KONSULENT OG VEJLEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSULENT OG VEJLEDER"

Transkript

1 LÆREREN SOM Social- og Sundhedssskolen, Århus KONSULENT OG VEJLEDER I DET PRAKSISNÆRE AMU VÆRKTØJSKASSE TUP-PROJEKT 4-20/

2 LÆREREN SOM KONSULENT OG VEJ- LEDER I DET PRAKSISNÆRE AMU Social- og Sundhedsskolen, Århus Lis Fibæk (Projektrapport) Jette Nicolajsen (Projektrapport) Bente Hangaard (skasse) Bitten Salomonsen (skasse) Gert Reimann (skasse) Karin Sandberg (skasse) Oktober 2005 PROJEKT Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU Projektet er finansieret af TUP-midler Undervisningsministeriets Tværgående Udviklings- Pulje 2004 under temaet Lærerrollen i det nye AMU-system. Ministeriet satte med dette tema fokus på lærernes kompetenceudvikling i forhold til at varetage de nye opgaver og de nye krav, AMU-reformen fra januar 2004 stiller til lærerne. Social- og Sundhedsskolen i Århus var optaget af samspillet med arbejdspladserne om praksisnær kompetenceudvikling og af de nye udfordringer et sådant samspil giver lærerne i forhold til en mere udadvendt og samarbejdsorienteret lærerrolle. Dette projekt skulle dels afdække den nye lærerrolle og de kompetencekrav denne stiller til lærerne og dels afprøve strategier for lærernes kompetenceudvikling. Projektet startede august 2004 og er afsluttet oktober Projektets styregruppe har bestået af: Karin Perregaard, Psykiatrien Århus Amt Mette Duus, Århus Kommune Jesper Priskorn, FOA-Århus Rudy Hougaard, EPOS Winnie Andersen, EPOS Bodil Husted, ARGO Leo F. Hansen, Social- og Sundhedsskolen, Århus 2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion...4 er til afklaring af underviserkompetencer Scenarier...7 Manual til brug af scenarier...11 Relevante kompetencer...13 Manual til kompetencer...15 er til afklaring af virksomhedens og kursistens behov Drejebog...19 At gøre sig sin rolle klar...21 Principielle overvejelser til At gøre sin rolle klar...23 Dagsorden for det gode treparts - møde...24 Interviewguide til virksomhedsrekvirerede kurser...26 Præsentationsbrev...29 Følgebrev Følgebrev Interview-guide til møde...33 At stille processpørgsmål...36 Telefoninterview med nærmeste leder...38 Telefoninterview med kursist...40 Spørgeskema...42 Følgebrev til Læringskontrakt...49 Læringskontrakt til ledige deltagere...50 Efterbearbejdning Fortælling som metode til at opnå praksisnærhed...55 Evalueringsskema...57 Indholdsfortegnelse Bilag Bilag Bilag

4 Introduktion Dette hæfte indeholder en værktøjskasse til brug for og inspiration til undervisere, der arbejder med det praksisnære AMU. erne er udarbejdet på baggrund af et et-årigt udviklingsprojekt med titlen "Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU", som er afholdt på Social- og Sundhedsskolen Århus i perioden Projektet er finansieret af midler fra Undervisningsministeriets Tværgående UdviklingsPulje under temaet Lærerrollen i det nye AMU-system. Det er en kendsgerning at praksisnær AMU stiller krav til underviserne om udvikling af nye og supplerende kompetencer. Projektet har beskæftiget sig med at identificere den nye lærerrolle og udvikling af supplerende kompetencer hos lærerne. Metodevalget i projektet har været en kombination af action learning og learning by doing. Udviklingsprojektet har indbefattet to AMU-forløb på henholdsvis det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet. Disse forløb har været brugt som afsæt, hvor underviserne sideløbende med tilrettelæggelsen af disse forløb som praksisnære også har hentet erfaringer og arbejdet med udvikling af egne kompetencer og løbende opsamlet disse erfaringer. Projektet har vist, at tilrettelæggelse af kompetenceudvikling som praksisnær AMU både har betydning for og konsekvens for alle parter i samarbejdet. Parterne er medarbejderen, skolen og nærmeste leder, og det er samspillet mellem disse parter, der har været fokus for udviklingen af Værkstøjskassen. Fasen mellem kurset er rekvireret og kursusafholdelsen bliver langt vigtigere i praksisnær kompetenceudvikling, da kursusrekvirenten og deltagerne får afgørende betydning på planlægningsarbejdet i forhold til kursets indhold og afholdelsesform. Introduktion Det nye praksisnære AMU betyder dermed, at der i langt højere grad end tidligere skal arbejdes aktivt på samarbejdet mellem arbejdsplads, kursusdeltager og kursusudbyder. For arbejdspladsen betyder det, at undervisningen i højere grad kan skræddersyes i forhold til behovet for et arbejdspladsspecifikt kompetenceløft, og at det kan blive nemmere at implementere den ny viden på arbejdspladsen efterfølgende. Dette forudsætter, at arbejdspladsen involverer sig i samarbejdet. For de arbejdspladsrekvirerede kurser kan det betyde en etablering af praksisfællesskaber mellem skolen og arbejdspladsen. 4

5 For kursisten betyder det, at læringsprocessen i højere grad kan blive mere konkret praksisrelevant, og at der er mulighed for at deltagerne tilegner sig viden, der kan anvendes i det konkrete jobområde efterfølgende. I forbindelse med rekvirerede kurser, kan der arbejdes med fælles udvikling af kompetencer og nytænkning i forhold til fælles praksis-problemstillinger på den pågældende arbejdsplads. Som konsekvens af den praksisnære tilrettelæggelse og samarbejdet i førfasen (se bilag 1 i Værkstøjskassen) inden kursusstart kan nævnes, at læringen ikke kun sker på selve kurset, men at læreprocessen begynder allerede ved samspillet om kompetenceudviklingen, og at det må formodes at denne kan fortsætte i praksis efterfølgende. For os som lærer betyder det en væsentlig ændring i måden at undervise på og dermed også af forberedelsesfasen. Kursisterne har i langt højere grad indflydelse på kursus-indholdet, da undervisningen tager direkte afsæt i deltagernes erfaringer fra praksis via autentiske problemstillinger. Konsekvenserne for lærerne er bl.a., at læreren i samarbejdet mellem lederen, som rekvirerer kurset, deltagerne og udbyder ikke længere er underviser i traditionel forstand, men snarere konsulent i læring. (Se definition s. 23 i rapporten Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU og bilag 2 i skassen). Målet med værktøjskassen Målet er først og fremmest at give eksempler på værktøjer, som vi har haft brug for at udvikle i forbindelse med projektet samt tydeliggøre, hvilke overvejelser vi har haft vedr. den enkelte undervisers udvikling af nye kompetencer, herunder afklaring af egen rolle i samspillet med praksis. Vi giver vores bud på, hvilke underviserkompetencer der kan være tale om. Det er også et ærinde med værktøjskassen at gøre opmærksom på de etiske dilemmaer, der kan opstå i samspillet. Introduktion skassen kan bruges til inspiration til undervisere som skal planlægge praksisnære AMU kurser. Det er hensigten, at værktøjskassen kan være med til at skabe struktur på samarbejdet eller give indblik i hvilke overvejelser, der kan være relevante inden start på praksisnære forløb. De nævnte værktøjer er eksempler fra vores forsøgspraksis. De er eksempler som fortsat kan og skal forbedres og som forventes udviklet i overensstemmelse med den enkelte undervisers behov. skassens eksempler er ikke standardskrivelser og skemaer, men skal i hvert enkelt tilfælde tilpasses den kontekst og det kursus, de skal bruges til. Det er vores erfaring, at praksisnær AMU egner sig dårligt til standarder. 5

6 Hvert nyt kursus kræver sine separate overvejelser over, hvorledes det praksisnære samspil bedst muligt gribes an. skassen er opbygget således, at der til hvert værktøj er knyttet en manual. Det er vores håb, at denne værkstøjskasse kan være en inspiration til andre skoler og lærere, der er eller vil i gang med at arbejde med det praksisnære AMU. Udover Værkstøjskassen er der også udarbejdet en rapport over projektet. Denne rapport kan downloades fra Social- og Sundhedsskolens hjemmeside: skassen er udarbejdet af lærere på Social- og Sundhedsskolen Århus: Bente Hangaard Bitten Salomonsen Gert Reimann Karin Sandberg Oktober 2005 Introduktion 6

7 Scenarier Scenarium 1: Møde med en kursist og hendes nærmeste leder Du ankommer til en arbejdsplads med det formål, at mødes med den kommende kursist Anna på et AMU-kursus og hendes nærmeste leder. Mødet skal sikre en fælles forståelse for, hvad kursist og arbejdsplads kan forvente af kompetenceudvikling ved deltagelse i det aftalte kursus og hvilke mål og rammer AMU giver. Det er også et formål med mødet, at du som underviser får indsigt i kursistens og arbejdspladsens ønsker og behov for kompetenceudvikling i forhold til det konkrete uddannelsesmål for at sikre, at kurset bliver så praksisrelevant som muligt. Du bydes på kaffe, og nærmeste leder fortæller, at hun er glad for at mødet er kommet i stand. Arbejdspladsen skal i gang med en større omstrukturering. I den forbindelse ønsker man at samle al ekspertise omkring hjerneskadede beboere. Det betyder, at der oprettes en enhed specielt for hjerneskadede beboere, og lederen ønsker at Anna, skal have sit fremtidige arbejde i denne enhed. Anna er spændt på den nye opgave, men også usikker på om hun er dygtig nok til opgaven. Derfor har de i fællesskab besluttet at tilmelde Anne til kurset Genoptræning af hjerneskadede. Anna har ikke været på kursus i mange år og er nervøs for om hun kan klare kravene. Det er nu din opgave som Konsulent i læring i dette trekant-samarbejde at afklare, hvad der skal til for at kursistens kompetencer løftes og arbejdspladsens ønsker til uddannelse imødekommes. Scenarium 2: Møde angående virksomhedsrekvireret kursus En arbejdsplads har rekvireret et lukket AMU- kursus til 20 social- og sundhedsmedarbejdere. Kurset skal afvikles som split-kursus og skal foregå på selve arbejdspladsen. Det er arbejdsgivers ønske, at kurset skal have afsæt i deltagernes daglige praksis. Det er også et ønske fra ledelsen, at kurset skal bidrage til at deltagerne opnår fælles holdning til løsning af en række praktiske opgaver i hverdagen alle emner, som er relevante i forhold til uddannelsesmålene for AMUkurset. Det aftales, at der skal afholdes et møde forud for kursus-afvikling, hvor 5 repræsentanter for social- og sundhedsmedarbejderne, 3 fra ledelsen og du som underviser / konsulent i læring deltager. 7

8 Formålet med mødet er at fastlægge de overordnede rammer for kurset, samt sikre at kursus-indhold bliver så praksis-relevant som muligt. Det er din opgave at sikre, at indholdet på kurset ligger inden for AMU s rammer og de handlingsorienterede mål for uddannelsen. Det er dig der skal forestå mødeledelsen. Du planlægger mødet ud fra det formål at få et så bredt billede af deltagernes og ledelsens ønsker og behov som muligt ved at lave et kort interview med hver enkel mødedeltager. Interviewet foregår i alles påhør og der afsættes max 3 minutter til hvert interview. Efter interviewet åbnes der op for 1/2 times dialog omhandlende udsagnene i interviewet. Det er din opgave som konsulent i læring at sammenfatte og konkludere således, at der fremkommer et billede af, hvad der er de primære ønsker og behov for indhold på kurset samt afstemme disse ønsker og behov efter mål og rammer for AMU-kurset. Det er dit ansvar som mødeleder at sikre, at mødet foregår i en konstruktiv og respektfuld kommunikation, således at alle deltagere oplever respekt for deres ønsker og holdninger. Det er også din opgave som konsulent i læring at påpege de didaktiske overvejelser mødet giver anledning til og at afstemme social- og sundheds - medarbejdernes og ledelsens ønsker, således at alle parter får et tilfredsstillende resultat af mødet. Scenarium 3: Gruppesamtale vedrørende et splitkursus Du skal som konsulent i læring til et møde forud for afholdelse af et 14 dages split - kursus. Mødet foregår som en gruppe-samtale mellem 5 kursus-deltagere, deres afdelingsleder og dig. De 5 kursusdeltagere har meldt sig samlet til et åbent kursus, idet afdelingen skal i gang med et udviklingsprojekt, hvori de 5 deltagere spiller en væsentlig rolle. Ønsket fra kursusdeltagerne og deres leder er, at de sammen kan få mulighed for på kurset at arbejde med nogle af de emner, der er relevante for det forestående udviklingsarbejde. 8

9 Din rolle som konsulent i læring er bl.a. at afdække arbejdspladsens og kursisternes behov samt skabe overensstemmelse mellem disse og de konkrete mål og rammer for AMU. Det er også din opgave sammen med deltagerne at udvikle forslag til, hvordan deltagerne kan få mulighed for at få deres ønsker til individuelle læringsmål imødekommet på det åbne kursus. Derudover er det din opgave som konsulent i læring at give sparring på, hvorledes deltagerne kan arbejde videre med udviklingen mellem splitdagene. Det kunne måske også blive din opgave, ved forespørgsel, at deltage i en samtale om, hvorledes dette kursus kunne blive et led i en overordnet udviklingsplan, hvori andre AMU-kurser kunne være relevante. Scenarium 4: Etiske problemstillinger En virksomhed har ønsket et kursus og der skal afholdes møde med parterne. Kursusudbyder kommer til virksomheden med to repræsentanter, en planlægger og en underviser. Virksomheden er repræsenteret ved en leder, to mellemledere og en ansat. Det viser sig, at der ikke har været enighed om mødetidspunktet. Det betyder, at kursusudbyders repræsentanter sidder og venter en ½ time inden nogen af mødedeltagerne dukker op. Virksomhedens deltagere kommer dumpende en af gangen og godt inde i mødet kommer den sidste deltager. I begyndelsen af mødet er der en del smal talk, inden det lykkes at lave en dagsorden. Kursusudbyder klarlægger, hvad institutionen har mulighed for og der bliver talt om, hvad virksomheden ønsker sig. Det viser sig snart at virksomhedens mellemledere slet ikke er enige med lederen eller hinanden om, hvad de ønsker, hvad der er brug for, eller hvad der kan lade sig gøre i det daglige. Der kører magtkampe mellem de to mellemledere om hvem af dem, der skal bestemme i denne sag. Lederen går ind og dikterer, hvordan det skal være. I forløbet viser det sig også, at virksomheden vil bruge deres egne ansatte som undervisere, bl.a. den ansatte, som er med til mødet, og de vil have hele AMU uddannelsen tilpasset lokale forhold og problemstillinger samt relateret til virksomhedens personalepolitik. Efter lidt diskussioner frem og tilbage viser det sig også, at virksomheden er mest interesseret i VEU-godtgørelsen og helst vil have kurset tilrettelagt, som de selv tidligere har afholdt det. Etiske problemstillinger: Hvordan sikrer udbyder, at tilrettelæggelsen af undervisningen og de ønskede læringsmål foregår i overensstemmelse med AMUuddannelsens handlingsorienterede mål og inden for AMU- 9

10 lovgivningens rammer? Hvordan sikrer du som underviser, at kurset ikke bliver så lokalt, at der ikke længere er tale om en landsdækkende kompetence? Hvornår siger vi nej til at afholde et kursus? Kan man tage mødelederrollen eller kan den kun gives? Hvordan bærer man sig ad som gæst et fremmed sted med at påtage sig ordstyrerrollen uden at være anmassende? Hvordan bærer man sig som lærer ad i forhold til at holde sig fri af de indbyrdes uenigheder og konflikter mellem leder og medarbejder? 10

11 Manual til brug af scenarier 1) Hvorfor har vi valgt dette værktøj Scenarierne kan bruges til at give et øjebliksbillede af en situation som kræver forskellige underviserkompetencer. De kan bruges til at iagttage nogle af de forskellige kompetencer, det er nødvendigt at udvikle for at kunne håndtere denne form for praksisnært samarbejde. Brugen af scenarier er med til at gøre behovet for kompetenceudvikling hos underviseren mere konkret og synligt og kan medvirke til dialog i en personalegruppe om, hvilke kompetencer der er brug for. Det er et skridt på vejen til at italesætte behovet for udvikling af de mere bløde kompetencer. Scenarierne er brugt som eksemplariske situationer til iagttagelse af hvilke kompetencer, der er behov for at udvikle. Da eksemplerne er konstruerede, er det muligt at koncentrere opmærksomheden på netop underviserens udfordringer i det praksisnære samarbejde, uden at iagttagelsen sløres af det følelsesmæssige engagement hos parterne. En anden fordel ved de fiktive eksempler er, at de er renset for systemisk indflydelse, og dermed kommer til at stå mere rent. 2) Hvordan anvendes værktøjet et kan bruges som afsæt for diskussioner i forbindelse med intern kompetenceafklaring. Det kan bruges som personlig forberedelse, til kommende trepartsmøder. Med personlig forberedelse menes en afklaring af egne stærke og svage sider. Scenarierne er at betragte som et erfaringskatalog som man kan tilføje egne eksempler og dermed bliver scenarierne et direkte redskab til underviserens egen kompetenceudvikling. Manual Scenarierne kan også anvendes som introduktionsmateriale til arbejdet med det praksisnære AMU til nye undervisere. Vores erfaring viser, at scenarier er velegnede til efterbearbejdning / analyse af trepartsmøderne på den måde, at man kan eksemplificere de problemstillinger man iagttog, trække dem ud og beskrive dem som eksemplariske. 3) Anbefalinger Vi har brugt scenarierne i starten af processen med afdækning af behovet for udvikling af lærerkompetencer i det praksisnære AMU. Det har givet projektgruppen et fælles afsæt og forestilling om mødet med praksis. 11

12 Det anbefales at lave så mange forskellige typer scenarier som er relevante for at illustrere så mange forskellige samarbejdsformer, samarbejdsfora og samarbejdsproblemstillinger som muligt med henblik på at synliggøre, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle for at indgå i trepartssamarbejdet. Scenarierne finder vi mest anvendelige, når der er tale om undervisere som er uerfarne med hensyn til trepartssamarbejdet. Scenarierne kan bruges som redskab for sparring i underviserkollegiet. 4) Videreudvikling Scenarieformen kunne blive et redskab til erfaringsopsamling og vidensdeling på landsplan enten når lærere mødes fysisk eller i et virtuelt rum for vidensdeling og læring for AMU-undervisere. Manual 12

13 Relevante kompetencer Følgende er, hvad vi ser som relevante kompetencer i forhold til det praksisnære AMU-forløb med fokus på underviseren som konsulent i læring. Først benævner vi kompetencerne, som en del af værktøjskassen. Dernæst begrunder vi dem i den tilhørende manual. Didaktiske kompetencer Didaktiske kompetencer dækker i denne forbindelse planlægning af læringsforløb ud fra analyse af kendskabet til kommende kursister og deres nærmeste ledere og deres arbejdspladser inden kursusstart. Didaktiske kompetencer kan specificeres yderligere som understøttede af: - system- og organisationsindsigt - evnen til at afstemme, forhandle og fokusere - evnen til at planlægge på ny (praksisnære forløb) Undersøgelseskompetencer Undersøgelseskompetencer bruges til at indhente relevant viden fra praksisfeltet med henblik på at skabe praksisnære forløb. - Interviewteknik i forbindelse med det personlige møde og udfærdigelse af spørgeskemaer og læringskontrakter. Kommunikationskompetencer Almene kommunikationskompetencer, som kommer til anvendelse på alle planer i fasen inden kursusstart: - almen teori om kommunikation - aktiv lytning - teori om anerkendende relationer - assertionsteori - teori om transaktionsanalyse - metodeovervejelser med henblik på at skabe den professionelle samtale Relationskompetencer Dette begreb dækker de evner, der - ud over det kommunikative - bruges til at skabe det optimale udbytte af forløbet inden kursusstart ud fra bevidste valg af roller og attituder. Formidlingskompetencer Den skulle være selvskreven for undervisere, men er medtaget her af hensyn til bevidstheden om, hvad det er, der skal formidles. 13

14 Mødeledelseskompetencer Mange af de her nævnte kompetencer er naturligvis integrerede. Denne tages med, fordi vi har erfaret, at den bevidsthed, der knytter sig til, er vigtig i den nye rolle. 14

15 Manual til kompetencer Manual til didaktiske kompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Det intensiveret samarbejde med kommende kursister og deres arbejdspladser resulterede blandt andet i nye didaktiske overvejelser, som var affødt af de læringsbehov, de kommende kursister gav udtryk for i interview eller spørgeskemaer. Vi bad de kommende kursister om at benævne situationer, som udfordrede deres faglighed (case-stories). Vi bad dem om selv at sætte ord på læringsbehov og forventninger, og vi bad nærmeste leder om at definere arbejdspladsens syn på kursistens læringsbehov. Disse udsagn skulle gerne give nedslag i nye overvejelser om indhold og metode, når kurset planlægges. Men karakteristisk for disse overvejelser er, at de finder sted i et spændingsfelt mellem rekvirenten (en arbejdsplads), vor egen organisation (en erhvervsskole) og AMU s rammer (handlingsorienterede mål). Man kunne gøre gældende, at dette stiller særlige krav til underviserne. Deres overvejelser bør foruden så meget andet være understøttet af veludviklet system- og organisationsindsigt: - Indsigt i arbejdspladsernes aktuelle vilkår, implicitte konflikter og udfordringer - Indsigt i uddannelsernes mål, og de præmisser, der har ligget til grund for udformningen - Indsigt i egen organisations rammer, didaktiske identitet og omstillingskapacitet Manual Den underviser, der så har opnået evne til at afstemme, forhandle og fokusere, vil yderligere have fået begyndende indsigt i formodet læringsstil og psykologi hos den kommende kursist. Denne indsigt skal afvejes didaktisk i forhold til ovennævnte trekant. Underviseren har måske oven i købet set antydninger af implicitte konflikter på arbejdspladsen, som kunne blive båret med ind i læringsrummet. Her er det vigtigt at fokusere på sin rolle som konsulent i læring. Endelig vil det være en didaktisk udfordring at planlægge forløbet på en ny måde, således at både den nye arbejdsform, uddannelsens mål og arbejdslivets vilkår bliver en velkendt klangbund for læringen fra start. Dette bør kunne ses på kursisternes evaluering af det forløbne til sidst. Endvidere opmærksomhed omkring, at formålet med kontakten til ar- 15

16 bejdspladsen også er at sætte en læringsproces i gang hos den kommende kursist. Manual til undersøgelseskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger) Det har vist sig at være at være nødvendigt med nogle helt konkrete færdigheder i forhold til mødet med arbejdspladserne (praksis). Det drejer sig om: - Interviewteknik ved det personlige møde - Interview ved hjælp af spørgeskema - Læringskontrakt til de, som ikke er i et ansættelsesforhold I kontakten med den kommende kursist og dennes nærmeste leder ligger en mulighed for og forpligtelse til at afdække læringsbehov på den enkelte arbejdsplads (praksisnær læring). Det kræver naturligvis, at underviseren har gjort sig overvejelser om selve relationen, konteksten og rammebetingelser. Men det kræver også nogle helt håndgribelige færdigheder i at stille spørgsmål på den rigtige måde både som en del af en struktureret samtale og på papir. Vi anbefaler, at underviseren som konsulent i læring udvikler en stadigt skarpere metode gennem ekstern assistance og relevant faglitteratur. Især teknikker i forbindelse med at udarbejde spørgeskemaer har sin helt egen metodik, som bør kendes, hvis man vil mestre denne svære disciplin. Ovenstående vil kunne tjene flere formål: Manual - man får efterhånden flest mulige relevante oplysninger frem - at man udvikler bevidsthed om mulige fejlkilder og bortsortering af dem - at man fremstår sikker og tryghedsskabende og er således medskaber af en produktiv/konstruktiv?? relation - at man opnår overskud til at beskæftige sig mere med indhold end med form Manual til kommunikationskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Underviseren, der inden kursusstart møder en arbejdsplads, bør mestre almene kommunikationsteknikker for at kunne skabe et rum, hvori beskrivelser af læringsbehov og kompetenceafklaring finder sted. Det vil være produktivt med kendskab til og viden om: - almene kommunikationsteorier - aktiv lytning - teorier om anerkendende relationer 16

17 - assertiv kommunikation - teorier om transaktionsanalyse - metodeovervejelser med henblik på at skabe den professionelle samtale Balancen i denne opgave ligger der, hvor den interviewende både tager ledelse for at holde fokus på læringsbehov og kursusmål og samtidig er i stand til at spørge og lytte, således at det, der er aktuelt i kursistens praksisrum bliver beskrevet. Manual til relationskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Relationskompetence kan leksikalt set bruges til at beskrive en vældig masse forhold. Det er et meget åbent begreb. Der vil typisk også her være sammenfald med andre af vores kompetencebeskrivelser. For eksempel vil underviserens organisationsindsigt være i spil på et overordnet plan, når man ser på trekantsforholdet mellem uddannelsesinstitutionen, medarbejder og nærmeste leder, som har rekvireret et antal kursuspladser. Derfor vil vi præcisere, at denne kompetence beskrivelse vil handle om mødets psykologi. Hvad er det underviseren, som kontakter en arbejdsplads, skal tage i agt for at få en god kontakt og få formidlet sin rolle som konsulent i læring? - Behovet for hurtigt at skabe en god kontakt - Behovet for at kunne være i en anerkendende, iagttagende og deltagende position på samme tid - Behovet for at kunne være i et spændingsfelt mellem forskellige interesser og forudsætninger - Behovet for at kunne se interventionsniveauer (balancen mellem lytten og fortælling handler det nu om læring, eller er det noget helt andet? osv.) - Behovet for at kunne iagttage og håndtere forsvarsmekanismer - Behovet for et højt omstillingsberedskab - Behovet for at kunne tage lederskab, selvom vi er gæster på arbejdspladsen - Behovet for at kunne skabe respekt for egen og baglandets faglighed og derved skabe tryghed hos rekvirenten Manual 17

18 Manual til formidlingskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger) Vi har medtaget formidlingskompetencen for i mødet med praksis at klargøre følgende: - At kunne formidle skolens læringsforståelse didaktisk og pædagogisk i en dialog med arbejdspladserne - Formidle uddannelsesmålene herunder kunne afstemme disse samt ønsker fra praksis Manual til mødeledelseskompetencer (begrundelser og principielle betragtninger): Nedenstående vil overlappe relationskompetencerne og kommunikationskompetencerne - men vi har medtaget det, fordi det er vigtigt at gøre sig klart, at vi har vi et formål med kontakten og stiller nogle krav til arbejdspladsen. - Starte med at afklare konteksten - hvor formålet er at skabe en gensidig ansvarlighed omkring efteruddannelse og kompetenceudvikling - Formålet er også at sætte en læringsproces i gang hos kursisten - At kunne navigere gennem ideer og erfaringer - Mødefacilitator og procesmødeledelse - At kunne holde sig i helikopterposition - At turde tage lederskab Manual 18

19 Drejebog for samspil mellem skole og arbejdplads i forbindelse med planlægning af praksisnært uddannelsesforløb Uddannelsens navn og nr Involverede undervisere Andre interne aktører 1. Rammefaktorer Her beskrives de forskellige former for rammer, som er styrende for eller har indflydelse på den måde arbejdet kan udføres på: Love og bestemmelser Ministerielle retningslinjer Skolestrategi for samspil Kontrakter med ledelse o Ressourceforbrug, ressourcefordeling m.v. Arbejdspladsernes ressourceforbrug Teknologianvendelse Materialer og værktøjer 2. Mål for samspillet Her beskriver I hvad I gerne vil opnå hvad formålet er, og hvad succeskriterierne er. Det handler både om at fastsætte målsætninger for det konkrete arbejde, og for hvordan arbejdet føres videre. Hvad er formålet? Hvad vil skolen opnå? Hvad skal lærerne opnå? Hvad skal arbejdspladsen få ud af det? Hvad skal deltagerne få ud af det? Hvad er strategien for det videre arbejde? Målbeskrivelsen kan eventuelt drøftes som en del af samarbejdet med virksomheden og deltageren. 19

20 3. Metode og aktiviteter Hvad vil I gøre og hvordan kan det føres ud i livet? Her overvejes og beskrives de forskellige metoder til samspillet, og der beskrives hvad I konkret vil gøre og hvem der gør hvad? Hvordan skal samspillet gribes an? På hvilke niveauer? Med hvilke aktører? Arbejds- og ressourcefordeling Hvem skal kontaktes? Hvornår hvor lang tid inden kursusstart? Hvorfor især er det vigtigt at have formålet helt klart, hvad skal resultatet være? Hvad skal undersøges eller afklares / hvad skal være fokus i dialogen? og hvad skal eventuelle data bruges til? f.eks.: o opstilling af læringsmål o udformning af læringskontrakt o basis for udarbejdelse af cases o autentiske problemstillinger o etc Hvilken kontaktform er mest hensigtsmæssig i den konkrete situation? f.eks.: o skriftlig / mundtlig dialog o spørgeskema papir eller mail o telefoninterview o personligt interview: o leder o medarbejder o begge o dialogmøde o fokusgruppe o læringskontrakt o andet Hvordan udarbejdes eventuelt materiale mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation (afhængig af formål, mål, målgruppe)? Hvordan bearbejdes data? Hvordan skal der følges op? 4. er Hvilke værktøjer skal være til rådighed eller udvikles? Præsentationsmateriale Interviewguides 20

21 Spørgeskemaer o hvordan laves spørgsmål, der kan understøtte refleksion? Webskema Evalueringsskemaer 5. Evaluering Hvordan evalueres samarbejdet/samspillet? o Under uddannelsesforløbet o Efter uddannelsesforløbet hvor længe efter? 21

22 At gøre sig sin rolle klar Det er vigtigt at tage kontakt til både nærmeste leder og medarbejderen og klargøre inden et møde, at det er en betingelse, at både kursist og nærmeste leder er til stede. Læg en plan for mødeledelse (selvom du er gæst ). Gør dig klart, hvordan du afgrænser din tilstedeværelse til at have fokus på læring. Gør dig klart, hvordan du vil kommunikere målene for den konkrete uddannelse som præmis for samarbejdet. Gør dig klart, hvordan du vil lægge op til den fælles ansvarlighed i forhold til hele processen. Brug al din relationskompetence og viden om kommunikation med henblik på at signalere ligeværdighed, ønsket om at lytte og behovet for at få autentiske problemstillinger og relevante praksisbeskrivelser af både kursist og ledelse. 22

23 Principielle overvejelser til At gøre sin rolle klar Vi har gjort os nogle principielle overvejelser i forbindelse med underviserens forarbejde inden kursusstart. De helt overordnede er: - at vi bedst definerer os selv som konsulenter i læring (se bilag 2) ved mødet med arbejdspladserne inden kursusstart - at vi bør være i stand til at anskueliggøre og stille krav om gensidighed mellem underviseren og arbejdspladsen i forhold til at tage ansvar for læreprocessen - at man bør foretage en afgrænsning af underviserens rolle i samspillet ved at føre klar tale - at man skal tage de ministerielle mål for den aktuelle uddannelse med i processen som given ramme Som de ofte gode, engagerede humanister, vi som undervisere også er, kunne vi let falde i at påtage os en meta rolle, som blandt meget andet indebærer populært udtrykt - at være informationscentral, individuel læringsskrædder og terapeut. Derfor kan det være nok så nyttigt, at gøre sig sin rolle klar i forhold til ovenstående. Manual 23

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner Karen Stæhr, næstformand, FOA FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Danske Regioner:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Praksisnær Lederuddannelse

Praksisnær Lederuddannelse Praksisnær Lederuddannelse - for ledere i første række t ed - m spunk ng N a g ud i DI is ks pra Efteråret 2014 Et samarbejde mellem Leder i første række Som leder i første række er du en vigtig og synlig

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet

Uddannelseskatalog. Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Uddannelseskatalog Undervisning i værktøjer til effektdokumentation på Det specialiserede sociale område/børn og Ungeområdet Indhold Indledning... 3 Priseksempler... Error! Bookmark not defined. Grundkursus

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU

Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU Region Sjælland 26. September 2006 på Social- og Sundhedsskolen i Greve Oplæg ved Lene Dahlgaard, Tidligere leder af kursus- og udviklingsafdelingen

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

At skabe læreprocesser i praksis

At skabe læreprocesser i praksis At skabe læreprocesser i praksis Projektrapport Del 1 og Del 2 Tværgående Udviklings Pulje under Undervisningsministeriet. Projekt 109443 Projektperiode August 2005 oktober 2006-09-21 Projektansvarlig

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere