K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200. DELRAPPORT Dagtilbud Beder Øst Dagtilbud nr 701

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT DAGTILBUD 200 DELRAPPORT Dagtilbud Beder Øst Dagtilbud nr 701 Århus Kommune Børn og Unge

2 Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3 Læring og udvikling...3 Rummelighed...7 Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser De 6 læreplanstemaer Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Børn med særlige behov Respekt for grænser Oplysninger om organisation s sammenfattende vurdering af organisering Oplysninger om ressourcer s sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde s sammensætning Børnesammensætningen s medarbejdere Økonomi Fysiske rammer Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten

3 Indledning Kort om kvalitetsrapporten for Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og dækker kalenderåret. Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. juni Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Delrapportens indhold og opbygning Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel ROYE, som er illustreret nedenfor. Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar

4 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå Vi tilbyder en bred vifte af muligheder og aktiviteter inden for de 6 læreplanstemaer. Disse giver børnene kropslige og mentale udfordringer, som understøtter, at de bevarer nysgerrighed og tro på egen duelighed. Vi udfordre dem og vores mål er at understøtte udviklingen af robuste børn, der har mod på udfordringer og som øver sig i medborgerskabet. Indikatorer: Børnene deltager gerne. Børnene har tillid til, at det vi tilbyder dem, er noget de kan, eller noget de kan lære. Enten selv eller sammen med deres kammerater og med støtte fra de voksne, når de har behov for det. Børnene tager selv mange initiativer. Børnene har generelt fokus på alt det de må og kan i vores afdelinger. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten. Sprogvurderinger Jævnfør Dagtilbudslovens 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: - Generel indsats Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. - Fokuseret indsats Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde. 3

5 - Særlig indsats Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sproglige områder I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i. 1 Antal gennemførte sprogvurderinger Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats en fokuseret indsats 0 37 en særlig indsats 0 29 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Resultaterne af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til forvaltningen i slutningen af og begyndelsen af Sprogscreening Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af Sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af 4aressourcer til de børn, der går i et dagtilbud. Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog som ved den frivillige sprogvurdering. 1 Budget, s

6 Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12. Ingen data 353 Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for : en generel indsats Ingen data 5 en fokuseret indsats Ingen data 174 en særlig indsats Ingen data 174 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens 5 stk. 8, som giver mulighed for at foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: - Behov for basisundervisning dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet i en modtagerklasse. - Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog hvilket betyder, at barnet kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte i dansk som andetsprog. - Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog barnet vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/ Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. 2 Budget, s

7 Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have : behov for basisundervisning <3 34 et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog <3 457 uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog <3 115 Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 Forældretilfredshed Som en del af Budget er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** * at udfordre det enkelte barn 63% 64% at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 75% 73% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% % * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : 2007** ** * at stimulere børnenes lyst til at lære 70% 77% 73% at udvikle børnenes sociale kompetencer 73% 85% 83% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 3 Ibid. 6

8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddets pædagogiske indsats 71% 85% 79% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Skolestartsalder Af folkeskolelovens 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 5 år 6 år 7 år Antal børn fordelt på skolestartsalder Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august for de børn, der er startet i skolen i skoleåret /10. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. 4 Folkeskoleloven 34, stk Børn og Unges ledelsesinformationssystem 7

9 Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. I Beder Øst anskuer vi forskellighed som en ressource og i børnehøjde oplever jeg, at der er en stor rummelighed. Vi voksne møder børnene som de er. Alle børn er skønne ligeværdige børn. Det smitter af, på den måde børnene ser på hinanden indbyrdes. Der findes uhensigtsmæssige måder at agere på og dem forsøger vi voksne at anvise alternativer til, samtidig viser vi voksne, at børn er forskellige og har forskellige behov. Vi arbejder bevidst med at børnene skal lære at sætte grænser for sig selv. Vi inddrager forældrene i vores optik, via orientering og anvisninger til, hvordan vi gerne vil have, de agere i forhold til børnene, når de kommer i vores huse. Hvis der er udfordringer omkring et barn, inddrager vi de relevante voksne i forhold til udfordringen. Eks. er der en gruppe børn, som i en periode har en uhensigtsmæssig adfærd. Så inddrager vi alle de berørte forældre og lægger en strategi for de voksnes måde at agere i forhold til udfordringen. Vi tænker, at det er de voksne, der skal gøre noget på en anderledes måde end de plejer. På den måde giver vi børnene nye muligheder i deres liv og de fører oftest til en ændret adfærd. Vi oplever, at det fokus vi har, er det der med til at udvikle rummelighed hos den enkelte og i børnegruppen. Helt konkret arbedjer vi med antimobning i børnehavegrupperne. Det understøtter også udvikling af rummelighed. Indikator: Børnene udviser accept og forståelse for, at vi behandler børnene forskelligt alt efter behov. Forældrene udviser deltagelse og forståelse i vores fælles indsats omkring udfordringer. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. I forældretilfredshedsundersøgelsen for er der imidlertid foretaget nogle justeringer af spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer skal ligge på 90 %. 6 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 2007** ** * 93% Udgået Udgået - 78% 77% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 6 Budget, s

10 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 2007** ** * 68% Udgået Udgået - 66% 65% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for var, at 90 % af forældrene skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen for Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående tabel. 7 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der : i nogen grad eller i høj grad mener, at dagtilbuddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning 2007** ** * 87% Udgået Udgået - 61% 70% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 7 Ibid. 9

11 Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vores afdelinger er indrettet så børnene må benytte rammerne. Vi har ikke mange regler. Vi øver os i at sige, jeg vil gerne have, at du går her i gangen. Vi siger i minimal udstrækning du må ikke. Vi anviser alternative måder at agere på. Vi arbejder på at blive super gode til at være anerkendende i vores tilgang til hinanden. Vi tænker, at alle agerer ud fra deres perspektiv og har gode hensigter, også når det, der sker er uhensigtsmæssigt. Denne tilgang understøtter, at børnene udvikler selvværd og trives. Indikator: Børnene tager i høj grad imod anvisniger. Det ser ud til, at de oplever de voksne som samarbejdspartnere og ikke er nervøse for skældud og irettesættelser. Vi har en retningsgivende kostpolitik nedskrevet og den efterleves. Den beskriver alle de måltider børnene tilbydes hos i løbet af en dag og til festlige lejligheder. Den angiver retningslinier til hvordan, vi ønsker fester og fødselsdage afholdes, hvis børnene inviteres hjem. Nulsukker politik og praksis i vores vuggestuer. Max et lille stykke kage eller lign. til børnehavebørn ved fest og fødselsdage og ingen sukker i det daglige. Indikator: Vores kostpolitik overholdes. Børnene oplever alternative måder at hygge og fejre noget på. De udviser tilfredshed med alternativer. Vores rammer både ude og inde understøtter fysisk udfoldelse og der tilrettelægges aktiviteter, som udfordre fin, grov-motorik, ballance, koordination og fysisk udholdenhed. Vores mission er, at børnene bevarer deres lyst og glæde ved bevægelse. indikator. Børn som ikke af sig selv er særlige fysisk aktive deltager gerne i planlagte aktiviteter. Vores huse og legepladser indbyder til bevægelse og generelt bevæger alle børn sig. Men vi er opmærksomme på, at enkelte børn ikke af sig selv er fysisk aktive. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med trivsel Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Der er imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen i, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var 10

12 tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 75% Udgået Udgået deres barns trivsel i dagtilbuddet - 98% 91% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller * meget tilfredse med dagtilbuddets evne til : ** at få deres barn til at føle sig trygt og glad 94% 89% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for : Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud s egen vurdering I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for er dagtilbuddet blevet bedt om at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. 8 Budget, s

13 Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. Vi lægger op til et tæt samarbejde omkring barnet, med stor inddragelse af forældrenes mening og perspektiv. Vi har en velkommen til Beder Øst, hvor vi beskriver hvilket fællesskab de og deres barn er en del af. Her får de en beskrivelse af, hvilke forventninger vi har til dem og hvilke de kan have til os. Vi har i prioriteret at indføre samtaler med alle forældre. En kort når børnene har fået en plads hos os og en mere formel igen, når barnet har gået hos os i 3 måneder.disse har til formål at optimere samarbejdet omkring barnet. Personale og forældre har daglig kontakt, meget i vuggestuegrupperne og lidt mindre i børnehavegrupperne. SUS samtaler er med til at understøtte inddragelsen, og her oplever både forældre og personale, hvor vigtigt og berigende det er at se barnets liv fra forskellige vinkler. Som tidligere beskrevet inddrager vi forældre og grupper af forældre, hvis der opstår udfordringer omkring et eller flere børn og deres trivsel. Vi inviterer til arrangemener i afdelingeren fordi vi tror, det er vigtigt for børnene, at se deres forældrer er tilstæde og nyder at være det. Vi er til stadighed nysgerrige på, om der er andre måder, vi kan inddrage forældre på. Indikator: Forældrene udtrykker tilfredshed med inddragelsen i disse fora. Forældrene bakker i stort omfang op om arrangementer i afdelingerne. Børnene nyder,når deres forældrer er i afdelingerne til et arrangement. Personalet udtrykker, at de gennem, de tilrettelagte samtaler og møder, får en god kontakt til forældrene og de lærer barnet bedre at kende. Hvis der på et tidspunkt opstår udfordringer er der skabt et åbent samarbejde omkring barnet. Jeg tænker fra et ledelsesperspektiv. At disse formelle møder med ro og opmærksomhed på de forskellige måder et barn kan opleves på, er et vigtigt supplement til den daglige kontakt. For både barnet, forældrene og personalet. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet % Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der deltager flest, når det er afdelingvis vi inviterer. Det ser ud til, at der er mest interesse, når det handler helt konkret om deres børns hverdag og noget i relation til dette. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten s vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende I meget høj grad Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi skal altid have fokus på udvikling af dette, forældre er forskellige og det er vores ansvar, at der etableres og er et godt samarbejde. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet I henhold til Budget for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til persona- 12

14 let i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne (dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** * den daglige kontakt til personalet 67% 69% 74% inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 55% 64% 62% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : ** * dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem 71% 73% personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 78% 76% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. Generel forældretilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er * tilfredse eller meget tilfredse med : 2007** ** dagtilbuddet alt i alt 73% 90% 85% Kilde 2007: Brugertilfredshedsundersøgelse 2007, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 75% Kilde : Forældretilfredshed, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% * Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. ** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse. Der kan endvidere forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger svarene fra den oprindelige rapport. 9 Budget, s

15 Oplysninger om ydelser s sammenfattende vurdering af ydelser Læring og udvikling I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: - At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - At børn har forskellige måder at lære på - At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. - At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet. Fokus på, at det enkelte barn er en del af et fællesskab. I det fællesskab er der rige muligheder for at udviklig sig til et robust og livsdueligt barn. Vi tilbyder fysiske og mentale udfordringer så der sker læring og udvikling hos den enkelte i fællesskabet. Vores anerkendende tilgang er en vigtig faktor i forhold til, at alle børn føler sig set og bliver understøtte i deres individuelle udvikling og læring. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Rummelighed Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 14

16 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden i dagtilbuddet. Fokus på, at det enkelte barn er en del af et fællesskab og i dette perspektiv inddrager vi forældrene. Hvis personalet og forældrene er og agerer rummelige, bliver børnene det også. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Trivsel og sundhed Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del af medarbejdernes daglige gerning. 12 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. Fysiske indretninger ude og inde, som understøtter at børnene bevarer glæden og lysten til at bevæge sig. Vi har fokus på, hvor vigtigt det er at være en del af et fællesskab. Have personlig betydning. Via en kostpolitik undersøtter vi, sammen med forældrene, at børnene udvikler sunde kostvaner Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Forældresamarbejde og -inddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet Vi har en velkommen til Beder Øst, som beskriver hvilke fællesskab forældre og børn er en del af. Den beskriver det, vi forventer og det de møder, ser og oplever i dagligdagen. Vi har beskrivelser af de afdelingsvise fællesskabers særkende under udarbejdelse. Det hele skal være tilgængeligt på børneintra. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 15

17 De 6 læreplanstemaer Af Dagtilbudslovens 8 fremgår det, at: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Og af stk. 2, at Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt dagtilbuddets personale. I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. kan i stedet trække nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet på de valgte temaer. Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Følger de mål, der er opstillet i SUS Sociale kompetencer Følger de mål, der er opstillet i SUS Sproglig udvikling Vores mål er: -At børnene får udviklet et nuanceret sprog, som giver dem mulighed for at udtrykke deres behov, tanker og følelser, og samtidig giver dem mulighed for at deltage i og få indflydelse på de mange sammenhænge, de er i. -At børnene stifter bekendtskab med skriftsproget i form af naturlige sprogbilleder i deres daglige miljø. -En mere bevidst og fokuseret indsats i forhold til at støtte barnets sproglige udvikling og skabe kontinuitet og sammenhæng i vores tiltag. Dette vil ske med fokus på barnets hele udvikling: og med udgangspunkt i observationer af barnets sproglige udvikling. Her ønsker vi at opkvalificere anvendelsen af materialet TRAS (Tidlig Registrering Af Sproglig udvikling), som udpeger nærmeste udviklingszone, dvs. hvilke områder omkring den sproglige udvikling, der allerede er udviklet og hvilke områder, der skal arbejdes med. -At forældrene og personale er fælles omkring arbejdet med 16

18 deres barns sprogudvikling. -Tilbyde obligatorisk sprogvurdering til alle børn og i samarbejde med forældrene vurdere, hvordan ressourcerne udnyttes bedst. Krop og bevægelse Vores overordnede mål er: -At alle børn bevæger sig 60 minutter om dagen i Beder Øst. -At alle børn får pulsen op 30 min i træk en gang ugentligt. -At der er variation i deres bevægelser. -At alle børn får lov til at bevæge sig. (Vi skal ikke gøre, det de selv kan, eller næsten selv kan) -At alle børn får lov til at falde og selv rejse sig igen. -At alle børnene i vores dagtilbud føler glæde ved at bevæge sig, og at bevægelse er en integreret det af barnets opvækst. -At børnene selv går, løber, og bevæger sig når vi skal ud af huset i nærområdet. -At vi indkredser de motorisk usikre børn og sætte særligt fokus på dem. Natur og naturfænomener Følger de mål, der er opstillet i SUS Kulturelle udtryksformer og Følger de mål, der er opstillet i SUS værdier Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til : udsatte børn børn med handicap børn med dansk som andetsprog Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Ja Ja Nej Af Dagtilbudslovens 9, stk. 2 fremgår det, at: Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret evalueringsarbejde i dagtilbuddet. Af 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. 17

19 Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring indenfor de 6 læreplanstemaer? Alsidig personlig udvikling Alle børn har brug for denne kompetence og skal i vuggestue og børnehave til stadighed have mulighed for at øve sig i fællesskabets rammer, sammen med anerkendende voksne. Sociale kompetencer Alle børn har brug for denne kompetence og skal i vuggestue og børnehave til stadighed have mulighed for at øve sig i fællesskabets rammer, sammen med anerkendende voksne. Sproglig udvikling -Begejstring fra børnenes side. -Børn, som gerne vil deltage i sproglige aktiviteter. -Børn, som bruger konkrete ord i forskellige sammenhænge. -Børn som kan skabe kontakt og give udtryk for egne/andres følelser. -Børn som genkender ord billeder udover deres navn. -Sprogvejleder som er godt i gang med at understøtte sporgarbejdet i dagtilbuddet. Har sat fokus på, hvordan vi taler til og med børn som har sproglige udfordringer. -Dialogisk oplæsning med mindre grupper, er noget vi vil satse på udvikling af i Personale, som har lyst til og føler sig kompetente i fht. det sprogstøttende arbejde (herunder at benytte TRAS som observationsredskab). I Vuggestuen Bymosen laves Tras på alle børn. -Evalueringen viste, at der ikke var nok gang i tilbud om sprogvurdering. Det er nu lagt ind i 3.mdrs samtalen i børnehaven. Krop og bevægelse -At barnet har flere jeg kan oplevelser. -At barnet selv tager initiativ og udfordrer sin krop. -At barnet tør lege mere vildt, og blive forpustet. -At barnet føler sig som en del af fællesskabet. -At vi voksne ved, hvilke børn vi skal være særligt opmærksomme på at støtte og guide. Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringen viser, at der er godt gang i temaet,tegnene her over er tydelige i dagligdagen. Målene opfyldes og fortsættes. Dog er det ikke alle børn, som er forpustede i 30 min i træk om ugen, her har vi en særlig opmærksomhed på de børn, som ikke umiddelbart tiltrækkes af den fysiske aktivite. Vi har også en opmærksomhed på de børn, som er fysisk aktive hele tiden Alle børn har brug for denne kompetence og skal i vuggestue og børnehave til stadighed have mulighed for at øve sig i fællesskabets rammer, sammen med anerkendende voksne. Alle børn har brug for denne kompetence og skal i vuggestue og børnehave til stadighed have mulighed for at øve sig i fællesskabets rammer, sammen med anerkendende voksne. Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har i haft fokus på krop, bevægelse og sprog. De øvrige temaer, er en bevidst del af det, der foregår både i de tilrettelagte og frie forløb. Vi ser børnene blive optaget af sprog, når de voksne er det. Det lygten lyser på, er det vi ser og oplever. Vi forsøger, at have opmærksomhed på alle temaer. Børn har brug for forskellig understøttelse i udvikling af alle temaer. Personalet er opmærksomme på det individuelle. SUS er et godt supplement til den øvrige evaluering. 18

20 Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske læreplan februar 2010 Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er afdelingsvis evalueret på læreplanstemaerne. De evalueres løbende gennem året i forhold til indretning ude og inde og i forhold til tilrettelæggelse af daglig pædagogisk praksis, det foregår på gruppemøder og husmøder. Specifikke aktiviteter planlægges, evalures og tilrettes udfra læreplanstemaernes mål og børnegruppens behov, det sker skriftligt eller mundligt. og det sker før, under og efter en aktivitet eller et aktivitetsfoløb. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til Ja dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Sus, Trads, Kunobeller, sprogvurdering. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? Ja Hvis Ja, hvilke: Vi anvender i høj grad billed dokunemtation. Men også praksisfortællinger. og iaggtagelser Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov X for støtte Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen X I mødet med forældrene X Andet: Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi forsøger at benytte dokumentionsmatrialet til gavn for grupper af børn og i forhold til det enkelte barn, i forhold til samarbejdet med forædlrene og ikke mindst til at blive endnu dygtigere fagligt. Vi forsøger at se og undersøge mange perspektiver og oplever konkret, at flere hjerne tænker, oplever og ser flere versioner af virkeligheden, end én. Så sparring og forskellige perspektiver er i høj kurs hos os. Kilde: s indberetning til kvalitetsrapporten 19