GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen"

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Munkegårdsskolen 2012/2013

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test 2012/ Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Undervisningsprocent Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Munkegårdsskolen er kommunens mindste folkeskole med ca. 500 elever, 34 lærere, 3 børnehaveklasseledere (i 13/14) og en GFO med ca. 230 børn og 15 pædagoger/pædagogmedhjælpere (august 2013). Skolen er afdelingsopdelt (0.-3.kl., 4.-6.kl. og 7.-9.kl.) og arbejder i moduler af 75 min., hvilket giver færre fag i løbet af dagen, og derved større mulighed for fordybelse i det enkelte fag. Skoleåret planlægges i 4 skemaperioder. Skolens læringssyn: Læring skal foregå i et imødekommende og anerkendende miljø, der udvikler børnenes selvværd i gode relationer med lærere/pædagoger, og under hensyntagen til børns mange måder at lære på. Barnet udvikler sig gennem samspillet med andre, og samspillets kvalitet har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse. Derfor har lærernes/pædagogernes væremåde afgørende betydning for børnene (relationsorienteret pædagogik). 2

4 Barnets ressourcer og måder de kan aktiveres og udvikles på, skal klarlægges, så barnet støttes i sin videre udvikling (ressourceorienteret pædagogik). Lærere/pædagoger skal anerkende børnene for det, de er, og det de kan blive. De skal udtrykke forventninger til børnene, da forventninger indirekte fortæller børnene, at de er gode til noget, når man forventer noget af dem. Dette medvirker til at fremme børnenes selvværd (anerkendende pædagogik)". Skolens læringsyn er i overensstemmelse med kommunens vision Læring uden Grænser. Skolen har fremrykket indskrivning, hvilket betyder, at børnehaveklassebørnene begynder den 1. maj. Vi prioriterer en tryg skolestart og oprettelse af homogene klasser højt. Derfor arbejder vi med en udskudt klassedannelse i børnehaveklasserne. Det betyder, at klasserne først dannes omkring efterårsferien, idet tiden indtil da bruges på at lade børnene indgå i forskellige sociale sammenhænge og derigennem se, hvordan de fungerer sammen. På baggrund heraf oprettes der klasser efter efterårsferien. Skolen har ligeledes en AKT-funktion (Adfærd-Kontakt-Trivsel), der skal sikre elevers og klassers trivsel, således at alle får det størst mulige udbytte af undervisningen, såvel fagligt som socialt. Munkegårdsskolens undervisning skal være fagligt udfordrende med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger samt finde sted i et trygt miljø. Skolen har gennemgået en omfattende ombygning og renovering, der sikrer skolen gode fysiske rammer, der understøtter elevernes læring. Der er etableret en parterre-bygning under skolegården, hvori der er oprettet undervisningsområder, der tilgodeser naturfaglige fag, et sundheds- og bevægelsesområde, og et hjemkundskabsområde. I eftermiddagstimerne kan området benyttes af GFO en. Hele parterre-området kan også bruges af andre elever i den daglige undervisning. Ibrugtagning af den sidst renoverede bygning (til en del af udskolingen) skete august Ligeledes blev alle skolens gårdhaver renoveret i Gårdhaverne er i det daglige en del af klassens område. Vi benytter IT i den daglige undervisning. Skolen er derfor velforsynet med bærbare computere, der kan kobles direkte til nettet fra alle klasserum og fagområder. Hele skolen har også trådløs dækning. Desuden er der i alle klasserum opsat interaktive tavler, der kombinerer den intuitive brug af en tavle med computerens mange muligheder. Der er etableret et moderne Pædagogisk Udviklings Center (med biblioteksfunktion), projektrum til undervisningen og forberedelsesrum til medarbejderne. Alle medarbejdere er fra august 2013 forsynet med 3

5 et personligt digitalt arbejdsredskab (pc, ipad). Alt dette giver de bedste lærings- og udviklingsbetingelser for elever og medarbejdere i dagligdagen. Sundhed og bevægelse prioriteres ligeledes højt, og skolen ønsker at styrke elevernes bevidsthed om kost samt øge deres bevægelsesniveau. Dette sker gennem undervisning i skolen, men også gennem aktiviteter i GFO Munkegård. GFO en har fokus på disse områder gennem de daglige aktiviteter og tilbud. GFO en er en idræts-gfo og i forbindelse med ombygningen etableres der udearealer, der understøtter bevægelsesaktiviteter, bl.a. er der etableret en såkaldt interaktiv legeplads. I foråret 2012 er der etableret et legemiljø i legeområdet for GFO en og indskolingen. Forældrene har oprettet et trivselsambassadørkorps, der står for forskellige større aktiviteter i løbet af året. Blandt andet et årligt teaterprojekt, der involverer omkring 100 børn. Disse indøver et teater- og musikprojekt under ledelse af professionelle instruktører udefra. Projektet støttes af skole og GFO og får desuden et tilskud fra kommunen. Idræts-GFO Munkegaaard Skolens GFO er en idræts GFO. Vi samarbejder med de lokale idrætsforeninger og via disse introducerer de 4-6 gange om året nye idræts- og bevægelsesgrene. GFO en har ansat idrætspædagoger, der sikrer udviklingen på den strategiske og udviklingsmæssige del, således at de øvrige medarbejdere både på det praktiske og teoretiske plan kan udvikle sig i relation til de mål, der er sat. GFO en udsender en årsplan (årshjul) for idræts- og bevægelsesaktiviteterne i GFO en. 4

6 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Munkegårdsskolen har på baggrund af de seneste års resultater udvalgt følgende fokusområder for skolen: Lektiekurser Assertiv kommunikation Tysk/fransk fra 6.klasse Årsplaner og periodeplaner Digital elevplan Trivselsplan Højeste kontekst for indsatserne er at højne det faglige niveau yderligere, for at leve op til målsætningen om at alle børn udfordres korrekt i det daglige, for at kunne udnytte sine ressourcer til fulde. Lektiekurser: En indsats målrettet elever, der ikke er berørt af vores Kompetencecenter. Kurserne tilbydes udvalgte elever, der har lyst og potentialet til progression. Kurserne er fordelt på fortrinsvis de større fag som dansk, matematik og engelsk i samtlige afdelinger, og samarbejdet mellem kursuslærer, faglærer og forældre forventes at styrke udbyttet, hvilket formidles via feedback styret af kursuslæreren. Assertiv kommunikation: Sidste skoleår påbegyndte vi et udviklingsarbejde med et eksternt konsulentfirma begrundet i ønsket om kulturudvikling for Munkegårdsskolen. I fællesskab videreudvikler vi vores kommunikationskompetencer med henblik på at styrke interne relationer i skolens forskellige arenaer og derigennem bidrage til en styrket faglighed i organisationen. Tysk/fransk fra 6.klasse: Forhåbentligt vil dette initiativ give signifikant udslag i elevernes sprogkundskaber ved afgangsprøverne i 2017 indtil da forventer vi, at engagementet og de løbende evalueringer fra fagene indikerer et faglig niveau, der allerede fra næste år mærkbart har hævet sig fra tidligere år. Årsplaner og periodeplaner: Årsplaner har i adskillige år været et kendt og uundværligt benyttet værktøj på Munkegårdsskolen, hvorfor vi fremadrettet bibeholder dem i en mere enkel form og som supplement nytænker området og indfører periodeplaner. Disse planer indeholder: Emner, læringsmål, organisering, materialer og evaluering. Periodeplanen udgives til elever og forældre i intra inden hver ny skemaperiode opstarter. Der er afsat 4 hele mødedage, hvor skolen 5

7 samles afdelingsvis, for at udarbejde planerne, således at sparring, videndeling og kontinuitet mm. bliver bærende praksis for dagen, i sikringen af øget faglighed for hele skolen. Periodeplan er gældende for alle fag. Digital elevplan: Vores hensigtserklæring er at vores årsplan og periodeplaner kan implementeres i den digitale elevplan, således at pædagogisk personale, elever og forældre oplever det meningsgivende og nyttigt at evaluere i en ny form. Munkegårdskolen betragter skoleåret 2013/14 som et forsøgsår, og vi vil på baggrund af erfaringer beslutte form m.m. inden kommende skoleår. Trivselsplan: Formålet er at sikre, at alle børn på Munkegårdsskolen trives. Det betyder at ledelse, skolebestyrelse, medarbejdere, forældre og børn tager aktivt ansvar i indsatsen til fremme af høj trivsel. Pædagogisk personale vil i indeværende skoleår blive vejledt i drøftelser og workshops gennem året i forhold sikre den ønskede praksis i hverdagen. 3 Sammenfattende helhedsvurdering Sammenfattende ligger skolens læseresultater som tidligere lige omkring det kommunale gennemsnit. I indskolingen er pigerne lidt bedre læsere end drengene. Der er stadig enkeltelever i klasser, der kræver en særlig opmærksomhed. Lærerne bør også være opmærksomme på den gruppe af elever, der er sikre og langsomme. Denne gruppe kan med fordel arbejde med deres læsehastighed og derved rykke op i gruppen sikre og hurtige læsere. En videndeling lærerne imellem og en støtte fra skolens Kompetencecenter og læsevejleder og et samarbejde med forældrene er stadig nødvendig for at hæve niveauet yderligere. Der er også fremover et behov for at have fokus på progressionen i læsning for det enkelte barn og for at tydeliggøre en sådan progression. Matematikresultaterne er generelt fine. Umiddelbart klarer drengene sig en smule bedre end pigerne. Det er stadig nødvendigt at følge de enkelte klasser/elever tæt, således at vi sikrer alle klasser de bedste resultater. Også i dette fag er der behov for at have fokus på progressionen i faget for det enkelte barn. Det er glædeligt, at årgang 12/13 ved afgangsprøverne har haft et gennemsnit, der ligger over de seneste 3 års gennemsnit. Der er dog stadig behov for at have fokus på elevernes faglige udbytte og resultaterne ved afgangsprøverne. 6

8 Vi bemærker også at den generelle tilfredshed (og tilfredsheden på flereudvalgte områder) er faldende op gennem skoleforløbet, hvilket dog også er en kommunal tendens. I samarbejde med skolebestyrelsen vil vi gerne arbejde for en styrket forældretilfredshed generelt. Der er allerede gjort en indsats ift. at tydeliggøre forventninger og at styrke fagligheden på skolen. Dette skulle gerne på sigt styrke forældretilfredsheden, som ligger lige under det kommunale gennemsnit. Forældretilfredshedsundersøgelsen viste også, at skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen skal finde veje, der kan hæve tilfredsheden ift. samarbejdet med skolens ledelse. Det er dog glædeligt, at tilfredsheden med skolens fysiske rammer er højere end gennemsnittet. Den omfattende ombygning, der nu er overstået, har gjort sin virkning. Vedr. elevtilfredsundersøgelsen er resultaterne på de fleste områder tilfredsstillende (omkring gennemsnittet for Gentofte og med den største tilfredshed i indskolingen). Dog er der især ift. udskolingen behov for at være opmærksom på relationerne elev/lærer, timernes afvikling (graden af medbestemmelse omkring indhold og om de finder timerne spændende). Lige nu (september 2013) drøfter vi om vi vil lave en undervisningsmiljøvurdering (UMV) på baggrund af januar-tallene eller vi vil lave en ny undersøgelse i 13/14 som så vil danne baggrund for udarbejdelse af en UMV i 13/14. Elevtilfredshedsundersøgelsen i GFO for børn og forældre viser umiddelbart tilfredsstillende resultater. Men ledelse, personale og skolebestyrelse vil selvfølgelig drøfte om der skulle være områder, vi skal give en særlig opmærksomhed til gavn og glæde for alle. Linjefagsdækningen finder vi tilfredsstillende for alle afdelinger. En ny skolereform med nye fag på nye klassetrin gør det nødvendigt at være særlig opmærksom på den faglige dækning af de nye områder. 7

9 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2012/13 fordelt på køn Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2010/ /13. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. Figur 1 viser, at læseresultaterne generelt er bedre hos pigerne end hos drengene i indskolingen, dog omvendt i 5.kl. Vedr. figur 1 og tabel 2: Alle klasser har resultater, der generelt ligger over landsgennemsnittet. 1.kl. ligger lidt over det kommunale gennemsnit. På dette klassetrin er der i alt 3 elever, der er usikre læsere. 8

10 2.kl.: Her er læsefærdighederne hos drenge og piger meget ens og omkring det kommunale gennemsnit. Der er i testen nogle elever, der er sikre, men langsomme. I forhold til sidste år er der det positivt, at nogle elever på dette klassetrin er rykket fra gruppen usikre og op i gruppen sikre og langsomme. 3.kl.: Flotte læseresultater for disse klasser, idet der ingen er i gruppen usikre. Dog er der flere drenge i gruppen sikre og langsomme. Dette klassetrin har også oplevet en forbedring, idet gruppen af usikre læsere er bortfaldet ift. det foregående skoleår. 4.kl.: Ligger under det kommunale gennemsnit (men over landgennemsnittet). På dette klassetrin er der en forholdsvis stor gruppe drenge, der har læsevanskeligheder. Gruppen er kendt af lærerne og der arbejdes for at forbedre elevernes læsefærdigheder. 5.kl.: Her er der en forholdsvis stor gruppe elever og det er lidt usædvanligt piger der er i gruppen sikre og langsomme. Dette gør, at klassetrinnet samlet ligger under det kommunale gennemsnit, men dog over landsgennemsnittet. Eleverne er kendt af lærerne og der arbejdes selvfølgelig for at forbedre disse elevers læsefærdigheder, især ift. læsehastighed. Dansklærere, Kompetencecenter-lærere og læsevejleder samarbejder generelt omkring elevernes læseudvikling. Ved læsningen af tabellerne skal man være opmærksom på, at en elev udgør ca. 2% (ca. 1,5% for 2.kl.). Vær også opmærksom på, at alle ovenstående klassebetegnelser er for sidste skoleår (12/13). 9

11 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 (landsresultatet er ikke lavet for 5. klasserne) Sikre & Hurtige 2012/ / /2011 Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme Usikre Sikre & Hurtige Sikre & Langsomme 1. klasse 89% 4% 6% 83% 12% 5% 89% 11% 0% 2. klasse 84% 15% 1% 88% 6% 6% 84% 14% 2% 3. klasse 92% 8% 0% 77% 8% 15% 90% 10% 0% 4. klasse 73% 10% 17% 82% 13% 5% 65% 24% 11% 5. klasse 76% 18% 7% 79% 17% 4% 89% 5% 7% Gennemsnit GK 1. klasse 85% 11% 4% 88% 10% 2% 84% 13% 3% 2. klasse 87% 11% 2% 85% 12% 3% 84% 12% 5% 3. klasse 92% 6% 3% 89% 9% 2% 91% 8% 1% 4. klasse 84% 9% 7% 84% 10% 7% 87% 8% 5% 5. klasse 78% 12% 11% 86% 7% 7% 81% 9% 10% Landsresultat klasse 77% 12% 11% 2. klasse 75% 13% 12% 3. klasse 83% 11% 6% 4. klasse 72% 15% 13% Usikre For anden gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der gik i 1. klasse i 2010/11, bliver 2. klasse i 2011/12 og 3. klasse i 2012/13. 10

12 Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest I forhold til progressionen for eleverne ved læsetesten (tabel 3) kan det konstateres, at der for 1.kl. (i 09/10 som er 4. kl. i 12/13), ikke har været en positiv progression, idet dette klassetrin har oplevet at en stigning i antallet af usikre læsere. Det skal dog bemærkes, at det ikke er helt den samme elevgruppe, der er målt på, idet der er kommet elever til (og gået elever ud). Man skal også være opmærksom på, at skolen i dag inkluderer flere elever end tidligere, hvilket også har betydning for alle resultater nu og fremover. De øvrige klasser har fra 09/10 til 12/13 oplevet en lille progression, hvis man ser samlet på grupperne sikre og hurtige læsere og sikre og langsomme læsere. 11

13 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2012/13 plus samlet antal elever på klassetrin maj 2013 Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2012/13 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm (Normen viser, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin) 12

14 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Figur 2 og tabel 5 og 6: Generelt klarer skolens elever sig rigtig godt i matematik, over gennemsnittet på landsplan og over gennemsnittet i Gentofte på nær 2.kl., hvor klassen ligger lige under, men til gengæld ikke har nogen elever i gruppen ikke indlært. Drengene ligger lidt bedre end pigerne, mest udtalt i 2.kl., hvor der er en forholdsmæssig større andel piger, som er i gruppen usikre. Men vær opmærksom på, at en elev tæller 1,5 til 2%, så det er i de fleste tilfælde få elever vi taler om. Lærerne bruger resultaterne af elevernes matematiktest i deres planlægning af undervisningen for den enkelte elev. Progressionen i matematik har en ganske svag stigning, idet andelen af sikre har en svag stigning og andelen af ikke indlært er faldende. Dog har den klasse, der var 3.kl i 09/10 (og som er 6.kl. i 12/13), oplevet en stigning i antallet af ikke indlært (fra 2 til 8% - fra 1-4 elever). Dette kræver en særlig opmærksomhed fra lærerne på dette klassetrin.men som tidligere nævnt er det ikke helt den samme elevgruppe der er målt på i 09/10 og i 12/13. Så skal sådanne progressionsmålinger anvendes, er det vigtigt at de anvendes (og tolkes) på den enkelte elev Resultater af de nationale test 2012/13 De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan 13

15 understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres Resultaterne er tilfredsstillende og giver ingen yderligere justeringer i skolens samlede indsatsområder. Ledelsen er efter en klasses deltagelse i dialog med faglæreren ift. en drøftelse af præstationen. Er der behov for hjælp inddrages fx skolens læsevejleder. Vi er tilfredse med de nationale test som redskab, og kan se fremgang på samtlige brugerniveauer omkring testene her tænkes på tryghed og forståelse af opgavespørgsmål. Der skal tages højde for, alle fagområder for året ikke er gennemgået, når elevernes testes, hvorfor resultaterne i nogen udstrækning kan være misvisende. At vi med det for øje, opnår et tilfredsstillende resultat, når der er korrigeret for fra socioøkonomiske forhold, er acceptabelt og fortsat et godt udgangspunkt for at vurdere fremtidig progression. For de seneste test er der meget tilfredsstillende resultater i læsning og matematik, hvorimod der er udfordringer for de øvrige naturvidenskabelige fag. 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

16 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2013, samt gennemsnittet fra prøverne Med udgangspunkt i tabel 7 og 8 som viser henholdsvis hvor mange elever, der ved afgangsprøverne gennemførte med dispensation i et eller flere fag, og Munkegårdsskolens karakterer ved sommerens afgangsprøver, har vi følgende bemærkninger: Vi har en signifikant stigning i andel af elever ved afgangsprøverne for skoleåret 2012/13, der afsluttede deres grundskoleforløb med dispensation. Der er tale om hele 30 % af årgangen, hvilket implicit indikerer, at vi er en inkluderende folkeskole. 15

17 Glædeligt og tilfredse kan vi konstatere, at vores samlede gennemsnit for afgangsresultater ved sommerens prøver er forbedret med 0,3 point til et gennemsnit på 7,43 i forhold til et gennemsnit på 7,13 set over de tre seneste år. I samme optik er forbedringen på kommunalt plan 0,2 point, så overordnet betragtet konstaterer vi, at vores indsatser for at hæve fagligheden allerede i sine indledende faser bærer frugt lokalt, og samtidigt, ganske vist i det små, bidrager positivt til den kommunale progression. Retfærdigvis skal det naturligvis holdes for øje, at vi ikke på nuværende tidspunkt, kender til årgangens socio-økonomiske tal (frigives først i dec. 2013), hvorfor en dybere og mere analyserende behandling af talmaterialet undlades, og tages op med skolebestyrelsen primo Selvom vi naturligvis gerne så endnu tydeligere fremgang, er vi tilfredse med progressionen og den indsats som ligger til grund for succeshistorierne. 16

18 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 17

19 Billedligt ses progressionen i samtlige fag - især i de nederste karakterarenaer, hvor vi markant har mindsket den procentvise andel af elever. Bemærkelsesværdigt er det ligeledes, at vi i mere end 50 % af arenaerne, har øget antallet af 12 taller. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9 Aktuel uddannelsesstatus- og placering pr. 1. oktober 2013 for tidligere elever, som stadig er bosat i kommunen eller i en af de øvrige kommuner i UU-Nord, dvs. enten Lyngby-Taarbæk, Herlev eller Gladsaxe Kommune 2007/ / / / / /2013 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Afbrudt 1 1 Gymnasiale uddannelser 1 1 Afsluttet Erhvervsuddannelser 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Grundskolen 1 1 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 Videregående uddannelser 1 I gang Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen 12 9 Gymnasiale uddannelser Antal kendte elever Elever i alt Andel af ukendte elever pga. flytning 33% 18% 35% 25% 10% 7% 10% 6% 0% 26% 15% 5% 18

20 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet I januar 2013 blev alle forældre til børn i folkeskolerne i Gentofte Kommune bedt om at deltage i en undersøgelse af deres tilfredshed med folkeskolerne og GFO erne. Spørgerammen er udarbejdet af KL. Nedenfor vises resultatet af forældreundersøgelsen for skolen opgjort med indekstal (på en skala fra 1 5, hvor 5 er højest). Tabel 10 og 11: Skolen har en fin svarprocent i 12/13. Større end i 11/12 og større en gennemsnittet i kommunen. Det gælder for de enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) og totalt Forældrenes tilfredshed med deres barns skole Tabel 10 Svarprocenten fra 2013 (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 11 Svarprocent i GK i

21 Tabel 12 Forældrenes tilfredshed med skolen sammenlignet med forældrenes tilfredshed i GK og landsgennemsnittet (0.-9. klasse) Landsgennemsnit i tabellen ovenfor gælder for forældrene til elever i klasse og er regnet som en baseline af Rambøll i perioden maj - juni 2012 via besvarelser på internettet og telefoninterviews. Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til geografi, alder og køn svarende til modtagergruppen for de forskellige spørgeskemaer. Af ovenstående tabel fremgår landsgennemsnittet ikke ved de overordnede temaer, da landsgennemsnittet her er baseret på flere spørgsmål, end forældrene er spurgt om i Gentofte Kommune. 20

22 Tabel 13 Forældrenes tilfredshed med hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling sammenlignet med kommunens gennemsnit Tabel 12 og 13: Forældrenes tilfredshed Mange af svarene ligger generelt lige under gennemsnittet for Gentofte. Så derfor har vi selvfølgelig et ønske om at forbedre os på de undersøgte områder. Især må vi overveje om vi skal gøre mere for at flytte undervisningen ud af skolen (især i udskolingen) og samarbejdet mellem skole og hjem og skolens ledelse bør have ekstra opmærksomhed fremover. Det sidste bør gøre sig gældende ift. alle afdelinger. Der er ligeledes behov for en opmærksomhed omkring forældretilfredsheden ift. den enkelte elevs udbytte af undervisningen og tilrettelæggelsen af undervisningen ift. til barnets behov. Forhold som vi allerede har fokus på i vores nuværende indsatser på skolen. Den generelle tilfredshed ligger lige under gennemsnittet for kommune og land. Vi bemærker også, at den generelle tilfredshed (og tilfredsheden på flere områder) er faldende op gennem skoleforløbet, hvilket dog også er en kommunal tendens. Det er dog glædeligt, at tilfredsheden med skolens fysiske rammer er højere end gennemsnittet. 21

23 Forældreundersøgelsen er drøftet på et skolebestyrelsesmøde i marts Forældrenes tilfredshed med deres barns GFO Tabel 14 Svarprocent blandt forældre til børn i GFO en (svarer til svarprocent blandt forældre i indskolingen) sammenlignet med svarprocenten i den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra 2011 Tabel 15 Forældrenes tilfredshed med GFO en januar

24 Vi er generelt set meget tilfreds med brugerundersøgelsens resultat fra forældrene i relation til den forrige. Der har været større svarprocent og tilfredsheden er steget. Fra januar 2013 er der sket forbedringer på alle områder: Flere målrettede aktiviteter og personalet er gode til at følge vores GFO-årshjul. Den pædagogiske indsats er i forsat udvikling med større fokus på den specialpædagogiske indsats, og på det enkelte barns trivsel. Det pædagogiske personale arbejder målrettet og reflekterende med de indsatser, der skal ske for børnene. Vi har et udviklingspotentiale i relation til at arbejde mere struktureret og målrettet med børnenes alsidige kompetencer. Vi forestiller os, at Den digitale elevplan er værktøjet pædagogerne skal kvalificeres til at bruge, for derved at kunne arbejde med det enkelte barns alsidige kompetencer, samt for at kunne producere individbaserede pædagogiske læringsmål. Det ligger som et udviklingsområde i Vores udearealer er efter undersøgelsen blevet markant forbedret ved at legepladsen er tilført et nyt lege/bevægelses-redskab (Lappset, Uniqa) med markedets bedste faldunderlag. Her er hovedvægten lagt på motorisk udfoldelse og bevægelse, hvilket er meget populært hos børnene. Vi arbejder på at få et klatretårn, ligesom kunstgræs på en del af boldarealet er et stort ønske, så vi også kan bruge boldbanen i vinterhalvåret. Der arbejdes kontinuerligt på at skabe sammenhæng imellem de forskellige aktiviteter, der sker på skolen udeareal. Vi har i slutningen af 2012 anmodet arkitekt Stine Guldbæk, GK om at få tegnet en plan for de samlede ønsker, der blev udtrykt på vores Solution Camp i Hun forventer, at kunne levere denne plan i efteråret 13. Herefter vil vi bruge planen til prioritering og strategiske overvejelser for at komme i mål med flest mulige ønsker. 23

25 5.1.3 Elevernes tilfredshed med deres skole og GFO Tabel 16 Skolens svarprocent Elevundersøgelse januar 2013 Tabel 17 Skolens resultatet af elevundersøgelsen 2013 vist for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, klasse (hovedtotal) samt GK gennemsnit 24

26 Tabel 16 og tabel 17. Skolen har en tilfredsstillende svarprocent. Generelt er resultaterne på de fleste områder tilfredsstillende (omkring gennemsnittet for Gentofte og med den største tilfredshed i indskolingen). Dog er der især ift. udskolingen behov for at være opmærksom på relationerne elev/lærer, timernes afvikling (graden medbestemmelse omkring indhold og om de finder timerne spændende). Her giver udskolingseleverne svar, der ligger under gennemsnittet i Gentofte. Undersøgelsen blev gennemført i januar 2013 og kort drøftet på afdelingsmøder for lærerne lige inden lockouten i april. Efter lockouten har tiden ikke været til at tage undersøgelsen op. Lige nu (september) drøfter vi, om vi skal lave en undervisningsmiljøvurdering (UMV) på baggrund af januar-tallene eller vi skal lave en ny undersøgelse i 13/14 som så vil danne baggrund for udarbejdelse af en UMV i 13/14. Tabel 18 Svarprocent blandt elever i GFO (antal elever i GFO er regnet ud fra at antallet svarer til antal elever i indskoling) 25

27 Tabel 19 Resultatet af børnenes tilfredshed med deres GFO, januar 2013 Vi er overordnet tilfreds med resultatet. Dels sikrede vi høj elevdeltagelse ved at gennemføre undersøgelsen i GFO tiden klassevis. Dels bemandede vi undersøgelsen med 2 pædagoger, der kunne hjælpe især de små elever; (bh. kl. -1. kl.), der havde visse udfordringer med at forstå/tolke spørgsmålene. Der arbejdes på 26

28 trivselsområdet med at iværksætte foranstaltninger for de børn, der har særlige udfordringer ved at være i GFO ens store miljø med mange børn. Der er mange voksenfrie zoner på GFO arealet, hvor børnenes legeog relationsopbygninger udspiller sig uden voksen opsyn, da det ikke er hele arealet, der kan dækkes. Vi har indrettet et skærmet miljø i GFO/indskoling, hvor der er plads til at trække sig ud af det store GFO miljø, og hvor der er tydelig pædagogisk struktur, en voksen, samt forskellige aktiviteter målrettet børn med særlige behov (en del af gennembrudsprojktet: Fælleskaber). Vi har kraftigt forøget vores aktivitetsniveau med mere målrettet idræt og bevægelse. Herunder også skal aktiviteter, hvor børnene tilmelder sig forpligtende efter aftale med forældrene. Det betyder, at flere børn er i bevægelse, flere børn får mulighed for at danne relationer, men også børn, der reagerer med modstand på kravet om deltagelse. Der gøres en stor indsats dagligt for at tilbyde attraktive aktivitetstilbud og en stor indsats for at støtte de børn, der har deres udfordringer, hvad enten det handler om legekammerater og psykosociale dynamiske problemstillinger, udfordringer i hjemmet eller i barnet iboende udfordringer Elevfravær og skoleskift Tabel 20: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2012/13) 27

29 Tabel 20: Sygefraværet pr. elev ligger over gennemsnittet for Gentofte. Det er der ikke en umiddelbar forklaring på. I enkelte klasser er der enkelte elever, der har et stort (kendt) fravær pga. af specifikke sygdomme. Det er værd at bemærke, at der i ovenstående tabel ikke er en opgørelse af kendt fravær (når elever fritages for at afholde ferie eller andet på skoledage). Dette tal er i gennemsnit ca. 3,7 dag. Således vil en elev i gennemsnit være fraværende ca. 10 dage på et skoleår. Det ulovlige fravær er under det kommunale gennemsnit. Det høje tal i 2.kl. skyldes en fejl i tolkningen ift. registrering af fravær. Tabel 21: Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet til skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 1 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 1 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat 1 Grundskoler 1 Statslig Skoleforvaltning Antal skoleskift til skolen I alt 2 28

30 Tabel 22 Antal skoleskift for børn med bopæl i kommunen som er flyttet fra skolen i perioden d. 5. september til d. 1. juli 2012/ /2013 Kommunal 2 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Grundskoler 2 Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn Selvejende, privat Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Efterskoler Grundskoler Statslig Grundskoler Skoleforvaltning Antal skoleskift fra skolen I alt 2 Tabel 22: Skoleskift inden for kommunen: Ikke særlig stort. Foruden ovennævnte skoleskift inden for kommunen, har skolen nogle skoleskift (tilgang) fra andre kommuner, idet de lavere klassekvotienter på udvalgte klassetrin gør, at der er plads til at optage elever udefra. Disse skift fremgår ikke at tabel Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 23: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet 29

31 De økonomiske rammer for driften af skolerne i Gentofte Kommune er beregnet i en tildelingsmodel, der primært har fordelt ressourcerne ud fra antallet af klasser/timer og i mindre grad ud fra antallet af elever. Pr. 1. august 2012 er indfasningen af den nye ressourceallokeringsmodel påbegyndt, som primært er en elevafhængig model, hvor ca. 75 % af ressourcerne fordeles efter antal elever og ca. 25 % som en fast tildeling. Specialundervisningen i folkeskoleregi er integreret I den nye ressourceallokeringsmodel, da disse midler allokeres til skolerne fra starten af skoleåret efter de samme principper som gælder for de øvrige skolemidler. Budgettet til kommunens kompetencecentre er fra 2012 placeret centralt og indgår derfor ikke i skolernes økonomi. Under ejendomsdrift er medtaget udgifter til rengøring, el, vand, varme og ejendomsvejligeholdelse Undervisningsprocent Tabel 24: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2012/13 sammenlignet med kommunegennemsnittet Undervisningsprocent GK 2011/12 33,2% 32,6% 2012/13 31,6% 32,6% Undervisningsandel beregnes som tid til 'undervisning' i forhold til den samlede arbejdstid. På arbejdstidsaftale 2008 som er gældende i Gentofte Kommune dækker kategorien 'undervisning' det klassiske undervisningsbegreb. Dette inkluderer bl.a. holdundervisning, vikartimer, undervisning på lejrskoler og ekskursioner. Opgørelsen viser alene lærernes undervisningsandel (dvs. kun personaletypen Lærere ).Det seneste notat vedr. undervisningsandelen kan findes her: Tabel 23: Såvel den kommunale som skolens undervisningsprocent er faldet. Skolens procent dog lidt mere end det kommunale gennemsnit. Kan skyldes at skolen stadig bruger en del af sine lærerlønmidler på lejrskoler og skolerejser (flere andre skoler har reduceret på dette område de sidste år). 30

32 6.1.3 lanlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 25 Skolens samlede antal planlagte timer i indskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 26 Skolens samlede antal planlagte timer på mellemtrinnet fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 27 Skolens samlede antal planlagte timer i udskolingen fordelt på faggruppe over en tre-årig periode vist for hhv. 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt et treårigt gennemsnit sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 25-27: Skolens timetal inden for de enkelte faggrupper ligger generelt lige over eller omkring det kommunale gennemsnit i indskolingen og på mellemtrinnet, dog ikke i faggruppen praktisk/musiskefag, hvor vi kun ligger lige over minimumstimetallet på alle trin. 31

33 6.1.4 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i fag Tabel 28: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faser 32

34 Tabel 29: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2012/13, opdelt i faggrupper Vi mener dækningen er tilfredsstillende for samtlige afdelinger og i alle fagområder. Dog er vi opmærksomme på, at der i indskolingen er en del lærere, med stor erfaring, uden egentlig linjefag Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 30: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Munkegårdsskolen GFO Munkegård 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,7% 2,6% 4,6% 2,2% 2,0% 2,6% Langtidssygefravær 0,6% 1,6% 1,6% 3,6% 6,5% 4,7% GK 2010/ / / / / /2013 Korttidssygefravær 2,4% 2,0% 2,7% 3,3% 2,9% 3,7% Langtidssygefravær 0,8% 1,0% 1,9% 1,4% 2,2% 1,5% Udsving i sygefravær fra 2011/12 til 2012/13 kan skyldes, at sygefraværet i 2011/12 kun er opgjort fra 1. januar til juni 2012, da registreringen overgik til et nyt system KMD Rolle. Sygefraværet i 2012/13 gælder for hele skoleåret. Korttidsfraværet er steget og ligger noget over GK-gennemsnittet, mens langtidsfraværet ligger lige under GK-gennemsnittet. Stigningen i korttidssygefraværet skyldes især, at en del lærere har været ramt af sygdomsforløb, der har medført længere sammenhængende fravær (men mindre end 30 dage, grænsen for langtidsfravær). Vi er opmærksomme herpå og der afholdes omsorgssamtaler. Fraværet forventes i 13/14 igen at være af mere normal størrelse (mindre end 3%). For GFO s vedkommende har der været en stigning i sygefraværet, dog stadig mindre end den gennemsnitlige stigning i GK. Korttidssygefraværet er dog stadig på et acceptabelt niveau og der tages hånd om de sygefraværsproblemer, der måtte være. GFO langtidssygefravær er på vej ned. Det skyldes at en langtidssygemeldt medarbejder ikke længere er ansat. 33

35 7 Øvrige nøgletal Tabel 31: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 32: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Tabel 30-31: Skolens elevtal har været stigende de senere år. Antallet af klasser er uændret (men fordelingen af almindelige klasser og børnehaveklasser kan være forskellig de enkelte år). På grund af det stigende elevtal er klassekvotienterne stigende især i indskolingen, hvor der nu generelt er mange børn (23-26) i de enkelte klasser. Udskolingen har også en svag stigning som ventes at forsætte når de store mindre klasser kommer op fra indskoling/mellemtrin. 34

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tjørnegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Gentofte Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Gentofte Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Gentofte Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 1.1 Faglighed, fællesskab og fremsyn... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Skovshoved Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 2 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Tranegårdskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 9 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

1 Præsentation af skolen... 2. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8. 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

1 Præsentation af skolen... 2. 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8. 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 8 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 9 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 16 4.1 Elevernes faglige

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015

Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Ordrup Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Ordrup Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Ordrup Skole 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 2 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Gennemgang af faste nøgletal 2.1 Karakterer 2.2 Elev- og læreromsætning 2.3 Sygefravær blandt personalet 2.4 Vikardækning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2010/2011 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

1 Præsentation af Søgårdsskolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering...

1 Præsentation af Søgårdsskolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering... 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet... 6 4.1 Elevernes

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Skovgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Skovgårdsskolen 2012/2013 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere