Empowerment dagplejere i Vesthimmerlands kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empowerment dagplejere i Vesthimmerlands kommune"

Transkript

1 Empowerment dagplejere i Vesthimmerlands kommune Målet med empowerment dagplejer uddannelsen er at højne identiteten som professionel dagplejer og at give den enkelte dagplejer en faglig kompetenceudvikling. Action learning og supervision bliver en del af uddannelsesforløbet, så der sikres en kontinuerlig udvikling med afveksling mellem teori og praksis. Målet er, at alle modulerne skal blive en naturlig del af den enkelte dagplejers pædagogiske hverdag og en implementering kræver systematik og action learning. Det strategiske kompetenceudviklingsprojekt er udarbejdet af repræsentanter for Dagplejens ledelse og medarbejdere i Vesthimmerlands kommune. Det faglige indhold fremgår af følgende: Pædagogisk takt og 0-3-års-pædagogik for børnenes skyld På baggrund af nyeste forskning gives et indblik i 0-3-årspædagogikken anno 2012 på godt og på ondt. Hvad er pædagogik, der retter sig mod børn under tre år? Hvad er pædagogisk takt og hvad er bedst for børnenes tryghed, læring og udvikling? Hvilke spørgsmål kan de voksne, der arbejder med børn i denne aldersgruppe, med fordel stille til sig selv med sigte på at give børnene den bedst mulige start på livet? Oles oplæg repræsenterer et opgør med det kompetente barn og selvforvaltningspædagogikken og tager sit udgangspunkt i barnets kommunikative instinkter, sproget og sprogtilegnelsen. En af pointerne er, at et optimalt udviklingsmiljø er kendetegnet ved nogle ganske særlige pædagogiske tiltag. Faglig dokumentation og registreringer samt anden skriftlig formidling Mange medarbejdere synes, at det er besværligt og tidsrøvende at lave dokumentationsarbejde. Det tager tid fra samværet med børnene. Kravene fra det offentlige om dokumentation er imidlertid ikke til at komme uden om. Samtidig kan vi anvende dokumentationsarbejdet til selv at udvikle os fagligt. Der vil være fokus på, hvordan vi dokumenterer samt til hvem og med hvilke formål. Vi vil gennemgå forskellige skrive- og dokumentationsteknikker, som hjælper til at formidle en kvalificeret faglig refleksion. Endelig skal vi kigge på forholdene omkring tavshedspligt og oplysningspligt i forbindelse med dokumentationsarbejdet. Organisation Den formelle struktur i organisationer, - forstået som måden en organisation koordinerer og opdeler arbejdsopgaverne for at sikre en effektiv implementering af organisations mål, - har betydning for organisationers innovations- og forandringsevne. Et job som dagplejer er et job i konstant påvirkning, udvikling og forandring. Dagplejeren er i frontlinien, når den politiske dagsorden ændrer sig, når subkulturer udfolder sig og når det store menneskelige paradigmeskift forplanter sig. Som dagplejer går din hverdag med at passe andres børn. Du arbejder i dit eget hjem og din opgave er gennem nærvær og aktiviteter at give børnene en tryg og stimulerende hverdag. Du sørger for børnenes trivsel og skaber et godt og trygt miljø, der udvikler børnene både fysisk, psykisk og socialt. I dette modul tager vi et spadestik dybere ind i det handlingsrum, en dagplejer skal agere i. Hvilke krav stiller det til: Dagplejeren som samfundsinstitution = de politiske krav Dagplejeren i egen institution = selvopholdelseskravene Dagplejeren som rollemodel i forhold til familier, de små borgere og organisationen = de interpersonelle krav Dagplejeren som fagperson ud i det pædagogiske, fysiologiske, psykologiske og sociologiske virkefelt = faglige krav Dagplejeren som teamspiller efter mottoet sammen er vi bedst = de samarbejdende krav

2 Modulet er dialogbaseret i en veksling mellem teori og praktiske øvelser. Modulet opøver en praksis med logbøger og refleksionsredskaber. Skabende pædagogik og læreplaner Vi vil tage udgangspunkt i, at læring i dagplejen sker gennem samvær med en nærværende voksen i et stimulerende miljø og, at børnene selv er medspillere i læringen; det er børnenes initiativer og udviklingsområder, der er udgangspunktet og den voksne, der hjælper med refleksioner, muligheder, veje og svar. Vi vil gennemgå de seks læreplanstemaer; Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad dækker de over og, hvordan kommer de til udtryk i praksis. Vi vil snakke om det at planlægge kontra det at gribe nuet i spontane aktiviteter og tiltag. Vi vil fordybe os i meningen med det, der laves med børnene og øve os i at udfylde evalueringsskema ud fra SMTTE-modellen. Ligeledes vil vi snakke dokumentation; hvordan gør vi det og med hvilket formål? Dokumentation og evaluering gør det muligt at iagttage og reflektere over egen praksis og faglighed og er dermed et vigtigt element for kvaliteten i den kommunale dagpleje. Vi vil sætte fokus på, hvordan vi helt systematisk kan forholde os til og reflektere over praksis. Vores mål er, at barnet udvikler sig og får en god begyndelse på sin alsidige dannelsesrejse, så det på sigt bliver i stand til at skabe og tage ansvar for sit eget liv. Dagplejerne får til hjemmeopgave at planlægge og gennemføre en aktivitet med et barn/børnene samt dokumentere og evaluere i forhold til SMTTE-modellen. Dette er dagplejers ansvar at videregive til den tilknyttede dagplejepædagog. På uddannelsesdagen vil vi også tage fat på, hvordan vi i dagplejehjemmet skaber stimulerende og udviklende rammer for børnene, set i forhold til indretning inde og ude: hvordan får vi skabt rum til fordybelse og læring samt kigge på, hvilke aktiviteter og tiltag, vi tilbyder børnene? Vi vil desuden sætte fokus på, hvordan vi skaber stemning i dagplejehjemmet, både fysisk og psykisk, fx i forbindelse med det at føle sig velkommen og høre til samt ved måltidet. Der bliver herefter en hjemmeopgave, hvor hver enkelt dagplejer skal lave en kontrakt med sig selv i forhold til, hvad denne helt konkret vil hjem og forandre/berige dagplejehjemmet med. Kultur Hvad er kultur? KULTUR er det vi dyrker kulturen forbinder mennesker gennem skaberglæde. Kultur er i dag det mest uhåndgribelige element af alle organisationsprocesser og netop derfor, er vi så optagede af det, da den netop forbinder mennesker, samfund og organisationen. Kultur er en vanskelig størrelse af indfange, den lader sig ikke gribe eller fastfryse på den ene side kan den skabe foruroligende kaos, farefulde forstyrrelser, sønderknuse, maltraktere og udslette og på den anden side, elske, skabe fremfyldte fornyelser, kreere kærlige forbindelser, entusiastisk engagement, skabe poetiske pointer, opfinde, undersøge, influere innovation og skabe succesfulde resultater. Alt er i spil Kultur kan referere til et menneskes dannelse, et menneske, der har kultur, er kultiveret; men det kan også i neutral forstand beskrive reglerne for en nærmere angivet gruppes adfærd. Hvad fremmer kulturen? Hvordan skabes en kultur og hvordan påvirker normer kulturen? Redskaber til at bevidstgøre kulturen for at være mønsterbryder eller måske snarere rolle model

3 Vi tager i dette modul udgangspunkt i et dialogværktøj om kulturen som dagplejer. Hvad siger historien? Og plejer om det at være dagplejer? Hvad er kulturen om dette så samfundsvigtige fag? Hvilken stolthed bærer den enkelte med sig ind i organisationens kultur? Hvilken rolleansvar har den enkelte dagplejer i din arvgivning af kultur til børnene. Arbejdet med sensitive småbørn herunder for tidligt fødte Særligt sensitive børn er født med et nervesystem, der bearbejder indtryk med større dybde. De har en lavere tærskel for en høj arousal, dvs. at de hurtigere kommer "op i gear", når de bliver stimuleret af omgivelserne. De kan virke mere forsigtige og generte i nye situationer. Hvis de er forberedte og føler sig rolige og trygge, er de gode til at skabe kontakt til andre. De er meget sensitive, når andre er vrede, kede af det eller har andre stærke følelser og kan blive "smittet" eller drænet af andres følelser. De bryder sig ikke om uretfærdighed eller løgne, og reagerer ofte ekstra stærkt på kritik. De kan blive meget påvirkede af social uretfærdighed, vold og "det onde" i spil, film og medier. Særligt sensitive børn har ofte meget intense følelser. De kan have let til tårer, latter, begejstring, vrede eller frustration - og til selvkritik. De har et rigt indre liv, er ofte eftertænksomme, "familiens lille filosof" og yderst kreative. De opfinder usædvanlige lege og kan nyde at være alene og fordybe sig i egen fantasiverden. I forhold til for tidligt fødte børn vil indholdet omhandle neurologi og sanseintegration Hjernen Tidlig udvikling af hjernen og udvikling af sproget Den tidlige udvikling af den 0 2 åriges hjerne er altafgørende, og udviklingen foregår som et fascinerende samspil mellem genetik, sprog, aktivitet og følelser. Dagplejeren er den umodne hjernes dirigent og chauffør i forhold til tilknytning, opmærksomhed, bearbejdning af og deltagelse i sociale handlinger. Sprog og struktureret leg er essentielle redskaber i sådanne tidlige hjernelæringssituationer. Hjernen og 0 2 årige børn i vanskeligheder I dag ved vi, at nogle af børns vanskeligheder opstår i forbindelse med hjernens udvikling. Man måler forskellene i hjerneaktiviteten eller i størrelsen af enkelte dele af hjernen hos syge og raske børn og kan derved se sammenhængene men miljø og opvækstvilkår er naturligvis stadig særdeles vigtige for børns udvikling. Hvordan vi støtter den 0 2 åriges hjerne, motorik, tilknytning og sensoriske udvikling De 0 2 åriges individuelle nervesystemer er centrum for deres udvikling af god sanseintegration, motorisk udvikling og kropslig opmærksomhed. Og ikke mindst tilknytning til de nærmeste voksne. Den nyeste viden om udvikling af barnets hjerne 0 2 år Hvordan kan vi ud fra vores viden om hjernens udvikling fra 0 2 år skabe det gode børneliv, et godt lege- og læringsmiljø. Hvordan kan man som dagplejer holde sig opdateret om forskningen på disse områder? Barnets udvikling set i relation til hjernens udvikling gennem mentalisering Mentalisering har det formål, at det forbinder personens indre verden, med andre mennesker indre verden. Det er gennem mentalisering, at vi spejler os i andre og kan genkende vores egne indre bevægelser, som eksempelvis følelser hos den anden. Hvad bliver hjernen udviklet af? Hjernens udvikling og betydning for barnets voksenliv Adfærdsforståelse: Akton / reaktion, tænke / føle, refleksion / projektion 0-2 årige børns udvikling - og de psykologiske teorier, der ligger bagved Udviklingspsykologien er et spændende område, hvor ny forskning hele tiden udfordrer den daglige praksis. De sidste år har der i dagspressen været stor fokus på bl.a. tilknytningsteori, følelsesregulering og indlæringsprocesser. Der vil blive undervist i de teorier, der er relevante i forhold til de ovennævnte områder og vi vil se på hvordan, det hænger sammen med en helt almindelig dagligdag. 1. Fra Freud til Stern. Et generelt rids over udviklingspsykologien

4 2. Tilknytningsteori hvorfor er det så vigtigt? 3. Spædbarns forskning Daniel Sterns undersøgelser om, hvor meget mere spædbørn kan i forhold til at lave relationer end man før har antaget. 4. Hvordan lærer vi? Hvordan udnytter vi børns åbenhed overfor læring? Den værdibaserede hverdag De bløde værdier skal gå hånd i hånd med de hårde værdier. At være dagplejer er en samfundsøkonomisk rolle og samtidig en rolle af samfundsmerværdi. Mødet mellem mennesker voksne og børn i alle aldre sker hele tiden i dagplejerens hverdag. En hverdag i dagplejen vil og skal være værdibaserende. Hvilket image skal dagplejen pleje? Værdibaseret ledelse er en ledelsesform, hvor den primære ledelsesopgave er at skabe en fælles forståelse af og holdning til organisationen og dens omverden. Et fælles værdigrundlag fungerer som fælles referenceramme. En kultur! Værdibaseret kommunikation handler om først og fremmest at kommunikere sine værdier og principper, altså hvorfor man gør, det man gør, og dernæst tale om hvordan de værdier implementeres, indtil man til sidst fortæller hvad man helt præcist har på hjertet. Hvilket ståsted og hvilken identitet synliggør, hvem vi er? Modulet er baseret på konstruktivistisk vejledning, der bygger på den opfattelse, at mennesket ud fra sin sansning, viden og erkendelse konstruerer en individuel fortolkning af virkeligheden, der kan give mening med tilværelsen. Modulet tager afsæt i værktøjet sansehjulet, som tager dagplejeren rundt i egen design af identitet. Vi tager en værdidiskussion efter valg af ståsted omkring indlevelse, udlevelse, medlevelse og oplevelse. Babytegnsprog - kommunikation med det lille barn, før det kan tale. Børn er i stand til at bruge deres hænder og forme tegn, før de behersker det talte sprog. Du kan som voksen lære det lille barn at bruge tegn ved at understøtte din tale med Babytegnsprog. Hermed giver du barnet en mulighed for at kommunikere i en tidlig alder. Babytegnsprog kan introduceres for små børn fra de er ca. 6-8 måneder og frem til de kan tale i 2 års alderen. Ved hjælp af Babytegnsprog vil barnet bl.a. kunne udtrykke sine ønsker og behov, hvilket kan forebygger nogle af de frustrationer, der ellers ofte opstår, når barnet ikke bliver forstået. Empowerment Empowerment; hvad og hvorfor? Empowerment er et tidens plusord og betyder direkte oversat bemyndige eller sætte i stand til. Det er altså et begreb der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndige menneske. Begrebet empowerment beskriver den proces, hvor en person får mere kompetence, ikke i form af offentlig eller privat status, men i form af frihed til at tage personligt relevante beslutninger og til at forfølge selvvalgte mål. Empowerment skal ses som en proces af personlig udvikling, der resulterer i, at personen får udvidet autonomi, der kan defineres som evnen til at planlægge sit liv, at indgå i

5 samvær med andre mennesker og sammen med dem aktivt deltage i samfundets udvikling. Autonomi betyder altså ikke at udføre ting uden hjælp tværtimod. Empowerment er at styrke sig selv og sine handlinger ved at forstå sig selv først, få forståelse af andre, bruge bevidst kommunikation og tage ansvar for adfærd/handlinger. Bevægelse Kursus for dagplejere som har lyst til at opnå en specifik viden om modning af hjernen og nervesystemet sansernes modning og udvikling bevægelsesudvikling Kursets indhold vil være Opdatering af grundlæggende teori om barnets sansemotoriske udvikling Læring gennem praksis Viden om for tidligt fødte børn Viden om andre børn med særlige udfordringer, eksempelvis børn med bløde led, sensitive børn og børn med bevægelseshandicap Fokus på udviklingsstøttende kommunikation via marte meo metoden Eksempler med videoklip fra dagplejehold Ideer til at integrere målrettede aktiviteter i hverdagen indendørs og udendørs Opmærksomhed på at udnytte nuværende muligheder indendørs og udendørs Det gode måltid, kost, siddestillinger, finmotorik og mundmotorik Erfaringsudveksling i gruppen med gensidig inspiration Ud fra kursets indhold vil vi sammen udarbejde en idébank med målrettede aktiviteter. Vi vil inspirere til indhold i et årshjul, hvor hver måned har et overordnet krops- og bevægelsestema. Årshjulet præsenterer en plan, skaber forudsigelighed, rammer og struktur og danner basis for en dialog med børnenes forældre. Selvledelse Selvlede eller selvledelse? Det er efterhånden blevet et mantra, at viden, kreative og innovative potentialer er nødvendige for at fastholde sig i et hurtigt udviklende samfund. Og hvem er det, der er den innovative og drivende kraft i dagplejen? Vi kender svaret: Det er organisationens væsentligste aktiv. Og nyskabende kan medarbejderne først være, hvis det nye ikke er et påtryk udefra, men noget, de selv skaber indefra. De må med andre ord kunne lede sig selv på selvstændig vis, når de er på arbejde. Individuelt ansvar Selvledelse indebærer, at dagplejeren tager ansvar for sig selv i jobbet i EGET HJEM. Dagplejeren må lede sig selv og sit arbejdsliv, ide hun/han samtidig selvstændigt tager højde for, hvordan hun/han bedst bidrager til og skaber værdi for den organisation, som hun/han indgår i. Et tilbud man ikke kan sige nej til Selvledelse er på denne måde blevet allestedsnærværende i arbejdslivet både i den private og den offentlige sektor. Selvledelsen tildeler medarbejderen en ny selvstændighed og giver nye udfoldelsesmuligheder. Men det er værd at være opmærksom på, at den ikke blot giver medarbejderen en ny betydning, en ny frihed og en ny magt. Selvledelsen indebærer, at medarbejderen samtidig tildeles et nyt ansvar, nemlig for løbende at udvikle sig selv og sine arbejdsopgaver. Og det er ligeledes værd at huske på, at det i en række sammenhænge ikke er valgfrit, hvorvidt man vil lede sig selv. Selvledelsen er et tilbud, som man ikke kan sige nej til, hvis man ellers har lyst til at være med i det moderne arbejdsliv. Og der er dermed tale om et krav, som man skal være i stand til at leve op til. Selvledelse indebærer, at selv friheden og selvstændigheden i dag er blevet en forpligtigelse. Og med denne forpligtigelse følger også frihedens og selvudfoldelsens forbandelse.

6 Menneskelig eksistens i centrum Med selvledelsen træder den menneskelige eksistens i centrum på arbejdspladsen. Dette indebærer imidlertid ikke, at man blot accepterer alle forskellige menneskelige måder at være på. Medarbejderens eksistens bliver central samtidig med at han eller hun opfordres og belastes af konstant at skulle overgå eller overskride sig selv. Ligesom han eller hun hele tiden skal forholde sig til, hvor langt han eller hun er villig til at gå i en proces, hvor man hele tiden befinder sig på kanten af sig selv. Selvledelse som arbejdsform Modulet er dialogbaseret omkring et konceptdesignværktøj med omdrejningspunktet i HVORFOR, HVAD, HVEM og HVORDAN. Med andre ord egen ledestjerne, eget lederskag, egne ledetråde og ledelse af sig selv. Natur Dagplejen i Vesthimmerlands Kommune vil have fokus på at introducere naturen for de mindste, og sørge for at børnene får mulighed for at udforske den natur, der er en stor del af kommunen. I Dagplejen betyder det, at naturen skal ind i dagligdagen så vi får: Sunde børn med røde kinder og snavsede fingre Nysgerrige voksne, der oplever og undres med børnene Spirende natur- og miljøforståelse hos de yngste Børnene kommer ud hver dag Og børnene stifter på den måde bekendtskab med årstidernes skiften, vejr og vind. Der vil være udflugt i naturen hver uge (turen kan jo gå til en grøftekant) og børnene er med til at plante, så og høste, så de får indsigt i madens vej fra jord til bord. De lærer at færdes i naturen med respekt for natur og miljø, og udforsker deres sanser og kreativitet i naturen. Det at være i og arbejde med naturen er et af punkterne i de pædagogiske læreplaner det betyder, at alle dagplejere i Vesthimmerlands Kommune skal være bevidste om at være meget ude med børnene. Marte Meo Marte Meo metoden er udviklet af den hollandske socialpædagog Maria Aarts. Marte Meo betyder ved egen kraft og refererer til, at mennesket udvikler dets kompetencer gennem anerkendende og udviklings- støttende samspil og kommunikation. Det er en analysemetode, hvor videooptagelser af dagligdagens samspil, gør det muligt at få øje på barnets og den voksnes ressourcer og på det, de har brug for hjælp til at udvikle. På uddannelsen vil vi tage udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn og få en dybere forståelse for det barnesyn, der bestemmer vores tilgang til barnet; hvor vi hele tiden tager udgangspunkt i den enkelte og ser efter hensigten/ønsket/behovet bag barnets adfærd. Vi vil kort hente viden fra Stern og teorien om det kompetente barn, der udvikles i kvalitative samspil. Vi vil koncentrere os om de grundlæggende principper i marte meo; det vi kalder samspilshuset; hvordan praktiseres de og, hvilken betydning har det for barnet/børnene? Vi vil fordybe os i det at arbejde ud fra den kærlige dimension. Der vil blive gennemgang af videoklip; en struktureret og en ustruktureret situation for at illustrere, hvilke principper, dagplejer især skal have sig for øje i disse situationer. Dernæst ser vi to videoklip, hvor dagplejerne i hold skal analysere, hvad barnet/børnene kan, hvad barnet/børnene har brug for, hvad dagplejer kan og, hvad dagplejer har brug for at lære. Dette for at skærpe evnen til at kigge på sig selv og egen praksis. Desuden vil vi arbejde med forskellige cases, der beskriver dagligdags situationer med børnene; her skal dagplejer komme med forslag til, hvordan denne vil agere og kommunikere i overensstemmelse med marte meo principperne. Som hjemmeopgave vælger hver enkelt dagplejer et arbejdspunkt, der er relevant i forhold til egen børnegruppe. Dette skal der arbejdes med via action-learning og forankres på følgende måder: i legestuen, hvor der fortælles om en stjernestund i forhold til arbejdspunktet ved at ringe til medkursist og erfaringsudveksle

7 Via kontrakt, der beskriver arbejdspunkt og betydning for barnet/børnene/en selv denne kontrakt har hver enkelt dagplejer ansvar for at dele med sin pædagog Kommunikation og samarbejde Den anerkendende kommunikationsform som metode Det menneskelige samspil og de bløde kompetencer er kernen i den værdsættende kommunikation den anerkendende kommunikation. Metoden omhandler elementer som dialog, interview og historiefortælling omkring eksempelvis erfaringer og oplevelser. Resultatet af metoden er således ikke kun at skabe forandringer. Det bunder dybere. Det er hele grundlaget for forandringer, som metoden påvirker. Igennem udveksling af viden og information bliver mulighederne for skabelsen af fælles værdier og et fælles erfaringsgrundlag øget. Modulet bygges op omkring refleksion som værktøj. Formålet med refleksion er at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende og derved lære af egne og andres erfaringer med henblik på at føle sig bedre rustet i fremtidige situationer. Refleksion over egen praksis skærper opmærksomheden over for sårbare felter og er en hjælp i fremtidige kritik og konfliktsituationer. Vær nysgerrig og undrende At være nysgerrig og undrende er gode nøgleord, når du vil blive klogere på egen og andres praksis. Hvad fik dig til at reagere, som du gjorde? Var der noget, du kunne have gjort anderledes i situationen? Refleksion er En aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden John Dewey (1933) Brug teamet til refleksion Refleksion kan både bruges individuelt og i samarbejdet med kollegaerne. Hvis den enkelte har svært ved at komme i gang med det han/hun gerne vil blive bedre til, kan processen starte med situationer, han/hun synes er gået godt. Hvorfor lykkedes situationen så godt? Hvad var det du/i gjorde? Hvordan greb du situationen an osv. I teamsamarbejdet er fælles refleksion givende, fordi: Dagplejeren får et indblik i en andens oplevelse af situationen og ofte en større forståelse for konkrete handlinger Dagplejeren lærer af andres måde at gribe tingene an på Dagplejeren får via refleksionen ofte øjnene op for, hvordan man selv kan komme videre med en konkret problemstilling Programmet vil berøre emner som: Kommunikationsbetydning for personlig og sociale kompetencer; både for barn og voksen Assertiv kommunikation Bevidsthed på afsender og modtager ansvar Anerkendende kommunikation og dialog Den vanskelig samtale Tænke og føle hjernen gør sin entré i kommunikationen Samarbejds- og gruppe teorier Empati Forventninger til samarbejde Værktøjer de 10 regler for kommunikation vil være udgangspunktet. Inklusion Hvad er inklusion? I dagplejen har vi gode muligheder for inklusion af børn, der har behov for særlig støtte og opmærksomhed. Qua den lille gruppe, de trygge hjemlige forhold, den samme gennemgående voksne, der er der for barnet hele dagen igennem og vores tilgang er fundamentet skabt for et inkluderende miljø. Vi har mulighed for at tilpasse vilkår og rammer til barnet:

8 Vi sliber ikke puslespilsbrikkerne, så de passer ind i rammen Vi laver formen efter de brikker, der er. Introduktion til tanken bag inklusion Socialpædagogiske indsatser er rettet mod mennesker i udsatte positioner for at øge deres muligheder for deltagelse på de livsarenaer, hvor livschancer fordeles (Madsen 2005) Inklusion Eksklusion Hvilken betydning er der i måden at handle på? Inklusion og relationer Kort opsummering af relationens betydning fra første kursusdag, med inklusionstanken ind over. Inklusion og anerkendelse Kort opsummering af anerkendelse fra første kursusdag, med inklusionstanken ind over. Barnets nærmeste udviklings zone (NUZO) Med bl.a. Kompetencehjulet. Hvad vil vi med inklusion i dagplejen Hvordan arbejder vi inkluderende Vi mener, at der bag enhver uhensigtsmæssig adfærd ligger en positiv intention eller et råb om hjælp derfor skal vi se bag om adfærden, vise forståelse, sætte ord på og hjælpe barnet med en mere hensigtsmæssig adfærd. Inklusionstanken i dagplejens læringsmiljø Hvordan arbejder vi med forskelligheder på forskellige niveauer? Inddragelse af ICDP i det inkluderende arbejde. I inklusionsarbejdet tages der udgangspunkt i det enkelte barn og i samspillet med den voksne og i gruppen. Vi bruger Marte Meo, Samspilshuset og ICDP som metoder til bevidstgørelse og opkvalificering af den voksnes samspil og kommunikation. Det handler om at kunne se barnet med positive øjne, mobilisere de kompetencer barnet har, at hjælpe barnet gennem det, der er svært og de følelser, det afstedkommer samt lave udviklingsstøttende praksis, der understøtter det, barnet har brug for at lære. Vi vil i forløbet benytte os af analyse af stjernestunder ved hjælp af Sløjfemodellen, som kursisterne har med. Til videre forløb med action learning bliver hjemmeopgaven, at udarbejde strategier for at inddrage din nuværende viden i praksis. Aftal et forløb med din dagplejepædagog hvor i sensitiverer jeres opmærksomhed på inklusion, ved at benytte samspils temaerne og sløjfemodellen. Overvej om det for dig kunne være en ide, at arbejde videre med sløjfemodellen i video forløb sammen med din pædagog for at berige og sensitivere dit daglige arbejde. ICDP En introduktion til ICDP. ICDP er en forkortelse af International Child Development Programme og er et program, der har til formål at styrke relationer mellem børn og deres omsorgsgivere. ICDP programmet har fokus på at sensitivere barnets nære omsorgsgivere. Målet for uddannelsen er: At give deltagerne en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations- og ressourceorienterede pædagogiske arbejde At give deltagerne en udvidet kompetence med hensyn til iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil. At give deltagerne udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til deres samspil med målgruppen, pårørende og kolleger Indholdet i uddannelsen er: Anerkendende relationer Relationer er grundstenen i barnets udvikling. Betydningen af relationerne for barnets udvikling. Anerkendelsens teoretisk baggrund. Hvordan opbygges selvværd og selvtillid gennem anerkendelse

9 Redefinering af barnet / borgeren. Udfordringen er at redefinere barnet og dets forhold til omgivelserne så vi får øje på barnets ressourcer, kvaliteter og positive hensigter bag eventuel uønsket adfærd og dermed skabe nye tilgange i relationen og samspillet. Tilknytning. Hvilke tilknytnings former er der i teorien? Hvilken betydning har tilknytning for barnet nå det afleveres i dagplejen? Kollegial feed back med udgangspunkt i Sløjfemodellen. Introduktion i at give dig selv og dine kollegaer en konstruktiv tilbagemelding. I denne del vil der være gruppearbejde og øvelser. Afsluttende med hjemmeopgave til brug i action- leaning. Hjemmeopgaven vil være: At reformulere et af dine egne dagplejebørn for dig selv, desuden at være opmærksom på at benytte denne reformulering når du fortæller forældrene om barnet. Du skal delagtig gøre din dagplejepædagog i din reformulering. At have en stjernestund med til kursus dagen om Inklusion. En stjernestund omhandlende en situation hvor du gennem reformulering eller sensitiverende adfærd har inkluderet et barn. Eller en stjernestund hvor du gennem kollegial feed back er blevet beriget med nye handlemønstre.

Empowerment dagplejere

Empowerment dagplejere Empowerment dagplejere Empowerment Empowerment er at styrke sig selv og sine handlinger ved at forstå sig selv først, få forståelse af andre, bruge bevidst kommunikation og tage ansvar for adfærd/handlinger.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave! at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Evaluering af de Pædagogiske Læreplaner i Dagplejen Syd nov. 2012

Evaluering af de Pædagogiske Læreplaner i Dagplejen Syd nov. 2012 Evaluering af de Pædagogiske Læreplaner i Dagplejen Syd nov. 2012 Forhistorie Dagplejen Syd er en ny dagplejeorganisation fra 1. januar 2011. Organisationen består af to tidligere dagplejeorganisationer.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere