Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i maj?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i maj? www.naturcenterfosdalen.dk"

Transkript

1 Hvad sker der i maj? Materiale fra Denne måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja, der værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle danske navn er blomstermåned. Vejret i maj: Majs klima (landsgennemsnit): Temperatur 11,1 Solskinstimer 256 Nedbør 38 mm Nedbørsdage 10 Fugtighedsgrad 72 % Antal tågedage 4 Antal tordendage 1,3 Antal snedage 0,2 Vindstyrke (0-12) 2,8 Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover 3,0 Dagens længde er ved månedens begyndelse 15 timer og 15 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med 1 time og 48 minutter. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 1

2 Solens op- og nedgangstider: Den 1. maj står solen op klokken 4.30 og går ned klokken Den 15. maj står solen op klokken 4.02 og går ned klokken (Sommertid: læg en time til) Laveste temperatur i maj måned er minus 8 grader målt i Koldeste maj måned var i 1902 med 8,1 grad. Højeste temperatur i maj måned er 32,8 grader målt i Varmeste maj måned var i 1889 med 13,8 grad. Maksimum nedbør i maj er 138 mm målt i Minimum nedbør i maj måned er 9 mm målt i Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler") (Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage") Generelt om månedens vejr: (sidste forårsmåned) Varm maj varsler intet godt for hverken vækster, dyr eller mennesker, for: Majkulde gør laderne fulde og Hvis det i maj er køligt og råt, fylder hø og korn i laden godt. Tør marts, fugtig april og kølig maj giver fyldt kælder og lade. Regn i maj varsler god høst, samt en tør juni og september. Hagl i maj varsler haglbyger resten af året. Torden i maj lover intet godt. Voldersmisse eller Valborg dag (1. maj). Lige så mange dage som lærken synger før Voldersmisse, lige så mange dage vil den græde derefter. Er det tørt på Valborg dag, bliver det meget tit en dårlig sommer. Korsmisse eller Korsets genfindelse eller Korsmesse om våren (3. maj). Korsmisses vejr varsler, hvorledes vejret i store træk vil arte sig resten af sommeren, og det er et skidt sommervarsel, hvis landsvalen endnu ikke er kommet. Hellig tre bønder (12. maj). Nattergalen skal helst begynde at synge på denne dag, hvis det sene forår og sommeren skal blive rigtig. Urbanus eller Sankt Urban (25. maj). Hvis det blæser på Sankt Urban, kan vi vente meget stormvejr resten af året. Regn på dagen varsler et dårligt vækstår. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 2

3 Naturen i maj se mere nedenfor = omtales yderligere Fisk de unge laks vandrer ud i havet hos den trepiggede hundestejle forsvarer hannen sit territorium og bygger en rede, som han forsøger at lokke hunner hen til se mere nedenfor Padder salamandrene lægger æg se mere nedenfor den grønne frø kan høres kvække til langt hen i juni strandtudser parrer sig. Kan ses og høres ved Grønnestrand strandtudsens kvækken høres (maj til juni) på stille aftener (kan høres mere end to kilometer væk) løvfrøen kommer frem Krybdyr firbenene (markfirben og skovfirben) parrer sig, hannen bider sig fast i hunnen under parringen Fugle gøgen ankommer sanglærken lægger sine æg mursejleren ankommer fra Sydafrika gravanden ruger i en hule i en skrænt, fx i en forladt rævegrav Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 3

4 nattergalen ankommer nu har de få par danske hjejler æg rødhalsen ruger på sine 4-5 æg nu har grågæssene unger se mere nedenfor løvsangeren på insektfangst se mere nedenfor spætmejsen er ved at lægge sine 6-8 æg mange brogede fluesnappere er på gennemrejse gennem Danmark hvepsevågen ankommer fra Afrika agerhønen ruger på sine mange æg natuglen får unger på vingerne se mere nedenfor havterner samler sig i kolonier - se mere nedenfor brushaner (vadefugl) kæmper på dansepladserne (strandenge) om hunnernes gunst digesvaler (kolonifugl) graver sin redegang i brinker af let jord - se mere nedenfor knopsvanen begynder at lægge 5-6 æg (rugetiden er 35 døgn) rødrygget tornskade ankommer fra Afrika grønirisk-hunnen ruger på 5-6 æg (hannen fodrer hende i rugetiden) dobbeltbekkasinen (vadefugl) ruger på sine 4 æg i dage skovsneppen (vadefugl) høres om natten Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 4

5 sanglærkernes sang er den første, der lyder om morgenen, ofte allerede kl. 2 lille præstekrave (vadefugl) yngler ofte i grusgrave gøgen lægger sine æg enkeltvis i andre fugles reder (10-15 reder kan blive hjemsøgt) vibeungerne klækkes og forlader reden under forældrenes opsyn gulbugen ankommer kærsangeren ankommer Pattedyr muldvarpen føder sine 3-5 unger mange af vore forskellige slags mus får unger kronhjortenes kalve fødes i disse dage dåhjortene kaster geviret råen (rådyr-hunnen) føder sine to hvidplettede rålam grævlingeunger forlader hulen - se mere nedenfor Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 5

6 Grævling pindsvin parrer sig - se mere nedenfor marsvinet (hval) føder sin unge, har været drægtig i ca. 10 måneder admiraler (sommerfugl) kommer trækkende fra Sydeuropa - se mere nedenfor Admiral Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 6

7 aurora (sommerfugl) sværmer - se mere nedenfor almindelig blåfugl (sommerfugl) flyver se mere nedenfor Almindelig Blåfugl natpåfugleøjets han flyver for at finde frem til hunnerne, han kan lugte dem på flere kms afstand Natpåfugleøje Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 7

8 kålsommerfugle fra syd gammauglen, en almindelig træksommerfugl, kommer fra Sydeuropa almindelig flodguldsmed er en af årets første guldsmede de første svirrefluer Svirreflue mariehøns æder bladlus se mere nedenfor bøgeloppen (en snudebille) lægger sine æg i det nyudsprungne bøgeløv se mere nedenfor korsedderkoppens unger klækkes af æggene, i den første tid holder de tæt sammen zebraedderkoppen parrer sig, forud går en parringsdans i zigzag i mildt vejr (efter regn) parrer havesneglene sig, æggene graves ned Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 8

9 spiselig morkel og hætte-morkel (svampe) kan findes i skove, parker og langs hegn mælkebøtterne kulminerer (månedens mest dominerende blomst) Mælkebøtter forglemmigej blomstrer engblomme blomstrer Engblomme stor konval blomstrer Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 9

10 ager-padderok står med sine brune "aks" Ager-padderok maj-gøgeurt og flere andre gøgeurter-arter (orkidéer) blomstrer se mere nedenfor Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 10

11 skovmærke begynder at blomstre Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 11

12 dag-pragtstjerne blomstrer (den almindeligste af nellikerne) døvnælde blomstrer ramsløg dufter i frodige løvskove se mere nedenfor almindelig hestekastanie springer ud med hvide blomster i kegleformede toppe hassel og birk springer ud rødgran blomstrer med røde hunblomster og gule hanblomster elm springer ud bøgen, Danmarks nationaltræ, springer ud ( maj) slåen blomstrer egen springer ud se mere nedenfor frugttræerne blomstrer ask springer ud rønnen blomstrer fortsæt selv Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 12

13 Trepigget hundestejle hannen vogter sit territorium i søer og damme. Hannen har knaldrød bug og reagerer aggressivt på andre hanner med rød bug. Ja, selv et stykke rødt pap, som man stikker ned i vandet, kan blive angrebet. Hannen bygger en rede, og lokker en hun til at lægge æg i den. Derefter passer han æg og unger. Salamandre finder vej til yngledammene. Senere på måneden kan man se deres larver på jagt efter dafnier og andre smådyr. I Danmark har vi 3 arter, nemlig stor vandsalamander, lille vandsalamander og bjergsalamander. Bjergsalamanderen findes kun i Sønderjylland. Natuglen er en af de første fugle, der får unger på vingerne. De dunede unger sidder i træerne og venter på, at forældrene kommer og fodrer dem med mus. Selvom en natugleunge ser forladt ud, er det meget sjældent tilfældet. Lad ungen sidde i fred, forældrene skal nok komme og tage sig af den. Havterner har nu samlet sig i kolonier langs kysterne. De er vendt tilbage fra en vintertur til områder omkring Antarktis og lægger to æg i en lille fordybning i sandet. Æggene er godt camouflerede med prikker og er næsten ikke til at få øje på. Til gengæld er de voksne fugle lette at opdage. De angriber alle, der kommer i nærheden af reden. Havternen (36 cm) er den fugl, der trækker længst af alle fuglearter. Overvintrer i drivisbæltet ud for Antarktis. Havternen er Danmarks almindeligste terneart. Omkring 9000 par i Danmark. Løvsangeren er på insektog edderkoppejagt i frugttræernes blomster. Samtidig får den en masse pollen på sig og kan derved hjælpe til med at bestøve blomsterne. I troperne er det ganske almindeligt, at fugle bestøver blomster, men herhjemme sker det ikke nær så ofte. Løvsangeren har overvintret i Vestafrika syd for Sahara Digesvalen graver en gang på omkring 1 meters længde i en skrænt. For enden af gangen laves et redekammer, hvor æggene lægges. Digesvaler yngler i kolonier, og der er ofte flere hundrede reder i en skrænt. Hættemågernes unger klækkes. Der er stor aktivitet i mågekolonierne nu, hvor ungerne skal fodres. Ungerne forlader snart reden, og i løbet af 5-6 uger er de flyvefærdige. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 13

14 Grågæs svømmer rundt med flokke af unger. Både hannen og hunnen tager sig af at beskytte de dunede unger, men føden må ungerne selv finde. Hvor der er mange grågæs, sker det, at gæssene "stjæler" unger fra hinanden. Det er forklaringen på, at en flok med 6 unger måske pludselig forøges med 2 halvstore unger. Fuglekoret er nu komplet, da alle vore sangfugle er ankommet. I maj er fuglenes sang på sit højeste. Det kan være svært at skelne den enkelte fugls stemme i vrimlen af lyde, men prøv alligevel. Netop nu har man muligheden for at sammenligne tonen og de fine nuancer i fuglestemmerne. Grævlingens unger forlader hulen for første gang. De 2-3 eller måske endnu flere unger, fodres med opgylpet føde, efter at moderen er holdt op med at give dem mælk. Når de er omkring tre måneder gamle, følger de moderen på hendes natlige søgen efter føde. Pindsvin parrer sig. Man opdager det somme tider ved, at man kan høre hunnens snøften, mens hannen går rundt om hende. Fem uger efter parringen fødes ungerne, som er blinde ved fødslen. Admiral dukker op. Det er sommerfugle, som kommer flyvende helt fra Sydeuropa. Disse indvandrere bliver forældre til den nye generation af admiraler, som kommer frem i sensommeren. Aurora sommerfuglen sværmer i åbne områder, fx på enge eller langs skovbryn. Det er hannen, som har de let genkendelige orangegule vingespidser. Hunnen er næsten hvid og kan forveksles med en kålsommerfugl. Man kan imidlertid kende den på bagvingernes grågrønne, marmorerede farve. Almindelig blåfugl besøger blomster for at suge nektar. Det er kun hannen, som har blå farver. Hunnen er brun. De første blåfugle er ofte større og mørkere end de generationer, der kommer frem senere på sommeren. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 14

15 Mariehøns æder bladlus. Både de voksne mariehøns og deres larver lever af bladlus, og de æder mange hver dag. Mariehøns har ikke mange fjender. De er ellers lette at få øje på. Men de stærke farver er netop en advarsel til fugle og andre dyr, som kunne tænkes at æde dem. I naturen er der mange andre giftige og uspiselige insekter med stærke advarselsfarver, f. eks. hvepse. Mange uskadelige insekter har tilsvarende stærke farver. På den måde "snyder" de deres fjender, som lader dem være i fred, fordi de ser farlige ud. Det kaldes mimicry med et fint ord. Bøgeloppe er en lille (2-3 mm) sort, springende snudebille. Den har overvintret i skovbunden eller i løs bark. Den er aktiv først i maj, når bøgen springer ud, og man kan se de runde ædespor i de nyudsprunge blade. Ægget lægges i en lille grube i midterribben. Bøgeloppelarvens udvikling i i minegangen kan følges. Sent klækkede larver kan få svært ved at krydse ribberne i bøgebladet og vil ofte dø. I minegangen kan man alt efter tidspunktet finde levende larver, levende pupper, afkastet larvehud, ekskrementer, døde larver og larver, der er angrebet af parasitter. Efter 10 dages forpupning klækkes bøgeloppen i første halvdel af juni og kravler ud gennem et lille hul, den gnaver i bladet. Bøgeloppeår taler man om, når bøgeloppens gnav kan nedsætte bøgens tilvækst og forringe frugtsætningen. Det kan ske efter et varmt og tørt forår, men angrebene er oftest af ringe betydning. Den voksne bøgeloppe gnaver på bladene og kan gnave bladstilken over, så man midt på sommeren kan se skovbunden overstrøet med grønne blade. Ramsløg er én af vore kraftigst duftende (stinkende) planter. Den findes i frodige løvskove, især nær kysten. Her vokser den i store, tætte bestande, som totalt udkonkurrerer andre planter. På en tur gennem skoven opdager man ofte planten på lugten, som kan være ualmindelig kraftig. Ramsløg lugter af løg. Er nu blevet populær som krydderi, i modsætning til tidligere. Stor fladstjerne lyser op i skovkanterne. Planten egner sig godt til at vokse sådanne forblæste steder. Den har en sej stængel. Prøver man at rive den over, opdager man, at især den centrale del af stænglen er forbløffende stærk. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 15

16 Liljekonvaler i skovbunden frister til, at man plukker en buket eller tager et par opgravede eksemplarer med hjem til haven. Modstå fristelserne og lad dem stå, så de også kan glæde andre gæster i skoven. Blomstrer i maj-juni. Hvid anemone dækker nu helt skovbunden. De danner ofte et tæt og dominerende tæppe. Anemonernes blomster lukker sig om aftenen og i dårligt vejr, så blomsterne beskyttes mod dug og regn. Anemone nemerosa. Nemerosa betyder voksende i skov. Alle anemonearter indeholder anemonol (kendes også fra ranunkler), der er giftigt. Formeringen sker især vegetativt i form af lange skudkæder af jordstængler. En gruppe af anemoner vil ofte have visse fælles farvetræk i kronen og dette er netop resultatet af den vegetative vækst. En sådan klynge med samme ophav kaldes en klon. På den vis kan man næsten sige at en anemone har evigt liv. Anemonen er med i naturkanon. Maj-gøgeurt med de rødlilla blomster kan på lang afstand ses på fugtige enge. Har brunplettede lancetformede blade og blomsterne sidder i et tæt aks. Den er en almindelig orkidé, men hvor længe? Hvis ikke engen græsses af kreaturer, vokser den efterhånden til med græs og krat, og det betyder, at gøgeurterne forsvinder. 47 arter og underarter af orkidéfamilien er kendt fra den danske natur. Alle orkideer er flerårige urter. Slægten Orchis. Navnet orchis betyder testikel og henviser til knoldenes form (men lad nu være med at grave dem op for at se efter). Planterne er fredet. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 16

17 Egen springer ud som et af de sidste løvtræer. Også asken springer sent ud. Et gammelt mundheld siger: "Springer eg før ask, går sommeren i vask." Det skulle altså være tegn på en regnfuld sommer. Hvordan går det i år? Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 17

18 Aktiviteter i maj: hvem hører den første gøg årstidens digt undersøg mælkebøttens bygning hvem hører den første nattergal (Fosdalen) se toppet lappedykkers parringsspil lav dit eget digt se de første blomstrende planter på eng og fugtige områder har du set admiralen? studere sommerfugle (blåfugle) og andre insekter se hugormenes parringskampe studere vinbjergsneglens parringsspil indsamle sommerfuglelarver se på frugttræer danske forfattere om årstiden har du set firbenene i deres parringskampe lær 5-10 almindelige vejgrøftplanter månedens plante se på svalernes elegante flugt læs om bestøvning månedens dyr har du set mursejleren? se på terner månedens fugl pres tang til postkort snitte pilefløjter Fortsæt selv T Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år. God arbejdslyst Naturcenter Fosdalen Tegninger Erik Petersen Fotos Naturcenter Fosdalen Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 18

Naturen i maj. Temperatur 11,1. Solskinstimer 256. Nedbørsdage 10. Fugtighedsgrad 72 % Antal tågedage 4. Antal tordendage 1,3.

Naturen i maj. Temperatur 11,1. Solskinstimer 256. Nedbørsdage 10. Fugtighedsgrad 72 % Antal tågedage 4. Antal tordendage 1,3. Naturen i maj Denne måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja, der værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle danske navn er blomstermåned. Vejret i maj: Majs klima (landsgennemsnit):

Læs mere

Naturen i maj. Temperatur 11,1 Solskinstimer 256

Naturen i maj. Temperatur 11,1 Solskinstimer 256 Naturen i maj Denne måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja, der værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle danske navn er blomstermåned. Vejret i maj: Majs klima (landsgennemsnit):

Læs mere

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND. Kom, maj, du søde milde!

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND. Kom, maj, du søde milde! MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND MAJ 2013 Kom, maj, du søde milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Hvad sker der i august?

Hvad sker der i august? Hvad sker der i august? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit):

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange.

Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange. Hvad sker der i september? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Hvad sker der i april?

Hvad sker der i april? Hvad sker der i april? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået. I april åbner

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015. Gi os lyset tilbage

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015. Gi os lyset tilbage MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015 Gi os lyset tilbage 1. Kloden har mange forskellige slags. Alle må leve og dø. Glæd dig du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JUNII - JULII 2013 Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand. Mer,

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Naturcenter Tranbjerg

Naturcenter Tranbjerg Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Hvad sker der i juli?

Hvad sker der i juli? Hvad sker der i juli? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Denne højsommermåned har navn efter Julius Cæsar, som blev myrdet i år 44 f. Kr. Det gamle danske månedsnavn er ormemåned. Det hentyder måske

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris

[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris [Skovfyr] Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris Fuldvoksen Skovfyr Hankogler Beskrivelse: Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m højt. Barken er sprækkende og gråbrun.

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Samsø den 24. 26. maj 2013. Vi var i alt 11 deltagere på turen, som var

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

LAD DYREUNGERNE VÆRE

LAD DYREUNGERNE VÆRE LAD DYREUNGERNE VÆRE Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation.

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Hvad sker der i november?

Hvad sker der i november? Hvad sker der i november? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Tegninger Ole Thorsdal Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen November betyder den niende. Den var den niende måned efter den

Læs mere

Hvad sker der i august?

Hvad sker der i august? Hvad sker der i august? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk August har navn efter den romerske kejser Augustus (født år 63 f. Kr. og død år 14 e. Kr.) Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i

Læs mere

Liselunds Venner kommer på besøg i Leve- og bomiljøerne: Fuglebur til undulater til Salg Kr. 50,00 inkl. diverse ting og sager.

Liselunds Venner kommer på besøg i Leve- og bomiljøerne: Fuglebur til undulater til Salg Kr. 50,00 inkl. diverse ting og sager. MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND APRIIL 2013 Hør den lille stær, den er åh så fornøjet Forfatter: Harald Bergstedt Komponist: Poul Schierbeck Hør den lille stær, den er, åh, så fornøjet. Morgenklokken

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! GIRAF

TJEK DIN VIDEN! GIRAF TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 3 Navn: Klasse: Dato: GIRAF Indhold 1. Hvor kan du læse om farlige fjender? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor høj kan en stor han blive? 3. Hvor stort er et giraf-hjerte?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! LØVE

TJEK DIN VIDEN! LØVE TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 2 Navn: Klasse: Dato: Indhold LØVE 1. Hvor kan du læse om flokken? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange kilo kød skal en stor han-løve helst æde hver dag? 3. Hvor

Læs mere

Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest

Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Stort asketræ i Hestehave Skov. Foto: PF Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Nationalpark

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere