Panelundersøgelse, marts Folkeskolen. Undersøgelse. om syn på og erfaringer med inklusion
|
|
- Hedvig Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, marts 2012 Scharling.dk Side 1 af 33
2 Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes erfaringer med og holdninger til inklusion samt vold og trusler i skolen. I første del af rapporten undersøges en række spørgsmål vedrørerende inklusionsdagsordenen. Metode Analysen baserer sig på en internetsurvey, hvor spørgeskemaet er distribueret via SurveyXact til 1084 medlemmer af Folkeskolens undersøgelsespanel fortrinsvis lærere/overlærere og børnehavepædagoger/børnehaveklasseledere. Spørgeskemaet blev distribueret elektronisk via d. 28/ og var åbent for besvarelse frem til d. 7/ For at få så mange besvarelser som muligt, er der sendt en rykkermail ud d. 4/ til alle de adresser, der i første omgang var forsøgt kontaktet, men som ikke havde gennemført en besvarelse. Besvarelserne er tastet ind online af respondenterne selv. Afslutningsvis forefindes i bilagsdelen de mere udførlige tabeller og statistiske tests samt det fulde spørgeskema (bilag 28). Databehandling Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Spørgsmålene fremstilles for hvert spørgsmål i en figur med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summerer til 100 %, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med de nævnte baggrundsvariabler og testet for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer, ligesom relevante sammenhænge mellem de enkelte spørgsmål bliver krydstabuleret og fremhævet. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Derfor anbefales det læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhæng. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ) samt Eta. Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som backup til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Eta bruges til at teste variable på intervalniveau. Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95 %, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en Side 2 af 33
3 sandsynlighed på over 95 % for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5 %. Det skal kort bemærkes, at baggrundsvariablen udtrykkende respondenternes alder i forhold til det statistiske arbejde med krystabuleringer for test af signifikante sammenhænge er blevet kategoriseret til en ordinalskaleret variabel med kategorierne: Under 30 år; år; år: år; 60 år og ældre. Denne omskalering er valgt, da det letter fortolkningsarbejdet for læseren af denne rapport. Endelig er der i forbindelse test af signifikante sammenhæng, hvor en eller flere variable er på nominalskaleret niveau (hvor Chi 2 anvendes som sammenhængsmål), anvendt et kriterium for antallet af celler i krydstabellen, som må indeholde færre end 5 observationer (respondenter). Således rapporteres udelukkende sammenhænge, hvor ikke færre end halvdelen (50 %) af cellerne indeholder færre end 5 observationer. Dermed sikres det, at læseren kun præsenteres for de sammenhænge, der statistisk må betragtes som rimelig sikre. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Martin Juhl Madsen. Dataindsamling Der er i alt 468 respondenter, der har besvaret alle spørgsmålene. Det svarer til en besvarelsesprocent på 47,8 %, som er beregnet på følgende måde: B. Gennemførte interview 468 C. Forsøgt kontaktet D. Antal uanvendelige 104 Svarprocent = B*100/C-D 47,8 % Svarprocenten udregnes med udgangspunkt i de personer, som er forsøgt kontaktet. Dog modregnes de, som det ikke kan lade sig gøre at få kontakt med pga. f.eks. ugyldige adresser, overfyldte indbakker el. lign. En svarprocent på 47,8 % må anses for god, ikke mindst fordi der er tale om en web-undersøgelse og når spørgeskemaets længde samt den forholdvis korte indsamlingsperiode tages i betragtning. Side 3 af 33
4 Baggrundsspørgsmål Panelundersøgelse, marts 2012 Her følger respondenternes fordeling på en række baggrundsvariable. Baggrundsvariablene er desuden krydstabuleret med hinanden for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Respondenternes fordeling på undersøgelsens fire baggrundsvariable: stilling, køn, bopæl og alder illustreres i figurerne 1-4. Spg.1: Hvad er din stillingsbetegnelse? Figur 1. Stillingsbetegnelse N = 468 Skemaet er denne gang kun sendt til lærere/overlærere samt til børnehaveklassepædagoger/-ledere ud fra oplysningerne i panelet. Men der kan dog være ganske få, der har skiftet status i mellemtiden. Side 4 af 33
5 Spg. 2: Er du mand eller kvinde? Figur 2. N = 468 Spg. 3: Hvor er din bopæl? Figur 3. N = 468 Side 5 af 33
6 Spg. 4: Hvad er din alder? Figur 4. Panelundersøgelse, marts 2012 N = 468 Der findes ingen signifikante sammenhænge de fire baggrundsvariable imellem. Side 6 af 33
7 Inklusion i skolen I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende deres personlige erfaringer med samt holdninger til inklusion i skolen. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene stilling, køn, alder samt bopæl for at afdække eventuelt signifikante sammenhænge. Spg. 5: Hvor stor en andel af dine elever i 8., 9. og 10. klasse, kan du allerede nu se, vil få meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse? Figur 5a. N = 468 Der findes en signifikant sammenhæng mellem andelen af elever i klasse, som vurderes at have svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og respondenternes køn. Særligt iøjnefaldende er den sammenhæng, at 53,3% af kvinderne svarer Har ikke elever i klasse, mens det samme gør sig gældende for blot 30,0% af mændene (bilag 1). Frasorteres kategorierne ved ikke og har ikke elever i klasse kan variablen statistisk betragtes som ordinalskaleret og sammenholdt med baggrundsvariblene alder og køn kan man da po- Side 7 af 33
8 tentielt udlede en positiv hhv. negativ sammenhæng variablene imellem. Her findes dog ingen signifikante resultater. Figur 5b. 1 Hvor stor en andel af dine elever i 8., 9. og 10. klasse kan du allerede nu se, vil få meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse? 52% 20% 19% 2% 5% 1% 2% Ca. 0 procent 5 procent eller færre 15 procent eller færre 25 procent eller færre 50 procent eller færre Flere end 50 procent Har ikke elever i klasse N = 451 Figur 5b viser svarfordelingen på samme spørgsmål stillet i en lignende undersøgelse i maj Andelen, der finder at 15% eller færre, 25% eller færre, 50% eller færre og flere end 50% af elever i klasse vil få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse er nu 25,4% mod 27% i Overordnet er resultaterne fra maj 2007 hhv. marts 2012 dog meget overensstemmende, og tendenserne er de samme. Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 2. Side 8 af 33
9 Spg. 6: Har du fået flere eller færre elever med faglige problemer i dine klasser i de seneste fem år? Figur 6a. N = 468 Figur 6a viser, at hovedparten af de adspurgte mener, at de har fået flere elever med faglige problemer i de seneste fem år. 51,5% svarer, at de har fået enten mange flere eller lidt flere elever med faglige problemer, mens blot 4,5% finder, at de har fået lidt færre eller langt færre. Der viser sig en signifikant sammenhæng mellem dette spørgsmål og variablen alder. Ikke overraskende er andelen af respondenter under 30 år overrepræsenteret i kategorien kan ikke besvare, da jeg ikke har været lærer i fem år sammenlignet med gennemsnitsværdien for dette spørgsmål. 55,6% af svarpersonerne under 30 år falder således i denne kategori (bilag 3). Særligt de årige vurderer, at de har fået flere elever med faglige problemer. 59% svarer, at de har fået mange flere eller lidt flere. Samme tal for de >60-årige er 46,9%, 44,5% for de årige, 51,6% for de årige og endelig 33,3% for de <30-årige (bilag 3). Side 9 af 33
10 Figur 6b. 9 Har du fået flere eller færre elever med faglige problemer i dine klasser i de seneste fem år? 41% 34% 6% 5% 4% 8% Mange flere Lidt flere Samme antal Lidt færre Mange færre Ved ikke Kan ikke besvare, idet jeg ikke har været lærer i 5 år 0% N = 451 Figur 6b viser svarfordelingen på samme spørgsmål stillet i en lignende undersøgelse i maj Også her er resultaterne bemærkelsesværdigt overensstemmende. Fx finder 51,5% af svarpersonerne i 2012, at de har fået mange flere eller lidt flere elever med faglige problemer i de seneste fem år mod 47% i Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 4. Side 10 af 33
11 Spg. 7: Har du fået flere eller færre elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer i dine klasser i de seneste fem år? Figur 7. N = ,3% af respondenterne svarer, at de har fået mange flere eller lidt flere elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer i de seneste fem år. Til sammenligning vurderer beskedne 3,8%, at de har fået lidt færre eller langt færre. Spørgsmålet korrelerer signifikant med variablene alder og køn. Ikke overraskende er andelen af respondenter under 30 år overrepræsenteret i kategorien kan ikke besvare, da jeg ikke har været lærer i fem år sammenlignet med gennemsnitsværdien for dette spørgsmål. 55,6% af svarpersonerne under 30 år falder således i denne kategori (bilag 5). Særligt de årige vurderer, at de har fået flere elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer. 74,7% svarer, at de har fået mange flere eller lidt flere. Samme tal for de >60-årige er 57,8%, 63,2% for de årige, 68,5% for de årige og endelig 33,3% for de <30-årige (bilag 5). Sammenhængen mellem andelen af elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer og køn er negativ, hvilket betyder, at kvinderne i højere grad end mændene finder, at de har fået flere elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer (bilag 6). Konkret svarer 70,1% af kvinderne, at de Side 11 af 33
12 har fået mange flere eller lidt flere elever med sociale eller adfærdsmæssige problemer mod 60% af mændene (bilag 6). Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 7. Side 12 af 33
13 Spg. 8: Hvor foregår evt. specialundervisning oftest? Figur 8a. N = 468 Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. I svarkategorien andet angiver respondenterne typisk, 1) at der enten ikke udbydes specialundervisning i udskolingen eller 2) at de arbejder på specialskoler/i specialklasser, hvorfor spørgsmålet er uaktuelt for dem. De nærmere besvarelser kan findes i bilag 8. Side 13 af 33
14 Figur 8b. 12 Hvor foregår specialundervisningen oftest? 48% 33% 10% 9% Sammen med resten af klassen I et andet lokale Lige ofte sammen med resten af klassen og i et andet lokale Andet N = 451 Figur 8b viser svarfordelingen på samme spørgsmål stillet i en lignende undersøgelse i maj Tendensen er, at specialundervisning nu i højere grad foregår sammen med resten af klassen: 17,3% angiver dette i 2012 mod 10% i Tilsvarende er andelen af specialundervisning i et andet lokale faldet fra 48% i 2007 til 38,5% i For de øvrige kategorier ( lige ofte sammen med resten af klassen og i et andet lokale samt andet ) er den relative fordeling hen ved uændret. Side 14 af 33
15 Spg. 9: Er der elever med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i de normalklasser, hvor du underviser? Figur 9a. N = 468 Mere end to ud af tre (68,2%) af de adspurgte har elever, der er diagnosticeret med ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i deres normalklasser. Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 15 af 33
16 Figur 9b. N = 244 Figur 9b viser svarfordelingen på samme spørgsmål stillet i en lignende undersøgelse i Andelen af undervisere i normalklasser med diagnosticerede elever var i 2010 på 56% mod 68,2% i Spørgsmålsformuleringen i 2012 tillader dog ved ikke -svar, hvorfor sammenhængen formodentlig sløres ganske lidt. Men forskellen ville antagelig blot blive endnu mere markant og andelen af klasser med elever med diagnoser i 2012 være endnu større, hvis der ikke var denne mulighed for at svare ved ikke. Hvis fx halvdelen af ved ikke svarene i 2012 fordeles til henholdsvis ja og nej, ville svarfordelingen blive 72% ja og 28% nej. Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 9. Side 16 af 33
17 Spg. 10: Har du fået flere eller færre elever med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i de normalklasser, hvor du underviser, i de seneste fem år? Figur 10. N = 468 Af figur 10 fremgår det, at 53,8% af respondenterne vurderer, at de har fået mange flere eller lidt flere elever med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme i de normalklasser, hvor de underviser, i de seneste fem år. Blot 1,7% har fået lidt færre eller langt færre af disse elever. Også her findes en signifikant sammenhæng mellem variablen alder. Ikke overraskende er andelen af respondenter under 30 år overrepræsenteret i kategorien kan ikke besvare, da jeg ikke har været lærer i fem år sammenlignet med gennemsnitsværdien for dette spørgsmål. 55,6% af svarpersonerne under 30 år falder således i denne kategori (bilag 10). Særligt de årige, de årige og de >60-årige vurderer, at de har fået flere elever med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme. Hhv. 55,0%, 58,5% og 57,8% svarer, at de har fået mange flere eller lidt flere. Samme tal for de årige er 47,7% og 11,1% for de <30-årige (bilag 10). Side 17 af 33
18 Følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret ja i spg. 9 oven for. Spg. 11: Føler du dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere børn med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme? Figur 11a. N = 319 Mindre end en fjerdedel (24,1%) af de svarpersoner, som har diagnosticerede elever i deres normalklasser, føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere børn med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom eller autisme. Omvendt svarer mere end 2/3 (67,7%), at de ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til opgaven. Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 18 af 33
19 Figur 11b. N = 144 Figur 11b viser svarfordelingen på samme spørgsmål stillet i en lignende undersøgelse i Andelen af lærere med diagnosticerede elever i deres normalklasser, som føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere dem, er steget fra 18% i 2010 til 24,1% i Tilsvarende er andelen, der ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til opgaven, faldet marginalt fra 71% i 2010 til 67,7% i Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 11. Side 19 af 33
20 Spg. 12: Har du elever inkluderet i din klasse, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? Figur 12. N = 468 Mere end halvdelen (57,1%) af repondenterne angiver, at nu har elever i deres klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen. Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 12. Side 20 af 33
21 Spg. 13: Har du elever i dine klasser, der ikke får særlig støtte, selvom de er visiteret til det? Figur 13. N = 468 Af figur 13 fremgår det, at 34,7% af svarpersonerne angiver, at de i høj grad eller i nogen grad har elever, der ikke modtager særlig støtte, selvom de er visiteret til det. Størstedelen (53,4%) svarer dog, at de enten ikke væsentligt eller slet ikke oplever dette. Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 13. Side 21 af 33
22 Følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret ja i spg. 9 oven for. Spg. 14: Påvirker tilstedeværelsen af de inkluderede elever undervisningsmiljøet i klassen i negativ retning? Figur 14. N = 319 Mere end to tredjedele (71,5%) af de adspurgte angiver, at tilstedeværelsen af de inkluderede elever i høj grad eller i nogen grad påvirker undervisningsmiljøet i klassen i negativ retning. 24,7% finder omvendt, at dette ikke væsentligt eller slet ikke er tilfældet. Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 22 af 33
23 Følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret ja i spg. 9 oven for. Spg. 15: Påvirker tilstedeværelsen af de inkluderede elever undervisningsmiljøet i klassen i positiv retning? Figur 15. N = 319 Flere end tre ud af fire (76,8%) svarer, at tilstedeværelsen af inkluderede elever ikke væsentligt eller slet ikke påvirker undervisningsmiljøet i positiv retning. 17,9% finder omvendt, at disse elever i høj grad eller i nogen grad faktisk har en positiv indvirkning på undervisningsmiljøet. Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til spg. 14 og 15 oven for se bilag 14. Side 23 af 33
24 Følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret ja i spg. 9 oven for. Spg. 16: Hvordan påvirker de inkluderede elever dit arbejdsmiljø? Figur 16. N = 319 Knapt to ud af tre af svarpersonerne giver udtryk for, at de inkluderede elever påvirker deres arbejdsmiljø i negativ retning. 66,1% synes således, at deres arbejdsmiljø er blevet noget forringet eller markant forringet. Blot 2,5% finder derimod, at deres arbejdsmiljø er blevet markant bedre eller noget bedre. Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 15. Side 24 af 33
25 Følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret ja i spg. 9 oven for. Spg. 17: Hvad er dit indtryk af det faglige udbytte, som dine almindelige elever modtager i dag ift. før inklusionsdagsordenen? Figur 17. N = 319 Figur 17 illustrerer, at lidt færre en halvdelen (46,1%) af de adspurgte vurderer, at deres almindelige elever i dag får det samme faglige udbytte nu sammenlignet med før inklusionsdagsordenen. 42,6% mener, at disse elever får et noget lavere eller markant lavere fagligt udbytte, og det er stort set samme andel som mener, at det faglige udbyte er uændret. Blot 2,5% finder, at eleverne får et noget højere eller markant højere fagligt udbytte. Spørgsmålet korrelerer signifikant med variablen køn. Sammenhængen mellem respondenternes vurdering af de almindelige elevers faglige udbytte i dag ift. før inklusionsdagsordenen og køn er statistisk negativ, således at kvinderne i højere grad end mændene svarer, at disse elever får et højere eller uændret fagligt udbytte. Konkret falder 3,6% af kvinderne i kategorierne de får et markant højere fagligt udbytte eller de får et noget højere fagligt udbytte. Til sammenligning svarer ingen af mændene, at de får et markant højere fagligt Side 25 af 33
26 udbytte eller de får et noget højere fagligt udbytte. 48,4% af kvinderne svarer dertil, at det faglige udbytte er uændret mod 40,6% af mændene (bilag 16). Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 17. Side 26 af 33
27 Følgende spørgsmål er kun stillet til de respondenter, som har svaret ja i spg. 9 oven for. Spg. 18: Hvad er dit indtryk af det faglige udbytte, som dine inkluderede elever modtager i dag ift. før inklusionsdagsordenen? Figur 18. N = 319 Samlet set vurderer 41% af de adspurgte, at deres inkludere elever i dag modtager et noget lavere eller markant lavere fagligt udbytte ift. før inklusionsdagsordenen. 36,6% finder omvendt, at de får et markant højere fagligt udbytte, de får et noget højere fagligt udbytte eller det faglige udbytte er uændret. Beskedne 11,2% mener, at de inkludere elever får et markant højere eller noget højere fagligt udbytte. Der findes signifikante sammenhænge med både bopæl og køn. Mens en stor del af respondeterne fra Jylland, Fyn og øerne vest for Storebælt samt Sjælland og øerne øst for Storebælt (hhv. 24,1%, 26,9% og 25,9%) svarer ved ikke, er blot 2,6% af de adspurgte fra København/Frederiksberg at finde i denne kategori. Mere interessant svarer 71,1% af de adspurgte fra København/Frederiksberg, at de får et noget lavere fagligt udbytte eller de får et markant lavere fagligt udbytte. Samme tal for respondenterne fra Jylland er 39,1%, fra Sjælland og Side 27 af 33
28 øerne øst for Storebælt er det 37%, og endelig fra Fyn og øerne vest for Storebælt er det 23% (bilag 18). Sammenhængen mellem respondenternes vurdering af de inkluderede elevers faglige udbytte i dag ift. før inklusionsdagsordenen og køn er statistisk positiv, således kvinderne i højere grad end mændene svarer, at disse elever får et lavere fagligt udbytte. Konkret falder 57,1% af kvinderne i kategorierne de får et noget lavere faglige udbytte og de får et markant lavere fagligt udbytte mod 43,8% af mændene. Omvendt vurderer 56,2% af mændene, at de får et markant højere fagligt udbytte, de får et noget højere fagligt udbytte og det faglige udbytte er uændret mod 42,9% af kvinderne (bilag 19). Respondenterne har desuden haft mulighed for at tilføje kommentarer til dette spørgsmål se bilag 20. Bilag 8 Hvor foregår evt. specialundervisning oftest? - Andet, angiv venligst: I en særlig klasse med elever med store sociale og faglige vanskeligheder bl. A ADHD, omsorgssvigt mm Det er meget forskelligt og svært at svare på. Det er ikke så konkret. Jeg er både specialunderviser i en specialklasse og de børn hr behov for et rum hvor der er ro og færre elever ingen specialundervisning specialskole Er pt kun studerende ingen specialundervisning til overbygningselever på min skole arbejder på specialskole Specialklasse mængden af specialundervisning er langt fra tilstrækkelig på min nuværende skole <="" li=""> Pga. nedskæringer i Specialundervisning laver vi hold af elever fra mange klasser og klassetrin. arbejder på en specialskole De foregår ikke specialundervisning? det er sparet væk... et spor på skolen med spec.kl gruppeordning er pensioneret på hold Som et tilbud efter skoletid eller lektiehjælp om morgenen en gang om ugen ingen specialundervisning i overbygningen, hvor jeg underviser vi har ikke specialundervisning i en klasse, da det er en specialskole. ingen spec i 9. Som udgangspunkt tilbydes ikke specialundervisning i de ældste klasser findes næsten ikke i de ældre klasser eleverne har deres eget hus Center sygehusundervisning særligt tilrettelagt undervisning i mindre grupper - men inden for samme 'område' som de øvrige elever. vi har slet ikke specialundervisning i overbygningen specialklasse Side 28 af 33
29 fungerer ikke som lærer hvilken specialundervisning? i en specialklasse ingen specialundervisning Altid specialundervisning er lærer i spec. undervisning Eksisterer næsten ikke har ikke nogen, men kan få særlig støtte i perioder. findes ikke for 8. og 9. klasse I en anden bygning Arbejder i en specialklasse. Så specialundervisningen foregår i klassen. Vi har en skole med decideret specialundervisningsklasser specialskole jeg underviser fortirinsvis i specialklasser spec. afd. ingen specialundervisning alt er specialuv Der er ikke meget specialundervisning i dskolingen jeg arbejder på børnepsy afd ligeligt i og uden for klassen Side 29 af 33
30 Bilag 9 Hvis du har kommentarer hertil, er du velkommen til at skrive dem her: Systemet er blevet bedre til at udrede problematikker og sætte en diagnose på. Desværre følger der ikke tid og penge med til de børn der har brug for hjælpen. Ofte aflyses de sparsomme timer der er afsat til de sårbare elever og jeg bliver bedt om at ta' almindelige vikartimer. Det gør mig vred på de børns vegne der har brug for hjælp. min tillidsmand trøster mig med at det kun bliver værre i fremtiden. Godt pensionsalderen nærmer sig, det er topfrustrerende at være vidne til, at de svage betaler prisen. det er ikke en fair behandling at få, og får eleverne ikke hjælpen når der er brug for den er det jo nemt at se perspektivet i det: nye bistandsklienter til fremtiden. næsten alle vore børn har diagnoser Der er børn med alle diagnoser særligt i 10. kl. er det tydeligt. De kæmper for deres sag. Ud fra egen erfaring kan en struktureret undervisning og en tydelig klasserumsledelse sagtens integrere de enkelte børn med diagnoser i klassen. Hvad er en "normalklasse" i dag? Det er netop en klasse der inkludere. Har et par stykker uden diagnose, men som helt sikkert er på grænsen. ikke diagnostiserede De elever jeg tænker på er ikke diagnosticeret. Men der er " forstyrrelser" Specialklasse Der er både ADHD og autisme hos et par af mine specialklasseelever Men i andre klasser på skolen uden støtte. Nogle er ikke udredt, men har bestemt en diagnose De elever bliver altid undervist sammen med resten af klassen. Det kan være svært at skabe de rigtige rammer for at disse elever er trygge og lærer noget. I den kommune jeg arbejder sætter man pris på hele tiden at ændre alt og forstyrre enhver form for ro i dagligdagen. Det harmonerer dårligt med disse elevers behov for ro og struktur og forudsigelighed. arbejder på en specialskole Jeg underviser ikke er udelukkende skolebibliotekar special skole - der er jo efterhånden ikke noget alternativ... Dette skaber frustrationer for det faglige og sociale liv i klassen for både elever, forældre og lærere. ikke diagnostiseret Jeg arbjder i en specialklasse og ikke i en normaklasse. Her er udelukkende børn med diagnoser men jeg underviser jo ikke normalklasser Tilfældigvis ikke i min klasse, men i ca. 4 andre klasser på min skole er der elever med de 2 førstnævnte diagnoser Ikke i de klasser jeg har, men på skolen GUA + Asperger i min klasse Jeg arbejder på en heldags skole Men han er ikke med i håndarbejde - 4. kl., og det vil han slet ikke kunne overskue. Der arbejder de og bevæger sig mere frit, altså mindre struktur Det tror jeg, der er. Der er blot ingen endelige diagnoser endnu. Ja, vi har disse typer af børn, men stadigvæk er det jo en specialskole! En elev i 9. klasse, efter aftale med skolens ADHD-klasse Underviser ikke normalklasser Underviser ikke i normal skolen Jeg underviser ikke i en klasse i Folkeskolen, men ved en sygehusundervisning, hvor netop disse diagnoser kan udredes - eller elever med netop disse diagnoser indlægges, fordi de er stressede. det er bare så vigtigt at vi ikke stigmatisere børn ved at give dem prædikater- men bliver ved med at se barnet først- og derfert på det diganose relaterede. Flere af børnene i min 4. klasse er undersøgt af PPR, men ingen har en diagnose, selvom vi lærere er synes, de har oplagte symptomer på både Aspergers og ADHD. Vi har msitanke om, at PPR bevidst undlader at stille en konkret diagnose, så de kan spare en videres behandling. Det er bekymrende! Side 30 af 33
31 Ikke lige en ADHD, men beslægtet... Alle tre diagnoser. Specialklasse Ikke i mine klasser, men de findes på skolen. Jeg møder mange elever, som har fået betegnelse ADHD af lærere med videre. Jeg møder også elever, som har fået denne diagnose efter en udredning. Udfordringer for lærere er at se barnet som mere end diagnose underviser ikke i normalklasser Underviser i specialklasse for ordblinde. Her er der flere elever med disse diagnoser. Fungerer ikke som lærer Jwg underviser ikke normalklasser Ikke lige i min klasse, men der er flere børn med diagnoser i vores normalklasser på skolen Nej, men man skulle sørme tro der var et par stykker, især en elev der er konstant urolig og har brug for at røre sig. Han løber ret mange ture i skolegården for at få hjernen tilbage til læring. På min skole har vi på forsøgsbasis haft en specialklasse for elever, som havde svært ved at fungere i normalklassen. Denne klasse fungerede i tre år og var på mange måder en stor succes. Mens eleverne gik i klassen, blev de udredte, og alle fik en diagnose. De fleste af eleverne er nu tilbage i normalklasserne og fungerer fint. Enkelte er nu på specialskole. Desværre er ordningen nu nedlagt, da den var for dyr!! men nogle er blevet/bliver udredt p.gr.af mistanke Vi har oprettet to klasser til disse elever, da vi skønner det er det bedste tilbud til netop disse elever. JEg har mistanke om ADHD, med dette er ikke blevet udredt endnu. I min klasse på 25 elever har jeg pt. 5 elever med særlige behov Ja, har elever med ADHD og de kan ind i mellem være svære at rumme i klassen fordi de kræver så meget ekstra af en. Jeg prøver at strukturere undervisningen, gøre den forudsigelig, men ofte på bekostning af de andre elever. Jeg synes det er hårdt ind i mellem umenneskeligt hvad der forlanges af os, hvilket også har ført til en sygemelding, og ser jeg mig omkring på min skole kunne der være flere på vej... Ikke i de klasser jeg har pt, men de er i klasserne normalt Jeg arbejder på en specialskole, så det er undtagelsen hvis de ikke har en diagnose. HAr udelukkende elever med en autisme-spektrum-forstyrrelse er lærer i spec. undervisning Jeg har en specialklasse med samtlige "bogstaver" - specielt ADHD, min egen søn har Aspergers syndrom og går i normal klasse, nu 8. kl. Det har været en kamp med systemet om at få tildelt ekstra lærertimer. Folkeskolelærere i normalklasser har ingen erfaring med disse børn. I 9. kl. er en pige netop diagnosticeret med ADD - ingen aner, hvad den diagnose indebærer De kan være svære at rumme - uden ekstra hjælp. De eleverne kræver ofte en ekstra forklaring, og når man er i overbygningen er der ikke meget tid til det arbejde, hvis man ikke har en ekstra hånd. I min kommune giver man kun nødigt børn diagnoser. Man kan gisne om årsagen hertil. tilbøjeligheden til at give diagnoser er i de seneste år aftaget væsentligt. Der konstateres vanskeligheder med dette eller hint. jeg underviser kun på hold- kurser i f.eks. Faglig læsning og IT - men elever med ovenstående diagnoser er der i vores klasser Jeg har 2 elever med ADHD i en normal klasse, synes det fungere rigtigt fint, da der er positiv opbakning fra de øvrige elever i klassen. Hvorfor bliver TFeleverne (tilknytningsforstyrrede) ikke nævnt... De er en overset gruppe, som er nogle af de sværest inkluderbare elever i folkeskolen. De har alle en diagnose Jeg har tre piger med massive opmærksomhedsforstyrrelser i min første klasse. alle har ADHD eller autisme Underviser ikke, men kommer dagligt på skolerne Ikke-diagnosticeret elev Jeg ved der er på skolen kun klasselærere bliver "vejledt specifikt". Det er svært for os faglærere at have "styr på" diagnosebørnene - og vide hvad der skal gøres... (jo, vi holder klasse/faglærer træf - men alligevel) ADHD - let udgave Side 31 af 33
32 Bilag 10 Side 32 af 33
33 Side 33 af 33
- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk
Læs mereUndersøgelse om IT i folkeskolen 2011
Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014
Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,
Læs mereLæreres erfaringer med it i undervisningen
Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse i folkeskolen efter de nye arbejdstidsregler/lovindgrebet 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012
Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september 2012 Scharling.dk Formål Side 1 af 118 Denne rapport har til
Læs mereSelvstændige udenfor overenskomst
Selvstændige udenfor overenskomst Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 200 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 32 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen
Læs mere- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning
Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84
Læs mere- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006
El og Energi Læserundersøgelse 200 Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 200 scharling.dk 1 1. Metode Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i
Læs mere- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 -
1. Metode Undersøgelsen bygger på 161 spørgeskemaer besvaret via e-mail af medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige spørgeskemaer er indtastet i en statistisk programpakke
Læs mereFagbladet Folkeskolen
Februar 2015 Fagbladet Folkeskolen Folkeskolereform og lov 409 Et år efter April 2015 For fagbladet Folkeskolen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 8 Metode... 8 Databehandling... 8 Dataindsamling... 9 Baggrundsspørgsmål...
Læs mereLæreroplevelser af elever og deres forældre
Fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 s undersøgelse oktober 2006 Læreroplevelser af elever og deres forældre Udarbejdet af Scharling Research for bladet fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 oktober 2006
Læs mere- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006
Læseranalyse af Advokaten 2006 Udarbejdet af Scharling Research for Advokatsamfundet, december 2006 1 scharling.dk 1. Metode Ud fra et tilfældigt udtræk fra advokatsamfundets medlemsregister er der blevet
Læs mereAnsatte i praksissektoren
Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mere- Elever med diagnoser, panelrapport, juni 2010. Undervisere. Undervisning af elever med diagnoser
Undervisere Undervisning af elever med diagnoser 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Undervisere, Juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 41 Formål Denne analyse udarbejdes for bladet Undervisere for at
Læs mereLæserundersøgelse, Folkeskolen, november Folkeskolen. Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014
Folkeskolen Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2014 Scharling.dk Indholdsfortegnelse FORMÅL... 3 METODE... 3 DATABEHANDLING...
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 FOLKESKOLEN. Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv
FOLKESKOLEN Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv 2014 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september 2014 Scharling.dk Side 1 af 137 Formål
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereDer findes to signifikante sammenhænge mellem spørgsmålet og baggrundsvariablene stilling (bilag 27) og køn (bilag 28).
Litteraturkanonen I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende deres personlige erfaringer med samt holdninger til den danske litteraturkanon. Hvert spørgsmål er
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE 2016 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR HJEMMEPLEJEN
GLADSAXE KOMMUNE 2016 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR HJEMMEPLEJEN 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Hjemmepleje Side 06 Afsnit 04 Bilag Side 27 2 01.
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereInklusionsundersøgelse 2014
Inklusionsundersøgelse 2014 Inklusionsundersøgelse 2014 Randers Lærerforening har i perioden 25. november 2014 til 6. december 2014 gennemført den årlige undersøgelse om inklusion. Spørgeskemaet er sendt
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mere170 (60,71%) Næsbjerg Skole
170 (60,71%) Næsbjerg Skole Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler (inkl. specialklasser). Denne
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mere105 (86,1%) Thorstrup Skole
105 (86,1%) Thorstrup Skole Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler (inkl. specialklasser). Denne
Læs mere4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.
AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen
Læs mere106 (77,9%) Årre Skole
106 (77,9%) Årre Skole Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler (inkl. specialklasser). Denne rapport
Læs mere91 (75,83%) Nordenskov Skole
91 (75,83%) Nordenskov Skole Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler (inkl. specialklasser). Denne
Læs mere300 (53,76%) Lykkesgårdskolen
300 (53,76%) Lykkesgårdskolen Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler (inkl. specialklasser). Denne
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab
FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mere79 (54,5%) 10 i Campus
79 (54,5%) 10 i Campus Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler (inkl. specialklasser). Denne rapport
Læs mere339 (61,5%) Ølgod Skole
339 (61,5%) Ølgod Skole Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler (inkl. specialklasser). Denne rapport
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereUndersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereArbejdsmiljøet generelt
20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 22. september 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution... 3 1.4 Population
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereDagtilbud og Skole. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015. Skolerapport Askov-Malt
Dagtilbud og Skole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport Askov-Malt Side 1 ud af 14 sider BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældre til elever i skoler Vejen 2015 Askov-Malt Skole Antal beelser:
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereLidt mere end halvdelen 53% af forældrene vurderer, at deres børn har konflikter i skolen. Et tal, der er faldt en smule de sidste par år.
Side 1 af 17 Flere børn med autisme går ikke i skole Så simpel er konklusionen på Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse. Hele 35 % af børn med autisme går på nuværende tidspunkt ikke i skole
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Uglebro Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mere2. Oversigt over de ældres trivsel på Kristianslyst... 10
Kristianslyst Indholdsfortegnelse 1. Overblik over de ældres trivsel i Thisted Kommune... 2 1.1 Tilfredshed fordelt på henholdsvis kvinder og mænd... 4 1.2 De ældres tilfredshed fordelt på aldersgrupper...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 Behandlingsskolerne
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 16 Behandlingsskolerne I løbet af marts 16 gennemførte vi på Behandlingsskolerne en forældretilfredshedsundersøgelse. Formålet var at få belyst forældrenes tilfredshed
Læs mere