det teologiske fakultet københavns universitet Kompetencegivende efter- og videreuddannelse Forår 2011

Transkript

1 det teologiske fakultet københavns universitet Kompetencegivende efter- og videreuddannelse Forår 2011

2 28

3 Indhold 2 Åbent Universitet 4 Masteruddannelse 5 Praktisk information Oversigt over kurser i foråret Almen Filosofi 1 og 2 9 Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien 1 og 2 10 Etik og Religionsfilosofi 1, 2 & 3 11 Religionspsykologi lidt klassisk og meget moderne 12 Kompaktkursus (august 2011) Kierkegaard: Biografiens uomgængelighed og begrænsninger 13 Kompaktkursus (august 2011) Pentekostalismens succes: historie, teologi og praksis 14 Sommeruniversitet (2011): Søren Kierkegaard 15 Værkgennemgang af Frygt og Bæven 16 Introduction to Søren Kierkegaard s Authorship 17 Hvordan kan man undervise i Bibelens aktualitet? 18 Korstog og kirkelig kunst 19 Romerbrevet: Skelsættende fortolkninger i kirkens historie 20 Mellem tradition og fremskridtstro: Fransk kirke- og kulturhistorie i 1600-tallet 21 Fra skabelse til velsignelse. Dåbens teologi og liturgi ti hovedtemaer 22 Rudolf Bultmanns teologi 23 Kristendom, politik og subjektivitet 24 Kærlighed og etik: Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger 25 Den danske religionsmodel: Religionsbegrebet i dansk kirkeliv og teologi med udgangspunkt i Grundtvig 26 Folkekirken og ledelsesteorierne 27 Udviklingen af filosofiske ideer i islam 1

4 Åbent Universitet Ønsker du at opnå nye perspektiver på dit arbejde eller simpelthen på verden omkring dig? Finder du det vigtigt at få en grundigere indsigt i den vesteuropæiske og danske kulturarv i en senmoderne brydningstid? Og er du interesseret i at deltage i spændende debatter og danne nye netværk samtidig med, at du opdaterer dit CV? Så er Det Teologiske Fakultets kompetencegivende efter- og videreuddannelsestilbud måske noget for dig. Det Teologiske Fakultet har siden 1995 udbudt kurser under Åbent Universitet. I 2011 udbydes en lang række kurser indenfor en bred vifte af emner. Kurserne henvender sig til alle, som ønsker at fordybe sig i et eller flere fag på universitetsniveau. Åbent Universitet giver mulighed for at kombinere videregående uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Fakultetet udbyder også en række kurser ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I denne folder kan du læse mere om de enkelte kurser på Det Teologiske Fakultet og Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Fakultetet udbyder ligeledes kurser ved Center for Afrikastudier. Du kan læse mere om disse på Centerets hjemmeside Vel mødt i

5 Adgangskrav Ved optagelse på Åbent Universitet stilles i princippet de samme adgangskrav som ved optagelse på universitetets heltidsuddannelser, dvs. studenter- eller HF eksamen. Du kan læse op til 90 ECTS på bacheloruddannelsen, 60 ECTS på kandidatuddannelsen (kandidatspecialet undtaget). Heraf dog maksimalt 1 år tilrettelagt som heltidsstuderende. Ansøgning Ansøgningsskema om optagelse på kurser udbudt under Åbent Universitet indsendes i udfyldt stand til sekretariatet sammen med den nødvendige dokumentation i form af bilag (eksamensbeviser i kopi). Ansøgninger som ikke er ledsaget af denne dokumentation betragtes ikke som modtaget. Ansøgningsskemaer findes på hjemmesiden: Ansøgningsfristen for forårssemestret er 1. januar og for efterårssemestret 1. august. Kurser, der begynder primo januar, har dog tilmeldingsfrist 1. december. For kurser, der begynder medio august, er tilmeldingsfristen 1. juli. Ansøgningsfrister for sommerkurser afholdt i juli er 1. juni. Optagelsesskrivelse udsendes normalt senest en uge før undervisningen begynder. Det Teologiske Fakultet forbeholder sig ret til at undlade at igangsætte udbudt undervisning pga. for få ansøgninger eller andre omstændigheder. Deltagerbetaling Undervisningsgebyret for de teologiske kurser fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser Undervisningsgebyret indbetales umiddelbart efter modtagelse af optagelsesskrivelse ved anvendelse af det vedlagte giroindbetalingskort. Betalingsfrist fremgår af giroindbetalingskortet. Refusion af undervisningsgebyr kan kun finde sted under ganske særlige omstændigheder og kun ved skriftlig henvendelse inden for de første 3 uger af semestret. Der beregnes et frameldingsgebyr på 500 kr. Statstilskuddet til driften af åben uddannelse fastsættes en gang om året i finansloven. Åbent Universitet må derfor tage forbehold for eventuelle justeringer af undervisningsgebyret for undervisningsdeltagelse. 3

6 Kurser Undervisningen under Åbent Universitet udbydes som enkeltfag, dvs. som fagligt afgrænsede dele af uddannelserne ved Det Teologiske Fakultet, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Kurserne falder inden for det teologiske studiums discipliner: Det Gamle og Det Nye Testamentes Eksegese (herunder kurser i Bibelkundskab og Hebraisk), Kirke- og Teologihistorie (herunder kurser i Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien, samt Kirkeog Teologihistorisk Metode), Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi (herunder kursus i Almen Filosofi), Praktisk Teologi. Hertil kommer kurser inden for Søren Kierkegaard Studier. Undervisningen har form af kurser af et semesters varighed, af fjernundervisning (e-learning) eller af kompakte kurser af 1-8 ugers varighed. Enkelte af kurserne strækker sig dog over to eller tre semestre. Masteruddannelser Stadig interesseret i de store spørgsmål? Søren Kierkegaard og moderne ledelsesetik. Teologi og sjælesorg eller noget helt tredje. Den fleksible master i teologi eller Søren Kierkegaard Studier giver dig mulighed for at fordybe dig i det aspekt af kristendommens mange ansigter, som du er særligt interesseret i. Den fleksible struktur i uddannelsen gør det muligt at finde frem til en studieplan, der kombinerer personlig interesse ned faglig videreudvikling Deltagerprofil Alle, der er interesserede i at fordybe og dygtiggøre sig i teologiske emner på universitetsniveau, og som ønsker at supplere tidligere uddannelse på kompetencegivende niveau, f.eks. ansatte i undervisningssektoren, sundhedssektoren, folkekirken og det private erhvervsliv. Kompetenceprofil Den studerende udvikler gennem uddannelsen evnen til at arbejde analytisk for derved at blive kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i kirke, kultur og samfund. Der lægges desuden vægt på at fremme den studerendes evne til formidling. Uddannelsen tilsigter at give den studerende en videnskabelig og erhvervsrelevant kompetence, der kombineret med den adgangsgivende uddannelse og 2 års relevant erhvervserfaring kan føre til ansættelse på det kirkelige område samt inden for områder som undervisning, kommunikation og rådgivning. 4

7 Om uddannelsen En fleksibel master skræddersys af og til den enkelte. Rammerne er ens for alle; men det konkrete studieforløb hvilke moduler der skal indgå aftales individuelt. Masterforløbet tilpasses i forhold til faglig baggrund og ønsker om faglig videreuddannelse. Undervisningen foregår i dagtimerne ved deltagelse i kurser, der udbydes under Åbent Universitet. Masteruddannelsen svarer til et års fuldtidsstudier à 60 ECTS point og læses normalt over to år som deltidsuddannelse. Heraf skal mindst 30 ECTS være opnået ved fordybelse i et hovedemne, og mindst 15 ECTS ved et afgangsprojekt indenfor hovedemnet. De resterende 15 ECTS kan læses ved et andet fakultet, hvis det er relevant for hovedemnet. Adgangskrav Optagelse på masteruddannelsen er betinget af minimum to års erhvervserfaring efter endt uddannelse, som mindst skal svare til en mellemlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et bekendtgørelsesreguleret forløb. For masteruddannelsen inden for et teologisk område er der derudover en række specifikke adgangskrav, Disse er bibelkundskab, almen filosofi og kirkeog teologihistorie. For masteruddannelse i Søren Kierkegaard Studier kræves almenfilosofi eller Introduction to Søren Kierkegaard. Har man ikke disse kundskaber eller tilsvarende i forvejen, kan man følge kurserne, der alle udbydes af Det Teologiske Fakultet via Åbent Universitet. Optagelse Der er to årlige ansøgningsfrister. 1. maj og 1. november. Der benyttes ansøgningsskema, som kan findes på fakultetets hjemmeside under Studenterinformation blanketter. Deltagerbetaling Betaling af den fleksible masteruddannelse udgøres af et grundgebyr på og kursusgebyrer på kr. pr. kursus. Typisk vil en masteruddannelse koste ca kr. Læs mere om masteruddannelserne på hjemmesiden efteruddannelse_master, hvor også studieretningslinjer findes. Praktisk information Vejledning Studievejlederne vejleder om Åbent Universitet og masteruddannelserne. Kontakt: tlf , studievejleder@.teol.ku.dk Se hjemmesiden for åbningstider. 5

8 Informationsmøder Der afholdes informationsmøder om Åbent Universitet og masteruddannelserne hvert semester. For tidspunkt og sted se fakultetets elektroniske kalender på eller kontakt studievejlederne. Kursusudbud Se fakultetets Åbent Universitet-kursushjemmeside på Eksamen Tilmelding til eksamen på den teologiske bacheloruddannelse sker i perioderne marts og oktober i Det Teologiske Fakultets reception (yderligere oplysninger: reception@ teol.ku.dk). For Praktisk Teologi gælder dog særlige regler. Forudsætning for tilmelding er, at man kan fremvise kvittering for indbetalt kursusgebyr samt gyldigt ID kort. Ved tilmelding til prøverne indleveres eksamenstilmeldingsskema samt pensumopgivelser, som er aftalt med og underskrevet af faglæreren. Skemaer til eksamenstilmelding og pensumopgivelser rekvireres via fakultetets hjemmeside eller i receptionen, som også gerne fremsender disse skemaer ved telefonisk henvendelse. Tidspunkter for prøver meddeles ved opslag. Hvis en prøve ikke bestås kan der indstilles til samme prøve på ny. Man kan dog højest indstille sig til samme prøve 3 gange. Omprøve finder normalt sted i næstfølgende semester. Eksamen og emnekurser Emnekurser kræver ikke forudgående eksamenstilmelding. Emnekurser afsluttes med en skriftlig opgave, der afleveres til underviseren på en aftalt dato sammen med blanketten karakterblanket valgfag absolveret i forbindelse med emne/semesterkursus. Blanketten findes på hjemmesiden Uddannelsesorlov, rådighedsregler m.v. Ansøgere må selv kontakte arbejdsgivere, A-kasser el. lign. for at undersøge, om et kursusforløb, man måtte ønske at følge, kan indgå som led i f.eks. efteruddannelse, uddannelsesorlov o.a. ID-kort, og pinkode Scannerblanket til fremstilling af ID-kort fremsendes, når undervisningsgebyret er registreret modtaget af Fakultetssekretariatet. ID-kortet giver adgang til fakultetets faciliteter, herunder biblioteker og edb-rum. Studerende under Åbent Universitet tildeles automatisk en KU adresse. Denne adresse bliver brugt til Åbent Universitets kommunikation med de studerende. Ønsker man i stedet at benytte sin private adresse, kan man via intranettet KUnet viderestille til den private adresse. Pinkode og adresse udsendes normalt senest en uge, før undervisningen begynder. 6

9 Absalon Flere undervisere bruger KU s fælles e-læringssystem Absalon i undervisningen. Du kan læse mere om Absalon på hjemmesiden Bibliotek Adgang til Det Teologiske Fakultets biblioteker og Center for Afrikastudiers bibliotek fås ved brug af ID-kort og pinkode. Kopi og print Vejledning til kopiering og print fås i Receptionen. Kursusskift Skift til andet kursus end det, hvorpå man er optaget, er muligt ved henvendelse til Receptionen inden for de tre første uger af semesteret. Forudsætningen for kursusskift er, at adgangskravene ved det nye kursus er opfyldt, og at der er plads på holdet. Undervisningsmateriale Grundbøger og trykte kompendier købes i Atheneum Academic Books, Nørregade 6, 1165 København K, atheneum@academicbooks.dk. Elektroniske materialer ligger på Absalon. 7

10 Almen Filosofi 1 & 2 Bemærk, at kurset omfatter to semestres undervisning. I første semester gives en indføring i filosofiske grundproblemer i forbindelse med en oversigt over filosofiens historie fra de førsokratiske tænkere til Hegel og det 19. århundredes filosofi. I forelæsningsform gennemgås en række klassiske filosoffer som Platon, Aristoteles, Augustin, Thomas Aquinas, Descartes, Hume og Kant. I andet semester indføres i moderne filosofiske positioner med drøftelse af videnskabsteoretiske spørgsmål af relevans for teologien. Her vil en række repræsentative moderne filosoffer som Nietzsche, Husserl, Heidegger, Wittgenstein og Popper blive gennemgået. Almen Filosofi 1 og 2 omfatter i alt 8 ECTS. Skemaoplysninger: 2 semestre: Efterårssemesteret 2010 (september - december) samt forårssemesteret 2011 (februar - maj). Tid: Hold A: Mandage kl Hold B: Torsdage kl Undervisningsadj. Peter Busch-Larsen, pbl@teol.ku.dk 8

11 Hovedlinjer i Kirke- og Teologihistorien 1 og 2 Bemærk at kurset omfatter i alt 2 semestres undervisning. I forelæsningsform gennemgås den kirkehistoriske udvikling fra tidlig middelalder til nutiden. Udviklingen af den kristne teologi, væsentlige kirkehistoriske begivenheder, personer og institutioner vil blive omtalt. Der lægges vægt på både de afgørende enkeltheder og de brede hovedlinjer i det kirkehistoriske forløb, som i de relevante perioder også omfatter den danske kirkehistorie. Efterår 2010: Hovedlinjer 2 (ca til nutiden) Forår 2011: Hovedlinjer 1 (Oldkirken til ca. 1500) Hovedlinjer 1 og 2 omfatter i alt 10 ECTS. Skemaoplysninger: Se opslag (november2010). Lektor Nils Holger Petersen, nhp@teol.ku.dk 9

12 Etik og Religionsfilosofi 1, 2 & 3 Bemærk, at kurset omfatter i alt tre semestres undervisning. Tekster til alle tre semestre samles i et kompendium. Kurset giver en introduktion til etiske og religionsfilosofiske grundproblemer og til fagets arbejdsformer. Etikken har som opgave at eftertænke nutidens moralske handlingsorientering og praksis i såvel teologisk som filosofisk perspektiv. Denne eftertænkning omfatter både principiel etik, der omhandler etikkens grundlag og grænser, og konkrete etiske problemer i forbindelse med f.eks. politik, økonomi, økologi og bioteknologi. Religionsfilosofien har som opgave at eftertænke den virkelighedstolkning, som kommer til udtryk i kristendommen og mere generelt i religionerne. Centrale temaer er religionsbegrebet, gudsbegrebet, for holdet mellem tro og viden, det ondes problem samt spørgsmålet om religionens gyldighed og sandhed. ER 1, 2 og 3 omfatter i alt 12 ECTS Skemaoplysninger: Se opslag. Afdelingsleder Jakob Wolf, jwo@teol.ku.dk 4000,- kr. 10

13 Religionspsykologi lidt klassisk og meget moderne Religionspsykologien har udviklet sig rivende i de sidste år. Den klassiske religionspsykologi tog oftest udgangspunkt i store teorier om personlighed og religionens væsen. Den moderne religionspsykologi taler om lidt færre ting ad gangen, arbejder empirisk og tager udgangspunkt i en virkelighed, hvor religiøsitet nødvendigvis må forstås kontekstbundet og pluralistisk. Samtidig giver en stadigt voksende mængde undersøgelser belæg for, at religiøsitet kan spille en ganske betydelig rolle for det mentale helbred, særligt når mennesker er i krise. Det kan have stor praktisk betydning at forstå religiøsitetens rolle og funktion for den enkelte, fx i psykoterapi og sjælesorg, pædagogik og sundhedsforskning. Kurset tager afsæt i den klassiske, men har sit fokus i den moderne religionspsykologi. Kurset er indførende i de væsentligste religionspsykologiske emner, såsom bl.a. religiøs coping, religion og lykke, religion og helbred, stressrelateret vækst, religiøs forandring, religion og personlighed og forholdet mellem religion, psykoterapi og sjælesorg. Skemaoplysninger: Onsdage kl (februar - maj 2011) Ph.d. Peter la Cour, peterlacour@mail.dk 11

14 Kompaktkursus (august 2011) Kierkegaard: Biografiens uomgængelighed og begrænsninger Biografien har et stort formidlingsmæssigt potentiale, men er også en udskældt genre, fordi den blander blod og blæk med andre discipliner og fagområder og derved bliver en hybrid litteraturform, der hverken kan indløse de fordringer, man stiller til hard core historieskrivning, eller formår at gebærde sig som en rigtig roman, hvis forhold til fiktionen almindeligvis er lige så ukompliceret, som biografiens altid er komplekst. På seminaret, der som sit emne er tværfagligt, vil en række forskere og forfattere, biografiteoretikere og praktiserende biografer diskutere genrens begrænsninger og belyse nogle de mange muligheder, der giver sig af biografiens uomgængelighed. Såvel beskrevne som ubeskrevne blade skal være mere end velkomne. Skemaoplysninger: Mandag-torsdag kl. 10:15-16:30, fredage kl. 10:15-15:30 (uge 32 og 33) Lektor Joakim Garff, 12

15 Kompaktkursus (august 2011) Pentekostalismens succes: historie, teologi og praksis Hvad er nøglerne til forståelsen af pentekostalismens succes? Pentekostalismen og den bredere karismatiske bevægelse er i løbet af det seneste århundrede vokset til en stærk og uafhængig form for kristendom i en kontekst præget af modernitet og postkolonialisme, hastig økonomisk udvikling og kristendommens globalisering. Pentekostalismen har især gjort sig gældende uden for den vestlige kristendom, hvor den har betydet en stor forskel for millioner af mennesker. Kurset vil introducere pentekostalismen i Amerika, Afrika og Asien, og gennem en historisk, teologisk og sociologisk analyse af pentekostalismen vil kurset give omridset af et svar på spørgsmålet om, hvorfor denne form for kristendom har haft succes i det 20. århundrede, og hvorvidt denne udvikling vil fortsætte i det 21. århundrede. Skemaoplysninger: Mandag den 15. august - fredag den 26. august 2011, kl alle dage; opgaveskrivning 29. august - 2. september 2011 Ph.d. Jonas Adelin Jørgensen, jaj@teol.ku.dk 13

16 Sommeruniversitet (2011): Søren Kierkegaard The main topic of the course is Søren Kierkegaard s witty but also deeply earnest exploration of the problem of self identity. Beginning with the breakdown of culture-specific ethnic and religious categories that have traditionally defined the self, the course treats Kierkegaard s scathing critique of religious culture and politics, his view that religious demands can conflict with seemingly universal ethical duties, and his assertion that the look of the Other is a defining factor in self-identity. Skemaoplysninger: Der afholdes sommerkursus i juli Nærmere oplysninger følger. Ph.d. Kent Brian Söderquist, kbs@teol.ku.dk 3000,- kr 14

17 Værkgennemgang af Frygt og Bæven Med sin dramatiske gendigtning af Genesis 22 om Abrahams rejse til Moria Bjerg med Isak ved sin side er Frygt og Bæven et af de mest fængslende værker i Kierkegaards samlede produktion. Når den pseudonyme forfatter, Johannes de silentio, betegner sin tekst som dialektisk lyrik, inddrager han sine læsere i en refleksion over den udveksling mellem teologi og litteratur, der finder sted i værket, der blandt andet udmærker sig ved at forbinde forestillingen om eksistentiel autenticitet med et begreb om narrativ identitet. Med det forsvar, som bogen fører for sit store galleri af marginale helte og heltinder, der i den religiøse sags tjeneste suspenderer etiske hensyn, indbyder bogen ikke blot til en moralfilosofisk diskussion, men gør det tillige presserende at få afklaret, hvorvidt det gudsforhold, som skildres med mesterlig patos, dybest set har indfødsret i den kristne teologi eller måske snarere skal klassificeres som en inhuman antikvitet. Skemaoplysninger: Tirsdage kl Lektor Joakim Garff, jg@sk.ku.dk 15

18 Introduction Søren Kierkegaard s Authorship A study of the works of Copenhagen s most radical author, the father of existentialism, Søren Kierkegaard ( ). We will remain especially attentive to the ways in which Kierkegaard s thought is critical of inherited ethnic and cultural definitions of self, and why he nonetheless considers human relationships to be absolutely essential to understanding oneself and one s obligations to other human beings. The course will be reading intensive as we explore some of Kierkegaard s central works including The Concept of Irony, Either/Or, The Concept of Anxiety, Fear and Trembling, The Sickness unto Death, Works of Love, and a handful of his edifying discourses. Forelæsninger og diskussioner foregår på engelsk, men man må gerne læse Kierkegaards tekster på originalsproget og aflevere opgaver på dansk. 15 ECTS Skemaoplysninger: Mondays and Thursdays 13:15-14:45 hrs. Kent Brian Söderquist, kbs@teol.ku.dk 16

19 Hvordan kan man undervise i Bibelens aktualitet? Kurset tager udgangspunkt i den fornemmelse, at den eksegetiske undervisning er god til at gøre studenterne bevidste om Bibelens fortidighed og fremmedhed. Eksegesens stiltiende forudsætning er, at Bibelen stadig har aktualitet; men det er ikke sikkert, at vores studenter opfanger den forudsætning i vores normalundervisning. Kurset vil derfor undersøge, hvordan man bedst får inddraget Bibelens aktualitet i undervisningen. Kurset har en eksperimenterende karakter, idet forskellige indfaldsvinkler til undervisning i Bibelens aktualitet vil blive afprøvet. Deltagernes forslag, ønsker og reaktioner vil være medbestemmende for kursets forløb. Følgende indfaldsvinkler vil i hvert fald blive afprøvet: a) Synkrone metoder fremhæver teksternes aktualitet bedre end diakrone metoder. b) En hermeneutisk afsøgning af forskellige typer af fælles grund mellem teksterne og nutidige læsere. Præsentation af begrebet tekstens ubehag. c) Teksternes reception i kunst og kultur, især den moderne reception af Bibelen i litteratur, film, malerkunst osv. d) Teksterne i deres nutidige institutionelle sammenhæng, især i kirken, men også i skolen. Herunder tekstfortolkningens betydning for prædikeforberedelsen. Forskellige typer af tekster fra Det Nye Testamente vil blive inddraget i undervisningen. Deltagernes ønsker om at få bestemte tekster behandlet vil i høj grad kunne imødekommes. Skemaoplysninger: Onsdage kl (februar - maj 2011) Lektor Geert Hallbäck, gh@teol.ku.dk 17

20 Korstog og kirkelig kunst Perioden fra slutningen af 100-tallet og frem til midten af 1200-tallet er i kirkens historie bl.a. kendetegnet ved kampen mod hedningene: i det østlige Middelhavsområde, i Spanien og i Østersøområdet, herunder i de baltiske lande. Kampene, eller korstogene, der fra kirkens side ofte blev set i et bibelsk lys, reflekteredes også i samtidens billedkunst, direkte i gravsten, indirekte i fortællende udsmykninger i kirkerne. I kurset vil der med udgangspunkt i den teologiske forståelse af korstogene blive set nærmere på de monumenter, der vidner herom. Skemaoplysninger: Torsdage kl (februar - maj 2011) Eva Louise Lillie, ell@teol.ku.dk 18

21 Romerbrevet: Skelsættende fortolkninger i kirkens historie Teologisk nytænkning har ofte taget afsæt i tolkninger af hele eller bestemte dele af Romerbrevet. Allerede i kirkehistoriens første Paulusrenæssance i det århunderede blev der formuleret en række dogmatiske spørgsmål i tilknytning til fortolkningen af Romerbrevets tekst. Disse spørgsmål blev hængende og er bestandigt taget op af nye teologgenerationer, ikke mindst i kraft af Augustins involvering i debatten. Antallet af Romerbrevskommentarer er uoverskueligt selv for en ekspert, men det kan lade sig gøre at slå ned på enkeltbidrag og undersøge deres fokuspunkter. Kurset følger en kronologisk linje, men tilsigter primært en tematisk behandling af de punkter, som oldkirkens teologer og reformatorerne har koncentreret sig om i forbindelse med bestemte tekstafsnit. Der søges en fornuftig balance mellem fortolkernes syn på Romerbrevet som en overleveret tekst og deres egne særlige interesser i forbindelse med bestemte skriftsteder. Se kursusplan på Skemaoplysninger: Torsdage kl (februar - maj 2011) Lektor Ninna Jørgensen, nj@teol.ku.dk 19

22 Mellem tradition og fremskridtstro: Fransk kirke- og kulturhistorie i 1600-tallet 1600-tallet er en brydningstid. Religiøse reformer og lærestridigheder florerer i kølvandet på 1500-tallets reformationer; nye, kritiske tendenser peger frem mod oplysningstiden. Det er et århundrede præget af barokkens overdådighed såvel som streng puritanisme. I Frankrig tegnes billedet af statspersonligheder som Richelieu og Ludvig XIV, dramatikere som Racine og Molière, tænkere som Pascal og Descartes og religiøse figurer som Mabillon og Bossuet. Kirken er præget af konflikten mellem jesuitter og jansenister og af fronten mod protestanterne. Det er en tid optaget af skønheden og døden, af konventioner og oprigtighed, af pragt og inderlighed, af amourøse intriger og den rette forståelse af Augustins nådeslære. Vi forsøger at få greb om paradokserne. Kilderne læses i oversættelse. Skemaoplysninger: Tirsdage kl (februar - maj 2011) Professor Mette Birkedal Bruun, mbb@teol.ku.dk 20

23 Fra skabelse til velsignelse. Dåbens teologi og liturgi ti hovedtemaer Faldende dåbstal, stigende antal voksendåb, stigende antal lørdagsdåb, dåben som oplagt tilknytningspunkt for taler og prædikener: Forhold som disse hører med i billedet af dåben i folkekirken. Ind i denne situation sigter Dåbens teologi og liturgi ti hovedtemaer på at formulere en række mulige teologiske tolkninger af dåben, der hver især kan sige det hele samtidig med, at de rendyrker ét perspektiv af dåbens teologiske betydning. De ti temaer er skabelse, syndsforladelse, tro, håb, kærlighed, eksistens, bekendelse, efterfølgelse, kamp, vækst og velsignelse. Efter en indledning i oversigtsform om dåbsteologiens nytestamentlige grundlag og om dåb og modernitet bygges kurset op som ti gange dåb og. Til hver gang læses en eller to centraler tekster af ældre eller nyere dato, der i særlig grad inviterer til en tolkning af dåben ud fra netop den dags tema, ligesom dåbstaler og prædikener, også gerne deltagernes, vil blive inddraget. Skemaoplysninger: Mandage kl (februar - maj 2011) Professor Kirsten Busch Nielsen, kbn@teol.ku.dk 3000,- Kr. 21

24 Rudolf Bultmanns teologi En gennemgang af hovedtemaer i Bultmanns teologi på grundlag af artikelsamlingen Glauben und Verstehen, I-IV. Skemaoplysninger: Tirsdage kl (februar - maj 2011) Lektor Svend Bjerg, sb@teol.ku.dk 22

25 Kristendom, politik og subjektivitet Luthers sondring mellem to guddommelige styreformer, det åndelige og det verdslige, har antikke teologiske forudsætninger hos Paulus og Augustin. I den moderne tid før og efter Den franske Revolution 1789 undergår denne model radikale transformationer. Således indskriver den absolutistiske enevældens danske Kongelov 1665 en række moderne principper om suverænitet og naturret fra bl.a. Hobbes i den traditionelle lutherske toregimentelære. I sin kritiske overtagelse af de moderne politiske teorier har den tyske tænker G.W.F. Hegel betonet kristendommen som frihedens religion og følgelig som den moderne retsstats normative grundlag. Subjektiviteten er herefter blevet et moment i det absolutte: Gud er blevet menneske. Kristendommen, nærmere bestemt reformationen er ifølge Hegel forudsætningen for en vellykket politisk revolution. Disse spørgsmål rejses i aktuelle politiske debatter i lyset af globaliseringens udfordringer. Spørgsmålet er, om der findes flere veje i og til moderniteten, eller om kristendommen med Hegel er modernitetens privilegerede religion. Kurset vil i form af primære kilder, kommentar- og oversigtslæsning fremdrage nogle systematiske holdepunkter i traditionen, der kan kaste lys over de aktuelle politisk teologiske debatter. Sigtet er at vise, hvordan doktrinen om de to styreformer, det åndelige og det verdslige, det indre og det ydre, er blevet reformuleret i en række Hegel-inspirerede teorier om subjektivitet hos Sl.Zizek, G.Agamben, F. Nietzsche, M. Foucault og P. Ricoeur m.fl. Skemaoplysninger: Onsdage kl (februar - maj 2011) Lektor Carsten Pallesen, cp@teol.ku.dk 23

26 Kærlighed og etik: Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger Søren Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger former sig som en storstilet udlægning af buddet: Du skal elske din næste som dig selv. Kurset vil bestå i, at vi læser bogen, tale for tale, med henblik på at afklare, i hvilken forstand der her er tale om en etik, og hvad en kærlighedens etik vil sige. Hvordan kan kærlighed være en etisk fordring? Sigtet med kurset er nærmere bestemt at diskutere, om der i Kjerlighedens Gjerninger er tale om en anden etik (med et udtryk fra Begrebet Angest), og hvad der ligger i en synets etik. Centrale temaer vil være: kærlighed som følelse, indstilling, tale og handling; syn og (u)synlighed; ideal og virkelighed; forestillingernes rolle; inderlighed og kommunikation; samvittighed, forhold til næsten og gudsforhold; selvkærlighed og næstekærlighed; selvforståelse og retfærdiggørelse; begrebet om det opbyggelige; mod og fortvivlelse; tilgivelse og forsoning; tid og etik; talernes form. Skemaoplysninger: Mandage kl (februar - maj 2011) Professor Arne grøn, ag@teol.ku.dk 24

27 Den danske religionsmodel: Religionsbegrebet i dansk kirkeliv og teologi med udgangspunkt i Grundtvig Der er en påfaldende mangel i undersøgelsen af dansk kirkeliv og teologi i det 19. og 20. århundrede, nemlig manglen på en undersøgelse af, hvilken forståelse af fænomenet religion, der ligger bag ved praksis og refleksion. Formålet med kurset er derfor at afdække, hvordan en række danske teologer - med start fra N.F.S. Grundtvig, som bl.a. havde indflydelse på udformningen af folkekirkeordningen og skabelsen af den særlige danske religionsmodel i forbindelse med Grundloven - forstod fænomenet religion. Grundtvigs skrifter indeholder nemlig ikke blot en bestemt og eksplicit teologisk forståelse af kristendommen, men også en implicit forståelse af, hvad slags fænomen religion som sådan er. Kursuslitteraturen viser, hvordan forståelsen af religion er ikke begrænset til en abstrakt filosofisk og teologisk refleksion, men udtrykkes gennem en forståelse af individets rolle i forhold til kristendom, fællesskab og folkekirke. Med religionsforståelsen har vi derfor at gøre med en af nøglerne til forståelsen af den særlige danske religionsmodel. Skemaoplysninger: Mandage kl (februar - maj 2011) Ph.d. Jonas Adelin Jørgensen, jaj@teol.ku.dk 25