Leksikonnet giver sig ikke ud for at være komplet, men er dynamisk forstået på den måde, at leksikonet stadig er under udbygning og redigering.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leksikonnet giver sig ikke ud for at være komplet, men er dynamisk forstået på den måde, at leksikonet stadig er under udbygning og redigering."

Transkript

1 Det lille Haldleksikon er i virkeligheden en kronologisk person- og begivenhedsliste, der er sammenstykket af data (hovedsageligt fra Dansk Biografisk Leksikon) og billeder fra en lang række kilder (se nedenfor). Leksikonnet giver sig ikke ud for at være komplet, men er dynamisk forstået på den måde, at leksikonet stadig er under udbygning og redigering. Illustrationerne af våbenskjoldene er venligt stillet til rådighed af Finn Holbek (www. Finnholbek.dk). Kilder: Danmarks Gamle Folkeviser III, nr Dansk Biografisk Leksikon , redigeret af Svend Cedergreen Bech (er hovedkilden til de biografiske oversigter på bl.a. Wikipedia og Den Store Danske). Danske Diplomer og Breve nr. 22. Vald. Andersen. Hald Hovedgård. Herning Joel Berglund. Blodpenge. Skalk 1980 nr. 3. Jørgen G. Berthelsen. Frederik Schinkles teglværk på Hald. Fra Viborg-Egnen Laura Bertram og Thomas Oldrup. Hald Hovedgaards Historie - sted for sted. Viborg Hans Gadgaard, Jesper Hjermind og Jens Vellev. Undervandsarkæologiske registreringer ved Bispens Hald. Hikuin M.E. Gulddal. Hald. Fra Viborg Amt Erik Harbo. Frøkenen på Hald. Gylling Hans Muhle Hoof. Kort Fremstilling af min Virkekreds i Dannemark. Århus A. Heise. Diplomatarium Vibergense. København Peter Ingesmann. På vej mod reformationen. Viborgs Historie 1, Oldtid Redigeret af Ringgaard Lauridsen og Munkoe. Viborg Chr. Jacobsen. Hald. Viborg P. Severinsen. Viborg Domkirke med stad og stift i 800 år. København Paul Ørberg. Når nøden er størst. Viborg Gråbrødre Klosters historie fra reformationen til nutiden. Viborg

2 TID PERSON BEGIVENHED 1250-erne Fund af mønt fra Valdemar II på Hald I?? Hald I - Valdemars skanse eller Brattingsborg (nævnes således på Resens kort 1677) Ludvig Albertsen Eberstein Rigets marsk - krigsminister 1275? I forbindelse med Ebersteins død 1328 nævnes Hald blandt hans ejendomme. Ludvig Albertsen Eberstein stammede fra en nordtysk greveslægt, som kom til Danmark omkring Vi ved ikke, hvornår han blev født, men i 1313 var han medbesejler af et forlig i Nyborg, så da må han mindst have været år gammel, så måske født ca Han dør i Eberstein var en driftig herre. I 1315 var han udnævnt til kammermester og varetog de kongelige inanser, særligt Skattekammeret. Fire år senere, i 1319, blev han første gang udnævnt som marsk for Erik Menved, altså den øverste hærfører og ledede det succesfulde angreb på Bornholm og Hammershus samme år. Erik Menved døde i 1319 og efterlod sig en kæmpe gæld. Eberstein krævede sammen med resten af Rigsrådet, at Erik Menveds afløser, Christoffer d 2., underskrev en stram håndfæstning, en skriftlig erklæring, afgivet af kongen om hans embedsførelse (se nedenfor). Heri stod der, at kongen skulle betale Erik Menveds store gæld og sætte skatterne ned. Christoffer fulgte ikke håndfæstningen og Eberstein kom mere og mere i opposition til kongen. Derfor blev han frataget sit marskembede og de mange forleninger (se nedenfor) han havde opnået i tidens løb af kongen. Eberstein og andre stormænd tog kontakt med Grev Gerhard af Holsten i Samtidig opsagde han huldskab og troskab til kong Christoffer og støttede i steddet den unge hertug Valdemar af Sønderjylland, der blev valgt til konge på Viborg Ting som Valdemar III i Efter Valdemar III kom på tronen fik Eberstein Almind og Jelling sysler med byerne Kolding og Ribe samt Malt og Gern herreder (se nedenfor) og Viborg Landsting. Endvidere fik han gods i Thy og på Mors samt Skive by og Hjerm og Hindborg 2

3 herreder. Sidst, men ikke mindst, fik han sine panteforleninger i Blekinge og Lister tilbage. Eberstein blev også genindsat som marsk en titel han beholdt til sin død i Efter Ludvigs Ebersteins død i 1328 solgte hans datter sin arvepart til sin broder Peter Ludvigsen Eberstein. Han pantsatte først sin andel i gården til Niels Bugge for i 1346 at sælge hele gården med gods til Bugge. Ludvig Eberstein støttede både Gråbrødrenes kloster (stiftet 1235) og oprettelsen af Johanitterklosteret (ca. 1285) i Viborg. Peder Olesen fortæller i et skrift fra 1536, at gråbrødrene kloster blev bygget fra grunden af fru grevinde Mariana og hendes sønner hr. grev Albert af Eberstein og hr. marskal Ludvig af Eberstein. Disse tre er begravet i én grav under en marmorsten. På gravstenen er slægtens våbenskjold en oprejst sølvløve på blå bund på hjelmen en treraddet busk påfuglefjer eller en løve. Grave ligger i Grådbrødrekloster Slægten Eberstein uddøde i 1447 En håndfæstning er oprindeligt en aftale indgået ved håndslag, senere som en skriftlig erklæring, afgivet af kongen om hans embedsførelse. Håndfæstningen var stormændenes redskab til at styre kongen og indeholdt bestemmelser om, at kongen regelmæssigt skulle rådføre sig med stormændene, indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Kongen skulle dog stadig hyldes på tinge). Et len var fra middelalderen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte, mod visse modydelser. Lensmanden var kongens repræsentant i et område, og havde den øverste militære og civile myndighed. Et syssel var en administrativ enhed der kunne bestå af flere herreder Ovennævntes Arver Hald to børn, Margrethe Ludvigsdatter (1/3-part) og Peder Ludvigsen Eberstein (2/3- part) 1337 Niels og Ingeborg Har ophold i Viborg Stift. Bug- ge Niels Bugge Køber Hald gennem Peder Ludvigsen (der har erhvervet søsterens part). Gift med en datter af Peder Ludvigsen? 3

4 Første gang vi hører om Niels Bugge er i 1333, hvor han som væbner optræder som vidne på Viborg Landsting. Han gjorde en god karriere, for i 1346 købte han Hald af Ebersteinslægten, og han er nævnt som ridder i Niels Bugge havde gods i 16 af de jyske herreder: Hans besiddelser var godt spredt, idet han havde jord i Vendsyssel, på Mors, i Østjylland og ved Kongeåen. Størstedelen af hans gods var dog i Salling og på Viborgegnen. Han byggede borg ved Nr. Vosborg ved Storåen og kom i besiddelse af Spøttrup. Dele af hans store gods tilflyder, via svigersønnen Godskalk Skarpenberg og hans sønnesøn, bispestolen i I jordebog? fra 1540 er der tale om minimum 43 gårde i de tilgrænsende sogne til Hald. Som stormand havde han naturligt forbindelse til Valdemar Atterdag (konge ), og han førte sig frem med stor selvbevidsthed. Niels Bugge og andre stormænd støttede Valdemars forsøg på at samle det danske rige, der i stor udstrækning var pantsat til de holstenske grever. Bugge deltog i 1343 med kong Valdemar i de forhandlinger, der skulle bilægge en strid mellem Sverige og Norge. Niels Bugges betydning i samtiden afspejles måske i at han er omtalt i tre bevarede folkeviser. Men i 1351 gik Bugge og andre jyske stormænd sammen med Claus Limbeck fra Kalø imidlertid mod kongen. Årsagen var, at stormændene var af den klare mening, at Valdemar Atterdag arbejdede på at indskrænke deres magt. De oprørske jyske stormænd søgte atter forbindelse med de holstenske grever og kampen stod om de jyske borge. Én af ovennævnte folkeviser fortæller, at Hald var under belejring i 7 år fra , men det kan ikke passe, da det i kilderne fremgår, at de stridende parter fik etableret en fred i Det er tvivlsomt, om Hald overhovedet var belejret på noget tidspunkt, men hvis det var tilfældet, må det altså alene have været i tidsrummet Det var Niels Bugge som ad flere omgange forhandlede fredsbetingelserne med Valdemar Atterdag. Freden indebar, at der skulle udveksles fanger. Bugge blev belønnet for sin bedrift og fik plads både i Det Kongelige Retterting (landets øverste domstol) og i Rigsrådet (se nedenfor). Freden viste sig at være skrøbelig, og utilfredsheden blussede op igen i I december 1358 drog Niels Bugge sammen med to andre jyske stormænd, Ove Stigsen og Peder Andersen, til Slagelse for at forhandle fred med kong Valdemar. Lillejuleaftensdag brød forhandlingerne sammen og parterne skiltes i vrede. De tre stormænd forlod Slagelse med et frit-lejde-brev gældende for 8 dage i sadeltasken. Ved overfartsstedet vest for Middelfart blev de, ifølge historien, dræbt af tre lokale fiskere. Mordvåbnet var ikke videre stormandsagtigt det var nemlig de grebe fiskerne brugte til at grave orm med. Kongen blev mistænkt for at stå bag drabene, men Valdemar Atterdag svor sig fri, og efterfølgende blev der udvekslet såkaldte orfejdbreve (se nedenfor) mellem kon- 4

5 gen og Niels Bugges søn Knud. De tre fiskere blev dømt for drabet på Bugge, men blev kun idømt en ganske ringe bod, de såkaldte Buggepenge (3 mark til rigets kasse i 1700-tallet). I begyndelse skulle de tre drabsmænd betale, senere blev boden pålagt de jordlodder som de havde ejet. Da jordlodderne var styrtet i havet overgik betalingen til Middelfart By. Her betalte byen troligt frem til 1873, hvor byrådet mente, at nu måtte det være nok efter 515 år - beløbet var i mellem tiden svundet ind til 49 skilling. Rigsdagen bevilgede fritagelsen på finansloven i Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige i et antal op til 30 livsvarige medlemmer udnævnt af kongen. Et ordfejdebrev er et skriftligt løfte, som slægtninge til en dræbt person afgav om ikke at hævne drabet.?? Hald II - Niels Bugges Hald eller Gammelhald. Næsten cirkulært voldsted 70 x 90 m. Topfladen i op til 7 m over det omgivende terræn. Omgivet af en op til 15 m bred grav med en yderligere ringdæmning. Adgangsvejen på den vestlige del af voldstedet på J. Eibes tegning fra 1827 synes at være den samme som i dag. Arkæologiske undersøgelser i ved Herredsfoged C. Krabbe og arkitekt C. M. Schmidt fra Nationalmuseet afslørede spor efter en nedbrudt bygning med hypocaust og en muret ringmur på op 1,25 m tykkelse. Efter nedbrydningen (1393?) er hele området blevet dækket op men 1,0 m gruslag, måske en planeringen for en ikke gennemført nybebyggelse af stedet?? Valdemar Atterdag Erobret og besat (og udplyndret?) som resultat af Bugges svigersøn Godskalk Skarpenbergs deltagelse i det sidste jyske stormandsoprør mod Valdemar Atterdag? Valdemar Atterdag Køber Hald af Johan eller Henneke Skarpenberg, Bugges dattersøn. Pantsættes af kongen til Timme Limbeck Dronning Frikøbes fra Timme Limbeck af dronningen Margrethe I 1393 Skænkes til Viborg Bispestol (for øvrigt sammen med Borgvold i Viborg) 1393 Dronning Margrethe I 1423 Biskop Lave Glob Viborg Bispestol 1423 Biskop Lave Glob Viborg Bi- Borgen skal nedbrydes og materialerne (sten og tegl?) benyttes til Viborg Domkirke mod en årlig sjælemesse for dronningen og hendes forældres sjæle. Stifter Vor Frue kapel (i tegl) på Domkirkens sydside, som formodentlig bygges af stenen fra Hald. Nævnes ved Unionsmødet i Kalmar Skønt han styrede sit stift en hel menneskealder igennem er det, der vides om ham, overmåde lidt og lidet mærkeligt. Nævnes 1427 og død inden 1430 (Kr. Erslev i DBL). Adskilte i 1411 domkirkens gods fra kapitlets og fik pave Martin V s billigelse i 1426 til at adskille bispen og kapitlets gods fra hinanden. Det sker dog først i Stiftets store hoved- eller herregårde tilfaldt bispen. Muligvis indretter Lave Glob en residens af privat karakter på Hald og henlagde nogle af sine embedsfunktioner til Hald. Stedet var fra naturens hånd indbydende, afstanden til Viborg var overkommelig, og det kunne tænkes at biskoppen kunne ønske at holde en vis afstand fra kapitelherrene og stiftsstaden overhovedet. Hertil kom traditionen, Halds fortid (Kr. Erslev i DBL). På holmen, der senere kommer til at huse det III Hald, nedrammes et system af runde pæle (store sidegrene) i søbunden. Tanken har vel været at sikre en byggeplads for en borg? Pælene står 1,8o m under nuværende overflade (svarer nogen- 5

6 1463 eller yngre spestol Viborg Bispestol Bisp Knud Mikkelsen lunde til faldet ved stigbordet i Non Mølle) og antyder vel en situation, hvor vandstanden har været ca. 2 m lavere? Nedrammede firkantede pæle bevaret i op til 1,12 m over bunden. Placeret ved en vandstand mindst 1,12 m. højere en pælene fra Der er altså sket en drastisk vandstandshævning på et tidspunkt mellem 1423 og 1463 (eller yngre). Retslærd. Hans familieforhold er ganske ukendte. Han immatrikuleredes i Rostock 1421 og drog senere til Erfurt, hvor han tog magistergraden Frem til 1451, hvor han udnævnes til Bisp i Viborg, er han bl.a. rektor ved universitet i Erfurt, bliver juridisk doktor og dekan i Københavns kapitel Som biskop har Knud Mikkelsen ikke sat sig mange spor, i eftertiden er han mest kendt som juridisk forfatter og embedsmand. Han nævnes som forfatter til et i datiden meget udbredt lille medicinsk arbejde om pesten og skrev de såkaldte "Biskop Knuds Glosser" til den middelalderlige latinske oversættelse af Jyske lov. (De indeholder en kommentar til hvert enkelt kapitel i loven med angivelse af på hvilke punkter lovens regler er blevet ændret eller suppleret bl.a. gennem rigslovgivningen. Kommentaren, der blev trykt sammen med loven 1504 og 1508, er det eneste danske bidrag til middelalderens retsvidenskab og synes i datiden at have været ret kendt; således finder man i de bevarede lovhåndskrifter jævnlig kortere uddrag af gloserne (DBL). Knud Mikkelsen var som embedsmand kongens kammermester , rigsråd var han allerede som dekan i København Kongen benyttede ham gerne som diplomat, således til forhandlinger med hansestæder og nordtyske fyrster 1443, med England 1449 og 1465, med Skotland 1460, med de preussiske stæder og Polen 1462 og med Ludvig XIs misfornøjede vasaller nogle år senere. Hans dødsår kendes ikke, men falder i tiden Bisp Niels Glob Knud Mikkelsens våbenskjold viser et på langs delt våbenskjold med et firefoddet dyr i hvert felt. Adelig herkomst. Faderen var Peder Mogensen fra Galtrup. Glob var 1465 dronning Dorotheas kapellan, før han 1478 af paven Sixtus IV blev udnævnt til biskop i Viborg. 6

7 Som Viborgs biskop forøgede han bispesædets gods, men ellers vides der ikke noget om hans kirkelige embedsførelse. Kong Hans benyttede ham gerne i diplomatiets tjeneste. Han deltog således i kongens hyldingsrejse til Norge 1483 og medbeseglede den i Visby udstedte revers, hvorved Iver Axelsen Thott forligtes med kongen i blev han atter sendt til Gotland med rigshofmesteren Poul Laxmand for at mægle mellem lensmanden Jens Holgersen Ulfstand og indbyggerne var han en af de voldgiftsmænd der i Flensborg afgjorde en strid mellem kong Hans og hans bror Frederik deltog han i Kalmarmødet. Skibby krønikken beklager hans tidlige død, ellers ville han med sin fremragende begavelse være blevet en meget berømt mand. Krøniken fortsætter: hans livs renhed var plettet af hans ungdoms overilelser. A. Heise skriver videre: Han døde pludselig i Aalborg Man anvendte på ham et gammelt latinsk munkevers, hvis mening synes at være: at som en ræv blev han ved kongens magtbud indtrængt i stiftet, som en løve styrede han det, men som en hund døde han i Aalborg. Begravet i Viborg Domkirke under en store sandstens gravplade (bevaret i kirken - se ovenfor) Bisp Niels Friis Hans broder var Oluf Pedersen (Glob) var foged på Spøttrup. Adelig herkomst. Han fik sin uddannelse i jura ved tyske universiteter. I 1482 ved universitetet i Greifswald og i 1486 står han indskrevet i Kölns Universitet som magister og studerer jura. Efter sin universitetstid fik han ansættelse i kongens kancelli. I 1498 valgtes han som bisp i Viborg. Niels Friis tog godt vare på bispestolens pengesager og forøgede bispestolens jordegods. Han sad i rigsrådet og deltog som medlem her i en række vigtige møder og forhandlinger. I 1505 var han sendebud ved forhandlingerne i Kalmar med svenskerne, i 1506 ved et fredsmøde med Lübeckerne i Segesberg og i 1507 var han medbesejler af Nykøbing-recessen (se nedenfor). Han døde i sommeren 1508 Huitfeldt skriver Bisp Erik Kaas Reces anvendtes i og 1500-tallet om traktater med udlandet. Søn af Niels Kaas til Taarupgaard. Tog magistergraden og nævnes som kannik i Viborg Sad i rigsrådet men spillede ikke nogen større rolle. Tilstede ved Chr. II kroning i Oslo. Døde

8 Bisp Jørgen Friis Jørgen Friis (ca ) blev biskop i Viborg i Pave Leo 19. beskikkelsesbrev til Jørgen Friis som bisp over Viborg Stift fra 1520 bruges som omslag til Halds Lensregnskaber Friis stammede fra den gamle danske uradel, altså en adelsslægt, der kunne føres sin historie langt tilbage i middelalderen. Hans uddannelse er sket bl.a. ved Kølns Universitet, og hjemkommet fra Tyskland fandt han ansættelse i kancelliet. Det var Christian II og dronning Elisabeth, der gennemtvang Jørgen Friis som biskop i 1520, og det lader til, at de gode kirkefolk i Viborg ikke har turdet sige nej. Jørgen Friis var i ringe grad en kirkens mand han var meget verdslig i sin livsførelse og manglede grundlæggende indsigt i kirkelig forhold. Han var fra sin indsættelse grådig efter jord, og han lå i evige retsstridigheder specielt med stiftets klostre. Heller ikke som medlem af rigsrådet indlagde hans sig store fortjenester, og kongen benytter sig sidste gang af hans tilstedeværelse ved fredsmødet i Lübeck juni Jørgen Friis danmarkshistoriske rolle er i tilknytning til reformationen. Han holdt stædigt fast i katolicismen og manglede ganske evner til at klare den stadigt mere tilspidsede revolutionære situation i Viborg i 1520 erne. Han beordrede blandt andet reformatoren Hans Tavsen taget til fange i Det medførte dog, at viborgenserne satte sig voldsomt til modværge. Friis fik ikke noget ud af sit forehavende. I 1529 fik viborgenserne lov til at rive sognekirkerne ned og tog Franciskaner- og Dominikanerkirkerne i besiddelse som lutherske sognekirker. Samme år tager Friis fast ophold på Hald. Dermed var reformationen i Viborg en realitet. Jørgen Friis prøvede at tilbagerulle reformationen, og året efter forsøgte han at flytte bispestolens gods til Hald Slot og derudover forfølge de præster, der var blevet lutheranere. Sin halvbror, kantoren, der også var blevet luthersk, fratog han Sebber kloster. Sideløbende med retsstridighederne og bekæmpelsen af lutheranerne byggede Jørgen Friis i 1520 erne Spøttrup og en ny borg ved Hald i Jørgen Friis Hald Slot var imponerende, ca. 30 x 80 m stort og med op til 8 m høje og 30 m. brede volde. De tykke volde skulle modstå det nye stærke krigsvåben kanonen, og hist og her var der skydeskår til Halds egne kanoner. Slottets store tårn var med sin kanonrondel tip top moderne for sin tid. 8

9 Efter Frederik I s død i 1533 fik bisperne igen den kirkelige ret og Friis fortsatte med at forfølge stiftets lutheranske præster. I 1534 var han nødt til at følge de jyske adelige, da de valgte den lutherske hertug Christian af Slesvig til konge. Borgerkrigen, kaldet Grevens Fejde, var brudt ud og Skipper Clement drog hærgende igennem Jylland. Lynderupgård og Spøttrup blev brændt af. Hald gik tilsyneladende fri. Det kan være, at befæstningen var for stærk. Jørgen Friis blev som led i reformationskampen anholdt uden for Hald i 1535, og stillet for Det Kongelige Retterting, hvor hans misgerninger mod præsterne blev oprullet. Året efter udgik der kongebrev om fængsling af Friis. Han blev sat på fri fod i 1538, efter han havde accepteret de nye tider og levede herefter som herremand på Krastrup Gods. I 1540 blev han forlenet med Vrejlev gods og kunne derefter atter indtræde i rigsrådet. Da han var med til at fælde en herredagsdom under det vigtige rigsrådsmøde i Ribe 1542, har han muligvis også overværet sin gamle modstanders, Hans Tausen, indvielse til biskop i Ribe. Indsættelsen foregik dagen inden herredagens begyndelse. Friis døde i Han var til det sidste optaget af at føre retssager. Han forblev ugift, men efterlod sig en datter Kirkerne Sankt Ib, Villads, Stefan og Budolfi nævnes ikke i Landhjælpen og er sandsynligvis nedrevne. Stenene ført til Hald? 1535 Jørgen Friis handler gods. Brev givet på Hald. 9

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Hvil nu i fred, Iver!

Hvil nu i fred, Iver! Tårnborg 1 Hvil nu i fred, Iver! om Ribes sidste katolske biskop og hans nevø Oluf Iver Munk var den sidste katolske biskop i Ribe. Han blev født 1470 og døde i 1539, og hans gravsten kan ses i domkirken

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger?

Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? 958/959 934-? Jelling Kirke Thyra Danebod 2 Thyra Danebod?

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal

NILS HARTMANN. På tur med. Danmarkshistorien. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Gyldendal NILS HARTMANN På tur med Danmarkshistorien Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Gyldendal Indhold PÅ SPORET AF DANSKERNE Før vi blev danske 17 Spor fra istiden 17 Landet bugter sig i bølgedal 18 Et land

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2780/2781

Generation XI Ane nr. 2780/2781 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/ Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Danske Konger 940-1448

Danske Konger 940-1448 Danske Konger 940-1448 Roskilde Domkirke, Kongelig Gravkirke. Siden Reformationen 1536 er samtlige danske konger blevet begravet i Roskilde Domkirke, i særlige kongelige gravkapeller. Kirken rummer også

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2660/2661

Generation XI Ane nr. 2660/2661 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Jensen Joensen og Kirsten Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Joensen og Kirsten Nielsdatter Sømarke

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten anses normalt at komme fra Alsted Herred ved Fjenneslev og Sorø, hvor de oprettede Sorø Kloster. Det ser imidlertid ud til at stamfaderen Skjalm Hvide ejede Jørlunde

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lærervejledning til renæssancen på Aalborg Historiske Museum

Lærervejledning til renæssancen på Aalborg Historiske Museum Lærervejledning til renæssancen på Aalborg Historiske Museum Aalborgs originale bøddelsværd fra 1600-tallet. Kan ses i renæssanceudstillingen. Renæssancen på Aalborg Historiske Museum Renæssancen var en

Læs mere

Generation X Ane nr. 1352/1353

Generation X Ane nr. 1352/1353 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Lauridsen og Kirstine Hemmingsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen & Margrete -datter Heming Olsen Seye

Læs mere

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst.

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst. Kirsten Rasmussen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Johann Peder Olsen Farmors Far 1854 04. maj 1854 16. juli Født Skaldbjerg Vissenbjerg kb døbt Vissenbjerg Kirke kb Nr 22 1855 Odense, Odense, Vissenbjerg,

Læs mere

Generation XI Ane nr. 1374/1375

Generation XI Ane nr. 1374/1375 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Lauridsen og Ellen Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Peder Lauridsen og Ellen Hansdatter Østermarke 1374/1375

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31 Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere