Holistisk behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holistisk behandling"

Transkript

1 Holistisk behandling 22 Psykolog nyt

2 af børn og unge I Projekt JANUS arbejder man med helheden omkring det barn eller den unge, hvis adfærd er seksuelt krænkende. Indsatsen rettes således også mod hele familien og mod de professionelle, der omgiver barnet. Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. modelfotos: bam/scanpix Baggrunden for seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge er i de fleste tilfælde kompliceret og multifaktoriel. Derfor kan psykoterapeutisk intervention og behandling ikke entydigt rettes mod en enkeltstående faktor, fx den seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det antages, at kun gennem en samlet indsats rettet mod psykoterapeutisk behandling af den unge, forældre/familiesamtaler, forældregruppe samt samarbejde med og supervision af et eventuelt anbringelsessted kan man øge den unges sociale kompetencer, styrke en sund personlighedsmæssig udvikling samt almen trivsel og recidivforebyggelse. Tilgangen i projektets gruppebehandling er på dette grundlag såvel holistisk som økologisk udformet. Således fokuseres der ikke alene på individuelle faktorer og funktioner hos det barn eller den unge, der krænker. Der arbejdes også med den unges situation i samspil med omgivelserne i forhold til familie, venner, skole, kammeratskabs- Psykolog nyt

3 fakta Om artiklen Holistisk behandling af børn og unge? er nr. 3 i en serie artikler om Projekt JANUS. Projektet har til formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligt som muligt at gribe ind i forhold til børn/ unge, som er seksuelt grænseoverskridende. Læs mere på De to første artikler er blevet publiceret i Psykolog Nyt 21 og 22/2008. kreds m.m. Ligeledes anvendes der et bredt udvalg af metoder og teknikker for at kunne arbejde hensigtsmæssigt med de mange temaer og problemstillinger, som dette involverer. Dette implicerer i praksis, at behandlingen omfatter psykodynamiske såvel som kognitive elementer. Sigtet med Projekt JANUS behandlingsindsats er dobbelt på flere områder. Det er behandlingens mål både at forebygge seksuelle overgreb og bidrage til og støtte den enkelte unges almene personlighedsudvikling. Der arbejdes således samtidigt med dels et tilbagefaldsperspektiv og dels med et indsigtsgivende og personlighedsudviklende perspektiv. Herudover hører det også blandt behandlingens overordnede målsætninger at etablere eller styrke en kognitiv dissonans hos den unge, dvs. at understrege og øge det modsætningsfyldte mellem den unges selvopfattelse, selvværd, ideelle holdninger og værdier på den ene side og holdninger og værdier forbundet med krænkende og grænseoverskridende adfærd på den anden side. Et andet dobbeltperspektiv er, barnet eller den unge selv ofte både har været ofre for omsorgssvigt og har udviklet grænseoverskridende adfærd over for andre. Det er derfor vigtigt i behandlingen at fokusere på både oplevelsen af tidligere svigt og på den krænkende adfærd og at balancere disse to perspektiver i forhold til hinanden. Et tredje dobbeltperspektiv i det terapeutiske arbejde er, at seksuelle overgreb er skadelige for såvel offeret som den, der udfører handlingen. Derfor er den bedste forebyggende indsats i forhold til seksuelle overgreb mod børn, begået af børn, en tidlig opsporing og indsats. Behandling af den unge krænker Behandlingstilbuddene kan se meget forskelligt ud, da unge med overgrebsadfærd ikke er en homogen gruppe, og baggrund og motivation for overgrebsadfærden kan være særdeles forskellig. Oftest tilbydes dog gruppebehandling til de børn og unge, som den psykologiske udredning har fundet egnet til psykoterapeutisk behandling. Det er antagelsen, at de dynamiske gruppeprocesser fremmer individets udviklingsproces, idet den enkelte kan spejle sig i de problematikker og temaer, der diskuteres. Den unge kan endvidere trænes i at være sammen med andre og herigennem udvikle bedre sociale kompetencer. Endvidere kan følelsen af isolation og hemmelighedskræmmeri, som ofte kendetegner seksuelle overgreb, blive brudt. Forudsætninger for, at den unge kan indgå i gruppebehandling, er, at han helt eller delvist vedkender sig den seksuelt krænkende adfærd, og at han delvist skal være motiveret for ændring i behandlingen. Den unge skal kunne indgå i en behandlingsmæssig alliance og kunne være i stand til at møde nogenlunde stabilt i behandlingen. De fleste unge indgår mere eller mindre ufrivilligt i behandlingen. De er ofte presset til at modtage behandling af forældre, Socialforvaltningen eller andre professionelle. Som udgangspunkt behøver den unge ikke være fuldt motiveret ved behandlingsstart, men behandleren klargør, hvad den unge kan vinde ved at gennemføre behandlingen. Derudover skal den unge vurderes til at være af sådan en psykisk konstitution, at han eller hun kan profitere af såvel den støtte som den udfordring, det er at indgå i et gruppeforløb. Endelig er det en forudsætning og nødvendighed, at den enkelte kan modtage støtte fra sit primære opholdsmiljø. Dette søges fortløbende understøttet af et samtidigt tilbud om rådgivning til familie, forældre eller supervision af de socialpædagoger og plejeforældre, som er omkring den unge i supervisionsgrupperne (herom senere). (Model 1). Model 1. Professionelle/ Døgninst.: - Supervisionsgruppe - Individuel supervision - Netværksmøder - Koordinerende møder HOLISTISK TRIANGULERING: Projekt JANUS Barn/Ung: - Gruppeterapi - Individuelle samtaler - Familiesamtaler Forældre: - Forældregruppe - Forældresamtaler - Familiesamtaler 24 Psykolog nyt

4 Det holistiske princip ses også af de sammenfaldende temaer, som udspiller sig i børne-/ungegruppen, såvel som i forældregruppen og supervisionsgruppen. De gennemgående temaer i grupperne er fx tabuiseringen, skamfølelsen, det vanskelige i at føle sig alene med overgrebsproblematikken og ikke mindst de mange modsatrettede følelser i kølvandet på overgrebet. Ligeledes lettelsen ved at kunne dele egne erfaringer med andre og opleve ikke at være isoleret med problemet og få gode råd og en fælles følelsesmæssig bearbejdning. Brug af gruppebehandling Gruppebehandlingen forestås af to psykologer. Forløbet strækker sig over gennemsnitligt ugentlige sessioner a en til to timer. Grupperne sammensættes ud fra alder, køn, funktionsniveau og overgrebsproblematik. De unges problemer karakteriseres ved lavt selvværd, mangelfulde sociale kompetencer, ofte ringe empati og forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb samt et begrænset repertoire af handle- og problemløsningsstrategier. En række af disse problemstillinger forsøges afhjulpet i behandlingen. Den første del af behandlingen omhandler introduktion og etablering af gruppen. Dette gøres ved forskellige øvelser, såsom gennemgang af kontrakt, herunder tavshedspligt og mødedisciplin og kommunikationsregler, samt gruppeterapeuternes løfte om at tage vare på det enkelte gruppemedlem under behandlingsforløbet. Det er i denne første fase, at angsten og stigmatiseringen og tanker om, hvad de andre mon tænker om mig, og tanker om, hvad mon de andre har gjort, er mest fremherskende. Det følelsesmæssige niveau for angst og skam er højt, idet mange af de unge for første gang skal dele deres tanker og følelser om overgrebet med hinanden. Dette er blandt andet grunden til at de første temaer, som terapeuterne introducerer, omhandler præsentation af sig selv og deling af viden med hinanden. Temaerne for gruppebehandlingen er: Identitet, Livshistorie, Seksuelle krænkelser, Relationsarbejde, Følelser, Sociale kompetencer, Recidivforebyggelse, Fremtid. Identitet og livshistorie: Som led i den personlighedsudviklende behandling arbejdes der med den enkeltes tidslinje og livslinje herunder Psykolog nyt

5 genogram og netværkstegning. Oftest er den enkelte gruppedeltagers egen livshistorie fragmenteret og brudt. Det opleves ofte, at de unges livshistorier i nogen grad ligner hinanden. Den omstændighed, at det enkelte gruppemedlem spejler sig i de andres historier, kan tydeliggøre og styrke gruppesamhørigheden. Til temaet identitet arbejdes der med den enkeltes egen selvopfattelse, styrker og svagheder samt ændringsønsker og vurdering af ændringspotentialer. Seksuelle krænkelser: Relativt tidligt i forløbet tages temaet om de seksuelle krænkelser op, da alle i gruppen er klar over, at alle deltagere har samme baggrunde for henvisning til JANUS. Konkret arbejdes der med eksternaliseringsøvelser, som så senere leder til at fortælle mere konkret om overgrebet og dets betydning for den enkelte og for andre. I løbet af denne del af behandlingen bearbejdes temaet om tanker om offeret dels i form af en konkret øvelse, hvor den enkelte skriver brev fra offer til sig selv og dernæst brev til offer fra sig selv. Brevene bliver ikke sendt, men tvinger den unge til at reflektere over og forholde sig til overgrebshistorien på en mere indsigtsgivende og empatisk måde. Oftest indeholder disse breve undskyldninger, fortrydelse og ønsker om at udtrykke varme og oprigtige følelser. Til tider kan brevene også indeholde vrede rettet mod de følger, som opdagelse af overgrebet har haft for den unge dette i særdeleshed i søskendeincest, hvor forholdet til en yngre søskende er blandet med både vrede, skam, tab (af relationen) og sorg. Disse breve kan give en pejling på, hvorvidt den unge vil kunne være i stand til at gennemføre et møde med offeret og den krænkende part påtager sig ansvaret for det skete. Recidivforebyggelse: Finkelhor (1984) opstiller fire forhåndsbetingelser, som skal være opfyldt for seksuelle overgreb finder sted: 1. Motivation (den potentielle krænker må have en motivation for at misbruge andre seksuelt). 2. Indre barrierer (den potentielle krænker må overvinde indre barrierer, som kan forhindre, at der handles på motivationen). 3. Ydre barrierer (den potentielle krænker må overvinde ydre barrierer for, at misbrug bliver muligt, herunder blive alene med offeret). 4. Offerets modstand (den potentielle krænker må overvinde et offers mulige modstand). Hvor de to første faktorer er knyttet til krænkeren, er de to sidste eksterne faktorer. O Callaghan har operationaliseret Finkelhors model (Model 2). O Callaghan har omsat de fire forhåndsbetingelser i en trappemodel til brug for unge (hvor Finkelhors model beskriver voksne). O Callaghans model blev oprindelig udviklet til unge med begavelseshandicap, men anvendes i JANUS også til normalt begavede unge. Gennem denne trappemodel arbejdes med bevidstgørelse af de kognitive strategier, risikosituationer og -faktorer, og der udvikles alternative handlemuligheder samt arbejdes med aggressionsforvaltning. Trappetrinnene beskriver udviklingen af den seksuelt krænkende adfærd fra tanken falder én ind, og til overgrebet er sket. Den pædagogiske tanke i modellen er, at den enkelte unge gennemgår modellen på egne overgreb og således lærer at identificere tanker og signaler og dermed at kunne stoppe, inden overgrebet sker. Modellen har særligt fokus på planlægning og gentagelsesadfærd, hvorfor den kan være bevidstgørende om et planlægningselement særligt for de unge, som har begået overgreb flere gange over tid. Model 2. De fire trin (Model fra O Callaghan, 2003) Trin 1. Ønske om... Trin 2. Finde på undskyldninger... Trin 3. Opnå mulighed... Trin 4. Udførelse Psykolog nyt

6 Etablering af forældregrupper Som en del af det holistiske behandlingsprincip (Model 1) indgår forældre til børn, der går i behandling i Projekt JA- NUS, i en samtalegruppe for forældre. Gruppen er en åben gruppe med løbende optag, så at forældre kan starte her, samtidig med at deres barn påbegynder behandling i Projekt JANUS. Forældrene får hermed mulighed for at drøfte deres rolle som forældre til et barn med seksuelt krænkende/bekymrende adfærd, parallelt med at deres barn er i behandling. Det tilstræbes, at gruppeprocessen foregår parallelt mellem børnegruppen og forældregruppen. Fx kan tema om tillid tages op begge steder henholdsvis Hvordan får mine forældre tillid til mig igen, og Hvordan får jeg tillid til mit barn igen. Et andet eksempel er grad af aldersadækvat frihed: Hvor længe efter en seksuel grænseoverskridende adfærd skal den unge være underlagt skrap kontrol, restriktive regler for adfærd etc. Mange forældre bliver meget restriktive over for deres børn. Dette er forståeligt og kan også være påkrævet for en periode, men en væsentlig del af processen er jo også gradvist, og i takt med at behandlingen skrider frem, at kunne give den unge en vis alderssvarende frihed. Et tredje tema er at tage hul på tabuet om og hemmeligholdelsen af det skete: Hvordan man får fortalt famifakta Brug af fotos Psykolog Nyt bruger til denne og mange andre artikler modelfotos, dvs. billeder, som udelukkende skal understøtte tekstens tematik, men som er uden sammenhæng med de afbildede personers identitet. Vi beklager meget, at denne pointe er blevet overset i forbindelse med forsiden til Psykolog Nyt 21/2008. Den person, som vises her, har intet med Projekt JANUS eller det behandlede emne at gøre, og vi har over for den pågældende undskyldt billedbrugen. Vi vil bestræbe os for fremover bedre at sløre identitet, hvor der behandles følsomme emner. Red. Følelser: Ovenstående kognitive indfaldsvinkel kombineres med en bevidstgørelse af mere ubevidste mekanismer, såsom de følelsesmæssige elementer i overgrebshistorien. Derfor arbejdes der sideløbende med følelser, herunder følelsesidentifikation og følelsesdifferentiering. Kendetegnende for størstedelen af de unge i gruppebehandlingen er deres manglende eller oftest konfuse og sammenblandende følelser, som de enten har svært ved at rumme eller har svært ved at forstå og ikke eller kun vanskeligt kan udtrykke verbalt. At sætte ord på en følelse er i sig selv meget vanskeligt for mange af dem, og derfor bliver det væsentligt at forsøge at forstå og udtrykke egne følelsesmæssige reaktioner. Seksualitet og kærester: Temaer som seksualitet og forelskelse er vigtige for de unge at tale om og forholde sig til. Der inviteres ved en af gruppesessionerne en underviser fra Sex og Samfund, som med de unge diskuterer deres forestillinger om seksualitet (sund sex vs. usund/ufrivillig sex), og læring af de følelsesmæssige elementer i forelskelse og pardannelse. Erfaringsmæssigt er det et tema, som de unge får meget ud af, idet deres uvidenhed på området ofte er tydelig. Herudover indgår tema om, hvordan man får en kæreste og selv er en god kæreste etc. Sociale kompetencer: Et væsentligt problem blandt de unge i gruppen er deres manglende sociale kompetencer og erfaringer med mobning og vold. Det er derfor vigtigt, at der er i gruppeforløbet indgår øvelser og samtaler om, hvordan gode relationer etableres, hvad siger man, og hvad gør man, når man vil være ven med en ny kammerat, fastholde venskaber etc. Assertiv kommunikation indgår som praktiske øvelser, et såkaldt kæreste-kursus kan være en af de mere konkrete metoder, og der ses film fx Fra ung til voksen, hvor de unge kan identificere sig med de vanskeligheder, de unge på filmen har. Afslutning i gruppen: Der afsluttes med temaet fremtiden og visioner. Der forsøges at bevidstgøre den unge i refleksioner over aktiver og forhindringer til at opnå realisering af disse målsætninger. Der arbejdes med de forudsætninger, der skal være til stede, for at den unge også i fremtiden kan leve med de nye erkendelser og fremtidsønsker. Der afrundes ligeledes med evaluering af forløbet. Erfaringsopsamlingen og de unges egne udsagn peger på, at de unge både emotionelt, kognitivt og socialt har gennemgået en betydelig modnings- og udviklingsproces som følge af gruppebehandlingen. Psykolog nyt

7 lie og venner, hvad der er sket. Det opfattes som betydelig værre, end hvis den unge havde begået anden kriminalitet: Havde han dog bare stjålet nede i Netto! En bekymring, der er tilbagevendende for forældrene, er risikoen for stigmatisering af deres barn og af familien. Fx oplever forældre at blive kontaktet af myndighederne alene ud fra kendskab til deres tidligere sag foranlediget af, at en ny sag om overgreb begået af børn mod børn er kommet til deres kendskab. Andre oplever stærke reaktioner fra nabolaget, som medvirker til at isolere familien fra naturligt fællesskab i boligområdet. Forældrenes motivation for at deltage i forældregruppe er ofte præget af ambivalens, men de giver også udtryk for, at de for deres egen og for deres barns skyld også skal yde en indsats og oplever oftest stor lettelse ved at kunne tale frit med andre om et problem, som opleves så skamfuldt. Deltagelse i forældregruppen anses for væsentligt for børnenes behandlingsforløb og for at bringe familien i bedre trivsel. Forældrene kan i behandlingsforløbet være en god rollemodel for deres barn ved at tage (med-)ansvar for den manglende trivsel i familien og indføre ændringer i dennes hverdag. Endelig skal det nævnes, at mange forældre gennemlever smerte- og sorgfulde følelser som følge af, at de ikke har kunnet beskytte deres børn eller som følge af egne overgrebsoplevelser. Særligt i søskendeincestsager skal forældre rumme at være forældre for både offer og krænker. Arbejde i supervisionsgrupper Hvis barnet er anbragt, vil barnets nærmeste kontaktperson deltage i supervisionsgruppen for professionelle, sideløbende med at barnet og (så vidt muligt) forældrene deltager i ovennævnte grupper. En supervisionsgruppe er et tilbud til pædagoger fra døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder og lignende, som har et barn eller en ung i et behandlingsforløb i Projekt JANUS. Formålet er at give deltagerne mulighed for at få supervision i forhold til problematikker, der har at gøre med at have børn eller unge i deres varetægt, som har været seksuelt grænseoverskridende eller krænkende. Supervisionsgruppen medvirker også til at udvikle modeller og arbejdsmetoder på anbringelsesområdet. Det drejer sig om at få fastlagt en seksualpolitik på døgninstitutioner/op holdssteder og udarbejde konkrete beredskabsplaner. Hertil kommer (videre-)udvikling af socialpædagogiske metoder. Som eksempel på tema i supervisionsgruppen kan nævnes den isolering og stigmatisering, en medarbejder kan opleve ved at være kontaktperson for en ung med krænkende adfærd, og den øvrige personalegruppe ikke synes at anerkende eller forstå vigtigheden af denne indsats. Man er ikke helt i vatter som en pædagog udtrykker det i betydningen: at man føler sig ugleset af sine kolleger. Det tilstræbes, at de processer, der arbejdes med i supervisionsgruppen, sker parallelt med behandlingsarbejdet i børnegruppen og rådgivningsarbejdet i forældregruppen, hvilket det nævnte tema vedr. stigmatisering eksemplificeres. Et andet tema er den følelsesmæssige påvirkning, professionelle kan udsættes for med denne problematik, som kan være overraskende for den enkelte og virke hæmmende i at handle på en relevant og formålstjenlig måde i forhold til en ung. case Den holistiske trekant Det er generelt piger med seksuelt grænseløs og krænkende adfærd, der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt, herunder vold og seksuelle overgreb. De fleste piger i det danske sample har selv været ofre for voksnes overgreb i barndommen og er anbragt uden for eget hjem: Anja på 13 år er henvist til klinikken grundet seksuelle overgreb mod mindre søskende. Hun har selv været seksuelt misbrugt af flere voksne i løbet af sin opvækst og udviser generelt grænseløs/ overskridende adfærd. Indsatsen ser således ud i forhold til særligt temaet: omsorgssvigt/ seksuelle overgreb og grænseløshed: 1. Pigen modtager terapeutisk behandling og arbejder både med smertefulde følelser som følge af egne seksuelle overgreb, oplevelsen af at hendes forældre ikke passede på hende og med egne overgreb mod børn. Det terapeutiske fokus tilgodeser således både offer- og krænkerperspektivet. 2. Anjas forældre deltager i forældregruppe og har særligt fokus på svære skyldfølelser som følge at ikke at have beskyttet datteren mod overgreb, deres fremtidige indsats i forhold til datterens grænseløse adfærd og dermed fokus på pigens dobbelte situation som både offer og krænker. 3. Pigens primærpædagog fra den institution, hvor hun bor, delta- 28 Psykolog nyt

8 Der er endvidere gruppetilbud til plejefamilier. Denne gruppe arbejder efter samme målsætning og principper som ovenstående. Der er dog det særlige ved plejeforældregruppen, at man arbejder professionelt i sit eget hjem. I forhold til anbragte børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd er det en særlig udfordring samtidig at have egne hjemmeboende børn. Også kommunale sagsbehandlere får tilbudt at deltage i supervisionsgruppe. Supervisionen fokuserer på at støtte sagsbehandleren i at fastholde en fokuseret og koordineret indsats i sager med typisk mange aktører. Hertil kommer at denne type sager er sjældne for den enkelte sagsbehandler, og at der ofte ikke foreligger beredskabs- og handleplan. Afsluttende møder Ud over statusmøder, som afholdes midtvejs i behandlingsforløbet, samles alle involverede til et afsluttende møde, så forløbet kan evalueres og alle kan se den holistiske trekants aktører: børn/unge og deres gruppeterapeuter, forældre og gruppeleder samt socialpædagoger og sagsbehandler og supervisor. Her aftales og dimensioneres efterværnet også. I nogle sager vil der være behov for at aftale yderligere indsats i forhold til den unge. Mimi Strange, leder af projekt JANUS, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Birgitte Jørgensen, psykolog. Dennis Madsen, socialrådgiver Søs Sinnerup Christoffersen, psykolog Nina Schrøder, psykolog, forskningsassistent Susanne Blomsterberg, psykolog LITTeRATUR Martin C. Calder (2007): Working with children and young people who sexually abuse. RHP. Andrew Durham (2006): Young men who have sexually abused. NSPCC. Elaine Farmer & Sue Pollock (1998): Sexually abused and abusing children in Substitute Care. John Wiley & Sons. Fonagy et al. (2004): Affectregulation, mentalization and the development of the self. KARNAC. Fonagy, Schore & Stern (2006): Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag. Richard B. Gartner (1999): Betrayed as boys, Psychodynamic Treatmen of Sexually Abused Men. The Guilford Press. Heri særligt kap. 11. Eliana Gil & Toni C. Johnson (1993): Sexualised Children. Assessment and Treatment of Sexualized Children and Children Who Molest. Launch Press. Robert Longo & David Burton, red. (2005): Current perspektives: Working with sexually aggressive youth & youth with sexual behaviour problems. NEARI Press. Heri særligt kap. 3 og 12. Phil Rich (2006): Attachment and sexual offending; understanding and applying attachment theory to the treatment of juvenile sexual offenders. John Wiley & Sons. Gail Ryan and Sandy Lane (1997): Juvenile Sexual Offending. Jossey-Bass. Heri særligt pp Johan Woods 2003: Boys Who Have Abused, Psychoanalytic Psychotherapy with Victim/Perpetrators of Sexual Abuse. JKP. Heri særligt kap. 6. ger i supervisionsgruppe for socialpædagoger og fokuserer på den pædagogiske, daglige indsats i forhold til pigens grænseløse adfærd, herunder at begrænse denne samt beskytte såvel pigen som andre børn eller unge. I supervisionen er der særligt fokus på, at pædagogen og institutionen kan fastholde pædagogisk hjælp til pigen i forhold til både offer- og krænkerperspektivet. 4. Sagsbehandleren for pigen og hendes familie deltager i supervisionsgruppen for sagsbehandlere og støttes i at etablere og fastholde en fokuseret og koordineret indsats i forhold til mange aktører en indsats, som rækker langt videre end tiltag i forhold til den krænkende adfærd. Psykolog nyt

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl.

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

krænker Når børn og unge

krænker Når børn og unge modelfotos: bam/scanpix Projekt JANUS Af Mimi Strange Når børn og unge krænker Gennem fem år har Projekt JANUS indsamlet viden om og erfaring med behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb

Læs mere

Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Af psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision, leder af Projekt JANUS

Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Af psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision, leder af Projekt JANUS Artikel til antologi om sexuelle overgreb mod børn Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Af psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision, leder af Projekt JANUS I artiklen

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle

Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle Portræt af de unge Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. Projekt JANUS tilbyder ambulant behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og deres familier.

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING

OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING Svenske erfaringer er relevante, når vi i Danmark udreder og behandler unge krænkere. Et rent dansk initiativ er dog den ambulante klinik under projekt JANUS, som løb

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69

Læs mere

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/11 2016: MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE MIMI STRANGE, DIREKTØR, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Kursuskatalog. Henriette Hindsgaul. -en rejse på tusinde mile - starter med småbitte skridt. hh@henriettehindsgaul.dk

Kursuskatalog. Henriette Hindsgaul. -en rejse på tusinde mile - starter med småbitte skridt. hh@henriettehindsgaul.dk Kursuskatalog -en rejse på tusinde mile - starter med småbitte skridt hh@henriettehindsgaul.dk KURSUSRÆKKE FOR SAGSBEHANDLERE OG FAMILIEPLEJEKONSULENTER Anbringelse men hvor? Set i udviklingspsykologisk

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken 2013-2016 Udarbejdet af JanusCentret,

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Den motiverende samtale i grupper

Den motiverende samtale i grupper REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik

Læs mere

Husene på Frydendalsvej

Husene på Frydendalsvej Husene på Frydendalsvej Frydendalsvej 29, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 31 12 48, Fax 33 31 03 51, e-mail 29@frydendalsvej.dk Frydendalsvej 8, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 21 12 48, e-mail 8@frydendalsvej.dk

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere