Grunduddannelsens Eksamensopgave. Martin Lilliendal Hansen & Claus Bjerre Jacobsen Interaktive Medier 3.år Designskolen Kolding

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grunduddannelsens Eksamensopgave. Martin Lilliendal Hansen & Claus Bjerre Jacobsen Interaktive Medier 3.år Designskolen Kolding"

Transkript

1 Grunduddannelsens Eksamensopgave 2006 Martin Lilliendal Hansen & Claus Bjerre Jacobsen Interaktive Medier 3.år Designskolen Kolding

2 during the past few decades, modern technology, with radio, TV, air travel, and satellites, has woven a network of communication which puts each part of the world in to almost instant contact with all the other parts. yet, in spite of this world-wide system of linkages, there is, at this very moment, a general feeling that communication is breaking down everywhere, on an unparalleled scale ( David Bohm, On Dialogue)

3 Dialogue is really aimed at going into the whole thought process and changing the way the thought process occurs collectively. We haven t really paid much attention to thought as a process. We have ENGAGED in thoughts, put we have only paid attention to the content, not to the process. Why does thought require attention. Everything requires attention, really. If we ran machines without paying attention to them, they would break down. Our thought, too, is a process, and it requires attention, otherwise its going to go wrong (David Bohm, On Dialogue).

4 Indholdsfortegnelse Formalia: 4 Indholdsfortegnelse 4 Projektbeskrivelse 4 Emne: 4 Emnebeskrivelse: 4 Problemformulering: 4 Formål: 5 Kontekst: 5 Kernebegreber: 5 Motivation: 5 Budskabet i installationen: 6 Kritisk standpunkt: 6 Dialog 7 Det multikulturelle samfund 7 designterapi? 11 Installationen 14 Det fysiske 14 Interaktion 15 Det visuelle udtryk 18 Konklusion 19 Referencer 21 3

5 Formalia: Martin Lilliendal Hansen 3. studieår interaktivt medie Claus Bjerre Jacobsen 3. studieår interaktivt medie Vejledere: Thomas Leerberg og Jørgen Skogmo 20. April 2006 version 03 Anslag: 40,865 Projektbeskrivelse Emne: Åben dialog mellem mennesker. Emnebeskrivelse: Vi vil synliggøre hvilke mekanismer effekten af åben dialog vs. effekten af manglende åben dialog sætter i gang i et multikulturelt samfund. Med åben dialog mener vi en flervejskommunikation mellem mennesker der ikke er begrænset af hverken kulturel- og social baggrund eller politisk holdning. Problemformulering: 1.Den praktiske halvdel af opgaven designobjektet: En interaktiv installation hvor flere computerskærme, placeret i en stor matrix, bliver bragt til live ved hjælp af robotik, interaktion, grafik og lyd. Den endelige installation påtænkes opstillet i Kolding bibliotek i perioden 20/ /8-06 ( 2.Den skriftlige halvdel af opgaven teoretisk: Hvordan er det muligt, med ovenstående designobjekt, at sætte fokus på åben dialog i et multikulturelt samfund? 4

6 Formål: - forståelse af brugerens interaktion og dialog med designobjektet. - at undersøge mediet installation som formidlingsenhed. Kontekst: Dialog - interaktion engagement. Det multikulturelle samfund. Kernebegreber: Dialog Interaktion. Det multikulturelle samfund. Det nationale kompetance regnskab Gestaltterapi. Psykodramaterapi. Motivation: Vi deltog tidligere på året, på Designskolen Kolding, i undervisningsforløbet Factory - ledet af Jorgen Skogmo. Det var her vores opgave at definere et fremtidigt samarbejde og opbygge en firmalignende struktur - og det var her vi officielt startede nonrelated ( og Planen med nonrelated er således at bruge resten af vores tid på skolen til at få komme i offentlighedens søgelys for, på den måde at have nemmere ved at gennemføre vores projekter når vi er færdige som designere. Derfor er det vores hensigt (over de næste 2 år), at afprøve så mange af de retninger nonrelated vil arbejde med som muligt og samtidig få den fornødne pressedækning derpå. Denne bacheloropgave er det første af den slags projekter. Vi håber derfor på at kunne få den endelige installation udstillet forskellige relevante udstillingssteder i Danmark Vi har, inspireret af vores arbejde med interaktive medier på Designskolen Kolding, i lang tid haft et ønske om at bygge en større installation af et format og omfang der var på højde med de, lignende projekter og installationer der ses rundt om i verden på museer, gallerier, offentlige pladser og messer for, på den måde at udfordre vores beherskelse af mediet (installation) og for at kunne bedømme om det er et medie vi fortsat vil bruge når vi er færdige på skolen. 5

7 Kort sagt, vi har for nyligt startet et samarbejde op omkring installationskunst og kritisk design og det er derfor vi har valgt at skrive denne opgave sammen. Budskabet i installationen: Vi har i længere tid fulgt den politiske scene i Danmark og har begge en følelse af at folk snakker forbi hinanden. Igennem de sidste 10 år har afstanden mellem dansker vs. nydansker, fattig vs. rig og uddannet vs. ufaglært udviklet sig til en kulturkløft af dimensioner. Det er (om muligt) nu vigtigere end aldrig før at befolkningen er i stand til at føre en åben dialog. Hvis bare folk kunne snakke sammen om tingene med respekt for gensidige værdier, i stedet for at opponere eller kaste med mudder, så ville samfundet sikkert se en del anderledes ud, men det er desværre ikke tilfældet i dagens Danmark. Der er skræmmende at se disse forskellige kulturer i Danmark, stå på kanten af hver sin afgrund og beskue hinanden på afstand med en dyb kløft imellem sig. Det virker ikke som om der er hverken evnen til at føre en åben dialog, eller interessen i at gøre det. Alt hvad vi egentlig ved om de andre er baseret på den fattige viden vi tilegner os om dem igennem medierne. Kritisk standpunkt: Hvorfor skærme? Fjernsynet eller skærmen, repræsenterer for mange mennesker virkeligheden, derfor har vi valgt at bruge fjernsynet som en repræsentant for en virkelig person for på den måde at skabe et gestalt-forhold imellem publikum/bruger og den virkelighed vi forsøger at reflekterer i vores installation Er der ikke lavet andre lignende installationer? Der er igennem tiden lavet en del installationer og events der stiller sig kritiske overfor den enkeltes evne til at føre en dialog med sine omgivelser og der er også lavet flere installationer der rent teknisk bruger nogen af de virkemidler som vi gør, men samfundet ændrer sig hele tiden og derfor skal kritikken af samfundet også hele tiden opdateres. Hvorfor en interaktiv installation? "Installationskunst er en betegnelse for en kunstform, der tager sit udtryk som en installation/indretning, der som oftest forholder sig til rummet omkring sig ( artikel fra online leksikonet da.wikipedia.org. kilde: ). 6

8 Når man skal ud med et budskab er det vigtigt ikke at afskrive en stor del af sin målgruppe ved at bruge et medie der kun appellerer snævert til den brede befolkning. Ligeledes er det vigtigt ikke at prøve at presse budskabet ned over hovedet på nogen men hellere at servere det som et tilbud man kan takke nej til. Hvis man vil have folk til at huske ens budskab er det vigtigt at der i den valgte formidlingsmetode er en grad af deltagelse fra brugerens side da det derfor er nemmere for brugeren at relatere til emnet idet han/hun selv er en del af det. Dialog Ordet dialog kommer af det græsk dialogos, som er en sammensætning af dia, der betyder mellem eller gennem og logos der ofte oversættes med ord(et), eller måske mere uddybende betydningen af ordet. Så dialog må betyde noget i retning af det, der opstår mellem og gennem ordene, hvilket antyder at meningen vokser frem fra ord, der udveksles mellem mennesker, gennem samtale. Eller så malerisk som David Bohm udtrykker det: The image it gives is of a river of meaning flowing around and through the participants. (Dialogue - A proposal, kilde: ) Som modsætning til dialog, sætter man ofte diskussion. Ordet diskussion kommer fra det græske discus, som betyder at kaste, fragment, slå i stykker. Diskussion kan ses som en kampplads hvor man kaster sine meninger / holdninger frem og tilbage i et forsøg på at overbevise modparten om rigtigheden af ens egne holdninger. ( what is dialogue, kilde: Diskussion har ofte en kedelig tendens til at få de stridende parter til at blive destruktive og reaktive Det multikulturelle samfund Danmark har over de sidste 50 år,både p.g.a. af en øget multietnisk befolkningstilvækst, men også p.g.a en stigende arbejdsløshed og nedskæringer i uddannelsessektoren rykket sig fra at være et næsten monoetnisk og monokulturelt samfund og til at være et spirende multikulturelt samfund med stor diffenciering imellem de forskellige grupperinger af kulturer i kulturen. Den danske stat har siden starten af 80érne, hvor de første store indvandrergrupper kom til Danmark, forsøgt at holde trit med forskellighederne imellem danskere og nydanskere, men al begyndelse er svær, kultur følger med mennesker og lige meget hvordan man definere ordet er det klart, at kultur er en symbiose mellem individet og de konkrete omgivelser, individet befinder sig i. 7

9 Da vi mennesker bliver født og opdraget under, fra egn til egn, varierende forhold, udvikler vi mange forskellige kulturer, men eftersom kulturen bor i hvert enkelt menneske, følger den også med, når vi flytter til et andet sted. Når vi flytter til et andet land, tager vi vores kultur med. Det er stadig indholdet i kulturen fra vores eget hjem, arbejde, skole, sogn, hjemland etc. som bestemmer, hvordan vi tænker, føler og agerer. De elementer, der indgår i kulturen såsom f.eks. moral, love og vaner, påvirkes af naturen, politiske, økonomiske og teknologiske forhold, og de påvirkes igen af de historiske hændelser, der har indflydelse på hvordan vi opfatter os selv. Da disse elementer er forskellige fra ét geografisk område til et andet betyder det, at kulturerne også udvikler sig forskelligt. Det er ikke usædvanligt, at en indvandrergruppe, som ikke længere er en del af deres oprindelige samfund, fryser fast i en kultur, som eksisterede, da de flyttede fra området. Men vi behøver ikke engang at flytte til et andet område for at føle kulturforskellene. En landmand f.eks. der er vant til at leve med sit arbejde står gerne op sent om aftenen for at fodre en syg kalv, han har en helt anden arbejdskultur end en fabriksarbejder der arbejder fra kl og derefter holder fri. Forestiller man sig så, at landmanden og fabriksarbejderen skulle bytte job ville kulturforskellene så ikke skabe et integrationsproblem? Hvis landmanden, af chefen blev bedt om at arbejde over, ville han måske i højere grad føle det som sit eget personlige ansvar at gøre det, men hvis kalven blev syg udenfor fabriksarbejderens normale arbejdstid ville han så stå op sent om natten for at fodre den? Der er selvfølgelig flere parametre der spiller ind og eksemplet med landmanden er måske lidt sort-hvidt, men det beskriver meget godt et af de problemer der kan opstår i et samfund i udvikling. Et problem der er opstået i Danmark er at de forskellige kulturelle grupperinger ikke er i dialog med hinanden og at størstedelen af den danske befolkning slet ikke har kompetencerne til at føre en dialog med en person fra en anden kultur. Hvis man læser den nationale kompetence rapport (NKR.red) finder man ud af, at 66% af befolkningen har en lav interkulturel kompetence og at kun 5% har en høj interkulturel kompetence (Anneks Validering og Analyse, 135 kilde: ). Den nationale kompetence rapport (NKR) er udarbejdet for uddannelses- og beskæftigelsesministeriet og er et udviklingsprojekt, der viser nye metoder til at definere menneskelige ressourcer. 8

10 De 10 nøgle kompetencer er således: Literacy-kompetence: evne til at forstå og anvende skriftlig information, it og sprog Læringskompetence: evne og vilje til at tilegne sig ny viden Selvledelseskompetence: evne og vilje til via eget initiativ at beslutte og gennemføre opgaver i arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens strategier Kreativ og innovativ kompetence: evne til at gennemføre fornyelser inden for et viden- og praksisdomæne Social kompetence: evne til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke egne Kommunikationskompetence: evne til at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og effekt hos modtageren Interkulturel kompetence: evne til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer Demokratisk kompetence: evne og vilje til at øve indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i Sundhedskompetence: evne til at skabe, bevare eller forbedre en sund helbredstilstand Miljøkompetence: evne til gennem indsigt og motivation at bidrage til miljøløsninger Disse nøglekompetencer er alle... faktorer der har betydning for vækst og velfærd. (uddrag af NKR kilde: ). (Danmark er det eneste land i verden der har udarbejdet et kompetenceregnskab.) Kompetencebegrebet bygger på en forestilling, om at vi i stor udstrækning kan forudsige folks handlinger og behov set i forhold til en ønskelig samfundsudvikling. Jeg forholder mig kritisk til denne forestilling, idet jeg finder at kompetencer udvikles i et samspil mellem forskellige strukturer og individuelle handlemuligheder og dermed ikke kan forudsiges. Fra et praktisk/politisk perspektiv kan det imidlertid være nyttigt at anvende kompetencebegrebet som en form for analytisk værktøj. Det er som sådan, det følgende skal forstås. For at undgå forveksling med kultur i betydning finkulturel, har jeg valgt at betegne kulturel kompetence som interkulturel kompetence. Interkulturel kompetence forstås grundlæggende som: En overordnet bevidsthed om, hvordan og hvornår man skal være opmærksom på, at kultur spiller ind på menneskers handlen. ( uddrag af adjunkt Iben Jensens bidrag til NKR kilde: ). Den interkulturelle kompetence defineres i NKR som følgende: 9

11 Et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer (uddrag fra NKR kilde: ). Det er altså derfor vigtigt når vi taler om at synliggøre effekten af åben dialog vs. effekten af manglende åben dialog overfor et publikum/brugere af installationen, at tage højde for at niveauet er ret lavt og at vi derfor skal stile vores budskab til absolut laveste fællesnævner for at være sikker på at alle forstår hvad vi taler om. Og hvad er det egentlig vi taler om? At føre en åben dialog med andre - uanset etnisk, social eller politisk baggrund starter for det første med, at man respekterer at den anden person kan have helt andre erfaringer end man selv har og derfor ikke har de samme holdninger og synspunkter. Som udgangspunkt skal man have en grundlæggende respekt for andre mennesker i sin omverden og den kommer af at man anerkender at man ikke har de samme erfaringer og derfor ofte vil handle forskelligt. Dette er selvfølgelig en bevidsthed der skal være gældende på begge sider af kulturkløften da det ellers ville være formålsløst og uhensigtsmæssigt at arbejde på etableringen af kontakten mellem kulturerne. Men er danskerne interesseret i at tage del i en holdningsændring? Hvis man læser videre i NKR vil man finde, at selvom danskernes profil i den sociale kompetence, der i NKR defineres som: individdets evne til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke egne, generelt set er lige over middel (se bilag/samlet fordeling af populationen på kompetencegrader kilde: ). på danskernes sociale kompetencer), så er den demokratiske kompetences profil, der I NKR defineres som: individets evne og vilje til at øve indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i, væsentlig mere skræmmende, da den viser at kun 7% af den danske befolkning har en høj demokratisk kompetence imod 44% med en lav demokratisk kompetence se bilag/samlet fordeling af populationen på kompetencegrader kilde: Hvis borgene i dette samfund kun på middelmådigt niveau er i stand til at skabe konstruktive relationer til de andre dvs. at lære en anden person at kende, og samtidig ikke har viljen eller evnen til at ændre på noget i vores samfund, så er det selvfølgelig svært at gøre kulturkløften mindre. Og når danskerne så samtidig ikke er i stand til at føre en dialog med en person fra en anden kultur er der jo et problem at tage fat på. Det er vigtigt at vi som designere stiller et værktøj til rådighed i det offentlige rum der sætter fokus på dialogen, men det er også vores ansvar som designere at stille os kritiske over for og kommentere på et så væsentligt samfundsmæssigt problem. Vi skal måske også som designere sætte os i rollen som terapeuter og i den rolle, med en terapeutisk tilgangsvinkel til problemet, forsøge at komme med et løsningsforslag. 10

12 designterapi? Jeg ved, at jeg ved, at jeg intet ved (platon,græsk fillosof ca 428 f.kr f.kr. kilde:" I mødet med den fremmede kultur, findes regler, normer og sproglige koder som er ukendte og det kan derfor være en god ide at give sig tid til at lytte til den anden person og studere dennes kropssprog. Man kan ikke altid forvente at man ved hvad der sker i andres hoveder. Det er vigtigt hele tiden at reformulere situationen i sit eget sprog for at få sikkerhed for at man har forstået situationen rigtigt. Det er ofte nødvendigt, når man vil igennem med et budskab til et menneske fra en anden kultur, at forklare den samme ting på forskellige måder for, på den måde, at gøre det lettere for denne selv at reformulere situationen til sit eget sprog. Det er ikke let at starte en dialog med en ny kultur, det kræver energi og vilje til at lære. Som udgangspunkt er det vigtigt at huske på at det man tror man ved om de andre ikke altid er det rigtige, men at den virklighedsopfattelse man har i forhold til andre kulture hele tiden skal være dynamisk og justerbar. Mange af de problemer vi har i vores samfund, kan ses som en direkte eller indirekte konsekvens af manglende eller mislykket kontakt og menneskelig nærhed, og det er selvfølgelig ikke en del af løsningen men snare en del af problemet at vi i danmark er så dårlige til at tale med de fremmede kulturer. Det er nok ikke mange der i hverdagen tænker over, hvor afhængige vi, som individer i et samfund, er af vores evne til at skabe kontakt, for at psykiske og fysiske behov kan opfyldes. Kontakt til andre mennesker afhænger af den kontakt, vi er i stand til at skabe mellem vores eget indre liv og andre mennesker. I gestaltterapien f.eks, opfatter man mennesket som en symbiotisk helhed bestående af tanker, følelser og kropsudtryk. Gestalt betyder således i denne sammenhæng et overordnet billede af denne helhed og defineres i gestaltterapien som enten et fuldstændigt gestalt, hvor individet er i balance med sig selv, sine følelser og sine omgivelser eller et ufuldstændigt gestalt hvor individet har forskellige mangler i denne balance og derfor ikke fungerer optimalt. " Alt, hvad der eksisterer, er her og nu. Fortiden eksisterer som erindring, nostalgi, fortrydelse, krænkelse, fantasi, legende, historie. Fremtiden eksisterer i den aktuelle her-og-nu-situation som forventning, planlægning, øvelse, venten og håb eller rædsel og fortvivlelse. Gestaltterapien tager sit udgangspunkt i, hvad er der 11

13 her og nu, ikke i hvad har der været, eller hvad kunne der komme. Det er en eksistentialistisk-fænomenologisk fremgangsmåde, og som sådan må den være oplevelsesorienteret og eksperimenterende. Den faktiske oplevelse af en hvilken som helst situation behøver ikke at blive forklaret eller fortolket; den kan man være i direkte kontakt med, føle og beskrive her og nu. Gestaltterapi beskæftiger sig med det åbenbare, med det der er umiddelbart tilgængeligt for klientens eller terapeutens opmærksomhed, og som kan deles og udfoldes i den kommunikation, der foregår i øjeblikket".( af psykoanalytiker laura pearl. kilde : the growing edge of gestalt therapy (1977- the citadel press ) af psykoanalytikker smith e w l ) Der er en tendens til at vi i vores vestlige kultur undertrykker kropsudtryk og følelser i vores daglige omgang med andre mennesker og dette kan være med til,på den ene side, at skabe en ubalance i helheden (individet) der efterlader psykologiske ar, og på den anden side er med til at svække individernes evne til at kommunikere med hinanden. Sagt med andre ord : integration af følelser og kropsudtryk i den daglige omgang med andre mennesker er en essentiel faktor når to eller flere mennesker skal skal forstå hinanden, idet vejen til den emotionelle del af hjernen er kortere end den logiske. Gestaltterapiens metode er at øge opmærksomheden og dermed hjælpe os til at se, hvordan vi selv forhindrer os i at leve fuldt og helt lige nu. Med opmærksomhed menes ikke bare intellektuel forståelse, derimod indsigt der er forankret i følelsen og kroppen. Evnen til med hele sig selv at kunne forholde sig - "svare an" - i nuet er det væsentlige. Derved dannes et "fuldstændig Gestalt" - en helhedsoplevelse - af enhver hændelse. Gestaltterapi bygger på mødet mellem mennesker. ( fra dansk institut for psykoterapis hjemmeside kilde: (Gestaltterapien er udviklet af psykoanalytikerparret Fritz og Laura Perls i tiden fra 1940 og frem til 1970.) En af de metoder man bruger I gestaltterapien for at øge opmærksomheden omkring en problemstillling er rollespillet, der giver mulighed for at genopleve eller gennemspille en given problemfyldt hændelse eller situation i et neutralt og sikkert miljø for på den måde at kunne afprøve andre og nye løsningsmodeller på pågældende problem uden angsten for virklighedens konsekvenser. En retning I gestaltterapien der beskæftiger sig med rollespil er f.eks psykodramaet, hvor man gennem rollespil fokuserer på at frigive deltagernes spontanitet og kreativitet. Psykodramaet er spændende at kigge på i denne opgave fordi det er en engagerende terapiform der, i sin rollespilsform, på mange områder rummer værdier vi kan bruge i en formidlende interaktiv installation. 12

14 De 3 stadier I psykodramaet: 1.Opvarmningsfasen. Hvor målet er at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære i gruppen af mennesker. Det er egentlig kort fortalt en slags ryste-sammen-fase. 2.Dramafasen. I dramafasen kan bearbejdes problemstillinger fra fortid, nutid og fremtid. I dramafasen fortages en rejse, hvor livslektien bliver tydeligere. Dramafasen kan føre frem til forløsning, indsigt og indlæring af nye handlemuligheder. Dramafasen kan føre frem til større bevidsthed om egne ressourcer. 3.Delefasen. Når dramafasen på et passende tidspunkt er afsluttet, åbnes for gruppens reaktioner og der snakkes om resultatet og oplevelserne den enkelte har oplevet i dramafasen. Hvis vi som designere ser os selv som terapeuter i denne opgave og ser på det multikulturelle samfund som det fuldstændige eller det ufuldstændige gestalt (helheden), er det vigtigt i vores installation, at implementere disse tre stadier. Opvarmningsfasen er brugerens umiddelbare tilgang til installationen, hvor det er vigtigt at appelere til dennes nysgerrighed samt, med de tekniske virkemidler installationen tænkes at benytte sig af, at lade installationen antage en visuelt let aflæsbar fortællende form, der på den ene side giver et kontekstuelt billede af temaet i installationen ( budskabet ) og på den anden side inviterer brugeren ind i installationen. I opvarmningsfasen er det også vigtigt at huske på, at når brugeren så er kommet ind i det område hvori installationen står, så skal denne (brugeren) jo selvfølgelig føle sig tryg ved at navigere rundt i installationen. Dramafasens formål i denne opgave er, i aktiv dialog imellem brugeren og installationen, at sætte fokus på dialogen i samfundet. Det er her at brugerens interaktion med installationens del-elementer kommer ind i billedet installationens del-elementer skal være repræsentativer for personer i det virkelige samfund og brugerens interaktion med en eller flere af disse, vil således give brugeren muligheden for at gennemspille en virkelig dialogsituation uden at frygte for misforståelser eller lignende konsekvenser. Delefasen er i denne opgave et ekstra lag, der på et overordnet plan muliggør en subtil nonverbal dialog imellem flere brugere 13

15 Installationen Det fysiske Vi var fra starten af processen enige om at vi ville lave en fysisk installation til den praktiske del af opgaven. Den skulle også gerne være af en vis størrelse og endelig var vi enige om at den skulle være FÆRDIG, d.v.s ikke være lappet sammen med gaffa tape og have ledninger strittede til højre og venstre og kun virke i ulige uger i svag belysning. Grunden til at det er vigtigt for os at få vores installation helt færdig er at en vores hovedmål er at få den ud af skolen, lade den se verden og verden se den. Alt for ofte ender vores ting nemlig med at blive flået fra hinanden sekunder efter at præsentationen er slut. Men denne gang håber vi det bliver anderledes. Som inspiration har vi kigget lidt på forskellige installationskunstnere, som alle har benyttet sig af skærmen som hovedgenstand i nogle af deres installationer. Vi har især kigget på folk som Bill Viola, Tony Oursler, Gary Hill og Nam June Paik. Det som har været mest inspirerende er nok enkeltheden af mange af deres værker. Vi har ofte en tendens til at blive grebet af alt den teknologi og de virkemidler som vi har til rådighed, hvilket bevirker at Budskabet ofte drukner i lækre visuelle effekter. Mere og mere, og ikke" less" (jævnfør termen "less is more"), en kundskab som vi mener mange af disse installationskunstnere mestrer. Udgangpunktet for vores installation er et scenarie inspireret af den offentlige plads. Vi finder den offentlige plads særdeles interessant da den rummer sort set alle befolknings grupper, politiske holdninger og økonomisk råderum. I dette scenarie vil vi prøve at genskabe et udsnit af pladsen, ved hjælp af et landskab af skærme monteret i nogle lodrette søjler. Vi påtænker installationen bestående af 16 skærme, opsat i en 4 x 4 matrix. Hver af de 16 skærme repræsentere en person og dennes holdninger og evne, eller mangel på samme, til at føre en åben dialog. For at installationen som helhed skal give et fyldesttgørende billede af samfundet, har vi valgt at levendegøre / personificere de enkelte skærme / individer. Vi har derfor valgt at definere hver skærm som det man fra rollespil kender som en NPC. NPC er en forkortelse af begrebet non-player character. Begrebet NPC stammer oprindeligt fra rollespil, som f.eks. Dungouns & Dragons, og dækker over en karakter hvis handlinger er bestemt af gamemasteren. NPC en, eller den ikke spillende karakter er altså en karakter som befolker spillet, tilføre det liv og troværdighed. NPC en kan være alt lige fra kroejeren i et middelalder fantasi univers, til en taxachaufør, eller en netrunner (computer hacker) i et nutidigt eller fremtids scenarie. 14

16 NPC erens rolle kan både være ven, tilskuer/omkringstående eller konkurrent til den spillende karakter (the player character - PCs ) (kilde: Som skaberne af installationen ser vi lidt os selv som en form for gamemasters. Vi har defineret reglerne, - programmeret NPC erne, komponeret musik, kort sagt defineret rammerne for interaktionen. Målet med denne installation er at få brugeren til at skabe en dialog mellem de seksten NPC ere. Brugeren er således den frekvens hvori dialogen / talen mellem de to skærme rejser. Vi havde til at starte med tre scenarier vi syntes kunne være interessante at arbejde med. De tre scenarier var: 1. NPC til BRUGER til NPC. 2. NPC til BRUGER, her snakkede vi om at lave en, eller flere, skulpturelle robotter, som vores bruger gennem fysisk interaktion kunne gå i dialog med. 3. BRUGER til NPC til BRUGER, Grundideen til dette scenarie stammer fra en konversation som kan dateres tilbage til en sommerdag i 2005 ved Akseltorv i Kolding. Snakken drejede sig om rum, ikke de fysiske rum som omgiver os, men de rum der opstår mellem mennesker i forskellige situationer. Et eksembel kunne være: en gruppe mennesker der står og venter ved et busstoppested, en beruset person ankommer og agerer temmelig højrystet. To eller flere af de ventende kigger op, og får øjenkontakt og lige i det øjeblik deres blikke mødes opstår der et kortvarigt fællesskab - et rum. Vores mål med dette scenarie var at skabe nogle NPC' er som ville agere den berusede person, og derved skabe et fællesskab mellem brugerne af installationen dvs. skabe en platform for dialog. Selvom at vi syntes at alle tre scenarier kunne være interessante og lærerige at arbejde med, er vi alligevel blevet enige om at vi i første omgang vil koncentrere os om det første scenarie. Primært fordi vi er nået frem til den konklusion, at det er den løsning som passer bedst på vores oprindelig ide. Da vi desværre er nødt til at aflevere den skriftelige del af vores opgave, før den praktiske del skal være færdig, og det derved ikke i særlig vid udstrækning får mulighed for at inddrage vores proces fra de praktiske undersøgelser, som vi kommer til at fortage den næste måneds tid, har vi oprettet en blog på adressen: hvor vi så vil dokumentere den praktiske del af opgaven. Interaktion I brugerens første møde med installationen skal interaktionen mellem bruger og installation være så simpel som overhovedet mulig, for ikke at frasortere brugere på baggrund af en mere eller mindre udtalt teknologiangst. Det ville måske endda være en god ide hvis brugerens blotte tilstedeværelse affødte en aflæsbar effekt fra installationens side. Med en aflæsbar effekt mener vi en tydelig og meget synlig og måske også hørbar ændring i installationens 15

17 helhedsudtryk, der sætter i gang i samme nu brugeren træder ind i installationen. Denne subtile interaktionsform passer godt til ideen om den førnævnte opvarmningsfase, og brugeren har her mulighed for at være tilstede i interaktion som neutral tilskuer uden, direkte, at skulle deltage. Det er også i dette første møde vigtigt at installationen inviterer brugeren til direkte at interagere med sig ved at appelerer til brugerens nysgerrighed. Opvarmningsfasen er i dette scenarie også med til at gøre brugeren fortrolig med det miljø/univers installationen beskriver. I opvarmningsfasen er det installationen som helhed brugeren interagere med. Hvis vi fortsætter med at sætte de forskelllige interaktionslag ind i analogien om de tre faser i psykodramaet, er vi nu nået til dramafasen. Dette, det næste interaktionslag, er et direkte interaktionslag, et hands-on-lag, hvor brugeren,i modsætning til i opvarmningsfasens subtile og neutrale/passive interaktionsform, bevidst, fysisk interagerer med en eller flere dele af installationen. I dramafasen er det enkeltdelene i installationen brugeren interagerer med (en nærmere beskrivelse af enkeltdelene i installationen kommer senere i opgaven). Den sidste fase, delefasen, er det sidste interaktionslag hvor brugeren, som tidlige nævnt, har mulighed for at interagere med de andre brugere idet det enkelte del-element (NPC) i installationen har sin egen lyd og at man derved kan høre resultatet af andre brugeres interaktion med andre del-elementer (NPC erne) og sammen skabe et fælles lydbillede. Denne interaction med del-elementerne (NPC erne) har vi valgt at dele op i yderlige tre faser De tre faser er: 1.lyttefasen Installationen "lytter" til sit publikum, eller bruger. 2.reflektionsfasen Installationen "tænker" derefter over hvad den har hørt. 3.responsfasen Installationen "taler" tilbage til brugeren på baggrund af de to forgående handlinger. Disse tre faser gentager sig i uafhængigt af hinanden i hver af installationens enkeltdele og indgår således i den cyklus, der beskriver helhedsopfattelsen ( af installationen). 16

18 Når vi vælger at bruge ordene lytte og tale, er det ikke fordi kommunikationen nødvendigvis skal være verbal. Installationen skal ikke nødvendigvis lytte efter ord eller tale, men kunne ligeså godt "lytte" efter f.eks. berøring eller bevægelse, og installationens respons eller "tale" kan sagtens komme til udtryk gennem grafik, lyd og bevægelse, eller måske en kombination af disse. Dialogen i vores installation opstår i det scenarie, der fremkommer når både installationen og publikum henholdsvis lytter, tænker og taler med hinanden. Det er derfor også vigtigt at interaktionen eller (samtalen) mellem brugeren og del-element (NPC) er så enkel som muligt så det er tydeligt for brugeren hvad der sker når det sker. En anden grund til at interaktionen i installationen skal være så simpel som muligt er, at vi gerne vil have den udstillet forskellige steder i landet og måske også i udlandet / verden og at den derfor skal være forståelig for alle og tale til noget basalt i brugeren som menneske. I øjeblikket arbejder vi meget med virtuel og fysisk berøring, som en metode for brugeren at komme i kontakt med installationen. Med virtuel berøring mener vi at brugeren istedet for at røre den enkelte skærm, blot fører sin hånd ind over den hvor så en sensor registrerer denne bevægelse. Der er flere ting der taler for at bruge den virtuelle berøringsmetode. For det første er en skærm ikke normalt noget man må røre ved og denne barriere skulle brugeren først overskride hvis vi brugte den fysiske berøringsmtode, for det andet vil vi med den virtuelle berøringsmetode kunne korrigere det fixpunkt eller sagt på en anden måde den aktive zone hvori brugeren kan komme i kontakt med skærmen så denne ikke behøver at lægge sin hånd helt ned på skærmen og evt. dække billedet, men istedet at kunne aktivere skærmen med hånden svævende 20 cm over skærmen således at det stadig er muligt for brugeren at se den ændring handlingen forårsager. 17

19 Det visuelle udtryk Som før nævnt er det overordnede billede brugeren danner sig af installationen i opvarmningsfasen vigtig for det videre forløb, men samtidig er det vigtigt at vi ikke udvasker hverken den formidlende halvdel af installationen, hvis hensigt det er at inspirere brugeren til selv at udvikle en højere grad af interkulturel kompetence, eller vores, som designere, kritiske stillingstagen til problemet. Vi har især ladet os inspirere af specielt et visuelt udtryk:. Glitchart : failure has become a prominent aesthetic in many of the arts in the late 20th century. (Cascone, 2000) Ordet glitch stammer fra det tyske ord glitchen der direkte oversat betyder at glide eller at falde. Et glitch beskrives i computer- og elektronikbranchen og i kredsløbsteori som en kortvarig fejl i et system, men ordet glitch er også en brugt term iblandt computerspilsbrugere, hvor der, som oftest, refereres til en programmeringsfejl af en art i spillet. Dette kan betyde en, for spilleren af spillet, enten nyttig eller unyttig fejl, men defineres aldrig som en forprogrammeret tilsigtet hændelse. Ordet glitcth kan i sin bredeste defination bruges i sammenhæng med alle typer af systemer. Der er indenfor musikkens verden adskillige musikere der benytter sig af nettop denne tilgangsvinkel til opbygningen af deres musik, hvor man tager de enkelte fejl ud af deres kontekst og sætter dem sammen til et lydbillede. I musikkens verden defineres termen som glitch-pop. Når man taler om glitch som visuel udtryksform kalder man det glitchart. Glitch-art kan deles op i to kategorier: 1.den rene glictch, defineres som tilfældigt opståede digitale artefakter som har deres egen æstetiske værdi f.eks kan der hvis en computer overbelastes og billedet så fryser på skærmen opstå et selvstændigt værk. 2.pseudo-glitch, hvor kunstnere søger at genskabe glitchet i et digitalt eller ikke digitalt medie eller opstiller et miljø eller en installation hvis funktion det er at fremprovokere eller genskabe et glitchlignende udtryk. Pseudo-glitch er altså artefakter (digitale og ikke-digitale) der i sig indenholder visuelle aspekter af den rene glitch som den fremstår i sit originale habitat 18

20 Hvor den rene glitch som kunstform er baseret på udvælgelsen af et værk iblandt mange, handler pseudoglitch mere om at genskabe et visuelt udtryk. Da glitchart er en udtryksform på lige fod med malerkunsten og har mange forskellige udøvere ville siderne i denne opgave simpelthen være for korte til at forklare hvad glitchart udtrykker visuelt, men vi vil derimod give et bud på hvad vi ser i glitch som udtryksform. glitch er et element i den kreative proces, hvor uventede konflikter mellem hardware og software og mennesker spiller en vigtig rolle i vejen til det færdige værk. Vi er meget inspireret af dette visuelle udtryk til vores installation fordi det er et kunstnerisk udtryk der er opstået på baggrund af, i et system, opståede fejl. Hvis man ser samfundet som dette system, og glitch som et visuelt udtryk for fejlkommunikation og manglende dialog, er den igangværende debat om de 12 muhammedtegninger (bragt i Jyllandsposten i forbindelse med en artikel om ytringsfrihed) et stort glitch. Som tidligere nævnt i afsnittet om dialog er det modsatte af dialog en diskussion. I diskussionen har man til hensigt at overbevise modparten om at ens egne meninger og holdninger er de rigtige og ikke, som i dialogen, at kommunikere sig frem til en fælles løsning - et fælles ståsted. Når vi ser debatprogrammer i fjernsynet eller følger folketingets debatter i radioen, hører man sjældent en repræsentant for et politisk parti sige du har måske ret eller det lyder som en god ide lad os arbejde videre med den til en modpart i en politisk diskussion og det er med til at skabe en lang og hård vej til de løsninger og lovforslag der således på baggrund af disse debatter bliver konstitueret i vores samfund. Glitch skal i vores installation udtrykke det kaos vi mener der kommer af manglende åben dialog. Konklusion Vi har i denne opgave forsøgt at finde en formålstjenestlig teoretisk løsning på vores problemformulering og har i denne arbejdsgang konkluderet følgende: Det modsatte af dialog er diskussion, og at vælge diskussionen frem for dialogen afføder et kaos af misforståelser og menneskelige frustrationer. Det er hensigtsmæssigt at udtrykke dette via et et visuelt udtryk og et godt visuelt udtryk til at illustrere dette er glitch da det er et nemt-aflæsbart visuelt udtryk der illustrerer at noget er forkert uden på den måde, samtidig, at undergrave installationens æstetiske værdi. Installationen bliver således opbygget af 16 skærme placeret, alle med skærmfladen opad, i en matrix, således at de tilsammen kan aflæses som et billede, men også at deres billede/visuelle udtryk så hver især kan variere uafhængigt fra de andre skærme. Grafikken på skærmene skal have et glitchlignende udtryk. 19

21 Hver skærm skal monteres i et mekanisk system der gør det muligt for skærmen at vandre fra en minimumshøjde på ca. 40 cm og til en maksimumhøjde på ca, 75 cm. Installationen påtænkes modulopbygget, så hver skærmehed og tilhørende hæve-sænke mekanik kan placeres efter det rum, den plads vi får stillet til rådighed at udstille på. I hvert modul skal der indsættes en højtaler der kan afspille modulets respons på interaktion imellem denne og brugeren. I toppen af hvert modul skal der indsættes en sensor der kan registrerer at brugeren holder sin hånd ind over skærmen. Det første brugeren ser når denne møder installationen er et glitchlignende helhedsbillede der i form af manipuleret video afspilles i langsom hastighed på skærmene der alle står i forskellige højder. Hvis installationen står uberørt hen i mere end en ca 30 min. afspilller den en, i et fordefineret lydbibliotek, tilfældigt udvalgt kaldelyd og venter derefter på respons i samme tidsrum før den udsender endnu en kaldelyd. Træder brugeren ind i installationen spiller installationen en, i et andet fordefineret lydbibliotek, tilfældigt udvalgt velkomstlyd og det glitchlignene helhedsbillede spilles i normal hastighed på skærmene. Træder brugeren ud af installationen igen spilles det glitchlignende helhedsbillede som før i langsomt tempo. Hvis brugeren bliver i installationen og rækker hånden ind over en skærm spiller dette modul sin egen særegne lyd og det manipulerede (glitchlignende) video på netop denne skærm ændrer synlig karakter fra at være et udtryk for kaos og til at være et mere fokuseret mønster. Hvis brugeren aktiverer to skærme (moduler) der står ved siden af hinanden samtidig, vil disse langsomt begynde at hæve/sænke således at de når samme niveau. Når skærmene er i niveau aktiveres en indbygget sensor der herefter gør det muligt for brugeren at modulere disse to skærmes lyde ved hjælp af håndbevægelser. Vi er kommet til den konklusion at dette ovenstående scenarie er den rigtige løsning på vores problemformulering. Installationen bliver brugt som terapeutisk formidlingsenhed af vores budskab. Samtidig skal det dog tilføjes, at den tid vi har til at bygge installationen i måske ikke rækker fuldt ud og at vi derfor i den praktiske del af opgaven, kan blive nødt til at gå på kompromis og lave modifikationer. Det har været spænde og lærerigt for os begge at skrive denne opgave og vi ser frem til at starte på den praktiske halvdel. Claus Bjerre Jacobsen og Martin Lilliendal Hansen 3.år Interaktive medier, Designskolen Kolding. 20

22 Referencer Offline "Making Things Public, Atmospheres of Democracy", Bruno Latour og Peter Weibel, The MIT Press, ISBN: "New Media in late 20th-Century Art", MIchael Rush, Thames and Hudson Ltd, ISBN: "Creative Code", John Maeda, Thames and Hudson Ltd, ISBN: "Art of the electronic age", frank popper, Thames and Hudson Ltd, ISBN: "Politiske partier og bevægelser i Central- og Østeuropa", Lars P. Poulsen-Hansen, Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg, ISSN: "Statistisk Tiårsoversigt 1999, Tema om invandrere", Danmarks Statestik, ISBN: "Statistisk Tiårsoversigt 2003, Tema om iværksættere og nye virksomheder", Danmarks Statestik, ISBN: "Folkestyret Udvikling, Dansk udgave af Human Development Report 1993 fra UNDP", Mellemfolkeligt Samvirke, ISBN: "Tid og Fortælling", Peter Kemp, Aarhus Universitetsforlag, ISBN: "Det sande det gode og det skønne, Erkendelsesteori, etik og æstetik. En indføring i filosofi", Peter Thielst, Det lille forlag, ISBN: "Politikens Filosofi Håndbog", Jørgen Husted og Poul Lübcke, Politikens Forlag A/S, ISBN: Design Maskinen, Ida Engholm og Anders Michelsen, Gyldendal, ISBN: Online issue1/dialoqueinbureacracy/da?set_language=da&cl=da

23 &sa=N&tab=wi 8&sa=N&tab=wi

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Rikke Heimark Coaching

Rikke Heimark Coaching Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere