BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDE- RET I SYNTESEN ALSIDIG UDVIK- LING OG SOCIALE KOMPETENCER. Til Undervisningsministeriet. Dokumenttype Bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDE- RET I SYNTESEN ALSIDIG UDVIK- LING OG SOCIALE KOMPETENCER. Til Undervisningsministeriet. Dokumenttype Bilag"

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDE- RET I SYNTESEN ALSIDIG UDVIK- LING OG SOCIALE KOMPETENCER

2 BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDERET I SYNTESEN ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER INDHOLD 1. Ashdown, Daniela Maree & Michael E. Bernard: Can Explicit Instruction in Social and Emotional Learning Skills Benefit the Social-Emotional Development, Well-being, and Academic Achievement of Young Children? 1 2. Askell-Williams, Helen; Katherine L. Dix, Michael J. Lawson, & Phillip Slee: Quality of implementation of a school mental health initiative and changes over time in students social and emotional competencies 3 3. Barnett, Steven W.; Kwanghee Jung, Donald J. Yarosz, Jessica Thomas, Amy Hornbeck, Robert Stechuk & Susan Burns: Educational effects of the Tools of the Mind curriculum: A randomized trial 5 4. Bavarian, Niloofar; Kendra M. Lewis, David L. DuBois, Alan Acock, Samuel Vuchinich, Naida Silverthorn, Frank J. Snyder, Joseph Day, Peter Ji & Brian R. Flay: Using Social-Emotional and Character Development to Improve Academic Outcomes: A Matched-Pair, Cluster-Randomized Controlled Trial in Low-Income, Urban Schools 7 5. Bernstein, Lawrence; Catherine Dun Rappaport, Lauren Olsho, Dana Hunt & Marjorie Levin: Impact Evaluation of the U.S. Department of Education's Student Mentoring Program. Final Report 9 6. Bierman, Karen L.; John D. Coie, Kenneth A. Dodge, Mark T. Greenberg, John E. Lochman, Robert J. McMahon & Ellen Pinderhughes: The Effects of a Multiyear Universal Social- Emotional Learning Program: The Role of Student and School Characteristics Brackett, Marc A., Susan E. Rivers, Maria R. Reyes & Peter Salovey: Enhancing academic performance and social and emotional competence with the RULER Feeling Words Curriculum Bradshaw, Catherine P.; Tracy E. Waasdorp & Philip J. Leaf: Effects of School-Wide Positive Behavioral Interventions and Supports on Child Behavior Problems Chalmers-MacDonald, Jennifer H.: The effects of a culturebased social skills program on the prosocial behaviour of elementary school boys and girls 18 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 10. Chan, Christian S.; Jean E. Rhodes, Waylon J. Howard, Sarah R. Lowe, Sarah E. Schwartz & Carla Herrera: Pathways of Influence in School-Based Mentoring: The Mediating Role of Parent and Teacher Relationships Danmarks Evalueringsinstitut: Madlejr. Evaluering af et Pilotprojekt DeRosier, Melissa E. & Sterett H. Mercer: Improving student social behavior: The effectiveness of a story telling-based character education program Dewey, Jessica & Janet Bento: Activating Children's Thinking Skills (ACTS): The Effects of an Infusion Approach to Teaching Thinking in Primary Schools Durlak, Joseph A.; Roger P. Weissberg, Allison B. Dymnicki, Rebecca D. Taylor & Kriston B. Schellinger: The Impact of Enhancing Students' Social and Emotional Learning: A Meta- Analysis of School-Based Universal Interventions Dyssegaard, Camilla Brørup; Michael Søgaard Larsen & Neriman Tiftikci. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: Systematisk review Eriksson-Sjöö, Tina: Tre år med insatsen CAP-grupper på Rosengårdsskolan Fitzpatrick, Carol; Andrea Conlon, Deidre Cleary, Mike Power, Frances King & Suzanne Guerin: Enhancing the mental health promotion component of a health and personal development programme in Irish schools Frey, Karin S.; Susan Bobbitt Nolen, Leihua Van Schoiack Edstrom, & Miriam K. Hirschstein: Effects of a school-based social-emotional competence program: Linking children's goals, attributions, and behavior Garaigordobil, Maite: Assessment of the effects of a cooperative play programme for children aged years on social adaptation and on the perception that parents, teachers and peers have of children's prosocial behaviours Gueldner, Barbara Ann: The effectiveness of a socialemotional learning program with middle school students in a general education setting and the impact of consultation support using performance feedback Humphrey Neil; Afroditi Kalambouka, Michael Wigelsworth, Ann Lendrum, Clare Lennie & Peter Farrell: New Beginnings: Evaluation of a Short Social-Emotional Intervention for Primary-Aged Children Iovannone, Rose; Paul E. Greenbaum, Wei Wang & Don Kincaid: Randomized Controlled Trial of the Prevent-Teach- Reinforce (PTR) Tertiary Intervention for Students with Problem Behaviors: Preliminary Outcomes 44 ABSTRACTS AF INKLUDEREDE STUDIER

4 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 23. Jensen, Bente; Anders Holm, Peter Allerup & Anna Kragh: Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner: HPA-projektet Jensen, Bente; Ulrik Brandi & Anna Kragh: Effekter af "Familiepladser og basispladser": udvikling af mellemformer til udsatte børn i dagtilbud i Københavns Kommune Lynch, Sharon; Joel Kuipers, Curtis Pyke & Michael Szesze: Examining the Effects of a Highly Rated Science Curriculum Unit on Diverse Students: Results from a Planning Grant Metsäpelto, Riitta-Leena; Lea Pulkkinen & Asko Tolvanen: A school-based intervention program as a context for promoting socioemotional development in children Mygind, Erik: Udeundervisning i folkeskolen: Et casestudie om en naturklasse på Rødkilde Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag på yngste klassetrin i perioden Niles, Michael D.; Arthur J. Reynolds & Dominique Roe- Sepowitz: Early childhood intervention and early adolescent social and emotional competence: Second-generation evaluation evidence from the Chicago Longitudinal Study Nix, Robert L.; Karen L. Bierman, Celene E. Domitrovich & Sukhdeep Gill: Promoting Children's Social-Emotional Skills in Preschool Can Enhance Academic and Behavioral Functioning in Kindergarten: Findings From Head Start REDI Perez, Trista A.: Evaluating the efficacy of computer social skills game in improving the social-emotional development of head start children Perez-Escoda N.; G. Filella, A. Alegre & R. Bisquerra: Developing the Emotional Competence of Teachers and Pupils in School Contexts Petermann, Franz & Heike Natzke: Preliminary Results of a Comprehensive Approach to Prevent Antisocial Behaviour in Preschool and Primary School Pupils in Luxembourg Pickens, Jeffrey: Socio-Emotional Programme Promotes Positive Behaviour in Preschoolers Prince, Kort C.; Edward A. Ho & Sharon B. Hansen: Effects of a School Based Program to Improve Adaptive School Behavior and Social Competencies among Elementary School Youth: The Living Skills Program Raimundo, Raquel; Alexandra Marques Pinto & Maria Luísa Lima: The effects of a social emotional learning program on elementary school children: The role of pupils characteristics Ritblatt, Shulamit; Sascha Longstreth, Audrey Hokoda, Bobbi-Nicole Cannon & Joanna Weston: Can music enhance school-readiness socioemotional skills? 72 ABSTRACTS AF INKLUDEREDE STUDIER

5 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 37. Rodriguez, Orlando: Efficacy of school-based mental health program on prosocial behavior and aggression among Mexican American children Ruby, Allen & Emily Doolittle: Efficacy of Schoolwide Programs to Promote Social and Character Development and Reduce Problem Behavior in Elementary School Children. Report from the Social and Character Development Research Program Schonert-Reichl, Kimberly A.; Veronica Smith, Anat Zaidman-Zait & Clyde Hertzman,: Promoting children's prosocial behaviors in school: Impact of the "Roots of Empathy" program on the social and emotional competence of school-aged children Schwartz, Sarah; Jean Rhodes, Christian Chan & Carla Herrera: Impact of School-Based Mentoring on Youths with Different Relational Profiles Sheridan, Susan M.; James A. Bovaird, Todd A. Glover, Andrew S. Garbacz, Amanda Witte & Kwon, Kyongboon: A Randomized Trial Examining the Effects of Conjoint Behavioral Consultation and the Mediating Role of the Parent-Teacher Relationship Sklad, Marcin; Rene Diekstra, Monique De Ritter, Ben Jehonathan & Carolien Gravesteijn: Effectiveness of School- Based Universal Social, Emotional, and Behavioral Programs: Do They Enhance Students' Development in the Area of Skill, Behavior, and Adjustment? Snyder, Frank J.; Alan C. Acock, Samuel Vuchinich, Michael W. Beets, Isaac J. Washburn & Brian R. Flay: Preventing negative behaviors among elementary-school students through enhancing students' social-emotional and character development Stefan, Catrinel Alice & Miclea, Mircea: Classroom Effects of a Hybrid Universal and Indicated Prevention Program for Preschool Children: A Comparative Analysis Based on Social and Emotional Competence Screening Stern, Marc J.; Robert B. Powell & Nicole M. Ardoin: Evaluating a Constructivist and Culturally Responsive Approach to Environmental Education for Diverse Audiences Stoeger, Heidrun & Albert Ziegler: Do Pupils with Differing Cognitive Abilities Benefit Similarly from a Self-Regulated Learning Training Program? Strain, Phillip S. & Edward H. Bovey: Randomized, Controlled Trial of the LEAP Model of Early Intervention for Young Children with Autism Spectrum Disorders Strømgren, Børge; Trygve Berg, Kate Kristine Gajic, Tine Hansen & Fredrik Hollerud Tellefsen: Kartlegging av systemintervensjoner i skole: Effekt på klassemiljø og prososial atferd 96 ABSTRACTS AF INKLUDEREDE STUDIER

6 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 49. Tolmie, Andrew; Keith J. Topping, Donald F.M. Christie, Caroline Donaldson, Christine J. Howe, Emma Jessiman, Kay Livingston, & Allen Thurston: Social effects of collaborative learning in primary schools Tran, Oanh Thi Kim: Promoting social and emotional learning in schools: An investigation of massed versus distributed practice schedules and social validity of the strong kids curriculum in late elementary aged students Washburn, Isaac J.: Evaluation of a social-emotional and character development program Webster-Stratton, Carolyn; Jamila M. Reid & Mike Stoolmiller: Preventing Conduct Problems and Improving School Readiness: Evaluation of the Incredible Years Teacher and Child Training Programs in High-Risk Schools Whear, R.; J. Thompson-Coon, K. Boddy, T. Ford, D. Racey & K. Stein: The effect of teacher-led interventions on social and emotional behaviour in primary school children: a systematic review Wilde, Matthias; Jona Samuel Hußmann, Simone Lorenzen, Annika Meyer & Christoph Randler: Lessons with living harvest mice: An empirical study of their effects on intrinsic motivation and knowledge acquisition What Works Clearinghouse: Coping Power. What Works Clearinghouse Intervention Report What Works Clearinghouse: Lessons in Character. What Works Clearinghouse Intervention Report (2006a) What Works Clearinghouse: Too Good for Violence. What Works Clearinghouse Intervention Report (2006b) What Works Clearinghouse: Voices Literature and Character Education Program. What Works Clearinghouse Intervention Report (2006c) What Works Clearinghouse: Connect with Kids. What Works Clearinghouse Intervention Report (2006d) What Works Clearinghouse: Caring School Community (Formerly, the Child Development Project). What Works Clearinghouse Intervention Report What Works Clearinghouse: An Ethics Curriculum for Children. What Works Clearinghouse Intervention Report (2006e) Xiaoying, Wu: Improving Children's Engagement and Learning through Free-Flowing Discussions: Impact of Collaborative Reasoning Discussion 117 ABSTRACTS AF INKLUDEREDE STUDIER

7 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 1 1. Ashdown, Daniela Maree & Michael E. Bernard: Can Explicit Instruction in Social and Emotional Learning Skills Benefit the Social-Emotional Development, Well-being, and Academic Achievement of Young Children? Dokument ID: Type: Tidsskriftsartikel Land: Australien År for udgivelse: 2012 År for dataindsamling: 2009 Samlet evidensvægt: Medium I studiet undersøges effekten af undervisningsforløbet You Can Do It! Early Childhood Education Program (YCDI) på socioemotionelle kompetencer, trivsel og faglighed (læsefærdigheder) for elever i 0. og 1. klasse. Desuden undersøges det, om effekten er forskellig for piger og drenge og for børn med engelsk henholdsvis et andet sprog som modersmål. Studiet er baseret på et randomiseret, kontrolleret forsøg med deltagelse af 99 elever i fire klasser på samme skole i en forstad til Melbourne, Australien (indsats n = en 0. klasse og en 1. klasse; kontrol n = en 0. klasse og en 1. klasse) 1. Skolen er kendetegnet ved en stor andel elever fra socioøkonomisk ressourcesvage hjem såvel som elever med engelsk som andetsprog. Indsatsen igangsættes omtrent tre måneder inde i skoleåret og løber over to uger. I hver af disse uger modtager eleverne i indsatsgruppen tre lektioner af 20 minutter. Derudover understøtter lærerne i de to indsatsklasser løbende eleverne i at praktisere de kompetencer, de lærer som led i YCDI. I denne periode modtager eleverne i kontrolgruppen almindelig undervisning. YCDI er beskrevet i detaljerede lektionsplaner med overordnet fokus på fire socioemotionelle kompetencer, der betragtes som centrale for børns sociale, følelsesmæssige og faglige udvikling. De pågældende kompetencer er selvtillid (confidence), vedholdenhed (persistence), emotionel modstandsdygtighed (resilience) samt planlægnings- og organiseringsevne (organisation) 2. Det er hensigten at disse kompetencer udvikles gennem eksplicit undervisning i følgende 12 tankemønstre: Jeg kan klare det At acceptere mig selv At løbe en risiko At være selvstændig At gøre en indsats At arbejde hårdt At sætte mål At planlægge min tid At være tolerant over for andre At tænke før jeg handler At følge reglerne At være socialt ansvarlig. De strukturerede lektioner er tilrettelagt som lærerstyret, eksplicit og direkte undervisning. Det indebærer blandt andet, at forskellige socioemotionelle kompetencer og understøttende tankemønstre defineres og demonstreres gennem rollespil, at læreren giver børnene feedback på deres adfærd i klassen, og at læreren stiller spørgsmål for at 1 Antal elever i henholdsvis indsats- og kontrolgruppe fremgår ikke af artiklen. 2 Den sociale kompetence samvær, samarbejde og interaktion (getting along) indgår også i YCDI, dog ikke i nærværende studie.

8 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 2 tjekke, om børnene har forstået undervisningens indhold. Lektionerne omfatter forskellige aktiviteter og materialer: Forklarende brug af hånddukkerne Connie Confidence, Pete Persistence, Oscar Organisation og Ricky Resilience Farverige plakater med Connie, Pete, Oscar og Ricky, som illustrerer relevante kompetencer og adfærd Fællessang af fire sange, hvis tekster understøtter undervisningens indhold Lærerens selvvalgte børnebøger, sange, vægudsmykning o. lign., som demonstrerer en eller flere sociale kompetencer. Der er et element af fleksibilitet i undervisningsforløbet, idet læreren selv udvælger lektioner fra kataloget. Forud for implementeringen af indsatsen deltager lærerne i en 2-timers udviklingssession. Elevernes socioemotionelle udvikling måles ved hjælp af to standardiserede spørgeskemaer, som udfyldes af elevernes lærere. ACER Well-being Survey (Teacher Form Early Years) består af to skalaer, hvoraf den første adresserer socioemotionel trivsel og den anden socioemotionelle kompetencer. Social Skills Rating System Teacher Form (SSRS-T) består af tre skalaer, som adresserer henholdsvis sociale kompetencer, problemadfærd og faglige kompetencer. Sidstnævnte benyttes dog ikke, i stedet angiver lærerne elevernes selvstændige læseniveau. Elevernes udvikling fra før- til eftertest belyses gennem en variansanalyse. Studiet indikerer for det første, at YCDI har en positiv effekt på udviklingen af sociale kompetencer målt som positiv selvorientering, andre-orientering og arbejdsorientering, samarbejdsevne, assertiv kommunikation og adfærd 3 samt selvkontrol. Indsatsen har effekt for både elever i 0. klasse og elever i 1. klasse, men effekten er størst for sidstnævnte. For det andet indikerer studiet, at indsatsen har en positiv effekt på socioemotionel trivsel. Denne effekt er lige stor for elever i 0. klasse og elever i 1. klasse. For det tredje indikerer studiet, at indsatsen har effekt på hyppigheden af problemadfærd blandt elever i den deltagende 1. klasse, men ikke blandt elever i den deltagende 0. klasse. Endelig indikerer studiet, at YCDI har en positiv effekt på læsefærdigheder for svage læsere i 1. klasse. Studiet kan ikke påvise forskellige effekter af indsatsen for drenge og piger eller for elever med engelsk henholdsvis et andet sprog som modersmål. 3 At være assertiv vil sige, at man klart tilkendegiver egne holdninger og står fast på egne rettigheder, samtidig med at andres holdninger og rettigheder respekteres. Kilde:

9 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 3 2. Askell-Williams, Helen; Katherine L. Dix, Michael J. Lawson, & Phillip Slee: Quality of implementation of a school mental health initiative and changes over time in students social and emotional competencies Dokument ID: Type: Tidsskriftsartikel Land: Australien År for udgivelse: 2013 År for dataindsamling: Samlet evidensvægt: Høj I studiet undersøges det, om den skolebaserede indsats KidsMatter har forskellig effekt på elevers socioemotionelle kompetencer, afhængig af kvaliteten af implementeringen. Studiet er baseret på en longitudinel undersøgelse med deltagelse af elever fordelt på 100 australske grundskoler. Elevernes gennemsnitsalder er 9,7 år. Indsatsen implementeres på alle skoler i to runder. Således implementerer halvdelen af skolerne indsatsen i 2007, mens den anden halvdel af skolerne implementerer indsatsen i Det er hensigten, at eleverne skal modtage undervisning i sociale og emotionelle kompetencer mindst én gang om ugen. Formålet med KidsMatter er at forbedre grundskoleelevers almene trivsel (mental health and well-being) samt at forebygge trivselsproblemer (mental health difficulties). Indsatsen er skolebaseret og tager udgangspunkt i fire overordnede fokusområder: Udvikling af et positivt skolefællesskab Regelmæssig undervisning i socioemotionelle kompetencer Forældreuddannelse og støtte Tidlig indsats for elever med risiko for at udvikle trivselsproblemer. Der er tale om en fleksibel indsats, idet det konkrete indhold i de enkelte skolers indsatser ikke er bestemt på forhånd. I stedet modtager de deltagende skoler vejledning i at identificere skolens og elevgruppens særlige behov, og på baggrund heraf vælger skolen et relevant program med fokus på elevernes almene trivsel. Alle deltagende skoler modtager en detaljeret implementeringsmanual med henblik på at skabe en fælles bevidsthed om og forståelse af processen blandt det involverede personale. Manualen gennemgår syv trin: 1. Skolens specifikke problemstillinger relateret til hvert af de fire overordnede fokusområder identificeres 2. Mål formuleres i relation til hvert af de fire fokusområder og de tilhørende problemstillinger 3. Eventuelle barrierer i relation til hvert mål identificeres 4. Strategier til at overkomme barrierer og nå målene udvikles 5. Gennemførligheden af hver strategi evalueres 6. Planen for implementeringen af en given indsats formaliseres og sættes i system 7. Den givne indsats implementeres og evalueres. På alle deltagende skoler indgår relevant kompetenceudvikling af personalet som en del af indsatsen. Kvaliteten af implementeringen måles ved hjælp af et forskergenereret indeks. De deltagende skoler kategoriseres i tre implementeringskategorier, svarende til graden

10 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 4 hvormed implementeringsprocessen sker i overensstemmelse med de syv trin. Elevernes socioemotionelle kompetencer måles ved fire lejligheder med et forskergenereret spørgeskema, som udfyldes af lærerne. Elevernes socioemotionelle udvikling belyses ved hjælp af hierarkiske lineære modeller for hver implementeringsgruppe (lav, medium og høj kvalitet af implementeringen). Studiet viser, at indsatsen har en lille positiv effekt på elevernes socioemotionelle udvikling på skoler kendetegnet ved medium og høj implementeringskvalitet. Derimod har indsatsen ingen effekt på skoler kendetegnet ved lav implementeringskvalitet.

11 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 5 3. Barnett, Steven W.; Kwanghee Jung, Donald J. Yarosz, Jessica Thomas, Amy Hornbeck, Robert Stechuk & Susan Burns: Educational effects of the Tools of the Mind curriculum: A randomized trial Dokument ID: Type: Tidsskriftsartikel Land: USA År for udgivelse: 2008 År for dataindsamling: Samlet evidensvægt: Høj I studiet undersøges det, om undervisningsprogrammet Tools of the Mind har effekt på 3-4årige børns evne til selvregulering og en række tidlige faglige færdigheder. I denne sammenhæng defineres selvregulering som en persons evne til at kontrollere sin fysiske, emotionelle og kognitive funktion (functioning), som den kommer til udtryk gennem forekomsten af problemadfærd (udadreagerende såvel som indadreagerende adfærd). Studiet er baseret på et randomiseret, kontrolleret forsøg med deltagelse af 205 børn fordelt på 18 førskoleklasser (indsats n =85 børn i syv klasser; kontrol n = 120 børn i elleve klasser). Alle klasser hører til samme offentlige daginstitution i et urbant skoledistrikt i New Jersey, USA, som er kendetegnet ved en høj andel af børn fra lavindkomsthjem og tosprogede børn. Således kommer 69 pct. af børnene i undersøgelsen fra spansktalende hjem. I indsatsklasserne erstatter Tools of the Mind skoledistriktets etablerede undervisningsprogram i et helt skoleår. Tools of the Mind bygger på en pædagogisk filosofi, som anser leg som den primære kilde til selvregulering. Derudover tages der udgangspunkt i fire grundlæggende principper: Børn konstruerer deres egen viden Udvikling kan ikke adskilles fra den sociale kontekst Læring kan lede udvikling Sproget spiller en central rolle i den mentale udvikling. Undervisningsprogrammets 40 forskellige aktiviteter tager udgangspunkt i disse principper, idet de alle sigter mod at fremme børns evne til selvregulering gennem leg, der inkorporerer læse- og eller matematikøvelser. At lege købmand er et eksempel på en aktivitet, hvor børnene på samme tid træner deres basale matematikfærdigheder og evne til selvregulering. Sidstnævnte fordi de må tøjle deres umiddelbare handlingsimpulser for i stedet at tilpasse sig de sociale spilleregler, der gælder for deres rolle som enten købmand eller kunde. Alle aktiviteter er tilrettelagt på en måde, der opfordrer til brug af dramatisk leg 4, selvregulerende privat tale 5 og eksterne hjælpemidler, som fremmer opmærksomhed og hukommelse. Et eksempel på et eksternt hjælpemiddel er billeder af henholdsvis en mund og et øre, som i aktiviteten "Kammerat Læsning" indikerer, hvis tur det er til at læse, og hvis tur det er til at lytte. Det er afgørende, at de lærere, der implementerer Tools of the Mind, understøtter børnenes aktive udvikling af og involvering i den dramatiske leg. Konkret sker dette gennem fælles udvikling af legeplaner, som udgør en ydre ramme for legen. 4 I dramatisk leg dramatiserer børn realistiske såvel som urealistiske hændelser. Ifølge psykologen Lev Vygotskij kan børn udvikle sig gennem leg, såfremt de i legen udfører handlinger, som ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin. 5 Ifølge Vygotskij bruger barnet privat tale i situationer, hvor dets tænkning er særligt udfordret. I disse situationer taler barnet højt med sig selv for at bruge talen som et selvregulerende styresystem.

12 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 6 Forud for implementering af indsatsen deltager lærerne i indsatsgruppen i fire dages introduktion til Tools of the Mind. I løbet af skoleåret besøger en ekspert i undervisningsprogrammet de deltagende klasser 30 min. hver uge. Såfremt lærerne har behov for det, er der mulighed for yderligere støtte. Lærerne i kontrolgruppen deltager ligeledes i en 4-dages workshop forud for indsatsen, blot med fokus på skoledistriktets almindelige undervisningsprogram. Ved afslutningen af skoleåret udfylder lærerne i indsats- såvel som kontrolgruppen problemadfærdsskalaen af The Social Skills Rating System (SSRS). Derudover anvendes fem måleredskaber til at måle tidlige faglige færdigheder: Woodcock Johnson Applied Math Problems and Letter Word Identification Tests, Get Ready to Read, Wechsler Preschool Primary Scale of Intelligence Animal Pegs subtest, Peabody Picture Vocabulary Test-III (PPVT-III), Expressive One-Word Picture Vocabulary Test (EOWPVT), og Oral Language Proficiency Test (OLPT)(sidstnævnte kun til spansktalende elever). Indsatsens effekt på børnenes evne til selvregulering, som den viser sig gennem forekomsten af udadreagerende eller indadreagerende adfærd, belyses gennem en regressionsanalyse. Studiet viser, at Tools of the Mind har en positiv effekt på børnenes evne til selvregulering, idet problemadfærd sjældnere forekommer i indsatsklasserne end i kontrolklasserne. Endvidere viser studiet, at indsatsen har en positiv effekt på ordforråd og mundtlige sprogfærdigheder (målt med Peabody Picture Vocabulary Test og Oral Language Proficiency Test), men ikke på de øvrige faglige mål.

13 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 7 4. Bavarian, Niloofar; Kendra M. Lewis, David L. DuBois, Alan Acock, Samuel Vuchinich, Naida Silverthorn, Frank J. Snyder, Joseph Day, Peter Ji & Brian R. Flay: Using Social-Emotional and Character Development to Improve Academic Outcomes: A Matched-Pair, Cluster-Randomized Controlled Trial in Low- Income, Urban Schools Dokument ID: Type: Tidsskriftsartikel Land: USA År for udgivelse: 2013 År for dataindsamling: Ikke oplyst Samlet evidensvægt: Høj I studiet undersøges effekten af et skolebaseret undervisningsprogram med fokus på sociale og emotionelle kompetencer, Positive Action (PA) (se også abstract nr. 38, 43 og 51), på udsatte elevers motivation, fravær og faglige læring. Studiet er baseret på et randomiseret, kontrolleret forsøg, som forløber over seks år. I undersøgelsen deltager 14 skoler fra urbane lavindkomstområder. Skolerne er inddelt i syv sæt matchende skoler, baseret på bl.a. elevernes socioøkonomiske og etniske sammensætning, elevernes karaktergennemsnit og frafald samt kriminalitetsraten i lokalområdet. Skolerne fordeles herefter tilfældigt mellem indsats- og kontrolgruppe. I alt deltager elever og 247 lærere i undersøgelsen. PA-undervisningsprogrammet udgøres af seks forløb, som omhandler elevernes selvbillede, positive handlinger for krop og sind, positive socioemotionelle handlinger med fokus på at trives med andre samt at styre, være ærlig over for og kontinuerligt forbedre sig selv. Undervisningsprogrammet består af minutters lektioner per klassetrin i klasse, hvor der undervises i PA fire gange om ugen. I klasse består PA af minutters lektioner, og der undervises i PA to gange om ugen. PAprogrammet indebærer ligeledes træning for lærere, vejledere, familier og lokalsamfund, ligesom programmet fokuserer på at bruge undervisningsprogrammets lektioner og aktiviteter på skolen til at fremme yderligere positiv adfærd blandt eleverne, skolen, familier og lokalsamfundet. Det nærmere indhold i undervisningsprogrammet og dets implementering er ikke beskrevet. Effekterne af indsatsen måles otte gang i løbet af indsatsen ved hjælp af spørgeskemabesvarelser fra elever, lærere og forældre. Spørgeskemaet til elever er sammensat af en række forskellige måleredskaber. Spørgeskemaet omhandler elevernes socioemotionelle udvikling og karakterdannelse (herunder prosociale interaktioner, ærlighed, selvkontrol, selvudvikling, respekt for lærere, respekt for forældre), empati, altruisme, indadreagerende adfærd (bl.a. angst, positive følelser, negative følelser), udadreagerende adfærd (bl.a. mobbeadfærd, holdning til aggressiv adfærd), problemløsningsstrategier, selvværd, tilslutning til værdier og normer, utilfredshed med læring og opfattelse af skolens miljø. Spørgeskemaer til lærere og forældre udfyldes i fritiden og omhandler deres opfattelse af elevernes socioemotionelle udvikling og karakterdannelse, ansvarlighed, sociale kompetencer, udadreagerende adfærd, altruisme, motivation og faglig udvikling. Endelig indgår elevernes resultater i standardiserede tests i matematik og læsning samt fraværsstatistikker fra skoledistrikterne. Effekten af PAundervisningsprogrammet belyses med multilevel vækstmodeller. Studiet viser overordnet positive effekter af PA-undervisningsprogrammet. Nærmere betegnet viser studiet, at PA-indsatsen har en positiv effekt på elevers egne

14 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 8 rapporteringer af alle aspekter af socioemotionel udvikling og karakterdannelse (prosociale interaktioner, ærlighed, selvkontrol, selvudvikling, respekt for lærere, respekt for forældre), empati, altruisme, indadreagerende adfærd i form af flere positive følelser, tilslutning til værdier og normer, og problemløsningsstrategier, idet eleverne i mindre grad anvender aggressive problemløsningsstrategier. På baggrund af elevernes besvarelser er eleverne i indsatsgruppen ligeledes mindre utilfredse med læring end eleverne i kontrolgruppen. Eleverne i indsatsgruppen har endvidere mindre fravær end eleverne i kontrolgruppen. Derimod viser elevbesvarelserne ingen effekt af PA på udadreagerende adfærd eller opfattelse af skolens miljø. Baseret på elevernes karakterer finder studiet overordnet ingen effekt på elevernes karakterer i læsning og matematik. Dog finder studiet positive effekter af programmet for afroamerikanske drenges karakterer i læsning. Studiet finder på baggrund af lærernes besvarelser, at eleverne i indsatsgruppen udviser større motivation end eleverne i kontrolgruppen. Dette er dog den eneste positive effekt, som studiet finder på baggrund af lærernes og forældrenes besvarelser. Endelig viser studiet, at effekten af PA på ærlighed, selvkontrol og respekt for lærere er større for piger end for drenge.

15 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 9 5. Bernstein, Lawrence; Catherine Dun Rappaport, Lauren Olsho, Dana Hunt & Marjorie Levin: Impact Evaluation of the U.S. Department of Education's Student Mentoring Program. Final Report Dokument ID: Type: Rapport Land: USA År for udgivelse: 2009 År for dataindsamling: Samlet evidensvægt: Høj I studiet undersøges effekten af et nationalt mentorprogram, Student Mentoring Program, på elevernes faglige resultater og engagement, personlige forhold og ansvarstagen samt højrisikoadfærd og kriminalitet. Programmet er målrettet udsatte elever (at risk students), hvilket forstås som elever, der mangler positive rollemodeller i deres hverdag, er i risiko for at droppe ud af skolen, er i risiko for ikke at kunne klare skolens faglige krav samt er i risiko for at blive involveret i kriminalitet. Studiet er baseret på et randomiseret, kontrolleret forsøg med deltagelse af i alt elever i klasse. Eleverne er fordelt på to kohorter fra henholdsvis skoleåret og Eleverne er tilfældigt tildelt til enten indsatsgruppen, der tilbydes en mentor via mentorprogrammet, eller til kontrolgruppen, der står på venteliste til mentorprogrammet. Mentorindsatsen indebærer, at frivillige og kirkelige organisationer samt skoledistrikter kan få midler til at gennemføre mentorprogrammer for elever i klasse, som er forankret på elevernes skoler. Skoledistrikterne og de frivillige og kirkelige organisationer tilbyder på denne baggrund mentorprogrammer, som har udsatte elever som målgruppe. Langt hovedparten af organisationerne bag mentorprogrammerne rapporterer, at de fokuserer målrettet på at forbedre elevernes faglige resultater (91 pct.), opbygge elevernes selvtillid (84 pct.), at give eleverne generel rådgivning (72 pct.) samt at på opbygge positive forhold (62 pct.). Mentorindsatsen forløber over et skoleår, i gennemsnit 5,8 måneders aktivt mentorskab. I løbet af denne periode mødes mentorerne i gennemsnit med deres mentees 4,4 gange om måneden, hvor hvert møde i gennemsnit varer 1,1 time. Den hyppigst forekommende aktivitet, når mentor og mentee mødes, er at diskutere elevens forhold til forældre, lærere og andre voksne såvel som forholdet til jævnaldrende. Lidt over halvdelen af mentorerne diskuterer dette emne næsten hele tiden eller det meste af tiden, når de mødes med deres mentee. 43 pct. af mentorerne rapporterer, at de næsten hele tiden eller det meste af tiden hjælper eleven med skolearbejde. 96. pct. af mentorerne modtager en form for træning eller orientering, inden de påbegynder mentorforløbet. I gennemsnit er der tale om 3,4 timers træning. 41 pct. af mentorerne rapporterer, at de undervejs i mentorforløbet har adgang til træning relateret til mentorforløbet. I studiet måles der på en lang række forskellige variable vedrørende elevernes faglige resultater og engagement (karakterer, faglig gennemslagskraft og tilhørsfølelse til skolen, fremmøde, orientering mod fremtiden), personlige forhold og ansvarstagen (interpersonelle forhold til voksne, personlig ansvarstagen, engagement i lokalsamfundet) samt højrisikoadfærd (adfærdsproblemer i skolen og hjemmet, fravær, stof- og alkoholforbrug samt rygning). I studiet indgår både spørgeskemabesvarelser fra eleverne selv såvel som data fra skolerne. Eleverne besvarer spørgeskemaer ved skoleårets start og

16 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 10 afslutning, mens der indhentes data fra skolerne ved skoleårets afslutning. Analysen af effekten af mentorprogrammet afdækkes ved hjælp af hierarkiske modeller. Studiet viser, at mentorprogrammet ikke har nogen overordnet effekt. Dermed finder studiet, at elever i indsatsgruppen ikke opnår bedre faglige resultater og engagement, mere personlige forhold og ansvarstagen eller mindre højrisikoadfærd end elever i kontrolgruppen. Imidlertid viser studiet, at mentorprogrammet har en positiv effekt på visse undergrupperinger af elever i indsatsgruppen. Studiet finder, at: Mentorprogrammet har en positiv indvirkning på drenges orientering mod fremtiden Mentorprogrammet har en positiv effekt på pigernes syn på deres faglige gennemslagskraft og følelse af tilhørsforhold til skolen Mentorprogrammet har en negativ effekt på drenges prosociale adfærd Mentorprogrammet mindsker fraværsraten for elever under 12 år, mens den ingen effekt har på elever over 12 år.

17 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer Bierman, Karen L.; John D. Coie, Kenneth A. Dodge, Mark T. Greenberg, John E. Lochman, Robert J. McMahon & Ellen Pinderhughes: The Effects of a Multiyear Universal Social-Emotional Learning Program: The Role of Student and School Characteristics Dokument ID: Type: Tidsskriftsartikel Land: USA År for udgivelse: 2010 År for dataindsamling: Ikke oplyst Samlet evidensvægt: Høj I studiet undersøges effekten af et flerårigt socioemotionelt undervisningsprogram, Fast Track PATHS (Promoting Alternative Thinking Strategies), på elevers socioemotionelle kompetencer. Studiet undersøger endvidere, hvorvidt elev- og skolekarakteristika medierer effekten af undervisningsprogrammet. Studiet er baseret på et randomiseret, kontrolleret forsøg, som forløber over tre år. Skoler fra tre områder i USA med middel til lav socioøkonomisk status deltager i undersøgelsen. I hvert af de tre områder deltager ca. 12 skoler fra højrisikoområder, forstået som områder med megen ungdomskriminalitet og anholdelser af mindreårige. Disse skoler inddeles i matchede sæt, som er ens med hensyn til skolestørrelse, elevernes faglige resultater, fattigdom og etnisk sammensætning. Disse sæt af skoler fordeles herefter tilfældigt mellem indsats- og kontrolgruppe. I alt deltager børn i undersøgelsen fra klasse. Fast Track PATHS er et universelt program, som fokuserer på at forbedre elevernes socioemotionelle kompetencer. Undervisningsmaterialet i 1. klasse består af 57 lektioner, i 2. klasse 46 lektioner og i 3. klasse 48 lektioner. På tværs af de tre klassetrin er undervisningsmaterialet sammensat som følger: Ca. 40 pct. af lektionerne fokuserer på færdigheder relateret til at forstå og kommunikere følelser. I løbet af disse lektioner introduceres følelsesord, og situationer, der kan lede til disse følelser, beskrives. Elevernes hjælpes med at forstå, hvordan de kan genkende disse følelser hos sig selv og andre. Børnene undervises endvidere i at forstå forskellen mellem følelser og adfærd, samt hvad der er passende adfærd. I undervisningen anvendes Feeling Faces, som en teknik, der skal hjælpe børnene med at anvende den nye viden. Feeling Faces er små kort med ansigter, hvor eleverne med stregtegninger illustrerer specifikke følelser. Den enkelte elev har et sæt Feeling Faces liggende på sit eget bord. I løbet af skoledagen anvendes Feeling Faces som en nem måde for eleverne at kommunikere deres følelser, ligesom kortene giver eleverne et direkte indblik i, hvordan følelser ændrer sig i løbet af dagen. Ca. 30 pct. af lektionerne sigter mod at forbedre elevernes sociale adfærd. Lektionerne omhandler at danne og opretholde venskaber, at opføre sig pænt (vente på at det bliver ens tur, lade andre deltage i lege), at blive gode venner igen efter konflikt, at udtrykke sin holdning og at lytte til andre. I 3. klasse indføres samarbejdsevner ligeledes som en del af fokus i lektionerne. Derudover fremmes positiv adfærd i hver lektion, eksempelvis ved at en elev får rollen som lærerens hjælper (PATHS Kid of the Day). Lærerens hjælper får komplimenter fra klassekammeraterne og læreren. Ca. 30 pct. af lektionerne fokuserer på selvkontrol og problemløsning. Udviklingen af elevernes selvkontrol og problemløsningsfærdigheder tager udgangspunkt i en plakat, der minder om et trafiklys med rød, gult og grønt lys (control signals poster). Eleverne lærer, at de i en frustrerende situation først skal gå til det røde lyst

18 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 12 for at stoppe op, tænke sig om og identificere problemet, før de handler. Når problemet er identificeret, kan eleverne gå til det gule lys og lave en plan. Her overvejer eleverne de mulige løsninger og vælger derefter den bedste løsning. Det næste skridt er at afprøve planen ved det grønne lys og derefter evaluere planens effektivitet og på ny gå igennem de tre trin, hvis planen viser sig ikke at være effektiv. Færdighederne i Fast Track PATHS præsenteres via klassebaseret undervisning, eksemplificerende historier eller videopræsentationer. Herefter følger diskussion og rollespilsaktiviteter, som giver eleverne mulighed for at øve færdighederne, ligesom læreren får mulighed for at monitorere elevernes forståelse af færdighederne. Hver lektion varer minutter, og der gennemføres to-tre lektioner om ugen. Undervisningsprogrammet implementeres af lærerne med støtte fra eksterne konsulenter. Ved studiets start deltager lærerne i et 2-dages træningsforløb i Fast Track PATHS. I løbet af undersøgelsens forløb understøttes lærerne af uddannelseskonsulenter, som vejleder lærerne og giver dem feedback vedrørende implementeringen af undervisningsprogrammet. Uddannelseskonsulenterne bruger i gennemsnit en til halvanden time i hvert klasselokale per uge. I studiet måles elevernes socioemotionelle udvikling med to mål, udfyldt af henholdsvis lærerne og eleverne. Lærerne udfylder Teacher Observation of Classroom Adaption (TOCA-R) vedrørende elevernes accept af autoritet, kognitive koncentration og sociale kompetence fire gange i løbet af undersøgelsens forløb. For det andet indsamles der hvert år i undersøgelsens forløb sociometriske nomineringer (sociometric nominations), hvor eleverne nominerer klassekammerater, der passer til beskrivelser af henholdsvis udadreagerende, hyperaktiv/forstyrrende og prosocial adfærd. På skoleniveau anvendes endvidere andelen af eleverne, der modtager gratis skolemad eller skolemad til reduceret pris som et mål for elevernes socioøkonomiske sammensætning. På elevniveau indgår endvidere elevernes køn og deres initiale niveau af problemadfærd. Effekten af Fast Track PATHS på elevernes socioemotionelle kompetencer belyses med multilevel regressionsanalyser. Studiet viser overordnet positive effekter af Fast Track PATHS på elevernes socioemotionelle kompetencer. Baseret på de lærerudfyldte mål viser studiet, at elever i indsatsskolerne i 3. klasse klarer sig bedre med hensyn til accept af autoritet, kognitiv koncentrationsevne og sociale kompetencer end eleverne på kontrolskolerne. For både accept af autoritet, kognitiv koncentrationsevne og sociale kompetencer gælder endvidere, at effekten af undervisningsprogrammet medieres af skolernes socioøkonomiske sammensætning, således at effekten af programmet er mindre på skoler med den laveste socioøkonomiske sammensætning. Ligeledes viser studiet, at effekten af undervisningsprogrammet på elevernes accept af autoritet medieres af elevernes initiale niveau af problemadfærd, således at effekten er størst for elever med et højt niveau af problemadfærd som udgangspunkt. Studiet viser ligeledes at, programmet har positive effekter på to ud af tre sociometriske nomineringer for drenge, henholdsvis udadreagerende og hyperaktiv/forstyrrende adfærd. Således mindsker Fast Track PATHS forekomsten af udadreagerende og forstyrrende adfærd hos drenge i indsatsgruppen sammenlignet med udviklingen i kontrolgruppen. Studiet viser endvidere, at den største effekt af undervisningsprogrammet ses på skoler, hvor elevmobiliteten er mindre. Studiets resultater skal tages med det forbehold, at der sideløbende med den universelle indsats, som er fokus i dette studie, er gennemført en målrettet indsats for børn i højrisikogruppen for at udvikle adfærdsproblemer. Disse børn er ikke medtaget i under-

19 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer 13 søgelsen, men det er muligt, at den målrettede indsats for børn i højrisikogruppen er afgørende for effekten af den universelle indsats.

20 ABSTRACTS AF STUDIER inkluderet i syntesen Alsidig udvikling og sociale kompetencer Brackett, Marc A., Susan E. Rivers, Maria R. Reyes & Peter Salovey: Enhancing academic performance and social and emotional competence with the RULER Feeling Words Curriculum Dokument ID: Type: Tidsskriftsartikel Land: USA År for udgivelse: 2012 År for dataindsamling: Ikke oplyst Samlet evidensvægt: Medium I studiet undersøges effekten af et socioemotionelt undervisningsprogram, RULER Feeling Words Curriculum, på elevers socioemotionelle kompetencer og faglige læring. Studiet er baseret på et kvasi-eksperimentelt design med deltagelse af 273 elever i 5. og 6. klasse fra tre skoler i Long Island, New York, USA. Eleverne har en relativt velstående socioøkonomisk baggrund. Indsatsgruppen, der undervises i RULERundervisningsprogrammet, udgøres af 5. klasserne på to af skolerne og 6. klasserne på den tredje skole. Kontrolgruppen modtager undervisning som vanligt og udgøres af de resterende 5. og 6. klasser på de tre skoler. RULER-undervisningsprogrammet er et universelt program, som kan anvendes i klasse. Programmet fokuserer på at give elever færdigheder, som fremmer deres socioemotionelle kompetencer. RULER-færdighederne udgøres af: Recognize: At genkende følelser hos sig selv og andre Understand: At forstå baggrunden og konsekvenserne af et bredt spektrum af følelser Label: At rubricere følelser baseret på et sofistikeret ordforråd Express: At udtrykke følelser på en socialt accepteret måde Regulate: At regulere egne følelser på en effektiv måde. I RULER-undervisningsprogrammet integreres tilegnelsen af disse færdigheder i den almindelige undervisning. Undervisningsprogrammet sigter mod at give eleverne en dyb forståelse af følelsesord (feeling words), som beskriver menneskelige oplevelser såsom begejstring, skam, fremmedgørelse og engagement. I hvert undervisningsforløb fokuseres der på et følelsesord, og forløbet består af følgende seks trin: Eleverne lærer et følelsesord ved at dele personlige oplevelser, som er relateret til ordets betydning Eleverne fortolker og forklarer, hvordan abstrakte figurer symbolsk repræsenterer et følelsesord Eleverne associerer følelsesordene til faglige emner og begivenheder i deres hverdag Eleverne diskuterer følelsesord med familiemedlemmer derhjemme Eleverne diskuterer emner fra trin 3 og 4 i klasseværelset Eleverne skriver kreative historier, hvor de anvender følelsesord. RULER-indsatsen forløber over et helt skoleår (ca. syv måneder) og implementeres i engelskundervisningen. Forud for implementeringen af RULER-indsatsen modtager lærerne i både indsats- og kontrolgruppen et tretimers kursus i emotionelle kompetencer. Lærerne i indsatsgruppen modtager endvidere halvanden dags træning i implementering af RULER-indsatsen samt en manual om indsatsen. I løbet af indsatsperioden besøger forskningsteamet skolerne fire gange, hvor de mødes med lærerne i indsatsgrup-

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM ALSIDIG UDVIKLING FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Alsidig udvikling... side 3 2. Når hele skolen sætter ind... side 5 3. Undervisningsprogrammer i alsidig udvikling...

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Til. Undervisningsministeriet. Dokumenttype. Bilag. Dato. Marts 2014 BILAG 4 INDIKATORER

Til. Undervisningsministeriet. Dokumenttype. Bilag. Dato. Marts 2014 BILAG 4 INDIKATORER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 4 INDIKATORER BILAG 4 INDIKATORER INDHOLD 1. Indikatorer 1 1.1 Trivselsindikatorer 1 1.2 Indikatorer for undervisningsmiljø 5 Rambøll

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDERET I SYNTE- SEN

BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDERET I SYNTE- SEN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDERET I SYNTE- SEN BILAG 1 ABSTRACTS AF STUDIER INKLUDERET I SYNTESEN INDHOLD 1. Agirdag Orhan, Piet Van

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler

Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Elevernes psykiske trivsel før og efter intervention på to skoler Christina Bæksted, Charlotte Meilstrup og Line Nielsen. Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel. Statens Institut for

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet INTRODUKTION TIL SPELL Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet Skoleteknologisk netværk, d. 20 marts, 2012 Ny sproglig intervention der afprøves i dagtilbud Finansieret

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Fastholdelsesvejledning

Fastholdelsesvejledning Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen Mentor for socialt udsatte Tom Thinggaard Pedersen Indhold oplæg Kort om mig Mentorordningens historie i Danmark Baggrunden for bogens tilblivelse Bogens indhold Værktøjskassen Kort om mig! Grundfos A/S

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere