Abstracts Engelsk Dansk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstracts Engelsk Dansk"

Transkript

1 0

2 Formalia Titel: Peer Review vs. GLP sagen om Bisphenol A Roskilde Universitet, NatBas, Hus semester, efterår 2010 Gruppe 1: Kasper Rud Pedersen, Mike Paw Hansen, Camilla Maria Højer Knudsen og Jonatan Køhler Vejleder: Linus Malmquist Forord Vi vil gerne takke vores vejleder Linus Malmquist for et godt samarbejde og for altid at være åbensindet og hjælpsom omkring vores ideer. Vi vil derudover takke Valery Forbes for en god og inspirerende samtale, der hjalp vores projekt i den rigtige retning. 1

3 Abstracts Engelsk This report examines the risk assessment of BPA, the reasons for the scientific controversies surrounding it, and what these might factor in the decision-making process. BPA is considered safe by both the US FDA and EFSA, with a TDI of 50 µg/kg/day. But recent peer reviewed low-dose toxicity studies have shown that BPA could have detrimental endocrine disrupting properties. However, these findings have not factored highly in the risk assessment of BPA. This is because they aren t conducted according to the protocol of GLP, so the weight of evidence they contribute is considered limited by the legislators. Among scientists there s been a disagreement on the weight of evidence contributed from peer reviewed research, compared to studies following the GLP protocol. The protocol of GLP ensures that experiments are carried out thoroughly, and are well documented, but it is a standardized process that, therefore, cannot always make use of the newest equipment and techniques. The peer reviewed process is suitable for publishing new research, but is rarely thorough enough to comply with the GLP protocol. A more balanced use of weight of evidence might be an advantage, to ensure that the extent of the endocrine disrupting effects is not wrongly assessed. The scientific controversy has brought political attention to BPA, but the Danish government only reflects this scientific debate and results to a minor degree. Dansk Denne rapport undersøger risikovurderingen af BPA, baggrunden for de videnskabelige kontroverser omkring BPA og hvilken betydning de har for lovgivningsprocessen. BPA er vurderet til at være sikkert både af US FDA og EFSA, med et TDI på 50 µg/kg/dag. For nyligt har peer reviewed low-dose toksicitetsstudier vist, at BPA kan have skadelige hormonforstyrrende effekter. Dog har disse resultater ikke haft synderlig indflydelse for risikovurderingen af BPA. Dette skyldes, at de ikke er udført i overensstemmelse med GLP protokollen, og derfor bliver deres resultater ikke vægtet særligt højt af lovgivere. Forskere imellem er der uenighed om, hvor højt peer reviewed forskning skal vægtes i forhold til studier der følger GLP protokollen. GLP protokollen skal sikre at forsøg bliver udført grundigt og veldokumenteret, men da det er en standardiseret proces, kan de ikke altid anvende det nyeste udstyr og metoder. Peer review processen er egnet til publikation af ny forskning, men forskning der gennemgår denne proces, er sjældent omfangsrig nok til at overholde GLP protokollen. En mere balanceret vægtning af forskningsresultaterne kan være til fordel i risikovurdering for at sikre, at omfanget af BPA s hormonforstyrrende effekter ikke bliver fejlvurderet. Den naturvidenskabelige kontrovers har skabt politisk opmærksomhed på BPA, men den danske lovgivning afspejler kun i mindre grad den naturvidenskabelige debat og de frembragte resultater. 2

4 Indholdsfortegnelse Formalia... 1 Forord... 1 Abstracts... 2 Indledning... 5 Problemformulering... 7 Målgruppe... 7 Semesterbinding... 7 Opbygning af rapporten... 8 Lovgivning mod Bisphenol A... 9 Hormoner & hormonforstyrrende stoffer Bisphenol A BPA s hormonforstyrrende effekter Menneskers eksponering for Bisphenol A Synergieffekter Toksiske tests Konventionel dosis-respons tilgang Low-dose studier Kvalitetskontrol Good Laboratory Practice (GLP) GLP registreringsprincipper GLP som lovgivende element Peer review Processen bag peer review Diskussion Diskussion af GLP principperne og deres anvendelse

5 Fordele og ulemper ved peer review Kontroverser indenfor GLP og Peer review Kontroverser om BPA s toksicitet Lovgivning mod BPA Konklusion Perspektivering Økotoksikologi EU Mediernes betydning Andre kemikalier Danmarks BPA diskurs Referenceliste Forkortelser Ordliste Bilag 1 Forsigtighedsprincippet Bilag 2 - Flowdiagram over peer review processen

6 Indledning Igennem det seneste årti har en større videnskabelig konflikt udviklet sig. Konflikten drejer sig om det syntetiske kemikalie 4,4'-dihydroxy-2,2-diphenylpropan også kaldet bisphenol A (BPA), se figur 1. BPA er kendt for at være et østrogenlignende stof og det er bredt anerkendt, at stoffet er hormonforstyrrende i høje koncentrationer. Næsten alle mennesker kommer i kontakt med BPA hver dag, da stoffet findes som rest i fødevareemballage, termisk printerpapir (der bruges til boner i butikker) og mange former for plastprodukter (Biedermann, et al., 2010). Konflikten drejer sig om, hvorvidt den dosis BPA mennesker dagligt bliver udsat for er sundhedsskadelig. Figur 1: Bisphenol A's kemiske struktur. Kilde: Egen tegning. På den ene side i konflikten er flere grupper af forskere, læger og professorer, der arbejder for at bevise BPA s skadelige low dose effekter. Denne side ønsker lovgivning mod brugen af BPA. Der er gennem de seneste cirka 10 år blevet udgivet flere hundrede videnskabelige artikler med forskningsresultater, der påviser eller indikerer, at BPA også er sundhedsskadeligt i lave koncentrationer (Myers, et al., 2009). Denne forskning er som regel finansieret af universiteter eller sundhedsmyndigheder, og forsøgene, der ofte er meget specifikke og derfor mindre omfangsrige, anvender den nyeste teknologi, viden og metoder. Resultaterne fra disse undersøgelser bliver offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og gennemgår peer review processen (Myers, et al., 2009). Peer review processen består kort sagt i, at forskere sender deres artikler til andre forskere inden for samme område, der så kommer med kritik og bedømmer om artiklen er god nok til at blive udgivet i videnskabelige tidsskrifter. Peer review processen skal dermed sikre, at forskningen er kvalitetssikret, nyskabende og relevant. Den anden side i konflikten mener, at BPA ikke er farligt i de lave koncentrationer mennesker dagligt er udsat for. Her står bl.a. de industrifiniancierede undersøgelser, som ligger til grund for sundhedsmyndighedernes risikovurderinger. EU's og USA's fødevaremyndigheder, hhv. European Food Safety Authority (EFSA) og Food and Drug Administration (FDA), mener ligeledes, at der ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for, at BPA er farligt i lave koncentrationer (EFSA, 2006) (EFSA, 2008). EFSA lægger stor vægt på få store industrifinansierede undersøgelser og vurderinger af BPA (EFSA, 2006). Good Laboratory Practice (GLP) er en protokol for laboratorieundersøgelser, beregnet på at skal sikre dokumentation og pålidelighed af undersøgelser, herunder toksiske tests. GLP undersøgelser er som regel 5

7 omfangsrige og dyre at udføre, og man bruger kun godkendte metoder og standardiseret udstyr (Hansen, et al., 2010). Videnskabelige resultater, der stammer fra GLP undersøgelser, bliver kun meget sjældent offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og gennemgår derfor ikke peer review processen. GLP er kort fortalt en protokol, der sikrer kontrol med forsøg og forsøgsresultater. GLP er en række principper for, hvordan forsøg skal udføres, omfanget af forsøg, forsøgsmaterialer og forsøgsudførelsen kvalifikationer. Det er offentlige myndigheder, der kontrollerer, at disse regler bliver overholdt ved GLP undersøgelser. At en undersøgelse overholder GLP principperne udelukker ikke, at den kan blive peer reviewed og udgivet i videnskabelige tidsskrifter, men de er ofte store, grundige undersøgelser indenfor kendte problemstillinger, hvilket ikke er specielt interessant for de videnskabelige tidsskrifter at udgive, da det ikke er nyskabende nok. Begge sider i debatten prøver gennem forskning og videnskabelige argumenter at vise, at de har ret, og det kan være svært som udenforstående at finde ud af, hvad de egentlig er uenige i. Det viser sig, når man kigger nærmere på kontroversen, at de to sider er opdelt efter, hvilken af de to ovennævnte procedurer til kvalitetssikring, de benytter sig af. Debatten mellem forskerne er således ofte rykket væk fra selve spørgsmålet om BPA og over på, hvilken metode der er mest troværdig og videnskabelig korrekt. Det er denne konflikt mellem GLP- og peer review- forskning, vi vil undersøge nærmere i denne rapport. Resultatet af denne konflikt kan påvirke, hvordan BPA bliver reguleret, og dermed hvor og hvor meget vi bliver udsat for det. Et andet udspring af konflikten, vi vil undersøge, er anvendelsen af de offentliggjorte forskningsresultater og risikovurderinger. Danmark har i marts 2010 indført et midlertidigt forbud mod BPA i fødevarekontaktmaterialer specielt rettet mod 0-3 årige som f.eks. sutteflasker (Clausen, et al., 2009). Dette er sket på trods af EFSA s gentagne vurdering af BPA som ufarligt ved lave koncentrationer (EFSA, 2006) (EFSA, 2008) (EFSA, 2010). Danmark er sammen med Canada og Frankrig nogle af de få lande i verden, der har besluttet, at det nuværende vidensniveau om BPA s low dose effekt er godt nok til, at man lovgiver mod BPA (Hansen, et al., 2010). Vi vil i rapporten komme ind på, hvordan det danske forbud mod BPA blev til, hvorfor det kun gælder 0-3 årige, og vi vil analysere og diskutere, hvilken rolle den videnskabelige debat om BPA har spillet i forhold til forbuddet. Udfaldet af kontroversen om BPA er vigtig, da det har konsekvenser, uanset hvor skadeligt BPA viser sig at være. Viser det sig, at BPA er mindre toksisk, har man spildt enorme forskningsressourcer, og måske brugt mange penge på, at udvikle unødvendige alternativer. Hvis BPA viser sig at være meget skadeligt, har man spildt mange år på at diskutere det, uden at gøre noget konkret, og man kan derfor have risikeret en masse menneskers helbred. 6

8 Problemformulering Hvordan reflekteres forskellene mellem GLP baserede studier og peer reviewed forskning i risikovurderingen af BPA og hvorfor har disse forskelle resulteret i en naturvidenskabelig og politisk kontrovers om BPA s toksicitet? Målgruppe Målgruppen er personer, der studerer naturvidenskab eller har en naturvidenskabelig uddannelse. Denne målgruppe vælges, da vi har skrevet rapporten ud fra vores eget faglige niveau, og derfor vil dette være afspejlet i rapporten. Derfor er rapporten som udgangspunkt skrevet til studerende med en basisviden indenfor biologi og organisk kemi. Men rapportens formål er ikke kun, at oplyse andre studerende om den viden, vi har tilegnet os, men i højere grad at skabe opmærksomhed om problemstillingen. Rapporten giver gennem teoridelen et grundlæggende kendskab til teorien bag BPA s effekter, samt de kvalitetssikringsmetoder, der anvendes ved risikovurdering af kemikalier, specifikt BPA. Denne del af rapporten har kun interesse for læseren, hvis dette er ukendt viden. I tilfælde af at denne viden ligger over læserens niveau, har vi inkluderet en ordliste til rapporten. Dette er gjort i et forsøg på at favne et bredere publikum. Ord der findes i ordlisten er markeret med en stjerne (*), ligesom alle forkortelser også kan slås op bagerst i rapporten. Det er dog også muligt kun at fokusere læsningen af rapporten på diskussions- og konklusionsdelen, og herved få et indblik i hvilke problematikker i sagen og hvilke konklusioner der drages herom. Denne del af rapporten vil også være interessant for involverede i sagen, såsom politikere og forskere. Semesterbinding I dette projekt undersøger vi kontroversen om BPA. Debatten mellem videnskabsfolk går ligeså meget på, hvor farligt BPA rent faktisk er, som den går på, hvilken form for forskning der er mest velegnet til at foretage risikovurderinger. Kontroversen viser at der, naturvidenskabsfolk imellem, er divergerende opfattelser af, hvad god naturvidenskab er. Vi vil undersøge forskellen mellem GLP baserede studier og peer reviewed forskning, og hvorfor de når frem til så forskellige resultater om BPA, at der er opstået en kontrovers. Vi vil desuden se på, hvordan kontroversen, og de deraf følgende usikkerheder om BPA s toksisitet, har påvirket lovgivningen mod BPA i Danmark. Rapporten undersøger hvordan der kan opstå debat mellem naturvidenskabsfolk og kigger nærmere på spørgsmålet om GLP- eller peer review forskning er mest velegnede til risikovurderinger. Denne rapport undersøger altså en konflikt om naturvidenskabelige metoder og hvad der er god naturvidenskab. Rapporten beskæftiger sig desuden med naturvidenskab som et samfundsmæssigt fænomen, ved at kigge på lovgivningen om BPA, og derved opfylder rapporten 3. semesterbindingen. 7

9 Opbygning af rapporten Igennem et litteraturstudie har vi undersøgt kontroversen om BPA s toksicitet. Målet med opbygningen af rapporten er først, overordnet, at give et indtryk af den politiske beslutning omkring BPA. Herefter vil de kommende afsnit forklare, hvordan hormoner og hormonforstyrrende stoffer fungerer i kroppen, for efterfølgende at anvende denne viden til at beskrive BPA s mulige toksiske effekter. Herunder beskrives desuden hvordan og hvorfor mennesker udsættes for BPA, og hvilke konsekvenser dette muligvis kan have. Derefter vil rapporten fokusere på, hvordan toksiske stoffer testes, for at undersøge hvilke problematikker det kan skabe i forhold til hormonforstyrrende stoffer generelt og i sagen om BPA specifikt. Efterfølgende beskrives de to kvalitetssikringsprocedurer, GLP og peer review, da disse har betydning for den naturvidenskabelige kontrovers, der i dag eksisterer om BPA s toksicitet. Disse emner vil igen blive taget op i diskussionen, men denne gang i modsat rækkefølge. Man får herved en forståelse for den naturvidenskabelige uenighed, der er mellem kvalitetssikringsprocedurerne, Dette vil gøre det nemmere at forstå, hvorfor der er en kontrovers om toksiciteten af BPA. Herefter vil vi igen kigge på lovgivningen om BPA og se på, hvilken betydning den naturvidenskabelige kontrovers har haft i beslutningsprocessen. 8

10 Lovgivning mod Bisphenol A I maj 2009 besluttede folketinget at indføre et midlertidigt forbud mod BPA i sutteflasker. Derudover besluttede de, at regeringen skulle arbejde aktivt for, at der i EU blev indført et totalt forbud mod køb og salg af produkter med BPA (Clausen, et al., 2009). Det er interessant at undersøge, hvorfor Danmark tog disse beslutninger, og hvad der førte op til dem, da BPA i EU er vurderet til ikke at være toksisk ved lave koncentrationer. I EU har BPA siden 2002 været godkendt som fødevarekontaktmiddel, og i 2002 fastsatte EFSA en grænse for tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 10 μg/kg kropsvægt/dag, som i 2006 blev hævet til 50 μg/kg kropsvægt/dag (EFSA, 2006). Denne grænse for maksimalt dagligt indtag understøttes også af det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA) (Diamanti-Kandarakis, et al., 2009) Den oprindelige TDI blev fastsat på baggrund af en NOAEL-værdi (No Observed Adverse Effect Level), som er den højeste koncentration af et kemikalie, hvor der i en test ikke er observeret betydelige skader. NOAEL-værdien blev fastsat til 5 mg/kg kropsvægt/dag. EFSA valgte at bruge en sikkerhedsfaktor på 500 for at finde en TDIværdi (EFSA, 2002). Denne sikkerhedsfaktor er opbygget på baggrund af tre punkter: Sikkerhedsfaktor 10 for forskelligheden mellem testorganisme og mennesker, en yderligere faktor 10 for forskelligheden mellem individer og en faktor 5 for at imødekomme eventuelle usikkerheder i forsøgsresultaterne. Det var den sidste sikkerhedsfaktor EFSA fjernede i 2006, da de vurderede, at der var kommet mere sikker viden om BPA og derved hævede grænsen fra 10 μg/kg kropsvægt/dag til 50 (EFSA, 2006). BPA er i EU blevet revurderet i 2008 og senest i september 2010, og begge gange er det blevet konkluderet, at der ikke er brug for at ændre anbefalingerne om BPA (EFSA, 2008) (EFSA, 2010). Den nyeste vurdering fra EFSA bygger på mere end 800 publikationer om BPA, og den blev oprindeligt igangsat af EUkommisionen på opfordring af den danske fødevareminister. I vurderingen fra september 2010 vurderer EFSA også det midlertidige danske forbud, og da EFSA ikke finder grund til at ændre anbefalingerne om BPA, konkluderer de, at det danske forbud er unødvendigt (EFSA, 2010). I maj 2009 vedtog Folketinget et beslutningsforslag, der pålagde regeringen at arbejde for et totalt forbud mod køb og salg af produkter indeholdende BPA i EU, samt indføre et midlertidigt forbud i Danmark mod BPA i sutteflasker (Clausen, et al., 2009). Beslutningsforslaget blev fremsat d. 17. februar og omhandlede oprindeligt et midlertidigt totalt forbud i Danmark. Dette blev senere ændret til kun at være et forbud mod BPA i sutteflasker (Folketinget, 2009b). Ændringen skyldtes, at der ikke var politisk flertal for det oprindelige forslag, men Dansk Folkeparti, der skulle sikre flertallet, fik efter forhandlinger vedtaget et ændringsforslag, så forbuddet kun gjaldt fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige (Folketinget, 2009a). Under forhandlingerne om beslutningsforslaget fremgik det, at de involverede politikere var klar over, at særligt fostre og små børn er modtagelige for skadelige effekter fra BPA (Folketinget, 2009a). I det endeligt 9

11 vedtagne beslutningsforslag, er der dog ikke nævnt noget om fostre og gravide. Den daværende fødevareminister, Eva Kjer Hansen, ville imidlertid ikke effektuere beslutningen, da hun mente den var imod gældende EU-regler. I løbet af de næste cirka 10 måneder steg presset på ministeren for at gennemføre folketingsbeslutningen, også selvom Henrik Høegh i mellemtiden blev udpeget som ny fødevareminister. Bl.a. skrev den kendte danske hormonforsker Niels Erik Skakkebæk i december 2009 til folketingets fødevareudvalg og bad dem, om at få ministeren til at gennemføre det vedtagne forbud (Skakkebæk, 2009). I Januar 2010 bad fødevareministeren DTU Fødevareinstituttet om at vurdere en ny stor industrifinansieret GLP undersøgelse, der omhandlede BPA s virkning på rotter (Stump, et al., 2010). Undersøgelsen konkluderede, at BPA ikke havde nogen neurotoksisk* effekt på rotter (Stump, et al., 2010). Den 22. marts 2010 lå DTU Fødevareinstituttets vurdering af undersøgelsen klar. DTU fødevareinstituttet vurderede, at der var visse usikkerheder og spørgsmålstegn ved undersøgelsen, og konkluderede således: "Alt i alt, er det DTU Fødevareinstituttets vurdering, at studiet ikke afklarer eller ændrer på usikkerheden ved BPA s effekter på udviklingen af nervesystemet eller adfærden hos gnavere ved lav dosering med BPA." (Fødevareinstituttet, 2010). Fire dage senere besluttede regeringen og Dansk Folkeparti, med baggrund i DTU Fødevareinstituttets vurdering, at benytte forsigtighedsprincippet (se bilag 1) og forbyde BPA i fødevarekontaktmaterialer, der er rettet mod 0-3 årige, som eksempelvis sutteflasker (Fødevareministeriet, 2010). Vi har nu beskrevet den danske lovgivning mod BPA, og hvordan den blev til. Dette har vist os, at der langt fra er enighed om, hvor skadeligt BPA er. Vi har indtil nu kun omtalt BPA ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt. For at svare på hvorfor BPA er skadeligt, er det nødvendigt at have et kendskab til, hvordan kroppens hormonsystem virker, og ikke mindst hvordan et kemikalie som BPA kan påvirke den naturlige hormonbalance. 10

12 Hormoner & hormonforstyrrende stoffer For at forstå hvordan BPA kan påvirke mennesket, er det nødvendigt at få en kort indsigt i, hvordan balancen af hormoner styrer mange forskellige processer i kroppen, hvilken effekt hormonforstyrrende stoffer kan have på denne balance, og de konsekvenser det kan medføre. Hormoner er kroppens signalstoffer der dannes af bestemte celler og cirkulerer rundt i kroppen med blodet. Derved kan de nå bestemte celler, der har de rigtige receptorer til, at hormonet kan udløse et respons. Systemet der styrer hormonbalancen i kroppen kaldes for det endokrine system. Hormonsignalering bruges til at regulere en lang række mekanismer i kroppen, bl.a. seksuel differention* i fosterstadiet, udvikling af de sekundære kønstræk i puberteten, reproduktion, vækst, metabolisme* og ekskretion af affaldsstoffer. Mange endokrine celler er samlet i såkaldte endokrine kirtler, hvor hormoner dannes og frigives ud i kroppen. Nogle vigtige endokrine kirtler i kroppen er bl.a. hypofysen*, gonaderne* (testikler og ovarier*), bugspytkirtlen, binyrerne og skjoldbruskkirtlen, Figur 2 (Campbell, et al., 2008). Figur 2: Vigtige endokrine kirtler i kroppen. Kilde: 11

13 Kønshormonerne regulerer dannelsen af gameter* i begge køn. Kønshormonerne er opdelt i mandlige og kvindelige kønshormoner, henholdsvis androgener og østrogener. De er begge til stede i hvert køn, men i forskellige koncentrationer. Testosteron er et androgen, mens estradiol og progesteron er østrogener. Dannelsen af korrekte mængder kønshormon er nødvendigt for en ordentlig udvikling af de primære kønstræk* under embryonaludviklingen*, og i puberteten starter kønshormonerne udviklingen af de sekundære kønstræk*. Androgener stimulerer ændringer i kroppen, der skaber mandlige karaktertræk, og giver bl.a. en dybere stemme, køns- og kropsbehåring samt muskelvækst, sexlyst og øget aggressivitet. Ligeledes har østrogener i puberteten indflydelse på kvindelige karaktertræk, som udviklingen af bryster, kønsbehåring, menstruationscyklus, og dannelsen af fedtdepoter omkring bryster og hofter (Witorsch, 2002) (Campbell, et al., 2008). Kroppens kønshormoner er såkaldte steroid hormoner*, og kan binde sig til androgene og østrogene receptorproteiner* i celler. Steroid hormoner syntetiseres fra lipidet* kolesterol, og er ligeledes fedtopløselige, så de kan diffundere over cellemembranen og nå receptorer inde i cellen (Welshons, et al., 2003) (Campbell, et al., 2008) (Witorsch, 2002). Kønshormonernes og kolesterols fælles overordnede struktur kan ses på Figur 3. Når et steroidhormon binder sig til receptoren, dannes et hormonreceptor* kompleks, som bevæger sig ind i cellens kerne, hvor det kan stimulere transskription* af bestemte gener, som er med til at skabe respons i kroppen (Campbell, et al., 2008) (Witorsch, 2002). Figur 3: Steroidet kolesterol og kønshormonerne testosteron og estradiol. 12

14 Hormonel regulering af reproduktion involverer ikke kun gonaderne, men også et kompliceret samspil mellem hjernen og hypofysen i såkaldte feedback loops*, der hjælper til at opretholde hormonbalancen. Eksempelvis til regulering af kvindens menstruationscyklus, hvor hypofysen bl.a. producerer follikelstimulerende hormon (FSH), der får kvindens ovarier til at producere østrogen. Østrogenet virker som et feedbacksignal* til hypofysen, der kan være både fremmende eller hæmmende på produktionen af FSH, afhængig af om mængden af østrogen er tilstrækkelig (Witorsch, 2002). Kemikalier kan have hormonforstyrrende virkninger på flere forskellige måder, da den endokrine signalering er et indviklet system, med flere forskellige sammenhængende mekanismer. Hormonsignalering er en måde for kroppen, at regulere en række af sine egne processer via kemisk signalering. Når dennes balance forstyrres, kan det have en kompleks serie af effekter i kroppen. Hormonforstyrrende stoffer kan derved sætte flere af kroppens processer ud af balance, bl.a. metabolisme, celledeling og seksualdrift, hvilket kan have alvorlige konsekvenser, som hhv. diabetes, cancer og skader på reproduktionsevnen (Diamanti- Kandarakis, et al., 2009) (DeBoer, 2010). Fordi kønshormoners effekter, som sagt, regulerer cellers vækst og differention, menes de også at være involveret i udviklingen af cancer i bestemte vævstyper, f.eks. bryst og prostata (Campbell, et al., 2008) (Witorsch, 2002) (Welshons, et al., 2003). Da hormonerne regulerer både celledifferention og vækst i fosterstadiet, er der kritiske tidspunkter i fosterudviklingen, hvor blot små mængder hormonforstyrrende stoffer kan forsage forstyrrelser på kroppens udvikling (Welshons, et al., 2003). Måden hvorpå et stof kan virke hormonforstyrrende, kan også variere. Et kemikalie kan virke direkte på receptorerne for hormoner, så de efterligner eller modvirker effekten af det naturlige hormon (Witorsch, 2002) (Welshons, et al., 2003). Hormonbalancen kan også blive forstyrret, hvis et kemikalie påvirker sekretionen* af hormoner, eller forstyrrer feedbackmekanismerne, der holder mængden af hormoner i balance, eller påvirker raten, hvorved et hormon nedbrydes i kroppen (Witorsch, 2002). Nogle fremmedstoffer kan virke hormonforstyrrende ved at binde sig på de østrogene receptorer i kroppen, som så fejlagtigt aktiveres (Welshons, et al., 2003). Sådanne stoffer bliver kaldt for xenoøstrogen (xeno = fremmed, på græsk). Det er i adskillige forsøg blevet vist, at flere hormonforstyrrende kemikalier kan give et østrogenlignende respons i kroppen, selvom de ikke har steroid-strukturen som estradiol (Witorsch, 2002). Dette kan forstyrre balancen mellem mandligt og kvindeligt kønshormon, som er relateret til flere forskellige problemer, bl.a. misdannelser af fostres kønsorganer, for tidlig pubertet hos piger og forringet sædkvalitet hos mænd. 13

15 Bisphenol A I dette afsnit vil vi gennemgå BPA s kemiske struktur, produktion og anvendelsesområder. Vi kommer også ind på forskningen i BPA s hormonforstyrrende virkninger og hvordan mennesker bliver eksponeres for det. Til slut er en kort gennemgang af fænomenet synergieffekt, og om det kan have betydning for BPA s risikovurdering. BPA s fulde IUPAC navn er 4,4'-dihydroxy-2,2-diphenylpropane. BPA er et organisk molekyle bestående af to phenol-grupper forbundet af et carbon atom, hvortil der også er bundet to methyl-grupper, som set på Figur 1 i indledningen (Tüfecki, 2010). BPA har en lang række anvendelsesmuligheder som kemikalie i industrien, og bruges til plastproduktion og som ingrediens i epoxylakker, der bl.a. bruges til at dække indersiden af dåser indeholdende drikke- og fødevarer for at beskytte mod korrosion (Diamanti-Kandarakis, et al., 2009) (Bondesson, et al., 2009) (vom Saal, et al., 2007). I 2006 alene blev den årlige produktion af BPA estimeret til 4 milliarder kg. (DeBoer, 2010). BPA dannes via en kondensationsreaktion* mellem acetone og phenol (DeBoer, 2010). Plast af BPA laves gennem en reaktion med BPA og phosgener*, for at danne polycarbonat polymerer. Plastik produceret med BPA har adskillige brugbare egenskaber, som lav vægt, holdbarhed og blødhed, der gør at plastikken ikke splintrer. Der findes alternativer til BPA, men disse er ikke altid lige så velegnede eller økonomisk rentable (DeBoer, 2010). BPA s hormonforstyrrende effekter Nyere forsøg med BPA i lave doser på laboratoriedyr har sat stoffet i forbindelse med udvikling af forskellige lidelser relateret til dets hormonforstyrrende effekt, heriblandt: Misdannelser på mandlige kønsorganer, øget risiko for bryst- og prostatakræft, tidlig overgang til puberteten for piger, reduceret sædkvalitet, samt vægtproblemer og diabetes (DeBoer, 2010) (Diamanti-Kandarakis, et al., 2009) (Bondesson, et al., 2009) (Hansen, et al., 2010) (vom Saal, et al., 2007). Det er blevet vist, at BPA kan binde sig til en muteret udgave af androgenreceptorproteinet, der er fundet i visse prostata-kræftsvulster, hvilket virker fremmende på cancercellernes vækst selv ved meget små doser af BPA (Wetherill, et al., 2002). BPA er desuden mistænkt for at have en neurotoksisk effekt, der kan være relateret til lidelsen Attention Deficit Hyperactivity Disorder*(ADHD). Forsøg med BPA på rotter i fosterstadiet medførte, at rotterne senere i opvæksten udviste ADHD lignende symptomer, og man overvejer, om BPA kan have lignende effekter hos mennesker (DeBoer, 2010). Andre forsøg viser, at BPA s hormonforstyrrende effekter også kan påvirke hjernens udvikling ved at virke som hormonreceptorantagonist*, altså hæmmende, på receptorerne for skjoldbruskkirtelhormoner i hjernen (Zoeller, et al., 2005). Denne effekt menes også, at hænge sammen med udviklingen af ADHD hos både mennesker og rotter (Diamanti-Kandarakis, et al., 2009). 14

16 BPA s virkning som xenoøstrogen menes at kunne skyldes en delvis strukturel lighed med estradiol. BPA har ligesom estradiol en hydroxy-gruppe i hver ende, og tilnærmelsesvis samme afstand mellem disse hydroxygrupper, som gør at det kan bindes til østrogen/estradiolreceptorer og aktivere disse, se Figur 4 (Vandenberg, et al., 2009) (Bondesson, et al., 2009). Samme lighed ses også hos diethylstilbestrol (DES), der historisk har været anvendt medicinsk som et stærkt syntetisk østrogen, men viste sig at medføre skader grundet dets stærke hormonforstyrrende virkning (DeBoer, 2010). Men da stofferne ikke er helt ens, passer BPA ikke ligeså godt i receptoren som estradiol, hvilket kan betyde en mindsket effekt af BPA. Forsøg har også vist at estradiolreceptorer har omtrent gange svagere affinitet* for BPA end for naturligt estradiol (Kuiper, et al., 1998). Til gengæld betyder den anderledes struktur for BPA, at estradiolreceptorer ikke bliver aktiveret helt korrekt som med estradiol, hvilket kan medføre andre, uforudsigelige effekter (Vandenberg, et al., 2009).. Figur 4: Strukturelle ligheder mellem Bisphenol A (venstre), diethylstilbestrol (midt) og Estradiol (højre). Kilde: Egen tegning Menneskers eksponering for Bisphenol A At mennesker potentielt kan blive eksponeret for BPA s hormonforstyrrende virkning blev der først vakt opmærksomhed om i 1993, da Krishnan et al. (1993) undersøgte om en bestemt gærart producerede østrogener, men i stedet sporede BPA, som viste sig at være sivet ud fra plasticflaskerne brugt i forsøget. Der er mange måder, hvorpå man kan blive udsat for BPA. Bl.a. ved indtagelse af mad- og drikkevarer fra BPAholdig emballage, gennem drikkevand, eller indånding af støv med BPA-rester (Vandenberg, et al., 2009) (Bondesson, et al., 2009). BPA kan frigøres fra fødevareemballage og plastikprodukter, både som rester af frit BPA i produktet fra produktionen, eller når esterbindinger i BPA-polymeren brydes, så rent BPA igen dannes (Vandenberg, et al., 2009) (Welshons, et al., 2006). Hastigheden af denne hydrolysereaktion* bliver katalyseret af varme samt høje og lave ph-værdier (vom Saal, et al., 2005). Nye studier har vist, at BPA også kan optages gennem huden ved berøring af papir, der indeholder BPA, som f.eks. termisk printerpapir fra kvitteringer (Biedermann, et al., 2010) (Zalko, et al., 2010). Biedermann, et al. (2010) har vist, at omkring 1 µg BPA kan smitte af på fingrene ved at holde blot fem sekunder på termisk printerpapir, og betydeligt mere med våd eller fedtet hud. Samme forsøg konkluderer dog ikke, om BPA er i stand til også at trænge gennem huden og ind i blodbanen. Zalko, et al. (2010) har derimod for nylig vist, at 15

17 BPA kan absorberes gennem huden og vurderer, at direkte kontakt med huden kan være en væsentlig kilde til menneskers udsættelse for BPA. I kroppen bliver BPA hovedsageligt metaboliseret til Bisphenol A-Glucoronid* (BPA-G) se Figur 5. Dette sker gennem nogle af kroppens naturlige afgiftningsprocesser, hvor enzymet glucuronosyltransferase katalyserer påsættelsen af en et glucoronid-konjugat til BPA. BPA-G er stærkt vandopløselig, grundet glucoronid-konjugatets mange hydrofile grupper, og kan derfor bedre udskilles af nyrerne gennem urinen, end BPA (DeBoer, 2010). Ved oral indtagelse af 5mg BPA, blev det målt til, at være udskilt igen af kroppen indenfor 24 timer (Vandenberg, et al., 2009). Målinger af koncentrationen af BPA i menneskers urin har dog vist en højere koncentration af BPA i børn og unge, end i voksne mennesker (DeBoer, 2010) (Diamanti- Kandarakis, et al., 2009). Forsøg med rotter har også indikeret, at der kan ske en potentiel ophobning af BPA i fostre, da de ikke kan nedbryde BPA så effektivt som voksne (Vandenberg, et al., 2009) (Bondesson, et al., 2009) (Hansen, et al., 2010). Figur 5: Bisphenol A Glucoronid. Kilde: (DeBoer, 2010) Selvom BPA omdannes hurtigt i kroppen, omtaler DeBoer (2010) også muligheden for, at andre enzymer kan omdanne BPA-G tilbage til BPA, som set i forsøg med rotter. Både rent BPA og metabolitten BPA-G er også blevet sporet i menneskers urin (Vandenberg, et al., 2009). Omfanget og konsekvenserne af dette vides ikke, men det kan tænkes, at BPA ikke bliver fjernet så effektivt fra kroppen som hidtil antaget (DeBoer, 2010). Synergieffekter Både mennesker og organismer i naturen eksponeres sjældent kun for et fremmed kemikalie af gangen, men i stedet flere kemikalier, enten fra flere forskellige kilder, eller som en blanding af kemikalier i et enkelt produkt. Herved er der en risiko for, at der kan opstå en såkaldt synergieffekt. Dette betyder, at flere kemikalier interagerer med hinanden og kroppens processer på sådan en måde, at den samlede skadelige effekt på organismen bliver større end summen af de enkelte stoffers virkning (Welshons, et al., 2003) (Bondesson, et al., 2009). At undersøge og bekræfte synergieffekter mellem stoffer er en yderst kompliceret proces i forhold til at undersøge enkelte stoffers virkning, grundet de utroligt mange blandingsmuligheder og forskellige koncentrationer mulige (Silva, et al., 2002) (Kortenkamp, et al., 2009). Selvom der ikke er klare beviser, men kun indicier på, at BPA kan indgå i synergieffekter med andre kemikalier, er det en potentiel 16

18 risiko, da BPA indgår i mange forskellige materialer og derved har mulighed for at interagere med mange andre fremmedstoffer (Welshons, et al., 2003). Ved toksikologiske tests af kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer og deres effekter, udføres forsøg typisk kun på et enkelt kemikalie af gangen, og der tages derfor ikke højde for eventuelle synergieffekter (Welshons, et al., 2003) (Bondesson, et al., 2009). Der findes metoder som skal muliggøre beregningen af synergieffekter, der, hvis koncentrationer af de enkelte komponenter og effekten af disse kendes, kan estimere den samlede effekt. Forsøg viser dog, at denne metode tit underestimerer effekten ved forsøg med xenoøstrogener, heriblandt BPA (Silva, et al., 2002). Der er set skadelige effekter ved forsøg med xenoøstrogener under NOAEL og NOEC (No Observed Effect Concentration) værdierne, og disse tilskrives synergieffekter (Kortenkamp, et al., 2009) (Silva, et al., 2002). Miljøministeriet bekendtgjorde i 2009, at det er uhensigtsmæssigt ikke at undersøge mulige synergieffekter, og at enhver metode der kan hjælpe til at bestemme disse, er bedre end kun at se på hvert kemikalie hver for sig (Kortenkamp, et al., 2009). På trods af, at flere forsøg viser synergieffekter med BPA (Bondesson, et al., 2009) (Silva, et al., 2002) (Hansen, et al., 2010), er forsøgene problematiseret af udvælgelsen af kemikalier. Udvælgelsen bliver ofte kun relevant for et konkret produkt indeholdende BPA, og forsøget skal derfor gentages for hvert specifikt produkt indeholdende forskellige komponenter, hvilke kan blive en langstrakt og tilnærmelsesvis uendelig proces (Bucher, et al., 1998)(Kortenkamp, et al., 2009) (Carpenter, et al., 2002). Derudover er det svært at sammenholde en forsøgsopstilling med de biologiske forhold der finder sted i virkeligheden, og herved bestemme de koncentrationer som biologiske systemer og mennesker reelt set udsættes for (Bucher, et al., 1998). Det er derfor også nemt at kritisere forsøg der påviser en mulig synergieffekt og eventuelt helt fraskrive resultaternes betydning. Opsummeret er BPA i flere undersøgelser påvist som værende svagt hormonforstyrrende og virker altså som et xenoøstrogen i kroppen. I hvilke doser den største effekt ses, og farerne ved lang tids eksponering, er der strid om. De fleste mennesker kan ikke undgå, at blive eksponeret for mindre mængder BPA, fra flere forskellige kilder i dagligdagen, både gennem berøring samt indtagelse af fødevare der har været i kontakt med BPA. Det menes at BPA nedbrydes relativt hurtigt i voksne individer, mens børn og især fostre ikke kan nedbryde det lige så effektivt, og er derfor potentielt mere udsatte. I de kommende afsnit vil vi arbejde med kontroverserne om BPA, og hvorfor omfanget af BPA s toksicitet, er så omstridt. For at belyse dette kommer vi ind på to forskellige metoder for at få forskning evalueret, udgivet og sat i anvendelse; peer review og GLP. Disse kvalitetssikrings metoder bygger på de generelle måder, hvorved toksiske stoffer testes. Derfor vil vi først beskrive hvordan toksiske test udføres og hvilke problematikker der kan opstå ved testning af BPA. 17

19 Toksiske tests I dette afsnit redegøres der for, hvordan hormonforstyrrende stoffer testes i forhold til forsøg med andre toksiske stoffer, samt hvilke problemstillinger dette kan skabe. Konventionel dosis-respons tilgang Toksiske stoffers giftighed bedømmes ud fra forholdet mellem koncentration af kemikaliet, som organismen udsættes for, og eksponeringens varighed. Hvorvidt stoffet så vurderes til at være giftigt, afhænger af effekten på organismen, responset, i forhold til koncentrationen af stof dvs. koncentration-respons forholdet. Denne metode underbygges af forventningen om, at alle kemikalier i høj nok koncentration vil være skadelige, og at responset vil stige med koncentrationen, så der derfor kan sættes en grænseværdi (Rand, et al., 1985). Forholdet mellem koncentration og respons er afhængigt af den enkelte organisme, da virkninger af kemikalier kan være specifikke helt ned til molekyleniveau. Der skelnes derfor mellem arter. Visse organismer reagerer endda forskelligt på den samme koncentration af bestemte kemikalier indenfor samme art. Ved forsøg tages der dog ikke højde for dette, da variationer indenfor samme art typisk er relativt små. Koncentration-respons relationen definerer altså et respons, til en bestemt koncentration af et bestemt kemikalie, for en bestemt art. Det beskrevne koncentration-respons forhold bruges for kemikalier i naturen, hvor kemikaliet forefindes i omgivelserne, såsom vandmiljøer. Her kender man ikke den konkrete dosis i testorganismen, men kun koncentrationen af kemikaliet i miljøet. Hvis et stofs toksiske egenskaber i forhold til mennesker ønskes bestemt, bruger man i stedet dosis-respons forholdet. Man bestemmer dosis-respons forholdet ved at måle den præcise dosis af kemikaliet, som en testorganisme eksponeres for, og måle det pågældende respons heraf. Man kan herved sammenholde den dosis der er givet, med det respons der fås ved forsøget, og herudfra se ved hvilken dosis det søgte respons forekommer (Rand, et al., 1985). Koncentration-respons og dosis-respons forholdet modelleres på samme vis, da de statistisk set ikke er forskellige (OECD, 2003). Den valgte model afhænger af, hvor mange og hvilke parametre datasættet anvender, og selvom det selvfølgelig er muligt, at bruge den forkerte regression til at modellere efter og herved få forkerte værdier, sker det sjældent, da data i toksikologi bruges til at bestemme modellen (OECD, 2003). Grafisk afbilledes disse modeller oftest som en såkaldt sigmoid kurve, se understående Figur 6. Den generelle antagelse af dette forhold er, at der ved højere koncentrationer sker et større respons (Rand, et al., 1985) (DeBoer, 2010).Kurven i Figur 6 giver udtryk for denne antagelse, og viser dosis-respons forløb som danner den sigmoide form. 18

20 Figur 6. Sigmoid kurve der viser den typisk kurve som dannes af forholdet mellem koncentrationen af testkemikaliet og responset. Kilde: Egen tegning med inspiration af Rand, et al. (1985) og Welshons, et al. (2003). Sigmoid kurven er en dosis-respons kurve, hvis form er lavet ud fra måledate fra empiriske forsøg. Kurvens form er fået ved at plotte data fra toksiske test, med logaritmen til det pågældende kemikalies koncentration langs x-aksen, og andelen af forsøgsgruppen der udviser det søgte respons går fra % langs y-aksen. Der vil altid være en vis variation i respons indenfor tests med samme koncentration, da hvert individ i en population har sin egen tolerancegrænse overfor det pågældende kemikalie. Eksempelvis, hvis responset man undersøgte var dødeligheden, mortaliteten, ville det plottede respons være procentdelen af forsøgsgruppen, der er døde ved hver testet koncentration. Fordelingen af respons i forsøgsgruppen kaldes tolerancefordelingen. Kurvens hældning ved 50 % effekt, er en indikator for tolerancefordelingen, altså variationen i individuelle respons til kemikaliet. Hvis der er en lav tolerancefordeling, vil kurven have en stejl hældning, mens kurven vil have en tilsvarende lav hældning ved en høj tolerancefordeling (Greim, et al., 2008). Hvis en test viser et måleligt respons, selv ved en den lavest prøvede dosis, er det selvfølgelig ikke muligt at fastsætte NOAEL ud fra forsøget (Greim, et al., 2008). Biologiske testsystemer afhænger ikke kun af dosen af et kemikalie, men også af, hvor længe organismen er eksponeret. Individuelle toksiske tests tager dog kun højde for én eksponering for stoffet, og derfor modelleres dosis-respons kurver ofte på baggrund af antagelsen om, at en organisme kun udsættes for et kemikalie i en bestemt periode, og ikke over gentagende gange (OECD, 2003). Rand og Petrocelli (1985) fastslår at det er vigtigt, at denne parameter tages i betragtning når dosis-respons kurver modelleres. OECD (2003) foreslår dog at man, i tilfælde hvor man gerne vil observere effekten ved gentagne eksponeringer, kan man modellere responset i forhold til både dosis og også eksponeringsvarigheden. 19

21 Dosis-respons og koncentration-respons forholdene modelleres for at kunne estimere forskellige parametre ud fra den fundne graf (OECD, 2003). F.eks. median Lethal Concentration (LC50) som henviser til, hvornår halvdelen af en forsøgsgruppe er døde, i forhold til den specifikke længde af eksponering, eller median Effective Concentration (EC50), som er et mål for, ved hvilken koncentration af kemikalie halvdelen af forsøgsgruppen udviser et bestemt respons, over en bestem tidsperiode (Rand, et al., 1985). LC50 kan eksempelvis findes ud fra koncentrations-respons kurvens y-akse, hvis det pågældende respons, man måler i forsøget, er dødelighed (Rand, et al., 1985). LC50 og EC50 er nogle faktorer, der bruges ved vurdering af kemikaliers giftighed og til at fastsætte grænseværdier. I toksiske tests kan LC50 og EC50 bruges som endpoints, endepunkter, dvs. det, eller de, mål, testen er opstillet for at undersøge. Ved en EC50 test kan man undersøge forskellige faktorer som det pågældende respons, f.eks. nedsat forplantningsevne eller respiration, mens der ved en LC50 test udelukkende testes for mortaliteten. Testens forudbestemte endpoints skaber derved rammerne for forsøgets udførelse. Endpoints kan være andet end blot forskellige respons, eksempelvis en specifik tidsperiode, som så bestemmer slutpunktet for forsøget (OECD, 2003). Med endpoints søges efter specifikke faktorer, og derved kan resultater fra et forsøg potentielt sammenlignes med andre forsøg der har samme endpoints (Hunt, et al., 2009). Kemikalier testes både for akutte og kroniske effekter. Ved den akutte effekt udsættes forsøgsorganismen kun en enkelt gang for kemikaliet, eller flere gange over kort tid, såsom timer eller dage. I denne type forsøg prøver man at efterligne pulseksponeringer, svarende til f.eks. en kortvarig forurening af drikkevand eller indtagelse af enkelte fødevarer med kemikalier. Herved observeres både den øjeblikkelige effekt, men det er også muligt at undersøge om der opstår forsinkede effekter på et senere tidspunkt. Ved kroniske tests forsøger man at efterligne længerevarende eksponeringer, som det eksempelvis kan ses ved forurenede indemiljøer, hvor personer opholder sig mange timer om dagen gennem længere tid. Her udsættes organismen for kemikaliet i en længere periode som kan vare over uger, måneder eller i nogle tilfælde år. Dette sker ofte i lavere doser eller over flere generationer med dyreforsøg. Kroniske tests er mere krævende, da der er tale om lange tidsperioder, som medfører større mængder data og arbejdsindsats under forsøgsudførslen, men det er til gengæld både muligt at observere de akutte effekter, samt de effekter der forekommer over længere tid (Rand, et al., 1985). Forsøg viser, at menneskers eksponering for BPA er mere eller mindre konstant, da vi næsten hver dag er i kontakt med produkter indeholdende BPA. Dette er problematisk, da der ifølge vom Saal, et al. (2007), ikke er lavet nogen low-dose studier af typen med konstant eksponering med mængder af BPA, under den fastsatte grænse på 50 μg/kg kropsvægt/dag, over længere tid og effekterne heraf, kendes derfor ikke. 20

22 Low-dose studier Ved low-dose studier bruges der en dosis, som er betydeligt lavere, end de niveauer som toksikologiske studier normalt anvender (Welshons, et al., 2003) (vom Saal, et al., 2007). Forsøg med hormonforstyrrende stoffer har vist, at der ved meget lav dosis kan forekomme et helt uventet respons (DeBoer, 2010). Hormonforstyrrende stoffers dosis-respons kurve ser ofte anderledes ud, da de ikke følger den generelle formodning om, at responset vil blive større med stigende dosis (Welshons, et al., 2003) (vom Saal, et al., 2007). Her sker der et respons når systemet er udsat for en lille eksponering, som det forsøger at justere til, men når eksponeringen fjernes kan en effekt også opstå, da systemet efterfølgende overkompenserer. Altså vil der ikke være noget tydeligt respons, mens organismen udsættes for kemikaliet ved en lav dosis, men når eksponeringen ophører vil der opstå et respons. Et low-dose responsforløb ses ved, at kemikaliet fremkalder en stimulus ved en lav dosis, men virke omvendt hæmmende i højere doser, således at der ikke sker noget tydeligt respons ved en stor eksponering (DeBoer, 2010). Dette sker fordi hormonforstyrrende stoffer skal binde sig til cellulære receptorer for at skabe et respons i kroppen. Der er kun en vis mængde receptorer til stede, og hvis dosen er så høj at samtlige af disse er mættet med stoffet, vil det hormonforstyrrende stof ikke kunne skabe et yderligere respons (Welshons, et al., 2003). Når der er tale om hormonlignende stoffers reaktion med hormonreceptorer ses der, som nævnt, ofte en modsat respons ved høje og lave doser i forhold til andre toksiske stoffer (Welshons, et al., 2003). Dette skyldes til dels, at hormonsystemet er indrettet således, at et hormon eller hormonlignende stof kan virke både fremmende og undertrykke på sin egen receptor og herved påvirke cellens følsomhed overfor hormonet eller det hormonlignende stof (DeBoer, 2010). Ved disse low-dose respons kurver dannes en hormesis kurve*, som udgør en omvendt U-form, se Figur 7. At grafen først stiger og herefter aftager som dosis øges, modsiger den klassiske fremstilling af toksiske stoffers virkning, hvor respons forholder sig stigende med dosis (Welshons, et al., 2003) (vom Saal, et al., 2007). Første del af grafen har dog samme form som en konventionel dosis-respons kurve, men ved overkompensering vil kurven aftage og herved ændre form til det omvendte U. 21

23 Figur 7. Hormesis kurve som viser en dosis-respons kurve, hvor en lav dosis medfører et respons, mens en højere dosis hæmmer. Kilde: egen tegning med inspiration fra Welshons, et al. (2003). Low-dose studier er mere besværlige at udføre, fordi det fremkaldte respons er let at overse i konventionelle toksiske tests, da de relevante doser ofte er så små, at der tit måles på for høje doser eller udstyret ikke kan måle så lille et respons. Low-dose studier bruges derfor ikke i lige så høj grad som den standard toksiske tests (DeBoer, 2010) (Welshons, et al., 2003) (vom Saal, et al., 2007). Hvis hormonforstyrrende stoffer testes på samme vis som andre toksiske stoffer, efter det normale dosis-respons forløb, vil et potentielt low-dose respons tit ikke opfanges, da der søges efter respons ved for høj dosis til, at disse overhovedet kan spores. Selve modelleringen af datasættet har også betydning for, at der kan ske en fejlfortolkning. Hvis data modelleres efter de klassiske toksiske tests, hvor responset ses i forhold til logaritmen til koncentrationen, vil der forekomme en afbildning af datasættet som vil danne en sigmoid form, som set ved konventionelle dosisrespons kurver. I de toksiske tests af hormonforstyrrende stoffer vil dataene ikke kunne udtrykke det korrekte respons ved en sigmoid kurve hvor logaritmen bruges, men i stedet ved hormesis kurven som viser sammenhæng mellem responset og den direkte dosis. Derfor vil en modellering af data fra low-dose studier til en sigmoid kurve ikke sige noget om den reelle effekt. De to forskellige kurver er afbilledet sammen i Figur 8, for at give et indtryk af, hvor forskellige de er og herved hvilke konsekvenser det kan få, at modellere data forkert. I risikovurdering vil brug af sådan en modellering betyde, at grænseværdierne fejlbestemmes, da den grafiske fremstilling ikke viser de korrekte udsving, og responset vil blive underestimeret (Welshons, et al., 2003). 22

24 Figur 8. Den sigmoide kurve og hormesis kurven afbilledet sammen, for at give et indtryk af hvor forskellige de er og herved hvilke konsekvenser det kan få at modellere data forkert. Kilde: Egen tegning Welshons, et al. (2003) foreslår at beregninger af respons for hormonforstyrrende stoffer, kan gøres ved, at måle mængden af receptorer, der er bundet til hormoner eller hormonforstyrrende stoffer, såsom xenoøstrogener. Modsat andre toksiske kemikalier, er det nødvendigt ved dosis-respons forhold for hormonforstyrrende stoffer, at tage højde for den mængde østrogen, der allerede er til stede i dyr og mennesker. Dette skyldes, at mængden af østrogen i nogle målemetoder vil blive registreret, som værende det toksiske stof, da responser fra hormonforstyrrende stoffer skabes ved bindinger til samme receptorer i organismen. Der bør derfor bruges målemetoder, hvor det er muligt at skelne mellem det hormonforstyrrende stofs effekter og de effekter, der kommer fra det naturlige indhold af hormoner i kroppen. Welshons, et al. (2003) argumenterer for, at det er nødvendigt at tage højde for flere former for studier end blot de traditionelle toksicitetstests, for at beskrive hormonforstyrrende stoffers toksicitet og undgå fejl, grundet de komplicerede processer der bliver påvirket i kroppen Specifikt skal dosen af BPA tillægges det allerede eksisterende niveau af estradiol. Dette er dog kun forudsat, at BPA og estradiol reagerer med samme affinitet for estradiolreceptoren. Men forsøg på MCF-7- cellekultur, der er kvindeligt tumorbrystvæv med fungerende østrogenreceptorer, har vist, at estradiolreceptoren har en ca gange lavere affinitet for BPA end naturligt estradiol (Welshons, et al., 2003) (Kuiper, et al., 1998). Desuden involverer hormonsystemet så komplekst et system, at der potentielt kan være størrer variationer i affiniteten for BPA og hvilken effekt det forsager, ikke blot i forskellige 23

25 organismer, men også i forskellige vævstyper og forskellige aldersgrupper. For at opnå et præcist og entydigt studie af BPA s toksicitet, er dette alt sammen faktorer man bør at tage højde for (Welshons, et al., 2003). BPA, som hormonforstyrrende stof, er kendetegnet ved et low-dose respons og herved også de problematikker der følger med. Herunder er det muligt, at de toksiske tests, der foretages på stoffet, ikke er designet til et low-dose respons, og herved kan responset blive overset. Det vil herved skabe problemer i forhold til vurdering af sikkerhed, bestemmelse af grænseværdier, samt kroniske konsekvenser og eksponeringer i perioder hvor udviklingen er følsom (Welshons, et al., 2003). Når toksiske tests udføres, skal disse kvalitetssikres for, at resultaterne kan valideres. Dette kan gøres på flere måder, og den valgte procedure har betydning for hvordan forsøget udføres. Derfor kan dette have konsekvenser for, hvilke konklusioner der drages på baggrund af de forskellige forsøg. 24

26 Kvalitetskontrol Dette afsnit skal give et indblik i, hvordan forskning kvalitetssikres gennem de to procedurer, GLP og peer review. Vi gennemgår disse procedurer grundigt, hvordan de anvendes og hvad de betyder for den forskning, der benytter sig af dem. Gennemgangen danner grundlag for en senere diskussion af, hvilke fordele og ulemper, der er ved hhv. GLP og peer review, og hvorfor der er kontroverser mellem tilhængerne af de to. Good Laboratory Practice (GLP) GLP er en række principper for laboratorieundersøgelser, der skal sikre kvalitet, konsistens, dokumentation og pålidelighed af resultaterne. GLP blev udviklet i 1978, da flere skandaler om snyd med forskningsresultater blev afsløret (Myers, et al., 2009). For at forhindre snyd, blev GLP udviklet af FDA, og GLP principperne bruges bl.a. i forsøg, hvor kemikaliers toksiske effekter ønskes bestemt. Undersøgelser, der benytter sig af GLP principperne, bliver tilsynsført af myndighederne, der kontrollerer, at undersøgelserne overholder principperne (Tyl, 2009). GLP principperne kan variere fra land til land, men oftest bruges dem, der er opstillet af Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD), da disse er internationalt diskuteret og vedtaget (Seiler, 2001). De guidelines som FDA opstiller for GLP, udelukker totalt dets brug til kliniske forsøg* og anvendelse af mennesker eller andet humant materiale, mens de GLP principper, der er beskrevet af OECD, bare beskriver de gyldige forsøg som non-kliniske forsøg, uden at kommentere brugen af disse forsøg yderligere. Ved test af farmaceutiske kemikalier bruges menneskeligt materiale, og her er opstillet andre retningslinjer under navnet Principles of Good Clinical Practice (GCP). GCP bruges i kliniske forsøg, når nye typer medicin testes. GCP undersøgelser kan, ligesom GLP, anvendes i lovgivningssammenhænge, men den protokol som GCP opstiller, som skal anvendes ved kliniske forsøg, er ikke så udførligt beskrevet som GLP (Seiler, 2001). Ved vurdering af kemikalier, og specifikt når der hersker tvivl omkring udfaldet af en given test, er det nødvendigt at have en internationalt anerkendt standard, der sikrer, at de forskellige forsøg er udført korrekt. GLP principperne er til for at sikre, at forsøgene er udført efter vedtagne standarder, og kan efterprøves. Herved kan resultaterne bruges til at fastsætte grænseværdier, og lovgives på baggrund af. GLP princippernes primære formål, er ikke at opsætte regler for præcision af målinger og data. Det vigtigste formål er derimod i højere grad, at sikre en proper administrativ dokumentationsproces (Seiler, 2001). GLP registreringsprincipper Grundtanken i GLP principperne er, at alle dele af et givent forsøg registreres, og derved vil undersøgelser kunne verificeres uden, at en egentlig efterprøvning finder sted. Dette er at foretrække, da efterprøvninger af 25

27 forsøg kan være både tidskrævende og dyre. GLP principperne kræver derfor registrering af alle dele af forsøget ned til mindste detalje, sådan at forsøget kan efterprøves af en tredje part til hver en tid (Seiler, 2001). GLP forsøg er derfor meget veldokumenterede, og har en høj grad af troværdighed. Hvis et forsøg skal følge GLP principperne, er der protokoller der skal følges indenfor alle dele af forsøget, herunder: Testkemikalier; hvordan disse håndteres, opbevares, karakteriseres og hvilke opløsningsmidler der bruges (Rand, et al., 1985). Test af faciliteterne; hvordan forsøgsdyrene håndteres og forsøgslokalernes tilstand (OECD, 1997) (Rand, et al., 1985) (Myers, et al., 2009) (Tyl, 2009). Laboratorieforsøgene; hvilke standardforsøg der udføres, hvordan forsøgsdyrene behandles (OECD, 1997) (Rand, et al., 1985) (Myers, et al., 2009), plan over forsøget, hvordan det skal foregå og forsøgsopstillingen (OECD, 1997) (Tyl, 2009). Data; hvordan data er indsamlet, håndteret, opbevaret og brugt i den endelige rapport (OECD, 1997) (Myers, et al., 2009) (Tyl, 2009). Er nogle data udeladt og hvorfor (Rand, et al., 1985). Forsøgsudstyret; kun godkendt udstyr, og tjek af vedligeholdelsen (Rand, et al., 1985) (Myers, et al., 2009) (Tyl, 2009). Personaleforhold; deres kvalifikationer og ansvar (Myers, et al., 2009) (Rand, et al., 1985). Ved brug af GLP principperne er det, som nævnt, vigtigt, at et givet forsøg og dets resultater kan eftervises (Tyl, 2009). Registrering er derfor en essentiel del af metoden. Når et givent stof testes for forskellige egenskaber, er det forskelligt hvad der ønskes registreret. Ved forsøg hvor der efterstræbes viden om et stofs effekt på reproduktion og udvikling, er det nødvendigt at registrere og undersøge et langt forløb af hændelser, potentielt over flere generationer. Det er derfor vigtigt, at optegne følgende under forsøg med dyr, såsom mus og rotter (USEPA, 1999) (Myers, et al., 2009) (Tyl, 2009): Datoer for de indtagne doser, dato for parring og dato for fødsel. Drægtighedsperioden. Antallet af afkom pr. kuld. Overlevelsesraten og tilstand for moderen og ungerne i forskellige intervaller. Moderens mælkeproduktion. Observerede abnormiteter hos ungerne i deres fysiske tilstand og skelettet. Fertiliteten hos de forskellige generationer. GLP som lovgivende element Brugen af GLP overvåges af statslige instanser, og de kan diskvalificere forsøg eller få forsøgene gentaget 26

28 for at sikre, at kvaliteten opretholdes (Tyl, 2009). GLP principperne er universelle og kan i princippet benyttes af alle. Resultater fra GLP baserede undersøgelser skal indsendes til og vurderes af offentlige myndigheder. Disse resultater bliver, som vi beskriver nedenfor, ofte brugt til at regulere brugen af kemikalier og produkter med kemikalier (Rand, et al., 1985). I USA kan der i dag ikke tages lovgivende beslutninger på baggrund af forskning, hvis denne ikke er udført i overensstemmelse med GLP (DeBoer, 2010). Dette betyder, at lovgivningen i USA ikke tager højde for en lang række undersøgelser, der ikke overholder GLP (DeBoer, 2010). Når BPA (og andre kemikalier) risikovurderes i EU, vurderer myndighederne den samlede viden inden for emnet. I disse vurderinger analyserer myndighederne efter såkaldt weight of evidence for og imod, hvilket vil sige, at nogle undersøgelsers resultater tæller mere end andres i den samlede vurdering (EFSA, 2010). Her vejer GLP baserede undersøgelser som regel meget tungere end andre forsøg, da disse er store, veldokumenterede og har benyttet et stort antal forsøgsdyr (Becker, et al., 2009). Peer review Betegnelsen peer review kan bruges om flere ting, hvor det at gennemlæse en bog, eller sågar en evaluering af et GLP baseret studie kan være peer review. Det er derfor vigtigt at gøre klart, at der i dette afsnit fokuseres på peer review som den specifikke kvalitetssikringsproces, der bruges ved optagelse af artikler i videnskabelige tidsskrifter. Formålet med peer review er, at skabe en slags overordnet standard indenfor publicerede artikler, der bl.a. skal sikre, at forsøg fremstår så klart og udførligt som muligt (Day, et al., 2006). Forfatteren skal oplyse nok til, at andre kan bruge resultaterne og efterprøve forsøget. Den publicerede artikel skal dog holdes så simpel og præcis som muligt, da det er grundtanken udelukkende at formidle ny viden (Day, et al., 2006). Konceptet bygger på, at forskere følger de samme etiske regler, såsom kun at publicere ny viden og ikke repetere gamle opdagelser, eller stjæle andres viden ved at anvende og kilder og citater korrekt, samt behandle forsøgsdyr og mennesker etisk korrekt (Day, et al., 2006). Forskere der gør brug af peer review processen arbejder typisk på, eller har tilknytning til, universiteter (Hames, 2007). Når forskere offentliggør resultater, er de generelt nødt til at følge princippet publish or perish publicer eller bliv tilintetgjort (Hames, 2007). At publicere er livsnødvendigt for en forskers karriere, da man er afhængig af, at få accept fra omverden og derved også sin arbejdsgiver, hvilket i sidste ende kan føre til flere forskningsmidler. Derudover sikrer det også forskeren, og dennes tilknyttede institution, penge, da mange universiteter lønner direkte efter, hvor mange artikler, de får publiceret. 27

29 Processen bag peer review Det første skridt for en forsker, der har afsluttet sit studie er, at han skriver en artikel, der indeholder resultater og forsøgsudførelse, og sender den til et relevant tidsskrift indenfor det undersøgte område. Alle tidsskrifter har deres egne kriterier for, hvad de vil offentliggøre. Kriteriet er som ofte, hvis ikke altid, at artiklen skal indeholde helt ny viden, der kan bane vej for nye opdagelser. Disse former for særlig fokus gør det nemmere for forskere at finde ud af, hvor de skal udgive deres undersøgelser, og det giver læseren en idé om, hvor de kan holde sig opdateret på ny viden indenfor deres forskningsområde. Det første skridt efter forfatteren har indsendt sin artikel til et tidsskrift er, at en redaktør kigger den igennem. Redaktøren fungerer som første instans i at få udgivet en artikel, men også som den sidste (Hames, 2007). Redaktøren er den styrende enhed i peer review processen. De kan afvise eller acceptere indsendte artikler, og er ansvarlige for tilknytningen af eksterne reviewers, der skal kigge på den, forhåbentlig, førstehånds accepterede artikel. Tidsskrifternes redaktører har typisk, for at kunne finde de helt rette til jobbet, optegnelser over potentielle reviewers, deres kvalifikationer og deres reviewkvalitet (Day, et al., 2006). I review processen er ideen, at redaktøren får nogle eksperter, reviewers, typisk indenfor det område man har skrevet sin artikel, til at læse artiklen igennem og bedømme denne. Reviewers kigger på, om artiklen indeholder ny og relevant viden, og om det indsendte materiale er formuleret præcist og udførligt nok til, at man kan publicere det i et offentligt tidsskrift (Harris, 2010). Reviewers skal gennemse den indsendte artikel og verificere, at resultaterne ikke har fejl og mangler, eller er direkte uforståelige. Derudover kigges der også på, om referencer er brugt korrekt og, som nævnt ovenfor, om det er passende ny viden inden for feltet. Reviewers skal kommentere hvor der er fejl i artiklen så deltaljeret som muligt, og komme med konstruktiv kritik hvis muligt (Day, et al., 2006) (Hames, 2007). Måden peer reviewpanelerne arbejder på, svinger meget, men en af de hyppigste måder er gennem singleblind reviews, hvor kun en af parterne, forfatter eller reviewer, får information om, hvem den anden er. Også udbredt er double-blind review, hvor både forfatter og reviewer ikke får opgivet nogen oplysninger om hinanden på forhånd (Hames, 2007) (Day, et al., 2006). Der er dog nogle tidsskrifter som er gået over til open-reviews, hvor både reviewer og forfatter får alle oplysninger om hinanden (Harris, 2010). Ingen af disse former for reviews har vist sig at give mærkbart bedre resultater i forhold til hinanden (Smith, 2006). At takke ja tak til at være reviewer på en artikel kan have flere fordele. Man kan erhverve sig ny viden indenfor sit arbejdsfelt, pynte på sit CV og i nogle tilfælde modtage betaling i form af penge eller gaver, som f.eks. de bøger man kan blive spurgt om at reviewe (Day, et al., 2006). Når reviewernes opgave er færdiggjort, er det igen redaktørerne kigger kommentarerne og de større rettelser igennem, og hvis forfatterens artikel opfylder kravene, bliver den accepteret og sendt videre til en 28

30 manuskriptredaktør, som skal ordne alle formalia og forbedre sproget, så det er præcist og videnskabeligt nok. Hvis der er eventuelle spørgsmål under retteprocessen, kan manuskriptredaktøren henvende sig til forfatteren om fortolkningsspørgsmål m.m.. Mange forskere kan have glæde af en manuskriptforfatter, idet de kan gøre en artikel mange gange bedre ved at rette grammatiske fejl, variere sproget og få præciseret de vigtigste facts (Day, et al., 2006) (Goodman, et al., 1994). Det hænder af og til, at der er modstridende meninger blandt reviewers, og det medfører som oftest, at redaktøren tager den endelige beslutning om, hvilken reviewer redaktøren vil forholde sig til. I nogle tilfælde bliver artiklen sendt igennem endnu et antal reviewers, hvis redaktøren ikke selv har tilstrækkelig viden omkring emnet i artiklen. Redaktøren kan herefter give artiklen en af følgende bedømmelser; accepteret, afvist eller ændre. Ved en tilbagemelding om, at der kræves ændringer, kan forfatteren så vidt muligt prøve at sætte sig ind i, hvor fejlene ligger og prøve at rette dem. Hvis forfatteren ikke er enig, kan han/hun prøve at sende et brev tilbage for at forklare, hvad der måske er blevet misforstået (Day, et al., 2006). Redaktørens opgave er, at give konstruktiv kritik og formidle reviewers kommentar til en indsendt artikel, og, hvis artiklen endnu ikke er blevet godkendt, formidle hvorfor den er blevet tilbagesendt, og hvilke rettelser der er nødvendige, før artiklen kan genindsendes. Herved er det redaktørens job at vurdere, om den indsendte artikel bidrager med ny viden og herved får redaktøren stor betydning for hvilke artikler der udkommer (Day, et al., 2006). En artikel kan dog også blive afvist, hvis den ikke indeholder relevant viden for det specifikke tidsskrift, men i så fald kan forfatteren/forfatterne prøve at finde et andet tidsskrift, der arbejder mere indenfor artiklens område (Day, et al., 2006). Når redaktører modtager det gennemsete materiale fra reviewers, er det igen deres opgave at bedømme, om materialet er godt nok til at blive godkendt til offentliggørelse. Denne sidste instans kan variere meget fra tidsskrift til tidsskrift. Nogen steder bruges kun en enkelt redaktør, mens andre bruger specialiserede redaktører til først at gennemse reviewernes kommentarer, samt lave deres egne, og derefter sende det til de andre redaktører, der er tilknyttet tidsskriftet. For et overblik over hele peer review processen se bilag 2. Hele peer review processen er en etableret proces i den akademiske verden, men der er nogle, som mener, at den kan forbedres. Pöschl (2008) og Smith (1997) har foreslået, at gøre reviewdelen til en todelt proces, hvor den indsendte artikel lægges op til et offentligt debatforum, så vedkommende kan gå ind og komme med kommentarer. Dette skal foregå i en periode på otte uger, hvor forfatteren/forfatterne samtidig kan kommentere på ris og ros. Hvis redaktøren derefter mener, at resultatet er acceptabelt, udgives artiklen og diskussionen gemmes. På denne måde er der god mulighed for, at få flere kvalificerede personer indover reviewprocessen, og det vil efterfølgende være muligt for alle at se de enkelte kommentarer, der er blevet givet til indsendte artikler. 29

31 Diskussion Diskussion af GLP principperne og deres anvendelse GLP principperne er meget omdiskuterede, og der findes både fortalere for, og modstandere af, denne procedure. Det kan dog ikke ignoreres, at disse principper er de eneste, der godkendt overalt i verden og de eneste internationalt anerkendte. GLP er hermed det mest anvendte og anerkendte værktøj til at optegne protokoller ved toksiske tests, og de har skabt en standard indenfor kvaliteten af toksiske tests. GLP gør det muligt at kontrollere og godkende forsøg og bruge resultater herfra til lovgivning, hvilket ikke ville være muligt uden en standardprocedure (Tyl, 2009). Derfor skal den kritik af GLP, som dette diskussionsafsnit beskriver, ikke ses som et udtryk for, at GLP ikke er egnet som element i lovgivning. Vi vil derimod stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt GLP baserede undersøgelse bør stå alene, når der lovgives. Den amerikanske regering lovgiver, som tidligere nævnt, kun på baggrund af undersøgelser, som forholder sig til GLP principperne. Herved vil en række undersøgelser og forsøg, som ikke gør brug af GLP metoden, ikke kunne påvirke beslutninger vedrørende forbud af toksiske stoffer (DeBoer, 2010) (Myers, et al., 2009). Lovgivningen kan derved komme til at være baseret på et indskrænket grundlag, hvilket kan betyde, at der tages unuancerede, eller i værste fald fejlagtige, beslutninger. Worst case er, at et muligt skadeligt kemikalie ikke bliver reguleret, og befolkningen derfor stadig vil blive eksponeret for det. Myers et al. (2009) dokumenterer, at EFSA primært har vurderet BPA på baggrund af nogle få industrifinansierede GLP undersøgelser, som viser at BPA ikke har nogen effekt i lave doser. Herved udelader de hundredevis af videnskabelige forsøg udført af forskningshospitaler og universiteter, der viser at BPA i lave doser har en effekt (Myers, et al., 2009). GLP forsøg bruges ofte af industrien til at undersøge de kemikalier, de bruger i deres produkter. F.eks. undersøges ofte i hvilke doser/koncentrationer, de kan bruge kemikaliet, uden at det vil have skadelige effekter (Myers, et al., 2009). Dette betyder, at eventuelle fejl/mangler ved GLP forsøg kan få store konsekvenser, da forsøgene påvirker mængden af kemikalier, der findes i produkter. Ved forsøg baseret på GLP principperne bruges standardiserede metoder. Dette er en af styrkerne ved GLP, men det kan samtidig betyde, at nye (og muligvis bedre) forsøgsprocedurer og nyt udstyr ikke tages i brug (DeBoer, 2010). GLP principperne kræver og garanterer ikke nogen bestemt kvalitet af forsøgsudførelsen og forsøgsudstyret, eller sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt metoden er forældet. Det kræves kun, at forsøget er registreret og dokumenteret efter de krav EPA eller OECD har opstillet (Myers, et al., 2009) (Seiler, 2001). Da alle metoder og alt forsøgsudstyr skal være godkendt, tager det lang tid at få udskiftet og opdateret ældre metoder og udstyr. I modsætning hertil, vil andre forskere kunne bruge de nyere forsøgsmetoder og 30

32 udstyr. Forsøg der bruger nye metoder og nyt udstyr kan imidlertid have den ulempe, at de er svære at replikere og dermed verificere (DeBoer, 2010). Kritikere af GLP har fundet flere fejl i både metoden og forsøgsudførelse ved GLP baserede studier (Myers, et al., 2009). Manglen på nyt udstyr ved GLP forsøg betyder ifølge Myers, et al. (2009), at undersøgelserne ikke kan registrere low-dose effekter, da dette kræver nyere udstyr, end det der anvendes i GLP studier (Myers, et al., 2009). Myers et al. (2010) beskriver også, at GLP forsøgene afspejler forkerte resultater, da forsøgene ikke måler ved de relevante koncentrationer og doser, hvor respons fra hormonforstyrrende stoffer ses. Det er derfor ikke nok, at GLP baserede forsøg ofte er store og velafprøvede standardforsøg, hvis de ikke måler på relevante måleparametre og i relevante doser (Hansen, et al., 2010). GLP undersøgelser bruger ofte et stort antal dyr til deres forsøg, hvilket tilhængere af GLP ofte fremhæver som argument for GLP studiernes styrke. Men både Myers, et al. (2010). og Hansen, et al. (2010) henviser til, at hvis der måles ved forkerte doser, er antallet af dyr irrelevant. Hvis man vil eftervise og dermed verificere resultaterne fra et GLP forsøg, vil man, på grund af den store detaljegrad i forsøgsbeskrivelsen, med stor sikkerhed opnå det samme resultat, som det oprindelige studie. Dette er tanken bag GLP og en af dets største styrker. Men hvis forsøget fra start har målt på forkerte parametre, vil en gentagelse af forsøget heller ikke vise noget respons (Myers, et al., 2009). Herved vil flere identiske forsøg bare bekræfte hinanden i, at der ikke forekommer nogen skadelig effekt. Hvis forsøget f.eks. ikke har målt ved lave doser, kan responset være overset, og derved lovgives der egentlig på baggrund af rigtige resultater, men fortolkningen af, at der ikke er nogen hormonforstyrrende virkning, er fejlagtig, EPA etablerede i 1998 et program, som skulle udvikle nye metoder til test af hormonforstyrrende stoffer. Disse kom først frem i 2009 og karakteriseres stadig som mangelfulde, da de bygger på den traditionelle toksikologiske testmetode (Myers, et al., 2009). Kritikere af forsøg efter GLP protokol argumenterer for, at det ikke er nok at indføre nye metoder i GLP studier, men at der også skal tages højde for ikke-glp forsøg, når der lovgives. Kritikere mener altså, at de GLP baserede forsøg ikke kan stå alene, hvilket sagen om BPA, efter deres mening tydeligt viser (Hansen, et al., 2010) (Myers, et al., 2009). På trods af denne kritik mener de lovgivende instanser FDA og EFSA stadig, at GLP studier er de bedste til at basere risikovurderingen af kemikalier på (Myers, et al., 2009). Styrken ved GLP studier er deres størrelse og dermed deres statistiske sikkerhed. Da GLP studier ofte er industrifinansierede, har de midler til at foretage store undersøgelser og teste over flere generationer, med et større antal forsøgsdyr. Derudover sikrer de, at reproduktion af studiet er muligt da forsøgene er udførligt dokumenteret. 31

33 Det største problem ved GLP baserede undersøgelser er, at det er alment accepteret af organisationer som EFSA og FDA, at undersøgelser der bygger på GLP principperne skal veje meget tungere, end andre undersøgelser. Man kan derved nemt overse vigtige konklusioner i andre artikler. Fordele og ulemper ved peer review Peer review processen er overordnet set et meget brugbart redskab når videnskabelige artikler skal kvalitetssikres. Artikler der bliver publiceret i peer reviewede tidskrifter er ofte nyskabende, hvilket er formålet, og gør derfor brug af nye metoder, hypoteser og teorier (Vandenberg, et al., 2009) (DeBoer, 2010). Selve peer review processen indeholder dog nogle problematiske elementer. Selve peer review processen kan være problematisk, da den er meget tidskrævende. Dermed kan det videnskabelige fremskridt sinkes, og der er tilfælde, hvor det har taget mere end et år, før artikler er blevet udgivet (Harris, 2010) (Smith, 2006). Den lange proces gør sig gældende, når en artikel er af ringe kvalitet eller direkte uforståelig, og derfor er afhængig af mere bearbejdning (Day, et al., 2006). Nogle mener, at der kan ligge personlige interesser bag at forsinke udgivelser, for derved få egne resultater udgivet først (Smith, 2006). Men hvis kvaliteten af en artikel er så lav, at en redaktør ikke mener en publikation har mulighed for at kunne føre til noget, kan det være nødvendigt at tilbageholde den. Pointen med peer reviews er nemlig at sikre en vis form for kvalitet og derved en videnskabelig standard indenfor publiceret materiale. Et argument, der bruges mod peer review artikler er, at forsøgene ikke kan efterprøves. Tyl (2009) beskriver, hvordan langt de fleste peer review artikler, der har dokumenteret en low dose effekt af BPA, ikke er blevet efterprøvet af andre, og ved de undersøgelser der faktisk er blevet efterprøvet, er der ikke fundet de samme resultater. Uanset årsagen,, er det bemærkelsesværdigt, at forsøg fra nogle peer reviewed artikler ikke har kunnet efterprøves med samme resultater. Dette strider mod selve ideen bag peer reviews. Det viser altså, at der ved nogle peer review artikler, er fejl i forsøgsbeskrivelserne, hvilket gør det umuligt, at få de samme resultater. Dette peger på, at reviewerne og redaktørerne ikke har været i stand til at finde de fejl, der har gjort, at de beskrevne forsøg enten ikke kan efterprøves, eller ikke kan give de samme resultater ved efterprøvning. De ovenfor beskrevne problemer med replikation af forsøg kan nok aldrig undgås, men en ændring i peer review processen kunne måske hjælpe på problemet. Dette kunne gøres ved at bruge den todelte proces, som Pöschl (2008) og Smith (1997) har forslået. Denne form for peer review medfører en større åbenhed, og kan måske give en større viden omkring fejl og mangler, som dermed kan undgås af andre i fremtiden. Selvom det måske kunne give en høj kvalitet at bruge denne fremgangsmåde, kan den dog ikke nødvendigvis mindske den vedvarende kritik omkring peer review. Kritikere mener, at peer review forskning har til formål at udvikle ny forskning og bidrage til fremskridt, men ikke er velegnet til at foretage risikovurderinger 32

34 (Becker, et al., 2009) (Tyl, 2009). Kontroverser indenfor GLP og Peer review Der er stor diskussion, om det er GLP studier, eller forsøg beskrevet i peer review, der er bedst til at vurdere BPAs toksicitet. EFSA og FDA har begge foretaget flere evalueringer af den tilgængelige viden om BPA. Den seneste EFSA vurdering, bygger på mere end 800 offentliggjorte undersøgelser, både GLP og peer review (EFSA, 2010). EFSA har i den forbindelse foretaget en weight of evidence -vurdering. Selvom der i antal er mange flere peer review undersøgelser, vejer hver enkelt så lidt, at den endelige vurdering ofte kun afspejler GLP forsøgenes konklusioner. Det er denne vægtning af GLP forsøg, som mange forskere verden over er uenige i, og det er sagens kerne i kontroversen om BPA. BPA og dets hormonforstyrrende effekter i kroppen er blevet beskrevet i en lang række undersøgelser, der alle peger på, at en potentiel effekt ikke er til at overse (Vandenberg, et al., 2009) (DeBoer, 2010) (Gupta, 2000) (Ramakrishnan, et al., 2007) (Ramakrishnan, et al., 2007). Bl.a. har forsøg vist, at BPA har en mulig hormonforstyrrende effekt på reproduktionsorganer og adfærd hos nyfødte (DeBoer, 2010) (Ramakrishnan, et al., 2007) (Ramakrishnan, et al., 2007) (Gupta, 2000) (Vandenberg, et al., 2009). Størstedelen af de omtalte eksperimenter er dog lavet som peer reviews og følger sjældent retningslinjerne indenfor GLP. Det er stor splid blandt forskere om, hvorvidt GLP, med sine potentielt forældede metoder, giver det mest realistiske billede af BPA og dets effekter. Forsøg, der bliver publiceret efter peer review processen, gør ofte brug af nyere udstyr og målemetoder, end undersøgelser baseret på GLP (Vandenberg et al., 2009) (DeBoer, 2010). Forsøgene i peer review har også en tendens til at være mere nytænkende ved hypotese fremstilling og metoderedigering. F.eks. ses low dose effekterne kun i blandt peer reviews, hvor der også bruges hormesis kurven i stedet for den traditionelle dosis-respons kurve. Dette har afgørende betydning for, om man opdager den hormonforstyrrende effekt eller ej. Fortalere for peer review fremhæver, at det indsendte materiale bliver kommenteret og redigeret, og herved forbedret, af højt kvalificerede forskere indenfor det specifikke område. Herimod argumenterer støtterne af GLP for, at peer review processen ikke er tilstrækkelig, da artiklerne mange gange ikke indeholder nok information om forsøgsudførelsen til, at undersøgelserne kan efterprøves (Becker, et al., 2009). Becker, et al. (2009) mener, at problemet med brugen af peer review artikler er, at de fungerer som en opsummering af forsøgene og kun opgiver resultater, uden at vise udregninger og rådata undervejs i forsøget. Det vil derfor være svært at verificere de opnåede resultater, og det kan dermed være vanskeligt at træffe afgørende beslutninger på baggrund dem. Både Becker et al. (2009) og Myers et al. (2009) mener dog ikke, at GLP undersøgelser skal stå alene i vurderingen af toksiske stoffer, hvilket ellers gør sig gældende USA i dag (DeBoer, 2010). 33

35 Kontroverser om BPA s toksicitet På nuværende tidspunkt har alle lande, med undtagelse af Danmark, Canada og Frankrig, valgt at lægge vægt på nogle af de store GLP baserede studier; Ashby, et al., (1999), Cagen, et al. (1999), Tyl, et al., (2008a) og Tyl, et al., (2008b) til at fastsætte en TDI på 50 µg/kg kropsvægt/dag, uden at tage at højde for andre undersøgelser (Harrington, 2010) (Myers, et al., 2009). Dette kan betyde, at denne grænseværdi kan være sat forkert, da det ikke inkluderer andre forskningsresultater. Forskellen mellem GLP studier og forsøg, der har gennemgået peer review ses ofte, når der testes for de samme endpoints. Der kan komme vidt forskellige resultater fra et forsøg, hvis man vælger forskellige måder at teste disse endpoints på (Hunt, et al., 2009). Denne problematik kan bl.a. ses mellem vom Saal et al. (1998), der har lavet et forsøg, som har gennemgået peer review, og Ashby et al. (1999), som har lavet et GLP studie. De udførte samme forsøg, og målte på de samme parametre, men på en anderledes måde og måske derved fået forskellige resultater. Ashby et al. (1999) prøvede at eftervise vom Saal s resultater. I de respektive publikationers metodeafsnit ses det at Ashby et al. (1999) måler sæd parametre med andre opløsninger og homogeniserer kortere tid end der gøres i vom Saal et al. (1998). Om dette giver en betydning er vi ikke i stand til at bedømme, men det er da bemærkelsesværdigt at man ikke følger den samme metode hvis man vil eftervise resultater fra et andet forsøg. To af de store GLP studier, Cagen et al., (1999) og Ashby et al, (1999), som meget af risikovurderingen af BPA er baseret på, har været genstand for heftig kritik fra en lang række forskere (CERHR, 2007) (vom Saal, et al., 2006) (vom Saal, et al., 2005). Det mest alvorlige kritikpunkt er, at rotterne i den positive kontrolgruppe som blev givet DES, et kendt hormonforstyrrende stof, ikke viste noget respons. Meningen med en positiv kontrolgruppe er, at der skal observeres positive effekter, for derved at kunne sammenligne disse med den oprindelige testgruppe. De manglende observerede positive effekter i kontrolgruppen er en kraftig indikation af, at der har været noget i vejen med Cagen et al. (1999) og Ashby et al.s (1999) undersøgelser. Senere har GLP baserede undersøgelser har helt undladt at tage en positiv kontrolgruppe med (vom Saal, et al., 2005) (Myers, et al., 2009). Vom Saal et al. (2005) kritiserede også rottearten CD-SD*, der blev brugt i forsøget af Tyl, et al. (2002), som også er blevet anvendt i vurderingen af BPA. Denne rotteart har vist sig at være mere resistent overfor hormonforstyrrende stoffer, end andre rottearter. Disse ovenstående GLP studier har som sagt været med til at danne grundlaget for de love, der i dag gør brugen af BPA lovlig. Det kan undre, hvorfor man har valgt at basere sine afgørende konklusioner på disse forsøg, når man tænker på de netop omtalte problemer med dem. En peer review proces kunne måske have sikret, at disse fejl blev opdaget, eller i det mindste sørget for, at forskerne bag forsøget blev fortalt, at deres 34

36 resultater var utilstrækkelige. Det kan tænkes, at lovgivningen havde set anderledes ud i dag, hvis der var blevet taget højde for disse studiers utilstrækkelige resultater. Der hersker også uenighed om måden, man måler BPA niveauet i kroppen på, og om mennesker bliver udsat for store nok mængder BPA til, at man kan påtænke en evt. hormonforstyrrende effekt. Det er blevet observeret at der findes en relativt stor mængde frit BPA i urinen (Vandenberg, et al., 2009). Nogle argumenterer for, at det er selve beholderne, man opbevarer prøverne i, der udskiller BPA til prøven (Vandenberg, et al., 2009). Der er imidlertid stadig flere og flere, der har målt de samme koncentrationer i urinen og også i forskellige typer væv. De har desuden brugt flere forskellige metoder, til at måle BPA koncentrationer i urin og væv (Vandenberg, et al., 2009). Det er derfor sandsynligt, at den frie BPA i urinen ikke skyldes beholderen. Især hos børn og unge er der blevet målt høje koncentrationer i urinen (DeBoer, 2010) (Vandenberg, et al., 2009). Det tyder på, at nogle aldersgrupper er mere udsat for BPA end andre. Der er for nylig lavet undersøgelser der indikerer, at gravide kassedamers vedvarende kontakt med kasseboner kan medføre en risiko for, at fostret udvikler adfærdsproblemer og deforme kønsdele, som følge af udsættelse for BPA i fosterstadiet (Zalko, et al., 2010) (DeBoer, 2010). Dette er slående, da man før i tiden ikke troede, at BPA kunne komme ind i kroppen, hvis det ikke var indtaget oralt (Vandenberg, et al., 2009). Af netop denne grund, er mange studier, der har lavet forsøg med ikke-oralt optaget BPA, tidligere blevet vurderet til at være mindre brugbare end forsøg med oralt optaget BPA (Goodman, et al., 2009). De nye undersøgelser kan medføre en vigtig ændring indenfor opfattelsen af, hvordan optagelsen af BPA foregår, hvilket gør, at man måske skal tage de tidligere negligerede forsøg op til genovervejelse. De fleste undersøgelser viser, at BPA bliver så hurtigt metaboliseret i kroppen, at det højst sandsynligt ikke har en effekt (Vandenberg, et al., 2009). Dog har man i flere forsøg med gravide rotter observeret en højere koncentration af BPA i fostrene, hvilket formodes at skyldes, fostrenes endnu ikke veludviklede systemer til at metabolisere BPA. Fostre eksponeres for BPA gennem moderen. På denne måde kan fostre især være i farezonen, da forstyrrelser af hormonbalancen i fosterstadiet, kan forhindre den korrekte udvikling af kroppen (Vandenberg, et al., 2009). BPA s mulige toksiske effekter kan skyldes, at det måske interagere med andre stoffer og derved får den hormonforstyrrende effekt, en såkaldt synergieffekt. Betydningen af synergieffekter med BPA er svær at definere fordi forsøg og undersøgelser af disse lider under at metoderne og kombinationerne af kemikalier ikke kendes til fulde. Derfor er der heller ikke i dag lovgivet omkring disse mulige effekter. Miljøministeriet opfordrer dog til at der testes for synergieffekter (Kortenkamp, et al., 2009), men da der ikke findes nogle regler eller nogen betydelig stor viden indenfor dette felt er det begrænset i hvordan sådanne tiltag skal føres ud i livet. 35

37 Lovgivning mod BPA Danmark har som et af de første lande i verden indført et forbud mod BPA. Selvom der kun er tale om et begrænset forbud, er det bemærkelsesværdigt, at et politisk flertal i Danmark mener, at usikkerheden om BPA s toksicitet skal resultere i lovgivning mod BPA. Når man ser på, hvordan lovgivningen kom på plads, og hvorfor den ser ud som den gør, kan man undres over, hvordan denne proces hænger sammen med den naturvidenskabelige debat om BPA. Som vi tidligere har diskuteret, bygger den egentlige videnskabelige kontrovers på, om GLP eller peer review processen er bedst til at sikre kvaliteten af toksiske tests. Det kan imidlertid være vanskeligt at se denne grundlæggende uenighed udefra, når man kigger på de offentliggjorde artikler og undersøgelser. Spørgsmålet er, om lovgiverne er klar over denne dybere debat, og om de ved, hvilke fremlagte undersøgelser, der følger GLP og hvilke, der er udgivet som peer review. Den bagvedliggende naturvidenskabelige debat er, ved gennemgang af folketingsforhandlinger (Folketinget, 2009a), umiddelbart ikke det, der præger beslutningsprocessen. Flertallet i Folketinget mener, at BPA er så toksisk, at der skal lovgives mod det, men det er vanskeligt at gennemskue, hvilke videnskabelige undersøgelser de bygger deres synspunkter på. Folketingets beslutning bygger ikke kun på naturvidenskabelige resultater, men også på politiske hensyn. Et eksempel på de politiske hensyn er den begrænsning, der er i lovgivningen. Begrænsningen i forbuddet mod BPA gør, at det kun gælder produkter rettet mod 0-3 årige,. Det oprindelige beslutningsforslag omhandlede, som tidligere nævnt, et totalt forbud. Dette var der ikke politisk flertal for, og ændringen der sikrede beslutningsforslaget var, at forbuddet udelukkende blev rettet mod produkter til de 0-3 årige. Dette skete ud fra en betragtning om, at de 0-3 årige er særligt modtagelige for BPA (Folketinget, 2009a). Denne betragtning bygger på naturvidenskabelige artikler, men nogle artikler konkluderer også, at fostre er specielt udsatte, og at gravide derfor bør undgå BPA (Vandenberg, et al., 2009). Politikerne var klar over disse konklusioner om 0-3 årige og fostre (Folketinget, 2009a), men valgte kun at lovgive for 0-3 årige. Lovgivningen er i dette tilfælde således ikke kun bygget på naturvidenskabelige resultater, men også på politiske hensyn. Et andet eksempel på de politiske hensyn kan ses i forhold til fortolkningen af en rapport fra DTU Fødevarestyrelsen. Regeringen, med fødevareministeren i spidsen, ville ikke effektuere den vedtagne folketingsbeslutning mod BPA. Baggrunden for dette var, at det vil være i strid mod EU regler og det derfor var nødvendigt med nye undersøgelser af BPA (Folketinget, 2009c). Efter ca. et år besluttede den danske regering imidlertid, at der var kommet et afgørende element i debatten. Dette var DTU Fødevareinstituttets vurdering af en industrifinansieret undersøgelse (Fødevareministeriet, 2010). Det er udefra set meget svært at se, hvorfor netop denne vurdering har haft afgørende betydning. DTU Fødevareinstituttet konkluderer, at den 36

38 nye undersøgelse ikke ændrer på usikkerheden om BPA s toksicitet (Fødevareinstituttet, 2010). Denne konklusion bruges til at sige, at der nu var rejst usikkerhed om BPA s toksicitet (Fødevareministeriet, 2010). Ved Folketingets førstebehandling af beslutningsforslaget om forbud mod BPA, i februar 2009, var det oppe i debatten flere gange, om man kunne bruge forsigtighedsprincippet (se bilag 1), da der var usikkerhed om BPA s toksicitet i små koncentrationer (Folketinget, 2009a). Der er desuden mange videnskabelige artikler, der siger, at der er usikkerhed om BPA s toksicitet (Ramakrishnan, et al., 2007) (Vandenberg, et al., 2009) (Gupta, 2000). Det virker derfor underligt, at regeringen refererer til DTU Fødevareministeriets vurdering som ny viden. Fødevareminister Eva Kjer Hansen, og siden afløseren på ministerposten Henrik Høegh, har ved flere lejligheder har sagt, at man ville gribe ind overfor BPA, hvis der kom nye resultater eller nye udlægninger af gamle resultater frem (Folketinget, 2009b) (Hansen, et al., 2010) (Folketinget, 2010). Det tyder derfor på, at fødevareministeren og regeringen drager konklusioner ud fra DTU Fødevareinstituttets rapport, som der ikke er naturvidenskabeligt belæg for i rapporten. Man kan, i tilfælde som dem vi lige har beskrevet, argumentere for, at naturvidenskaben, og de resultater den frembringer, ikke altid bliver brugt til at træffe de beslutninger, der set fra et naturvidenskabeligt synspunkt er de mest oplagte. Hele den naturvidenskabelige debat om GLP og peer reviews er ikke synlig i lovgivningsprocessen, og i forhold til hvor meget, der er blevet forsket og udgivet om BPA, er det et relativt smalt videnskabeligt grundlag, der afgør, hvilke beslutninger der bliver vedtaget. Ofte er der andre hensyn end de naturvidenskabelige, der spiller ind, hvilket gør, at alle de ressourcer der er blevet brugt på at forske i BPA i sidste ende ikke har gjort den store forskel. 37

39 Konklusion Vi har i vores projekt undersøgt forskellene mellem GLP baserede studier og peer reviewed forskning, og konkluderer, at de er meget forskellige procedurer til at sikre kvaliteten af forskning. Forskellene viser sig tydeligt i sagen om BPA, da de GLP baserede studier konkluderer, at BPA er sikkert ved lave doser, hvorimod mange peer reviewed artikler konkluderer det modsatte. Både GLP baserede undersøgelser og peer reviewed forskning har forskellige styrker og svagheder i forhold til at risikovurdere BPA, og det er bl.a. disse, der diskuteres forskerne imellem. Kontroversen om BPA forstærkes af, at det ofte udelukkende er de GLP baserede undersøgelser, der danner baggrund for myndighedernes lovgivning. Vi har vist, at denne store vægt, der bliver lagt på GLP baserede undersøgelser, ikke altid er hensigtsmæssig, og derfor virker en mere balanceret vægtning oplagt. GLP baserede undersøgelser og peer reviewed forskning kunne med fordel komplimentere hinanden i stedet for at modarbejde hinanden, som vi ser det i sagen om BPA. Vores rapport viser, at spørgsmålet om BPA er blevet en principsag for naturvidenskabsfolk, og der er derfor uenigheder på mange niveauer forskere imellem. Vi har undersøgt lovgivningen om BPA i Danmark, og resultatet af denne undersøgelse er, at den naturvidenskabelige uenighed om BPA s toksicitet har skabt politisk fokus på BPA, men den endelige lovgivning afspejler kun i mindre grad de naturvidenskabelige undersøgelser. Vi vil derfor stille spørgsmålstegn ved, om alle de ressourcer, der er brugt på at forske i BPA, i virkeligheden har været spildt. 38

40 Perspektivering Igennem vores arbejde med denne problemstilling, er der dukket andre spørgsmål op som kunne være interessante at arbejde videre med. Økotoksikologi Vi har valgt at fokusere specifikt på, hvilke effekter BPA har for mennesker og herved den del af problemet, som hører under humantoksikologi. Men BPA som hormonforstyrrende stof har også effekter i naturen, og dette kunne i ligeså høj grad være en relevant vinkel på problemet. Herunder ville det være interessant at undersøge, hvordan BPA udledes i naturen, f.eks. i vandmiljøer, hvordan organismer eksponeres for stoffet og hvilke effekter, der herved kan forekomme. Som omtalt i afsnittet om toksikologiske tests vil dette betyde, at man vil fokusere på koncentrations-respons forholdet, i stedet for at se på den dosis organismen er eksponeret for, da organismer i naturen ikke udsættes for en konkret dosis. Forholdet mellem koncentration og respons er afhængigt af den enkelte organisme, hvilket også betyder, at en økotoksikologisk tilgang ville være et større arbejde. Dette er også grunden til at vi ikke har valgt ikke at beskæftige os med denne retning. EU I vores projekt har vi valgt at fokusere på, hvorfor der i Danmark eksisterer et forbud mod BPA for børn mellem 0-3 år. En anden interessant politisk vinkel på problemstillingen kunne være at undersøge,hvorfor EU ikke har noget forbud mod BPA. En anden relevant vinkling ville være at undersøge det danske brug af forsigtighedsprincippet i forhold til EU i denne specifikke sag. I løbet af vores projekt er der sket en udvikling i EU med hensyn til BPA. Noget tyder nu på, at EU vil genoverveje en mulig udfasning af BPA, hvilket selvfølgelig er meget relevant for vores projekt. Da det er en igangværende udvikling, har det ikke været muligt for os at tage hensyn til dette i rapporten. Et andet perspektiv kan være EU s nye kemikalietiltag REACH (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals), hvor man vil man tage hånd omkring nye kemikaliers risikovurdering. Dette gøres ved at pålægge industrien bevisbyrden for, at et stof ikke er farligt for mennesker og miljø, før det tages i brug. At man giver industrien ansvar for udførslen af kemiske tests for samtlige stoffer vil spare myndighederne for en masse arbejde og samtidig sikre, at ingen nye kemikalier kommer på markedet, før de er blevet bevist sikre. Sagen om BPA er i denne sammenhæng interessant at se på, da industrifinansierede undersøgelser, som bygger på GLP principperne, har været ude af stand til at eftervise en alvorlig fare ved BPA, selvom så mange andre undersøgelser har vist en potentiel helbredsrisiko. Da man kan tænke sig, at industriens dokumentation for, at nye kemikalier er sikre vil være baseret på GLP protokol, er der med REACH tiltaget 39

41 fortsat potentiale for, at andre stoffer med skadelige low-dose effekter kan blive vurderet sikre. Mediernes betydning Vores udgangspunkt for at vælge BPA grunder i den store opmærksomhed som dette specifikke kemikalie igennem de seneste 10 år har fået. På grund af denne opmærksomhed har BPA været meget omdiskuteret og der er blevet lagt et politisk pres for at tage stilling til sikkerheden ved brug af BPA. Herved får medier en betydning i forhold til den politiske dagsorden og dette kunne også være en interessant problematik at tage fat i og undersøge hvor stor en magt medierne har i forhold til de videnskabelige resultater. Andre kemikalier Projektet omhandler kemikaliet BPA, men i ligeså høj grad de kvalitetssikrings procedurer, som bruges, når videnskabelige data behandles og hvordan der lovgives på baggrund heraf. Disse processer er ikke kun gældende for BPA, men for samtlige toksiske stoffer. Derfor kunne det også have været relevant at undersøge andre kemikalier. Det kan diskuteres, hvorvidt BPA er det kemikalie, der i dag bør få den opmærksomhed, som politikere og medier i høj grad giver det, eller om andre kemikalier, vi eksponeres for i vores dagligdag, måske har andre og mere skadelige effekter (Steinmark, 2010). Danmarks BPA diskurs Vi har i denne rapport valgt ikke at undersøge, hvorfor der i Danmark, i modsætning til i de fleste andre lande, er et politisk flertal for at lovgive mod BPA. Når man ser på folketingsdebatterne og politikernes udtalelser i andre sammenhænge, er det tydeligt, at den offentlige mening er, at BPA er skadeligt og burde forbydes. Der er i Danmark en generel tendens til, at befolkningen er mere påpasselig overfor potentielt farlige kemikalier, end i andre lande. Man kunne med fordel udsætte kontroversen om BPA for en diskursanalyse for at se, hvilke årsager der er til, at den BPA-kritiske side i debatten har flertal i Danmark. 40

42 Referenceliste Ashby, J, Tinwell, H and Haseman, J Lack of effects for low dose levels of bisphenol A and diethylstilbestrol on the prostate gland of CF1 mice exposed in utero. RegulatoryToxicology & Pharmacology Becker, Richard A., et al Good Laboratory Practices and Safety Assessments. Enviromental Health Perspectives Biedermann, Sandra, Tschudin, Patrik and Grob, Koni Transfer of bisphenol A from thermal printer paper. Analytical and Bioanalytical Chemistry. Juli 2010, pp Bondesson, Maria, et al A cascade of effects of bisphenol A. Reproductive Toxicology. 2009, 28. Bucher, John R. and Lucier, George Current Approaches toward Chemical Mixture Studies at the National Institute of Environmental Health Sciences and the U.S. National Toxicology Program. Environmental Health Perspectives. 1998, 106. Cagen, S Z, et al Normal Reproductive Organ Development in CF-1 Mice following Prenatal Exposure to Bisphenol A. Toxicological Sciences Calabrese, Edward J Hormesis: a revolution in toxicology, risk assessment and medicine. European molecular biology organization. 2004, 5. Campbell, Neil A. and Reece, Jane B Biology, 8th Edition. San Francisco : Benjammin Cummings, Carpenter, David O., Arcaro, Kathleen and Spink, C. David Understanding the Human Health Effects of Chemical Mixtures. Environmental Health Perspectives CERHR NTP-CERHR EXPERT PANEL REPORT on the REPRODUCTIVE and DEVELOPMENTAL TOXICITY of BISPHENOL A. Center for the Evaluation of Risks to Human Reproduction Charles River CD Rats. Charles River Laboraties, Inc. [Online] [Cited: december 15, 2010.] Clausen, Per, et al B 101 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a. s.l. : Folketinget, Day, Robert A and Gastel, Barbara How to Write and Publish a Scientific Paper, 6th Edition. London : Greenwood Press, DeBoer Bisphenol A - Science and politics, safety and controversies. Victoria, Canada : DeBoer Consulting, Den Store Danske Den Store Danske Encyklopædi, bind 6. Danmark : Danmarks Nationalleksikon A/S,

43 Diamanti-Kandarakis,, Evanthia, et al Endocrine-Disrupting Chemicals - An Endocrine Society Scientific Statement. Endocrine Reviews 30(4). 2009, pp EFSA Opinion of the Scientific Committee on Food on Bisphenol A. European Comission Opinion of the Scientific Panel on Food Additives, Flavourings,Processing Aids and Materials in Contact with Food on a request from the Commission related to 2,2-BIS(4-HYDROXYPHENYL)PROPANE (Bisphenol A). s.l. : The EFSA Journal, Scientific Opinion on Bisphenol A: evaluation of a study investigating its neurodevelopmental toxicity, review of recent scientific literature on its toxicity and advice on the Danish risk assessment of Bisphenol A. EFSA Journal Toxicokinetics of Bisphenol A - Scientific Opinion of the Panel on Food additives, Flavourings, Processing aids and Materials in Contact with Food (AFC). The EFSA Journal Folketinget. 2009a. 1. Behandling af B 101 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a. [Online] 05 14, 2009a. [Cited: 11 28, 2010.] tm#dok c. B 42 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a. s.l. : Folketinget, 2009c b. Betænkning over forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a. s.l. : Miljø- og Planlægningsudvalget, 2009b TALE TIL SAMRÅD DEN 17. MARTS 2010 I FOLKETINGETS FØDEVAREUDVALG. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. [Online] Marts 1, [Cited: december 13, 2010.] Fødevareinstituttet, DTU DTU Fødevareinstituttets vurdering af industriens nye developmental neurotoxicity studie med bisphenol A og studiets betydning for Fødevareinstituttets vurdering af bisphenol A's eventuelle skadelige effekter på udvikling af nervesystem og adfærd. Fødevarestyrelsen. marts 22, Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. [Online] 03 26, [Cited: 11 28, 2010.] Pressemeddelelse om forbud mod bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer til 0-3-årige. [Online] 03 26, [Cited: 11 28, 2010.] Goodman, Julie E, et al Weight-of-Evidence Evaluation of Reproductiveand Developmental Effects of Low Doses of Bisphenol A. Critical Reviews in Toxicology Goodman, Steven N, et al Manuscript Quality before and after Peer Review and Editing at Annals of Internal Medicine. Annals of Internal Medicine

44 Greim, Helmut and Snyder, Robert Toxicology and Risk Assessment - A Comprehensive Introduction. West Sussex : John Wiley & Sons, Ltd, Gupta, C Reproductive malformation of the male offspring following maternal exposure to estrogenic chemicals. Society for Experimental Biology and Medicine Hames, Irene Peer Review and Manuscript Management in Scientific Journals - Guidelines for Good Practice. Oxford : Blackwell Publishing, Hansen, Eva Kjer Kære Niels Erik Skakkebæk. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. [Online] januar 7, [Cited: 12 10, 2010.] dex.htm. Hansen, Vibeke Ærø, Jakobsen, Susanne Bruun and Ege, Christian Hormonforstyrrende stoffers lange vej mod forbud - eksemplet bisphenol A. miljø og sundhed. 2010, 2. Harrington, Rory European Comission wants ban on bisphenol A in baby bottles. Food Quality News. [Online] november 19, [Cited: november 22, 2010.] Harris, William How Scientific Peer Review Works. How stuff works. [Online] [Cited: 11 30, 2010.] Hartmann-Petersen, Preben Håndbog i kemiske fagtermer. København : Gyldendal, Hunt, Patricia A., et al The Bisphenol A Experience: A Primer for the Analysis of Environmental Effects. BIOLOGY OF REPRODUCTION Kortenkamp, Andreas and Hass, Ulla Expert workshop on combination effects of chemicals. Hornbæk : miljøministeriet, Kortenkamp, Andreas Ten Years of Mixing Cocktails: A Review of Combination Effects of Endocrine- Disrupting Chemicals. Enviromental Health Perspectives, vol December Krishnan, A V, et al Bisphenol-A: an estrogenic substance is released from polycarbonate flasks during autoclaving. Endocrinology, Vol , pp Kuiper, George G. J. M., et al Interaction of Estrogenic Chemicals and Phytoestrogens with Estrogen Receptor ß. The Endocrine Society Miljøministeriet Miljøstyrelsen. Miljøministeriet. [Online] 12 03, [Cited: 12 13, 2010.] GUID={ E08-4A9E-A7CB E7B66FE}&NRORIGINALURL=/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Regulering%2Bog%2Bregler/R EACH/ htm%3FWBCMODE%3DPresentationUnpub. 43

45 Myers, J P, et al Why public health agencies cannot depend on good laboratory practices as a criterion for selecting data: the case of bisphenol A. Enviromental Health Perspectives OECD Draft Guidance Document for on the Statistical Analysis of Ecotoxicity Data - Environmental Health and Safety Publications. Paris : Environment Directorate; ORGANISATION FOR ECONOMIC CO- OPERATION AND DEVELOPMENT, Principles of Good Laboratory Practice. s.l. : Organisation for Economic Co-operation and Development, Pöschl, Ulrich and Koop, Thomas Interactive Open Access Publishing & Collaborative Peer Review for Improved Scientific Communication & Quality Assurance. Information Services & Use Ramakrishnan, S and Wayne, N L Impact of bisphenol-a on early embryonic development and reproductive maturation. Reproductive Toxicology Rand, Gary M and Petrocelli, Sam R Fundamentals of Aquatic Toxicology - nethods and applications. USA : Hemisphere Puplishing Corporation, Rasmussen, Ole and Sloth, Niels Håndbog i biologiske fagtermer. s.l. : Gads forlag, Seiler, Jürg P Good Laboratory Practice; the why and the how. s.l. : Springer-Verlag Berlin Heidelberg, Silva, Elisabete, Rajapakse, Nissanka and Kortenkamp, Andreas Something from "Nothing" - Eight Weak Estrogenic Chemicals Combined at Concentrations below NOECs Produce Significant Mixture Effects. Environmental Science & Technology. Vol. 36, 2002, 8. Skakkebæk, Niels Erik Folketinget. [Online] 12 09, [Cited: 11 28, 2010.] Smith, Richard Peer review: a flawed process at the heart of science and journals. The Royal Society of Medicine Peer Review: Reform or Revolution? Time to Open up the Black Box of Peer Review. British Medical Journal Steinmark, Arne R Sutteflaskekemi - lad sikkerheden komme videnskaben til gode. Ingeniøren. oktober 8, Stump, Donald G., et al Developmental Neurotoxicity Study of Dietary Bisphenol A in Sprague- Dawley Rats. Toxicological Sciences Tüfecki, Nimet Bisphenol A - Miljømæssige Egenskaber, Anvendelsesområder og Effekter. DTU Institut for Vand og Miljøteknologi. Juni Tyl, R W, et al Three-generation reproductive study of dietary bisphenol A in sprague-dawley rats. toxicological sciences

46 Tyl, R W, et al Two-Generation Reproductive Toxicity Study of Dietary Bisphenol A in CD-1 (Swiss) Mice. Toxicological Sciences Tyl, Rochelle W Basic Exploratory Research versus Guideline-Compliant Studies Used for Hazard Evaluation and Risk Assessment: Bisphenol A as a Case Study. Enviromental Health Perspectives USEPA Auditing reproductive/developmental toxicology studies. s.l. : United States Environmental Protection Agency, Vandenberg, Laura N., et al Bisphenol-A and the Great Divide: A Review of Controversies in the Field of Endocrine Disruption. Endocrine Reviews. 2009, pp vom Saal, F S and Welshons, W V Large effects from small exposures. II. The importance of positive controls in low-dose research on bisphenol A. Enviromental Research vom Saal, Frederick A and Hughes, Claude An Extensive New Literature Concerning Low-Dose Effects of Bisphenol A Shows the Need for a New Risk Assessment. Enviromental Health Perspectives vom Saal, Frederick S., et al Chapel Hill Bisphenol A Expert Panel Consensus Statement: Integration of Mechanisms, Effects in Animals and Potential to Impact Human Health at Current Levels of Exposure. Reproductive Toxicology Welshons, W V, Nagel, S C and vom Saal, F S Large effects from small exposures. III. Endocrine mechanisms mediating effects of bisphenol A at levels of human exposure. Department of Biomedical Sciences Welshons, Wade V., et al Large Effects from Small Exposures. I. Mechanisms for Endocrine- Disrupting Chemicals with Estrogenic Activity. Environmental Health Perspectives. June 2003, Vol. 111, 8, p Wetherill, Y B, et al The xenoestrogen bisphenol A induces inappropriate androgen receptor activation and mitogenesis in prostatic adenocarcinoma cells. Molecular Cancer Therapeutics Witorsch, Raphael J Endocrine Disruptors: Can Biological Effects and Environmental Risks Be Predicted? Regulatory Toxicology and Pharmacology 36. Februar 4, 2002, pp Zalko, Daniel, et al Viable skin efficiently absorbs and metabolizes bisphenol A. Chemosphere. September Zoeller, R. Thomas, Bansal, Ruby and Parris, Colleen Bisphenol-A, an Environmental Contaminant that Acts as a Thyroid Hormone Receptor Antagonist in Vitro, Increases Serum Thyroxine, and Alters RC3/Neurogranin Expression in the Developing Rat Brain. Endocrinology. 2005, pp

47 Forkortelser BPA: Bisphenol A DES: Diethylstilbestrol, et stærkt hormonforstyrrende kemikalie med struktur lignende estradiol. DTU: Danmarks Tekniske Universitet EC50: Median Effective Concentration; en bestemt koncentration af et kemikalie hvor halvdelen af forsøgsgruppe har udvist en effekt/respons. EFSA: European Food Safety Authority EPA: Environmental Protection Agency FDA: Food and Drug Administration GLP: Good Laboratory Practice GCP: Good Clinical Practice IUPAC: International Union of Pure and Applied Chemistry, er en forening, som forsøger at gøre kemiske navne, symboler og enheder ensartede i hele verden (Hartmann-Petersen, 2004). LC50: Median Lethal Concentration; er den grænseværdi hvor halvdelen af forsøgsgruppen er døde. NOAEL: No Observed Adverse Effect Level; den højeste koncentration hvor der ikke er observeret nogle alvorlige skader. Dette kan dog defineres forskelligt f.eks. kan det referere til nedsat reproduktion. NOEC: No Observed Effect Concentration; den højeste koncentration hvorved der ikke er observeret nogle effekter. OECD: Organisation for Economic Co-operation and Development. REACH: Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals TDI: Tolerabelt Dagligt Indtag 46

48 Ordliste Affinitet: to molekylers evne til at bindes til hinanden (Rasmussen, et al., 2005). Antagonist: et hormon der kan hæmme en given receptor således at der ikke kan foregå yderligere respons (Rasmussen, et al., 2005). Attention Deficit Hyperactivity Disorder(ADHD): er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse, hvor symptomerne er opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Den er oftest medfødt og optræder både hos børn og voksne. (Den Store Danske, 1996) CD-SD rotte: Sprague Dawley rotte, avlet af Charles River Laboratories. En let rottestamme at arbejde med, der kan bruges som generel forskningsmodel indenfor flere felter, bl.a. toksikologi (Charles River, 2010). Differention: finder sted hos flercellede organismer, hvor en celledeling fra en uspecificeret celle til en celletype som er specialiseret til at varetage en bestemt funktion i organismen (Rasmussen, et al., 2005). Embryonaludviklingen: fosterudvikling (Rasmussen, et al., 2005). Feedback loops: En selv reguleringsmekanisme i kroppen ved dannelse af hormoner. Denne regulering kan både være negativ og positiv. I den negative feedback loop går slutproduktet, ved større koncentationer, ind og blokere signalet til start enzymet i dannelsesprocessen. I den positive laver slutproduktet en feedback loop ved at gå ind og aktivere mellemenzymerne i dannelsesprocessen og fremprovokere en stigning i produktionsraten (Campbell, et al., 2008). Feedbacksignal: er en biologisk reguleringsproces hvor slutproduktet via mellemled enten hæmmer eller fremmer startproduktet (Rasmussen, et al., 2005). Gameter: kønscelle (Rasmussen, et al., 2005). Gonader: testikler og æggestokke (Rasmussen, et al., 2005). Glucoronid: er en carboxylsyre afledt fra glukose. Glycoronid er meget vandopløselige og kan derfor gøre andre molekyler vandopløselige og herved udskilles i urinen (DeBoer, 2010). Hormesis kurve: En hormesis kurve bruges i toksikologi og viser forholdet mellem dosis og respons. Denne kurve danner en U-form, som i nogle tilfælde kan være omvendt (Calabrese, 2004). Hormonreceptor: er bestemte receptormolekyler som bindes til specifikke hormoner og herved igangsætter en bestemt cellulær reaktion (Rasmussen, et al., 2005). 47

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? Tue Søeborg, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet CEHOS informationsdag 3. oktober 2013 Fra biomonitorering til risikovurdering Eksempel: bisphenol A (BPA) BPA

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 58 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Sofie Christiansen, Ulla Hass, Julie Boberg, Pernille R Jacobsen, Anne Marie Vinggaard, Camilla Taxvig, Mette E Poulsen, Susan

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a 2008/1 BSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 17. februar 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder IDA Levnesmiddelselskabet 21. marts 2017 Mette Holm, Fødevarestyrelsen Indhold Hvad er FKM? Hvordan håndteres det? Hvorfor forbyder man

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning?

3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning? Emne: Kemikalielovgivningen Reach Fag: Kemi og samfundsfag Problemformulering: Med udgangspunkt i EU s kemikalielov, Reach, vil jeg undersøge prioriteringen af miljøorganisationer og kemiindustriens interesser

Læs mere

Spørgsmål 70 Kan nikkel- henholdsvis blyindholdet i drikkevand påvirke helbredet hos mennesker?

Spørgsmål 70 Kan nikkel- henholdsvis blyindholdet i drikkevand påvirke helbredet hos mennesker? Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 18. januar 2010 Foreløbige besvarelser af spørgsmålene 67-76, 78-92, 94-107 og 109 alm. del stillet

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger

Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger Introduktion Overgangsalderen, også kaldet menopausen eller klimakteriet, er kroppens naturlige overgang fra de fødedygtige år. For kvinder

Læs mere

Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer -

Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer - Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer - Leah Wollenberger, Jane Bergstrøm og K. Ole Kusk Samarbejde med: Henrik R. Andersen og Bent Halling-Sørensen,

Læs mere

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier EU er alt for langsom til at forbyde hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier, selv om talrige undersøgelser viser, at de efter al sandsynlighed

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10] Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

Starter kræft i fosterlivet?

Starter kræft i fosterlivet? Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Kemiske stoffer i min hverdag

Kemiske stoffer i min hverdag VIDENSARK: Kemiske stoffer i min hverdag Vi omgiver os med mange kemiske stoffer i hverdagen. Nogle af stofferne mistænkes for at være skadelige for det menneskelige hormonsystem og dermed vores fertilitet.

Læs mere

National strategi 2002

National strategi 2002 Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06.

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2017 (OR. en) 11470/17 AGRILEG 145 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 20. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: D048947/06 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Seniorforsker Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU National workshop om Hormonforstyrrende stoffer - ny dansk

Læs mere

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk 1 Phthalater og pigers pubertetsudvikling Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet PIGER og tidlig pubertet PUBERTETSSTART Piger

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 340 Offentligt J.nr. MST-001-03262 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer. Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter

Guide. Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer. Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer Stoffer der ødelægger dig Det risikerer

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere