KONSULENT OG VEJLEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSULENT OG VEJLEDER"

Transkript

1 LÆREREN SOM Social- og Sundhedssskolen, Århus KONSULENT OG VEJLEDER I DET PRAKSISNÆRE AMU VÆRKTØJSKASSE TUP-PROJEKT 4-20/

2 LÆREREN SOM KONSULENT OG VEJ- LEDER I DET PRAKSISNÆRE AMU Social- og Sundhedsskolen, Århus Lis Fibæk (Projektrapport) Jette Nicolajsen (Projektrapport) Bente Hangaard (skasse) Bitten Salomonsen (skasse) Gert Reimann (skasse) Karin Sandberg (skasse) Oktober 2005 PROJEKT Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU Projektet er finansieret af TUP-midler Undervisningsministeriets Tværgående Udviklings- Pulje 2004 under temaet Lærerrollen i det nye AMU-system. Ministeriet satte med dette tema fokus på lærernes kompetenceudvikling i forhold til at varetage de nye opgaver og de nye krav, AMU-reformen fra januar 2004 stiller til lærerne. Social- og Sundhedsskolen i Århus var optaget af samspillet med arbejdspladserne om praksisnær kompetenceudvikling og af de nye udfordringer et sådant samspil giver lærerne i forhold til en mere udadvendt og samarbejdsorienteret lærerrolle. Dette projekt skulle dels afdække den nye lærerrolle og de kompetencekrav denne stiller til lærerne og dels afprøve strategier for lærernes kompetenceudvikling. Projektet startede august 2004 og er afsluttet oktober Projektets styregruppe har bestået af: Karin Perregaard, Psykiatrien Århus Amt Mette Duus, Århus Kommune Jesper Priskorn, FOA-Århus Rudy Hougaard, EPOS Winnie Andersen, EPOS Bodil Husted, ARGO Leo F. Hansen, Social- og Sundhedsskolen, Århus 2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion...4 er til afklaring af underviserkompetencer Scenarier...7 Manual til brug af scenarier...11 Relevante kompetencer...13 Manual til kompetencer...15 er til afklaring af virksomhedens og kursistens behov Drejebog...19 At gøre sig sin rolle klar...21 Principielle overvejelser til At gøre sin rolle klar...23 Dagsorden for det gode treparts - møde...24 Interviewguide til virksomhedsrekvirerede kurser...26 Præsentationsbrev...29 Følgebrev Følgebrev Interview-guide til møde...33 At stille processpørgsmål...36 Telefoninterview med nærmeste leder...38 Telefoninterview med kursist...40 Spørgeskema...42 Følgebrev til Læringskontrakt...49 Læringskontrakt til ledige deltagere...50 Efterbearbejdning Fortælling som metode til at opnå praksisnærhed...55 Evalueringsskema...57 Indholdsfortegnelse Bilag Bilag Bilag

4 Introduktion Dette hæfte indeholder en værktøjskasse til brug for og inspiration til undervisere, der arbejder med det praksisnære AMU. erne er udarbejdet på baggrund af et et-årigt udviklingsprojekt med titlen "Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU", som er afholdt på Social- og Sundhedsskolen Århus i perioden Projektet er finansieret af midler fra Undervisningsministeriets Tværgående UdviklingsPulje under temaet Lærerrollen i det nye AMU-system. Det er en kendsgerning at praksisnær AMU stiller krav til underviserne om udvikling af nye og supplerende kompetencer. Projektet har beskæftiget sig med at identificere den nye lærerrolle og udvikling af supplerende kompetencer hos lærerne. Metodevalget i projektet har været en kombination af action learning og learning by doing. Udviklingsprojektet har indbefattet to AMU-forløb på henholdsvis det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet. Disse forløb har været brugt som afsæt, hvor underviserne sideløbende med tilrettelæggelsen af disse forløb som praksisnære også har hentet erfaringer og arbejdet med udvikling af egne kompetencer og løbende opsamlet disse erfaringer. Projektet har vist, at tilrettelæggelse af kompetenceudvikling som praksisnær AMU både har betydning for og konsekvens for alle parter i samarbejdet. Parterne er medarbejderen, skolen og nærmeste leder, og det er samspillet mellem disse parter, der har været fokus for udviklingen af Værkstøjskassen. Fasen mellem kurset er rekvireret og kursusafholdelsen bliver langt vigtigere i praksisnær kompetenceudvikling, da kursusrekvirenten og deltagerne får afgørende betydning på planlægningsarbejdet i forhold til kursets indhold og afholdelsesform. Introduktion Det nye praksisnære AMU betyder dermed, at der i langt højere grad end tidligere skal arbejdes aktivt på samarbejdet mellem arbejdsplads, kursusdeltager og kursusudbyder. For arbejdspladsen betyder det, at undervisningen i højere grad kan skræddersyes i forhold til behovet for et arbejdspladsspecifikt kompetenceløft, og at det kan blive nemmere at implementere den ny viden på arbejdspladsen efterfølgende. Dette forudsætter, at arbejdspladsen involverer sig i samarbejdet. For de arbejdspladsrekvirerede kurser kan det betyde en etablering af praksisfællesskaber mellem skolen og arbejdspladsen. 4

5 For kursisten betyder det, at læringsprocessen i højere grad kan blive mere konkret praksisrelevant, og at der er mulighed for at deltagerne tilegner sig viden, der kan anvendes i det konkrete jobområde efterfølgende. I forbindelse med rekvirerede kurser, kan der arbejdes med fælles udvikling af kompetencer og nytænkning i forhold til fælles praksis-problemstillinger på den pågældende arbejdsplads. Som konsekvens af den praksisnære tilrettelæggelse og samarbejdet i førfasen (se bilag 1 i Værkstøjskassen) inden kursusstart kan nævnes, at læringen ikke kun sker på selve kurset, men at læreprocessen begynder allerede ved samspillet om kompetenceudviklingen, og at det må formodes at denne kan fortsætte i praksis efterfølgende. For os som lærer betyder det en væsentlig ændring i måden at undervise på og dermed også af forberedelsesfasen. Kursisterne har i langt højere grad indflydelse på kursus-indholdet, da undervisningen tager direkte afsæt i deltagernes erfaringer fra praksis via autentiske problemstillinger. Konsekvenserne for lærerne er bl.a., at læreren i samarbejdet mellem lederen, som rekvirerer kurset, deltagerne og udbyder ikke længere er underviser i traditionel forstand, men snarere konsulent i læring. (Se definition s. 23 i rapporten Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU og bilag 2 i skassen). Målet med værktøjskassen Målet er først og fremmest at give eksempler på værktøjer, som vi har haft brug for at udvikle i forbindelse med projektet samt tydeliggøre, hvilke overvejelser vi har haft vedr. den enkelte undervisers udvikling af nye kompetencer, herunder afklaring af egen rolle i samspillet med praksis. Vi giver vores bud på, hvilke underviserkompetencer der kan være tale om. Det er også et ærinde med værktøjskassen at gøre opmærksom på de etiske dilemmaer, der kan opstå i samspillet. Introduktion skassen kan bruges til inspiration til undervisere som skal planlægge praksisnære AMU kurser. Det er hensigten, at værktøjskassen kan være med til at skabe struktur på samarbejdet eller give indblik i hvilke overvejelser, der kan være relevante inden start på praksisnære forløb. De nævnte værktøjer er eksempler fra vores forsøgspraksis. De er eksempler som fortsat kan og skal forbedres og som forventes udviklet i overensstemmelse med den enkelte undervisers behov. skassens eksempler er ikke standardskrivelser og skemaer, men skal i hvert enkelt tilfælde tilpasses den kontekst og det kursus, de skal bruges til. Det er vores erfaring, at praksisnær AMU egner sig dårligt til standarder. 5

6 Hvert nyt kursus kræver sine separate overvejelser over, hvorledes det praksisnære samspil bedst muligt gribes an. skassen er opbygget således, at der til hvert værktøj er knyttet en manual. Det er vores håb, at denne værkstøjskasse kan være en inspiration til andre skoler og lærere, der er eller vil i gang med at arbejde med det praksisnære AMU. Udover Værkstøjskassen er der også udarbejdet en rapport over projektet. Denne rapport kan downloades fra Social- og Sundhedsskolens hjemmeside: skassen er udarbejdet af lærere på Social- og Sundhedsskolen Århus: Bente Hangaard Bitten Salomonsen Gert Reimann Karin Sandberg Oktober 2005 Introduktion 6

7 Scenarier Scenarium 1: Møde med en kursist og hendes nærmeste leder Du ankommer til en arbejdsplads med det formål, at mødes med den kommende kursist Anna på et AMU-kursus og hendes nærmeste leder. Mødet skal sikre en fælles forståelse for, hvad kursist og arbejdsplads kan forvente af kompetenceudvikling ved deltagelse i det aftalte kursus og hvilke mål og rammer AMU giver. Det er også et formål med mødet, at du som underviser får indsigt i kursistens og arbejdspladsens ønsker og behov for kompetenceudvikling i forhold til det konkrete uddannelsesmål for at sikre, at kurset bliver så praksisrelevant som muligt. Du bydes på kaffe, og nærmeste leder fortæller, at hun er glad for at mødet er kommet i stand. Arbejdspladsen skal i gang med en større omstrukturering. I den forbindelse ønsker man at samle al ekspertise omkring hjerneskadede beboere. Det betyder, at der oprettes en enhed specielt for hjerneskadede beboere, og lederen ønsker at Anna, skal have sit fremtidige arbejde i denne enhed. Anna er spændt på den nye opgave, men også usikker på om hun er dygtig nok til opgaven. Derfor har de i fællesskab besluttet at tilmelde Anne til kurset Genoptræning af hjerneskadede. Anna har ikke været på kursus i mange år og er nervøs for om hun kan klare kravene. Det er nu din opgave som Konsulent i læring i dette trekant-samarbejde at afklare, hvad der skal til for at kursistens kompetencer løftes og arbejdspladsens ønsker til uddannelse imødekommes. Scenarium 2: Møde angående virksomhedsrekvireret kursus En arbejdsplads har rekvireret et lukket AMU- kursus til 20 social- og sundhedsmedarbejdere. Kurset skal afvikles som split-kursus og skal foregå på selve arbejdspladsen. Det er arbejdsgivers ønske, at kurset skal have afsæt i deltagernes daglige praksis. Det er også et ønske fra ledelsen, at kurset skal bidrage til at deltagerne opnår fælles holdning til løsning af en række praktiske opgaver i hverdagen alle emner, som er relevante i forhold til uddannelsesmålene for AMUkurset. Det aftales, at der skal afholdes et møde forud for kursus-afvikling, hvor 5 repræsentanter for social- og sundhedsmedarbejderne, 3 fra ledelsen og du som underviser / konsulent i læring deltager. 7

8 Formålet med mødet er at fastlægge de overordnede rammer for kurset, samt sikre at kursus-indhold bliver så praksis-relevant som muligt. Det er din opgave at sikre, at indholdet på kurset ligger inden for AMU s rammer og de handlingsorienterede mål for uddannelsen. Det er dig der skal forestå mødeledelsen. Du planlægger mødet ud fra det formål at få et så bredt billede af deltagernes og ledelsens ønsker og behov som muligt ved at lave et kort interview med hver enkel mødedeltager. Interviewet foregår i alles påhør og der afsættes max 3 minutter til hvert interview. Efter interviewet åbnes der op for 1/2 times dialog omhandlende udsagnene i interviewet. Det er din opgave som konsulent i læring at sammenfatte og konkludere således, at der fremkommer et billede af, hvad der er de primære ønsker og behov for indhold på kurset samt afstemme disse ønsker og behov efter mål og rammer for AMU-kurset. Det er dit ansvar som mødeleder at sikre, at mødet foregår i en konstruktiv og respektfuld kommunikation, således at alle deltagere oplever respekt for deres ønsker og holdninger. Det er også din opgave som konsulent i læring at påpege de didaktiske overvejelser mødet giver anledning til og at afstemme social- og sundheds - medarbejdernes og ledelsens ønsker, således at alle parter får et tilfredsstillende resultat af mødet. Scenarium 3: Gruppesamtale vedrørende et splitkursus Du skal som konsulent i læring til et møde forud for afholdelse af et 14 dages split - kursus. Mødet foregår som en gruppe-samtale mellem 5 kursus-deltagere, deres afdelingsleder og dig. De 5 kursusdeltagere har meldt sig samlet til et åbent kursus, idet afdelingen skal i gang med et udviklingsprojekt, hvori de 5 deltagere spiller en væsentlig rolle. Ønsket fra kursusdeltagerne og deres leder er, at de sammen kan få mulighed for på kurset at arbejde med nogle af de emner, der er relevante for det forestående udviklingsarbejde. 8

9 Din rolle som konsulent i læring er bl.a. at afdække arbejdspladsens og kursisternes behov samt skabe overensstemmelse mellem disse og de konkrete mål og rammer for AMU. Det er også din opgave sammen med deltagerne at udvikle forslag til, hvordan deltagerne kan få mulighed for at få deres ønsker til individuelle læringsmål imødekommet på det åbne kursus. Derudover er det din opgave som konsulent i læring at give sparring på, hvorledes deltagerne kan arbejde videre med udviklingen mellem splitdagene. Det kunne måske også blive din opgave, ved forespørgsel, at deltage i en samtale om, hvorledes dette kursus kunne blive et led i en overordnet udviklingsplan, hvori andre AMU-kurser kunne være relevante. Scenarium 4: Etiske problemstillinger En virksomhed har ønsket et kursus og der skal afholdes møde med parterne. Kursusudbyder kommer til virksomheden med to repræsentanter, en planlægger og en underviser. Virksomheden er repræsenteret ved en leder, to mellemledere og en ansat. Det viser sig, at der ikke har været enighed om mødetidspunktet. Det betyder, at kursusudbyders repræsentanter sidder og venter en ½ time inden nogen af mødedeltagerne dukker op. Virksomhedens deltagere kommer dumpende en af gangen og godt inde i mødet kommer den sidste deltager. I begyndelsen af mødet er der en del smal talk, inden det lykkes at lave en dagsorden. Kursusudbyder klarlægger, hvad institutionen har mulighed for og der bliver talt om, hvad virksomheden ønsker sig. Det viser sig snart at virksomhedens mellemledere slet ikke er enige med lederen eller hinanden om, hvad de ønsker, hvad der er brug for, eller hvad der kan lade sig gøre i det daglige. Der kører magtkampe mellem de to mellemledere om hvem af dem, der skal bestemme i denne sag. Lederen går ind og dikterer, hvordan det skal være. I forløbet viser det sig også, at virksomheden vil bruge deres egne ansatte som undervisere, bl.a. den ansatte, som er med til mødet, og de vil have hele AMU uddannelsen tilpasset lokale forhold og problemstillinger samt relateret til virksomhedens personalepolitik. Efter lidt diskussioner frem og tilbage viser det sig også, at virksomheden er mest interesseret i VEU-godtgørelsen og helst vil have kurset tilrettelagt, som de selv tidligere har afholdt det. Etiske problemstillinger: Hvordan sikrer udbyder, at tilrettelæggelsen af undervisningen og de ønskede læringsmål foregår i overensstemmelse med AMUuddannelsens handlingsorienterede mål og inden for AMU- 9

10 lovgivningens rammer? Hvordan sikrer du som underviser, at kurset ikke bliver så lokalt, at der ikke længere er tale om en landsdækkende kompetence? Hvornår siger vi nej til at afholde et kursus? Kan man tage mødelederrollen eller kan den kun gives? Hvordan bærer man sig ad som gæst et fremmed sted med at påtage sig ordstyrerrollen uden at være anmassende? Hvordan bærer man sig som lærer ad i forhold til at holde sig fri af de indbyrdes uenigheder og konflikter mellem leder og medarbejder? 10

11 Manual til brug af scenarier 1) Hvorfor har vi valgt dette værktøj Scenarierne kan bruges til at give et øjebliksbillede af en situation som kræver forskellige underviserkompetencer. De kan bruges til at iagttage nogle af de forskellige kompetencer, det er nødvendigt at udvikle for at kunne håndtere denne form for praksisnært samarbejde. Brugen af scenarier er med til at gøre behovet for kompetenceudvikling hos underviseren mere konkret og synligt og kan medvirke til dialog i en personalegruppe om, hvilke kompetencer der er brug for. Det er et skridt på vejen til at italesætte behovet for udvikling af de mere bløde kompetencer. Scenarierne er brugt som eksemplariske situationer til iagttagelse af hvilke kompetencer, der er behov for at udvikle. Da eksemplerne er konstruerede, er det muligt at koncentrere opmærksomheden på netop underviserens udfordringer i det praksisnære samarbejde, uden at iagttagelsen sløres af det følelsesmæssige engagement hos parterne. En anden fordel ved de fiktive eksempler er, at de er renset for systemisk indflydelse, og dermed kommer til at stå mere rent. 2) Hvordan anvendes værktøjet et kan bruges som afsæt for diskussioner i forbindelse med intern kompetenceafklaring. Det kan bruges som personlig forberedelse, til kommende trepartsmøder. Med personlig forberedelse menes en afklaring af egne stærke og svage sider. Scenarierne er at betragte som et erfaringskatalog som man kan tilføje egne eksempler og dermed bliver scenarierne et direkte redskab til underviserens egen kompetenceudvikling. Manual Scenarierne kan også anvendes som introduktionsmateriale til arbejdet med det praksisnære AMU til nye undervisere. Vores erfaring viser, at scenarier er velegnede til efterbearbejdning / analyse af trepartsmøderne på den måde, at man kan eksemplificere de problemstillinger man iagttog, trække dem ud og beskrive dem som eksemplariske. 3) Anbefalinger Vi har brugt scenarierne i starten af processen med afdækning af behovet for udvikling af lærerkompetencer i det praksisnære AMU. Det har givet projektgruppen et fælles afsæt og forestilling om mødet med praksis. 11

12 Det anbefales at lave så mange forskellige typer scenarier som er relevante for at illustrere så mange forskellige samarbejdsformer, samarbejdsfora og samarbejdsproblemstillinger som muligt med henblik på at synliggøre, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle for at indgå i trepartssamarbejdet. Scenarierne finder vi mest anvendelige, når der er tale om undervisere som er uerfarne med hensyn til trepartssamarbejdet. Scenarierne kan bruges som redskab for sparring i underviserkollegiet. 4) Videreudvikling Scenarieformen kunne blive et redskab til erfaringsopsamling og vidensdeling på landsplan enten når lærere mødes fysisk eller i et virtuelt rum for vidensdeling og læring for AMU-undervisere. Manual 12

13 Relevante kompetencer Følgende er, hvad vi ser som relevante kompetencer i forhold til det praksisnære AMU-forløb med fokus på underviseren som konsulent i læring. Først benævner vi kompetencerne, som en del af værktøjskassen. Dernæst begrunder vi dem i den tilhørende manual. Didaktiske kompetencer Didaktiske kompetencer dækker i denne forbindelse planlægning af læringsforløb ud fra analyse af kendskabet til kommende kursister og deres nærmeste ledere og deres arbejdspladser inden kursusstart. Didaktiske kompetencer kan specificeres yderligere som understøttede af: - system- og organisationsindsigt - evnen til at afstemme, forhandle og fokusere - evnen til at planlægge på ny (praksisnære forløb) Undersøgelseskompetencer Undersøgelseskompetencer bruges til at indhente relevant viden fra praksisfeltet med henblik på at skabe praksisnære forløb. - Interviewteknik i forbindelse med det personlige møde og udfærdigelse af spørgeskemaer og læringskontrakter. Kommunikationskompetencer Almene kommunikationskompetencer, som kommer til anvendelse på alle planer i fasen inden kursusstart: - almen teori om kommunikation - aktiv lytning - teori om anerkendende relationer - assertionsteori - teori om transaktionsanalyse - metodeovervejelser med henblik på at skabe den professionelle samtale Relationskompetencer Dette begreb dækker de evner, der - ud over det kommunikative - bruges til at skabe det optimale udbytte af forløbet inden kursusstart ud fra bevidste valg af roller og attituder. Formidlingskompetencer Den skulle være selvskreven for undervisere, men er medtaget her af hensyn til bevidstheden om, hvad det er, der skal formidles. 13

14 Mødeledelseskompetencer Mange af de her nævnte kompetencer er naturligvis integrerede. Denne tages med, fordi vi har erfaret, at den bevidsthed, der knytter sig til, er vigtig i den nye rolle. 14

15 Manual til kompetencer Manual til didaktiske kompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Det intensiveret samarbejde med kommende kursister og deres arbejdspladser resulterede blandt andet i nye didaktiske overvejelser, som var affødt af de læringsbehov, de kommende kursister gav udtryk for i interview eller spørgeskemaer. Vi bad de kommende kursister om at benævne situationer, som udfordrede deres faglighed (case-stories). Vi bad dem om selv at sætte ord på læringsbehov og forventninger, og vi bad nærmeste leder om at definere arbejdspladsens syn på kursistens læringsbehov. Disse udsagn skulle gerne give nedslag i nye overvejelser om indhold og metode, når kurset planlægges. Men karakteristisk for disse overvejelser er, at de finder sted i et spændingsfelt mellem rekvirenten (en arbejdsplads), vor egen organisation (en erhvervsskole) og AMU s rammer (handlingsorienterede mål). Man kunne gøre gældende, at dette stiller særlige krav til underviserne. Deres overvejelser bør foruden så meget andet være understøttet af veludviklet system- og organisationsindsigt: - Indsigt i arbejdspladsernes aktuelle vilkår, implicitte konflikter og udfordringer - Indsigt i uddannelsernes mål, og de præmisser, der har ligget til grund for udformningen - Indsigt i egen organisations rammer, didaktiske identitet og omstillingskapacitet Manual Den underviser, der så har opnået evne til at afstemme, forhandle og fokusere, vil yderligere have fået begyndende indsigt i formodet læringsstil og psykologi hos den kommende kursist. Denne indsigt skal afvejes didaktisk i forhold til ovennævnte trekant. Underviseren har måske oven i købet set antydninger af implicitte konflikter på arbejdspladsen, som kunne blive båret med ind i læringsrummet. Her er det vigtigt at fokusere på sin rolle som konsulent i læring. Endelig vil det være en didaktisk udfordring at planlægge forløbet på en ny måde, således at både den nye arbejdsform, uddannelsens mål og arbejdslivets vilkår bliver en velkendt klangbund for læringen fra start. Dette bør kunne ses på kursisternes evaluering af det forløbne til sidst. Endvidere opmærksomhed omkring, at formålet med kontakten til ar- 15

16 bejdspladsen også er at sætte en læringsproces i gang hos den kommende kursist. Manual til undersøgelseskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger) Det har vist sig at være at være nødvendigt med nogle helt konkrete færdigheder i forhold til mødet med arbejdspladserne (praksis). Det drejer sig om: - Interviewteknik ved det personlige møde - Interview ved hjælp af spørgeskema - Læringskontrakt til de, som ikke er i et ansættelsesforhold I kontakten med den kommende kursist og dennes nærmeste leder ligger en mulighed for og forpligtelse til at afdække læringsbehov på den enkelte arbejdsplads (praksisnær læring). Det kræver naturligvis, at underviseren har gjort sig overvejelser om selve relationen, konteksten og rammebetingelser. Men det kræver også nogle helt håndgribelige færdigheder i at stille spørgsmål på den rigtige måde både som en del af en struktureret samtale og på papir. Vi anbefaler, at underviseren som konsulent i læring udvikler en stadigt skarpere metode gennem ekstern assistance og relevant faglitteratur. Især teknikker i forbindelse med at udarbejde spørgeskemaer har sin helt egen metodik, som bør kendes, hvis man vil mestre denne svære disciplin. Ovenstående vil kunne tjene flere formål: Manual - man får efterhånden flest mulige relevante oplysninger frem - at man udvikler bevidsthed om mulige fejlkilder og bortsortering af dem - at man fremstår sikker og tryghedsskabende og er således medskaber af en produktiv/konstruktiv?? relation - at man opnår overskud til at beskæftige sig mere med indhold end med form Manual til kommunikationskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Underviseren, der inden kursusstart møder en arbejdsplads, bør mestre almene kommunikationsteknikker for at kunne skabe et rum, hvori beskrivelser af læringsbehov og kompetenceafklaring finder sted. Det vil være produktivt med kendskab til og viden om: - almene kommunikationsteorier - aktiv lytning - teorier om anerkendende relationer 16

17 - assertiv kommunikation - teorier om transaktionsanalyse - metodeovervejelser med henblik på at skabe den professionelle samtale Balancen i denne opgave ligger der, hvor den interviewende både tager ledelse for at holde fokus på læringsbehov og kursusmål og samtidig er i stand til at spørge og lytte, således at det, der er aktuelt i kursistens praksisrum bliver beskrevet. Manual til relationskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Relationskompetence kan leksikalt set bruges til at beskrive en vældig masse forhold. Det er et meget åbent begreb. Der vil typisk også her være sammenfald med andre af vores kompetencebeskrivelser. For eksempel vil underviserens organisationsindsigt være i spil på et overordnet plan, når man ser på trekantsforholdet mellem uddannelsesinstitutionen, medarbejder og nærmeste leder, som har rekvireret et antal kursuspladser. Derfor vil vi præcisere, at denne kompetence beskrivelse vil handle om mødets psykologi. Hvad er det underviseren, som kontakter en arbejdsplads, skal tage i agt for at få en god kontakt og få formidlet sin rolle som konsulent i læring? - Behovet for hurtigt at skabe en god kontakt - Behovet for at kunne være i en anerkendende, iagttagende og deltagende position på samme tid - Behovet for at kunne være i et spændingsfelt mellem forskellige interesser og forudsætninger - Behovet for at kunne se interventionsniveauer (balancen mellem lytten og fortælling handler det nu om læring, eller er det noget helt andet? osv.) - Behovet for at kunne iagttage og håndtere forsvarsmekanismer - Behovet for et højt omstillingsberedskab - Behovet for at kunne tage lederskab, selvom vi er gæster på arbejdspladsen - Behovet for at kunne skabe respekt for egen og baglandets faglighed og derved skabe tryghed hos rekvirenten Manual 17

18 Manual til formidlingskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger) Vi har medtaget formidlingskompetencen for i mødet med praksis at klargøre følgende: - At kunne formidle skolens læringsforståelse didaktisk og pædagogisk i en dialog med arbejdspladserne - Formidle uddannelsesmålene herunder kunne afstemme disse samt ønsker fra praksis Manual til mødeledelseskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Nedenstående vil overlappe relationskompetencerne og kommunikationskompetencerne - men vi har medtaget det, fordi det er vigtigt at gøre sig klart, at vi har vi et formål med kontakten og stiller nogle krav til arbejdspladsen. - Starte med at afklare konteksten - hvor formålet er at skabe en gensidig ansvarlighed omkring efteruddannelse og kompetenceudvikling - Formålet er også at sætte en læringsproces i gang hos kursisten - At kunne navigere gennem ideer og erfaringer - Mødefacilitator og procesmødeledelse - At kunne holde sig i helikopterposition - At turde tage lederskab Manual 18

19 Drejebog for samspil mellem skole og arbejdplads i forbindelse med planlægning af praksisnært uddannelsesforløb Uddannelsens navn og nr Involverede undervisere Andre interne aktører 1. Rammefaktorer Her beskrives de forskellige former for rammer, som er styrende for eller har indflydelse på den måde arbejdet kan udføres på: Love og bestemmelser Ministerielle retningslinjer Skolestrategi for samspil Kontrakter med ledelse o Ressourceforbrug, ressourcefordeling m.v. Arbejdspladsernes ressourceforbrug Teknologianvendelse Materialer og værktøjer 2. Mål for samspillet Her beskriver I hvad I gerne vil opnå hvad formålet er, og hvad succeskriterierne er. Det handler både om at fastsætte målsætninger for det konkrete arbejde, og for hvordan arbejdet føres videre. Hvad er formålet? Hvad vil skolen opnå? Hvad skal lærerne opnå? Hvad skal arbejdspladsen få ud af det? Hvad skal deltagerne få ud af det? Hvad er strategien for det videre arbejde? Målbeskrivelsen kan eventuelt drøftes som en del af samarbejdet med virksomheden og deltageren. 19

20 3. Metode og aktiviteter Hvad vil I gøre og hvordan kan det føres ud i livet? Her overvejes og beskrives de forskellige metoder til samspillet, og der beskrives hvad I konkret vil gøre og hvem der gør hvad? Hvordan skal samspillet gribes an? På hvilke niveauer? Med hvilke aktører? Arbejds- og ressourcefordeling Hvem skal kontaktes? Hvornår hvor lang tid inden kursusstart? Hvorfor især er det vigtigt at have formålet helt klart, hvad skal resultatet være? Hvad skal undersøges eller afklares / hvad skal være fokus i dialogen? og hvad skal eventuelle data bruges til? f.eks.: o opstilling af læringsmål o udformning af læringskontrakt o basis for udarbejdelse af cases o autentiske problemstillinger o etc Hvilken kontaktform er mest hensigtsmæssig i den konkrete situation? f.eks.: o skriftlig / mundtlig dialog o spørgeskema papir eller mail o telefoninterview o personligt interview: o leder o medarbejder o begge o dialogmøde o fokusgruppe o læringskontrakt o andet Hvordan udarbejdes eventuelt materiale mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation (afhængig af formål, mål, målgruppe)? Hvordan bearbejdes data? Hvordan skal der følges op? 4. er Hvilke værktøjer skal være til rådighed eller udvikles? Præsentationsmateriale Interviewguides 20

21 Spørgeskemaer o hvordan laves spørgsmål, der kan understøtte refleksion? Webskema Evalueringsskemaer 5. Evaluering Hvordan evalueres samarbejdet/samspillet? o Under uddannelsesforløbet o Efter uddannelsesforløbet hvor længe efter? 21

22 At gøre sig sin rolle klar Det er vigtigt at tage kontakt til både nærmeste leder og medarbejderen og klargøre inden et møde, at det er en betingelse, at både kursist og nærmeste leder er til stede. Læg en plan for mødeledelse (selvom du er gæst ). Gør dig klart, hvordan du afgrænser din tilstedeværelse til at have fokus på læring. Gør dig klart, hvordan du vil kommunikere målene for den konkrete uddannelse som præmis for samarbejdet. Gør dig klart, hvordan du vil lægge op til den fælles ansvarlighed i forhold til hele processen. Brug al din relationskompetence og viden om kommunikation med henblik på at signalere ligeværdighed, ønsket om at lytte og behovet for at få autentiske problemstillinger og relevante praksisbeskrivelser af både kursist og ledelse. 22

23 Principielle overvejelser til At gøre sin rolle klar Vi har gjort os nogle principielle overvejelser i forbindelse med underviserens forarbejde inden kursusstart. De helt overordnede er: - at vi bedst definerer os selv som konsulenter i læring (se bilag 2) ved mødet med arbejdspladserne inden kursusstart - at vi bør være i stand til at anskueliggøre og stille krav om gensidighed mellem underviseren og arbejdspladsen i forhold til at tage ansvar for læreprocessen - at man bør foretage en afgrænsning af underviserens rolle i samspillet ved at føre klar tale - at man skal tage de ministerielle mål for den aktuelle uddannelse med i processen som given ramme Som de ofte gode, engagerede humanister, vi som undervisere også er, kunne vi let falde i at påtage os en meta rolle, som blandt meget andet indebærer populært udtrykt - at være informationscentral, individuel læringsskrædder og terapeut. Derfor kan det være nok så nyttigt, at gøre sig sin rolle klar i forhold til ovenstående. Manual 23

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

KONSULENT OG VEJLEDER

KONSULENT OG VEJLEDER LÆREREN SOM KONSULENT Social- og Sundhedssskolen, Århus OG VEJLEDER I DET PRAKSISNÆRE AMU PROJEKTRAPPORT TUP-PROJEKT 4-20/106718 LÆREREN SOM KONSULENT OG VEJLEDER I DET PRAKSISNÆRE AMU Social- og Sundhedsskolen,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Deltagerne i overgangssamtalerne er elev, kontaktlærer og praktikvejleder/uddannelsesansvarlig.

Deltagerne i overgangssamtalerne er elev, kontaktlærer og praktikvejleder/uddannelsesansvarlig. Overgangssamtaler 1. Formålet med overgangssamtalerne Formålet med overgangssamtalerne er at styrke elevens kompetencer ved at skabe tydelige sammenhænge i elevens læringsforløb mellem skole og praktik.

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU?

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU? Hvordan ser Esbjerg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg på brugen af AMU? Helle Holm Udviklingskonsulent Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Herdis Povlsgaard Nielsen Projektleder Sundhed & Omsorg

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Håndbog for samarbejdspartnere

Håndbog for samarbejdspartnere Håndbog for samarbejdspartnere Intro Velkommen til Erhvervsakademiet Nordsjælland. Som Erhvervsakademi dækker vi et bredt område af uddannelser og kurser. Vores mål er at være regionens kvalificerede uddannelsespartner

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere