Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For akutsengeafsnit, ASA Herning

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For akutsengeafsnit, ASA Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen som sygeplejestuderende på akutsengeafsnittet ASA, Herning. ASA Herning er organisatorisk placeret i akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Akutafdelingen består af akutmodtagelsen i både Herning og Holstebro, akutsengeafsnittene (ASA) i Herning og Holstebro, akutklinikken i Ringkøbing, og den centrale hospitalsvisitation. Akutafdelingen er således fysisk placeret på 3 af hospitalsenheden Vest hospitaler, med fælles afdelingsledelse på tværs af husene. Organiseringen af akutafdelingen startede i I februar 2009 åbnede hospitalsvisitationen og ASA Herning opstartede d. 3/ I ASA, Herning indlægges syge patienter døgnet rundt, fra de praktiserende læger, vagtlæger, ambulatorier, Falck samt fra skadestuen/modtagelsen. Aktuelt arbejdes på opstart af fælles triagering, hvilket vil sige en vurdering af patientens tilstand umiddelbart ved indlæggelsen, for alle patienter i skadestuen/modtagelsen. Patienterne indlægges til observation, pleje og behandling i ASA. Ved behov for indlæggelse udover 24 timer vil patienten blive viderevisiteret til det specialerelevante afsnit. Akutsengeafsnittene råder over: 28 akutte sengepladser ved Regionshospitalet Herning 18 akutte sengepladser ved Regionshospitalet Holstebro Formålet med ASA, er at medvirke til og optimere det akutte patientforløb. Et team af sygeplejersker og special uddannede akutmediciner skal sikre, at der lægges en pleje- og behandlingsplan. Herefter kan patienten visiteres til videre indlæggelse på specialerelevant afsnit opfølgning hos egen læge opfølgning i dagafsnittene opfølgning i ambulatorierne opfølgning i primærsektor ASA kan herved sikre unødvendige indlæggelser i de specialerelevante afsnit. Derudover skal ASA være med til at effektivisere de lægelige arbejdsgange, ved at de akutte patienter rent fysisk er samlet et sted. Den centrale hospitalsvisitation er fysisk placeret på Regionshospitalet Herning og fordeler ud fra særligt opstillede kriterier indlæggelserne af alle akutte patienter i Hospitalsenheden Vest. Side 1 af 18

2 Hospitalsvisitationen er bemandet med sygeplejersker og sekretærer. Samarbejdsrelationer ASA samarbejder med paremkymkirurgiske, ortopædkirurgiske og medicinske afdelinger og deres tilhørende ambulatorier. ASA samarbejder ligeledes med en række dagafsnit og serviceafdelinger om patienternes pleje- og behandlingsplan. Primær sundhedssektor med tilknyttede udskrivningskoordinatorer er ligeledes en vigtig samarbejdspartner. I medicinsk center, Regionshospitalet Herning findes desuden et geriatrisk team. Dette er en udadgående funktion med henblik på at optimere samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedstjeneste. Patient/borger kategorier ASA Herning har 28 sengepladser og modtager akut syge patienter, døgnet rundt. Patienterne ankommer til ASA direkte fra triagerings stationen i akutmodtagelsen.de kan selv komme gående, siddende eller kørende med Falck og der er stor variation i patientens tilstand ved ankomsten. Nogle er helt upåvirkede, mens andre kan være meget dårlige og kræve intensiv pleje og behandling. ASA modtager akutte patienter indenfor det ortopædkirurgiske, abdominalkirurgiske og medicinske speciale. Indenfor det medicinske speciale, er det primært gastroenteorologiske, endokrinologiske, infektionsmedicinske og almenmedicinske patienter. Derudover modtages hiv/aids og alle neuroinfektions patienter fra hele region Vest. Vi modtager ligeledes nogle hiv/aids patienter fra Region Viborg. ASA modtager ikke de kardiologiske patienter, idet denne patientkategori modtages direkte på kardiologisk sengeafsnit. Centrale kliniske problemstillinger ASA modtager akutte patienter døgnet rundt. De mange forskellige patientkategorier danner muligheden for at studere mange forskellige sygeplejefaglige problemstillinger. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende er afklaret med, behov for egen læring og er god til at prioritere og stille krav i forhold til studiefokus. På ASA kan vi tilbyde dig, at arbejde med minimum følgende sygeplejefaglige problemområder. Selvstændighedsniveauet vil være ud fra tidligere erhvervede kompetencer: Kvalitetssikring i patientforløbsovergangene i forbindelse med modtagelse, overflytning og udskrivelse af patienterne Træne det kliniske blik og udvikle sygeplejefagligt skøn Korttidssygepleje Træne observationsteknik og indsamle data fra den akutte patient ud fra fx Side 2 af 18

3 ABC-modellen eller Virginia Hendersons behovsteori Anvendelse af sygeplejeprocessen som styringsredskab for sygeplejearbejdet Prioritere sygeplejeopgaverne Træne overblik i såvel ustabile som stabile patientforløb Grundlæggende sygeplejehandlinger ved den ustabile eller den stabile patient Specielle sygeplejehandlinger ved den ustabile eller den stabile patient Palliativ, terminal, støttende og lindrende sygepleje Vurdere forskellige undersøgelsesresultater Gennemføre indlæggelses og udskrivningssamtaler Gennemføre sundhedsfremme og forebyggelse Træne dokumentation af sygeplejen Anvende IT-medierne som f. eks MEM, LABKA 2, medicin.dk, Blod online, E-dok, PTI-systemet og DDKM Tværfagligt samarbejde med argumentation for sygeplejens virksomhedsområder i samarbejdet Samarbejde med primær sektor omkring patientforløb Samarbejde med geriatrisk team og udskrivningskoordinatorer Pædagogiske læresituationer i samspillet med patient, pårørende, kollegaer og andre studerende Sygeplejehandlinger til den kriseramte patient og støtte mestringen hos den akutte som kronisk syge patient Varetage pårørendes behov for omsorg. Træne evaluering af udførte sygeplejehandlinger, inkl. selvevaluering Kendskab til og forståelse for standarder som fx medicinsk, ortopædkirurgisk og abdominalkirurgisk instruks, hygiejnehåndbogen og DDKM Opnå indsigt i eget kompetenceniveau og handle derudfra Træne hygiejniske principper og følge procedurer fra hygiejnehåndbogen Identificere etiske problemstillinger og handle herudfra Medicinadministration og anvendelse af intravenøse væsker Være 3. person ved blodtransfusion Identificere ernærings og decubitustruede patienter, samt iværksætte relevante behandlingstiltag Mono og tværfagligt samarbejde omkring patientsikkerhed Tværfaglige og tværsektorielle forhold ASA har ansat ca.45 sygeplejersker, 4 Social og sundhedsassistenter, 6 hospitals og serviceassistenter og vores egen piccoline. Som akut modtageafdeling, er ASA præget af stor tværfaglighed gennem hele døgnet. Vi samarbejder med andre faggrupper som Falck, primærsektor, psykiatrien, sekretærer, læger, bioanalytikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og portører, samt et bredt udsnit af regionshospitalets øvrige afdelinger. Foruden sygeplejestuderende fra modul , er der SOSA-elever, redderelever, samt medicinstuderende i afsnittet. Regionshospitalet Herning har desuden et geriatrisk team. Dette er en udadgående funktion med henblik på at optimere samarbejdet mellem primær og sekundær sundhedstjeneste. Udskrivningskoordinatorerne for Herning Kommune er nu fysisk placeret på Regionshospitalet Herning. Dette har styrket samarbejdet med primærsektoren for Herning kommune. Side 3 af 18

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Som tidligere nævnt modtager ASA akutte medicinske, ortopædkirurgiske og abdominalkirurgiske patienter til observation, pleje, udredning og behandling. Vores hyppigste patientkategorier og dermed næsten sikre studiemuligheder indenfor sygdomslæren er følgende: Patienter med respirationsproblemer Excacibation af KOL / COLD Astma Pneumoni Lungeemboli Dyspnøe af anden årsag Patienter med kredsløbsproblemer Hyper og hypotension Atrieflimmer og flagren DVT/ lungeemboli Lipotymi Patienter med cerebrale symptomer Commotio Subarachnoideal blødning Svære migræneanfald Patienter med gastroentestinale problemer Gastroenteritis Kvalme og opkast Diarre eller obstipation Melæna eller hæmatemese Hepatitis Pancreatit Galdevejslidelser Inflammatoriske tarmlidelser Divertikelsygdomme Ileus Hernie Appendicit Leverinsufficiens i forskellig grad Side 4 af 18

5 Patienter med hæmatologiske problemer Anæmiudredning Blodtransfusion Koagulationsforstyrrelser Leukæmi eller anden blodsygdom Patienter med traume på knogler, muskler og ledbånd Smertebehandling og mobilisering Akutte operationskrævende frakturer/skader Åbne frakturer Aflåsning af knæ Kroniske sår/decubitus Commotio cerebri Pneumothorax Større forbrændinger Akut iskæmi Obs. Cauda equina Patienter med reumatologiske problemer Rygsmerter Ledsmerter Patienter med nefrologiske problemer Kronisk nyreinsufficiens Pyelonefritis Patienter med væske og elektrolytforstyrrelser Dehydratio Hyper/hypokaliæmi Hyper/hyponatriæmi Side 5 af 18

6 Patienter med endokrine lidelser Generel Klinisk Studieplan Diabetes type 1+2, både nyopdaget og dysreguleret Ketoacidose Hypoglykæmi Stofskiftesygdomme Pancreatit Patienter med infektionssygdomme Febrilia Sepsis UVI Meningitis Tropesygdomme HIV/AIDS Diverticulit Cholecystitis Patienter med onkologiske sygdomme Cancer Kemo og strålebehandlede patienter Udredning / diagnosticering smertebehandling Patienter med forgiftninger/allergiske reaktioner/suicidalforsøg Medicinforgiftninger Kulilteforgiftninger Ebrietas Abstinensbehandling Delirium Anafylaktiske reaktioner, udløst af medicin, dyr eller insektbid. Herudover vil ASA rumme patienter med meget specielle og sjældne diagnoser, og du vil således kunne komme til at opleve/studere mangfoldigheden i sygeplejen på ASA. Kort sagt så er alt muligt her og vi glæder os til at du griber chancen. Side 6 af 18

7 Sygeplejefaglige opgaver At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, som er relevante for de studerende i forhold til det aktuelle modul. Modul 12 Kompleks klinisk virksomhed Tema: Sygepleje og selvstændig professionsøvelse Modul 12 er 10 ugers klinisk studie. Her vil den studerende få dybde og selvstændighed i udvalgte sygeplejefaglige problemområder i forhold til komplekse, akutte og kronisk syge patienter, samt disses sociale netværk. Den studerende vil arbejde med individuelle patientforløb, med særlig fokus på sygeplejerskens etiske, formidlende, koordinerende og ledende funktioner, samt kvalitetsudvikling. Den studerende vil arbejde med planlægning, tilrettelæggelse, koordinering, udførelse, evaluering og dokumentation af det individuelle, sammenhængende patientforløb, indenfor den medicinske og kirurgiske sygepleje. Selvstændighedsgraden vil være afhængig af den enkeltes aktuelle kompetenceniveau. Den studerende bliver tilknyttet uddannet personale/personaler gennem klinikken og den studerende vil på ASA, kunne arbejde med modulets indhold ud fra følgende centrale fagområder: Sygepleje, sundhedsinformatik samt organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi: Dette kan studeres på ASA ved: At modtage/møde den akut indlagte patient At snakke med den akut indlagte patient om reaktioner på sygdom og indlæggelse, for herigennem at opnå et kendskab til og forståelse af patienten og dennes værdier, livsanskuelse, livshistorie, levevilkår, evner og muligheder. Hertil anvendes mødet med patienten, indlæggelsessamtalen, samspillet med patienten og interaktionen i situationen mellem patienten og den studerende. At arbejde i det gode relationelle forhold til patienter med anden etnisk, kulturel og religiøs baggrund end den sygeplejestuderendes. At identificere signaler fra patienterne om eksistentielle og åndelige omsorgsbehov, og planlægge en relevant sygeplejehandling hertil. At opstille løbende mål for sygeplejen i samarbejde med patienten, under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici, samt patientens medbestemmelse og autonomi. Hertil anvender den studerende bla. italesættelsen af eget sygeplejefagligt skøn. At arbejde i et relationelt forhold til den individuelle patient, med fokus på og Side 7 af 18

8 prioritering af tiltag som styrker den gode relation mellem den sygeplejestuderende og patienten. Dette gøres bla. gennem den svage paternalisme og moralsk ansvar i magtforholdet mellem den sygeplejestuderende og patienten. At kende eget og andres kompetenceniveau, og planlægge udførelsen af sygeplejen så patientsikkerheden sikres, de juridiske aspekter overholdes og eget selvstændighedsniveau opretholdes og udvikles. At identificere og planlægge sygeplejen ud fra et sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende aspekt i det enkelte individuelle patientforløb. Hertil anvendes en bevidst pædagogisk tilgang, som den studerende kan argumentere for valget af. Den studerende anvender den valgte pædagogiske tilgang bevidst i planlægningen og udførelsen af den sygeplejefaglige opgave. Patientens ret til medinddragelse medtænkes. At identificere og få kendskab til pårørendes behov for sygepleje, gennem samtale med - og observation af pårørendes adfærd og reaktioner i situationen. At observere den enkelte patient systematisk fra top til tå, og indsamle relevante data mhp. at få et helhedsindtryk af patientens helbredstilstand. Dette gøres gennem observation af respiration, kredsløb, cerebrale tilstand, hud, kulør, legemstemperatur, smerter, væske og ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, mobilisation, søvn og hvile, sår og personlig hygiejne. Fx ABCD-modellen eller Virginia Hendersons teori om sygepleje. At redegøre for sammenhænge og årsager til afvigelser fra den normale fysiologi, hos udvalgte akutte og kronisk sygdomme hos individuelle patienter. Analyserer afvigelsernes betydning og potentielle/aktuelle konsekvens for den individuelle patientsituation. At redegøre for sammenhænge og årsager til symptomer fra de psykologiske sygeplejefaglige problemstillinger, hos den individuelle patient. Analyserer betydningen og potentielle/aktuelle konsekvens for den individuelle patientsituation. At træffe et sygeplejefagligt skøn, og argumentere herfor i det individuelle patientforløb. Hertil anvendes både praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Ved behov for justeringer af den planlagte pleje undervejs, argumenteres herfor. At anvende sygeplejeprocessens 4 faser, som styringsredskab gennem sygeplejearbejdet. Dvs. indsamle data omkring hele patientens situation i vurderingsfasen, planlægge relevante handlinger i planlægningsfasen, gennemføre disse handlinger i interventionsfasen og evaluerer sygeplejen i evalueringsfasen. Side 8 af 18

9 At prioritere og organisere planlagte og uforudsigelige sygeplejeopgaver i det individuelle patientforløb, hos 2-3 middelkomplekse patienter. Hertil anvendes et bevidst sygeplejefagligt argument for væsentlige og ikke-væsentlige sygeplejefaglige problemstillinger, med øje for de sundhedsøkonomiske ressourcer i det individuelle patientforløb. At lede og koordinere det mono- og tværfaglige samarbejde omkring pleje og behandlingsplanen i det individuelle patientforløb, med fokus på de enkelte samarbejdspartners kernekompetencer. At vurdere og uddelegere sygeplejemæssige opgaver til monofaglig samarbejdspartner, herunder medstuderende, med fokus på samarbejdspartnerens aktuelle kompetenceniveau, samt faglige og personlige udviklingsbehov. At kunne lede den daglige sygeplejekonference i eget team, med inddragelse af teamets personaler, samt dagens kliniske koordinator. At vurdere og argumentere for de nødvendige ressourcer til det individuelle patientforløb. At kunne omsætte fagsproget til hverdagssprog i samarbejdet med den individuelle patient, i såvel sygeplejen, som patientens forståelse af eventuelle undersøgelsesresultater. At anvende anerkendte screeningsredskaber til at identificere patienter i særlig ernæringsmæssige risiko, risiko for decubitus, og risiko for faldulykker. At vurdere læringsbehov og forudsætninger hos den individuelle patient med behov for at tilegne sig nye kompetencer, eller adfærdsændring i forhold til nuværende livsstil. Planlægge og gennemføre undervisningen ud fra udvalgte didaktiske metoder. At øve og opnå færdigheder i: - anlæggelse af perifere intravenøst kateter, anlæggelse af ventrikelsonde, anlæggelse af blærekateter og engangskaterisation. - anvendelse af iltbehandling, assistere til lumbalpunktur, fratage og sende diverse legemsudskillelser til yderligere undersøgelse. -beherskelse af subkutan, intramuskulære og intravenøse medicinadministration. Beherskelse af medicinadministration oralt, rectalt og som inhalationspræparater. Beherskelse af forskellige intravenøse væsker, både klargøring, opsætning og kontrol af indløb. Beherskelse af lægemiddelregning ved afsnittets hyppigst anvendte lægemidler. -måle vitale værdier som blodtryk både manuelt og elektronisk, tælle perifer og central puls, måle saturation, tælle respirationsfrekvens, og udføre glascow-coma score og commotio-score. -gennemføre VAS-score hos smertepåvirkede patienter. sårpleje både rent og sterilt med valg af forbindsmateriale. klargøre patienter til diverse billeddiagnostiske undersøgelser, endoskopiske undersøgelser og Side 9 af 18

10 operationer. At kunne samarbejde tværsektorielt, hvor sygeplejen kommunikeres videre i et tydeligt fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt. At få kendskab til sekundær sundhedsvæsens organisatoriske opbygning, således at den studerende tager initiativ til tiltag, som sikrer kvaliteten i patientovergangene, og patienten oplever større sammenhæng i patientforløbet. At kunne vælge, tilpasse og anvende forskellige kommunikationsformer i det individuelle patientforløb. Dette gøres bla. gennem den aktive lytning, målrettede kommunikation, assertiv kommunikation, konfronterende kommunikation, fokus på nonverbal kommunikation og bevidst valg af spørgsmålstype. At få viden om og øve mono- og tværfaglig kommunikation ud fra modellerne ISBAR og SALSA. At den studerende enten selvstændigt eller i samarbejde med udviklingssygeplejerske, har fokus på et udvalgt patientforløb, hvor kvaliteten i det nuværende generelle forløb, vurderes, justeres og udvikles. At kunne argumentere for sygeplejens fag og sag i det tværfaglige samarbejde omkring det individuelle patientforløb At indgå i et naturligt, professionelt og udviklende samarbejde med afsnittets øvrige personale omkring tidstro registrering af patientforløbene og opdaterede cetreatavler. (elektroniske patientoversigtstavler) At vurdere kvaliteten af såvel egen, som andres udførte sygepleje. At få viden om og anvende tilgængelige sundhedsteknologi, som standarder, proceduredatabasen E-dok, kliniske retningslinjer og anerkendte metoder på ASA, i forhold til faglig argumentation for planlægning af og udførelse af sygeplejen i det individuelle patientforløb. At anvende den tilgængelige sundhedsteknologi med respekt for patientsikkerhed og tavshedspligt herunder informationssikkerhed. Sundhedsteknologien anvendes i et etisk velbegrundet øjemed. At dokumentere relevante, aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger i afsnittets dokumentationsredskab, enten manuelt eller elektronisk. At snakke med afsnittets personale om aktuelle kvalitets- og udviklingsopgaver i afsnittet, samt identificere mulige nye kvalitets- og udviklingsopgaver, med faglig argumentation herfor. At snakke med afsnittets personale om evt. barrierer mod kvalitets- og Side 10 af 18

11 udviklingsarbejde. Afklare om personalet har oplevet disse barrierer i praksis og hvordan dette påvirkede udviklingsprocessen. At have viden om og opretholde en god sygehushygiejne Dette gøres gennem viden om hvornår apparatur skal rengøres med sprit, virkon eller sæbevand. Hvornår vore hænder vaskes eller sprittes. Hvornår anvendes handsker, både for at beskytte personalet, men også for at hindre smittespredning og forebygge sygehusinfektioner. Korrekt affaldshåndtering og anvendelse af hygiejnehåndbogen, som klinisk retningslinie i arbejdet. At kunne observere og redegøre for udvalgte medicinske præparaters virkning, bivirkninger og interaktioner. At kunne overholde hygiejniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger i omgangen med lægemidler. At være bevidst omkring og synliggøre de sygeplejeetiske retningslinier, som led i at sikre et godt patientforløb. At identificere og reflektere over etiske dilemmaer i såvel den direkte, som den indirekte sygepleje. Den studerende skal argumentere for valg af sygeplejehandling udfra etiske teorier og planlægge sygeplejen herudfra. At identificere og planlægge information / undervisning / vejledning af den individuelle patient i forhold til dennes medicinske behandling, såvel den del som administreres af sundhedsfagligt personale, som den del der administreres af patienten selv. At identificere patienter som ikke følger en ordineret behandling og reagere herpå med relevante sygeplejehandlinger. At værne om den etiske og moralske udfordring som opstår når livet afslutning er uundgåeligt i patientforløb, og være med til at gøre situationen værdig for såvel patienten som eventuelle pårørende. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Som akut sengeafsnit, men også som nyt afsnit er kontinuerlig udvikling omdrejningspunktet for at skabe og bevare et højt fagligt niveau, blandt afsnittets plejepersonale. Vi ser den sygeplejestuderende, som en aktiv medspiller i denne fortløbende udvikling, og glæder os til dit Side 11 af 18

12 bidrag hertil. Plejepersonalet fra det gamle AMA har deltaget i projektet Opration Life/medicinmodulet, som blev lanceret d.16. april 2007 og sluttede 16. oktober Operation Life er en landsdækkende kampagne for kvalitet og patientsikkerhed på de danske sygehuse. EPJ, medicinmodul blev implementeret i 2008, og blodprøvebestilling er inden for de seneste år blevet elektronisk i LABKA systemet. Alle kan nu se både medicinordinationer og bestilte blodprøver og blodprøvesvar på tværs af afdelingerne. Der afholdes løbende et undervisnings og kompetencegivende forløb for alle nyansatte i afsnittet. Disse undervisningsforløb er også relevante og aktuelle for dig som sygeplejestuderende. ASA deltager i projekt +78, der et forebyggelsestiltag igangsat af kommunerne i samarbejde med hospitalets geriatriske team. Opfølgende hjemmebesøg skal forebygge genindlæggelser hos vore ældre medborgere. ASA deltager sammen med hele det danske sundhedsvæsen i den danske kvalitetsmodel. ASA deltager i projekt nærvær. Projektet har fokus på personalets trivsel, og med projektet følger en pose penge til eksterne ressourcepersoner og kurser i afsnittet. De eksterne ressourcepersoner er konsulenter for afsnittets repræsentanter i projektet, men de kan også hidkaldes og udføre en del af det direkte arbejde med at skabe og vedligeholde personalets trivsel. ASA deltager også i udviklingen og implementeringen af Akut mobil Team. Teamet består af intensive sygeplejersker. Alt plejepersonale skal have undervisning i at score den akut syge patient ud fra ABCD princippet og skemaet ISBAR. Akut mobilt team skal forebygge, at akut dårlige patienter ligger for længe på specielt de stationære sengeafsnit, før de flyttes til intensivafsnit. Teamet kan også anvendes til de akut dårlige patienter på ASA. Læger og sygeplejersker kan tilkalde et personale fra akut mobilt team, og derved få et par ekstra øjne til at vurdere patientens tilstand, samt give råd om tiltag og behandling. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder ASA anvender sygeplejeprocessen, som styringsredskab for vores samlede sygeplejeopgaver. Vi arbejder ud fra kliniske retningslinier og samarbejdsaftalerne, som alle findes i e-doc. ASA arbejder med sundhedsfaglig kontaktperson. ASA arbejder med dokumentation af sygeplejen ud fra det tidligere Ringkøbing Amts dokumentationsredskab, som resten af Hospitalsenheden Vest. Systematikken og strukturen i dette dokumentationsmateriale er med afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Vi har månedlige personalemøder, hvor bla. den kliniske vejleder fortæller om aktuelle studerende, samt klæder personalet på til at varetage den daglige vejledning af elever og studerende. Den ene af afsnittets 2 kliniske vejledere deltager aktuelt som underviser i et kursusforløb for alt plejepersonale i Hospitalsenheden Vest. Kurset er et kompetencegivende kursus for de daglige vejledere til anvendelse i arbejdet med eleverne og de studerende. Side 12 af 18

13 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse På ASA er ansat to kliniske vejledere med selvstændigt ansvar for varetagelse af uddannelsesopgaven i afsnittet. De kliniske vejledere er en del af plejepersonalets normering og har et vist antal timer til rådighed pr. uge til den kliniske vejledningsopgave. Funktionsbeskrivelsen for de kliniske vejledere er beskrevet som følgende i forhold til de studerendes kliniske studieforløb i afsnittet: Implementere nye tiltag og ændringer i sygeplejerskeuddannelsen og videreformidle dette til afdelingens øvrige personale Videreudvikle uddannelsestilrettelæggelsen og afdelingens studiemiljø. Udvikle læringsmiljøet i afdelingen. Indgå i kvalitetssikring af den kliniske uddannelse. Evaluere uddannelses kvalitet i eget afsnit Udarbejde relevante overordnede skriftlige materialer eks. Introduktionsmateriale og beskrivelse af afsnittets uddannelsestilbud. I samarbejde med den studerende planlægge og koordinere studietiden i klinisk praksis ud fra den studerendes kompetenceportfolio og individuelle faglige behov kliniske uddannelsesplan Tilrettelægge de studerendes kliniske uddannelsesforløb efter gældende retningslinjer. Udvælge relevante læringssituationer ud fra de aktuelle muligheder. Planlægge og afvikle klinisk undervisning, vejledning, klinikker, undervisning, seminarer og prøver. Planlægge det daglige følgeskab af de studerende med kollegaer Vejlede kollegaer i relation til den daglige vejledningsopgave Vurdere de studerendes opnåede kompetencer og vejlede de studerende i anvendelse af kompetenceredskabet. De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige i hospitalsenheden vest, de kliniske sygeplejelærer, afdelings- og oversygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave. På ASA er den enkelte sygeplejestuderende i samarbejde med den udvalgte kliniske vejleder ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets temaer, og den individuelle kliniske studieplan. Der planlægges startdrøftelse, midtvejsevaluering og slutevaluering i forhold til den enkelte studerende. Side 13 af 18

14 På ASA ønsker vi at optimere dine læringsmuligheder som studerende. Dette sikres ved at du som studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker på ASA. Herved øges muligheden for at samarbejde med den kompetente sygeplejerske i specifikke situationer. Den kompetente sygeplejerskes rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygeplejeviden og erfaring Give konstruktiv kritik til dig som studerende og til den klinisk vejleder Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende, med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Læringsmiljø /Studiemiljø ASA kan tilbyde sygeplejestuderende et studiemiljø, hvor kvalitetssikring, patientsikkerhed og den kontinuerlige udvikling af sygeplejen er i højsædet. Trivsel, læring og udvikling er nemlig ligeså vigtig for os som sygeplejersker, som det er for dig som sygeplejestuderende. ASA har et lokale på afsnittet til refleksion væk fra praksis, her er relevant litteratur og du vil have adgang til IT/Internet. Den første dag på ASA, vil du blive introduceret til afsnittet, studiemiljø, studievilkår og potentielle læringsmuligheder. Den kliniske vejleder vil før klinikstart tilsende dig specifikt introduktionsmateriale. Den kliniske vejleder vil i samarbejde med dig som sygeplejestuderende planlægge klinikperioden med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Dine tidligere erhvervede kompetencer vil være bestemmende for i hvilket omfang du kan arbejde observerende, interagerende eller professionsrettet, således at du får et målrettet og udviklende forløb. Som sygeplejestuderende på ASA vil du sammen med den kliniske vejleder tilbydes særlige vejledningsdage gennem den kliniske periode. Disse dage kan anvendes til patientpleje med større mulighed for fordybelse heri, sammen med den kliniske vejleder. Der vil ligeledes være mulighed for dybere refleksion og opfølgning/hængepartier fra andre dage Som sygeplejestuderende på ASA vil du komme til at studere i aften, nat og weekendstimerne. Dette for at kunne studere de områder som er tydeligst her. F. eks pårørendekontakt, patienternes afsnits og hospitalets døgnrytme. ASA s funktion som akut modtageafsnit døgnet rundt, medfører en afvekslende og til tider hektisk hverdag. Afsnittet er præget af uforudsigelighed med de udfordringer dette indebærer, og vi kan derfor tilbyde dig som sygeplejestuderende et bredt spekter af læringsmuligheder. Disse brede læringsmuligheder danner sammen med din individuelle kliniske studieplan rammen for dine kliniske studier. Side 14 af 18

15 At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. Som sygeplejestuderende på ASA har du gode muligheder for sygeplejefaglig kompetenceudvikling/læring indenfor sygeplejen til den akutte patient. Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som sygeplejestuderende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større selvstændighedsniveau i forhold til den tilhørende aktuelle sygepleje. På ASA er der rig mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være åbenhed for at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentationen for sygeplejen. ASA vil kunne tilbyde dig studiemuligheder i akut korttidssygepleje. Her er fokus på både fysisk, psykisk og sociale sygeplejefaglige problemstillinger hos voksne akutte medicinske og kirurgiske patienter. Vejlednings- og evalueringstilbud ASA s dygtige og kompetente sygeplejersker varetager den daglige vejledning af de sygeplejestuderende, som beskrevet under undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Den kliniske vejleder på ASA varetager følgende opgaver i forhold til den sygeplejestuderende Introducere den sygeplejestuderende til AMA I samarbejde med den studerende planlægge og koordinere studietiden i klinisk praksis ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan Støtte, vejlede og inspirere den studerende til at finde studieegnede situationer med afsæt i modulbeskrivelsen, samt den individuelle kliniske studieplan. Skabe mulighed for før under og eftervejledning Afholde planlægnings, midtvejs og slutsamtale, samt tilstræbe løbende evaluering af den studerendes opnåede kompetencer ud fra Bondy s kriterier Være bindeled mellem den studerende og afsnittets øvrige personale, således at det enkelte moduls læringsudbytte sikres Supervisere øvrigt personale i ASA i vejledningsmæssige spørgsmål, samt ajourføre dem om sygeplejerskeuddannelsen Særlige vejledningsdage med den kliniske vejleder, med mulighed for fordybelse, refleksion og generel opfølgning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer ASA har pr. 1/7-09 ansat 2 kliniske vejledere og med 28 sengepladser bliver afsnittet et centralt afsnit for sygeplejestuderende fra VIA University College, Campus Holstebro og Campus Silkeborg. De 2 kliniske vejledere er Ellen Holdgaard og AnnaMarie Hvid. Ellen Holdgaard er uddannet sygeplejerske i 1991 fra sygeplejeskolen Holstebro. Hun har 2 års erfaring fra primær sektor og 16 års erfaring fra neurologien. Ellen har 11 års organisatorisk erfaring gennem arbejdet som fælles tillidsrepræsentant og tillidsrepræsentant. Ellen har Side 15 af 18