Empowerment dagplejere i Vesthimmerlands kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empowerment dagplejere i Vesthimmerlands kommune"

Transkript

1 Empowerment dagplejere i Vesthimmerlands kommune Målet med empowerment dagplejer uddannelsen er at højne identiteten som professionel dagplejer og at give den enkelte dagplejer en faglig kompetenceudvikling. Action learning og supervision bliver en del af uddannelsesforløbet, så der sikres en kontinuerlig udvikling med afveksling mellem teori og praksis. Målet er, at alle modulerne skal blive en naturlig del af den enkelte dagplejers pædagogiske hverdag og en implementering kræver systematik og action learning. Det strategiske kompetenceudviklingsprojekt er udarbejdet af repræsentanter for Dagplejens ledelse og medarbejdere i Vesthimmerlands kommune. Det faglige indhold fremgår af følgende: Pædagogisk takt og 0-3-års-pædagogik for børnenes skyld På baggrund af nyeste forskning gives et indblik i 0-3-årspædagogikken anno 2012 på godt og på ondt. Hvad er pædagogik, der retter sig mod børn under tre år? Hvad er pædagogisk takt og hvad er bedst for børnenes tryghed, læring og udvikling? Hvilke spørgsmål kan de voksne, der arbejder med børn i denne aldersgruppe, med fordel stille til sig selv med sigte på at give børnene den bedst mulige start på livet? Oles oplæg repræsenterer et opgør med det kompetente barn og selvforvaltningspædagogikken og tager sit udgangspunkt i barnets kommunikative instinkter, sproget og sprogtilegnelsen. En af pointerne er, at et optimalt udviklingsmiljø er kendetegnet ved nogle ganske særlige pædagogiske tiltag. Faglig dokumentation og registreringer samt anden skriftlig formidling Mange medarbejdere synes, at det er besværligt og tidsrøvende at lave dokumentationsarbejde. Det tager tid fra samværet med børnene. Kravene fra det offentlige om dokumentation er imidlertid ikke til at komme uden om. Samtidig kan vi anvende dokumentationsarbejdet til selv at udvikle os fagligt. Der vil være fokus på, hvordan vi dokumenterer samt til hvem og med hvilke formål. Vi vil gennemgå forskellige skrive- og dokumentationsteknikker, som hjælper til at formidle en kvalificeret faglig refleksion. Endelig skal vi kigge på forholdene omkring tavshedspligt og oplysningspligt i forbindelse med dokumentationsarbejdet. Organisation Den formelle struktur i organisationer, - forstået som måden en organisation koordinerer og opdeler arbejdsopgaverne for at sikre en effektiv implementering af organisations mål, - har betydning for organisationers innovations- og forandringsevne. Et job som dagplejer er et job i konstant påvirkning, udvikling og forandring. Dagplejeren er i frontlinien, når den politiske dagsorden ændrer sig, når subkulturer udfolder sig og når det store menneskelige paradigmeskift forplanter sig. Som dagplejer går din hverdag med at passe andres børn. Du arbejder i dit eget hjem og din opgave er gennem nærvær og aktiviteter at give børnene en tryg og stimulerende hverdag. Du sørger for børnenes trivsel og skaber et godt og trygt miljø, der udvikler børnene både fysisk, psykisk og socialt. I dette modul tager vi et spadestik dybere ind i det handlingsrum, en dagplejer skal agere i. Hvilke krav stiller det til: Dagplejeren som samfundsinstitution = de politiske krav Dagplejeren i egen institution = selvopholdelseskravene Dagplejeren som rollemodel i forhold til familier, de små borgere og organisationen = de interpersonelle krav Dagplejeren som fagperson ud i det pædagogiske, fysiologiske, psykologiske og sociologiske virkefelt = faglige krav Dagplejeren som teamspiller efter mottoet sammen er vi bedst = de samarbejdende krav

2 Modulet er dialogbaseret i en veksling mellem teori og praktiske øvelser. Modulet opøver en praksis med logbøger og refleksionsredskaber. Skabende pædagogik og læreplaner Vi vil tage udgangspunkt i, at læring i dagplejen sker gennem samvær med en nærværende voksen i et stimulerende miljø og, at børnene selv er medspillere i læringen; det er børnenes initiativer og udviklingsområder, der er udgangspunktet og den voksne, der hjælper med refleksioner, muligheder, veje og svar. Vi vil gennemgå de seks læreplanstemaer; Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad dækker de over og, hvordan kommer de til udtryk i praksis. Vi vil snakke om det at planlægge kontra det at gribe nuet i spontane aktiviteter og tiltag. Vi vil fordybe os i meningen med det, der laves med børnene og øve os i at udfylde evalueringsskema ud fra SMTTE-modellen. Ligeledes vil vi snakke dokumentation; hvordan gør vi det og med hvilket formål? Dokumentation og evaluering gør det muligt at iagttage og reflektere over egen praksis og faglighed og er dermed et vigtigt element for kvaliteten i den kommunale dagpleje. Vi vil sætte fokus på, hvordan vi helt systematisk kan forholde os til og reflektere over praksis. Vores mål er, at barnet udvikler sig og får en god begyndelse på sin alsidige dannelsesrejse, så det på sigt bliver i stand til at skabe og tage ansvar for sit eget liv. Dagplejerne får til hjemmeopgave at planlægge og gennemføre en aktivitet med et barn/børnene samt dokumentere og evaluere i forhold til SMTTE-modellen. Dette er dagplejers ansvar at videregive til den tilknyttede dagplejepædagog. På uddannelsesdagen vil vi også tage fat på, hvordan vi i dagplejehjemmet skaber stimulerende og udviklende rammer for børnene, set i forhold til indretning inde og ude: hvordan får vi skabt rum til fordybelse og læring samt kigge på, hvilke aktiviteter og tiltag, vi tilbyder børnene? Vi vil desuden sætte fokus på, hvordan vi skaber stemning i dagplejehjemmet, både fysisk og psykisk, fx i forbindelse med det at føle sig velkommen og høre til samt ved måltidet. Der bliver herefter en hjemmeopgave, hvor hver enkelt dagplejer skal lave en kontrakt med sig selv i forhold til, hvad denne helt konkret vil hjem og forandre/berige dagplejehjemmet med. Kultur Hvad er kultur? KULTUR er det vi dyrker kulturen forbinder mennesker gennem skaberglæde. Kultur er i dag det mest uhåndgribelige element af alle organisationsprocesser og netop derfor, er vi så optagede af det, da den netop forbinder mennesker, samfund og organisationen. Kultur er en vanskelig størrelse af indfange, den lader sig ikke gribe eller fastfryse på den ene side kan den skabe foruroligende kaos, farefulde forstyrrelser, sønderknuse, maltraktere og udslette og på den anden side, elske, skabe fremfyldte fornyelser, kreere kærlige forbindelser, entusiastisk engagement, skabe poetiske pointer, opfinde, undersøge, influere innovation og skabe succesfulde resultater. Alt er i spil Kultur kan referere til et menneskes dannelse, et menneske, der har kultur, er kultiveret; men det kan også i neutral forstand beskrive reglerne for en nærmere angivet gruppes adfærd. Hvad fremmer kulturen? Hvordan skabes en kultur og hvordan påvirker normer kulturen? Redskaber til at bevidstgøre kulturen for at være mønsterbryder eller måske snarere rolle model

3 Vi tager i dette modul udgangspunkt i et dialogværktøj om kulturen som dagplejer. Hvad siger historien? Og plejer om det at være dagplejer? Hvad er kulturen om dette så samfundsvigtige fag? Hvilken stolthed bærer den enkelte med sig ind i organisationens kultur? Hvilken rolleansvar har den enkelte dagplejer i din arvgivning af kultur til børnene. Arbejdet med sensitive småbørn herunder for tidligt fødte Særligt sensitive børn er født med et nervesystem, der bearbejder indtryk med større dybde. De har en lavere tærskel for en høj arousal, dvs. at de hurtigere kommer "op i gear", når de bliver stimuleret af omgivelserne. De kan virke mere forsigtige og generte i nye situationer. Hvis de er forberedte og føler sig rolige og trygge, er de gode til at skabe kontakt til andre. De er meget sensitive, når andre er vrede, kede af det eller har andre stærke følelser og kan blive "smittet" eller drænet af andres følelser. De bryder sig ikke om uretfærdighed eller løgne, og reagerer ofte ekstra stærkt på kritik. De kan blive meget påvirkede af social uretfærdighed, vold og "det onde" i spil, film og medier. Særligt sensitive børn har ofte meget intense følelser. De kan have let til tårer, latter, begejstring, vrede eller frustration - og til selvkritik. De har et rigt indre liv, er ofte eftertænksomme, "familiens lille filosof" og yderst kreative. De opfinder usædvanlige lege og kan nyde at være alene og fordybe sig i egen fantasiverden. I forhold til for tidligt fødte børn vil indholdet omhandle neurologi og sanseintegration Hjernen Tidlig udvikling af hjernen og udvikling af sproget Den tidlige udvikling af den 0 2 åriges hjerne er altafgørende, og udviklingen foregår som et fascinerende samspil mellem genetik, sprog, aktivitet og følelser. Dagplejeren er den umodne hjernes dirigent og chauffør i forhold til tilknytning, opmærksomhed, bearbejdning af og deltagelse i sociale handlinger. Sprog og struktureret leg er essentielle redskaber i sådanne tidlige hjernelæringssituationer. Hjernen og 0 2 årige børn i vanskeligheder I dag ved vi, at nogle af børns vanskeligheder opstår i forbindelse med hjernens udvikling. Man måler forskellene i hjerneaktiviteten eller i størrelsen af enkelte dele af hjernen hos syge og raske børn og kan derved se sammenhængene men miljø og opvækstvilkår er naturligvis stadig særdeles vigtige for børns udvikling. Hvordan vi støtter den 0 2 åriges hjerne, motorik, tilknytning og sensoriske udvikling De 0 2 åriges individuelle nervesystemer er centrum for deres udvikling af god sanseintegration, motorisk udvikling og kropslig opmærksomhed. Og ikke mindst tilknytning til de nærmeste voksne. Den nyeste viden om udvikling af barnets hjerne 0 2 år Hvordan kan vi ud fra vores viden om hjernens udvikling fra 0 2 år skabe det gode børneliv, et godt lege- og læringsmiljø. Hvordan kan man som dagplejer holde sig opdateret om forskningen på disse områder? Barnets udvikling set i relation til hjernens udvikling gennem mentalisering Mentalisering har det formål, at det forbinder personens indre verden, med andre mennesker indre verden. Det er gennem mentalisering, at vi spejler os i andre og kan genkende vores egne indre bevægelser, som eksempelvis følelser hos den anden. Hvad bliver hjernen udviklet af? Hjernens udvikling og betydning for barnets voksenliv Adfærdsforståelse: Akton / reaktion, tænke / føle, refleksion / projektion 0-2 årige børns udvikling - og de psykologiske teorier, der ligger bagved Udviklingspsykologien er et spændende område, hvor ny forskning hele tiden udfordrer den daglige praksis. De sidste år har der i dagspressen været stor fokus på bl.a. tilknytningsteori, følelsesregulering og indlæringsprocesser. Der vil blive undervist i de teorier, der er relevante i forhold til de ovennævnte områder og vi vil se på hvordan, det hænger sammen med en helt almindelig dagligdag. 1. Fra Freud til Stern. Et generelt rids over udviklingspsykologien

4 2. Tilknytningsteori hvorfor er det så vigtigt? 3. Spædbarns forskning Daniel Sterns undersøgelser om, hvor meget mere spædbørn kan i forhold til at lave relationer end man før har antaget. 4. Hvordan lærer vi? Hvordan udnytter vi børns åbenhed overfor læring? Den værdibaserede hverdag De bløde værdier skal gå hånd i hånd med de hårde værdier. At være dagplejer er en samfundsøkonomisk rolle og samtidig en rolle af samfundsmerværdi. Mødet mellem mennesker voksne og børn i alle aldre sker hele tiden i dagplejerens hverdag. En hverdag i dagplejen vil og skal være værdibaserende. Hvilket image skal dagplejen pleje? Værdibaseret ledelse er en ledelsesform, hvor den primære ledelsesopgave er at skabe en fælles forståelse af og holdning til organisationen og dens omverden. Et fælles værdigrundlag fungerer som fælles referenceramme. En kultur! Værdibaseret kommunikation handler om først og fremmest at kommunikere sine værdier og principper, altså hvorfor man gør, det man gør, og dernæst tale om hvordan de værdier implementeres, indtil man til sidst fortæller hvad man helt præcist har på hjertet. Hvilket ståsted og hvilken identitet synliggør, hvem vi er? Modulet er baseret på konstruktivistisk vejledning, der bygger på den opfattelse, at mennesket ud fra sin sansning, viden og erkendelse konstruerer en individuel fortolkning af virkeligheden, der kan give mening med tilværelsen. Modulet tager afsæt i værktøjet sansehjulet, som tager dagplejeren rundt i egen design af identitet. Vi tager en værdidiskussion efter valg af ståsted omkring indlevelse, udlevelse, medlevelse og oplevelse. Babytegnsprog - kommunikation med det lille barn, før det kan tale. Børn er i stand til at bruge deres hænder og forme tegn, før de behersker det talte sprog. Du kan som voksen lære det lille barn at bruge tegn ved at understøtte din tale med Babytegnsprog. Hermed giver du barnet en mulighed for at kommunikere i en tidlig alder. Babytegnsprog kan introduceres for små børn fra de er ca. 6-8 måneder og frem til de kan tale i 2 års alderen. Ved hjælp af Babytegnsprog vil barnet bl.a. kunne udtrykke sine ønsker og behov, hvilket kan forebygger nogle af de frustrationer, der ellers ofte opstår, når barnet ikke bliver forstået. Empowerment Empowerment; hvad og hvorfor? Empowerment er et tidens plusord og betyder direkte oversat bemyndige eller sætte i stand til. Det er altså et begreb der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndige menneske. Begrebet empowerment beskriver den proces, hvor en person får mere kompetence, ikke i form af offentlig eller privat status, men i form af frihed til at tage personligt relevante beslutninger og til at forfølge selvvalgte mål. Empowerment skal ses som en proces af personlig udvikling, der resulterer i, at personen får udvidet autonomi, der kan defineres som evnen til at planlægge sit liv, at indgå i

5 samvær med andre mennesker og sammen med dem aktivt deltage i samfundets udvikling. Autonomi betyder altså ikke at udføre ting uden hjælp tværtimod. Empowerment er at styrke sig selv og sine handlinger ved at forstå sig selv først, få forståelse af andre, bruge bevidst kommunikation og tage ansvar for adfærd/handlinger. Bevægelse Kursus for dagplejere som har lyst til at opnå en specifik viden om modning af hjernen og nervesystemet sansernes modning og udvikling bevægelsesudvikling Kursets indhold vil være Opdatering af grundlæggende teori om barnets sansemotoriske udvikling Læring gennem praksis Viden om for tidligt fødte børn Viden om andre børn med særlige udfordringer, eksempelvis børn med bløde led, sensitive børn og børn med bevægelseshandicap Fokus på udviklingsstøttende kommunikation via marte meo metoden Eksempler med videoklip fra dagplejehold Ideer til at integrere målrettede aktiviteter i hverdagen indendørs og udendørs Opmærksomhed på at udnytte nuværende muligheder indendørs og udendørs Det gode måltid, kost, siddestillinger, finmotorik og mundmotorik Erfaringsudveksling i gruppen med gensidig inspiration Ud fra kursets indhold vil vi sammen udarbejde en idébank med målrettede aktiviteter. Vi vil inspirere til indhold i et årshjul, hvor hver måned har et overordnet krops- og bevægelsestema. Årshjulet præsenterer en plan, skaber forudsigelighed, rammer og struktur og danner basis for en dialog med børnenes forældre. Selvledelse Selvlede eller selvledelse? Det er efterhånden blevet et mantra, at viden, kreative og innovative potentialer er nødvendige for at fastholde sig i et hurtigt udviklende samfund. Og hvem er det, der er den innovative og drivende kraft i dagplejen? Vi kender svaret: Det er organisationens væsentligste aktiv. Og nyskabende kan medarbejderne først være, hvis det nye ikke er et påtryk udefra, men noget, de selv skaber indefra. De må med andre ord kunne lede sig selv på selvstændig vis, når de er på arbejde. Individuelt ansvar Selvledelse indebærer, at dagplejeren tager ansvar for sig selv i jobbet i EGET HJEM. Dagplejeren må lede sig selv og sit arbejdsliv, ide hun/han samtidig selvstændigt tager højde for, hvordan hun/han bedst bidrager til og skaber værdi for den organisation, som hun/han indgår i. Et tilbud man ikke kan sige nej til Selvledelse er på denne måde blevet allestedsnærværende i arbejdslivet både i den private og den offentlige sektor. Selvledelsen tildeler medarbejderen en ny selvstændighed og giver nye udfoldelsesmuligheder. Men det er værd at være opmærksom på, at den ikke blot giver medarbejderen en ny betydning, en ny frihed og en ny magt. Selvledelsen indebærer, at medarbejderen samtidig tildeles et nyt ansvar, nemlig for løbende at udvikle sig selv og sine arbejdsopgaver. Og det er ligeledes værd at huske på, at det i en række sammenhænge ikke er valgfrit, hvorvidt man vil lede sig selv. Selvledelsen er et tilbud, som man ikke kan sige nej til, hvis man ellers har lyst til at være med i det moderne arbejdsliv. Og der er dermed tale om et krav, som man skal være i stand til at leve op til. Selvledelse indebærer, at selv friheden og selvstændigheden i dag er blevet en forpligtigelse. Og med denne forpligtigelse følger også frihedens og selvudfoldelsens forbandelse.

6 Menneskelig eksistens i centrum Med selvledelsen træder den menneskelige eksistens i centrum på arbejdspladsen. Dette indebærer imidlertid ikke, at man blot accepterer alle forskellige menneskelige måder at være på. Medarbejderens eksistens bliver central samtidig med at han eller hun opfordres og belastes af konstant at skulle overgå eller overskride sig selv. Ligesom han eller hun hele tiden skal forholde sig til, hvor langt han eller hun er villig til at gå i en proces, hvor man hele tiden befinder sig på kanten af sig selv. Selvledelse som arbejdsform Modulet er dialogbaseret omkring et konceptdesignværktøj med omdrejningspunktet i HVORFOR, HVAD, HVEM og HVORDAN. Med andre ord egen ledestjerne, eget lederskag, egne ledetråde og ledelse af sig selv. Natur Dagplejen i Vesthimmerlands Kommune vil have fokus på at introducere naturen for de mindste, og sørge for at børnene får mulighed for at udforske den natur, der er en stor del af kommunen. I Dagplejen betyder det, at naturen skal ind i dagligdagen så vi får: Sunde børn med røde kinder og snavsede fingre Nysgerrige voksne, der oplever og undres med børnene Spirende natur- og miljøforståelse hos de yngste Børnene kommer ud hver dag Og børnene stifter på den måde bekendtskab med årstidernes skiften, vejr og vind. Der vil være udflugt i naturen hver uge (turen kan jo gå til en grøftekant) og børnene er med til at plante, så og høste, så de får indsigt i madens vej fra jord til bord. De lærer at færdes i naturen med respekt for natur og miljø, og udforsker deres sanser og kreativitet i naturen. Det at være i og arbejde med naturen er et af punkterne i de pædagogiske læreplaner det betyder, at alle dagplejere i Vesthimmerlands Kommune skal være bevidste om at være meget ude med børnene. Marte Meo Marte Meo metoden er udviklet af den hollandske socialpædagog Maria Aarts. Marte Meo betyder ved egen kraft og refererer til, at mennesket udvikler dets kompetencer gennem anerkendende og udviklings- støttende samspil og kommunikation. Det er en analysemetode, hvor videooptagelser af dagligdagens samspil, gør det muligt at få øje på barnets og den voksnes ressourcer og på det, de har brug for hjælp til at udvikle. På uddannelsen vil vi tage udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn og få en dybere forståelse for det barnesyn, der bestemmer vores tilgang til barnet; hvor vi hele tiden tager udgangspunkt i den enkelte og ser efter hensigten/ønsket/behovet bag barnets adfærd. Vi vil kort hente viden fra Stern og teorien om det kompetente barn, der udvikles i kvalitative samspil. Vi vil koncentrere os om de grundlæggende principper i marte meo; det vi kalder samspilshuset; hvordan praktiseres de og, hvilken betydning har det for barnet/børnene? Vi vil fordybe os i det at arbejde ud fra den kærlige dimension. Der vil blive gennemgang af videoklip; en struktureret og en ustruktureret situation for at illustrere, hvilke principper, dagplejer især skal have sig for øje i disse situationer. Dernæst ser vi to videoklip, hvor dagplejerne i hold skal analysere, hvad barnet/børnene kan, hvad barnet/børnene har brug for, hvad dagplejer kan og, hvad dagplejer har brug for at lære. Dette for at skærpe evnen til at kigge på sig selv og egen praksis. Desuden vil vi arbejde med forskellige cases, der beskriver dagligdags situationer med børnene; her skal dagplejer komme med forslag til, hvordan denne vil agere og kommunikere i overensstemmelse med marte meo principperne. Som hjemmeopgave vælger hver enkelt dagplejer et arbejdspunkt, der er relevant i forhold til egen børnegruppe. Dette skal der arbejdes med via action-learning og forankres på følgende måder: i legestuen, hvor der fortælles om en stjernestund i forhold til arbejdspunktet ved at ringe til medkursist og erfaringsudveksle

7 Via kontrakt, der beskriver arbejdspunkt og betydning for barnet/børnene/en selv denne kontrakt har hver enkelt dagplejer ansvar for at dele med sin pædagog Kommunikation og samarbejde Den anerkendende kommunikationsform som metode Det menneskelige samspil og de bløde kompetencer er kernen i den værdsættende kommunikation den anerkendende kommunikation. Metoden omhandler elementer som dialog, interview og historiefortælling omkring eksempelvis erfaringer og oplevelser. Resultatet af metoden er således ikke kun at skabe forandringer. Det bunder dybere. Det er hele grundlaget for forandringer, som metoden påvirker. Igennem udveksling af viden og information bliver mulighederne for skabelsen af fælles værdier og et fælles erfaringsgrundlag øget. Modulet bygges op omkring refleksion som værktøj. Formålet med refleksion er at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende og derved lære af egne og andres erfaringer med henblik på at føle sig bedre rustet i fremtidige situationer. Refleksion over egen praksis skærper opmærksomheden over for sårbare felter og er en hjælp i fremtidige kritik og konfliktsituationer. Vær nysgerrig og undrende At være nysgerrig og undrende er gode nøgleord, når du vil blive klogere på egen og andres praksis. Hvad fik dig til at reagere, som du gjorde? Var der noget, du kunne have gjort anderledes i situationen? Refleksion er En aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden John Dewey (1933) Brug teamet til refleksion Refleksion kan både bruges individuelt og i samarbejdet med kollegaerne. Hvis den enkelte har svært ved at komme i gang med det han/hun gerne vil blive bedre til, kan processen starte med situationer, han/hun synes er gået godt. Hvorfor lykkedes situationen så godt? Hvad var det du/i gjorde? Hvordan greb du situationen an osv. I teamsamarbejdet er fælles refleksion givende, fordi: Dagplejeren får et indblik i en andens oplevelse af situationen og ofte en større forståelse for konkrete handlinger Dagplejeren lærer af andres måde at gribe tingene an på Dagplejeren får via refleksionen ofte øjnene op for, hvordan man selv kan komme videre med en konkret problemstilling Programmet vil berøre emner som: Kommunikationsbetydning for personlig og sociale kompetencer; både for barn og voksen Assertiv kommunikation Bevidsthed på afsender og modtager ansvar Anerkendende kommunikation og dialog Den vanskelig samtale Tænke og føle hjernen gør sin entré i kommunikationen Samarbejds- og gruppe teorier Empati Forventninger til samarbejde Værktøjer de 10 regler for kommunikation vil være udgangspunktet. Inklusion Hvad er inklusion? I dagplejen har vi gode muligheder for inklusion af børn, der har behov for særlig støtte og opmærksomhed. Qua den lille gruppe, de trygge hjemlige forhold, den samme gennemgående voksne, der er der for barnet hele dagen igennem og vores tilgang er fundamentet skabt for et inkluderende miljø. Vi har mulighed for at tilpasse vilkår og rammer til barnet:

8 Vi sliber ikke puslespilsbrikkerne, så de passer ind i rammen Vi laver formen efter de brikker, der er. Introduktion til tanken bag inklusion Socialpædagogiske indsatser er rettet mod mennesker i udsatte positioner for at øge deres muligheder for deltagelse på de livsarenaer, hvor livschancer fordeles (Madsen 2005) Inklusion Eksklusion Hvilken betydning er der i måden at handle på? Inklusion og relationer Kort opsummering af relationens betydning fra første kursusdag, med inklusionstanken ind over. Inklusion og anerkendelse Kort opsummering af anerkendelse fra første kursusdag, med inklusionstanken ind over. Barnets nærmeste udviklings zone (NUZO) Med bl.a. Kompetencehjulet. Hvad vil vi med inklusion i dagplejen Hvordan arbejder vi inkluderende Vi mener, at der bag enhver uhensigtsmæssig adfærd ligger en positiv intention eller et råb om hjælp derfor skal vi se bag om adfærden, vise forståelse, sætte ord på og hjælpe barnet med en mere hensigtsmæssig adfærd. Inklusionstanken i dagplejens læringsmiljø Hvordan arbejder vi med forskelligheder på forskellige niveauer? Inddragelse af ICDP i det inkluderende arbejde. I inklusionsarbejdet tages der udgangspunkt i det enkelte barn og i samspillet med den voksne og i gruppen. Vi bruger Marte Meo, Samspilshuset og ICDP som metoder til bevidstgørelse og opkvalificering af den voksnes samspil og kommunikation. Det handler om at kunne se barnet med positive øjne, mobilisere de kompetencer barnet har, at hjælpe barnet gennem det, der er svært og de følelser, det afstedkommer samt lave udviklingsstøttende praksis, der understøtter det, barnet har brug for at lære. Vi vil i forløbet benytte os af analyse af stjernestunder ved hjælp af Sløjfemodellen, som kursisterne har med. Til videre forløb med action learning bliver hjemmeopgaven, at udarbejde strategier for at inddrage din nuværende viden i praksis. Aftal et forløb med din dagplejepædagog hvor i sensitiverer jeres opmærksomhed på inklusion, ved at benytte samspils temaerne og sløjfemodellen. Overvej om det for dig kunne være en ide, at arbejde videre med sløjfemodellen i video forløb sammen med din pædagog for at berige og sensitivere dit daglige arbejde. ICDP En introduktion til ICDP. ICDP er en forkortelse af International Child Development Programme og er et program, der har til formål at styrke relationer mellem børn og deres omsorgsgivere. ICDP programmet har fokus på at sensitivere barnets nære omsorgsgivere. Målet for uddannelsen er: At give deltagerne en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations- og ressourceorienterede pædagogiske arbejde At give deltagerne en udvidet kompetence med hensyn til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil. At give deltagerne udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til deres samspil med målgruppen, pårørende og kolleger Indholdet i uddannelsen er: Anerkendende relationer Relationer er grundstenen i barnets udvikling. Betydningen af relationerne for barnets udvikling. Anerkendelsens teoretisk baggrund. Hvordan opbygges selvværd og selvtillid gennem anerkendelse

9 Redefinering af barnet / borgeren. Udfordringen er at redefinere barnet og dets forhold til omgivelserne så vi får øje på barnets ressourcer, kvaliteter og positive hensigter bag eventuel uønsket adfærd og dermed skabe nye tilgange i relationen og samspillet. Tilknytning. Hvilke tilknytnings former er der i teorien? Hvilken betydning har tilknytning for barnet nå det afleveres i dagplejen? Kollegial feed back med udgangspunkt i Sløjfemodellen. Introduktion i at give dig selv og dine kollegaer en konstruktiv tilbagemelding. I denne del vil der være gruppearbejde og øvelser. Afsluttende med hjemmeopgave til brug i action- leaning. Hjemmeopgaven vil være: At reformulere et af dine egne dagplejebørn for dig selv, desuden at være opmærksom på at benytte denne reformulering når du fortæller forældrene om barnet. Du skal delagtig gøre din dagplejepædagog i din reformulering. At have en stjernestund med til kursus dagen om Inklusion. En stjernestund omhandlende en situation hvor du gennem reformulering eller sensitiverende adfærd har inkluderet et barn. Eller en stjernestund hvor du gennem kollegial feed back er blevet beriget med nye handlemønstre.

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD RAMME FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD I KOLDING KOMMUNE FORORD Kolding Kommunes ramme for pædagogiske læreplaner blev sidst revideret i 2011. Siden 2011 er der imidlertid sket en række

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Marte Meo-metoden. Indhold

Marte Meo-metoden. Indhold Marte Meo-metoden Indhold Marte Meo ved egen kraft... 2 Definition på Marte Meo... 2 Hvordan arbejder vi med Marte Meo?... 4 Hvad er et initiativ?... 5 Elementernes betydning for barnets udvikling... 5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet

FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014. Hjernen&Hjertet FAVRSKOV KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere