GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Munkegårdsskolen er kommunens mindste folkeskole med ca. 500 elever, 34 lærere, 3 børnehaveklasseledere (i 13/14) og en GFO med ca. 230 børn og 15 pædagoger/pædagogmedhjælpere (august 2013). Skolen er afdelingsopdelt (0.-3.kl., 4.-6.kl. og 7.-9.kl.) og arbejder i moduler af 75 min., hvilket giver færre fag i løbet af dagen, og derved større mulighed for fordybelse i det enkelte fag. Skoleåret planlægges i 4 skemaperioder. Skolens læringssyn: Læring skal foregå i et imødekommende og anerkendende miljø, der udvikler børnenes selvværd i gode relationer med lærere/pædagoger, og under hensyntagen til børns mange måder at lære på. Barnet udvikler sig gennem samspillet med andre, og samspillets kvalitet har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse. Derfor har lærernes/pædagogernes væremåde afgørende betydning for børnene (relationsorienteret pædagogik). 2

4 Barnets ressourcer og måder de kan aktiveres og udvikles på, skal klarlægges, så barnet støttes i sin videre udvikling (ressourceorienteret pædagogik). Lærere/pædagoger skal anerkende børnene for det, de er, og det de kan blive. De skal udtrykke forventninger til børnene, da forventninger indirekte fortæller børnene, at de er gode til noget, når man forventer noget af dem. Dette medvirker til at fremme børnenes selvværd (anerkendende pædagogik)". Skolens læringsyn er i overensstemmelse med kommunens vision Læring uden Grænser. Skolen har fremrykket indskrivning, hvilket betyder, at børnehaveklassebørnene begynder den 1. maj. Vi prioriterer en tryg skolestart og oprettelse af homogene klasser højt. Derfor arbejder vi med en udskudt klassedannelse i børnehaveklasserne. Det betyder, at klasserne først dannes omkring efterårsferien, idet tiden indtil da bruges på at lade børnene indgå i forskellige sociale sammenhænge og derigennem se, hvordan de fungerer sammen. På baggrund heraf oprettes der klasser efter efterårsferien. Skolen har ligeledes en AKT-funktion (Adfærd-Kontakt-Trivsel), der skal sikre elevers og klassers trivsel, således at alle får det størst mulige udbytte af undervisningen, såvel fagligt som socialt. Munkegårdsskolens undervisning skal være fagligt udfordrende med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger samt finde sted i et trygt miljø. Skolen har gennemgået en omfattende ombygning og renovering, der sikrer skolen gode fysiske rammer, der understøtter elevernes læring. Der er etableret en parterre-bygning under skolegården, hvori der er oprettet undervisningsområder, der tilgodeser naturfaglige fag, et sundheds- og bevægelsesområde, og et hjemkundskabsområde. I eftermiddagstimerne kan området benyttes af GFO en. Hele parterre-området kan også bruges af andre elever i den daglige undervisning. Ibrugtagning af den sidst renoverede bygning (til en del af udskolingen) skete august Ligeledes blev alle skolens gårdhaver renoveret i Gårdhaverne er i det daglige en del af klassens område. Vi benytter IT i den daglige undervisning. Skolen er derfor velforsynet med bærbare computere, der kan kobles direkte til nettet fra alle klasserum og fagområder. Hele skolen har også trådløs dækning. Desuden er der i alle klasserum opsat interaktive tavler, der kombinerer den intuitive brug af en tavle med computerens mange muligheder. Der er etableret et moderne Pædagogisk Udviklings Center (med biblioteksfunktion), projektrum til undervisningen og forberedelsesrum til medarbejderne. Alle medarbejdere er fra august 2013 forsynet med 3

5 et personligt digitalt arbejdsredskab (pc, ipad). Alt dette giver de bedste lærings- og udviklingsbetingelser for elever og medarbejdere i dagligdagen. Sundhed og bevægelse prioriteres ligeledes højt, og skolen ønsker at styrke elevernes bevidsthed om kost samt øge deres bevægelsesniveau. Dette sker gennem undervisning i skolen, men også gennem aktiviteter i GFO Munkegård. GFO en har fokus på disse områder gennem de daglige aktiviteter og tilbud. GFO en er en idræts-gfo og i forbindelse med ombygningen etableres der udearealer, der understøtter bevægelsesaktiviteter, bl.a. er der etableret en såkaldt interaktiv legeplads. I foråret 2012 er der etableret et legemiljø i legeområdet for GFO en og indskolingen. Forældrene har oprettet et trivselsambassadørkorps, der står for forskellige større aktiviteter i løbet af året. Blandt andet et årligt teaterprojekt, der involverer omkring 100 børn. Disse indøver et teater- og musikprojekt under ledelse af professionelle instruktører udefra. Projektet støttes af skole og GFO og får desuden et tilskud fra kommunen. Idræts-GFO Munkegaaard Skolens GFO er en idræts GFO. Vi samarbejder med de lokale idrætsforeninger og via disse introducerer de 4-6 gange om året nye idræts- og bevægelsesgrene. GFO en har ansat idrætspædagoger, der sikrer udviklingen på den strategiske og udviklingsmæssige del, således at de øvrige medarbejdere både på det praktiske og teoretiske plan kan udvikle sig i relation til de mål, der er sat. GFO en udsender en årsplan (årshjul) for idræts- og bevægelsesaktiviteterne i GFO en. 4

6 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Munkegårdsskolen har på baggrund af de seneste års resultater udvalgt følgende fokusområder for skolen: Lektiekurser Assertiv kommunikation Tysk/fransk fra 6.klasse Årsplaner og periodeplaner Digital elevplan Trivselsplan Højeste kontekst for indsatserne er at højne det faglige niveau yderligere, for at leve op til målsætningen om at alle børn udfordres korrekt i det daglige, for at kunne udnytte sine ressourcer til fulde. Lektiekurser: En indsats målrettet elever, der ikke er berørt af vores Kompetencecenter. Kurserne tilbydes udvalgte elever, der har lyst og potentialet til progression. Kurserne er fordelt på fortrinsvis de større fag som dansk, matematik og engelsk i samtlige afdelinger, og samarbejdet mellem kursuslærer, faglærer og forældre forventes at styrke udbyttet, hvilket formidles via feedback styret af kursuslæreren. Assertiv kommunikation: Sidste skoleår påbegyndte vi et udviklingsarbejde med et eksternt konsulentfirma begrundet i ønsket om kulturudvikling for Munkegårdsskolen. I fællesskab videreudvikler vi vores kommunikationskompetencer med henblik på at styrke interne relationer i skolens forskellige arenaer og derigennem bidrage til en styrket faglighed i organisationen. Tysk/fransk fra 6.klasse: Forhåbentligt vil dette initiativ give signifikant udslag i elevernes sprogkundskaber ved afgangsprøverne i 2017 indtil da forventer vi, at engagementet og de løbende evalueringer fra fagene indikerer et faglig niveau, der allerede fra næste år mærkbart har hævet sig fra tidligere år. Årsplaner og periodeplaner: Årsplaner har i adskillige år været et kendt og uundværligt benyttet værktøj på Munkegårdsskolen, hvorfor vi fremadrettet bibeholder dem i en mere enkel form og som supplement nytænker området og indfører periodeplaner. Disse planer indeholder: Emner, læringsmål, organisering, materialer og evaluering. Periodeplanen udgives til elever og forældre i intra inden hver ny skemaperiode opstarter. Der er afsat 4 hele mødedage, hvor skolen 5

7 samles afdelingsvis, for at udarbejde planerne, således at sparring, videndeling og kontinuitet mm. bliver bærende praksis for dagen, i sikringen af øget faglighed for hele skolen. Periodeplan er gældende for alle fag. Digital elevplan: Vores hensigtserklæring er at vores årsplan og periodeplaner kan implementeres i den digitale elevplan, således at pædagogisk personale, elever og forældre oplever det meningsgivende og nyttigt at evaluere i en ny form. Munkegårdskolen betragter skoleåret 2013/14 som et forsøgsår, og vi vil på baggrund af erfaringer beslutte form m.m. inden kommende skoleår. Trivselsplan: Formålet er at sikre, at alle børn på Munkegårdsskolen trives. Det betyder at ledelse, skolebestyrelse, medarbejdere, forældre og børn tager aktivt ansvar i indsatsen til fremme af høj trivsel. Pædagogisk personale vil i indeværende skoleår blive vejledt i drøftelser og workshops gennem året i forhold sikre den ønskede praksis i hverdagen. 3 Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende ligger skolens læseresultater som tidligere lige omkring det kommunale gennemsnit. I indskolingen er pigerne lidt bedre læsere end drengene. Der er stadig enkeltelever i klasser, der kræver en særlig opmærksomhed. Lærerne bør også være opmærksomme på den gruppe af elever, der er sikre og langsomme. Denne gruppe kan med fordel arbejde med deres læsehastighed og derved rykke op i gruppen sikre og hurtige læsere. En videndeling lærerne imellem og en støtte fra skolens Kompetencecenter og læsevejleder og et samarbejde med forældrene er stadig nødvendig for at hæve niveauet yderligere. Der er også fremover et behov for at have fokus på progressionen i læsning for det enkelte barn og for at tydeliggøre en sådan progression. Matematikresultaterne er generelt fine. Umiddelbart klarer drengene sig en smule bedre end pigerne. Det er stadig nødvendigt at følge de enkelte klasser/elever tæt, således at vi sikrer alle klasser de bedste resultater. Også i dette fag er der behov for at have fokus på progressionen i faget for det enkelte barn. Det er glædeligt, at årgang 12/13 ved afgangsprøverne har haft et gennemsnit, der ligger over de seneste 3 års gennemsnit. Der er dog stadig behov for at have fokus på elevernes faglige udbytte og resultaterne ved afgangsprøverne. 6

8 Vi bemærker også at den generelle tilfredshed (og tilfredsheden på flereudvalgte områder) er faldende op gennem skoleforløbet, hvilket dog også er en kommunal tendens. I samarbejde med skolebestyrelsen vil vi gerne arbejde for en styrket forældretilfredshed generelt. Der er allerede gjort en indsats ift. at tydeliggøre forventninger og at styrke fagligheden på skolen. Dette skulle gerne på sigt styrke forældretilfredsheden, som ligger lige under det kommunale gennemsnit. Forældretilfredshedsundersøgelsen viste også, at skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen skal finde veje, der kan hæve tilfredsheden ift. samarbejdet med skolens ledelse. Det er dog glædeligt, at tilfredsheden med skolens fysiske rammer er højere end gennemsnittet. Den omfattende ombygning, der nu er overstået, har gjort sin virkning. Vedr. elevtilfredsundersøgelsen er resultaterne på de fleste områder tilfredsstillende (omkring gennemsnittet for Gentofte og med den største tilfredshed i indskolingen). Dog er der især ift. udskolingen behov for at være opmærksom på relationerne elev/lærer, timernes afvikling (graden af medbestemmelse omkring indhold og om de finder timerne spændende). Lige nu (september 2013) drøfter vi om vi vil lave en undervisningsmiljøvurdering (UMV) på baggrund af januar-tallene eller vi vil lave en ny undersøgelse i 13/14 som så vil danne baggrund for udarbejdelse af en UMV i 13/14. Elevtilfredshedsundersøgelsen i GFO for børn og forældre viser umiddelbart tilfredsstillende resultater. Men ledelse, personale og skolebestyrelse vil selvfølgelig drøfte om der skulle være områder, vi skal give en særlig opmærksomhed til gavn og glæde for alle. Linjefagsdækningen finder vi tilfredsstillende for alle afdelinger. En ny skolereform med nye fag på nye klassetrin gør det nødvendigt at være særlig opmærksom på den faglige dækning af de nye områder. 7

9 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. Figur 1 viser, at læseresultaterne generelt er bedre hos pigerne end hos drengene i indskolingen, dog omvendt i 5.kl. Vedr. figur 1 og tabel 2: Alle klasser har resultater, der generelt ligger over landsgennemsnittet. 1.kl. ligger lidt over det kommunale gennemsnit. På dette klassetrin er der i alt 3 elever, der er usikre læsere. 8

10 2.kl.: Her er læsefærdighederne hos drenge og piger meget ens og omkring det kommunale gennemsnit. Der er i testen nogle elever, der er sikre, men langsomme. I forhold til sidste år er der det positivt, at nogle elever på dette klassetrin er rykket fra gruppen usikre og op i gruppen sikre og langsomme. 3.kl.: Flotte læseresultater for disse klasser, idet der ingen er i gruppen usikre. Dog er der flere drenge i gruppen sikre og langsomme. Dette klassetrin har også oplevet en forbedring, idet gruppen af usikre læsere er bortfaldet ift. det foregående skoleår. 4.kl.: Ligger under det kommunale gennemsnit (men over landgennemsnittet). På dette klassetrin er der en forholdsvis stor gruppe drenge, der har læsevanskeligheder. Gruppen er kendt af lærerne og der arbejdes for at forbedre elevernes læsefærdigheder. 5.kl.: Her er der en forholdsvis stor gruppe elever og det er lidt usædvanligt piger der er i gruppen sikre og langsomme. Dette gør, at klassetrinnet samlet ligger under det kommunale gennemsnit, men dog over landsgennemsnittet. Eleverne er kendt af lærerne og der arbejdes selvfølgelig for at forbedre disse elevers læsefærdigheder, især ift. læsehastighed. Dansklærere, Kompetencecenter-lærere og læsevejleder samarbejder generelt omkring elevernes læseudvikling. Ved læsningen af tabellerne skal man være opmærksom på, at en elev udgør ca. 2% (ca. 1,5% for 2.kl.). Vær også opmærksom på, at alle ovenstående klassebetegnelser er for sidste skoleår (12/13). 9

11 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/ / /2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 89% 4% 6% 83% 12% 5% 89% 11% 0% 2. klasse 84% 15% 1% 88% 6% 6% 84% 14% 2% 3. klasse 92% 8% 0% 77% 8% 15% 90% 10% 0% 4. klasse 73% 10% 17% 82% 13% 5% 65% 24% 11% 5. klasse 76% 18% 7% 79% 17% 4% 89% 5% 7% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. 10

12 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest I forhold til progressionen for eleverne ved læsetesten (tabel 3) kan det konstateres, at der for 1.kl. (i 09/10 som er 4. kl. i 12/13), ikke har været en positiv progression, idet dette klassetrin har oplevet at en stigning i antallet af usikre læsere. Det skal dog bemærkes, at det ikke er helt den samme elevgruppe, der er målt på, idet der er kommet elever til (og gået elever ud). Man skal også være opmærksom på, at skolen i dag inkluderer flere elever end tidligere, hvilket også har betydning for alle resultater nu og fremover. De øvrige klasser har fra 09/10 til 12/13 oplevet en lille progression, hvis man ser samlet på grupperne sikre og hurtige læsere og sikre og langsomme læsere. 11

13 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 12

14 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Figur 2 og tabel 5 og 6: Generelt klarer skolens elever sig rigtig godt i matematik, over gennemsnittet på landsplan og over gennemsnittet i Gentofte på nær 2.kl., hvor klassen ligger lige under, men til gengæld ikke har nogen elever i gruppen ikke indlært. Drengene ligger lidt bedre end pigerne, mest udtalt i 2.kl., hvor der er en forholdsmæssig større andel piger, som er i gruppen usikre. Men vær opmærksom på, at en elev tæller 1,5 til 2%, så det er i de fleste tilfælde få elever vi taler om. Lærerne bruger resultaterne af elevernes matematiktest i deres planlægning af undervisningen for den enkelte elev. Progressionen i matematik har en ganske svag stigning, idet andelen af sikre har en svag stigning og andelen af ikke indlært er faldende. Dog har den klasse, der var 3.kl i 09/10 (og som er 6.kl. i 12/13), oplevet en stigning i antallet af ikke indlært (fra 2 til 8% - fra 1-4 elever). Dette kræver en særlig opmærksomhed fra lærerne på dette klassetrin.men som tidligere nævnt er det ikke helt den samme elevgruppe der er målt på i 09/10 og i 12/13. Så skal sådanne progressionsmålinger anvendes, er det vigtigt at de anvendes (og tolkes) på den enkelte elev Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan 13

15 understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres Resultaterne er tilfredsstillende og giver ingen yderligere justeringer i skolens samlede indsatsområder. Ledelsen er efter en klasses deltagelse i dialog med faglæreren ift. en drøftelse af præstationen. Er der behov for hjælp inddrages fx skolens læsevejleder. Vi er tilfredse med de nationale test som redskab, og kan se fremgang på samtlige brugerniveauer omkring testene her tænkes på tryghed og forståelse af opgavespørgsmål. Der skal tages højde for, alle fagområder for året ikke er gennemgået, når elevernes testes, hvorfor resultaterne i nogen udstrækning kan være misvisende. At vi med det for øje, opnår et tilfredsstillende resultat, når der er korrigeret for fra socioøkonomiske forhold, er acceptabelt og fortsat et godt udgangspunkt for at vurdere fremtidig progression. For de seneste test er der meget tilfredsstillende resultater i læsning og matematik, hvorimod der er udfordringer for de øvrige naturvidenskabelige fag. 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

16 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Med udgangspunkt i tabel 7 og 8 som viser henholdsvis hvor mange elever, der ved afgangsprøverne gennemførte med dispensation i et eller flere fag, og Munkegårdsskolens karakterer ved sommerens afgangsprøver, har vi følgende bemærkninger: Vi har en signifikant stigning i andel af elever ved afgangsprøverne for skoleåret 2012/13, der afsluttede deres grundskoleforløb med dispensation. Der er tale om hele 30 % af årgangen, hvilket implicit indikerer, at vi er en inkluderende folkeskole. 15

17 Glædeligt og tilfredse kan vi konstatere, at vores samlede gennemsnit for afgangsresultater ved sommerens prøver er forbedret med 0,3 point til et gennemsnit på 7,43 i forhold til et gennemsnit på 7,13 set over de tre seneste år. I samme optik er forbedringen på kommunalt plan 0,2 point, så overordnet betragtet konstaterer vi, at vores indsatser for at hæve fagligheden allerede i sine indledende faser bærer frugt lokalt, og samtidigt, ganske vist i det små, bidrager positivt til den kommunale progression. Retfærdigvis skal det naturligvis holdes for øje, at vi ikke på nuværende tidspunkt, kender til årgangens socio-økonomiske tal (frigives først i dec. 2013), hvorfor en dybere og mere analyserende behandling af talmaterialet undlades, og tages op med skolebestyrelsen primo Selvom vi naturligvis gerne så endnu tydeligere fremgang, er vi tilfredse med progressionen og den indsats som ligger til grund for succeshistorierne. 16

18 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 17

19 Billedligt ses progressionen i samtlige fag - især i de nederste karakterarenaer, hvor vi markant har mindsket den procentvise andel af elever. Bemærkelsesværdigt er det ligeledes, at vi i mere end 50 % af arenaerne, har øget antallet af 12 taller. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 1 Gymnasiale uddannelser 1 1 Afsluttet Erhvervsuddannelser 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Grundskolen 1 1 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 Videregående uddannelser 1 I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 12 9 Gymnasiale uddannelser Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 33% 18% 35% 25% 10% 7% 10% 6% 0% 26% 15% 5% 18

20 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest). Tabel 10 og 11: Skolen har en fin svarprocent i 12/13. Større end i 11/12 og større en gennemsnittet i kommunen. Det gælder for de enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) og totalt Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

21 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 20

22 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Tabel 12 og 13: Forældrenes tilfredshed Mange af svarene ligger generelt lige under gennemsnittet for Gentofte. Så derfor har vi selvfølgelig et ønske om at forbedre os på de undersøgte områder. Især må vi overveje om vi skal gøre mere for at flytte undervisningen ud af skolen (især i udskolingen) og samarbejdet mellem skole og hjem og skolens ledelse bør have ekstra opmærksomhed fremover. Det sidste bør gøre sig gældende ift. alle afdelinger. Der er ligeledes behov for en opmærksomhed omkring forældretilfredsheden ift. den enkelte elevs udbytte af undervisningen og tilrettelæggelsen af undervisningen ift. til barnets behov. Forhold som vi allerede har fokus på i vores nuværende indsatser på skolen. Den generelle tilfredshed ligger lige under gennemsnittet for kommune og land. Vi bemærker også, at den generelle tilfredshed (og tilfredsheden på flere områder) er faldende op gennem skoleforløbet, hvilket dog også er en kommunal tendens. Det er dog glædeligt, at tilfredsheden med skolens fysiske rammer er højere end gennemsnittet. 21

23 Forældreundersøgelsen er drøftet på et skolebestyrelsesmøde i marts Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar

24 Vi er generelt set meget tilfreds med brugerundersøgelsens resultat fra forældrene i relation til den forrige. Der har været større svarprocent og tilfredsheden er steget. Fra januar 2013 er der sket forbedringer på alle områder: Flere målrettede aktiviteter og personalet er gode til at følge vores GFO-årshjul. Den pædagogiske indsats er i forsat udvikling med større fokus på den specialpædagogiske indsats, og på det enkelte barns trivsel. Det pædagogiske personale arbejder målrettet og reflekterende med de indsatser, der skal ske for børnene. Vi har et udviklingspotentiale i relation til at arbejde mere struktureret og målrettet med børnenes alsidige kompetencer. Vi forestiller os, at Den digitale elevplan er værktøjet pædagogerne skal kvalificeres til at bruge, for derved at kunne arbejde med det enkelte barns alsidige kompetencer, samt for at kunne producere individbaserede pædagogiske læringsmål. Det ligger som et udviklingsområde i Vores udearealer er efter undersøgelsen blevet markant forbedret ved at legepladsen er tilført et nyt lege/bevægelses-redskab (Lappset, Uniqa) med markedets bedste faldunderlag. Her er hovedvægten lagt på motorisk udfoldelse og bevægelse, hvilket er meget populært hos børnene. Vi arbejder på at få et klatretårn, ligesom kunstgræs på en del af boldarealet er et stort ønske, så vi også kan bruge boldbanen i vinterhalvåret. Der arbejdes kontinuerligt på at skabe sammenhæng imellem de forskellige aktiviteter, der sker på skolen udeareal. Vi har i slutningen af 2012 anmodet arkitekt Stine Guldbæk, GK om at få tegnet en plan for de samlede ønsker, der blev udtrykt på vores Solution Camp i Hun forventer, at kunne levere denne plan i efteråret 13. Herefter vil vi bruge planen til prioritering og strategiske overvejelser for at komme i mål med flest mulige ønsker. 23

25 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit 24

26 Tabel 16 og tabel 17. Skolen har en tilfredsstillende svarprocent. Generelt er resultaterne på de fleste områder tilfredsstillende (omkring gennemsnittet for Gentofte og med den største tilfredshed i indskolingen). Dog er der især ift. udskolingen behov for at være opmærksom på relationerne elev/lærer, timernes afvikling (graden medbestemmelse omkring indhold og om de finder timerne spændende). Her giver udskolingseleverne svar, der ligger under gennemsnittet i Gentofte. Undersøgelsen blev gennemført i januar 2013 og kort drøftet på afdelingsmøder for lærerne lige inden lockouten i april. Efter lockouten har tiden ikke været til at tage undersøgelsen op. Lige nu (september) drøfter vi, om vi skal lave en undervisningsmiljøvurdering (UMV) på baggrund af januar-tallene eller vi skal lave en ny undersøgelse i 13/14 som så vil danne baggrund for udarbejdelse af en UMV i 13/14. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 25

27 Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Vi er overordnet tilfreds med resultatet. Dels sikrede vi høj elevdeltagelse ved at gennemføre undersøgelsen i GFO tiden klassevis. Dels bemandede vi undersøgelsen med 2 pædagoger, der kunne hjælpe især de små elever; (bh. kl. -1. kl.), der havde visse udfordringer med at forstå/tolke spørgsmålene. Der arbejdes på 26

28 trivselsområdet med at iværksætte foranstaltninger for de børn, der har særlige udfordringer ved at være i GFO ens store miljø med mange børn. Der er mange voksenfrie zoner på GFO arealet, hvor børnenes legeog relationsopbygninger udspiller sig uden voksen opsyn, da det ikke er hele arealet, der kan dækkes. Vi har indrettet et skærmet miljø i GFO/indskoling, hvor der er plads til at trække sig ud af det store GFO miljø, og hvor der er tydelig pædagogisk struktur, en voksen, samt forskellige aktiviteter målrettet børn med særlige behov (en del af gennembrudsprojktet: Fælleskaber). Vi har kraftigt forøget vores aktivitetsniveau med mere målrettet idræt og bevægelse. Herunder også skal aktiviteter, hvor børnene tilmelder sig forpligtende efter aftale med forældrene. Det betyder, at flere børn er i bevægelse, flere børn får mulighed for at danne relationer, men også børn, der reagerer med modstand på kravet om deltagelse. Der gøres en stor indsats dagligt for at tilbyde attraktive aktivitetstilbud og en stor indsats for at støtte de børn, der har deres udfordringer, hvad enten det handler om legekammerater og psykosociale dynamiske problemstillinger, udfordringer i hjemmet eller i barnet iboende udfordringer Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) 27

29 Tabel 20: Sygefraværet pr. elev ligger over gennemsnittet for Gentofte. Det er der ikke en umiddelbar forklaring på. I enkelte klasser er der enkelte elever, der har et stort (kendt) fravær pga. af specifikke sygdomme. Det er værd at bemærke, at der i ovenstående tabel ikke er en opgørelse af kendt fravær (når elever fritages for at afholde ferie eller andet på skoledage). Dette tal er i gennemsnit ca. 3,7 dag. Således vil en elev i gennemsnit være fraværende ca. 10 dage på et skoleår. Det ulovlige fravær er under det kommunale gennemsnit. Det høje tal i 2.kl. skyldes en fejl i tolkningen ift. registrering af fravær. Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 1 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 1 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 1 Grundskoler 1 Statslig Skoleforvaltning Antal skoleskift til skolen I alt 2 28

30 Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 2 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 2 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 2 Tabel 22: Skoleskift inden for kommunen: Ikke særlig stort. Foruden ovennævnte skoleskift inden for kommunen, har skolen nogle skoleskift (tilgang) fra andre kommuner, idet de lavere klassekvotienter på udvalgte klassetrin gør, at der er plads til at optage elever udefra. Disse skift fremgår ikke at tabel Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet 29

31 De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er medtaget udgifter til rengøring, el, vand, varme og ejendomsvejligeholdelse Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,2% 32,6% 2012/13 31,6% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Tabel 23: Såvel den kommunale som skolens undervisningsprocent er faldet. Skolens procent dog lidt mere end det kommunale gennemsnit. Kan skyldes at skolen stadig bruger en del af sine lærerlønmidler på lejrskoler og skolerejser (flere andre skoler har reduceret på dette område de sidste år). 30

32 6.1.3 lanlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 25-27: Skolens timetal inden for de enkelte faggrupper ligger generelt lige over eller omkring det kommunale gennemsnit i indskolingen og på mellemtrinnet, dog ikke i faggruppen praktisk/musiskefag, hvor vi kun ligger lige over minimumstimetallet på alle trin. 31

33 6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 32

34 Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Vi mener dækningen er tilfredsstillende for samtlige afdelinger og i alle fagområder. Dog er vi opmærksomme på, at der i indskolingen er en del lærere, med stor erfaring, uden egentlig linjefag Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Munkegårdsskolen GFO Munkegård 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,7% 2,6% 4,6% 2,2% 2,0% 2,6% Langtidssygefravær 0,6% 1,6% 1,6% 3,6% 6,5% 4,7% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Korttidsfraværet er steget og ligger noget over GK-gennemsnittet, mens langtidsfraværet ligger lige under GK-gennemsnittet. Stigningen i korttidssygefraværet skyldes især, at en del lærere har været ramt af sygdomsforløb, der har medført længere sammenhængende fravær (men mindre end 30 dage, grænsen for langtidsfravær). Vi er opmærksomme herpå og der afholdes omsorgssamtaler. Fraværet forventes i 13/14 igen at være af mere normal størrelse (mindre end 3%). For GFO s vedkommende har der været en stigning i sygefraværet, dog stadig mindre end den gennemsnitlige stigning i GK. Korttidssygefraværet er dog stadig på et acceptabelt niveau og der tages hånd om de sygefraværsproblemer, der måtte være. GFO langtidssygefravær er på vej ned. Det skyldes at en langtidssygemeldt medarbejder ikke længere er ansat. 33

35 7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Tabel 30-31: Skolens elevtal har været stigende de senere år. Antallet af klasser er uændret (men fordelingen af almindelige klasser og børnehaveklasser kan være forskellig de enkelte år). På grund af det stigende elevtal er klassekvotienterne stigende især i indskolingen, hvor der nu generelt er mange børn (23-26) i de enkelte klasser. Udskolingen har også en svag stigning som ventes at forsætte når de store mindre klasser kommer op fra indskoling/mellemtrin. 34