En vej til et bedre liv. fra et projekt i. Rosenhuset, Odder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til et bedre liv. fra et projekt i. Rosenhuset, Odder Kommune 2004-2008"

Transkript

1 En vej til et bedre liv - evalueringsrapport fra et projekt i Rosenhuset, Odder Kommune Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov, ved: Jørgen Pallesen, psykolog & Søren Søberg Hansen, psykolog

2 Abstract Formålet med projektet har været at vurdere effekten af implementeringen af Bedre Liv i samværs- og aktivitetstilbudet Rosenhuset i Odder. Bedre Liv er et psykoedukativt program, der også indeholder social færdighedstræning. Projektperioden forløb fra 2004 til Bedre Liv konceptet er oprindeligt opbygget med sigte på træning af deltagere med en alvorlig psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem. Undervejs i projektet blev der udformet en version, der rettede sig imod de beboere, som ikke havde et rusmiddelproblem. Der blev således afholdt 3 kurser for beboere med rusmiddelproblemer og 2 for beboere uden. Inden projektet blev igangsat, gennemgik personalet en uddannelse på 6 dage i metoder og principper som forberedelse til at undervise brugerne. Ansatte og brugere blev ved evalueringen interviewet ved hjælp af et semistruktureret interview. Svarene herfra viser, at implementeringen af Bedre Liv har betydet, at en stor andel af deltagerne har reduceret eller helt holdt med deres rusmiddelbrug. Det har desuden vist sig, at brugerne i høj grad har taget de kognitive metoder, der indgår i Bedre Liv til sig, således at de nu bruger dem i deres hverdag. En anden betydningsfuld faktor i projektet har været træning i selvhævdelse og assertiv adfærd. Denne træning har betydet, at det nu er lettere for beboerne at sige fra i pressede situationer, eller situationer hvor de får rusmidler tilbudt. I personalegruppen har man fået nogle fælles effektive redskaber til arbejdet med brugerne. Værktøjerne har betydet, at personalegruppen føler sig fagligt styrket. Herudover har personalet foretaget et skift i holdning fra en sanktionerende og forklarende - til en anerkendende og undersøgende holdning i forhold til rusmiddelbrug blandt brugerne. Dette har givet en større åbenhed mellem brugere og personale, som gør at reduktion af, eller ophør med rusmidler bliver et fælles tilgængeligt projekt. 2

3 Indholdsfortegnelse Om Rosenhuset... 1 Baggrund for projektet... 2 Undervisningskonceptet På vej til et bedre liv... 2 Deltagergruppen i Bedre Liv... 3 Projektets formål... 3 Undervisningens temaer og rammer... 4 Beskrivelse af projektet... 5 Undervisning af personalet... 5 Undervisning af brugergrupperne... 5 Undervisning af brugere med dobbeltdiagnose... 6 Undervisning af brugere uden rusmiddelproblemer... 6 Evalueringsform... 6 Brugernes egen evaluering... 7 Interview med brugerne... 9 Personalets vurdering af brugernes udbytte...12 Personale udbytte...14 Konklusion...16 Usikkerheder og fejlkilder i evalueringen...17 Refleksioner...18 Tips og anbefalinger...21 Henvisninger...22

4 Indledning Rosenhuset i Odder Kommune er et samværs- og aktivitetstilbud til voksne sindslidende. En del af brugerne har desuden rusmiddelproblemer (også kaldt en dobbeltdiagnose). I årene blev der i Rosenhuset gennemført et projekt der hed På vej til et bedre liv. Projektet bestod af undervisning for personale og brugere. Indholdet bestod af psykoedukation i forhold til rusmiddelproblemer og sindslidelse, undervisning i rusmidlers indvirkning på hjernen, samt social færdighedstræning til brugerne. Deltagere i dette projekt har først og fremmest været brugerne tilknyttet Rosenhuset i Odder. Derudover har det samlede personale ansat i Rosenhuset været de drivende kræfter for projektets opstart og gennemførelse. Personale og brugere der har deltaget i interview ved evalueringen, har vi aftalt skal forblive anonyme, men vi vil hermed takke dem for deres værdifulde bidrag. Følgende undervisere har været involveret i projektet: Undervisere af personale: Undervisere af brugere: Bodil Leth Thomsen, psykolog, Team for Misbrugspsykiatri Erik Thomsen, psykiater, Team for Misbrugspsykiatri Hans Hau Hansen Anne-Lise Bertelsen Liv Skrettingland Steen Andersen Annette Rasmussen Birgit Mogensen Else Sønniksen Birgitte Holstein-Rathlov Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Søren Søberg Hansen, psykolog, Team for Misbrugspsykiatri Jørgen Pallesen, psykolog, Team for Misbrugspsykiatri Om Rosenhuset 1 Rosenhuset er Odder Kommunes samværs- og aktivitetstilbud til voksne sindslidende som omfatter værested og støtte i eget hjem. Rosenhuset er beliggende i et alment boligbyggeri, hvor 21 lejligheder er forbeholdt Rosenhusets målgruppe. Der er 10 ansatte næsten alle på fuld tid. Der tilbydes støtte i eget hjem til sindslidende i Odder Kommune. Støtten udgår fra Rosenhuset og omfatter hjælp med praktiske og sociale problemer, netværksopbygning samt deltagelse i fritidsaktiviteter. Formålet er at opbygge og fastholde et så højt funktionsniveau for brugerne som muligt. Støtte skal gives på brugerens præmisser, og ud fra størst muligt 1 Beskrivelsen af Rosenhuset bygger på beskrivelser fra hjemmesiden 1

5 hensyn til brugerens oplevelse af livskvalitet. Der er knyttet ca. 50 brugere af bostøtte til Rosenhuset. Rosenhuset tilbyder desuden socialt samvær og aktiviteter, som f.eks. udflugter, fælles madlavning, hobbyaktiviteter og værkstedsarbejde til brugerne. Værksted giver brugerne mulighed for at tjene lidt ekstra penge til sig selv ved montagearbejde. Aktiviteterne betragtes som et tilbud, der planlægges ud fra brugernes ønsker og behov. Det tilstræbes at tilgodese så mange interesseområder som muligt. Brugerne kan også vælge udelukkende at komme i huset for at få socialt samvær. Baggrund for projektet Inspirationen til at gå i gang med Bedre Liv konceptet blev bl.a. skabt på 2 heldagskurser om Kognitiv misbrugsbehandling og dobbeltdiagnoser som Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov (herefter TFM) afholdt for Rosenhusets personale i 2003, hvor også konceptet På vej til et bedre liv blev omtalt. Blandt brugerne i Rosenhuset er der nogle, som ud over deres sindslidelse har rusmiddelproblemer. Før projektet startede, var der en tendens til, at brugerne med rusmiddelproblemer prægede samværet i værestedet og især i bomiljøet udenfor værestedets åbningstider, hvor der ikke var personale til stede. Dette medførte at brugerne socialt delte sig i to grupper, og at personer med rusmiddelproblemer i stigende omfang kun omgikkes andre med samme problematik. Opdelingen betød at kommunikationen blev vanskeligere på tværs af grupperne. Konsekvensen heraf var, at der opstod flere konflikter mellem brugerne. For brugerne af værestedet var der forbud mod indtagelse af alkohol og stoffer og mod at opholde sig der, hvis man var påvirket af rusmidler. Blandt personalet var der forskellige holdninger til brugere med rusmiddelproblemer i forhold til deres virke som bostøtte. Det personale, der var bostøtte for brugere med en rusmiddelproblemer, oplevede at arbejdet kunne være ensomt. En del af personalet var på dette tidspunkt relativt fordømmende overfor brugere med et massivt rusmiddelforbrug. Derved oplevede en del personale, at det var vanskeligt at få faglig sparring fra kollegerne. Desuden kunne det være vanskeligt at finde en kollega der kunne afløse som bostøtte ved f. eks. ferie. Personalet var opfyldt af en afmagtsfølelse overfor brugere med rusmiddelproblemer, og det samme havde de fleste eksterne samarbejdspartnere. Samtidig hermed gav personalet udtryk for manglende faglig inspiration og opbakning til at arbejde med denne gruppes problemstillinger. Så baggrunden for at Rosenhuset gik i gang med dette projekt var en fælles frustration hos de ansatte. Der blev så udfærdiget en projektbeskrivelse og ansøgt om økonomisk støtte fra Socialministeriets pulje til støtte for initiativer for socialt udsatte. Bevillingen var på kr. til anvendelse i årene Projektet startede dog først med undervisning af personalet i Rosenhuset i Undervisningskonceptet På vej til et bedre liv På vej til et bedre liv blev valgt fordi det umiddelbart passede godt til brugerne af Rosenhuset og fordi konceptet indeholder en række relevante værktøjer der var velegnede i personalets støtte af brugerne. 2

6 Bedre Liv er et gruppebaseret lærings- og træningskursus for mennesker med psykiske problemer, psykosocial funktionssvigt og rusmiddelproblemer. Konceptet er udviklet af Rolf W. Gråwe og Bente Espeland2. Kurset fokuserer på træning af psykosociale færdigheder og har langsigtede målsætninger om at hjælpe deltagerne til at mestre deres livssituation bedre og få et bedre liv. I Bedre Liv fokuseres på færdighedstræning og rehabilitering, hvor deltagerne ved hjælp af praktiske øvelser lærer at mestre deres typiske vanskelige hverdagssituationer. Dette gælder også for afhængighed af, og trang til, alkohol og stoffer, men det primære mål med kurset er ikke nødvendigvis total afholdenhed. For en stor del af de mennesker som Bedre Liv er tiltænkt, vil et sådant mål som udgangspunkt opleves som et uopnåeligt skridt eller i hvert fald som en så gennemgribende livsændring, at det vil afholde de fleste fra at deltage. Deltagelsen i kurset må være selvvalgt ud fra et ønske fra den enkelte bruger om, at indgå i en læreproces med andre for at forbedre sin livssituation. I Bedre Liv præsenteres deltagerne for simple udvalgte kognitive værktøjer, illustrative tegninger af livssituationer eller tegninger der oplyser om rusmidlers indvirkning på hjernen. Yderligere anvendes der i undervisningen mange korte rollespil med en varighed af ½ til 1 min - for at lette tilegnelse af en ændret adfærd. Undervisningen er fordomsfri og handlingsrettet. Hver deltager definerer et personligt mål for deres kursusforløb. Deltagergruppen i Bedre Liv Brugerne af Rosenhuset, og dermed også brugere med bostøtte der udgår herfra, omfatter mennesker med sindslidelse. En del af brugerne har ud over en sindslidelse desuden rusmiddelproblemer. Disse sidstnævnte brugere havde i høj grad oplevet at blive afvist eller i bedste fald udsat for fordømmelse i kontakten med social- og sundhedsområdernes tilbud. Brugergruppen omfatter, både de brugere der anvender Rosenhuset som værested, de brugere der primært deltager i aktiviteterne og de brugere der får bostøtte fra personalet, men som ikke nødvendigvis kommer i Rosenhuset. Mange af brugerne har været i psykiatrisk døgninstitution/-behandling før de fik egen bolig og bostøtte. Projektets formål Projektet havde flere formål: 1. Gennem undervisning af personalet, undervisning og træning af brugerne at forbedre brugernes kendskab til misbrug, og dermed forbedre deres muligheder for at mindske misbruget og for at mindske de sociale konsekvenser af misbruget.3 2. At føre de to brugergrupper der var opstået sammen igen. Af samme grund skulle projektet ikke kun omfatte brugere med rusmiddelproblemer, men også de brugere der ikke havde det. 2 3 Beskrevet i Gråwe og Espeland På vei til et bedre liv. Behandlingsmanual og det medfølgende arbejdshæfte for gruppedeltagerne. Fra ansøgningen om økonomisk støtte fra socialministeriet skrevet før projektet startede. Her anvendes begrebet misbrug flittigt. Efter en ændret holdning i personalegruppen er begrebet erstattet af formuleringer hvor begrebet misbrug undgås. I denne rapport har vi valgt betegnelsen rusmiddelproblemer. Vi håber hermed at signalere en bredere forståelsesramme af de forhold der skaber og vedligeholder et liv styret af rusmidler. 3

7 3. At skabe en fælles faglig platform for personalet, baseret på en konstruktiv og tillidsvækkende holdning til brugere med en dobbeltdiagnose. Derfor skulle undervisningen af personalet omfatte hele personalegruppen. På baggrund heraf var målet også at personalet blev bedre i stand til at håndtere en del konflikter der var i forhold til nogle brugere med rusmiddelproblemer. Fra starten af projektet var det meningen at følgende undervisningsforløb skulle gennemføres: Opkvalificering af personalegruppen Brugerkursus til brugere med misbrugsproblemer (varighed 24 uger) 2 brugerkurser til hele brugergruppen (varighed ca. 40 uger) I første omgang var det meningen, at undervisningen af såvel personale som brugere skulle varetages af TFM eller anden ekstern ekspertise. Undervisningens temaer og rammer Undervisningen i Bedre Liv fokuseres omkring følgende 4 temaer: Grundlæggende kommunikationsfærdigheder, bl.a. om kropssprog og om hvordan man kan indlede en samtale. Selvhævdelse at mestre kommunikation i vanskelige situationer, bl.a. om at mestre ubehagelige følelser, at sætte grænser og mestre kritik fra andre ud fra at have selvrespekt samt at have en åben, aktiv og hensigtsmæssig holdning i forhold til at omgås andre mennesker. Mestre trang og pres ved rusmidler, bl.a. om hvorledes rusmidler påvirker hjernen, om sammenhænge mellem rusmiddelproblemer og psykiske lidelser, fordele og ulemper ved rusen, risikosituationer, hindring af tilbagefald, etablering af samarbejde med støttepersoner samt udarbejdelse af en personlig kriseplan. Fritid og venner, bl.a. om fritidsaktiviteter og positivt samvær, at holde aftaler, udtrykke positive følelser, at give og modtage komplimenter, indgå kompromisser samt at dele private hemmeligheder. Hvert tema der undervises i, indledes med fælles overvejelser over hvorfor emnet er relevant (emnets rationale) på netop dette kursus for disse deltagere. Undervisningsformen skiftede mellem kort dosering af faktuel viden (præsenteret på en letforståelig måde og med brug af illustrationer), mange rollespil og øvelser, deltagernes fortælling om egne erfaringer (i form af vanskeligheder og ressourcer) samt små hjemmeopgaver. Undervisningen blev afviklet i en lejet villa tæt på Rosenhuset. Der blev serveret mad såvel før som efter en undervisningsdag. I starten af kurset fik deltagerne udleveret en taske, kuglepen og et arbejdshæfte til Bedre Liv. Undervisning bestod hver gang af følgende elementer: Repetition af foregående emne. 4

8 Runde med siden sidst (inkl. erfaringer med hjemmeopgave). Dagens emne: Introduktion af emne og færdigheder Demonstration af færdighederne i rollespil Kursusdeltagerne øver færdighederne i rollespil Drøftelse af færdighederne i praksis. Øvelser og hjemmeopgaver gennemgås. Beskrivelse af projektet TFM meddelte allerede før undervisningen af personalet var begyndt, at de ikke havde ressourcer til også at undervise brugerne. Det blev herefter besluttet, at personalet selv skulle forestå undervisningen. Derfor blev undervisningen af personalet udformet således, at personalet på den bedst mulige måde blev rustet til denne opgave. TFM bidrog med undervisning i emnet Rusmidlers virkning på hjernen en gang pr brugerkursus. I løbet af første brugerkursus blev det besluttet, at varigheden på 24 uger var bedre end de meget lange brugerkurser der først var planlagt. Desuden bestemte man at det var bedst at der var få deltagere. Derfor blev projektet ændret til, at der kunne oprettes flere brugerkurser. I første omgang var det besluttet, at 2 af de ansatte skulle undervise brugerne, men senere opstod den ide, at alle i personalegruppen skulle kunne undervise brugerne. Resultatet blev at hele personalet bidrog til undervisningen på 1 eller 2 hold brugere. Undervisning af personalet Dette undervisningsforløb bestod af 6 enkeltstående undervisningsdage der blev afviklet i første kvartal af 2004 med deltagelse af alle ansatte (indbefattet lederen af Rosenhuset). Personalet gennemførte kurset stort set på samme måde som brugerne efterfølgende skulle. Personalet forberedte og demonstrerede dog undervisning af brugerne, således at personalet aktivt tillærte sig undervisningsrollen. Brugerne blev på personalekurset spillet af de øvrige ansatte. Personalet der spillede brugere, forsøgte at konfrontere kolleger, der spillede undervisere, med de besværlige brugere man kunne forestille sig skulle undervises senere. Træning i at håndtere den selvovervindelse det sikkert ville være for brugerne at skulle deltage i rollespil, læse tekster højt for hele gruppen, m.v. blev personalet således også ført igennem. Indholdet i undervisningen var det samme som brugerne skulle igennem senere, og det blev præsenteret på næsten samme måde som brugerne ville få det præsenteret. Personalet der skulle undervise havde mulighed for at få supervision fra TFM i forhold til undervisningen, men bort set fra et vist brug heraf på første hold er denne mulighed ikke blevet udnyttet. Undervisning af brugergrupperne Holdstørrelsen blev som udgangspunkt sat til 4-6 brugere. Undervisning foregik en gang om ugen i tidsrummet kl Deltagerne afgav hinanden et tavshedsløfte, således at de ikke efterfølgende ville fortælle om hvad andre havde fortalt på kurset. Motivering af brugerne var ikke planlagt, men startede allerede mens personalets kursusforløb foregik. Brugerne var meget interesserede i hvorfor værestedet skulle lukkes så mange dage, 5

9 mens personalet skulle på kursus. Brugerne spurgte også en del til hvad det var personalet skulle lære. Allerede på dette tidspunkt fik brugerne fortalt lidt om formålet med projektet, og at de selv ville blive tilbudt at komme på kursus efterfølgende. Nogle brugere var utilfredse med at værestedet skulle være lukket nogle dage, men allerede medens personalets kursus foregik, bemærkede enkelte brugere et positivt skift i personalets holdning til dem, og flere udtrykte herefter støtte til personalets fortsatte kursusforløb. Blandt brugerne opstod der på dette tidspunkt stor interesse for at deltage i undervisningen, og det havde en afsmittende virkning også på de følgende hold. Nogle få brugere har ikke magtet at starte selvom de havde meldt sig til, men der er ingen der har valgt at springe fra undervejs. Brugere henholdsvis med og uden rusmiddelproblemer blev placeret på særskilte undervisningshold, idet eksempler i undervisningen så bedre kunne rettes mod brugernes egne problemstillinger (f. eks. kunne emnet trang rettes mod trang til stoffer for brugere med rusmiddelproblemer, og trang til eksempelvis mad eller søde sager kunne rettes mod brugere uden rusmiddelproblemer). Brugerne der deltog i kurset, fik udleveret kursusbevis. Undervisning af brugere med dobbeltdiagnose Undervisningen varede ca. 24 uger. Der blev i perioden gennemført undervisning for 3 hold. Grunden til at man valgte en holdstørrelse på 4 6 personer var dels at skabe en så intim og tryg stemning i gruppen som muligt, og dels at holdene skulle være stå store, at der kunne opnås en dynamisk effekt ved at høre andre brugere fortælle om deres livsforløb og situation. Undervisning af brugere uden rusmiddelproblemer Undervisningen af denne gruppe varede ca. 20 uger. Der er i perioden gennemført undervisning af 2 hold. De brugere der meldte sig til disse hold vurderede ikke selv, at de havde rusmiddelproblemer og ville sandsynligvis ikke kunne motiveres til deltagelse på hold med fokus på rusmidler. Personalet havde dog for enkelte af disse deltagere en anden vurdering af deres rusmiddelproblemer. Temaer der blev gennemgået på disse kurser var de samme 4, som for brugere med dobbeltdiagnose. Dog fyldte emnet om rusmidler mindre, men emnet blev også bibeholdt for, via parallelisering, at øge forståelsen i forhold til personer med rusmiddelproblemer. Evalueringsform 2 medarbejdere fra TFM fik til opgave at evaluere projektet i Rosenhuset. Deltagerne på Bedre Liv kurserne blev undersøgt ved hjælp af nogle spørgeskemaer: Dels spørgeskemaet ASI (til hold med rusmiddelproblemer) og dels spørgeskemaet Kaboga (til hold uden rusmiddelproblemer). Deltagerne blev undersøgt både før og efter deres deltagelse i Bedre Liv kurserne med henblik på at kortlægge kursernes effekt. 6

10 Der blev desuden gennemført en evaluering ved hjælp af semistrukturerede interview med 2 brugergrupper (henholdsvis 3 deltagere med rusmiddelproblemer og 2 deltagere fra kurserne uden). Brugerne var udvalgt efter Rosenhuset vurdering af, hvilke kursusdeltagere der formodedes at have gjort sig flest refleksioner over kurserne og deres effekt. Personalets evaluering blev gennemført ved hjælp af et semistruktureret interview med en personalegruppe bestående af 5 af de ansatte, der havde deltaget i undervisningen af brugerne. Brugernes egen evaluering Deltagere med rusmiddelproblemer ASI (Addiction Severity Index) skemaet er designet til at beskrive, i hvor høj grad en rusmiddelbruger er belastet af sit forbrug. ASI er det mest brugte instrument til denne opgave internationalt. ASI undersøger 7 områder: Generel information. Medicinsk tilstand. Tidligere og nuværende forbrug af stoffer og alkohol. Relationer til familie og venner. Kriminalitet. Psykisk tilstand. ASI-interviewet blev foretaget i ugerne inden beboerne påbegyndte Bedre Liv kurset, og interviewet blev gentaget i ugerne efter afslutning af kurset. Ved det sidste interview blev kun de spørgsmål, der er designet til at beskrive ændringer i brugerens tilstand gennemgået (composite scores). Disse spørgsmål skulle gøre det muligt at vurdere bedring eller forværring i belastningsgraden over tid og kan dermed bruges til vurdering af kursernes effekt. Det viste sig dog at være vanskeligt at se nogen interventionseffekt i de foreliggende ASI data. Herunder beskrives nogle af de forhold der var gældende for brugerne før kursernes afvikling. Gruppens sammensætning Deltagergruppen på 12 personer er fordelt på 1/3 kvinder og 2/3 mænd. Aldersgennemsnittet var 40 år med en spredning fra 27 til 57 år. Resultaterne viser, at ¾ af interviewpersonerne kæmper med symptomer så som nedtrykthed, angst, selvmordstanker, hallucinationer og koncentrationsproblemer. En stor del af deltagerne havde desuden haft flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Alle de interviewede havde en pension givet på baggrund af psykisk lidelse som forsørgelsesgrundlag. Som supplement til oplysningerne i skemaet har personalet oplyst, at hovedparten af deltagerne har en skizofren lidelse og enkelte en borderlineforstyrrelse. Rusmiddelproblemer 5 deltagere havde problemer med alkohol, 1 havde udelukkende et problemfyldt stofforbrug, mens 6 havde problemer med en blanding af alkohol og stoffer. Deltagerne var for de flestes vedkommende startet tidligt med et ukontrolleret brug af enten stof eller alkohol. Gennemsnitalderen var 19 år ved start, nogle startede allerede i 14 års alderen, mens andre er startet 7

11 omkring 30 års alderen. Den gennemsnitlige tid den enkelte har oplevet et problematisk rusmiddelbrug er på 20 år med en spredning fra 1 til 40 år. Socialt netværk En stor del af Bedre Liv deltagerne - 10 ud af 12 - boede alene på kursustidspunktet. Det var forskelligt hvilke personer, der udgjorde deltagerens primære sociale netværk. 5 deltagere fortæller, at de bruger størstedelen af deres tid sammen med venner, som indtager alkohol og stoffer. De andre fortæller derimod, at de primært har samvær med venner og familie, der ikke har problemer med stoffer eller alkohol. Konklusion Deltagere med rusmiddelproblemer er for størstepartens vedkommende belastede af en svær psykisk lidelse og har samtidig en langvarig rusmiddelkarriere bag sig. Deltagere uden rusmiddelproblemer Herunder beskrives nogle af de forhold der var gældende for brugerne før kursernes afvikling og hvorvidt deltagelse i et Bedre Liv kursus har medført ændringer. Denne deltagergruppe på i alt 5 personer (4 kvinder og en mand) er opgjort ved hjælp af spørgeskemaet Kaboga. Af disse har 4 gentaget interviewet efter endt kursus. Kaboga er et spørgeskema, der beskriver beboerens funktionsniveau, sådan som det vurderes af brugeren selv og vedkommendes kontaktperson inden for en række områder, så som: Sociale færdigheder. Social kontakt. Belastende situationer. Personlige færdigheder. Personligt netværk. Relationer til medarbejdere. Relation til medbeboere og medindflydelse. Flere af spørgsmålene klarlægger forskellige aspekter af social funktion. Der spørges bl.a. til, om beboeren har svært ved at være sammen med andre mennesker, om de kan lytte til andre, gennemføre en samtale og forstå andres synspunkter. Desuden spørges der til, om brugeren er i stand til at skabe og vedligeholde kontakt til andre. To deltagere vurderer, at de har problemer inden for disse områder. Den ene har efter kurset oplevet en positiv effekt i forhold til problemet. Den anden bruger synes, at problemet stadig er til stede på dette tidspunkt. Et andet punkt hvor deltagerne oplever problemer, er i forhold til stressende og belastende situationer, som typisk opstår uventet i hverdagen. Her kunne 4 af deltagerne svare positivt inden kurset. Efter kurset vurderede 2 af deltagerne, at de havde opnået en bedre funktion indenfor dette område. Endnu et område hvor en stor del af deltagerne oplevede et behov for nye kompetencer var personlige færdigheder dvs. om beboeren oplever problemer med at give udtryk for egne grænser, behov og følelser. 4 deltagere kunne fortælle om problemer inden for dette område. Efter kurset syntes 2 af disse, at de havde opnået en forbedret kompetence i forhold til at tackle dette problem. To områder mere blev nævnt, nemlig relationer til medarbejderne (hvordan går det med samarbejdet, er der problemer i forhold de ansatte?) og medindflydelse (er det svært for beboeren at sikre egen medindflydelse?). 8

12 En deltager svarede ja til hvert af disse spørgsmål. Deltageren som oplevede problemer i forhold til medarbejderne, forklarede at dette problem var løst efter deltagelse på kurset. Deltageren der havde problemer i forhold til medindflydelse vurderede ikke, at dette problem var blevet mindre efter kursusdeltagelse. Konklusion Ud fra de data der er indhentet fra gruppen ser det til, at problemer med stress i uventede situationer, problemer med at udtrykke egne behov og sætte grænser for andre var fælles for næsten alle deltagere uden rusmiddelproblemer. Der har tilsyneladende været et god sammenhæng imellem de problemstillinger deltagerne uden rusmiddelproblemer beskriver, og de kursusmoduler der var lagt særlig vægt på i kurset for denne gruppe, nemlig grundlæggende kommunikationsfærdigheder, selvhævdelse og fritid, venner og netværk. Dog ser det ud til at det kun er 2 ud af 4 fra den gruppe af deltagere, som vurderer at de har kunnet drage nytte af redskaberne fra Bedre liv. Interview med brugerne En behagelig stemning på kurset For alle brugerne der deltog i fokusgruppeinterviewet, har det været et spændende, godt eller fantastisk kursus. En af brugerne udtrykker kort og godt sin oplevelse af kurset således: Kurset har været en revolution i mit liv. Brugerne lægger i deres tilbagemeldinger specielt vægt på, at der var en behagelig afslappet stemning på kurset, hvilket blev understøttet af spisningen i forbindelse med kursusdagene. Her blev deltagerne rystet godt sammen, og der blev skabt motivation for at deltage i den efterfølgende uges kursusdag. Den behagelige og hyggelige stemning var med til at gøre det muligt for deltagerne åbent at fortælle om deres egne vanskeligheder i forhold til kursets temaer. Nogle yderligere forhold bidrog til denne åbenhed, mener brugerne: Det første var at deltagerne tilsluttede sig tavshedspligt omkring de personlige forhold der blev beskrevet på kurset. Det andet forhold der bidrog hertil var den tryghed der blev skabt fordi hver kursusdag blev afholdt efter samme dagsorden. Et tredje forhold var de relativt små holdstørrelser. Et sidste forhold var at kurset var flyttet væk fra hverdagens omgivelser. At lytte og blive lyttet til For flere deltagere var det en ny oplevelse at blive lyttet til, og at lytte til andres personlige beskrivelser. Brugerne oplevede, at de blev støttet af både underviserne og de øvrige deltagere i at fortælle om deres egne aktuelle problematikker, som var relevante i forhold til kursets temaer. Enkelte fortalte om deres opvækst og senere rusmiddelproblemer og/eller sindslidelse for første gang i deres liv. For de fleste var det første gang de i en så stor gruppe ærligt berettede om deres vanskeligheder med at håndtere livet. Nogle brugere nævner, at de synes de har lært meget ved at lytte til de andre deltageres fortællinger. Brugerne oplevede også, at de personlige problemstillinger de fortalte om, blev anvendt på en meget relevant og vedkommende måde i kursets temaer. 9

13 De vigtigste temaer Forklaringen på hvorledes naturligt forekommende stoffer i hjernen spiller sammen med rusmiddelstoffer (i en rus samt ved rustrang og abstinenser) var for flere deltagere en væsentlig ny viden. Forklaringen gav forståelse af hvorfor der optræder trang når man stopper med et kraftigt forbrug af stoffer og at trangen mindskes over tid. Også en forståelse af hvorfor andre mennesker har taget afstand fra én med rusmiddelproblemer, er blevet tydeligere. Derimod mener interviewpersonerne ikke at det i helt samme omfang er lykkedes underviserne at videregive ny viden om andre sindslidelser. De temaer brugerne fremhævede som de mest betydningsfulde drejede sig især om: 1. Selvhævdelse - som for en del deltagere var noget nyt i deres liv: At sige nej (f. eks. til rusmidler uden at skulle komme med en god forklaring) og sætte grænser (f. eks. ud fra hvordan man aktuelt har det). 2. At påbegynde og videreføre en samtale (med fremmede eller ens nærmeste). 3. At give og modtage kritik (på en konstruktiv måde). 4. Mestre andre vanskelige situationer i deres hverdag. Brugerne vurderer, at deres nye selvhævdelseskompetencer gør dem meget bedre rustet til at håndtere risikosituationer 4. Deltagerne fortæller, at de i høj grad har haft udbytte af de mange hjælpeværktøjer og har anvendt dem efterfølgende: At sige nej bruge selvhævdelsesrettighederne, fordele-ulempe skema, problemløsningsmetoden og rollespil. En anden vigtig viden har været, at kunne skelne mellem et slip og et tilbagefald. (Et slip er en kort afbrydelse af afholdenhed hvor rusmiddelbrugeren selv kommer ud af sit rusmiddelbrug igen ved hjælp af strategier planlagt på forhånd). Denne skelnen betyder at brugerne ikke længere ser afbrydelsen af sin afholdenhed som et nederlag der skaber håbløshed, men i stedet for ser det som en situation man kan lære noget nyt af. Kursisterne vurderer at værktøjerne er med til at skabe en brugbar struktur for dem. Deltagerne fortæller at de har valgt nogle værktøjer ud som synes særligt effektive for dem, mens andre af de værktøjer der undervises i på kurserne ikke anvendes længere. Nogle deltagere oplyser at de nogle gange anvender værktøjerne per refleks (uden at have besluttet sig for det). Yderligere nævner flere brugere at der er en del af deres bekendte der er døde de seneste år, og at de mener at de efter kurset har været bedre i stand til at håndtere sådanne vanskelige omstændigheder. Kommunikation og samvær De netop nævnte temaer og de hertil knyttede egenbeskrivelser af livsforhold havde også den effekt på deltagerne, at de fik større accept i forhold til de øvrige brugeres stemningssvingninger og vanskeligheder i hverdagen. På grund af dette blev brugergruppen tættere knyttet til hinanden, og blev efterfølgende mere trygge ved, og bedre i stand til, at involvere sig i grupper omkring helt andre temaer og fritidsaktiviteter som fortsat tilbydes i Rosenhuset. 4 En risikosituation defineres som en situation hvor brugeren er i fare for at indtage stof eller alkohol uden at vedkommende har lyst til 10

14 Nogle brugere vurderer selv, at de er blevet væsentlig bedre til at kommunikere på en mere afstemt facon, således at de nu f. eks. kan melde fra i forhold til en invitation uden det virker som en afvisning eller manglende interesse. De kan f. eks. når de siger nej til en invitation komme med forslag til et alternativt tidspunkt eller en anden aktivitet. Nogen har nu lært at sige, at de ikke drikker alkohol, på en afslappet måde (uden at skulle komme med forklaring herpå). Enkelte brugere mener også de har fået et mere afslappet kropssprog, andre at de er blevet bedre til at begå sig i større forsamlinger. Nogle brugere nævner at de er blevet bedre til at føre mere en naturlig samtale og at de har fået en bedre situationsfornemmelse. De personer der har haft et markant rusmiddelbrug (og som ikke længere har det) har nu vanskeligt ved at være sammen med personer der stadig har et stort forbrug. For nogle er det generelt svært at være sammen med andre mennesker (for én skyldes det den psykiske lidelse, for en anden er det svært når vedkommende ikke længere er påvirket af alkohol). Ærlighed og selv-accept Flere deltagere angiver, at de nu er blevet mere ærlige omkring deres situation og deres aktuelle humør og vanskeligheder. At de nu er blevet i stand til at acceptere sig selv og turde være sig selv at de nu føler de er gode nok. Selvhævdelse gør tingene meget nemmere, som en af deltagerne udtaler. Andre fortæller, at det efter kurset er blevet muligt for dem at bede andre mennesker om hjælp når der er behov for det. Det nævnes også, at denne ærlighed har givet et bedre forhold til familie (heriblandt egne børn) f. eks. i form af at give samtykke til at Rosenhusets personale om nødvendigt kontakter ens familie. En deltager nævner også, at kurset har betydet, at vedkommende nu bedre kan acceptere sine egne begrænsninger og har lært at passe bedre på sig selv (f. eks. i forbindelse med at acceptere sin diagnose og se behovet for at tage sin medicin samt acceptere sine vanskeligheder med at tage medicinen regelmæssigt og søge hjælp hertil). Effekt på rusmiddelbrug Deltagere med rusmiddelproblemer der deltog i interviewet (maj 2008) vurderede selv, at de nu er ude af et misbrug. Dette tilskrev de alle deltagelsen i kurset og for nogens vedkommende den efterfølgende støtte fra deres bostøtte. Nogle brugere udtrykte at kurset har gjort, at de har kunnet tage en beslutning om at gøre noget ved deres store rusmiddelbrug. Andre anfører at de har fået mere selvtillid og har dermed kunnet magte at stoppe deres forbrug af rusmidler. Som illustration af kursets effekt i forhold til at stoppe et forbrug kan det nævnes, at en af deltagerne, som mål for kursusdeltagelsen, ville opnå at kunne betale kontant for det stof vedkommende købte ved evalueringen har vedkommende været stoffri i 2 år. En anden deltager fortæller, at denne ved evalueringen har været alkoholfri og har undgået indlæggelse på psykiatrisk sygehus i over 4 år (brugeren var tidligere svingdørspatient i psykiatrien) bortset fra et slip med alkohol i 3 dage et år før evalueringen. Kurset har således givet flere deltagere et håb om en fremtid de ikke kunne forestille sig ved kursusstart. Fornyet overskud til andre aktiviteter En del brugere har fået mere mod på at deltage i fritidsaktiviteter og til at søge kontakt med andre mennesker. En enkelt oplyser, at vedkommende efter kurset søger mere ro og for eksempel ikke længere har lyst til at høre høj musik. Andre lytter mere til musik fordi de nu har råd til nye CD er, da de ikke længere bruger penge på stoffer. Af samme grund bruger flere mere tid til at forkæle sig selv. En anden har anskaffet sig en hund. Flere af brugerne 11

15 læser nu mere fordi de har fået større motivation og nu bedre kan koncentrere sig om det. En deltager oplyser at han efter kurset søger mere ro. Ønsker at deltage i Bedre Liv igen Nogle brugere efterlyser mulighed for at komme på Bedre Liv kursus igen. Dette skyldes at de mener, at de vil kunne lære flere kompetencer som de på det tidligere kursus ikke var i stand til at tage til sig (f. eks. nævner en deltager uden rusmiddelproblemer, at vedkommende under kurset ikke var i stand til at finde risikofyldte situationer der var forbundet til eget liv efter egen vurdering fordi vedkommende havde en dårlig periode). Ændringer i personalets holdninger Brugerne har oplevet en positiv ændring i holdningen til dem fra personalegruppen efter personalet har været på kursus. Det har desuden været godt, at hele personalegruppen har fået kendskab til de værktøjer og tankemåder som brugerne lærte på kurset, fordi de så bedre kan støtte én i de processer man gennemgår i vanskelige perioder. Det giver mere fleksibilitet at hele personalegruppen har kendskab til værktøjerne i Bedre Liv. Så man som bruger ikke er så afhængig af, at skulle have fat i sin egen bostøtte, men at det også er muligt at støtte sig til det øvrige personale. Personalets vurdering af brugernes udbytte Stolte og åbne Der var blandt brugerne en udbredt stolthed over at deltage i kurset og en del nysgerrighed og misundelse fra de øvrige brugere (der endnu ikke havde deltaget). Stoltheden og betydningen kom særligt til udtryk ved den værdi den udleverede taske og kuglepen havde for deltagere. Enkelte mistede de udleverede genstande, men blev glade da de fik nye udleveret. Brugerne oplevede på kurset at blive set og imødekommet på en for dem helt ny måde: de blev accepteret som personer og ikke længere blot betragtet som sølle narkomaner, skizofrene eller alkoholikere. Personalet vurderer samstemmende, at brugerne er blevet mere åbne og tillidsfulde overfor hinanden efter kurset. De barrierer der var mellem brugere med og uden rusmiddelproblemer er forsvundet. Deltagerne betragter nu i højere grad andre brugere som personer der har forskellige vanskeligheder, som de bør forsøge at tage hensyn til. De ændrede holdninger skyldes især den tryghed der blev skabt under kurset. Det er også personalets indtryk at tilliden brugerne imellem blev styrket af, at de fuldstændigt har overholdt det tavshedsløfte de afgav på kurset. Forhindringer for udbyttet Der var også vanskelige situationer og forhindringer i løbet af kurserne. Under et af kursusforløbene skete der desværre det, at 2 af brugerne uafhængigt af hinanden døde. Dette påvirkede naturligvis både deltagerne og underviserne på kurset samt Rosenhusets øvrige brugere. En enkelt måtte lade sig indlægge til psykiatrisk behandling. Disse tragiske hændelser kan ikke tilskrives kursusforløbet, men snarere betragtes som en hindring for at de resterende kursusdeltagere kunne opnå det fulde udbytte af de følgende kursusdage. 12

16 Tryghed brugerne imellem Trygheden i gruppen har været omdrejningspunkt for at brugerne har kunnet udvikle en åbenhed om deres personlige vanskeligheder. Trygheden har også betydet at brugerne har fået forbedret deres interne relationer, og at de nu i høj grad er i stand til at deltage aktivt i interessegrupper. Denne tryghed, vurderer personalet, har været uhyre betydningsfuld for deltagerne. Det at personalet som undervisere på bruger-kurserne (og efterfølgende i hverdagen) har deltaget i rollespil og vist andre sider af sig end de traditionelle professionelle adfærdsformer, har også bidraget til brugernes større åbenhed. Personalet vurderer, at brugerne med kurset blomstrede og at de, med rette, oplever en række muligheder åbne sig. Dette udbytte mener personalet dels skyldes trygheden brugerne imellem og dels skyldes, at kursets indhold og temaer havde så vedkommende et indhold. Forbedrede færdigheder Kurserne for brugere med rusmiddelproblemer, vurderer personalet til at have betydelig større effekt end kurserne for brugere uden denne problematik. Personalet nævner nogle forhold der kan være forklaringer på dette: Nogle af brugerne uden rusmiddelproblemer meldte sig snarere til kurset fordi det lød spændende, end fordi de havde nogen personlige mål de gerne ville opnå. Andre deltog måske mere for at hygge sig sammen under og efter kurset. De elementer fra kursusforløbet som brugerne har haft størst udbytte af er fra alle de 4 temaområder (kommunikationsfærdigheder, selvhævdelse, mestring af trang samt fritid og venner). Brugerne er gode til at referere tilbage til temaer fra kurserne. For eksempel i form af en viden om psykiske dyk der nu ofte formuleres af brugerne som: Jeg har det dårligt nu men jeg ved jeg får det bedre. I sammenhæng hermed har en stor del af brugerne opnået et betydeligt mere realistisk billede af at kunne gøre noget ved deres rusmiddelproblemer nu er de mere opmærksomme på deres eget ansvar, og de har øje for hvorledes en forandringsproces hænger sammen med deres adfærd i hverdagen. Selvhævdelse, og kendskab til selvhævdelsesrettighederne, var for næsten alle brugerne noget helt nyt, som har gjort det muligt for dem at sige fra og til på en ordentlig måde. Jeg er OK - du er OK har været yderst brugbart. Retten til at sige nej har været vigtig ikke kun i forhold til at sige nej til stoffer, men også i forhold til venner. Personalet har erfaret at brugerne i høj grad har taget mange af redskaberne fra Bedre Liv med ud i deres hverdag. Eksempelvis et skema til kortlægning af fordele og ulemper har bibragt brugerne mere nuancerede holdninger. På samme måde kan udtryk som man definerer hændelser med være vigtige for at opretholde motivation for kontrol af eget rusmiddelbrug efter Bedre Liv. At et utilsigtet brug af et rusmiddel nu betragtes som et slip - i stedet for den opgivende holdning der er ved at betegne det som et tilbagefald gør at mange er i stand til at fastholde en afholdenhed. At deltage og arbejde i grupper var i sig selv en overvindelse for de fleste brugere - at deltage aktivt i rollespil var for de fleste grænseoverskridende. Eksempelvis fik nogle af brugerne på kurset, der er ordblinde eller har store sproglige vanskeligheder, mod på at læse op for de andre. Nye grupper er blevet dannet i Rosenhuset, så som en gruppe med fokus på stemmehøring, fluebinding / fiskeri, og der kommer nye til muligvis er der en ny på vej om vægtreduktion. 13

17 Effekt på rusmiddelbrug Personalet har foretaget den vanskelige vurdering det er, at angive effekten på forbruget af rusmidler for de der deltog i kurserne for brugere med rusmiddelproblemer. De giver følgende effekter for de 9 personer der gennemførte kurset: 2 har helt stoppet sit forbrug 1 er stoppet med forbrug af narkotika, men har fortsat et alkoholforbrug 2 har reduceret deres alkoholforbrug 4 har ikke ændret sit forbrug Personale udbytte Personalets værktøjer For personalet har kurset betydet meget store ændringer, dette blev sikret ved at hele personalet gennemførte kurset sammen. Den viden og de metoder personalet lærte, har vist sig brugbare i hverdagen. Nogle af de ansatte havde kendskab til mestringsstrategier og kognitive metoder, men på Bedre Liv kurset blev personalet guidet til at benytte redskaberne i rollespil, som en del af undervisningen. Denne træning har bidraget til at det efter kurset var betydeligt nemmere for personalet at anvende metoderne sammen med brugerne. Samtidig hermed har kurset bevirket et gennemgribende holdningsskift i personalegruppen, i forhold til brugere med rusmiddelproblemer. Personalet har fået en lang række værktøjer de kan bruge overfor alle brugerne. Personalet har gennem arbejdet med Bedre Liv fået øje for hvorledes grupper effektivt kan anvendes i Rosenhuset, så brugerne støtter hinanden (personalet oplyser at mange af brugerne havde ikke oplevet positivt udbytte af at deltage i grupper siden barndommen - og nogen havde slet ingen positive erfaringer hermed). Personalet bruger mange af værktøjerne og metoderne i forhold til brugerne, men der kan være stor forskel på hvilke og hvor meget fra en ansat til en anden. Nogle bruger eksempelvis rollespil sammen med brugerne, og andre bruger ofte problemløsningsmetoden. En metode til at lave en kriseplan, som personalet har omdøbt en mestringsplan, benyttes også. Fordi personalet har opnået god øvelse i at anvende værktøjerne kan de nu også anvende dem sammen med brugere der ikke har deltaget i et kursus. Personalet har yderligere fået større forståelse af hinandens forskellige roller, og en fælles accept af at ikke alle behøver at være specialister i det samme. Øget åbenhed mellem brugere og personale Tidligere var især rusmidler nærmest et tabuemne i samtaler mellem personale og brugerne. En holdningsændring hertil samt en gensidig tryghed og åbenhed har betydet, at det nu også er muligt at tale om andre vanskelige emner, som for eksempel seksuelle vanskeligheder en bruger har med kæresten. I Bedre Liv er det en grundlæggende holdning, at deltagerne må tage et ansvar for at ændre de rusmiddelproblemer de måtte have og at andre inklusiv personalet ikke er i stand til at tage dette ansvar. På baggrund heraf blev holdningen fra personalet, at brugernes adfærd afgjorde om de måtte være i Rosenhusets værested (ikke deres indtagelse af stoffer). Dette oplevede brugerne som en accept af dem (som mennesker). Herved undgik personalet en del konflikter med brugerne. Da ansvaret for ændring af brugernes rusmiddelbrug er taget væk fra personalet er det blevet meget lettere for dem, at støtte brugerne på en anerkendende måde. Det har igen gjort det muligt for brugerne at være mere ærlige om deres problemer og forbrugsmønster. Herved har 14

18 personalet fået betydeligt mere forståelse for brugernes aktuelle situation. Det har skabt bedre muligheder for at yde en professionel indsats for brugerne samtidig med at det er blevet meget nemmere for personalet at arbejde med følsomme emner. Personalets erfaringer med at undervise For en del af personalet var det spændende og engagerende at få mulighed for at undervise brugerne. Men for nogle krævede det en stor personlig overvindelse. Set i bakspejlet vurderer de at det havde stor betydning for dem, at de ud over selv at havde modtaget undervisning også fik mulighed for at undervise brugerne. Der var dog en del tumult og usikkerhed i personalegruppen da projektet blev ændret til at alle skulle undervise. Der skulle bruges meget tid på forberedelse og afholdelse af kurserne i en periode på flere år. Selv om der skete en opnormering med ½ stilling resulterede undervisningsopgaverne alligevel i ekstra travlhed og deraf følgende frustrationer. Selvom det var et ubehageligt pres for flere i personalegruppen at skulle undervise, så erkender alle nu, at netop dette bidrog til at kurserne gav dem så stort et udbytte. Man fik den teori man havde lært, knyttet sammen med den praksis der blev anvendt, når man selv underviste. Man fik som underviser større fortrolighed med metoder og værktøjer, og man fik mere rutine i at anvende dem. Disse erfaringer gav mod til flere i personalegruppen m.h.t. at påtage sig nye undervisningsopgaver. Projektforløb I projektets forløb opstod der nogle frustrationer fordi nogle ansatte var mere entusiastiske end andre. Forventninger til kollegerne blev ikke tilstrækkeligt udtalt og drøftet, hvilket skabte frustration hos flere ansatte. At der hele tiden var nye undervisere på brugerkurserne gav på den ene side vigtige erfaringer og et mere udbredt kendskab til metoder og redskaber, og på den anden side blev projektet endnu mere tidskrævende, fordi en stor del af personalet skulle forberede sig til at undervise. Når nye undervisere blev udpeget, startede de på en frisk. Det betød at der ikke foregik en opsamling af erfaringer fra tidligere kurser der kunne forbedre de efterfølgende. Det betød også, at undervisere der havde ideer til forbedringer, men ikke skulle fortsætte med at undervise, ikke fik mulighed for at videregive disse erfaringer. På denne måde gik der erfaringer tabt undervejs, som måske kunne have beriget projektet yderligere. Samtidig med den manglende kontinuitet var det frustrerende for en del af personalet, at de ændringer projektet gennemgik undervejs ikke blev ordentligt drøftet igennem før beslutninger herom blev truffet. Der var også eksempler på, at det for en del af personalet ikke var tydeliggjort at der blev truffet beslutninger. Personalet blev hen ad vejen opmærksomme på at væsentlige ændringer var sket med projektet - uden at de havde hørt nogen begrundelser herfor. Projektet blev et fast punkt på det månedlige personalemøde og drøftet der, men dette var ikke tilstrækkeligt til at undgå misforståelser og manglende kommunikation. At projektet ikke havde en egentlig projektleder/-ledelse vurderer personalet som en afgørende grund til at projektet på visse tidspunkter blev så frustrerende. Der manglede nogen til at holde en kontinuitet fra hold til hold såvel som at sikre at de indhøstede erfaringer blev omsat til forbedringer og fornyelse. Dog fortæller flere fra personalegruppen at de frustrationer personalet havde undervejs, er blevet omsat til nyttig erfaring. På den måde at de nu er blevet meget bedre til at tage også problematiske og ubehagelige emner op (som for eksempel fordeling af teamfunktioner og snak i krogene blandt personalet). 15

19 Det var overraskende for personalet, hvor stor indvirkning projektet fik på Rosenhuset i øvrigt. Dette blev forstærket af, at noget af personalet blev frikøbt til at forestå undervisningen med det resultat, at de mange øvrige funktioner og aktiviteter måtte genovervejes. At projektet var så tidskrævende og langvarigt fik indflydelse på hele Rosenhusets ressourcefordeling og på de ansattes opgaver og faglige interesser. I et tilbageblik mener de ansatte derfor, at en del af den afsatte faglige supervision til underviserne med fordel i stedet kunne have været anvendt til at hjælpe de ansatte med at rumme så stort et projekt og guide dem gennem de organisatoriske forandringsprocesser. Personalet i Rosenhuset mener, at de ved et kommende tilsvarende projekt vil være bedre rustet til at etablere en projektledelse der kan styre projektforløbet bedre. Desuden er personalet nået til, at man nok skal udnytte at nogle ansatte har et større engagement i et givet projekt. Samtidig har det været betydningsfuldt at hele personalegruppen deltog og opnåede det samme fundament af viden. Projektet havde endnu en effekt, nemlig at de ansatte oplevede at kunne blive begejstrede. Der er ingen tvivl om, at begejstringen ved dette projekt har gjort personalegruppen til en styrket gruppe. Efter nogle år er denne evne til kollektiv begejstring måske kølnet lidt. Så selv om der i personalegruppen er en meget stor begejstring stadig væk over at have gennemført dette meget omfattende projekt, så er en fælles begejstring sandsynligvis noget der aktivt skal holdes ved lige. Konklusion Betydningen af en anerkendende og undersøgende stil Som nævnt tidligere har introduktionen af Bedre liv på Rosenhuset betydet, at der er sket en række forandringer såvel hos brugergruppen som hos personalegruppen. Forandringerne som er beskrevet, kan betragtes som en synergieffekt, der er opstået på baggrund af en række forhold, som prægede begge grupper inden Bedre Liv blev introduceret i Rosenhuset. Hvis man skal pege på, hvad det var der igangsatte denne proces, må det blive det, at der i Bedre Liv programmet er en forventning om, at personalet forholder sig undersøgende og anerkendende i stedet for grænsesættende og forklarende til brugernes problemer. Den undersøgende og anerkendende stil har udgjort en ramme for gennemførelsen af projektet - redskaberne og metoderne introduceret i Bedre Liv har udgjort midlerne. Betydning for personalegruppen For personalets vedkommende var der inden Bedre Liv projektet en udbredt magtesløshed over for problemer med alkohol og stoffer blandt brugerne i Rosenhuset samtidigt med, at de redskaber man havde til rådighed (specielt forbud og sanktionering) ikke viste sig tilstrækkelige i praksis. Desuden var der også internt i personalegruppen uenighed om i hvor udstrakt grad, den traditionelle sanktionerende tilgang skulle anvendes. Med Bedre Liv blev der introduceret en ny form for tilgang til brugeren, som i stedet for sanktioner talte for at det er brugerens ansvar, hvad han indtager, og at man som personale ikke kan ændre på dette, hvis ikke brugeren er klar til det. Alternativet er i stedet at forholde sig undersøgende, udspørgende og anerkendende til deltagerens brug af rusmidler og disses funktion i deltagerens dagligdag. Den ændrede holdning til brugerne betød at der meget hurtigt opstod bedre arbejdsrelationer med brugerne. Ændringen i holdning betød, at personalet blev befriet for ansvaret for at løse en opgave, som de ikke havde redskaberne til at løse. Denne befrielse gav mere energi til at forsøge på at løse opgaven med de redskaber, der anbefales i Bedre Liv. 16

20 Den fælles undervisning i brug af redskaberne i Bedre Liv betød, at personalet oplevede et løft i deres faglighed, ved at de hurtigt erfarede, at redskaberne faktisk virkede i forhold til at forbedre beboernes situation. Det fælles ejerskab til redskaberne betød også, at personalegruppen fik nogle fælles redskaber, som alle beherskede og kendte til. Det synes desuden, som om at introduktionen af en assertiv, anerkendende og undersøgende tilgang overfor brugerne også har betydet, at personalegruppen bruger denne strategi i forhold til løsningen af deres indbyrdes konflikter, som igen gør, at de oplever sig bedre i stand til at håndtere disse. Betydning for brugergruppen I brugergruppen var der før introduktionen af Bedre Liv kommet følelse af håbløshed i forhold til at ændre på deres livssituation. Der var opstået en polarisering mellem en brugergruppe med rusmiddelproblemer og en gruppe uden. De brugere, der havde problemer med rusmidler, oplevede, at der ikke var nogen reel hjælp at hente i forhold til deres problemer hos personalet, og at det derfor var bedre at skjule dem. Beboerne sad derfor fast i en håbløshed omkring deres problemer såvel socialt som med rusmidler, idet der ikke syntes at være nogen metode der effektivt kunne gøre noget ved dem. Oplevelsen af personalets ændrede holdning hen i mod en undersøgende og anerkendende holdning samtidigt med introduktionen af nye redskaber og en viden om sammenhængen mellem rusmidler og hjernes funktion, skabte en ny tillid og et nyt håb hos deltagerne om, at der rent faktisk kunne gøres noget i forhold til deres sociale problemer og afhængighed. Den undersøgende og anerkende holdning har desuden betydet, at det er meget lettere for brugerne at være åbne og ærlige omkring deres problemer både overfor personale og andre brugere. Åbenheden og ærligheden gør det lettere for beboerne at bede om hjælp hos personalet i risikosituationer i stedet for at skjule problemet. Den tillid der opstod imellem undervisere og deltagere, spredte sig imellem deltagerne indbyrdes og efter nogen tid videre ud i hele Rosenhuset. Det at være deltager i et kursus hvor det blev værdsat, hvad man mente skabte en stolthed hos brugerne, som igen styrkede deres motivation for at fortsætte arbejdet. Dette kommer særligt til udtryk ved, at flere deltagere efterspørger muligheden for at gennemgå Bedre Liv en gang til. Igennem rollespil og kendskabet til selvhævdelsesrettighederne har deltagerne fået en tro på, at det rent faktisk er muligt for dem, på en afstemt måde, at sætte grænser og sige nej overfor andre. Dette har været særligt vigtigt for de af deltagerne, der har alkohol- eller stofproblemer, og som ofte har oplevet at føle sig presset til at indtage noget. Igennem tilegnelsen af redskaber til mere assertivt at sige fra har de nu fået mulighed for at reducere eller helt stoppe deres brug. Dette har igen den afledte effekt, at brugerne får et tidsmæssigt og økonomisk overskud til at involvere sig i alternative aktiviteter end brug af stoffer og alkohol. Usikkerheder og fejlkilder i evalueringen ASI- og Kaboga-spørgeskemaerne var delvist mangelfuldt udfyldt. Man kan stille spørgsmål ved om de udvalgte deltagere i fokusgruppeinterviewene er repræsentative for deltagerne. Dette gælder både i forhold til personalet og brugerne. 17

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Evalueringsnotat Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Med det her kursus har jeg kunnet forstå og rumme mig selv jeg har i tusindfold meget større selvværd, det er helt vildt. Jeg har aldrig kunnet

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere