Den grænseløse arbejdskultur

Transkript

1 Den grænseløse arbejdskultur - En kritisk diskussion af den nye arbejdsetik og moral Af Andreas Westergaard

2 "Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde enhver situation gennem omorganisering, og jeg lærte mig også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering. Fra romanen "Satirae" skrevet af Cajus Petronius, der døde 66 e.kr. efter et liv som embedsmand hos den romerske kejser Nero. 2

3 Indhold Kapitel Problemstilling... 5 Problemformulering... 9 Min undren... 9 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål Metode Thomas Brantes kausale realisme Retningslinjer for sociologisk arbejde Præmisser for sociologisk arbejde Brantes stratificering Opbygning og konstruktion Afgrænsning Kapitel Governmentalitet Fra herskermagt til produktivkraft Kapitel Foroven fleksibiliteten (O) Overstatslig grænseløshed Fleksibilitet som vilkår og kvalifikation Kapitel

4 Under fleksibiliteten (U) Individualismus Forlangendet om fleksibilitet Den imperative selvrealisering Kapitel Det grænseløse arbejde (I) Ledelse af selvledelse Personlig-vækst-orienteringen Arbejdstidsmæssig fleksibilitet Kontrol gennem frihed en kontrakt Kapitel Diskussion Symptomer på arbejdsmæssigt hegemoni Ledelsesret til flexploitation Kapitel Konklusion Litteraturliste Andre publikationer Artikler

5 Kapitel 1 Problemstilling Danskerne er blandt de lykkeligste folkefærd i verden, hvad angår arbejdstilfredshed, tillid til offentlige institutioner og det sociale sikkerhedsnet. Det konkluderer sociolog Peter Gundelach i bogen Danskernes særpræg, der bygger på en undersøgelse af befolkningernes værdier i 33 europæiske lande (Gundelach 2004). Nye aktuelle undersøgelser viser, at denne tendens stadig gør sig gældende og at danskerne især finder lykken i deres arbejdsliv og den professionelle del af tilværelsen 1. Danmark er da også de facto det land i den vestlige verden, hvor der arbejdes mest i den forstand, at befolkningen i forhold til sin størrelse lægger flest timer på arbejdsmarkedet. Som det beskrives af professor Jens Christian Tonboe i en rapport fra Teknologi-rådet 2, lagde en tredjedel af alle erhvervsaktive danske familier i 2005 mere end 80 timer om ugen på arbejdsmarkedet og kun 10 pct. arbejdede mindre end 70 timer. Børnefamilierne arbejdede mest af alle (Teknologirådet 2005). En nyere undersøgelse fra 2008, Zoom på arbejdsmarkedet, foretaget af LO og Dansk Arbejdsgiverforening viser, at danskernes arbejdstid siden midten af 90 erne er steget med 6,7 pct., hvilket er en unik vækst i arbejdstiden internationalt set Danmark får en absolut topplacering når man sammenligner med de 30 andre OECD-lande, der har deltaget i undersøgelsen (Madsen b 2008). Danskernes arbejdsiver tegner umiddelbart et positivt billede for den samfundsøkonomiske udvikling og flere politiske og institutionelle tiltag søger aktuelt set at opgradere danskernes arbejdstid yderligere. Det kom senest til udtryk i statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) åbningstale ved Folketingets åbning i 2008, hvor han understregede, at han som en primær politisk målsætning vil skabe en bred samling om at øge den samlede arbejdstid i det danske samfund. Det danske erhvervslivs behov for flere arbejdstimer, der kan stabilisere økonomien i kølvandet på finanskrisen, kommer også til udtryk gennem CEPOS og Dansk Byggeris aktuelle forslag om skattelettelser på arbejde, der skal få danskerne til yderligere at optimere arbejdsevnen og forlænge arbejdstiden. Årsagsforklaringen bag behovet for den stigende arbejdstid skal ifølge LO og Dansk Arbejdsgiverforening findes i højkonjunkturen, den manglende arbejdskraft og ikke mindst mere fleksible overenskomster, men hvordan forholder det sig med konsekvenserne og effekterne af den tiltagende danske arbejdsindsats? 1 Undersøgelserne af europæernes tilfredshed fra 2008 er foretaget af Kairos Institute og Dublin Institute. En tilsvarende amerikansk undersøgelse viser, at amerikanernes lykke i høj grad hænger sammen med arbejdsidentitet og trivsel på jobbet (Kjerulf 2008). 2 Teknologirådets undersøgelser af det danske arbejdsliv er udarbejdet af en række arbejdsmarkedsforskere, herunder Kirsten Marie Bovbjerg, Niels Åkerstrøm Andersen, Agi Csonka, Nadja U. Prætorius, Jens Christian Tonboe, Bo Netterstrøm, Jes Gerlach m.fl. 5

6 De seneste år har arbejdsmarkedsforskere, arbejdssociologer og socialpsykologer fulgt udviklingen på de danske arbejdspladser med mere kritiske øjne og har hæftet sig ved en række problematiske forhold ved det stigende arbejdspres. De ser en fremtrædende tendens, hvor danskernes arbejdsiver skaber grobund for en række mere menneskelige problematikker for organisationer, ledere og medarbejdere i det danske i erhvervsliv, og flere peger på, at den tiltagende arbejdsiver nu er så voldsom, at danskerne i et stigende antal begynder at blive syge af arbejdet. Ifølge speciallæge i arbejdsmedicin, Bo Netterstrøm, ligger danskernes eskalerende arbejdsappetit til grund for, at hver fjerde dansker føler sig stresset i hverdagen. Det understøttes af undersøgelser foretaget af Jes Gerlach, der er formand for Psykiatrifonden, som vurderer, at mere end hver femte dansker er så stresset, at det går ud over livskvaliteten og helbredet (Teknologi-rådet 2005). Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at 33 pct. af danskernes samlede sygefravær kan henføres til dårlig trivsel, herunder især manglende balance mellem arbejdsliv og andet liv (Ibid.). Den manglende adskillelse mellem arbejds- og privatliv skyldes ifølge LO, at mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på det danske arbejdsmarked er blevet stadig større, hvilket har gjort det lettere for virksomhederne at få medarbejderne til at arbejde over (Madsen b 2008) 3. Denne forklaring støttes af Teknologirådet, der refererer til talrige danske og internationale undersøgelse af arbejdsliv, hvor man især giver den uklare grænsedragning mellem arbejdsliv og privatliv en betydelig del af ansvaret for udbredelsen af stress og udbrændthed (Teknologirådet 2005). Den stigende grad af instrumentel fleksibilitet, der manifesterer sig i nye og fleksible organisationsstrukturer og kulturer i både offentligt og privat regi har således tilvejebragt en ny form for grænseløst arbejde, der gør det vanskeligt for medarbejderen at navigere, koordinere og sammensætte logistikken i arbejdslivet og det private liv 4. Arbejdsmiljøproblematikker lægger dog ikke blot pres på organisationer og deres ansatte, men også samfundsøkonomien. Som det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bliver der på årsbasis brugt 6,5 mia. kr. til sygedagpenge (Teknologirådet skønner at tallet snarere ligger på 10 mia. kr.) en udgift der hovedsagligt skyldes dårligt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser (Bonde 2008). Det såkaldt grænseløse arbejde dækker ikke kun over det teknologiske forhold, at mange funktioner i dag kan varetages ved hjælp af mobiltelefoner, bærbare computere og forskellige typer af opkoblinger, og at 3 Arbejdstidsmæssig fleksibilitet drejer sig om muligheden for at variere den faste arbejdstid over en periode - både i forhold til virksomhedens ønsker og i forhold til medarbejdernes behov. Når virksomhedens behov for variabel arbejdstid tilgodeses, er der tale om fleksibel arbejdstid; når medarbejdernes behov for variabel arbejdstid tilgodeses, er der tale om flekstid (Navrbjerg 2001). Det er især på kontorområdet, at fleksibel arbejdstid og flekstid vinder frem disse år ( 4 Som det senere vil fremgå, gør elementer af det fleksible arbejde sig gældende for en overvejende del af det danske arbejdsmarked. Enkelte brancheformer er grundet politiske beslutninger særligt udsatte, da de ikke er omfattede af kollektive overenskomster, som bl.a. regulerer arbejdstid. Se afsnittet Det grænseløse arbejde (I). 6

7 nogle faggrupper derfor tager arbejdet med hjem og knokler på til langt efter midnat. Ej heller alene over det forhold, at det kan være svært at skelne mellem, hvornår man er på arbejde, og hvornår man holder fri. Det grænseløse arbejde indebærer ifølge Teknologirådet også andre grænseoverskridelser end de, der vedrører tid og sted. For eksempel er det grænseoverskridende, når akkorderne på en arbejdsplads sættes op i en sådan grad, at det er svært at følge med. Når der er uoverensstemmelse mellem opgavernes omfang og arbejdstid. Når målinger og evalueringer kun omfatter økonomiske parametre og tilsidesætter menneskelige og kollegiale forhold. Og når krav om personlig udvikling indebærer, at medarbejderne skal udvikle sig i bestemte retninger og fremme eller undertrykke særlige personlighedstræk (Teknologirådet 2005). I de nye teknologiers kølvand følger nye ledelsessystemer i form af styringssystemer som værdibaseret ledelse, forandringsledelse, teamstyring, selvstyrende grupper, videndeling, ansvar for eget arbejde, den lærende organisation og så videre. Dertil kommer nye redskaber som evalueringer, målkontrakter, personaleudviklingssamtaler, tids-målingssystemer, bonusordninger, ny løn etc. Disse styringssystemer, der ofte vægter kvantitet frem for kvalitet og kortsigtede mål frem for langsigtede, fordrer stadigt nye arbejdsformer. De ansatte synes dermed aldrig at blive færdige med at uddanne sig det er aldrig nok med det, de kan (Ibid.). Arbejdssociolog Agi Csonka, der gennem de senere år har undersøgt virksomheders nye former for fleksibel produktion konkluderer i sin undersøgelse fra 2003, at selvom det såkaldt fleksible arbejde, med mulighed for selv at koordinere sit arbejds- og privatliv og løbende udvikle sig fagligt, generelt giver større jobtilfredshed, så rummer arbejdsformen en række fælder, som det kan være svært at undgå (Csonka 2003). Hun ser en tendens hvor det fleksible og grænseløse arbejde til stadighed bliver mere udbredt og ikke længere er forbeholdt vidensarbejde blandt konsulentvirksomheder i IT-branchen, i servicefag og andre firmaer, der beskæftiger sig med behandling og udvikling af information. Det fleksible arbejde gør sig nu gældende for det store flertal af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked og en aktuel LOundersøgelse har således vist, at mere end 90 pct. af LO-lønmodtagere har et arbejde, hvor rammerne i større eller mindre grad er flydende eller grænseløse. Undersøgelsen baserer sig på følgende kriterier for grænseløshed i arbejdet (LO 2007; 2008). 1. Tidsmæssig og rumlig grænseløshed: En del af arbejdet kan udføres når som helst og hvor som helst. Det indebærer på den ene side, at frihedsgraderne i hverdagen øges, og på den anden side, at al tid bliver potentiel arbejdstid. 2. Organisatorisk grænseløshed: Da arbejdet for mange er blevet mere målstyret og projektorienteret, kan det være svært entydigt at definere det ledelsesmæssige ansvar. Samtidig er meget traditionel kontrol afløst af værdiledelse og selvledelse. Det betyder, at de fleste job beriges med ledelsesopgaver, men de færreste opnår reel ledelseskompetence. Det kan efterlade den enkelte med en følelse af utilstrækkelighed. 7

8 3. Politisk grænseløshed: Fokus er skiftet fra traditionelle interessemodsætninger mellem ledere og medarbejdere til deres fælles interesser i at udvikle en velfungerende organisation. Det gælder både i hverdagen og i det fagretlige system. Risikoen er, at generelle interessemodsætninger i højere grad bliver opfattet som personlige konflikter og derfor ikke bliver håndteret systematisk nok. 4. Kulturel grænseløshed: Traditioner forsvinder, fagkulturer nedbrydes, arbejdsidentitet bliver noget individuelt, og personlige værdier udfordres af virksomhedens værdier. Det betyder på den ene side, at medarbejderen oplever en stærkere virksomhedsidentitet og bedre muligheder for kreativ og faglig udfoldelse. På den anden side får den enkelte sværere ved at sætte grænser for sin pligtfølelse og loyalitet over for virksomheden. 5. Subjektiv grænseløshed: Medarbejderne identificerer sig i højere grad med deres arbejde og oplever, at deres personlighed involveres og sættes i spil på jobbet. Det betyder på den ene side, at den personlige udvikling via arbejdet øger medarbejdernes trivsel. På den anden side rammer det den enkelte ekstra hårdt, hvis arbejdsvilkårene ikke giver tilstrækkelige muligheder for at realisere den stærke arbejdsidentitet. Som det fremgår af ovenstående definition rummer det grænseløse arbejde en dobbelthed, hvor de fleksible rammer for arbejdets udførelse både giver en afgørende fleksibilitet for virksomhedens konkurrencedygtighed og medarbejderens arbejdstilrettelæggelse, men også en mere problematisk dimension, hvor de udflydende rammer lægger et pres på arbejdstageren. Den problematiske udvikling med hensyn til psykisk arbejdsmiljø og generelle trivsel på danske arbejdspladser, der gør brug af grænseløse arbejdsformer har skabt røre blandt landets forskningsinstitutter og ikke mindst hos fagforeningerne, der i øjeblikket arbejder intensivt for at få klarhed over det nye arbejdsfænomen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsøger med en række igangværende projekter at sætte fokus på konsekvenserne af det fleksible og grænseløse arbejde og beskrive de kommende års væsentligste arbejdsmiljøproblemer. NFA beskæftiger sig i den forbindelse især med problematikker i forhold til selvledelse, work life balance 5, stress, vidensarbejde, kompetenceudvikling og organisatorisk læring 6 elementer der alle indgår som grundpiller i den nye fleksible produktionsform 7. I det hele taget koncentrerer stadigt flere arbejdsmarkedsforskere sig efterhånden om paradokset i det danske arbejdsliv, hvor medarbejdere tilsyneladende ikke kan få nok af arbejdet og samtidigt bukker under for det eskalerende arbejdspres. I 5 Virksomhedsstrategiske tiltag, der opererer med balance mellem privat- og arbejdsliv Læs om fleksible produktionsformer i afsnittet Foroven fleksibiliteten og i det Grænseløse arbejde. 8

9 den forbindelse placerer de det grænseløse arbejde under lup og sætter i en række kritiske diskussioner fokus på, hvorledes samfundet som helhed er indrettet med hensyn til regler, arbejdsetiske normer, lovgivning og hvordan man moralsk værdsætter forskellige menneskelige egenskaber og færdigheder. Problemformulering Min undren Nye former for grænseløst arbejde i det danske erhvervsliv rummer et grundlæggende paradoks, der tager afsæt i en tiltagende appetit på arbejde og samtidig en fysisk og psykisk dekadence i arbejdslivet. Til trods for, at danske arbejdstagere tilsyneladende har mere frie rammer end nogensinde før, arbejder de med en hidtil uset opildnet og rødglødende iver. Både virksomheder og medarbejdere opretholder et konstant krav om læring, udvikling og selvrealisering et krav der ifølge sociolog Svend Brinkmann og etnolog Kirsten Marie Bovbjerg ikke blot gør sig gældende på arbejdspladsen, men efterhånden gennemtrænger alle aspekter af tilværelsen (Brinkmann 2005; Bovbjerg 2001). Den almene fordring om kontinuerlig selvudvikling viser sig som forventninger i både skolen, på uddannelserne, i arbejdslivet og i den mere private del af tilværelsen. Denne nye vilje der konstant retter sig mod livslang læring, udvikling og selvrealisering udgør ifølge Bovbjerg efterhånden grundpiller i en arbejdskultur, der øjensynligt gavner den samfundsøkonomiske udvikling, men indebærer samtidig en række arbejdsmiljørelaterede udfordringer, der ikke blot har indvirkning på de menneskelige ressourcer, men også virksomheders ydeevne bliver sat under pres, når menneskematerialet smuldrer (Bovbjerg 2001). Men hvad er det der får medarbejdere til at lægge så mange arbejdstimer både på og perifert fra kontoret og hvem eller hvad fører pisken bag kareten? Problemformulering Med afsæt i ovenstående har jeg til hensigt at belyse og diskutere effekterne af en ny form for grænseløshed i moderne fleksible organisationer og de problemstillinger der er forbundet med den nye form for arbejdskultur. I den forbindelse vil jeg hovedsagligt koncentrere mig om følgende spørgsmål: Hvordan kommer nye idéer om styring, herunder især krav om fleksibilitet og omstillingsparathed til udtryk i moderne fleksible organisationer/virksomheder og hvordan udfordrer de medarbejdernes vilkår i arbejdslivet? 9

10 Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan kommer krav om fleksibilitet og tilpasningsdygtighed, der tager afsæt i nye markedsmekanismer samt internationale og nationale politiske beslutninger, til udtryk i private danske virksomheder? 2. Hvordan regulerer humanvidenskabelig viden arbejdstageres arbejdsautonomi, fleksibilitet og diskursive fordringer om selvrealisering og livslang læring? 3. Hvordan kommer organisationers og medarbejderes fælles krav om fleksibilitet og læring til udtryk, og hvordan bidrager disse effekter/komponenter til en flydende og grænseløs arbejdskultur? Metode En fyldestgørende besvarelse af ovenstående problemformulering rummer udover begrebsafklaringer en række udfordringer, der kræver en stringent og overskuelig behandling. Arbejdsetiske omstændigheder betingelser er et udtryk for tidstypiske tendenser, men indgår samlet set i en historisk, kulturel og materiel ramme på flere niveauer. Man bliver derfor nødt til at anskue feltet fra flere sider for fyldestgørende at kunne beskrive fænomenet. Forud for udviklingen af den grænseløse arbejdskultur ligger en række internationale, politiske og kulturelle udviklingsforløb og samtidig forekommer der kontinuert en række dynamiske udviklinger mellem aktører i det sociale liv, der indvirker på måden hvorpå arbejdsmarkedet tager form. Som det vil fremgå af den videre behandling spiller især kravet om fleksibilitet og læring afgørende roller for dannelsen og opretholdelsen af det grænseløse arbejde og viser sig både som et politisk krav og som en vilje fra medarbejdere i moderne fleksible og neotraditionelle organisationer. Jeg ønsker derfor at beskrive hvorledes kravet om fleksibilitet, omstillingsparathed og læring figurerer på et overordnet statsligt niveau fra det officielle Danmark, mens det simultant kommer nedefra gennem medarbejdernes ønske om selvrealisering og selvudvikling. Disse faktorer influerer på samme tid og i et reciprokt spil på dannelsen af arbejdskultur, -etik og - moral. Jeg vil således beskrive hvordan fleksibilitet og løbende faglig udvikling indgår som centrale bestanddele i ledelsen og styringsteknologien af arbejdskraften i det grænseløse arbejde. Denne styring tager form af en anderledes og mere usynlig form for disciplinering og regulering af medarbejderne og der er således tale om en slags magtudøvelse, der på mange måder adskiller sig fra mere direkte og suveræne styringsredskaber som vi kender det fra mere traditionelle arbejdsformer. For at beskrive grundlaget for og effekterne af fleksibilitet og læring, som de nye styringsteknologier i arbejdslivet, vil jeg gøre brug af en poststrukturalistisk optik med fokus på magt og disciplinering, repræsenteret ved Michel Foucault og Nikolas Rose i kapitel 2 Governmentalitet. Jeg ønsker samtidig at integrere en sammenhængende struktur i behandlingen af projektets problemstilling og har derfor valgt at anvende den svenske sociolog Thomas Brantes systematisering af og retningslinjer for sociologisk arbejde. 10

11 Thomas Brantes kausale realisme Den svenske sociolog Thomas Brante forsøger i sit essay om Kausal Realisme at konstruere en systematisk iagttagelsesmetode, der kan favne og sammenkæde komplekse sociale og samfundsmæssige dynamikker. Han skitserer derfor en række grundprincipper for sociologisk arbejde, der bygger på et tvingende behov for eklektiske teoretiske sammensætninger, en høj grad af gennemsigtighed og anvendelighed (Brante 2000, 5). Denne fremgangsmåde danner således også grundlag for den noget teoretiske og metodiske klinkevals, som projektets problemstilling fordrer, og muliggør desuden en beskrivelse af bevægelserne eller mekanikkerne mellem flere sociale, strukturelle og samfundsmæssige niveauer. Disse niveauer betegnes ofte i sociologien som mikro-, meso-, og makroniveau eller som sociale sfærer m.m. Brante opererer derimod med fem stratificerede niveauer, der i et reciprokt spil indvirker på hinanden. Hensigten med lagdelingerne er ikke at adskille samfundsmæssige strukturers mekanismer fra hinanden, men derimod at konstruere et analytisk greb eller fremgangsmåde, der kan strukturere gennemgangen og tage læseren ved hånden. Retningslinjer for sociologisk arbejde Med udgangspunkt i en diskussion om forholdet mellem positivisme og ultra-relativisme udleder Brante en række modstridende forhold mellem den naturvidenskabelige logisk-kausale tænkning og den radikale relativisme, der reducerer alle forhold til ren subjektivitet 8. Denne diskussion omhandler den efterhånden klassiske epistemologiske diskussion om, hvad og hvordan man kan sige noget om verdens udformning. Brante accepterer, at der findes en ontologisk virkelighed uafhængigt af menneskelig opfattelse og verden er således både materielt og mentalt tilgængelig og derfor også mulig at iagttage og beskrive, om end med en række forbehold. Menneskets iagttagelsesevne er subjektivt forankret i en historisk og kulturel referenceramme og kan kun forklares gennem vores tilgængelige sproglige konstruktioner og det sætter en række tvingende krav til produktionen af viden om verdens beskaffenhed. Vurderingen og udformningen af eksempelvis sociologisk arbejde bør derfor konstant granskes med et kritisk og analytisk blik, som kan falsificere og ratificere de referencerammer der trækkes på i behandlingen (Brante 2000, 26). Denne nærmest kritisk dekonstruktionistiske tilgang til videnskabelig og paradigmatisk viden er i overensstemmelse med projektets grundlæggende poststrukturalistiske optik, der som grundpræmis beskæftiger sig med videnskabelig videns magtfulde betydning for menneskelig forståelse og adfærd og dermed også for den samfundsmæssige udvikling. 8 Epistemologiske perspektiver, der kendetegner radikal konstruktivisme samt bevidstheds- og sprogfilosofi, som det fremgår hos f.eks. Wittgenstein, Gergen eller den tidlige Foucault m.fl. Problematikken behandles også i forbindelse med Frankfurterskolens såkaldte positivisme-strid m.m. 11

12 Præmisser for sociologisk arbejde For at imødekomme en række forskningsmæssige problematikker ved sociologisk arbejde fremlægger Brante en række metodiske dessiner, der kan bidrage til det grundlæggende krav om gennemsigtighed og validitet: En teoretisk sammensætning bør skæve til mange og forskelligartede optikker og må ikke forfalde til fastlåste og rigide perspektiver. Det er afgørende for sociologiens funktion og anvendelighed at den kontinuerligt akklimatiserer sig sociale og samfundsmæssige udviklinger og ikke mindst måder at tænke og forstå verden på. I den forbindelse er det afgørende at holde fælles teoretiske berøringsflader for øje og endnu vigtigere at diskutere og problematisere diskrepante forståelser/udlægninger. Den teoretiske optik bør være mangefacetteret og pluralistisk, så den favner den omfattende udfordring ved at arbejde med et senmoderne fragmenteret subjekt/individ/selv. Undersøgelsen bør desuden bygge på aktuelle og relevante problemstillinger. Det konkrete emne bør derfor tage afsæt i de facto gældende problematikker, herunder sociale og politiske emner. Mainstream-sociologien skal være disciplineret udformet i henhold til det teoretiske fundament og metode. Fremgangsmåde og formulering skal være forståelig og brugbar, så sociologien og analyserne kan udgøre en position i den almene vidensdannelse. Brantes stratificering Som en gennemgående præmis bør videnskab granskes og analyseres ud fra en række kritiske parametre. Ikke desto mindre kan sociologien, som videnskab, bringes i anvendelse, når vi ønsker begrebsliggørelser af komplekse sociale interaktioner på både et overordnet samfundsmæssigt niveau, på et interpersonelt plan eller når vi i psykologien eller biologien beskæftiger os med indre menneskelige dynamikker i form af form af f.eks. narrativ selvforståelse eller fysiske/kemiske reaktioner i kroppen. Alle disse lag, niveauer eller sfærer korresponderer i et kontingent gensidighedsforhold og påvirker strukturer, mennesker og diskursive betragtninger af verden, og det er ifølge Brante sociologiens primære opgave at identificere disse dynamikker. Det forudsætter frem for alt en systematisering af det forskningsmæssige arbejde, der i henhold til projektets problemstilling kan anvise hvilke mekanismer der gør sig gældende, hvordan de hænger sammen og ikke mindst hvilke effekter de forårsager. En sådan systematisering bør dermed beskæftige sig med forklaringer af fænomener eller effekter i verden og deres indbyrdes kausale relation. I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at grundlaget for aktuelle problemstillinger i langt de fleste tilfælde ikke kan føres tilbage til en enkelt hændelse eller mekanisme, men må ses som en konkret aktualisering af flere begivenheder og som et resultat af interaktionen mellem forskellige kausale tendenser og modtendenser. I overensstemmelse med den 12

13 poststrukturalistiske governmentality-optik vil jeg derfor se begivenheder som nødvendige produkter af kontingente mulige interaktioner mellem forskellige sæt af kausale mekanismer. Brante opererer med fem forskellige iagttagelsesniveauer, som hver især rummer strukturer med iboende/immanente sociale mekanismer, der forårsager empirisk observerbare effekter/udslag. Nivelleringen kan bedst forklares som en paraplymodel, der øverst på den vertikale akse tager afsæt i et internationalt niveau. Internationalt niveau På det internationale niveau identificeres eksempelvis relationer mellem nationer eller interaktioner mellem multinationale virksomheder på en geopolitisk scene. Analyserne behandler problematikker, der vedrører internationale og globale politiske interesseforhold, herunder emner som globalisering, international ret, samhandel, kolonisering osv. Inter-institutionelt niveau Analyser på dette niveau omhandler som udgangspunkt nationale omstændigheder, hvor fokus ofte ligger på samspillet mellem sociale systemer i form af institutioner, virksomheder og organisationer. Undersøgelserne behandler gerne interaktion og differentiering mellem økonomiske, politiske og ideologiske strukturer og lægger i den forbindelse eksempelvis vægt på forklaringer af historiske og sociale processer såsom social udvikling og produktion/arbejdsdeling eller forhold mellem stat, marked og civilsamfund hvorledes indvirker systemernes funktioner/målrationaler på den samfundsmæssige, sociale og individuelle virkelighed osv. Institutionelt niveau På det institutionelle niveau koncentrerer iagttagelsen sig om interaktioner mellem aktører i givne fællesskaber. Fokus ligger på, hvorledes sociale systemers interne og eksterne dynamikker indvirker på organisering og strukturering. Det kan være undersøgelser af erhvervsøkonomisk og organisationsanalytisk karakter, der beskriver interne operationer i en organisation, virksomhed, forening eller et politisk parti. 13

14 Intersubjektivt niveau 9 Analyser på dette niveau behandler konkrete interaktionsforhold mellem mennesker, herunder magtrelationer og positioneringsmæssige omstændigheder. Et klassisk eksempel er analyser, der skildrer hvordan kulturelle og strukturelle livsbetingelser indvirker på handling og virksomhed i sociale fællesskaber. Socialpsykologiske interaktionsanalyser af eksempelvis diskursive perspektiver og subjektpositioner kendetegner denne fremgangsmåde Subjektivt niveau På det subjektive plan koncentrer undersøgelser sig om socialpsykologiske, psykologiske samt biologiske forhold. Her beskæftiger man sig med selvforståelse og identitet. De øvrige niveauer danner ramme om individets/subjektets måder at forstå sig selv på i kulturel og strukturel verden. Analyser af diskursive udlægninger af verdens beskaffenhed, egen position og agency kendetegner denne fremgangsmåde. Her opereres der eksempelvis med forskellige udlægninger og diskussioner af selvet og sindet som symbolsk, sprogligt og social konstrueret. Det er Brantes tanke, at sociologiske analyser bør inddrage alle niveauer for fyldestgørende at besvare årsagssammenhænge, mekanismer og effekter i forbindelse med problemorienteret forskning. Den behandlede problemstilling vil selvfølgeligt nok tage sit primære afsæt på kun ét af de angivne niveauer, men påvirkes af mekanismer fra alle niveauer i dialektisk samhørighed. De plan der ligger over og under det niveau der har behandlingens interesse udgør således rammebetingelserne eller et kanvas for behandlingen af den konkrete problemstilling. Det niveau som projektets problemstilling primært befinder sig på betegner Brante derfor som interesseniveauet (I). Niveauer der ligger over dette plan angiver han som overliggende niveauer (O). De sfærer, der ligger under interesseniveauet benævner han naturligt nok for (U). Opbygning og konstruktion Som det fremgår af projektets problemstilling har jeg til hensigt at behandle, hvordan nye former for styring influerer på arbejdsetik og kultur i nye fleksible organisationer. Mit niveau for interesse (I) befinder sig derfor på det institutionelle niveau, der fokuserer på hvorledes sociale systemers interne og eksterne dynamikker indvirker på organisering og strukturering. 9 Brante betegner de to følgende niveau som inter-individuelt og individuelt plan. Jeg har i overensstemmelse med det poststrukturalistiske governmentality-perspektiv valgt at omdøbe betegnelserne, så de henviser til en subjektforståelse, hvor mennesket som udgangspunkt ses som et medium, der reproducerer og er underlagt diskursiv magt. Denne subjektforståelse inkluderer dog også et resistenspunkt i form af begrebet modmagt og evnen til forhandling om subjektpositioner, som det bl.a. fremgår af diskurspsykologien. Subjektets grad af autonomi er grundlæggende en central diskussion blandt arvtagerne fra Foucault. 14

15 De nye former for grænseløst arbejde rummer som behandlet en række nye ledelsesmæssige strategier og måder at udøve magt overfor produktivkraften i moderne virksomheder. Der er således tale om nye teknikker til styring af arbejdskraft, der adskiller fra traditionel ledelsespraksis og i stedet lægger vægt på en større grad af individuel styring en styring hvor medarbejderne i højere grad end tidligere regulerer sig selv og sin arbejdsindsats. Men hvordan kan denne arbejdsmoral beskrives og hvordan kommer den konkret til udtryk på det moderne arbejdsmarked? For at få nærmere hånd om disse spørgsmål vil jeg, som nævnt betjene mig af den franske poststrukturalistiske tænker Michel Foucault og hans arvtager Governmentality-teoretikeren Nikolas Rose m.fl., der beskæftiger sig indgående med magtbegrebet og styringsteknologi. Jeg ønsker i den sammenhæng at eksemplificere, hvorledes nye former for avanceret styring og disciplinering finder sted på flere samfundsmæssige niveauer. I den forbindelse vil jeg som gennemgående præmis anvende Thomas Brantes stratificering for at øjensynliggøre en række eksempler på, hvordan magten udøves, kommer til udtryk og ikke mindst bevæger sig på et politisk, personligt og organisatorisk plan i det senmoderne samfund. Hvad angår behandlingen af magt på det politiske plan vil jeg gøre brug Brantes stratificering og terminologi og diskutere hvorledes styring (governmentality) kommer til udtryk på det internationale og inter-institutionelle niveau (O) for efterfølgende at anvise hvorledes magten udøves og konstituerer sig på et mere personligt og subjektivt plan på det intersubjektive og subjektive niveau (U). Disse behandlinger danner således fundament for niveauet for interesse Det grænseløse arbejde (I) Læsevejledning Kapitel 2 Governmentalitet giver en overordnet indføring i det såkaldte Governmentality-begreb, der skitserer de grundlæggende rammer for min optik. Disse betragtninger fungerer således som projektets grundstamme og bliver bragt i spil ad hoc gennem den videre behandling. Afsnittet beskriver hvorledes man med Governmentality-forståelsen kan anskue politiske processer som led i en regulering af samfundets produktivkraft og hvordan videnskabelig viden, herunder især viden om menneskets sind og krop disciplinerer samfundets borgere i henhold til den kapitalistiske udvikling. Kapitel 3 Foroven fleksibiliteten (O) behandler en række eksempler på hvordan internationale og nationale politiske beslutninger med henblik på forbedret erhvervsmæssig konkurrencedygtighed søger at sikre en optimering af den samfundsøkonomiske vækst. I forlængelse heraf vil jeg beskrive hvordan disse politiske målsætninger gennem de sidste 10 år har udmøntet sig i en ny, fleksibel og mere grænseløs produktionsform i dansk erhvervsliv. Kap 4 Under fleksibiliteten (U) beskriver og eksemplificerer hvordan dannelsen af det grænseløse arbejde er kommet fra et intersubjektivt plan - nedefra, som bottom-up-processer, og som et resultat af en række neoliberale individualiseringstendenser 15

16 I de foregående kapitler har jeg anvist en række mekanismer i dansk erhvervsliv og jeg vil derfor i Kapitel 5 Den grænseløse arbejde (I) redegøre for effekterne af de politiske og almenmenneskelige krav om livslang læring og selvudvikling i arbejdslivet. Som det vil fremgå er fleksibilitet og læringskravet indlejret i en diskursiv magt, der gennemtrænger alle sfærer i det sociale liv og kommer især til udtryk i organiseringen af det moderne arbejde. Kapitel 6 og 7 Diskussion og konklusion vil samle op på projektets iagttagelser og besvare rapportens problemformulering >Hvordan kommer nye idéer om styring, herunder især krav om fleksibilitet og omstillingsparathed til udtryk i moderne fleksible organisationer/virksomheder og hvordan udfordrer de medarbejdernes vilkår i arbejdslivet? < Afgrænsning Projektet søger som udgangspunkt at anvise og eksemplificere, hvorledes en række politiske og sociale mekanismer indvirker på den grænseløse arbejdskultur. Jeg har derfor ikke til hensigt at redegøre for det meget komplekse historiske forløb gennem en dybtgående genealogisk tilgang, men vil kort fremlægge en række tendenser og hændelsesforløb, der i relativ forstand kan anvise en række mekanismer, der kommer forud for det grænseløse arbejde. Eftersom det er et teoretisk projekt, er resultater og konklusioner ikke underbygget i empirisk data og kvalitativ metode, men er i stedet forankret i en række iagttageres betragtninger af det moderne arbejdsliv og bygger dermed grundlæggende på et arbejdssociologisk fundament. Jeg vil dog ikke desto mindre betjene mig af en række eksempler på flere af de mekanikker jeg redegør for gennem behandlingen af min problemstilling. Projektets omdrejningspunkt er indlejret i en række samfunds- og virksomhedsøkonomiske forhold, men fokus ligger hovedsagligt på en række af de politiske processer, der gennem forskellige styringsteknologier og dynamikker influerer på organisering og arbejdskultur. Kapitel 2 Governmentalitet Endelig tror jeg, at denne vilje til sandhed, der således hviler på en institutionel støtte og fordeling, tenderer hen imod at udøve en slags pres, og som betvingelsesmagt jeg taler stadigvæk om vores samfund over for alle andre diskurser. Jeg tænker på måden, på hvilken den vestlige litteratur i århundreder har måttet søge støtte i det naturlige, det sandsynlige, i oprigtigheden, og da også i videnskaben kort sagt i den sande tale. Jeg tænker ligeledes på måden, på hvilken de økonomiske praksisser, kodificeret som forskrifter eller opskrifter, eventuelt som moral, siden det 16. århundrede har forsøgt at fundere sig, rationaliserede sig og at retfærdiggøre sig gennem en teori om velstand og produktion; jeg tænker videre på den måde, på hvilken en forskriftsmængde, som afstraffelsens system, har søgt sit grundlag, eller sin 16

17 retfærdiggørelse, først naturligvis i en teori om retten, senere, fra det 19. århundrede og frem, i en sociologisk, psykologisk, medicinsk og psykiatrisk viden: som om lovens ord i vores samfund nu kunne autoriseres gennem en sandhedens diskurs (Foucault, 2001: 17). Fra herskermagt til produktivkraft Michel Foucault beskriver i essayet Governmentality (Foucault 2003c), hvordan det moderne statslige apparats dannelse tog afsæt i overgangen fra en herskerstyreform i middelalderen, hvor man primært så, det at regere som en reguleringsfunktion, der skulle holde masserne i ave gennem disciplinering og straf, eksempelvis i form af udøvende magt og beskatning m.m., til et mere moderne governmentalityperspektiv, hvor borgerne i stedet anskues som en vigtig ressource, der kan bidrage positivt til den samfundsmæssige reproduktion, både gennem regulering af andre og selvregulering 10 ; The conduct of others, og The conduct of one s own conduct (Dean 2006). Foucault skitserer således genealogisk en udvikling, hvor regenter fra 1600 til 1800-tallet gradvist begyndte at danne sig en ny og anderledes opfattelse af regeringsførelse. Opgaven for denne nye regeringsform blev således at handle i forhold til detaljerne i adfærden hos de individer og befolkninger, der udgjorde deres subjekter (Rose 2003, 181), og formålet med denne forståelse af magtudøvelse var grundlæggende at øge befolkningens velstand, sikkerhed, udvikling, lykke og fred og fordragelighed. I klassicismens epoke medførte denne målsætning sideløbende en insisteren på rationelt at diskvalificere alle former for ufornuft (Heede, 2004), og mennesker, der på forskellig vis repræsenterede skyggesiden og dekadencen af en ideel samfundsmæssige tilstand blev derfor klassificeret som afvigere og urostiftere. Disse brodne kar interneret man i vidt omfang på diverse asyler eller almenhospitaler og måtte leve en stigmatiseret tilværelse udenfor det acceptable og kultiverede liv. Disse opbevaringsinstitutioner, der rummede en heterogen gruppe af udstødte gale, tiggere, arbejdsløse, politiske fanger samt fattigfolk, benyttede sig ikke blot af afstraffelsesmetoder, men også af en række behandlingsfunktioner såsom diagnosticering og terapi. Kategoriseringen af galenskab blev udsat for tidens positivistiske videnskabssyn, der bl.a. søgte at finde almengyldige sandheder om biologiske, fysiologiske og mentale tilstande og dermed opstod også fremkomstbetingelserne for en række humanvidenskabelige fag 11 og samtidig også forudsætningerne for konstruktionen af det moderne sind (Heede 2004, 60) 12. Videnskaben 10 Foucaults essay og magtopfattelse er et dekonstruktivistisk opgør med Niccolo Machiavellis Fyrsten og Discorsi og Thomas Hobbes magtforståelse, der fokuserer på en suveræn og repressiv magtforståelse. 11 Betegnelsen humanvidenskab defineres af Foucault som værende fag, der knytter an til udviklingen af positiv viden, herunder specifikt humanismen, hvis praksis centreres om definition og behandling af krop og sind (psykiatri, psykologi, medicin m.m.) Foucault opererer hovedsagligt med kritik af både human- og samfundsvidenskaberne og deres objekter (Collin 2003, 80). 12 Se også Foucaults Galskabens historie 17

18 producerede i den forbindelse viden om normal og unormal/patologisk menneskelig adfærd og opstillede dermed også en række rettesnore, der virkede imperativt moraliserende for borgerne i den samfundsmæssige kontekst 13. Videnskaben om selvet er altså en social konstruktion af moralske rettesnore, der er opstået som en konsekvens af et statsligt behov for at skabe en progressiv og funktionel samfundsindretning. Humanismens indtog som et nyt samfundsmæssigt paradigme fik således betydning for den statslige administration af de ekskluderede samfundselementer og Foucault anvender behandlingen af gale og fanger som en eksplicit analogi over, hvorledes samfundet generelt disciplinerer og regulerer sine borgere. I Overvågning og straf anviser Foucault, hvordan man i panoptikonfængslet gennem en række humane straffeteknikker bevidst søger at etablere en overgang mellem ydre og indre disciplinering gennem følelsen af konstant overvågning. Resultatet af den disciplineringsform er, at den dømte gradvist normaliserer sine aktiviteter i henhold til en række definerede forskrifter for acceptabel opførsel. Foucault skildrer således i sine genealogiske analyser, hvorledes man via en række direkte og indirekte disciplineringsteknikker regulerer borgernes måde at tænke og handle på. De humanvidenskabelige fagdiscipliners vidensproduktion om menneskets anatomi og måde at lære og tænke på fik en afgørende rolle for etableringen af en række samfundsmæssige institutioner, som eksempelvis hospitaler og læreanstalter, skoler og uddannelse generelt. Disse institutioner reproducerer og videreudvikler til stadighed en række sandheder om verdens beskaffenhed og hvordan man som menneske kan og bør agere i verden. Foucault foretager således et kvalitativt spring fra sin genealogiske redegørelse af panoptikon og historien om galenskab til en reel vurdering af hvorledes reciprociteten mellem viden og magt fungerer som disciplineringsredskaber i det moderne samfund. Foucault ser i denne sammenhæng magten som værende både subjektiverende og produktiv, hvor viden og institutionelle magtinstanser producerer føjelige og duelige kroppe i skolen, militæret og indenfor alle sociale sfærer, der tilsammen skaber bæredygtighed for merproduktion og økonomisk landvinding det er således også de samfundsmæssige disciplinære teknikker og den overvågede sociale kontrol, der ifølge Foucault ligger til grund for kapitalismens opkomst. I fremvæksten af den moderne vestlige økonomi spiller viden, og ikke mindst viden om mennesket, som behandlet, en fundamental rolle i forhold til definitionsmagt og normativitet. Foucault ser menneskets omgang med viden som underlagt et vidensregime, der fungerer som et implicit tvangssystem for måden at vide noget på. Det er gennem hans arkæologiske diskursanalytiske undersøgelser, at han forsøger at fremskrive sin teori om menneskelivet og dannelsen af selvbevidsthed. Når mennesket bliver gjort til genstandsfelt for videnskaben, bliver der gennem denne objektivering samtidig udformet en ny rationalitet om det menneskelige, der derefter vendes mod subjektet for at afklare grænser og afstedkomme forandringer (Lindgren 2005, 336). 13 Se også Foucaults Seksualitetens historie 1 & 2. 18

19 Det governmentale subjekt kan dermed ses som en moderne vidensproduceret opfindelse, hvis forståelse af sig selv og sin omverden er grundlæggende betinget af det eksisterende vidensregime eller episteme. Det perspektiv er grundlæggende sprogligt funderet og indlejret i det implicitte tvangssystem, der betinger måden hvorpå det er muligt at tænke og udtrykke sig om noget (Foucault 2002, 41, 325; Heede 2004, 75). I Ordene og tingene (Foucault 1966) har han det menneskelige udsagn i fokus og beskæftiger sig i særlig grad med sproget og diskursernes betydning for meningsdannelse og normativitet. Mennesket ser han som diskursivt subjektiveret, forstået ved, at mennesket fungerer som medium for sproget og diskursen. Diskursen ser Foucault bl.a. som et begrænset antal af ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for (Jørgensen & Philips 1999, 22), og mulighedsbetingelserne er underlagt de subjektpositioner som subjektet taler ud fra. Disse talepositioner rummer i sig selv en række grænser for, hvad der overhovedet kan siges (Heede 2004, 82). Der forefindes således ikke et egentligt frirum for at mennesket kan disponere over sin tale, idet han mener at diskursernes mulighedsbetingelser ligger hinsides det enkelte subjekts intention (Heede 2004, 84). Man kan således tale om at subjektet ikke bruger sproget til at udtrykke sig selv, det er snarere sproget, der taler gennem personen mennesket bliver således et medium for både kultur og sprog. Mennesket anvender, reproducerer og forhandler om de dominerende tids- og epokebestemte diskurser og i den forbindelse både vedligeholdes og forandres/udvikles de diskursive praksisser. Foucaults magtviden, der former samfundsmæssige processer er således indlejret i den sproglige interaktion. Foucault ser derfor ikke magt som udøvet af fangevogtere eller af en bestemt magtelite eller magtfuld social klasse eller som noget der kan besiddes, ejes, frarøves eller erobres. Magten er snarere en række viljer uden ansigt, der udfolder sig i kæder fra uendelige rækker af punkter i et spil af ulige og mobile relationer (Heede 2004, 39; Foucault 2002, 11). Magten strømmer således ikke ovenfra og nedefter, men består af diverse styrkeforhold i interpersonelle relationer, der konstant forskubbes og moduleres, og derfor kan magten hverken knytte sig til bestemte lokaliteter eller kategoriske magtpositioner (Foucault, 2003a). Det som har betydning, det som umyndiggør, former og omformer, tilpasser og normaliserer mennesker i de mest individuelle og intime detaljer, er den magt som udøves i små portioner overalt i vores samfund (Foucault 1994, 97). Magten ser han yderligere som dynamisk og produktiv og i kontinuert forandring og som et resultat af diverse former for modreaktioner. Hvor der er magt, vil der altid opstå modmagt grundet forskellige sociale grupperingers forhandlinger om position og status, og man kan derfor til dels tale om en generel foranderlighed af magt. Den governmentale tankegang er, som det fremgår, en optik, der beskæftiger sig med de udviklingsforløb og vidensregimer, der ligger til grund for den diskursive magt, som konstruerer den samfundsmæssige og subjektive bevidsthed. I den forbindelse er man især interesseret i, hvordan mennesket regulerer sig selv i henhold en række diskursive og normative krav. Dette gøres i henhold til en række selvteknologier, der bringer mennesket til at definere og regulere sig selv i overensstemmelse med en ganske bestemt udlægning og indretning af verden. I den forbindelse spiller humanvidenskaben 19

20 og især psykologien en afgørende rolle idet ekspertise og sandheder om udformningen af det menneskelige sind gør det muligt for subjektet, med egne midler eller med hjælp fra andre, at udføre en række operationer på egen krop. Sjæl, tanker, adfærd og måde at være at være i verden (Jørgensen i Brinkmann 2005, 177). Det er udbredelsen af disse selvteknologier, der ligger til grund for Governmentality tanken, som forsøger at beskrive hvordan et givent samfund øver indflydelse på det enkelte menneskes indre mentale liv ved at få det til at styre sig selv. Den er derfor særdeles anvendelig, når man søger at definere de mekanismer og effekter, der ligger til grund for og reproducerer et fænomen som den grænseløse arbejdskultur, der baserer sig på en høj grad af selvstyre og selvregulering. I den forbindelse er det især centralt at se nærmere på de politiske strategier og målsætninger, der har bidraget til dannelsen af et fleksibelt arbejdsmarked, hvor beslutninger træffes på et mere decentraliseret niveau end nogensinde før. Suveræn magt Diskursiv magt Karakter Magt er noget der besiddes (Right) Magt er noget der udøves (Force) Lokalisering Magten har et centrum Magten kommer alle steder fra Form Magt er repressiv Magt er produktiv (og repressiv) Middel Magten virker gennem loven, tabuet og forbuddet Magten er institutionaliseret i en række normaliserings- og disciplineringsteknologier (Figur 1.) Den governmentale magtforståelse Kapitel 3 Foroven fleksibiliteten (O) Foucault og Rose lægger i sine diskursive magtanalyser ikke fokus på den legitime magtudøvelse, men derimod de politiske strategier, der former aktørernes identitet, deres handlingskapaciteter og deres sociale kontekst. Referencer til politiske strategier kan give associationer til i retningen af kalkulerede handlinger styret af rationelle mål-middelovervejelser. Men som det fremgår af ovenstående afsnit dækker politisk strategi i stedet over en antagonistisk kamp om konstruktionen af betydning gennem artikulation, hvilket vil sige gennem en praksis, der etablerer relationer mellem forskellige betydningselementer, sådan at betydningen af disse gensidigt modificeres (Laclau & Mouffe 1985, 105). Når man opererer med diskursive magtstrategier er det centrale spørgsmål derfor, hvordan magten udøves hvilke klassifikationsskemaer, fjendebilleder, metaforer, fortællinger og positioneringer, der konstrueres af politiske strategiers diskursivering af de sociale aktører og deres omverden? Mere præcist 20

21 kan man spørge til hvordan disse strategier institutionaliseres gennem lokale magtteknologier og se nærmere på hvad det er for nogle normer, regler og procedurer, som kodificerer, stabiliserer og reproducerer bestemte idéer og meningshorisonter? Eftersom de diskursive magtstrategier virker igennem lokale institutionelle apparater, der kobler magt og viden, er det klart, at magtanalysen ikke kan starte foroven og derefter gå nedad. Magten er organiseret og udøves, som behandlet i lokalt forankrede institutioner og magtanalysen må derfor som udgangspunkt opadstigende (Foucault 1986, 99). Men Foucault understreger samtidigt det gensidige betingende mellem de lokale og globale magtstrategier. På den side er de lokale magtstrategier betingede af globale magtstrategier, som forstærker dem og giver dem retning (Foucault 1990, 99). På den anden side er de globale magtstrategier forudsat de lokale strategier, som er de globale strategiers byggesten. Følgende behandling, der befinder sig på det internationale og inter-institutionelle niveau søger at skitsere en række overordnede politiske forhold, der influerer på konstruktionen af det grænseløse arbejde i det danske erhvervsliv. Beskrivelsen er ikke en komplet og fyldestgørende forklaringsmodel på de politiske og institutionelle forløb, der ligger forud for den nye arbejdskultur, men i stedet et forsøg på at beskrive og eksemplificere en række hændelser, der vidner om en udvikling mod en stadig mere grænseløs arbejdsetik. Gennemgangen vil som udgangspunkt koncentrere sig om betingelserne for virksomheder, der agerer i henhold til en række globale erhvervsmæssige omstændigheder i form af politisk beslutninger om tiltagende frihandel, arbejdsdeling og økonomisk integration. I afsnittet Under fleksibiliteten vil jeg nærmere diskutere og eksemplificere, hvorledes disse globale magtstrategier influerer på lokale forhold, herunder subjektet og dets identitetsdannelse og hvorledes de lokale strategier virker tilbage på det overordnede politiske spil. Overgangen fra det industrielle til det mere videns- og innovationsbaserede arbejdsmarked har på flere områder ført til en mere smidig og kompleks markedsmekanisme, hvilket kommer til udtryk gennem dannelsen af fleksible organisationsformer og derfor har følgende gennemgang til hensigt at eksemplificere en række mekanismer og effekter i denne meget aktuelle proces. Overstatslig grænseløshed EU satte sig ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens i Lissabon, marts 2000 for, at blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi i verden, i stand til at sørge for en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social sammenhæng samt respekt for miljøet (Giddens 2007, 30). Denne strategi er sidenhen blevet ratificeret i KOK-rapporten 14 i 2004 og advokerer generelt for mere dynamiske indre markeder og tilvejebringelsen af større erhvervsmæssig fleksibilitet (Giddens 2007, 33) 15. De politiske 14 Wim Kok: Facing the Challenge. Report of the High Level Group, nov. 2004, s Den endeligt ratificerede udgave af traktaten forventes at træde i kraft 1. januar