Holistisk behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holistisk behandling"

Transkript

1 Holistisk behandling 22 Psykolog nyt

2 af børn og unge I Projekt JANUS arbejder man med helheden omkring det barn eller den unge, hvis adfærd er seksuelt krænkende. Indsatsen rettes således også mod hele familien og mod de professionelle, der omgiver barnet. Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. modelfotos: bam/scanpix Baggrunden for seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge er i de fleste tilfælde kompliceret og multifaktoriel. Derfor kan psykoterapeutisk intervention og behandling ikke entydigt rettes mod en enkeltstående faktor, fx den seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det antages, at kun gennem en samlet indsats rettet mod psykoterapeutisk behandling af den unge, forældre/familiesamtaler, forældregruppe samt samarbejde med og supervision af et eventuelt anbringelsessted kan man øge den unges sociale kompetencer, styrke en sund personlighedsmæssig udvikling samt almen trivsel og recidivforebyggelse. Tilgangen i projektets gruppebehandling er på dette grundlag såvel holistisk som økologisk udformet. Således fokuseres der ikke alene på individuelle faktorer og funktioner hos det barn eller den unge, der krænker. Der arbejdes også med den unges situation i samspil med omgivelserne i forhold til familie, venner, skole, kammeratskabs- Psykolog nyt

3 fakta Om artiklen Holistisk behandling af børn og unge? er nr. 3 i en serie artikler om Projekt JANUS. Projektet har til formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligt som muligt at gribe ind i forhold til børn/ unge, som er seksuelt grænseoverskridende. Læs mere på De to første artikler er blevet publiceret i Psykolog Nyt 21 og 22/2008. kreds m.m. Ligeledes anvendes der et bredt udvalg af metoder og teknikker for at kunne arbejde hensigtsmæssigt med de mange temaer og problemstillinger, som dette involverer. Dette implicerer i praksis, at behandlingen omfatter psykodynamiske såvel som kognitive elementer. Sigtet med Projekt JANUS behandlingsindsats er dobbelt på flere områder. Det er behandlingens mål både at forebygge seksuelle overgreb og bidrage til og støtte den enkelte unges almene personlighedsudvikling. Der arbejdes således samtidigt med dels et tilbagefaldsperspektiv og dels med et indsigtsgivende og personlighedsudviklende perspektiv. Herudover hører det også blandt behandlingens overordnede målsætninger at etablere eller styrke en kognitiv dissonans hos den unge, dvs. at understrege og øge det modsætningsfyldte mellem den unges selvopfattelse, selvværd, ideelle holdninger og værdier på den ene side og holdninger og værdier forbundet med krænkende og grænseoverskridende adfærd på den anden side. Et andet dobbeltperspektiv er, barnet eller den unge selv ofte både har været ofre for omsorgssvigt og har udviklet grænseoverskridende adfærd over for andre. Det er derfor vigtigt i behandlingen at fokusere på både oplevelsen af tidligere svigt og på den krænkende adfærd og at balancere disse to perspektiver i forhold til hinanden. Et tredje dobbeltperspektiv i det terapeutiske arbejde er, at seksuelle overgreb er skadelige for såvel offeret som den, der udfører handlingen. Derfor er den bedste forebyggende indsats i forhold til seksuelle overgreb mod børn, begået af børn, en tidlig opsporing og indsats. Behandling af den unge krænker Behandlingstilbuddene kan se meget forskelligt ud, da unge med overgrebsadfærd ikke er en homogen gruppe, og baggrund og motivation for overgrebsadfærden kan være særdeles forskellig. Oftest tilbydes dog gruppebehandling til de børn og unge, som den psykologiske udredning har fundet egnet til psykoterapeutisk behandling. Det er antagelsen, at de dynamiske gruppeprocesser fremmer individets udviklingsproces, idet den enkelte kan spejle sig i de problematikker og temaer, der diskuteres. Den unge kan endvidere trænes i at være sammen med andre og herigennem udvikle bedre sociale kompetencer. Endvidere kan følelsen af isolation og hemmelighedskræmmeri, som ofte kendetegner seksuelle overgreb, blive brudt. Forudsætninger for, at den unge kan indgå i gruppebehandling, er, at han helt eller delvist vedkender sig den seksuelt krænkende adfærd, og at han delvist skal være motiveret for ændring i behandlingen. Den unge skal kunne indgå i en behandlingsmæssig alliance og kunne være i stand til at møde nogenlunde stabilt i behandlingen. De fleste unge indgår mere eller mindre ufrivilligt i behandlingen. De er ofte presset til at modtage behandling af forældre, Socialforvaltningen eller andre professionelle. Som udgangspunkt behøver den unge ikke være fuldt motiveret ved behandlingsstart, men behandleren klargør, hvad den unge kan vinde ved at gennemføre behandlingen. Derudover skal den unge vurderes til at være af sådan en psykisk konstitution, at han eller hun kan profitere af såvel den støtte som den udfordring, det er at indgå i et gruppeforløb. Endelig er det en forudsætning og nødvendighed, at den enkelte kan modtage støtte fra sit primære opholdsmiljø. Dette søges fortløbende understøttet af et samtidigt tilbud om rådgivning til familie, forældre eller supervision af de socialpædagoger og plejeforældre, som er omkring den unge i supervisionsgrupperne (herom senere). (Model 1). Model 1. Professionelle/ Døgninst.: - Supervisionsgruppe - Individuel supervision - Netværksmøder - Koordinerende møder HOLISTISK TRIANGULERING: Projekt JANUS Barn/Ung: - Gruppeterapi - Individuelle samtaler - Familiesamtaler Forældre: - Forældregruppe - Forældresamtaler - Familiesamtaler 24 Psykolog nyt

4 Det holistiske princip ses også af de sammenfaldende temaer, som udspiller sig i børne-/ungegruppen, såvel som i forældregruppen og supervisionsgruppen. De gennemgående temaer i grupperne er fx tabuiseringen, skamfølelsen, det vanskelige i at føle sig alene med overgrebsproblematikken og ikke mindst de mange modsatrettede følelser i kølvandet på overgrebet. Ligeledes lettelsen ved at kunne dele egne erfaringer med andre og opleve ikke at være isoleret med problemet og få gode råd og en fælles følelsesmæssig bearbejdning. Brug af gruppebehandling Gruppebehandlingen forestås af to psykologer. Forløbet strækker sig over gennemsnitligt ugentlige sessioner a en til to timer. Grupperne sammensættes ud fra alder, køn, funktionsniveau og overgrebsproblematik. De unges problemer karakteriseres ved lavt selvværd, mangelfulde sociale kompetencer, ofte ringe empati og forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb samt et begrænset repertoire af handle- og problemløsningsstrategier. En række af disse problemstillinger forsøges afhjulpet i behandlingen. Den første del af behandlingen omhandler introduktion og etablering af gruppen. Dette gøres ved forskellige øvelser, såsom gennemgang af kontrakt, herunder tavshedspligt og mødedisciplin og kommunikationsregler, samt gruppeterapeuternes løfte om at tage vare på det enkelte gruppemedlem under behandlingsforløbet. Det er i denne første fase, at angsten og stigmatiseringen og tanker om, hvad de andre mon tænker om mig, og tanker om, hvad mon de andre har gjort, er mest fremherskende. Det følelsesmæssige niveau for angst og skam er højt, idet mange af de unge for første gang skal dele deres tanker og følelser om overgrebet med hinanden. Dette er blandt andet grunden til at de første temaer, som terapeuterne introducerer, omhandler præsentation af sig selv og deling af viden med hinanden. Temaerne for gruppebehandlingen er: Identitet, Livshistorie, Seksuelle krænkelser, Relationsarbejde, Følelser, Sociale kompetencer, Recidivforebyggelse, Fremtid. Identitet og livshistorie: Som led i den personlighedsudviklende behandling arbejdes der med den enkeltes tidslinje og livslinje herunder Psykolog nyt

5 genogram og netværkstegning. Oftest er den enkelte gruppedeltagers egen livshistorie fragmenteret og brudt. Det opleves ofte, at de unges livshistorier i nogen grad ligner hinanden. Den omstændighed, at det enkelte gruppemedlem spejler sig i de andres historier, kan tydeliggøre og styrke gruppesamhørigheden. Til temaet identitet arbejdes der med den enkeltes egen selvopfattelse, styrker og svagheder samt ændringsønsker og vurdering af ændringspotentialer. Seksuelle krænkelser: Relativt tidligt i forløbet tages temaet om de seksuelle krænkelser op, da alle i gruppen er klar over, at alle deltagere har samme baggrunde for henvisning til JANUS. Konkret arbejdes der med eksternaliseringsøvelser, som så senere leder til at fortælle mere konkret om overgrebet og dets betydning for den enkelte og for andre. I løbet af denne del af behandlingen bearbejdes temaet om tanker om offeret dels i form af en konkret øvelse, hvor den enkelte skriver brev fra offer til sig selv og dernæst brev til offer fra sig selv. Brevene bliver ikke sendt, men tvinger den unge til at reflektere over og forholde sig til overgrebshistorien på en mere indsigtsgivende og empatisk måde. Oftest indeholder disse breve undskyldninger, fortrydelse og ønsker om at udtrykke varme og oprigtige følelser. Til tider kan brevene også indeholde vrede rettet mod de følger, som opdagelse af overgrebet har haft for den unge dette i særdeleshed i søskendeincest, hvor forholdet til en yngre søskende er blandet med både vrede, skam, tab (af relationen) og sorg. Disse breve kan give en pejling på, hvorvidt den unge vil kunne være i stand til at gennemføre et møde med offeret og den krænkende part påtager sig ansvaret for det skete. Recidivforebyggelse: Finkelhor (1984) opstiller fire forhåndsbetingelser, som skal være opfyldt for seksuelle overgreb finder sted: 1. Motivation (den potentielle krænker må have en motivation for at misbruge andre seksuelt). 2. Indre barrierer (den potentielle krænker må overvinde indre barrierer, som kan forhindre, at der handles på motivationen). 3. Ydre barrierer (den potentielle krænker må overvinde ydre barrierer for, at misbrug bliver muligt, herunder blive alene med offeret). 4. Offerets modstand (den potentielle krænker må overvinde et offers mulige modstand). Hvor de to første faktorer er knyttet til krænkeren, er de to sidste eksterne faktorer. O Callaghan har operationaliseret Finkelhors model (Model 2). O Callaghan har omsat de fire forhåndsbetingelser i en trappemodel til brug for unge (hvor Finkelhors model beskriver voksne). O Callaghans model blev oprindelig udviklet til unge med begavelseshandicap, men anvendes i JANUS også til normalt begavede unge. Gennem denne trappemodel arbejdes med bevidstgørelse af de kognitive strategier, risikosituationer og -faktorer, og der udvikles alternative handlemuligheder samt arbejdes med aggressionsforvaltning. Trappetrinnene beskriver udviklingen af den seksuelt krænkende adfærd fra tanken falder én ind, og til overgrebet er sket. Den pædagogiske tanke i modellen er, at den enkelte unge gennemgår modellen på egne overgreb og således lærer at identificere tanker og signaler og dermed at kunne stoppe, inden overgrebet sker. Modellen har særligt fokus på planlægning og gentagelsesadfærd, hvorfor den kan være bevidstgørende om et planlægningselement særligt for de unge, som har begået overgreb flere gange over tid. Model 2. De fire trin (Model fra O Callaghan, 2003) Trin 1. Ønske om... Trin 2. Finde på undskyldninger... Trin 3. Opnå mulighed... Trin 4. Udførelse Psykolog nyt

6 Etablering af forældregrupper Som en del af det holistiske behandlingsprincip (Model 1) indgår forældre til børn, der går i behandling i Projekt JA- NUS, i en samtalegruppe for forældre. Gruppen er en åben gruppe med løbende optag, så at forældre kan starte her, samtidig med at deres barn påbegynder behandling i Projekt JANUS. Forældrene får hermed mulighed for at drøfte deres rolle som forældre til et barn med seksuelt krænkende/bekymrende adfærd, parallelt med at deres barn er i behandling. Det tilstræbes, at gruppeprocessen foregår parallelt mellem børnegruppen og forældregruppen. Fx kan tema om tillid tages op begge steder henholdsvis Hvordan får mine forældre tillid til mig igen, og Hvordan får jeg tillid til mit barn igen. Et andet eksempel er grad af aldersadækvat frihed: Hvor længe efter en seksuel grænseoverskridende adfærd skal den unge være underlagt skrap kontrol, restriktive regler for adfærd etc. Mange forældre bliver meget restriktive over for deres børn. Dette er forståeligt og kan også være påkrævet for en periode, men en væsentlig del af processen er jo også gradvist, og i takt med at behandlingen skrider frem, at kunne give den unge en vis alderssvarende frihed. Et tredje tema er at tage hul på tabuet om og hemmeligholdelsen af det skete: Hvordan man får fortalt famifakta Brug af fotos Psykolog Nyt bruger til denne og mange andre artikler modelfotos, dvs. billeder, som udelukkende skal understøtte tekstens tematik, men som er uden sammenhæng med de afbildede personers identitet. Vi beklager meget, at denne pointe er blevet overset i forbindelse med forsiden til Psykolog Nyt 21/2008. Den person, som vises her, har intet med Projekt JANUS eller det behandlede emne at gøre, og vi har over for den pågældende undskyldt billedbrugen. Vi vil bestræbe os for fremover bedre at sløre identitet, hvor der behandles følsomme emner. Red. Følelser: Ovenstående kognitive indfaldsvinkel kombineres med en bevidstgørelse af mere ubevidste mekanismer, såsom de følelsesmæssige elementer i overgrebshistorien. Derfor arbejdes der sideløbende med følelser, herunder følelsesidentifikation og følelsesdifferentiering. Kendetegnende for størstedelen af de unge i gruppebehandlingen er deres manglende eller oftest konfuse og sammenblandende følelser, som de enten har svært ved at rumme eller har svært ved at forstå og ikke eller kun vanskeligt kan udtrykke verbalt. At sætte ord på en følelse er i sig selv meget vanskeligt for mange af dem, og derfor bliver det væsentligt at forsøge at forstå og udtrykke egne følelsesmæssige reaktioner. Seksualitet og kærester: Temaer som seksualitet og forelskelse er vigtige for de unge at tale om og forholde sig til. Der inviteres ved en af gruppesessionerne en underviser fra Sex og Samfund, som med de unge diskuterer deres forestillinger om seksualitet (sund sex vs. usund/ufrivillig sex), og læring af de følelsesmæssige elementer i forelskelse og pardannelse. Erfaringsmæssigt er det et tema, som de unge får meget ud af, idet deres uvidenhed på området ofte er tydelig. Herudover indgår tema om, hvordan man får en kæreste og selv er en god kæreste etc. Sociale kompetencer: Et væsentligt problem blandt de unge i gruppen er deres manglende sociale kompetencer og erfaringer med mobning og vold. Det er derfor vigtigt, at der er i gruppeforløbet indgår øvelser og samtaler om, hvordan gode relationer etableres, hvad siger man, og hvad gør man, når man vil være ven med en ny kammerat, fastholde venskaber etc. Assertiv kommunikation indgår som praktiske øvelser, et såkaldt kæreste-kursus kan være en af de mere konkrete metoder, og der ses film fx Fra ung til voksen, hvor de unge kan identificere sig med de vanskeligheder, de unge på filmen har. Afslutning i gruppen: Der afsluttes med temaet fremtiden og visioner. Der forsøges at bevidstgøre den unge i refleksioner over aktiver og forhindringer til at opnå realisering af disse målsætninger. Der arbejdes med de forudsætninger, der skal være til stede, for at den unge også i fremtiden kan leve med de nye erkendelser og fremtidsønsker. Der afrundes ligeledes med evaluering af forløbet. Erfaringsopsamlingen og de unges egne udsagn peger på, at de unge både emotionelt, kognitivt og socialt har gennemgået en betydelig modnings- og udviklingsproces som følge af gruppebehandlingen. Psykolog nyt

7 lie og venner, hvad der er sket. Det opfattes som betydelig værre, end hvis den unge havde begået anden kriminalitet: Havde han dog bare stjålet nede i Netto! En bekymring, der er tilbagevendende for forældrene, er risikoen for stigmatisering af deres barn og af familien. Fx oplever forældre at blive kontaktet af myndighederne alene ud fra kendskab til deres tidligere sag foranlediget af, at en ny sag om overgreb begået af børn mod børn er kommet til deres kendskab. Andre oplever stærke reaktioner fra nabolaget, som medvirker til at isolere familien fra naturligt fællesskab i boligområdet. Forældrenes motivation for at deltage i forældregruppe er ofte præget af ambivalens, men de giver også udtryk for, at de for deres egen og for deres barns skyld også skal yde en indsats og oplever oftest stor lettelse ved at kunne tale frit med andre om et problem, som opleves så skamfuldt. Deltagelse i forældregruppen anses for væsentligt for børnenes behandlingsforløb og for at bringe familien i bedre trivsel. Forældrene kan i behandlingsforløbet være en god rollemodel for deres barn ved at tage (med-)ansvar for den manglende trivsel i familien og indføre ændringer i dennes hverdag. Endelig skal det nævnes, at mange forældre gennemlever smerte- og sorgfulde følelser som følge af, at de ikke har kunnet beskytte deres børn eller som følge af egne overgrebsoplevelser. Særligt i søskendeincestsager skal forældre rumme at være forældre for både offer og krænker. Arbejde i supervisionsgrupper Hvis barnet er anbragt, vil barnets nærmeste kontaktperson deltage i supervisionsgruppen for professionelle, sideløbende med at barnet og (så vidt muligt) forældrene deltager i ovennævnte grupper. En supervisionsgruppe er et tilbud til pædagoger fra døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder og lignende, som har et barn eller en ung i et behandlingsforløb i Projekt JANUS. Formålet er at give deltagerne mulighed for at få supervision i forhold til problematikker, der har at gøre med at have børn eller unge i deres varetægt, som har været seksuelt grænseoverskridende eller krænkende. Supervisionsgruppen medvirker også til at udvikle modeller og arbejdsmetoder på anbringelsesområdet. Det drejer sig om at få fastlagt en seksualpolitik på døgninstitutioner/op holdssteder og udarbejde konkrete beredskabsplaner. Hertil kommer (videre-)udvikling af socialpædagogiske metoder. Som eksempel på tema i supervisionsgruppen kan nævnes den isolering og stigmatisering, en medarbejder kan opleve ved at være kontaktperson for en ung med krænkende adfærd, og den øvrige personalegruppe ikke synes at anerkende eller forstå vigtigheden af denne indsats. Man er ikke helt i vatter som en pædagog udtrykker det i betydningen: at man føler sig ugleset af sine kolleger. Det tilstræbes, at de processer, der arbejdes med i supervisionsgruppen, sker parallelt med behandlingsarbejdet i børnegruppen og rådgivningsarbejdet i forældregruppen, hvilket det nævnte tema vedr. stigmatisering eksemplificeres. Et andet tema er den følelsesmæssige påvirkning, professionelle kan udsættes for med denne problematik, som kan være overraskende for den enkelte og virke hæmmende i at handle på en relevant og formålstjenlig måde i forhold til en ung. case Den holistiske trekant Det er generelt piger med seksuelt grænseløs og krænkende adfærd, der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt, herunder vold og seksuelle overgreb. De fleste piger i det danske sample har selv været ofre for voksnes overgreb i barndommen og er anbragt uden for eget hjem: Anja på 13 år er henvist til klinikken grundet seksuelle overgreb mod mindre søskende. Hun har selv været seksuelt misbrugt af flere voksne i løbet af sin opvækst og udviser generelt grænseløs/ overskridende adfærd. Indsatsen ser således ud i forhold til særligt temaet: omsorgssvigt/ seksuelle overgreb og grænseløshed: 1. Pigen modtager terapeutisk behandling og arbejder både med smertefulde følelser som følge af egne seksuelle overgreb, oplevelsen af at hendes forældre ikke passede på hende og med egne overgreb mod børn. Det terapeutiske fokus tilgodeser således både offer- og krænkerperspektivet. 2. Anjas forældre deltager i forældregruppe og har særligt fokus på svære skyldfølelser som følge at ikke at have beskyttet datteren mod overgreb, deres fremtidige indsats i forhold til datterens grænseløse adfærd og dermed fokus på pigens dobbelte situation som både offer og krænker. 3. Pigens primærpædagog fra den institution, hvor hun bor, delta- 28 Psykolog nyt

8 Der er endvidere gruppetilbud til plejefamilier. Denne gruppe arbejder efter samme målsætning og principper som ovenstående. Der er dog det særlige ved plejeforældregruppen, at man arbejder professionelt i sit eget hjem. I forhold til anbragte børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd er det en særlig udfordring samtidig at have egne hjemmeboende børn. Også kommunale sagsbehandlere får tilbudt at deltage i supervisionsgruppe. Supervisionen fokuserer på at støtte sagsbehandleren i at fastholde en fokuseret og koordineret indsats i sager med typisk mange aktører. Hertil kommer at denne type sager er sjældne for den enkelte sagsbehandler, og at der ofte ikke foreligger beredskabs- og handleplan. Afsluttende møder Ud over statusmøder, som afholdes midtvejs i behandlingsforløbet, samles alle involverede til et afsluttende møde, så forløbet kan evalueres og alle kan se den holistiske trekants aktører: børn/unge og deres gruppeterapeuter, forældre og gruppeleder samt socialpædagoger og sagsbehandler og supervisor. Her aftales og dimensioneres efterværnet også. I nogle sager vil der være behov for at aftale yderligere indsats i forhold til den unge. Mimi Strange, leder af projekt JANUS, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Birgitte Jørgensen, psykolog. Dennis Madsen, socialrådgiver Søs Sinnerup Christoffersen, psykolog Nina Schrøder, psykolog, forskningsassistent Susanne Blomsterberg, psykolog LITTeRATUR Martin C. Calder (2007): Working with children and young people who sexually abuse. RHP. Andrew Durham (2006): Young men who have sexually abused. NSPCC. Elaine Farmer & Sue Pollock (1998): Sexually abused and abusing children in Substitute Care. John Wiley & Sons. Fonagy et al. (2004): Affectregulation, mentalization and the development of the self. KARNAC. Fonagy, Schore & Stern (2006): Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag. Richard B. Gartner (1999): Betrayed as boys, Psychodynamic Treatmen of Sexually Abused Men. The Guilford Press. Heri særligt kap. 11. Eliana Gil & Toni C. Johnson (1993): Sexualised Children. Assessment and Treatment of Sexualized Children and Children Who Molest. Launch Press. Robert Longo & David Burton, red. (2005): Current perspektives: Working with sexually aggressive youth & youth with sexual behaviour problems. NEARI Press. Heri særligt kap. 3 og 12. Phil Rich (2006): Attachment and sexual offending; understanding and applying attachment theory to the treatment of juvenile sexual offenders. John Wiley & Sons. Gail Ryan and Sandy Lane (1997): Juvenile Sexual Offending. Jossey-Bass. Heri særligt pp Johan Woods 2003: Boys Who Have Abused, Psychoanalytic Psychotherapy with Victim/Perpetrators of Sexual Abuse. JKP. Heri særligt kap. 6. ger i supervisionsgruppe for socialpædagoger og fokuserer på den pædagogiske, daglige indsats i forhold til pigens grænseløse adfærd, herunder at begrænse denne samt beskytte såvel pigen som andre børn eller unge. I supervisionen er der særligt fokus på, at pædagogen og institutionen kan fastholde pædagogisk hjælp til pigen i forhold til både offer- og krænkerperspektivet. 4. Sagsbehandleren for pigen og hendes familie deltager i supervisionsgruppen for sagsbehandlere og støttes i at etablere og fastholde en fokuseret og koordineret indsats i forhold til mange aktører en indsats, som rækker langt videre end tiltag i forhold til den krænkende adfærd. Psykolog nyt

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl.

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Konference. Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konference Forskernetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 5. konference den 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl Slot, Middelfart Konferencen sætter fokus på, hvad der aktuelt sker i en dansk

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

UNGE KRÆNKERE Ætiologi

UNGE KRÆNKERE Ætiologi UNGE KRÆNKERE Der er behov for, at det forebyggende arbejde over for seksuelle overgreb mod børn retter sig mod unge krænkere. Hvorfor bliver nogle unge mennesker krænkere og hvordan kan forklaringerne

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere