Leksikonnet giver sig ikke ud for at være komplet, men er dynamisk forstået på den måde, at leksikonet stadig er under udbygning og redigering.
|
|
- Jacob Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det lille Haldleksikon er i virkeligheden en kronologisk person- og begivenhedsliste, der er sammenstykket af data (hovedsageligt fra Dansk Biografisk Leksikon) og billeder fra en lang række kilder (se nedenfor). Leksikonnet giver sig ikke ud for at være komplet, men er dynamisk forstået på den måde, at leksikonet stadig er under udbygning og redigering. Illustrationerne af våbenskjoldene er venligt stillet til rådighed af Finn Holbek (www. Finnholbek.dk). Kilder: Danmarks Gamle Folkeviser III, nr Dansk Biografisk Leksikon , redigeret af Svend Cedergreen Bech (er hovedkilden til de biografiske oversigter på bl.a. Wikipedia og Den Store Danske). Danske Diplomer og Breve nr. 22. Vald. Andersen. Hald Hovedgård. Herning Joel Berglund. Blodpenge. Skalk 1980 nr. 3. Jørgen G. Berthelsen. Frederik Schinkles teglværk på Hald. Fra Viborg-Egnen Laura Bertram og Thomas Oldrup. Hald Hovedgaards Historie - sted for sted. Viborg Hans Gadgaard, Jesper Hjermind og Jens Vellev. Undervandsarkæologiske registreringer ved Bispens Hald. Hikuin M.E. Gulddal. Hald. Fra Viborg Amt Erik Harbo. Frøkenen på Hald. Gylling Hans Muhle Hoof. Kort Fremstilling af min Virkekreds i Dannemark. Århus A. Heise. Diplomatarium Vibergense. København Peter Ingesmann. På vej mod reformationen. Viborgs Historie 1, Oldtid Redigeret af Ringgaard Lauridsen og Munkoe. Viborg Chr. Jacobsen. Hald. Viborg P. Severinsen. Viborg Domkirke med stad og stift i 800 år. København Paul Ørberg. Når nøden er størst. Viborg Gråbrødre Klosters historie fra reformationen til nutiden. Viborg
2 TID PERSON BEGIVENHED 1250-erne Fund af mønt fra Valdemar II på Hald I?? Hald I - Valdemars skanse eller Brattingsborg (nævnes således på Resens kort 1677) Ludvig Albertsen Eberstein Rigets marsk - krigsminister 1275? I forbindelse med Ebersteins død 1328 nævnes Hald blandt hans ejendomme. Ludvig Albertsen Eberstein stammede fra en nordtysk greveslægt, som kom til Danmark omkring Vi ved ikke, hvornår han blev født, men i 1313 var han medbesejler af et forlig i Nyborg, så da må han mindst have været år gammel, så måske født ca Han dør i Eberstein var en driftig herre. I 1315 var han udnævnt til kammermester og varetog de kongelige inanser, særligt Skattekammeret. Fire år senere, i 1319, blev han første gang udnævnt som marsk for Erik Menved, altså den øverste hærfører og ledede det succesfulde angreb på Bornholm og Hammershus samme år. Erik Menved døde i 1319 og efterlod sig en kæmpe gæld. Eberstein krævede sammen med resten af Rigsrådet, at Erik Menveds afløser, Christoffer d 2., underskrev en stram håndfæstning, en skriftlig erklæring, afgivet af kongen om hans embedsførelse (se nedenfor). Heri stod der, at kongen skulle betale Erik Menveds store gæld og sætte skatterne ned. Christoffer fulgte ikke håndfæstningen og Eberstein kom mere og mere i opposition til kongen. Derfor blev han frataget sit marskembede og de mange forleninger (se nedenfor) han havde opnået i tidens løb af kongen. Eberstein og andre stormænd tog kontakt med Grev Gerhard af Holsten i Samtidig opsagde han huldskab og troskab til kong Christoffer og støttede i steddet den unge hertug Valdemar af Sønderjylland, der blev valgt til konge på Viborg Ting som Valdemar III i Efter Valdemar III kom på tronen fik Eberstein Almind og Jelling sysler med byerne Kolding og Ribe samt Malt og Gern herreder (se nedenfor) og Viborg Landsting. Endvidere fik han gods i Thy og på Mors samt Skive by og Hjerm og Hindborg 2
3 herreder. Sidst, men ikke mindst, fik han sine panteforleninger i Blekinge og Lister tilbage. Eberstein blev også genindsat som marsk en titel han beholdt til sin død i Efter Ludvigs Ebersteins død i 1328 solgte hans datter sin arvepart til sin broder Peter Ludvigsen Eberstein. Han pantsatte først sin andel i gården til Niels Bugge for i 1346 at sælge hele gården med gods til Bugge. Ludvig Eberstein støttede både Gråbrødrenes kloster (stiftet 1235) og oprettelsen af Johanitterklosteret (ca. 1285) i Viborg. Peder Olesen fortæller i et skrift fra 1536, at gråbrødrene kloster blev bygget fra grunden af fru grevinde Mariana og hendes sønner hr. grev Albert af Eberstein og hr. marskal Ludvig af Eberstein. Disse tre er begravet i én grav under en marmorsten. På gravstenen er slægtens våbenskjold en oprejst sølvløve på blå bund på hjelmen en treraddet busk påfuglefjer eller en løve. Grave ligger i Grådbrødrekloster Slægten Eberstein uddøde i 1447 En håndfæstning er oprindeligt en aftale indgået ved håndslag, senere som en skriftlig erklæring, afgivet af kongen om hans embedsførelse. Håndfæstningen var stormændenes redskab til at styre kongen og indeholdt bestemmelser om, at kongen regelmæssigt skulle rådføre sig med stormændene, indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Kongen skulle dog stadig hyldes på tinge). Et len var fra middelalderen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte, mod visse modydelser. Lensmanden var kongens repræsentant i et område, og havde den øverste militære og civile myndighed. Et syssel var en administrativ enhed der kunne bestå af flere herreder Ovennævntes Arver Hald to børn, Margrethe Ludvigsdatter (1/3-part) og Peder Ludvigsen Eberstein (2/3- part) 1337 Niels og Ingeborg Har ophold i Viborg Stift. Bug- ge Niels Bugge Køber Hald gennem Peder Ludvigsen (der har erhvervet søsterens part). Gift med en datter af Peder Ludvigsen? 3
4 Første gang vi hører om Niels Bugge er i 1333, hvor han som væbner optræder som vidne på Viborg Landsting. Han gjorde en god karriere, for i 1346 købte han Hald af Ebersteinslægten, og han er nævnt som ridder i Niels Bugge havde gods i 16 af de jyske herreder: Hans besiddelser var godt spredt, idet han havde jord i Vendsyssel, på Mors, i Østjylland og ved Kongeåen. Størstedelen af hans gods var dog i Salling og på Viborgegnen. Han byggede borg ved Nr. Vosborg ved Storåen og kom i besiddelse af Spøttrup. Dele af hans store gods tilflyder, via svigersønnen Godskalk Skarpenberg og hans sønnesøn, bispestolen i I jordebog? fra 1540 er der tale om minimum 43 gårde i de tilgrænsende sogne til Hald. Som stormand havde han naturligt forbindelse til Valdemar Atterdag (konge ), og han førte sig frem med stor selvbevidsthed. Niels Bugge og andre stormænd støttede Valdemars forsøg på at samle det danske rige, der i stor udstrækning var pantsat til de holstenske grever. Bugge deltog i 1343 med kong Valdemar i de forhandlinger, der skulle bilægge en strid mellem Sverige og Norge. Niels Bugges betydning i samtiden afspejles måske i at han er omtalt i tre bevarede folkeviser. Men i 1351 gik Bugge og andre jyske stormænd sammen med Claus Limbeck fra Kalø imidlertid mod kongen. Årsagen var, at stormændene var af den klare mening, at Valdemar Atterdag arbejdede på at indskrænke deres magt. De oprørske jyske stormænd søgte atter forbindelse med de holstenske grever og kampen stod om de jyske borge. Én af ovennævnte folkeviser fortæller, at Hald var under belejring i 7 år fra , men det kan ikke passe, da det i kilderne fremgår, at de stridende parter fik etableret en fred i Det er tvivlsomt, om Hald overhovedet var belejret på noget tidspunkt, men hvis det var tilfældet, må det altså alene have været i tidsrummet Det var Niels Bugge som ad flere omgange forhandlede fredsbetingelserne med Valdemar Atterdag. Freden indebar, at der skulle udveksles fanger. Bugge blev belønnet for sin bedrift og fik plads både i Det Kongelige Retterting (landets øverste domstol) og i Rigsrådet (se nedenfor). Freden viste sig at være skrøbelig, og utilfredsheden blussede op igen i I december 1358 drog Niels Bugge sammen med to andre jyske stormænd, Ove Stigsen og Peder Andersen, til Slagelse for at forhandle fred med kong Valdemar. Lillejuleaftensdag brød forhandlingerne sammen og parterne skiltes i vrede. De tre stormænd forlod Slagelse med et frit-lejde-brev gældende for 8 dage i sadeltasken. Ved overfartsstedet vest for Middelfart blev de, ifølge historien, dræbt af tre lokale fiskere. Mordvåbnet var ikke videre stormandsagtigt det var nemlig de grebe fiskerne brugte til at grave orm med. Kongen blev mistænkt for at stå bag drabene, men Valdemar Atterdag svor sig fri, og efterfølgende blev der udvekslet såkaldte orfejdbreve (se nedenfor) mellem kon- 4
5 gen og Niels Bugges søn Knud. De tre fiskere blev dømt for drabet på Bugge, men blev kun idømt en ganske ringe bod, de såkaldte Buggepenge (3 mark til rigets kasse i 1700-tallet). I begyndelse skulle de tre drabsmænd betale, senere blev boden pålagt de jordlodder som de havde ejet. Da jordlodderne var styrtet i havet overgik betalingen til Middelfart By. Her betalte byen troligt frem til 1873, hvor byrådet mente, at nu måtte det være nok efter 515 år - beløbet var i mellem tiden svundet ind til 49 skilling. Rigsdagen bevilgede fritagelsen på finansloven i Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige i et antal op til 30 livsvarige medlemmer udnævnt af kongen. Et ordfejdebrev er et skriftligt løfte, som slægtninge til en dræbt person afgav om ikke at hævne drabet.?? Hald II - Niels Bugges Hald eller Gammelhald. Næsten cirkulært voldsted 70 x 90 m. Topfladen i op til 7 m over det omgivende terræn. Omgivet af en op til 15 m bred grav med en yderligere ringdæmning. Adgangsvejen på den vestlige del af voldstedet på J. Eibes tegning fra 1827 synes at være den samme som i dag. Arkæologiske undersøgelser i ved Herredsfoged C. Krabbe og arkitekt C. M. Schmidt fra Nationalmuseet afslørede spor efter en nedbrudt bygning med hypocaust og en muret ringmur på op 1,25 m tykkelse. Efter nedbrydningen (1393?) er hele området blevet dækket op men 1,0 m gruslag, måske en planeringen for en ikke gennemført nybebyggelse af stedet?? Valdemar Atterdag Erobret og besat (og udplyndret?) som resultat af Bugges svigersøn Godskalk Skarpenbergs deltagelse i det sidste jyske stormandsoprør mod Valdemar Atterdag? Valdemar Atterdag Køber Hald af Johan eller Henneke Skarpenberg, Bugges dattersøn. Pantsættes af kongen til Timme Limbeck Dronning Frikøbes fra Timme Limbeck af dronningen Margrethe I 1393 Skænkes til Viborg Bispestol (for øvrigt sammen med Borgvold i Viborg) 1393 Dronning Margrethe I 1423 Biskop Lave Glob Viborg Bispestol 1423 Biskop Lave Glob Viborg Bi- Borgen skal nedbrydes og materialerne (sten og tegl?) benyttes til Viborg Domkirke mod en årlig sjælemesse for dronningen og hendes forældres sjæle. Stifter Vor Frue kapel (i tegl) på Domkirkens sydside, som formodentlig bygges af stenen fra Hald. Nævnes ved Unionsmødet i Kalmar Skønt han styrede sit stift en hel menneskealder igennem er det, der vides om ham, overmåde lidt og lidet mærkeligt. Nævnes 1427 og død inden 1430 (Kr. Erslev i DBL). Adskilte i 1411 domkirkens gods fra kapitlets og fik pave Martin V s billigelse i 1426 til at adskille bispen og kapitlets gods fra hinanden. Det sker dog først i Stiftets store hoved- eller herregårde tilfaldt bispen. Muligvis indretter Lave Glob en residens af privat karakter på Hald og henlagde nogle af sine embedsfunktioner til Hald. Stedet var fra naturens hånd indbydende, afstanden til Viborg var overkommelig, og det kunne tænkes at biskoppen kunne ønske at holde en vis afstand fra kapitelherrene og stiftsstaden overhovedet. Hertil kom traditionen, Halds fortid (Kr. Erslev i DBL). På holmen, der senere kommer til at huse det III Hald, nedrammes et system af runde pæle (store sidegrene) i søbunden. Tanken har vel været at sikre en byggeplads for en borg? Pælene står 1,8o m under nuværende overflade (svarer nogen- 5
6 1463 eller yngre spestol Viborg Bispestol Bisp Knud Mikkelsen lunde til faldet ved stigbordet i Non Mølle) og antyder vel en situation, hvor vandstanden har været ca. 2 m lavere? Nedrammede firkantede pæle bevaret i op til 1,12 m over bunden. Placeret ved en vandstand mindst 1,12 m. højere en pælene fra Der er altså sket en drastisk vandstandshævning på et tidspunkt mellem 1423 og 1463 (eller yngre). Retslærd. Hans familieforhold er ganske ukendte. Han immatrikuleredes i Rostock 1421 og drog senere til Erfurt, hvor han tog magistergraden Frem til 1451, hvor han udnævnes til Bisp i Viborg, er han bl.a. rektor ved universitet i Erfurt, bliver juridisk doktor og dekan i Københavns kapitel Som biskop har Knud Mikkelsen ikke sat sig mange spor, i eftertiden er han mest kendt som juridisk forfatter og embedsmand. Han nævnes som forfatter til et i datiden meget udbredt lille medicinsk arbejde om pesten og skrev de såkaldte "Biskop Knuds Glosser" til den middelalderlige latinske oversættelse af Jyske lov. (De indeholder en kommentar til hvert enkelt kapitel i loven med angivelse af på hvilke punkter lovens regler er blevet ændret eller suppleret bl.a. gennem rigslovgivningen. Kommentaren, der blev trykt sammen med loven 1504 og 1508, er det eneste danske bidrag til middelalderens retsvidenskab og synes i datiden at have været ret kendt; således finder man i de bevarede lovhåndskrifter jævnlig kortere uddrag af gloserne (DBL). Knud Mikkelsen var som embedsmand kongens kammermester , rigsråd var han allerede som dekan i København Kongen benyttede ham gerne som diplomat, således til forhandlinger med hansestæder og nordtyske fyrster 1443, med England 1449 og 1465, med Skotland 1460, med de preussiske stæder og Polen 1462 og med Ludvig XIs misfornøjede vasaller nogle år senere. Hans dødsår kendes ikke, men falder i tiden Bisp Niels Glob Knud Mikkelsens våbenskjold viser et på langs delt våbenskjold med et firefoddet dyr i hvert felt. Adelig herkomst. Faderen var Peder Mogensen fra Galtrup. Glob var 1465 dronning Dorotheas kapellan, før han 1478 af paven Sixtus IV blev udnævnt til biskop i Viborg. 6
7 Som Viborgs biskop forøgede han bispesædets gods, men ellers vides der ikke noget om hans kirkelige embedsførelse. Kong Hans benyttede ham gerne i diplomatiets tjeneste. Han deltog således i kongens hyldingsrejse til Norge 1483 og medbeseglede den i Visby udstedte revers, hvorved Iver Axelsen Thott forligtes med kongen i blev han atter sendt til Gotland med rigshofmesteren Poul Laxmand for at mægle mellem lensmanden Jens Holgersen Ulfstand og indbyggerne var han en af de voldgiftsmænd der i Flensborg afgjorde en strid mellem kong Hans og hans bror Frederik deltog han i Kalmarmødet. Skibby krønikken beklager hans tidlige død, ellers ville han med sin fremragende begavelse være blevet en meget berømt mand. Krøniken fortsætter: hans livs renhed var plettet af hans ungdoms overilelser. A. Heise skriver videre: Han døde pludselig i Aalborg Man anvendte på ham et gammelt latinsk munkevers, hvis mening synes at være: at som en ræv blev han ved kongens magtbud indtrængt i stiftet, som en løve styrede han det, men som en hund døde han i Aalborg. Begravet i Viborg Domkirke under en store sandstens gravplade (bevaret i kirken - se ovenfor) Bisp Niels Friis Hans broder var Oluf Pedersen (Glob) var foged på Spøttrup. Adelig herkomst. Han fik sin uddannelse i jura ved tyske universiteter. I 1482 ved universitetet i Greifswald og i 1486 står han indskrevet i Kölns Universitet som magister og studerer jura. Efter sin universitetstid fik han ansættelse i kongens kancelli. I 1498 valgtes han som bisp i Viborg. Niels Friis tog godt vare på bispestolens pengesager og forøgede bispestolens jordegods. Han sad i rigsrådet og deltog som medlem her i en række vigtige møder og forhandlinger. I 1505 var han sendebud ved forhandlingerne i Kalmar med svenskerne, i 1506 ved et fredsmøde med Lübeckerne i Segesberg og i 1507 var han medbesejler af Nykøbing-recessen (se nedenfor). Han døde i sommeren 1508 Huitfeldt skriver Bisp Erik Kaas Reces anvendtes i og 1500-tallet om traktater med udlandet. Søn af Niels Kaas til Taarupgaard. Tog magistergraden og nævnes som kannik i Viborg Sad i rigsrådet men spillede ikke nogen større rolle. Tilstede ved Chr. II kroning i Oslo. Døde
8 Bisp Jørgen Friis Jørgen Friis (ca ) blev biskop i Viborg i Pave Leo 19. beskikkelsesbrev til Jørgen Friis som bisp over Viborg Stift fra 1520 bruges som omslag til Halds Lensregnskaber Friis stammede fra den gamle danske uradel, altså en adelsslægt, der kunne føres sin historie langt tilbage i middelalderen. Hans uddannelse er sket bl.a. ved Kølns Universitet, og hjemkommet fra Tyskland fandt han ansættelse i kancelliet. Det var Christian II og dronning Elisabeth, der gennemtvang Jørgen Friis som biskop i 1520, og det lader til, at de gode kirkefolk i Viborg ikke har turdet sige nej. Jørgen Friis var i ringe grad en kirkens mand han var meget verdslig i sin livsførelse og manglede grundlæggende indsigt i kirkelig forhold. Han var fra sin indsættelse grådig efter jord, og han lå i evige retsstridigheder specielt med stiftets klostre. Heller ikke som medlem af rigsrådet indlagde hans sig store fortjenester, og kongen benytter sig sidste gang af hans tilstedeværelse ved fredsmødet i Lübeck juni Jørgen Friis danmarkshistoriske rolle er i tilknytning til reformationen. Han holdt stædigt fast i katolicismen og manglede ganske evner til at klare den stadigt mere tilspidsede revolutionære situation i Viborg i 1520 erne. Han beordrede blandt andet reformatoren Hans Tavsen taget til fange i Det medførte dog, at viborgenserne satte sig voldsomt til modværge. Friis fik ikke noget ud af sit forehavende. I 1529 fik viborgenserne lov til at rive sognekirkerne ned og tog Franciskaner- og Dominikanerkirkerne i besiddelse som lutherske sognekirker. Samme år tager Friis fast ophold på Hald. Dermed var reformationen i Viborg en realitet. Jørgen Friis prøvede at tilbagerulle reformationen, og året efter forsøgte han at flytte bispestolens gods til Hald Slot og derudover forfølge de præster, der var blevet lutheranere. Sin halvbror, kantoren, der også var blevet luthersk, fratog han Sebber kloster. Sideløbende med retsstridighederne og bekæmpelsen af lutheranerne byggede Jørgen Friis i 1520 erne Spøttrup og en ny borg ved Hald i Jørgen Friis Hald Slot var imponerende, ca. 30 x 80 m stort og med op til 8 m høje og 30 m. brede volde. De tykke volde skulle modstå det nye stærke krigsvåben kanonen, og hist og her var der skydeskår til Halds egne kanoner. Slottets store tårn var med sin kanonrondel tip top moderne for sin tid. 8
9 Efter Frederik I s død i 1533 fik bisperne igen den kirkelige ret og Friis fortsatte med at forfølge stiftets lutheranske præster. I 1534 var han nødt til at følge de jyske adelige, da de valgte den lutherske hertug Christian af Slesvig til konge. Borgerkrigen, kaldet Grevens Fejde, var brudt ud og Skipper Clement drog hærgende igennem Jylland. Lynderupgård og Spøttrup blev brændt af. Hald gik tilsyneladende fri. Det kan være, at befæstningen var for stærk. Jørgen Friis blev som led i reformationskampen anholdt uden for Hald i 1535, og stillet for Det Kongelige Retterting, hvor hans misgerninger mod præsterne blev oprullet. Året efter udgik der kongebrev om fængsling af Friis. Han blev sat på fri fod i 1538, efter han havde accepteret de nye tider og levede herefter som herremand på Krastrup Gods. I 1540 blev han forlenet med Vrejlev gods og kunne derefter atter indtræde i rigsrådet. Da han var med til at fælde en herredagsdom under det vigtige rigsrådsmøde i Ribe 1542, har han muligvis også overværet sin gamle modstanders, Hans Tausen, indvielse til biskop i Ribe. Indsættelsen foregik dagen inden herredagens begyndelse. Friis døde i Han var til det sidste optaget af at føre retssager. Han forblev ugift, men efterlod sig en datter Kirkerne Sankt Ib, Villads, Stefan og Budolfi nævnes ikke i Landhjælpen og er sandsynligvis nedrevne. Stenene ført til Hald? 1535 Jørgen Friis handler gods. Brev givet på Hald. 9
Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereNiels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.
Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.
Læs mereKøbte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.
o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereMiddelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereLærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg
Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereHendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,
Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen
Læs mereRecessen om reformationen af 30. oktober 1536
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens
Læs mereGeneration X Ane nr. 1398/1399
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Mortensen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Hans Mortensen & -datter Udby 1398/1399 Maren Hansdatter Svensmarke
Læs mereLUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:
Læs mereNYBORG VOLDSPILS HISTORIE ÅR FOR ÅR Redaktion: Kaj og Tove Bonde (Eventuelle tilføjelser eller ændringer kan sendes til:
NYBORG VOLDSPILS HISTORIE ÅR FOR ÅR Redaktion: Kaj og Tove Bonde (Eventuelle tilføjelser eller ændringer kan sendes til: bonde.kato@mail.dk) 1949 Instruktør: Gunnar Pedersen Dirigent: Johannes Kruse Danseinstruktør:
Læs mereGeneration X Ane nr. 1260/1261
Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315
Læs mereBelgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1
OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste
Læs mereAnders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereGeneration IX Ane nr. 630/631
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mereHvideslægten i Naturparken
Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik
Læs mereRoskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen
Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.
Læs mereViborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)
Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en
Læs mereNILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal
NILS HARTMANN På tur med Danmarkshistorien Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Gyldendal Indhold PÅ SPORET AF DANSKERNE Før vi blev danske 17 Spor fra istiden 17 Landet bugter sig i bølgedal 18 Et land
Læs mereAnebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge
Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter
Læs mereDanske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger?
Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? 958/959 934-? Jelling Kirke Thyra Danebod 2 Thyra Danebod?
Læs mereARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE
ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens
Læs mereHvil nu i fred, Iver!
Tårnborg 1 Hvil nu i fred, Iver! om Ribes sidste katolske biskop og hans nevø Oluf Iver Munk var den sidste katolske biskop i Ribe. Han blev født 1470 og døde i 1539, og hans gravsten kan ses i domkirken
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mereAmatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera
Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereProlog 15 En arkæologisk udgravning 15. Sct. Jørgensbjerg 19 Slaget 19 Vognborgen 28 Kong Erik og det tredje korstog mod hussitterne 28
Indholdsfortegnelse Forord 11 Prolog 15 En arkæologisk udgravning 15 I kampen om magten 17 Sct. Jørgensbjerg 19 Slaget 19 Vognborgen 28 Kong Erik og det tredje korstog mod hussitterne 28 Revolution og
Læs mereHistorisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereNo. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Læs mereDe syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Læs mereAne 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen
Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2780/2781
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereGeneration X Ane nr. 1386/1387
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereEfterslægt Maren Jensdatter
Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereOpgavehæfte Valdemar Atterdag
Opgavehæfte Valdemar Atterdag Opgave 1 Skriv navnene på borgene. Placer navnene: Varbjerg Nyborg Lund Gurre Roskilde Vordingborg Sønderborg Ålholm Nykøbing F. Kalundborg København Ribe Helsingborg Aalborg
Læs mereReformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte
Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mereDagmarstenen i Vitten
Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereHvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?
Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereBornholmske kirkebøger
Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereKlaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereKorte opgaver til afsnittet Fra kongemord til kongeflugt
Korte opgaver til afsnittet Fra kongemord til kongeflugt Hvorfor foretrak både købmænd og andre rejsende at rejse med skib frem for at rejse over land? I begyndelsen af middelalderen var Danmark fortsat
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2658/2659
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hemming Hemmingsen Tømmermand og Anna Jeppesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Heming Olsen Seye & Kirsten Hansdatter Jeppe
Læs mereOptakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel
Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:
Læs mereAalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.
Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereOldefar Andreas Nicolai Høeg
1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og
Læs mereArbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger
Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have
Læs mereTinghøj, Galgehøj og Kaghøj
Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereGeneration X Ane nr. 1508/1509
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Diur og Johanne Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Niels Diur & Johanne Hansdatter Tjørnemarke 1508/1509 Bunde
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 376/377. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Rasmussen og Anna Bundesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Hansen & Gyde Christensdatter Bunde Nielsen & Kirsten
Læs mereHeden familietræ. 1) Heden familien. 2) Lars Jensens forældre
Heden familietræ 1) Heden familien Denne beskrivelse af Heden-slægten tager udgangspunkt i karetmager Lars Jensen, der i 1905 fik tilladelse til at anvende navnet Heden. Beskrivelsen omtaler Lars Jensens
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereAner til Anders Peter Andersen
1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereAner til Maren Madsen
1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den
Læs mereRyegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og
Læs mereSalmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens
Salmer til Salmesang & Klokkeklang Skole-kirkesamarbejdet Horsens www.skshorsens.dk U bi Caritas 1 En salme fra før reformationen. Ordene er på sproget latin, som var kirkens sprog. Salmerne blev sunget
Læs mereHvideslægten i Naturparken
Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten anses normalt at komme fra Alsted Herred ved Fjenneslev og Sorø, hvor de oprettede Sorø Kloster. Det ser imidlertid ud til at stamfaderen Skjalm Hvide ejede Jørlunde
Læs mereOpgaver til Kongeriget
Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereI slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,
Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række
Læs mereNAVNET ST. BENDTS KIRKE
NAVNET ST. BENDTS KIRKE Af P. Severinsen. Ile Mennesker i Danmark siger "St Bendts Kirke" om Valdemarernes store Kirke i Ringsted, og det skrives altid. St. Bendt er Benedictus af N urcia, og da Kirken
Læs mereDer er fest på borgen
Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten 2016
3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,
Læs mere