med og engagere sig i de andre børn på en hensigtsmæssig måde. Barnet med ADHD holder sig i gang hele tiden, som var det motordrevet, og dette høje aktivitetsniveau kan også komme til udtryk verbalt. Side 9

11 Den impulsive Impulsivitet kan i denne sammenhæng komme til udtryk som en frembrusende adfærd, hvor fx et barn kommer med bud, svar eller løsningsforslag, før spørgsmålet eller opgaven er blevet stillet. Discipliner, som at give og tage tur, kan samtidig også være svær at mestre både i leg, samtaler og spil og kan medføre overskridelser af andres grænser. Afrunding Symptomerne på hyperaktivitet/impulsivitet og uopmærksomhed medfører funktionsnedsættelse, som beskrevet ovenfor, og disse tegn vil hyppigst vise sig fra før 7-års-alderen. Funktionsnedsættelsen vil optræde i minimum to separate kontekstuelle sammenhæng som fx skole, arbejde eller hjemmet. Der skal være et klart bevis for en betydelig, klinisk funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt, for at der kan være tale om ADHD som diagnose. Samtidig må symptomerne ikke optræde sammen med andre udslagsgivende udviklingsforstyrrelser. Med andre ord skal det være udelukket, at en anden psykisk lidelse kan ligge til grund for og forklare, de ovenfor beskrevne symptomer. Side 10

12 ADHD SOM NEUROSTRUKTUR Den neuropsykologiske tilgang er en forholdsvis ny måde at anskue forskellige problematikker hos mennesker på, herunder ADHD. Tilgangen har sin oprindelse inden for naturvidenskaben, hvor den primært har været i spil inden for hjerneforskningen. I modsætning til et rent teoretisk grundlag har den neuropsykologiske tilgang mulighed for med nutidens avancerede teknologi, via scanninger, målinger osv., at understøtte argumentationen for individets reaktion med fakta af høj præcision. Disse fakta kan bestå af udpegninger af specifikke steder i hjernen, hvor en eventuel dysfunktion findes som fx ADHD. Inden for den almindelige pædagogiske praksis er der et øget fokus på den neuropsykologiske tilgang. Kurser og foredrag om neuropædagogik begynder så småt at blive udbudt og hvem ved, måske bliver neuropædagogikken den nye trend-tilgang inden for fremtidens pædagogiske praksis. Inspirationen til denne vinkel på ADHD-problematikken kan tilskrives seminarielektor i pædagogik, Lars Ask Røgild. I et oplæg omhandlende ADHD på DR.DK/akademi betragter han ADHD-problematikken ud fra to diskurser defineret i nedenstående formulering: Er den epidemiske stigning på mere end 1000 % fra år 2000 til 2009 af børn, der diagnosticeres med ADHD et udtryk for neurologisk dysfunktion i de eksekutive funktioner eller et udtryk for, at en stadig større del af den opvoksende generation mangler at udvikle de mentale færdigheder, som er forudsætningerne for at kunne klare sig i uddannelsessystemet? (Lars Ask Røgild DR/akademi ) Hvad angår stigningen af diagnosticerede tilfælde på mere end 1000 %, har jeg tidligere kommenteret, men formuleringen "eksekutive funktioner" er interessant, hvorfor jeg vil undersøge, hvad denne dækker over. De eksekutive funktioner er medfødte funktioner, der udvikler sig i relation til individets normale udvikling. De eksekutive funktioner beskrives som mentale selvregulerende kontrolfunktioner, der medvirker til at styre og regulere adfærd, så den tilpasses indre såvel som ydre betingelser. Disse processer er indbyrdes afhængige af flere faktorer og forfines og udvikles gennem individets opvækst. (Barkley, Russell A. 2001, s. 110) Side 11

13 De eksekutive funktioner er en del af det neurale netværk, der udvikles i området omkring frontallapperne, som i interaktion med andre processer fører til forskellige mentale funktioner. Russell A. Barkley inddeler eksekutive funktioner ud fra et neuropsykologisksynspunkt i fem funktioner, som alle er afhængige af interaktion med andre processer. (Barkley, Russell A. 2001, s. 193): Selv- og affektregulering, herunder motivation Internalisering af talen / planlægning Arbejdshukommelse / nonverbal Adfærdshæmning og feedback Reorganisering / Strategisk brug af strategier Selv- og affektregulering, her under motivation Vi har ikke blot indre sansning og adfærd, men vi nærer følelser og motiverer os selv som en integreret del af disse private, selvrettede handlinger (Barkley, Russell A. 2001, s. 219). Individet, kan ved hjælp af kraften fra disse nære følelser til at opbygge et overskud til individet vedholdent, med passende adfærd, i længere tid trods udeblivende ydre belønning. Selvregulering kan påvirke individets evne til at opretholde et fokus afhængig af aktivitetsniveau (Hyper- og hypoaktivitet). Dette niveau skal være passende, afhængig af situationen, til, at individet kan foretage disse selvregulerende handlinger og forestå en bearbejdning af egne og omgivelser følelses ind- og udtryk. Internalisering af talen / planlægning Det verbale sprog har stor betydning, ikke mindst i sociale sammenhænge, medens det internaliserede sprog bliver et middel til at informere, påvirke og styre egen adfærd, samt fastholde tanker eller begivenheder mentalt. Udviklingspsykolog Arne Poulsen beskriver i tråd med Barkley, hvordan der i de tidlige barneår, cirka fra 0 og frem til 3-års alderen, sker en forandringsproces fra en verbalisering af egne handlinger, for at ende i, at instrukser og direktiver til selvet bliver overflødiggjort. Processen går fra verbal tale, over i en mumlen, for til sidst at blive internaliseret hos barnet. En længere forskerrække, med start omkring 1970, beskriver, hvordan den verbale "egocentrerede tale" aftager omvendt proportionalt med udviklingen af selvstyrede tanker og handlinger. (Poulsen 2008: s. 115) Side 12

14 Den internaliserede tale spiller en væsentlig rolle i evnen til at planlægge og er en uundværlig spiller i kampen for selvbeherskelse og kontrol/styring af egen adfærd. Samtidig er den internaliserede tale med til at give mulighed for refleksion, hvor individet "skjult" kan definere og beskrive karakteren af en begivenhed/situation med et indre verbalt sprog, inden individet "vælger" en reaktion. (Barkley, Russell A. 2001, s. 221) Arbejdshukommelse / nonverbal Den nonverbale arbejdshukommelse er i høj grad relateret til det indre, verbale sprog, men repræsenterer i stedet den skjult indre sansning. Her tænkes især på specielle, skjulte forestillinger (at se ting for sig selv) og skjulte auditive oplevelser (at høre ting for sit indre øre). Den nonverbale arbejdshukommelse holder fast på situationsinformation, indarbejder denne information med eksisterende viden inden for et givent felt, hvorefter adfærden reguleres med dette udgangspunkt og uden udenfrakmmende styring. Den nonverbale arbejdshukommelse rummer evnen til at kunne fastholde begivenheder og information mentalt, mens den tidsmæssigt bearbejder indtrykkene i forhold til fortid og fremtid. Denne bearbejdning tager hensyn til de regler og begrænsninger, der skal tages hensyn til undervejs mod målet. Arbejdshukommelsen bygger på foranderlige og flydende beslutninger og skaber forudsætningerne for, at individet kan lagre, justere og hente realistiske vurderinger frem ud fra tidligere erfaringer i en aktuel situation udmøntet i, at individet kan foregribe fremtidige begivenheder og gøre sig parat til at møde dem eller måske igangsætte en adfærdsrække for at være parat til den forventede begivenhed. Menneskets adfærd er ikke blot styret af en fornemmelse af den aktuelle tid, men en fornemmelsen for fortiden og fremtiden, fører frem til en målrettet og bevidst adfærd, som har udgangspunkt i de informationer, som mentalt er repræsenteret i arbejdshukommelsen. (Barkley, Russell A. 2001, s. 211) Side 13

15 Adfærdshæmning og feedback Et individ, der besidder evnen til at hæmme egen adfærd, har som oftest også muligheden for at anvende selvkorrigeret adfærd og information til at håndtere en situation, hvor der opstår en konflikt mellem indre og ydre adfærdskontrol. Det er samtidig også vigtigt for individets selvregulering, at det kan afbryde en igangværende, egen handling. Hvis individet er i gang med et mønster eller en serie af handlinger, og "feedback" fra modtager på handlingerne ikke viser sig at fører at til det ønskede resultat, må denne adfærd afbrydes. Individets evne til at adfærdshæmme gør det muligt for individet at bremse og udsætte sin handling/behov, dette med udgangspunkt i en vurdering af den givne kontekst og er en forudsætning til at kunne organisere og planlægge handlingens videre forløb. (Barkley, Russell A. 2001, s. 195) Reorganisering / Strategisk brug af strategier Reorganisering og kognitiv fleksibilitet er udtryk, der refererer til evnen til at kunne skifte fra en tanke eller adfærd til en anden og tilpasse sig den pågældende situation. For at løse et problem er individet ofte nødt til at skifte fra en løsningsstrategi til en anden, som i den givne kontekst fremstår mere hensigtsmæssig, således at individet kan finde den løsningsstrategi, der stemmer bedst overens med at få løst et problem eller nå et givent mål. Uanset hvilken adfærd det kræver for at opnå et givent mål, bruges reorganiseringsfunktionen til at arbejde med tidligere tilegnede erfaringer (adfærdsstrukturer) af lignende karakter med henblik på at skabe en række nye strukturer. På denne måde bidrager evnen til at reorganisere mod en fleksibel og kreativ målrettet adfærd, som kan hjælpe til på vejen mod målet. (Barkley, 2001, s. 226) Ved at anskue de eksekutive funktioner på denne måde, bliver de medvirkende til, at individet kan skabe tankemæssige ideer og ved hjælp af den mentale repræsentation udtænke ting, som endnu ikke eksisterer. Dette ved brug af elementer og tidligere erfaringer, der gør det muligt for individet at frigøre sig fra fortiden og række ind i fremtiden. De eksekutive funktioner interagerer med forskellige kognitive funktioner, hvilket kommer til udtryk som en mekanisme, der regulerer evnen til at udvikle mål og målsætninger og derefter udtænke den nødvendige handleplan for at nå et givent mål. Side 14

16 Afrunding De eksekutive funktioner kan oversættes til styringsfunktioner eller selvregulerende kontrolfunktioner, der tjener handlinger i fremtiden. De bevirker, at individet kan handle hensigtsmæssigt i forhold til en aktuel situation. Individet bruger sine eksekutive funktioner, når det udfører dets ideer og tanker. De eksekutive funktioner involverer et fleksibelt kontrolsystem, der medfører at individet kan hæmme i konteksten uvedkommende indefra og udefra kommende impulser samt fastholde, evaluere og justere en mental "billede" (repræsentation) af planer og programmer indtil eksekveringen. Desuden tjener funktionerne det formål, at de udvælger relevante elementer og omskabe dem til handlemåder, der ikke er helt identiske med tidligere situationer, så de kommer til at passe med den aktuelle eller fremtidige planlagte situation. (Barkley, 2001, s ) Side 15

17 SENMODERNITETEN GENNEM ANTHONY GIDDENS' OPTIK Det senmoderne samfund er et sociologisk begreb, som forsøger at beskrive og forklare det nuværende samfunds standpunkt, udvikling og tendenser. Andre termer, der bliver brugt i forbindelse med omtale af det senmoderne samfund, er blandt andet informations- eller risiko-samfundet. At beskrive fremtiden ud fra nutidens tendenser er en yderst kompliceret opgave, idet kun fremtiden i sagens natur kan vise, hvilke tendenser, der vil komme til at præge fremtiden. Men lad os prøve at komme det nærmere. Den engelske sociolog Anthony Giddens mener, at begrebet senmodernitet blandt andet dækker over forhold som globalisering og dermed også opbrud af de traditionelle værdier i en såkaldt aftradionalisering. Som afløser for det traditionelle og måske som en forberedelse på mødet med det globaliserede samfund, øges individualisering af det enkelte individ. Denne individualisering skinner igennem, ikke bare på individplan men også i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor levevis bliver præget af en øget frekvens af valg samt refleksivitet og måske også et øget antal menneskeskabte risici. I dette afsnit fremhæver jeg tre elementer, som Anthony Giddens beskæftiger sig med i hans teorier omhandlende senmoderniteten. Disse elementer danner et godt udgangspunkt for et aktuelt billede af samfundet i dag og fungerer samtidig som et komplimenterende grundlag for Svend Brinkmanns billede af det patologiserende samfund, hvilket jeg vil komme ind på senere i opgaven. Adskillelse af tid og rum I forhold til element omhandlende adskillelse af tid og rum, som grundlæggende tidsmæssigt tager udgangspunkt i kommunikation fra den tid, hvor dette fandt sted lige nu. Det vil sige at man mødtes, ansigt til ansigt og kommunikerede direkte med folk. Var dette ikke tilstrækkeligt, blev brevet taget i brug og dette blev besvaret inden for et givent tidsperspektiv. I dag finder der mange former for kommunikation sted, uafhængig af tid og rum. Dette sker hovedsaligt via elektroniske medier så som SMS, mail og andre sociale netværk, som oftest udbydes via internettet. Inden for de seneste år er der sket en fusion mellem internettet og mobiltelefoni. De såkaldte smart phones 2 er efterhånden blevet allemandseje og med sådan en i hånden, har adskillelsen af tid og rum efterhånden nået sit klimaks. 2 En SMARTPHONE er en enhed der tillader almindelig telefoni, ydermere indeholder den funktioner som en computer. Dette gør det muligt at installere software på telefonen, som integreres og kan give muligheder for at komme på internettet, modtage e- mail og meget andet. Side 16

18 I et oplæg af lektor i pædagogik beskriver Lars Ask Røgild (DR/akademi ), at den daglige stimuli og informationsmængde i dag svarer til, hvad et menneske for 70 år siden modtog på et helt år. Med dette udsagn kunne et relevant spørgsmål lige nu være: Hvilke konsekvenser har denne stigende informationsmængde for os som mennesker? Og med det stilles der større krav til mennesket om at skulle forholde sig til ting, der ikke altid er lige konkrete eller fysisk til stede. Ifølge Anthony Giddens er det senmoderne menneske i stand til at håndtere dette, fordi det er præget af en øget refleksivitet. Men er betegnelsen refleksivet i det senmoderne samfund ikke bare en måde at legitimere de selvstændige tankerefleksioner og de efterfølgende handlinger på? Hvis dette er tilfældet er der nok snare tale om er tendens, der kendetegner det senmoderne samfund. Ovenstående påstand giver samtidig god mening, da Anthony Giddens (wikipedia.com/refleksivitet) hævder, at de termer og tendenser, der indføres for at beskrive samfundet, rent rutinemæssigt optages og forandrer samfundet. Fx slår viden eller diskurser om sundhed tilbage på den måde, at samfundet også på individplan har tendens til at rette ind i forhold til fx kost, rygning, alkohol og motion. Den øgede refleksivitet Anthony Giddens beskriver refleksiviteten som et "alment træk ved menneskelig handlinger, men taler om refleksivitet på to niveauer, det institutionelle og det personlige. Begge har afgørende betydning for udvikling og forandringer i moderne systemer og organiseringen af det sociale element. Giddens definerer refleksivitet som den regelmæssige brug af viden, institutioner og individer til stadighed indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet. Virksomheden foretager markedsundersøgelser for at udtænke salgsstrategier. Staten afholder folketællinger for at kende skattegrundlaget. (Lars Bo Kaspersen 1995: 426) Den øgede refleksivitet er også mulig grundet den stigende tilgang til et bredt udvalg af forskellige kommunikations- og formidlingsmidler, som beskrevet i tidligere afsnit. Dette giver samfundet mulighed for at opsamle og distribuere ekstremt store mængder af information og kan på den måde være medvirkende til at skabe et større refleksivitetsniveau end tidligere. En tendens, der på det personlige plan nok kan tilskrives den øgede refleksivitet, er legitimeringen af brud med fortidens traditioner. Et eksempel kunne være ægteskabet, der for ganske få generationer tilbage blev betragtet som en selvfølge. Et fravalg af ægteskab tvinger et par til at reflektere over og derigennem forholde sig til egne handlinger og på den måde legitimer deres valg og handlinger. Side 17

19 Samtidig giver de mange informationer, vi tilegner os, i kombination med refleksiviteten en grundlæggende tvivl om validiteten i de informationer, vi nu modtager. Med vores tvivl under armen kan vi gå til forskere og eksperter, hvor vi håber på et konkret svar, der ikke er farvet af skjulte dagsordner, så som kommunal økonomi, industriel vækst sov. Udlejring af sociale systemer Refleksiviteten handler grundlæggende om, hvordan man som individ anskuer sin livssituation, sætter det i forhold til den bearbejdede informationsstrøm, man modtager, og med det stiller sig selv det åbenlyse spørgsmål: Hvad er et rigtige for mig? Ifølge Anthony Giddens kan mennesket i det senmoderne samfund gennem refleksivitet overskue egen og omverdens situation og herudfra handle. Dette inviterer mig til af kigge lidt nærmer på elementet omhandlende udlejring af de sociale relationer som en tendens, Anthony Giddens mener er blevet til i takt med tilblivelsen af det senmoderne samfund. I beskrivelsen af udlejring af de sociale relationer har jeg valgt at tage udgangspunkt i den tid, hvor den sociale aktivitet i højere grad var tættere knyttet til familien, hjemmet og omgivelserne umiddelbar i nærheden af hjemmet. Fra dette udgangspunkt udgår senmoderniteten og dette i takt med den industrielle udvikling. Det vil sige, at ansvaret for pasning, omsorg og indlæring af grundlæggende færdigheder i langt højere grad blev en opgave, der blev tildelt offentlige institutioner og anden ekspertise. Man kan også vælge at anskue den sociale udlejring som første skridt på vejen mod at gøre de sociale relationer til en handelsvare frem for en opgave, der var bundet til hverdags- og familielivet. Udlejring af sociale relationer ses tydeligt i vores nærværende samfund, hvor et stigende behov for begge køn på arbejdsmarkedet er medvirkende til, at børn sendes i institution. Denne institutionalisering rammer dog ikke kun børnene men også de ældre, der tidligere var en del af hjemmet og varetog forskellige opgaver og samtidig deltog i børneopdragelse. Paradoksalt nok sendes de ældre også i institution. Side 18

20 Senmodernitetens umiddelbare konsekvenser for ADHD-klienter Med udgangspunkt i statistisk materiale er hyppigheden af konstaterede ADHD-tilfælde højest i alders gruppen fra 7-13 år. (Birnkmann 2011 s.: 188) Med det udgangspunkt har jeg fundet det relevant at fokusere på konsekvenserne for lige netop denne aldersgruppe og det miljø, hvori deres problematikker primært kommer til udtryk, nemlig i skole og undervisningssituationer. Fra 1990'erne og frem er der sket store ændringer inden for folkeskolen. Undervisningen bliver nu pædagogisk og fagligt differentieret til den enkelte elev, i takt med at det generelle pres for at øge børnenes akademiske præstationer øges. Af mere samfundsøkonomiske grunde stiger klassekvotienten og det samme gør skolens forventninger til, at eleverne evner klassiske skoledyder som skrivning, læsning og regning. I den tidligere folkeskole var der mere tid og plads til leg og til de kreative fag. Amerikanske studier viser, at en tilsvarende omlægning af folkeskolerne gennem de sidste år sammen med andre faktorer har haft indflydelse på den stigende diagnosticering af børn med ADHD (Brinkmann 2011 s.: 194). Side 19

21 ANALYSE, DISKUSSION OG REFLEKSION Uafhængigt af hvilket diagnose system man hælder til, giver ADHD-problematikken, ud over hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelser og meget andet, med tiden også grundmotoriske vanskeligheder og problemer ved at færdes i sociale sammenhæng (Brinkmann 2011 s.: 184). Patologiseringen af uro Om vi snakker om ADHD som en psykisk lidelse eller en dysfunktion i nogle neurotiske forbindelser, er en ting umiddelbart lige til: den stigende mængde af ADHD-diagnoser er proportionalt stigende med tendensen af senmodernitet og selvrealisering i samfundet. Og denne udvikling tjener ikke mennesker med ADHD-symptomer. Antager vi, at ADHD skyldes en dysfunktion i nogle neurotiske forbindelser, ligger det lige for at spørge: Skyldes denne dysfunktion manglende stimuli genne barndommen? vel og mærke den barndom, der ikke længere er derhjemme, men er skiftet ud med institutioner og professionel omsorg. På nuværende tidspunkt er der to anerkendte diagnosesystemer ICD 3-10 og DSM 4 -IV. Overordnet set afviger billedet fra de to diagnosesystemer af et barn med ADHD ikke markant fra hinanden, men den væsentlige forskel dukker op i fremgangsmåden for diagnosticeringen i de to systemer. I ICD-10 skal der ses klare tegn på både hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser og samtidig skal forstyrrelserne observeres i mere end en sammenhæng, fx i skolen og hjemmet. Kigger man derimod på DSM-IV, stilles der her kun krav til en forekomst af hyperaktivitet eller opmærksomhedsforstyrrelse, hvorefter diagnosen yderligere kategoriseres i tre underkategorier. (Nielsen og Jørgensen, 2011 s.: 185) I 2013 er der nye oplag af diagnosesystemerne (DSM-V og ICD-11) på vej. Her forventes et nyt graduerings system samt nye diagnoser at se dagens lys. Men er en sådan relancering en opdatering af det nuværende skisma - eller et udtryk for en stigende tendens til patologisering? "Patologisering betegner det at noget, der tidligere blev opfattet som et almindeligt menneskeligt problem, en særlig livsstil eller en afvigelse fra en norm, nu bliver gjort til en sygdom eller forstyrrelse, der kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling" (Brinkmann 2011 s.: 58) 3 ICD er et diagnosesystemet der er udarbejdet af WHO og benyttes i Danmark 4 DSM er et diagnosesystem der er udarbejdet af en forening af amerikanske psykiatere og anvendes primært i Amerika Side 20

22 Om almindelige tilstande som fx generthed ender med en graduering af social fobi eller det at være trist bliver en underkategori af depression kan være en, omend ekstrem, eftervirkning af en øget patologisering. Diskurser omhandlende sygdom og sundhed fylder allerede en hel del i danskernes dagligdag og stadig flere diagnosticeres. Men hvorfor denne interesse? Man kan argumentere for, at borgerne gennem medierne lærer at holde øje med tegn og signaler på "unormalitet" - at italesættelsen øger fokus og dermed øger en evt. selvforståelse med en diagnose som forklaring på evt. problemer. Man kunne også finde en forklaring i, at sundhedsvæsnet i stadig større forsøger at opfylde den stigende efterspørgsel på en forklaring på borgernes problematikker. Qua den stigende efterspørgsel på en medicinsk forklaring, tiltroen til biomedicinen og dermed også grundlaget for patologisering, skabes der et "marked" for nye måder at tænke diagnosticering og behandling af forskellige lidelser på. Historisk set er patologisering ikke nogen ny opfindelse. Som der også er beskrevet i det historiske perspektiv tidligere i opgaven, ligger traditionen med at stigmatisere afvigere fra normen som syge af en eller anden art lige for. Dette er stadig et karakteristika i det senmoderne samfund, men nu er stigmaet i nogle tilfælde adgangsgivende til forskellige former for behandling eller foranstaltninger. En hypotese - "Pædagogisk terapi" Jeg har valgt at vende ADHD-problematikken fuldstændig på hovedet og med udgangspunkt i det, man ser som en følgeskade gennem den diagnostiske optik, anskue ADHD som et produkt af netop disse elementer. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i den grundmotoriske udvikling, som den bliver beskrevet af Anne Brodersen og Bente Pedersen, gennem deres arbejde de sidste 25 år. Jeg vil således tage udgangspunkt i udviklingen af de tre primære sanser og vigtigheden heraf. De tre primære sanser er labyrintsansen, taktilsansen og kinæsthesisansen, som alle er grundlaget for den motoriske udvikling. Labyrintsansen og taktilsansen bliver udviklet allerede i barnets fosteruge og i fosteruge skabes grundlaget for kinæsthesisansen. Stimulering af fostrets tre primære sanser, sker når moderen bevæger sig. Tidligere antagelser har betragtet den nyfødte som et ubeskrevet blad, men nyere forskning viser, at 30 % af hjernen er forprogrammeret ved fødslen. Denne forprogrammering er grundlaget for modtagelsen af de første stimuli og sørger for, at grundmotorikken er på plads, når barnet bliver født (Noter fra oplæg med Anne Brodersen på Vends natur- og motorikskole). Side 21

23 Velstimulerede primærsanser (labyrintsansen, taktilsansen og kinæsthesisansen) skaber senere hen i barnets liv grundlag for udløsning af reflekser og automatisering af det grundmotoriske bevægelsesmønster. Grundmotorikken er grundlag for de udviklingsmæssigt efterfølgende grundlege og udviklingen af færdigheder. Grundlegene udvikler sig i takt med barnet og starter med den basale grundleg, fx at kunne løbe. Barnet løber, fordi det kan og som barnet udvikler sig, udvikler legen sig også. Løberiet bliver til en social grundleg, hvor der løbes sammen med andre, for til sidst at blive en grundleg, hvor der bliver tilført regler. Nu er der tale om en regelleg. Nu løber børnene ikke bare ved siden af hinanden, men der er regler for, hvordan dette skal foregå. (Brodersen og Pedersen 2008 s.: 41-62) Brodersen og Pedersen bruger et træ til at illustrere (se bilag 01 eller Brodersen og Pedersen 2008 s.: 40), hvordan de primære sanser, reflekserne og reaktionerne arbejder sammen med hjernen, og hvordan de tre primære sanser er grundlaget for resten af den motoriske udvikling. De grundmotoriske bevægelser er de bevægelser, barnet udvikler, fra det som nyfødt ingenting kan selv, til barnet 18 måneder gammelt selv kan gå. Indimellem er der en forholdsvis regelbunden udviklingsrækkefølge fra hovedløftet, over trille fra mave til ryg, trille fra ryg til mave, krybe, kravle, sætte sig op, stå, til barnet kan gå selv. Grundmotorik defineres som de udviklingstrin som er ens for alle, de bliver sat i gang indefra barnet, uanset hvor man geografisk kommer fra, hvordan ens økonomi er, hvilken social status og hvilken kulturelle forhold man kommer fra. Da udviklingen af de grundmotoriske bevægelser kommer indefra barnet, er det de sanseindtryk fra en eller flere af de primære sanser, som udløser en refleks, der på den måde viser barnet vejen frem i forhold til at udføre de grundmotoriske bevægelser. Når refleksen har hjulpet barnet til at udføre en bevægelse et vis antal gange, begynder barnet selv at udføre bevægelsen bevidst. Når bevægelsen er overindlært, er den pågældende bevægelsen blevet automatiseret. Definition på Nærmeste Udviklings Zone: "Afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau som det kan konstateres ved individuel problemløsning, og niveauet for den potentielle udvikling som det kan konstateres ud fra problemløsning med vejledning fra voksen i dygtige jævnaldrende" Vygotsky (1978) Side 22

24 Som et lille supplement til den grundmotoriske udvikling versus ADHD, fandt jeg ovenstående citat af Vygotsky passende. Børn vil ofte næsten pr. automatik sætte mål og opsøge støtte hos en mere praktisk og mentalt kompetent kammerat eller voksen. Med denne tilgang mener Vygotsky, at udvikling ikke kan ses som en isoleret proces, men skal ske gennem komplimenterende processer mellem en social, historisk og kulturelle kontekst. Min hypotese er, med udgangspunkt i ovenstående omhandlende korrekt motorisk udvikling, der føre til sociale relationer, som der igennem sikre en fortsat komplimenterende og gensidig forstærkende udviklingsproces gennem relationer. Vil det være muligt at behandle hovedparten af de skitserede symptomer, i diagnosebeskrivelserne, før det 5 leve år hvor der først begynder at være et grundlaget for en real diagnosticering. For at give denne hypotese et logistisk islæt har jeg nedenfor valgt at skemasætte barnets udvikling kronologisk og som det sidste punkt i de estimerede tid er der indlagt en rubrik, der indikere starttidspunktet for perioden med den højeste diagnosticerings frekvens. Tidsestimat: Fra 10. til 15. og frem til 0 (fødselsdag) Alm. udvikling "forebyggelse af ADHD" 0-18 måneder Alm. udvikling "forebyggelse af ADHD" 18 måneder til 5. leve år Alm. udvikling "forebyggelse af ADHD" 5. - ca. 7. leve år Ved mistanker "Eksperterne arbejder" Før det 7. leve år Ved mistanker "Eksperterne arbejder" Opgaver/udvikling Grundlaget for den motoriske udvikling af: labyrintsansen, taktilsansen og kinæsthesisansen Udviklingsrækkefølge fra hovedløftet over trille fra mave til ryg, trille fra ryg til mave, krybe, kravle, sætte sig op, stå, til barnet kan gå selv. En periode, hvor barnet bare skal have lov til at være barn og udvikle færdigheder og kompetencer inden for det motoriske og sociale Eller pædagoger og eksperterne, kan indsamle observationer til en fremtidig diagnosticering Mængden af ADHD symptomer topper, enkelte af dem kan have været tilstede før det syvende leveår, evt. før skolestart. Om denne ovenstående ADHD-terapeutiske mode, ville have nogen funktion i praksis, ved jeg ikke. Men jeg synes, den giver god mening og overblik. Side 23

25 Jeg vil runde min hypotese af med et citat fra en evalueringsrapport, der er blevet til efter en forsøgsperiode i Roskilde Kommune, hvor en motorikvejleder gennem et år har været tilknyttet en række institutioner og her har screenet og trænet de motorisk understimulerede børn. Hvordan kan du se, om den motoriske træning har virket? Træningen har virket, fordi der er kommet mere ro på. Nogle af børnene er holdt op med at slå. Nogle af børnene er begyndt at mærke sig selv. Personalet oplever også, at den sociale kontakt til andre børn er blevet væsentlig bedre gennem træningsforløbet. (Citat fra Evaluerings rapport: Tidligere indsats i Daginstitutioner KONKLUSION Til spørgsmålet: Om ADHD er en epidemisk lidelse, er svaret ikke bare et åbenlyst JA eller NEJ. Ifølge Gyldendals store ordbog, defineres en epidemi som følger: En forekomst af en sygdom i en bestemt befolkningsgruppe inden for et bestemt tidsrum. Og hvis denne definition sættes i forbindelse med tidligere statistiske udsagn (stigning, på mere end 1000% fra år 2000 til 2009) er det min vurdering at belægget for at kalde denne stigning epidemisk, fuldt ud til stede. Vælger man at anskue ADHD problemetikken som en dysfunktion i samfundet, der er opstået i takt med senmodernitetens indtog, forsvinder problematikken ikke, men den går hen og får en mere konkret størrelse, der kan tilskrives elementer i de miljømæssige forandringer der har fulgt med senmoderniteten. I afsnittet Pædagogiskterapi har jeg givet mit hypotetisk bud på hvordan den daglige pædagogiske praksis, kan være imødekommende over for børnene og kompensere for de elementer, jeg har fundet relevante i håndteringen af ADHD problematikken. Side 24

26 PERSPEKTIVERING I tv-programmet Deadline på DR2 den 12. september 2010 diskuterede biomedicinen, repræsenteret af Per Hove Thomsen, Professor ved Århus Universitet, og psykologien, repræsenteret af Michael Kaster, specialist i klinisk psykologi, der slog på tromme for de familiære relationer og miljøets indflydelse på den stigende tendens til og i enkelte tilfælde tilblivelsen af ADHD-lidelsen. På baggrund af denne diskussion dannede jeg min hypotese. Mit indtryk er nemlig, at biomedicinen sidder bag hovedparten af behandlingstiltagene af ADHD-patienterne Danmark. (DR2 Deadline 2. sektion d ) En samfundsmæssig tilfredsstillelse med bevidsthed om resultater, samt et overblik over omkostningernes omfang, før opgaven bliver "udliciteret", kendetegner vel meget godt udgangspunktet for kommunale og nationale projekter. Og det er her, jeg i følge min hypotese mener kæden, der holder velfærdsstatens hjulene i gang, er hoppet af. Pengene til diagnosticering, behandling og særlige foranstaltninger, så som skoletilbud og SFO for patienterne, er en økonomisk post, der tildeles det offentlige. Ser vi bort fra skole- og SFO-tilbuddet og lægger det stadig stigende medicinforbrug oven i, har disse økonomiske poster det til fælles, at der kanaliseres likvider ud i privatpraktiserende og industrielle lommer. Dette meget simplificerede billede af, hvordan diagnoser, diagnosticering, økonomi og behandling er kædet sammen, har jeg efterfølgende fundet beskrevet af Klaus Nielsen og Carsten René Jørgensen (Svend Brinkmannn s.: 180) Her bliver forskellige interesseorganisationer også hevet med ind som indflydelsesrige interessenter med farmaceutiske og økonomiske interesser. Som tidligere beskrevet, beskriver Lars Ask Røgild ADHD som en dysfunktion og lægger op til en diskurs, der forsøger at placere denne dysfunktion i en mere samfundsmæssig kontekst frem for en mere individuel, relateret tilgang. (DR2 Akademi ) Lidt samme udgangspunkt tager Svend Brinkmann, men pakker den samfundsmæssige dysfunktion ind i et paradigme omhandlende den stigende patologisering af dagligdags udfordringer besværligheder. (Svend Brinkmann 2011) Men hvem sidder helt oprindelig inden med interessen for den udprægede biomedicinske tilgang, samfundet har påtaget sig i billedet ad ADHD-problematikken? Kan det være tilfældet, at nogen ønsker at indtage medikamenter, der hæmmer vækst og anden fysisk udvikling, dæmper omgivelserne og uønskede symptomer? Og sætter det emotionelle følelsesregister på Side 25

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET En pixiguide om ADHD-symptomer og behandlingstilbud ADHD - fakta på fem minutter BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET Hvad er ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder betyder frit

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER

AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017 Børn gør det godt, hvis de kan For at alt skal være retfærdigt, skal alle løse samme opgave. Kravl op i træet GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER Alle børn vil gerne gøre

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD

DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD Vejledning, bearbejdelse og oversættelse ved Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri, Århus. Det er kriterier, som bliver anvendt internationalt

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Opgaven er udarbejdet af: Lone Pilgaard Andersen 03201

Opgaven er udarbejdet af: Lone Pilgaard Andersen 03201 Opgaven er udarbejdet af: Lone Pilgaard Andersen 03201 1 1.0 Indledning Jeg har valgt at skrive om børn med DAMP/ADHD i fritidsinstitutionsalderen dvs. 6-10 år, da der i dag er kommet mere fokus på børn

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA

INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere