Miljø bagud med afbureaukratisering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø bagud med afbureaukratisering"

Transkript

1 Trængte havnevirksomheder: Fredericia værft holder stand. > 8 Milliardregning på vej Udvidelsen af energinettet kan ende med en ekstraregning til virksomhederne på milliarder. > side 3 E-handel venter på vækst Virksomheder tøver med at sælge på nettet. Danske forbrugere er ellers flittige til at handle på nettet. > side 4 Trætte af trængsel CO-industri og DI vil af med trængslen i trafikken. I et fælles oplæg kræver de politisk handling. > side 4 En fjerdedel af papirarbejdet på miljøområdet kunne fjernes. Det vil lette virksomhedernes dagligdag. //COLORBOX Miljø bagud med afbureaukratisering Nummer august 2008 DI Business online: di.dk.opinion.dk DI Business DI 1787 København V Telefon , Fax , di.dk En fjerdedel af de administrative byrder kan fjernes på miljøområdet, vurderer Miljøministeriet. Men siden 2001 er byrderne kun lettet med 4,7 procent, og sidste år kom der netto flere byrder til. Ministeren lover nu, at der kommer fokus på området. Første skridt bliver en modernisering af de grønne regnskaber. Der er kommet mindre papirarbejde for virksomhederne siden Men der kunne være endnu mindre. Siden 2001 har Miljøministeriet kun reduceret virksomhedernes administrative byrder med 4,7 procent. Det på trods af, at Miljøministeriet i sin egen handleplan mod administrative byrder fra 2006 vurderede, at der er et reduktionspotentiale på 25,3 procent på miljøområdet. - Man må sige at på et område, hvor der er så meget lovgivning, så er det lidt tyndt, at miljøområdet ikke har kunnet levere mere. Man tror, at fordi vi laver noget om, så får vi et dårligere miljø. Det er helt skævt. Der er masser af ændringer, vi sagtens kan lave, uden det giver et dårligere miljø, siger miljøchef Bjarne Palstrøm, DI. Miljøminister lover indsats Danmark har en af de mest omfattende miljølovgivninger i OECD, har analyser tidligere vist. Alligevel steg de administrative byrder i Folketingsåret 2006/2007. Her lettede Miljøministeriet byrder for i alt syv millioner kroner, men i samme periode indførte man nye administrative byrder for i alt 17 millioner kroner. Hovedparten af disse ekstra omkostninger skyldes indførelse af et EU-direktiv om el-affald, som er det hurtigst voksende affaldsproblem i Europa. Men det skal der laves om på, lover miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Han vil leve op til regeringens målsætning om, at virksomhedernes administrative byrder skal lettes med 25 procent. - Det er den overordnede målsætning regeringen har, som jeg også vil leve op til. Men jeg ser på alle hjørner af miljølovgivningen, så det kan godt være, at det vil være mere end 25 procent, hvis man vurderer, at det kan lade sig gøre uden at skade den samlede miljøbeskyttelse, siger Troels Lund Poulsen. Grønne regnskaber skal moderniseres Første skridt på vejen bliver, når han til september sender en modernisering af reglerne om grønne regnskaber i høring. Et område som DI også har peget på. - Det er en meget stor ting, som kommer til at betyde store lettelser for de danske virksomheder. Jeg kan ikke give et eksakt tal for, hvor stor en lettelse det giver, men det forventes at blive en stor gevinst for de danske virksomheder, siger Troels Lund Poulsen. Få alle fordelene allerede i år med Pension For Selvstændige Læs mere på eller tlf

2 2 Danskere er vilde med globalisering Mens resten af europæerne er mere skeptiske, er danskernes følelser for globalisering blevet varmere. Det skriver Agenda, der henviser til en en ny undersøgelse, som European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions har foretaget på baggrund af Eurobarometers nyeste tal. I 2003 var danskerne kun det 10. mest globaliseringsoptimistiske folkefærd i Europa, mens vi bare tre år senere indtager en suveræn førsteplads i globaliseringsbegejstring. Danskerne ser med andre ord globalisering som en mulighed snarere end som en trussel mod virksomheder og beskæftigelse. Unge indvandrere holdes udenfor 19 procent af indvandrere fra ikkevestlige lande mellem 25 og 29 år står uden for arbejdsmarkedet, viser tal fra Integrationsministeriet og Danmarks Statistik. - Det er vores helt store integrationsudfordring i Danmark, at en alt for stor gruppe mennesker slet ikke er i berøring med arbejdsmarkedet. De står ikke bare registrerede som ledige i jobcentret, de er helt ude. Det er uhyre trist - særligt i den alder, hvor man er allermest aktiv, siger arbejdsmarkedspolitisk chef, Mette Rose Skaksen, DI, til Berlingske Tidende. Danske virksomheder bliver i Kina Høje lønninger, små skattefordele, strenge miljøregler, dyr energi, stærk valuta og mangel på arbejdskraft får hver femte tyske virksomhed til at vende hjem fra Kina, skriver Børsen. Hos DI oplever man ikke den samme flugt ud af Kina, når det gælder danske virksomheder. En analyse, DI har foretaget, viser, at den primære årsag til, at danske virksomheder slår sig ned i Kina, er, at de vil være tæt på det kinesiske marked. - Så for dem er det kun en fordel, at de kinesiske lønninger stiger, fordi det øger købekraften på markedet, siger markedskonsulent Mads Holm Iversen, DI. Leder Virksomhederne efterlyser en samlet oversigt over offentlige opgaver, som de kan byde ind på. Det gælder opgaver, der er underlagt den såkaldte annonceringspligt, men som bliver annonceret alt for spredt. Indkøb af varer eller tjenesteydelser, som ikke er underlagt udbudsreglerne, men som alligevel har en værdi på over en halv million kroner, skal andi Lighed for (plan)loven Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: F: DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Gordon Trier Holm Jonas Schmindt Hansen Lars Ole Løcke Martin Flink Peter Fallesen, layout 42 numre årligt, bestilles hos DI, Louise Olsen, T: Ole Krog Vice adm. direktør Det er ærgerligt at opleve, at nogle kommuner tilsyneladende mister de samfundsmæssige perspektiver i deres bestræbelser på at opnå lokale forbedringer. "Jeg har en plan", sagde Egon Olsen altid i filmene om Olsen-banden. Det skal vi også have, når byer, landskabet og naturen forandres i takt med udviklingen i samfundet. Og netop evnen til forandring er en af succesfaktorerne i den globaliserede konkurrence. I Danmark har vi Planloven, som skal sikre en samfundsmæssig vurdering i blandt andet kommunernes lokalplanlægning. Planloven er som sådan i orden. Men desværre halter den praktiske håndtering af lovgivningen efter. Det har vi senest set, når nogle kommuner vil omdanne havne til attraktive bymiljøer. Men vi ser det også, når det handler om eksempelvis opførelse af lagerbygninger, indførelse af miljøzoner og restriktioner om erhvervslivets køretøjer. Det er ærgerligt at opleve, at nogle kommuner tilsyneladende mister de samfundsmæssige perspektiver i deres bestræbelser på at opnå lokale forbedringer. Planloven er klokkeklar; kommunerne må ikke fordrive virksomheder, fordi man ønsker at etablere luksusboliger på et havneområde. Efterlysning: Oversigt over offentlige opgaver Udbud nonceres, så virksomheder kan byde på opgaven. Problemet er blot, at der intet krav er til, hvor det skal annonceres. Her står mange især mindre virksomheder med et problem: Det er umuligt at overskue, hvad de kan byde ind på. - Det ideelle ville være en internet-portal. Det ville være den letteste måde at få et overblik og dermed adgang til de offentlige opgaver, vi som virksomheder eventuelt kan byde ind på, siger divisionsdirektør i Falck Danmark A/S, Ole Qvist Pedersen. Han peger på, at for mange mindre virksomheder er det især et problem at finde frem til de Planloven er dermed med til at sikre virksomhedernes retsstilling, og denne er helt centralt for at fastholde eksportvirksomheder i Danmark. Tvinges en virksomhed til at flytte fra kommunen er det naivt at tro, at den bare slår sig ned i nabokommunen. Mere sandsynligt er det, at den flytter sine aktiviteter til et land med mere fleksible vilkår og lavere omkostninger eller måske lukker, hvis nyetablering ikke er rentabel. For en virksomhed grundlægges den globale konkurrenceevne lokalt - blandt andet i form af nærhed til dygtige medarbejdere og nærhed til en god infrastruktur. Også i dette billede er det vigtigt, at vi fastholder styrken i flere af vores havne, især når stadig mere godstransport flyttes ad søvejen. Egon Olsens planer mislykkedes altid. Heldigvis er der i kommunerne mange gode planer, som har forbedret forholdene for borgere og erhvervslivet lokalt. Men alle kommunalbestyrelser må fremover se lokalplanerne i et bredere perspektiv og blandt andet involvere erhvervslivet langt tidligere i planlægningsprocessen for eksempel via DI s regionalforeninger. annoncerede offentlige opgaver. Ifølge divisionsdirektøren vil en sådan portal bedst kunne fungere som offentligt drevet, sådan som eksempelvis udbudsportalen.dk, der drives af Kommunernes Landsforening og Erhvervsog Byggestyrelsen. Portalen vil dog kræve en lovændring. - Det kan være i tilbuds- eller konkurrenceloven, sådan at det bliver en pligt for de offentlige instanser at annoncere et centralt sted, mener chef for Offentlig-privat Henrik Friis, DI. /gth DI-medlemmer gratis Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 22. august 2008 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T: , Tryk: K. Larsen & Søn A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN Milliardregning på vej til danske virksomheder Ekstraregning Regningen for udvidelsen af energinettet kommer med al sandsynlighed til at havne hos forbrugerne. Og den bliver ikke billig for erhvervslivet. Virksomhedernee kan faktisk se frem til en el-regning, der bliver 12 mia. kr. dyrere. Martin Flink Det danske energinet skal udbygges, så det både bliver i stand til at tage mere vedvarende energi og få mere energi rundt i systemet. Det er alle - både organisationer og politikere - enige om. Men skal det graves ned? Og hvis ja, hvor meget skal så i jorden? Og hvem skal i øvrigt betale? En rapport fra det statsejede Energinet.dk har opstillet fem løsningsmodeller, der varierer fra kun at bruge el-master til udvidelsen, hvilket koster 2,7 mia. kr., til at alt, både nyt og gammelt, skal graves ned. Pris: 48 mia. kr. Energiordførere på begge sider i Folketinget hælder til en mellemvej: Alt nyt skal graves ned, men man skal samtidig kigge på teknologiske løsninger, så "så meget af det gamle" også kan komme i jorden. Den løsning koster mellem 17 og 20 mia. kr. i alt. Regningen for den politiske beslutning kommer med al sandsynlighed til at hænge på forbrugerne, hvor erhvervslivet typisk tegner sig for 6o pct. af det samlede forbrug. Det betyder en ekstraregning til danske virksomheder på mellem 10 og 12 mia. kr. - Energinets egen rapport fastslår, at det koster 2,7 mia. kr. at sikre en ordentlig udbygning af energinettet. Derfor virker det urimeligt, at forbrugerne skal!... Det er helt uforståeligt, at politikerne på den måde bestemmer musikken, men sender regningen videre til erhvervslivet... Leverandørstyring -ansvar, omdømme og værdier betale mia. kr. ekstra for naturforskønnelse, siger Peter L. Nielsen, der er formand for Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE), der tæller nogle af landets største virksomheder som Danfoss, Danisco og Lego. 200 mio. kr. pr. kwh Den holdning bakker DI op om. Også herfra vækker det undren, at politikerne sætter anlægsinvesteringer i søen uden at have finansieringen: - Det er helt uforståeligt, at politikerne på den måde bestemmer musikken, men sender regningen videre til erhvervslivet. Det er jo ikke småpenge, vi har med at gøre, og det kommer til at koste konkurrenceevne, hvilket vil ramme den danske vækst og dermed velfærd. Jeg vil på det kraftigste opfordre politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, siger underdirektør Richard B. Larsen, DI. Diverse energipolitikere har tidligere meldt ud, at regningen kun bliver mellem 3,5 og 3,9 øre dyrere pr. kwh. Men tilpas mange snefnug kan jo også danne et isbjerg, og FSE har svært ved at sluge de politiske argumenter: - Det paradoksale er, at der aldrig før er diskuteret anlægsinvesteringer på de offentlige budgetter på den måde. Man vedtog jo heller ikke Storebæltsbroen med argumenter om, at det ville koste mellem 190 og 250 kr. at køre over, siger Peter L. Nielsen. Han tilføjer, at for hver gang el-prisen stiger med en øre, koster det erhvervslivet 200 mio. kr. Politikernes forslag indebærer en stigning på mellem 3,5 og 3,9 øre. om året. Det koster de forskellige løsninger» a: 48 mia. kr.: Alt - både nye og eksisterende kabler - graves ned.» b: 19,6 mia. kr.: Alt nyt graves ned, mens de eksisterende luftledninger monteres på nye, lave og "kønnere" master.» c: 17 mia. kr.: Alt nyt graves ned. Primært de eksisterende luftledninger i Jylland monteres på nye "kønnere" master.» d: 4,2 mia. kr.: Hele transmissionsnettet på nye og "kønnere" master.» e: 2,7 mia. kr.: Alt nyt sættes monteres på "kønnere" master". Har du brug for konkrete værktøjer og metoder til leverandørstyring i forbindelse med din virksomheds samfundsengagement? På informationsmødet vil du få redskaberne til at opbygge og styrke en bæredygtig strategi, så din virksomhed kan være på forkant med udviklingen inden for CSR. Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af DI. Tilmelding på handel.di.dk eller på Kontaktperson: konsulent Peder Søgaard-Pedersen, tlf. Torsdag den 11. september 2008 INVITATION > kl Transportbranchens Uddannelsescenter A/S, Centerbakken 1, 7100 Vejle 3 Energiordførernes foretrukne modeller DI Business har spurgt tre af Folketingets energiordførere om 1. Hvilken model man går ind for og 2. Hvem skal betale? Per Ørum, K: 1: Vi vil se det i samfundsøkonomisk perspektiv. Det er en både/og-situation, fordi vi vil gerne have så meget i jorden som muligt, men det skal selvfølgelig også hænge sammen. Derfor hælder vi mest til løsning B. 2: Vi har nogle drøftelser, men vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Betalingen er over en længere årrække, så vi har et håb om, at det bliver billigere. Mette Gjerskov, S: 1: Så meget som muligt skal i jorden, og al fremtidig udbygning skal i jorden. Vi har ikke lagt os fast på en præcis løsning, men det er meget afgørende at have fokus på den fremtidige teknologi. 2: Vi mener, at brugerne skal betale, men det skal også diskuteres nærmere. Lars Chr. Lilholt, V: 1: Vi går ind for en løsning mellem model B og C. Som udgangspunkt mener vi, at al fremtidig udbygning af el-nettet skal i jorden og det eksisterende skal forskønnes. De steder, hvor nettet er en belastning for naturen, skal vi på kortere sigt have det i jorden. Men vi tror på, at den teknologiske udvikling på længere sigt vil gøre det billigere at grave en del af det eksisterende ned. 2: Det er helt klart, at det skal betales over el-prisen, men over en 20-årig periode stiger prisen med få øre pr. kwh. PROGRAM Registrering Velkomst og introduktion Filmen Code of Conduct Råd og vejledning til CSR og ansvarlig leverandørstyring. CSR-konsulent Annemarie Meisling, DI Pause Forretning forpligter leverandørstyring i JYSK Product Safety Manager Lars Ringtved Nielsen, JYSK Nordic Diskussion og orientering om kommende CSRinitiativer i DI Handel Sandwich og networking

3 DI Business 25. august !...En mobil og kompetent arbejdsstyrke er en væsentlig del af den danske succes. Det risikerer vi at sætte over styr... Finn Georg Bald De to organisationer ønsker en bedre infrastruktur og mener, at der skal investeres mere i området for at skabe flere arbejdspladser. Og man må håbe, at de to organisationers bestræbelser på at trænge igennem med deres budskaber på Christiansborg har mere held med sig, end man har for at komme fri af myldretidstrafikken på en infaldsvej til København. På spørgsmålet om, hvorfor de to organisationer nu udgiver et fælles oplæg om infrastruktur, siger formand Thorkild E. Jensen, COindustri: - CO-industri er gået ind i arbejdet på grund af de problemer flere og flere lønmodtagere i industrien oplever, når de skal transportere sig til og fra arbejde - urimelig ventetid i køer på vejene eller når toget igen er forsinket. Vi vil have, at politikerne gør noget ved problemerne, så lønmodtagerne fleksibelt kan komme til og fra arbejde, og så arbejdsliv og familieliv kan hænge ordentligt sammen. Adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, supplerer: - Vi har et fælles ønske om at fjerne de barrierer, der er for vækst og beskæftigelse. Trængsel på vejene og i den kollektive trafik er en af de bar- Stort potentiale i e-handel E-handel Detailvirksomheder skal udnytte danskernes store appetit på nethandel. Lars Ole Løcke Detailvirksomhederne tøver med at sælge deres varer via internettet, og det på trods af, at danske forbrugere er blandt 2008 HUMAN RESOURCES Privat styring - På kort sigt skal vi have ophævet det konstante og dyre efterslæb i vedligeholdelse af dansk infrastruktur, og fremover gøres det bedst ved at lade private styre projekterne. Herudover skal vi have afhjulpet de værste trængselssteder i landet for både kollektiv og privat transport. Det gælder fx indfaldsvejene til hovedstadsområdet og Vejlefjordbroen samt utilstrækkelig kapacitet på skinnenettet. Og for ikke at skulle gentage denne øvelse om få år, så skal vi have planlagt en langsigtet og visionær udbygning af dansk infrastruktur, mener Hans Skov Christensen. Øksnehallen i København d. 1. og 2. oktober 2008 Keynotes Corner Onsdag den 1. oktober 2008 TEMA: Employer Branding rierer. Derfor sender vi et signal til Christiansborg om at handle nu, inden det går helt galt. Når det handler om de mest presserende projekter, som kan give mere mobilitet på arbejdsmarkedet, siger Thorkild E. Jensen: - Der er desværre rigeligt at tage fat på, da området har været nødlidende i flere år. For eksempel skal der sikres en mærkbar udbygning af vejforbindelserne omkring hovedstaden og i trekantsområdet. Desuden er det nødvendigt med et massivt løft af den kollektive trafik, så flere lønmodtagere end i dag får et reelt alternativ de flittigste til at handle tøj, bøger, elektronik og andre fysiske varer over nettet. Hvor det på den ene side kun er svenske og hollandske forbrugere, der nethandler mere end danskerne, så indtager Danmark blot en placering som nummer 11 ud af 27 EU-lande, når det drejer sig om at få detailvirksomhederne til at åbne for salg via internettet. Dermed får butikkerne ikke del i de skønsmæssigt 20 milliarder kroner, som danskerne e-handler for hvert år. En forklaring er, at der ikke har været stor tradition for postordrevirksomhed i Danmark, hvilket kan forklares med den danske butiksstruktur, med mange butikker i kort afstand fra forbrugeren. at blive et parameter for vækst og overlevelse, frem for, som tidligere, et supplement til den fysiske forretning. Derfor er det paradoksalt, at man kan konstatere en tilbageholdenhed fra rigtigt mange danske handelsvirksomheder, der udelukkende fastholder de fysiske butikker eller opererer med en hjemmeside uden en helhjertet satsning, siger direktør Lars William Hansen, DI Handel. Over halvdelen af salget over internettet til forbrugere allerede i dag består af fysiske varer. Samtidig viser en ny undersøgelse fra DI Handel, at hver anden dansker forventer at øge sit vareforbrug på nettet i de kommende år. - Vi kan se, at for eksempel tøj gennem de sidste mange kvartaler har været den bedst sælgende fysiske varekategori på nettet. Den gængse opfattelse i branchen har ellers været, at tøj ikke ville kunne sælges over nettet, siger Lars William Hansen. Netbutikker tager kunder Den danske e-handel er således vokset nedefra, og de seneste tre år har væksten ligget på omkring 30 procent årligt. Udviklingen taler altså sit klare sprog nethandlen er begyndt at tage kunder fra den fysiske detailhandel. - E-handel er i stigende grad på vej til Konkurrence fra udlandet Lars William Hansen peger også på KEYNOTES Employer Branding Kl Hvordan skaber man et stærkt omdømme som arbejdsplads? Hør professor Majken Schultz CBS samt Reputation Institute. Soulaima Gourani og Employer Brand Manager Birgitte Brix Andersen, Vestas Wind Systems A/S Ordstyrer: Benedikte Strøm, + Strøm, begge dage. (sponsoreret af Moment) Kampen om medarbejderne Professor Majken Schultz CBS samt Reputation Institute Staffing and recruitment manager Randy Knaflic, skuespiller Farshad Kholghi og HR-direktør Poul Nielsen, CityMail. Kl SPEAKERS CORNER Personlig Branding Mød her flere udstillere, som sætter fokus på HR-områder gennem spændende og højaktuelle produktrelaterede case. Soulaima Gourani kåret til Rising Star 2004 af BNY Nødvendigt investeringsløft DI og CO-industri sender et nyt trafikoplæg på gaden, der kræver langsigtede investeringer for at komme trængselsproblemerne til livs. //Colorbox MASSER AF HR-AKTIVITER OVER 2 DAGE (sponsoreret af Athenas) Hvis vi ikke snart får en bedre infrastruktur, er de to enige om, at det giver dystre perspektiver for mobiliteten på arbejdsmarkedet. - Det vil gøre ondt. For hvis fru Jensen skal bruge to timer ekstra i trafikken om dagen for at komme til og fra arbejde, så bliver både arbejdspladsen og familielivet presset. Det er spildtid, som kunne være brugt til at tjene flere penge og nyde familien - den vækst og velfærd, vi alle ønsker, siger Hans Skov Christensen. Han bakkes op af Thorkild E. Jensen: - Det danske arbejdsmarked er verdenskendt for sin fleksibilitet og konkurrenceevne. En mobil og kompetent arbejdsstyrke er en væsentlig del af den danske succes. Det risikerer vi at sætte over styr. Det er afgørende, at regeringen snarest fremlægger en ambitiøs investeringsplan med de nødvendige løft til infrastrukturen. CO-industri og DI's nye oplæg bærer navnet Trafik og arbejdskraft og kan ses på di.dk/butik/publikationer MINI HR det uformelle dialogområde Kl Kast dig ud i dialogen inden for forskellige HR-områder som musikalske samtaler, kommunikationsrådgivning, møde en HR-forfatter og ikke mindst Det motionsvenlige kontor. Med Vestas i ryggen Employer Branding Employer Brand Manager Birgitte Brix Andersen, Vestas Wind Systems A/S Speakers Corner Ordstyrer begge dage: Benedikte Strøm, + Strøm Torsdag den 2. oktober 2008 TEMA: Kampen om medarbejderne Kl World class recruitment Google Staffing and recruitment manager Randy Knaflic, Google (sponsoreret af Jobindex) Kl Skuespiller Farshad Kholghi Garuda Suliplus Logbuy Discover A/S Moch A/S Jyllands-Posten Dansk Firmaidrætsforbund Banff People (sponsoreret af Adecco) Kl Skaf 600 medarbejdere nu!! HR-direktør Poul Nielsen, CityMail Kl Uddeling af Personalechefprisen 2008 Kilde: Eurobarometer 298. Oplev blandt andet HR-DIREKTØR POUL NIELSEN SKAF 600 MEDARBEJDERE NU!! PID Personalechefer I Danmark Udstillere WWW GYLDENDAL FOREDRAG DK I N N O VAT I N G P E O P L E Andelen af detailvirksomheder, der benytter sig af e-handel som salgskanal 69,3 pct. 67,7 pct. 64,8 pct.. 64,2 pct. 55,4 pct. 51,1 pct. 50,9 pct. 38,6 pct. 19,1 pct Torsdag den 2. oktober 2008 Verden er ét land udenlandske netbutikker som en konkurrent til danske detailvirksomheder. Således er 53 procent af danskerne ifølge DI handels undersøgelse i større eller mindre omfang åbne over for at købe varer på internettet hos udenlandske virksomheder. - Danske virksomheder må forberede sig på en voksende konkurrence om markedet for e-handel, hvilket kun kan imødegås ved lagt større satsninger på internettet, siger Lars William Hansen. 1. Tjekkiet: 2. Irland: 3. Storbritannien: 4. Holland: 11. Danmark: Gns. 27 EU-lande: 12. Polen: 18. Finland: 27. Italien: HOT SPOTS Onsdag den 1. oktober 2008 Jobindex Conmoto Acuity World Stepstone Human House A/S Multidata PBJ A/S Unik Human Resources Connectia Mediepartnere CO-industri og DI vil af med trængsel på vejene og have en bedre kollektiv trafik. De to organisationer kræver politisk handling. Et nødvendigt løft til infrastrukturen I samarbejde med Infrastruktur Tilmeld dig direkte på www. traefpunkt-hr.dk til Danmarks største HR-messe. For 9. år i træk slår PID-Personalechefer I Danmark i samarbejde med IBC Euroforum dørene op til en ny og anderledes HR-messe med mange spændende tiltag. Der er over 130 udstillere. BESØG GRATIS til bilen. Og så skal vi se på, hvordan banetransporten kan aflaste den vejbårne godstransport. Arrangør 4

4 6 Tema: Miljølov til eftersyn 7 En miljølov blandt de mest indviklede Danmark har en af verdens mest indviklede og omfattende miljølovgivninger. Årsagen er inkompetence og populistiske politikere, mener ekspert. Det flyder med godkendelser, tilladelser, ansøgninger og papirer i den danske miljølovgivning. Formålet er, at det skal beskytte vores miljø og sikre, at der også er smukke skove, grønne enge og idylliske åer i Danmark for de kommende generationer. Men giver det et bedre miljø? Ikke hvis man spørger professor i Miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh-Rasmussen. - Man kunne både gøre lovgivningen mere smidig, mere overskuelig og gøre kompetencestrukturen mere overskuelig. Men det kræver, at man tænker tingene igennem, og det kræver, at det sker under hensyntagen til, at lovgivningen fungerer og ikke under hensyntagen til, at en eller anden styrelse ikke skal miste penge og magt, siger Peter Pagh-Rasmussen Uovertruffen ringe lovgivning En benchmarkopgørelse fra World Economic Forum viser, at Danmark sammen med Tyskland har de mest omfattende og indviklede miljølovgivninger blandt OECD-landene. Halvandet år om tilladelse til at flytte brovægt En brovægt og en pavillon skulle flyttes 50 meter. En bagatel troede NKT Cables, men det tog halvandet år for virksomheden at få tilladelse til at flytte. Det på trods af, at det faktisk var en miljøforbedring. Det var i januar 2007, at NKT Cables søgte om tilladelse til at flytte en brovægt og en pavillon cirka 50 meter på virksomhedens egen grund i Stenlille. Planen var, at arbejdet skulle klares i løbet af sommeren Men her halvandet år senere står både brovægten og pavillonen stadig, hvor de hele tiden har stået. For den endelige tilladelse faldt først på plads 19. juni i år næsten halvandet år senere og 20 breve efter den første ansøgning blev sendt med posten. - Det er utroligt, at sådan en bagatelsag skal have sådan et langt sagsforløb. Jeg tænker bare på det resursespild, det har givet, fordi den skal igennem en lang række myndigheder, siger NKS s miljøchef Jens Thiesen. NKT s kabelskrotafdeling ligger i idylliske omgivelser udenfor den lille by Stenlille på Vestsjælland. Omkring virksomheden er der masser af smuk skov og en å løber tæt forbi virksomheden. Men det er også her alle problemerne begyndte. For det giver en placering indenfor både en åbeskyttelseslinje og en skovbeskyttelseslinje. Og ligger man der, kræver det både en dispensation fra åbeskyttelseslinien og skovbeskyttelseslinen og en zonetilladelse, før myndighederne overhovedet kan begynde at behandle en byggetilladelse. Fem måneder i Naturklagenævnet - Det er ikke fordi, vi ikke skal passe på miljøet. Men kan du fortælle mig, hvilken negativ betydning, Grunden til at den danske miljølovgivning er så indviklet, er ifølge Peter Pagh-Rasmussen inkompetente embedsmænd og populistiske politikere, som vil vise handlekraft. - For miljølovgivningen har man i sjælden grad overladt opgaven til ukyndige folk. Ministeriets folk er ikke kyndige i at lave lovgivning. Man mener, at miljø er et spørgsmål om, at man er en god biolog eller en god ingeniør. Det kan man sikkert være udmærket til, men de har i hvert fald demonstreret, at de ikke har forstået, hvad en lovs princip er. Du kan selv læse lovgivningen, den er simpelthen uovertruffen ringe, siger Peter Pagh-Rasmusssen. Tilsæt derefter dansk selvgodhed og mangel på forståelse af EU-regler, så har man ifølge Peter Pagh-Ras- den flytning har for miljøet. Det giver mindre kørsel med gaffeltruck internt på virksomheden, og vi sparer lidt på strømmen, så samlet set giver det miljøforbedringer, siger Jens Thiesen. Grunden til at sagen har trukket ud i så lang tid, er, at en af naboerne har benyttet sin ret til at klage over flytningen. I første omgang klagede han til kommunen. Men det var over forhold, som hører til i virksomhedens miljøtilladelse og ikke har noget med hverken beskyttelseslinjerne eller zonetilladelsen at gøre. Kommunen afviste også naboen indsigelse og gav både dispensation fra beskyttelseslinierne og en zonetilladelse. NKT inviterede naboen på besøg på virksomheden for at få en dialog i gang med naboen, men lige lidt hjalp det. Naboen ankede kommunens afgørelse til Naturklagenævnet. - Han klagede over stort set de samme ting igen. Det tog Naturklagenævnet fem måneder at behandle sagen. Det skulle, efter hvad vi h a r f ået at vi- mussen forklaringen på den danske miljølovgivning. En plage for alle parter - Det er selvfølgelig en plage for alle parter lige meget, hvor man står henne i et system, som man først og fremmest må betragte som en næringsvej for juridisk rådgivning. En lov skal være nogenlunde gennemskuelig og forståelig, og det er ikke fordi, jeg vil påstå, at man kan reducere alle de komplicerede miljøspørgsmål, og den måde man retlig skal håndtere dem på, til et Anders And blad. Men man behøver ikke at gøre det så vanskeligt, som man har gjort, siger Peter Pagh-Rasmussen, som vurderer, at det vil kræve juridiske eksperter mellem tre og fire år, hvis miljølovgivningen skal saneres ordentligt. Omfanget af miljøregulering, 2007 Mexico Tyrkiet Grækenland Polen Spanien Italien Ungarn Portugal Irland Slovakiet Sydkorea USA Island Tjekkiet Canada Australien Frankrig Storbritannien Japan New Zealand Østrig Belgien Norge Schweiz Finland Holland Sverige 28.(27) Danmark Tyskland Rusland Kina Indien OECD EU Forklaring til figur: Sammen med Tyskland indtager Danmark en sidsteplads, hvad angår omfanget af miljøregler. Kilde: WEF survey 2007/DI s Globaliserings redegørelse Det tog halvlandet år for NKT Cables at få tilladelse til at flytte brovægten 50 meter, fortæller NKS s miljøchef Jens Thiesen. // Mie Bidstrup de, være en hurtig behandling, siger Jens Thiesen. Efterlyser bagatelgrænse Naturklagenævnet afviste også naboens klage, og først nu kunne virksomheden så søge om byggetilladelse. I første omgang meddelte kommunen, at der var en sagsbehandlingstid på byggetilladelser på 16 uger, men kommunen klarede byggetilladelsen på ni uger. Og det er heller ikke embedsmændenes behandling af sagen, som Jens Thiesen har noget at udsætte på. De har bare passet deres arbejde, mener han. Men det er bureaukratiet, der skal til for at flytte en brovægt og pavillon. - Der burde være en bagatelgrænse for sådanne sager. Vi er en virksomhed, som arbejder indenfor vores miljøtilladelser. Derfor burde embedsmændene have et vist råderum til at give en tilladelse i sådanne bagatelsager, hvis de kan se, at det ikke har nogen betydning for miljøet, siger Jens Thiesen. Selv om NKT fik sin tilladelser i orden for godt to måneder siden, er brovægten og pavillonen stadig ikke blevet flyttet. Men håndværkerne er bestilt og arbejdet forventes at blive klaret i løbet af efteråret. DI: Små ændringer kan give store lettelser Man behøver ikke at lave alle miljølove om for at gøre hverdagen lettere for virksomhederne. Små ændringer kan gøre det meget lettere, mener DI s miljøchef, som har afleveret 20 forslag til miljøministeren. Indeks 1-7 Miljøministeriet vurderede i sin handleplan fra 2006, at de administrative byrder overfor virksomheder kan reduceres med 25,3 procent. Derfor vil miljøchef Bjarne Palstrøm, DI, heller ikke lave hele miljølovgivningen om i første omgang. Han mener, at Danmark har kompetente embedsmænd og seriøse politikere, men en række mindre administrative ændringer vil gøre miljølovgivningen nemmere at have med at gøre. - Der er så mange typer af lovgivning, som griber ind i hinanden. Derfor er det også vældig kompliceret, hvis vi skal til at lave hele vores miljølovgivning om. Det er ikke det, vi foreslår. Vi peger på en række områder, hvor man bare kan gå i gang, uden det har betydning for miljøet, siger Bjarne Palstrøm. Indfør bagatelgrænser for godkendelsespligt og lemp reglerne for, hvornår en virksomhed skal miljøgodkendes, er et par af i alt 20 forslag, som han har afleveret til miljøministeren. Koster investeringer - Jeg taler ikke for, at vi skal forringe vores miljø, men et eksempel på vores miljølovgivning er, at kriterierne for miljøgodkendelser er så detaljerede, at bygning af en kontorbygning fører til, at bygningen skal miljøgodkendes. Der ville det da ikke skade miljøet, hvis man droppede det krav, siger Bjarne Palstrøm. Ifølge ham haster det med at komme i gang. For den danske miljølovgivning gør ikke kun danske virksomheders hverdag mere sur og besværlig. Den risikerer også at jage virksomheder ud af landet. - Danmark går glip af investeringer fra udlandet. Virksomheder placerer ikke investeringer i Danmark, hvis de meget lettere og hurtigere kan få miljøtilladelser i andre lande. I sidste ende koster det Danmark velfærd, siger Bjarne Palstrøm. Problemer med miljølovgivningen?» Har din virksomhed oplevet lange sagsbehandlingstider eller absurde krav, som skyldes miljølovgivningen, så vil DI gerne høre om dine erfaringer. Send din historie på mail til miljøchef Bjarne Palstrøm eller chefkonsulent Jens Ulrik Jensen

5 8! Det er klart, at man ikke fremover kan forvente fremtidige investeringer i kommunen. Investorerne vil ikke smide millioner af kroner i et projekt, der risikerer at blive smidt væk. 9 Fredericias borgmester: Fredericia værft kan blive i byen Erhvervsvilkår Fredericia Skibsværft A/S bliver alligevel i byen. Det tilkendegav Fredericias borgmester Uffe Steiner Jensen efter et møde mellem Fredericia værft, DI og Fredericia byråd i sidste uge. Få opskriften på, hvad succesfulde ledere gør anderledes I The Leadership DNA Survey 2008 har vi kortlagt, hvad succesfulde ledere gør anderledes. Resultatet bliver offentliggjort på The Leadership DNA Conference 17. september 2008 på Comwell i Snekkersten. Jonas Schmidt Hansen I Fredericia kom byrådet og Fredericia Skibsværft nærmere en løsning på deres stridigheder efter et møde i sidste uge. Sagen har stået på længe, og kommunen har ønsket værftet væk. - Byrådet vil nu se på, hvordan værftet kan blive i Fredericia. Og vi vil meget gerne have Fredericia værft med til at se på, hvordan det kan lade sig gøre. Vi ser gerne et fremtidigt samarbejde. Det sagde borgmester Uffe Steiner Jensen efter mødet mellem Fredericia byråd, en delegation fra Fredericia Skibsværft og DI. - Jeg var godt tilfreds med mødet. Borgmesteren har nu givet håndslag på, at vi kan blive i Fredericia, sagde værftets ejer, Thomas Andersen, efter mødet. Kampen om havnene» Otte kommuner angriber for tiden erhvervslivet på havnene til fordel for boliger. Det er Faxe, Vejle, Aabenraa, Horsens, Aalborg, Holbæk, Kolding og Fredericia. DI er gået ind i sagen, der handler om, hvorvidt kommunen har ret til at opsige lejekontrakter med velfungerende virksomheder, fordi byrådet vil bygge flere luksusboliger med havneudsigt. DI's viceadministrerende direktør, Ole Krog, der har fulgt sagen nøje, er også tilfreds med mødets udfald: - Vi er positive over for, at der nu er dialog mellem værftet og byrådet, så vi kan få genskabt det tidligere gode samarbejde med kommunen. Bormester Uffe Steiner Jensen (t.h.) og viceadministrerende direktør Ole Krog, DI, efter mødet. //Jonas Schmidt Hansen Der var juridiske begrundelser og faktuelle oplæg, der talte imod at værftet bliver fjernet. //Jonas Schmidt Hansen Omstridt sag De underskrifter mod lukning af værftet, der er blevet samlet ind i de sidste to måneder, viser, at værftet får lokal opbakning. Antallet af lukningstruede arbejdspladser får borgerne i og omkring Fredericia til at gå på barrikaderne. Værftsejer, Thomas Andersen meldte også klart ud under mødet, hvor han står. - Fredericia skal ikke være Danmarks første by, hvor en af de største virksomheder slagtes uden kamp. Værftet skal fortsætte i Fredericia. Kommunens kerneargument for at lukke værftet, at det støjer, blev afvist. Værftets advokat, Poul Hvilsted, forklarede, at det ikke er lovligt at tvinge værftet til at flytte og pegede blandt andet på miljøstyrelsens godkendelse af værftets støjniveau. - Der er ikke noget, der er juridisk i orden for at smide værftet på porten. I sidste ende kan det ende med retssag, sagde Poul Hvilsted, og påpegede, at kommunen skyder sig selv i foden. - Det er klart, at man ikke fremover kan forvente fremtidige investeringer i kommunen, hvis man gennemfører opsigelsen. Investorerne vil ikke smide millioner af kroner i et projekt, der risikerer at blive smidt væk. Arkitektfirmaet BIG gav på værftets vegne et bidrag til en løsning. BIG fremlagde et bud på, hvordan man kan begrænse støjniveauet fra værftet og forskønne området. DI bakker værftet op For DI er Fredericia-sagen mere end bare selve værftet på havnen og derfor ikke en isoleret sag, det handler om. - Det er en principiel sag, vi er gået ind i, for der er flere lignende sager andre steder i landet. Det handler om virksomhedernes retssikkerhed og om at skabe ro om investeringer. Fra DI's side ser vi byrådets udmeldinger som et positivt tegn. Men vi slipper ikke interessen for denne sag, før vi har fundet en løsning, forklarer Ole Krog. Kom og hør, hvordan succesfulde ledere, der sætter ambitiøse mål og når dem er i stand til at skabe markant bedre resultater end andre ledere. Læs programmet for konferencen og tilmeld dig på Praktiske oplysninger Konference The Leadership DNA Conference 2008 Dato Onsdag 17. sept Tid Kl Pris Kr ,- ex. moms. Tilmelding eller tlf Sted Comwell Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten Smidt ud af Hals I Hals står flere virksomheder til at blive smidt på porten af Ålborg kommune. Når deres lejekontrakter udløber i slutningen af 2009, sælger kommunen grunden i store lodder, at de små virksomheder ikke har mulighed for at købe dem eller kan fylde dem ud. Virksomheder og borgere i Hals har bidraget til en underskriftindsamling mod salget. Den har vist at folk i og omkring Hals er imod, at havnen skal fyldes op med luksuslejligheder. Der bor omkring 2000 mennesker i Hals, og der er indsamlet omkring 1300 underskrifter mod salget. De nyere kontrakter, der blev lavet for 10 år siden, giver flere rettigheder til lejerne end de gamle. For eksempel 99 års lejekontrakt og efterfølgende førsteret til køb af grunden. Så de ældste lejere, er også dem, der står værst. /josh Vinder af Konsulentprisen 2008 i kategorien Organisations- og lederudvikling The Leadership DNA Conference 2008 arrangeres i samarbejde med 1366

6 10! For medlemmer: Jobmesser, markedsbesøg, kurser, netværk og nyt om navne 11 Noter Ingeniørmangel så prøv Paris Nu kan virksomheden rekruttere sin nye ingeniør i Paris. Den 26. november er der mulighed for at deltage i en jobmesse i Paris. Arrangørerne forventer omkring højt kvalificerede kandidater, hvor de fleste vil være ingeniøruddannede. Arrangørerne af jobmessen i Paris screener alle kandidater og matcher mindst fem egnede kandidater med hver virksomhed til jobinterview under messen. Desuden lægges alle kandidaternes CV'er i en database, som de deltagende virksomheder kan søge i. DI har aftalt med arrangørerne, at op til ti danske virksomheder kan deltage på særligt fordelagtige vilkår. Det betyder, at prisen for at deltage er pr. virksomhed mod normalt Denne pris dækker standen på jobmessen, adgang til databasen med CV'er og forhåndsscreening af egnede kandidater.» Tilmelding senest den 15. september 2008 til konsulent Christoffer Skov på Få en forskningskupon Forskningskuponen giver små og mellemstore virksomheder rabat på udgiften til at købe kvalificeret forskningssamarbejde fra en videninstitution, fx et universitet. Forskningskuponen består i, at et forsknings- og udviklingsprojekt mellem små og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte) og videninstitutioner kan modtage støtte af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). Projekterne skal styrke forskning, innovation og vækstpotentialet i de virksomheder, der udgør målgruppen samt styrke virksomhedernes samspil og videnudveksling med videninstitutioner. RTI kan finansiere op til 25 procent af det samlede budget for et samarbejdsprojekt, dog højst 1,5 mio. kr. Virksomhederne skal medfinansiere minimum 50 procent af det samlede projekt, mens videninstitutionernes andel skal være minimum 25 procent. Kun videninstitutionerne kan modtage midler fra RTI. For at kunne modtage tilskud skal projektet have deltagelse af mindst en SMV og mindst en videninstitution. Tilskud gives efter først til mølle princippet. Der kan gives støtte til projekter med en varighed på op til 24 måneder» Kontakt: Chefkonsulent Rasmus Anderskouv, eller Konference om arbejdskraft fra udlandet DI og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration indbyder til såkaldt barrierekonference, der retter opmærksomhed mod, hvordan udenlandsk arbejdskraft hurtigere og smidigere kan komme til Danmark. Der er muligheder for at dele erfaringer og komme med ønsker til fremtidige tiltag for en hurtigere og smidigere adgang til Danmark for udenlandsk arbejdskraft samt fastholdelse af arbejdskraft fra lande uden for EU. Konferencen bliver holdt den 9. september 2008 kl hos Bojesen, Axelborg i København.» Kontakt: Martin Yhlén, tlf Exceptionelle kundefordele En god strategi har tre kvaliteter: Klart fokus i kundeydelserne, der skal være en markant adskillelse fra konkurrenternes produkter og så skal hvert enkelt produkt være let at kommunikere. Det siger forfatterne til bogen "Blue Ocean Strategy". Hele ideen med Blue Ocean innovationsstrategien er at få udviklet og tydeliggjort de tre nævnte kvaliteter i virksomhedens kundeydelser. DI holder derfor en-dags workshop om Blue Ocean innovationsprincipperne og værktøjerne. Workshoppen finder sted den 23. september i Silkeborg og den 8. oktober i Nyborg. Workshoppen er for virksomhedens ledergruppe - især ledere fra udvikling og salg/marketing, som er med til at fastlægge og udvikle nye produkter og kundeydelser.» Kontakt: Chefkonsulent Kristian Stokbro, eller Seminar om Incoterms Vil man vide mere om de 13 internationale handelsklausuler - INCOTERMS - og hvordan det forholder sig med aftaler, levering, betaling og forsikring, så er der mulighed for dette på et seminar om Incoterms onsdag den 10. september 2008 fra kl på Børsen, Slotsholmsgade, Kbh. ICC Denmark (International Chamber of Commerce) holder seminaret, der bl.a. henvender sig til virksomhedsjurister, speditører og import-og eksportmedarbejdere. Prisen for at deltage er for medlemmer af ICC er kr. eks. moms og for ikke medlemmer kr. eks. moms.» Tilmelding til Marlén Sandvik, senest den 3. september. Markedsbesøg i Cuba DI arrangerer en fælles dansk stand på Fihav (Cubas største internationale messe) den november, 2008 i Havana. Messen havde sidste år udstillere fra 52 forskellige lande. Cuba er et marked, der nu langsomt er ved at åbne sig mod omverdenen. Derfor skal danske virksomheder være med fra starten for at opnå de bedste muligheder. Der bor i dag 11,3 millioner i Cuba. Cuba besøges årligt af 2,2 mio. turister. Udover turisme, arbejder den cubanske regering bl.a. med energieffektivisering, farmaceutisk industri, infrastruktur og på at udvælge udstyr inden for minedrift og olieudvinding. DI arrangerer en fællesstand på FIHAV, som vil give de deltagende danske virksomheder en platform, hvor man både vil kunne vise egne produkter og møde relevante cubanske aktører.» Kontakt: Chefkonsulent Marit Ann Hvithamar, eller Støtte til unges uddannelse i udlandet 15. september 2008 er sidste frist for at søge Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond om støtte til unges uddannelse i udlandet af minimum et semesters ophold. DI har indstillingsretten til ansøgere med tilknytning til det tekniske område og med uddannelsesbaggrund fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og ingeniørhøjskolerne.» Der skal anvendes et elektronisk ansøgningsskema, som findes på di.dk/di/moed+di/fonde/ Effektiv håndtering af amerikanske agenter DI holder onsdag den 3. september et seminar om effektiv håndtering af agenter og distributører i USA, hvor relevante personer deler deres erfaringer. Mød blandt andre eksportdirektør Annemette Thomsen fra Toms Gruppen A/S, og hør om virksomhedens erfaringer i USA. Toms Gruppen har gennem samarbejdet med agenterne og distributøren blandt andet erfaret vigtigheden af at foretage løbende vurderinger af dem, screene markedet og derigennem holde dem til ilden. USA er verdens største marked og er derfor et interessant eksportmarked for næsten alle danske virksomheder. Hør hvordan man udvælger, styrer, udvikler og løbende vurderer eksisterende og fremtidige amerikanske agenter og distributører på det store marked. Seminaret introducerer en række værktøjer til markedssegmentering, partnerudvælgelse etc.» Kontakt: Chefkonsulent Marit Ann Hvithamar, eller Lær at facilitere Lean DI Business Academy klæder ledere på med kompetencr, så de kan implementere, drive og udvikle Lean. DI s seneste produktivitets-undersøgelse viser, at fire ud af ti daglige ledere ikke opfattes som gode rollemodeller af deres medarbejdere i at udvise leanadfærd. Derudover er halvdelen ikke særlig gode til at træne - eller følge op på - medarbejdernes leanadfærd. Det kan være et udtryk for, at lederne ikke er godt nok uddannede. Ifølge undersøgelsen er ledere, som opfattes som gode rollemodeller også gode til at træne og følge op på medarbejdernes leanadfærd. DI Business Academy's uddannelse, Lean Facilitator, handler om den daglige praksis og udøvelsen af Lean. Uddannelsen er henvendt til fabrikschefer, produktionschefer, driftsledere, værkførere, maskinmestre og teamledere, der arbejder med Lean.» Flere oplysninger hos chefkonsulent Dion Danekilde, eller tlf Netværksmøde for it og sundhed DI ITEK inviterer til netværksmøde for it og sundhed den 2. september 2008 kl På mødet vil man drøfte forslag til aktiviteter, som skal medvirke til at udvikle nye produkter og services i sundhedssektoren. Ved anvendelse af it og teknologi i bred forstand kan sundhedssektoren afhjælpe mangel på personale, forbedre servicen og skabe mere effektive løsninger. Netværket varetager interesser for DImedlemsvirksomheder, der leverer it og teknologi til sundhedssektoren, herunder virksomheder, der rådgiver om brug af it og teknologi i sundhedssektoren.» Tilmelding til Mette Bjørn Andersen, DI ITEK, senest fredag den 29. august 2008 på Tag med til Tanzania Virksomheder inviteres til at deltage i den danske erhvervsdelegation og konference, som arrangeres i forbindelse med HM Dronningen og HKH Prinsgemalens statsbesøg i Tanzania til november. Erhvervskonferencen finder sted i Dar es Salaam den november På konferencen får virksomhederne indblik i Tanzanias forretnings- og investeringsmuligheder samt mulighed for at finde forretningspartnere eller markedsføre sig over for eksisterende og potentielle partnere. Det gælder især forretningsmuligheder i landbrug og fødevarer, industriel forarbejdning og turisme. Få mere information om erhvervsdelegationen og om mulighederne for støtte fra B2B programmet hos Mette Rise Soetmann i Udenrigsministeriet, um.dk el. tlf.: Fuell Cell seminar i Arizona Partnerskabet for Brint og Brændselsceller arrangerer sammen med DI en dansk fællesstand, konferencedeltagelse og markedsbesøg i forbindelse med 2008 Fuel Cell Seminar and Exhibition i Phoenix, Arizona, i perioden oktober Konferencen og udstillingen i Phoenix er den største i USA i brint og brændselsceller og tiltrækker specialister, indkøbere, teknologileverandører og andre interessenter fra hele verden. Formålet med den danske fællesstand er at vise et samlet billede af danske kompetencer og teknologier samt anvendelsesmuligheder overfor de nordamerikanske producenter.» Flere oplysninger hos konsulent Berit Ploug Frederiksen, Hvis man som leder ikke har behov for efteruddannelse, er man enten ufatteligt dygtig - eller en lille smule indbildsk... Intensive kurser til ledere i mindre virksomheder. Se smaaterstort.di.dk Se TV om DI-skrift DR2's temaften om skrift, som bliver vist i morgen aften tirsdag den 26. august med start kl indeholder også en udsendelse om, hvordan DI's nye skrifttype er blevet til. Navne Annette Hoffmann 50 år Konsulent Annette Hoffmann, DI, fylder 50 år den 28. august Annette Hoffmann er uddannet ergoterapeut i 1986 og har været sagsbehandler i Roskilde og Thisted kommuner. Hun har siden 1994 fungeret som censor på ergoterapeutskolerne. I perioden 1988 til 1998 var Annette bedriftsterapeut hos Slagteri- og Kødbranchens BST, for hvilken hun sad i bestyrelsen i fra I 1998 begyndte hun som arbejdsmiljøkonsulent i Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og i 2002 blev Annette Hoffmann konsulent i DI's område for Miljøog Arbejdsmiljø. Annette fejres med en reception i DI's lokaler på Rådhuspladsen tirsdag den 2. september 2008 fra kl til Jan Stiiskjær 50 år Chefkonsulent Jan Stiiskjær, DI Service, fylder 50 år den 6. september. Jan Stiiskjær er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter i Han har bl.a. været sektionsleder i EIC-sektionen, EuroCenter, under Erhvervsfremmestyrelsen fra 1989 til 1996, hvor han kom til arbejdsgiverforeningen i HTS. Fra var Jan Stiiskjær business developer i Forenede Service A/S. Kalender august Lær lean af de bedste DI Business Academy tilbyder medlemmerne at møde leaneksperterne Ian Glenday og David Brunt til tre dages workshop i Birmingham. Begge underviser for Lean Enterprise Institute over det meste af kloden, og begge har erfaringer med Lean Transformation fra blandt andre Rolls Royce Motor Cars og Colman's. Sted: Birmingham Kontakt: Frits Nygaard, 27. august Hent it-specialisten i Indien DI indleder for første gang uden for Europa et fremstød for at få mere højtuddannet arbejdskraft til landet. Indien er målet, og der er seminar om rekruttering af indiske specialister i Industriens Hus den 27. august. DI planlægger samtidig en jobmesse i New Delhi den september, hvor virksomhederne vil få mulighed for at rekruttere indiske it-specialister. Sted: København og New Delhi Kontakt: Martin Yhlén, 2. september Seminar om dansk engagement i Thailand Thailand er et af de asiatiske lande, der performer bedst og for danske virksomheder derfor fungerer som en god indgangsport til resten af regionen. Thailand er blandt de lande i regionen, der er stærkest fortaler for frihandel og øget økonomisk integration. DI holder seminar om det asiatiske foregangsland som opvarmning til et erhvervsfremstød til november i Bangkok. Sted: Industriens Hus, København Kontakt: Karl Kristian Grannov Malling, september Energifremstød i Spanien DI og Handelskontoret i Barcelona laver fremstød for virksomheder i cleantech, fjernvarme og energieffektivisering. Det sker i Zaragoza i Spanien. Med Danish Day i EXPO- ZARAGOZA sætter DI fokus på danske virksomheders produkter og teknologier. Der bliver mulighed for at se Grundfos' demonstrationsanlæg for styring af vandforsyningen til det store udstillingsområde. Sted: Zaragoza Kontakt: Berit Ploug Frederiksen,

7 DI 1787 København K ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Havnen som arbejdsplads

Havnen som arbejdsplads Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Træfpunkt Human Resources 2008

Træfpunkt Human Resources 2008 Arrangør P e r s o n a l e c h e f e r I D a n m a r k Træfpunkt Human Resources I samarbejde med Øksnehallen i København d. 1. og 2. oktober Mediepartnere Oplysninger om mulige stande ring direkte 41

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere