28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser."

Transkript

1 28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser. Den saa kaldte Capitel-Bakke fortiener blant Stædets Oldsager det første Sted, siden den har havt en geistlig Bygning i Pavedømmets Tid. Min Svigerfader, Sal. Hr. Grave, i sit lidet Skrift om Eger, udgiver, som vist, at 1 af de 14 Capeller, som Pave Clemens A.1311 tillod Kong Hagen at bygge i Norge, især det, som i Pavens Brev kaldes Capella St.Laurentii ad Aikarnsund, jhust har staaet paa dette Sted. Det samme bestyrkes ogsaa deraf, at nogle kalde det ikke Capitel- men Capel-Bakke, skiønt det første Navn er meest almindeligt, hvortil kommer, at Hougsund, som stedet ligger hos, i forrige Tider ikke urimelig kunde være kaldet Aikarnsund, siden dette Sund ligger ved Eker-Elven. Imidlertid bliver det dog langt rimeligere her at forstaae Egersund i Dalene, som og anmærkes i Danske Magazins 11te Hæfte, hvor Pavens Brev anføres, skiønt dette ikke hindrer, at jo her ligesaavel som der, kan have staaet en saadan geistlig Bygning, som Navnet lyder, allerhelst siden et vist Sted paa den Side af Sundet, hvor Capitel-Bakken er, endnu bær Navn af Helgahuus *). *) Den beste Oplysning i Sagen har jeg siden indhentet ved Samtale med Hr. Justits-Raad Stockfleth, som beretter, at paa et Sted ved Miøsen i Faaberg Præstegield, som man kaldte Helgahuus, og hvor et rigt Fiskerie af Lake-Sild gaaer til, fandtes i hans Tid i en gammel Stolpebod en Bielke med denne Paaskrift: Anno Domini hæc Capella Consecrata fuit per Manus Gunnari Episc. Hameron in laudem beatæ virginis. Man vidste og af en gammel Tradition, at i samme Capel blev holdt Messe paa den 256

2 For Resten er Stedet nu kun en ved den alfare Vei beliggende og med Træer bevoxen Sand-Høi, som slet intet Tegn viser til den Bygning, der har staaet, og da Grunden synes for løs til at bygge af Steen, maae enten Bygningen have været af Træe, eller og maae Grunden siden den Tid af Elven være overskyllet, hvilket sidste vel bliver det visseste, og af det efterfølgende vil giøres troeværdigt. Paa Gaarden Berg 1/4 Miil ovenfor og ligeledes ved den alfare Vei, har og staaet en gammel Bygning, hvoraf endnu sees Grundvolden, som bestaaer af meget store Stene med Kalk imellem, der er ligesaa haard som Stenen. Dette viser, at det har været en gammel trofast Bygning, og som berettes skal dette være Levninger af den gamle Sogne-Kirke, som først skal have staaet paa Gaarden Kirkaas, som deraf bær Navn, og var da kun en Annex-Kirke af et andet Præste Kald, blev siden forflyttet til Berg, og da samme faldt for liden, skal nu værende Hougs Hoved Kirke være bygt. Man lægger endnu til, at medens Kirken stod paa Aas og Berg, skal Præstegaarden med det Sted, hvor Kirken nu staaer og hele Egnen deromkring, være oversvømmet af Elven, som i sig selv er gandske troeligt, og af det, som nu strax skal meldes, vil blive stadfæstet. Tid af Aaret Lake-Sildfiskeriet gik til. Heraf kan sluttes, at paa Eger har været et ligesaadant Capel oprettet for Laxe Fiskeriets Skyld, og efter Rimelighed har samme først staaet der, hvor Capel-Bakken er, og Elve-Bredden da var, men er siden da Elven tog sig et andet Løb, forflyttet til det Sted, man kalder Helgahuus, hvor Elve-Bredden nu er. I et gammelt Pergament Brev af 1631 tales om dette Helgahuus, som et Sted der laae ved Elven og havde et hosliggende Fiskerie, og tillige om et saa kaldet Strengehuus, der ei har ligget langt derfra. 257

3 Hva den nu værende Hougs Kirke angaaer, da har jeg tilforn erindret, at den har hedt St.Petri Kirke, og har havt 2de Nøgler malede over Taarn- Døren. Der siges og at Kirkens Model skal være kommen fra Rom, og indviet af Paven, som min Svigerfader Sal. Professor Grave melder i sit oftommeldte lidet Skrift Prisca & nova Egerana, hvor dette tilføies, at en saadan Kirke Model giort af Kaaber og rigelig forgyldet, blev funden, da man vilde reparere Vattenaas Kirke i Sigdal, og siden foræret til det Danske Selskab. Paa Gaarden Ryg fandtes i hans Tid et Pergament-Brev af 1309, som begynder saaledes: Jeg Svend Rejersen, Biskopens Vicarius paa Eikar *), hvoraf sees, at Biskopen i Opslo har været Sognepræst til Eger, og der holdt en Vicarius til at forrette Tienesten og oppebære Indkomsterne, maaskee og at lære Theologien og dømme i Ægteskabs Sager i forommeldte Capitel. Samme Tid skal Grændserne omkring hele Eger være fastsatte af 4 Biskopelige Commissarier (Bøndernes sige Bisper) og Grændse-Stene *) I nysommeldte velskrevne og meget læselige Pergament- Brev af 1631, tilhørende Hr. Hofgaard, som Eier af Gaarden Hoen, meldes om en Svend Rolffsen, Vicarius paa Hou, som 1388 var tilstæde på almindelig Steffnestue for Joen, Bisp i Oslo. Er dette den samme som forbemeldte Svend Reyersen, maae hans Navn og tillige Aarstallet 1309, være urigtig læste. I samme Brev heder det, at 1299 skiænkede en ved Navn Amund Hellesen Hoff, et Sted kaldet Fossen (nu Qværne), til Halffuor Thoresen, Korsbroder i Oslo, som da atte Hous Kirke, eller til de Præster, som Hous Kirke bliver eigende, hver efter anden, hvoraf sees at Hougs Kirke da var bygt, og allerede med Donation begavet. 258

4 satte i alle Sognets Kanter. Capellanen Hr. Budde fandt og virkelig ved sin Omvandring for Kartets Skyld, Grændse-Mærker udhuggede i Klipperne. Man berettede ham og, at der paa Grændserne imellem Eger og Flesberg skulde være en Steen med udhugget Skrift, som ingen kunde læse, skiønt Nattens Tilnærmelse og det slemme Veir giorde ham det umueligt at komme derhen. Er dette saa, kan det dog vel ikke være andet end Sognemærker. Paa samme Tid har og det rige Laxe-Fiskerie ved Døvig hørt Opslo Bispestoel til, men er siden ved Reformationen lagt under Kronen og kaldes nu Kongs-Fiske, som allerede 20 er sagt. Fra dette nu omtalte Vicariat synes det, at den gamle Bispe-eller Chor-Kaabe skriver sig, som tilforn har ligget her i Kirken. Den var af rødt Fløiel kunstig med Guld i Billeder broderet, og skiønt meget forfalden, dog saadan, at da den blev foreviist Kong Frid. 5 Høilovl. Ihukommelse, ved hans Reise her igiennem 1749, satte den saavel Kongen som Ministerne i Forundring, dog skal den tilforn have været langt prægtigere, førend de Svendske paa deres Streiferier i K. Frid. den 2dens Tid, berøvede den sin fornemste Prydelse af kostbare Stene, Perler og Guldhager. Da den nu ikke er mere at finde, har nok nogen af Kirkens seneste Eiere, ladet den gaae igiennem Ilden for at luttres. Af gamle Forskandsninger findes her endeel, saasom paa Gunildrud-Kollen i Fiskum Sogn, og Ristved-Kollen i Hougs Sogn i en Bygd kaldet Bingen, som er Sognets øverste Grændse mod Nummedal. Den første ligger paa Siden af et Field omtrent 4000 Skridt fra Ekern-Vandet, og seer ud som en 259

5 Skandse sammenbragt af umaadelige store Stene. Den andet kaldet Slottet i Bingen, som jeg selv har besøgt, ligger paa en steil og maadelig Høi eller Bierg, kaldet Ristvedt-Kollen, og bestaaer af 2 Forskandsninger eller Brystværn, en et astykke nedenfor Høiens Overflade, den anden paa Overfladen selv, men indtager dog kun de Sider, som nedenfra ere meest tilgiængelige, hvilke man altsaa ved dette Brystværn har villet befæste. De bestaae begge af løse sammenlagte Stene, som en Karl vel kan løfte, og har tilforn nok været høiere end nu, da de neppe naae et Menneske til Beltet. Ellers blev i Sal. Hr. Graves Tid fundet nedenfor denne Høi en Ring-Brynie, bestaaende af sammenlænkede Jern-Ringe 3 og 3 i hinanden, hvoraf et Stykke endnu skal sees paa Gaarden Ristved, det øvrige og meeste blev sendt til Kiøbenhavn at forvares i et Raritet-Cabinet. Saavidt man kan slutte, er alt dette Levninger af de saa kaldte Bingsherrer, som Almuen efter de Gamles Beretning, endnu giøre sig høie Tanker om. I sær skal de have været meget rige, saa de endog have beslaaet deres Heste med Sølv-Skoe, de skal og have havt den Mynidghed, at der ei maatte ringes til Gudstienesten paa Houg, førend de vare komne til Kirke. Sagen er nok, at de have fundet Sølv i det her beliggende Holte-Field, hvor der i de ældste Tider har været Sølv-Gruber, som jeg tilforn 6 har viist, og hvor endnu sees Gruber, som endog i de nyere Tider har været drevne og for faa Aar siden indstillede. En Jern-Lænke 70 Alen lang, og af samme Beskaffenhed, som de der bruges ved Grube-Arbeide, er for 50 Aar siden funden paa Gaarden Holte, hvilket alt 260

6 giver stærk Formodning om de Gamles Berg-Arbeide i Bingen, længe før Sølv-Værkets Opdagelse paa Kongsberg, hvorom allerede er meldt 6. For Resten synes det, som her berettes om Bingsherrerne, at bære Præg af det selv samme, som Hr. Deichman efter de Gamles Beretning skriver om Garperne *), at de dreve Sølv-Gruber i Luxefieldet, med videre. See Kiøbenh. Selsk. Skrifter XI.Tom. S.170. Til de Gamles Bygninger kan man og henregne de her saa kaldte Troyborge **), hvoraf sees kiendelige Levninger ved Bragnæs, Hougsund, Kongsberg o.s.v. De skal, som man siger, have Navn af Staden Troja, og have egentlig været af Steen indhegnede Jerngange, saaledes indrettet, at naar man 12 Gange havde gaaet om i en Cirkel, og imidlertid ofte havde været nær ved Omkredsen, kom man omsider ind i Middelpunkten, hvorfra man maatte vende samme Vei tilbage, for at slippe ud. Om de hav eværet indrettede blot for Lyst, eller for at have der et Slags Retirade, er mig ubekiendt, ikke heller veed jeg, at noget saadant Nordenfields har været i Brug. Til mærkværdige Steder kan først henregnes 3de her værende Dorper eller Flekke, som ere: 1) Vestfossen, hvis Situation og Beliggenhed allerede er beskreven 4. Den deles ved det der igiennem løbende Vandfald eller Foss i 2 Dele, som sammenføies ved en skiøn Træe-Broe, og har 12 Qvantum-Saver, eller Sav-Værker, hvorpaa aarlig skiæres henved *) En Garpe betyder en riig og mægtig Mand, følgelig svarer til det Navn Bingsherrer eller Herrer i Bingen. See Kiøb. Selsk. Skrifter 7de Tom S.283. **) Slige Steder kalder man og Troyborg Slot, item slethen Slottet. 261

7 Bræder og Planker. Derved ernæres foruden de, som bringe Sav-Tømmeret frem, 1 Saugd- Foged, 12 Saug-Mestere, 24 Saug-Drenge, 2 Brugs-Smede, 12 Bordførere, 24 Tømmerdragere, (som dog boe i Hougsund,) og 4 Kull-Brændere, tilsammen 79 Familier. Her er og en Jern-Hammer under Hassel Jernværk, hvori 9 a 10 Smede arbeide, 2de Hollandske Gryn-og Sigte-Møller, foruden mange andre Møllebrug, som giør Stedet nærsomt. Her boe derfor adskillige Haandværks-og Værtshuusfolk, af hvilke 4 ere priviligerede, desuden en heel Deel Royerter, som nære sig ved at roe Ladninger hertil fra Drammen. Over den Søe Ekern har Hr. General-Krigscommiss. Rasch, som Eier af Eidsfoss Jernværk 2de Jagter i Gang, som hente Malm og Proviant fra og Jern til Vestfossen, hvorfra det siden paa Baade indføres til Drammen. I alt boer her 550 Siæle. 2) Hougsund, hvor Færgestedet er og den sædvanlige Skyts-Station, beboer af foranmeldte 24 Tømmerdragere, som besørge Tømmerets Transport til Vestfossens Sav-Værker, desuden Haandværksfolk, Røyerte-Fiskere, Sund-eller Pram- Mænd, Værtshuusfolk og deslige, i alt henved 450 Siæle. 3) Skodtselven, som for Sav-Værkernes Skyld ernærer 200 Mennesker. See derom tilforn 4. Hernæst fortiene visse fornemme Gaarde paa Eger med deres Beboeres Skiebne, at beskrives. Den første og fornemste er Semb, som og kaldtes Sedemb, eller maaskee rettere Sædheim (da Grunden er meget frugtbar), hvor de gamle Lehnsherrer have boet den Tid Eger var en Kongelig Forlehning. Den skal 262

8 først være eiet og beboet af Svend Basse, men da han, som Snorro Sturlesen *) bertetter, blev forviist Norge af K. Haagen 1370, faldt den i Kongens Hænder. Af Kong Christian den 4de blev den skiænket til Hannibal Sehested, og da han maatte give den til kronen igien, blev den solgt til Gabriel Marsilius, af hvilken Oberstlieutnant Richelieu igien indløste den, hvorefter Gaarden med Godset, som i de første Tider skal have været meget stort og anseeligt, blev solgt og adspredt i mange Eieres Hænder. Som Sal. Hr. Garve skriver, skal adskillige Kongebreve være daterede paa Semb, og at Kongerne, især Kong Christian den 4de, virkelig en Tid maae have resideret der, eller taget der ind paa deres Reiser, maae sluttes af den Konge-Stoel, som før var at see i Hougs Kirke paa Pulpituet lige for Prædikestoelen, hvor K. Christian den 4des og Friderich den 3dies Chiffres endnu staae malede. Længer ind i Kirken sees gamle Malinger paa Lærred, som man forsikrer, at samme Konge-Stoel tilforn var beklædt med. Paa Horgen, tæt ved Sembs Hovedgaard, har tilforn boet en Frue, bekiendt af det Navn Guro Green, hvis balsamerede Legeme ved Liigkistens Forraadnelse var kommet til at staae i Sacristiet og fra et Sted til et andet blev henslængt, indtil det blev nedlagt i et af Gravstæderne i Kirken, hvor det endnu er at see. 2) Fossesholm, tilforn kaldet slet hen Foss, som det ofte endnu heder i daglig Tale, var en Tid beboet af Peder Hansen Basse, Høvidsmand paa Aggerhuus, som døde 1551, siuden af Hans Pedersen Basse, hans Søn, som *) See den midlere Edition S

9 var Norges Riges Cantzler og døde 1602 *). Hans 2de Fruer vare Else Gyldenstierne og Anna Skinkel. En Søn af ham igien, ved Navn Friderich Hansen, har og beboet Fossesholm og døde 1616, hvilket altsammen sees af Sølv-Pladerne paa deres Liigkister, som 1728 af Kirkens da værende Eier, Commerce-Raad Lars Moss, bleve fæstede til en Tavle, som endnu hænger i Choret af Houugs Kirke. Siden har Kongel. Befalingsmand over Eger Lehn, Hans Lange, beboet Gaarden, indtil den med Semb og mere Gods blev pandsat til de Herrer Marcellis, som betiente sig imidlertid af visse Forpagtere, blant andre af Christian Wiinschiench, som i mange Aar beboede Gaarden. 1675, blev den af Høists. K. Christian den 5te skiødet til Baron Constantin von Marcellis. Af ham kiøbte Justice-Raad Giord Andersen og Jørgen Poulsen hver sin halve Deel Jørgen Poulsens Deel kiøbte siden Gabriel von Cappelen, og endelig fik hans Søn Hr. Etats- Raad v.cappelen begge Dele igien samlede og 63, har og siden sat Gaarden med Godset i skiøn Stand, bygget Husene med Ladegaardene saa godt som af nye, samt indrettet et skiønt Vandspring midt i Gaarden med en nyttig Fiske-Kumme og bygt derover en anseelig Bygning med Taarne og Klokke eller Time-Viser, som tilsammen har kostet 14 a 1500 Rdlr. Førend jeg forlader Fossesholm, maae jeg *) Ved hvad Anledning han blev Cantzler 1591, viser B.Holberg i Dannem. R. Hist. 2 S.548. Sammesteds vises Forskiellen imellem de Norske og Danske Bassers Vaaben, bestaaende deri, at de første førte 2 røde Vederhorne, de sidste et Vild-Svinehoved, begge i Sølv-Skiold. 264

10 endnu erindre dette, at den i den 7 Aars Feide under Kong Friderich den 2den, (følgelig i Hans Basses Tid,) blev beskudt af de Svenske, som de i de gamle Bygninger siddende Kugler tydelig viiste, førend de bleve ombyggede og satte i den Stand, de nu ere. Gaarden har ellers en smuk Beliggenhed ved Enden af Fiskum-Vandet og Vandfaldet Vestfossen, og er inden-og udentil gandske anseelig. 3) Skielbred Herregaard har i gamle Dage tilhørt Hartvig Hvidtfeldt til Kammer-Gaard, hvis Frue var Bente Schack til Skielbred. Deres Datter Margrethe Hvidtfeldt til Skielbred, som var givt med Thomas Dyre til Sundsby i Bahuslen, har giort sig berømt ved at give de Herregaarde Aabye og Sundbye til den studerende Ungdom ved Giøthaborgs Gymnasium, som sees af Oedmans Bahuslehns Beskrivning S.196. Medens Hartvig Hvidtfeldt beboede Gaarden, drev han et Sølv-Værk, hvoraf Gruberne endnu skal sees i Gaardens Sæter-Marker, hvorom ogsaa Hr. Deichman melder i sin Beskrivelse over Kongsbergs Sølv- Værk, Kiøbenh. Selsk. Skrifter Tom.XI. Nu beboes den kun af Bønder. 4) Ulveland har ligeledes en Tid havt adelige Beboere, hvorom jeg dog ingen vis Underretning har kunnet indhente. I de senere Tider veed man, at Stiftsamtmand Tonsberg medens han boede ved Drammen, har brugt den til Avl- og Lyst-Gaard. Nu beboes den ligesom Skielbred af Bønder. Sognet har ellers i forrige Tider ikke havt Mangel paa adelige Familier og Standspersoner, som der have opholdt sig, og af dem have de fornemste Bønder-Gaarde en Tid været beboede. Saaledes har paa Gaarden Steenshorn boet en Langhorn, 265

11 paa Wolstad en Gienheimer, som skal have faaet Kongelig Tilladelse, at lægge en Bom over den forbiflydende Elv, og tage Bom-Penge af alle forbireisende til og fra Vestfossen, hvoraf et Stykke Mark, som ligger derhos endnu bær Navn Bomengen. Næst efter Standspersonerne følger nu en Fortegnelse over Kaldets Præster, som den residerende Capellan Hr. Smith har giort sig Umage med at samle, fornemmelig af de Inscriptioner, som findes paa Prædikestolen i Hougs Kirke, og til Efterkommernes Efterretning ladet male paa en Tavle, som staaer i Choret. Her er Fortegnelsen: Hr. Lars Christophersen, 1552, var Præst i 50 Aar. Hr. Niels Larsen, 1602, Religions-Provst i 4 1/2 Aar. Hr. Lars Jørgensen, Hr. Svend Pedersen, Hr. Didrich Thomæsøn Bang, Hr. Niels Christophersen Hoen, Capellan i Kaldet 22 Aar, Sognepræst Hr. Peder Anchersen, 1720, tilforn Skibspræst. Hr. Christian Grave, Skibspræst 1730, Capellan paa Moss 1732, 3die Præst i Christiania 1747, Sognepræst til Eger og Profess. Antiqvitat. patriæ Hr. Peder Jespersen Nyrop, Sognepræst til Nedrehoug 1742, Provst over Ringerige, Hadeland og Hallingdal 1749, Sognepræst til Eger Hr. Lorentz Schnitler, Missionair i Wepsen 1751, Sognepræst til Nesset 1755, Sognepræst til Inderøen 1765, Provst i Vester-Indherred 1771, Sognepræst til Eger 1773, døde den 22de Julii

12 Her maae jeg tilføie dette: 1) at Hr. Didrich Thomæsøn Bang, efter Formodning, har været en Søn af Profess. Thomas Bang i Kiøbenhavn, som jeg slutter, deels af Navnet, deels deraf, at han, ligesom bemeldte Profess. Bang, og flere i den Familie, var undertiden anfaldet af en Forrykkelse i Hiernen. Han skal ellers have været en god Mand og døde i Fiskum Kirke, da han der skulde forrette Tieneste. 2) I Hr. Niels Hoens Tid blev Præstegaarden beboet og dreven af Capellanen Hr. Andreas Wulfsberg, som var en god Agerdyrker, og satte Gaarden i skiøn Stand, som og i Hr. Anchersens Tid blev vedligeholdt, men er siden efterhaanden forringet igien. 3) Hr. Peder Anchersen havde været Skibspræst under Tordenskiold, og var en streng Mand, som undertiden indviklede sig i Processer, men derhos nidkiær og redelig. Han forefandt Menigheden i et halvt Barbarie, da Faa kunde læse i en Bog, Psalme Bøger vente Nogle forkeert i Kirken, og saa videre; men ved utrættelig Flid i Catechisation med Unge og Gamle, bragte han dem til bedre Begreb og Orden, som Almuen selv tilstaaer, og nu bedre end da paaskiønner *). 4) Hr. Christian Grave, min Svigerfader, strandede med et China-Skib, hvorpaa han var Præst, ved Hetland, og fik derved Anledning i nogen Tid at opholde sig *) Som mig af adskillige er bleven berettet, skal Hr. Aal paa Modum, Hr. Bertelsen i Flesberg, og maaskee flere, have fundet disse Menigheder i samme Vankundighed og Uorden; de siges og ligesom Hr. Anchersen at have giort sig meget fortiente ved deres Forbedring i Kundskab og Levnet, hvoraf sees Menighedernes slette Tilstand i disse Egne paa en Tid, da man kunde have ventet bedre Oplysning og Christendom. 267

13 ved Acadmiet i Oxford; udgav ved K. Friderich den 5tes Høilovl. Ihukommelse, hans Reise her igiennem til Kongsberg, (da Høistbemeldte Konge tillige holdt Taffel i Præstegaarden,) et Lykønsknings-Vers, kaldet Prisca & nova Egerana, eller Velkomst og Afskeed til og fra Eger u., som oplyser dette Steds An tiqviteter, og blev samme Tid Profess. Antiqvit. Patriæ, giorde sig og megen Umage for Glas-Pusteriets Opkomst, som da paa Præstegaarden blev oprettet, skiønt Præstegaardens Skov blev derved meget medtaget. 5) Hr. Nyrop har især giort sig bekiendt af Retskaffenhed og et Exemplarisk Levnet. Til Egers naturlige Tildragelser kan henregnes, hvad jeg nyelig efter de Gamles Beretning har meldt om Egnens Oversvømmelse af Elven, og dens paafølgende Udtørrelse, ved hvilken Anledning Kirken skal være forflyttet fra Berg til Houg. At en saadan Oversvømmelse virkelig engang har truffet Præstegaarden, kan rimelig sluttes deraf, at Grunder, hvor hvor Oversvømmelse skal være skeet, deels er meget sandig og plat, deels sumpig, hvor Vandet synes at have standset og giort en liden Søe. Ved det Præstegaardens gamle Grund og Eiendom blev oversvømmet og giort ubrugelig, skal det efter Beretning være skeet, at den Deel, som ligger paa hin Side Elven og kaldes Præsteager, er lagt dertil for at erstatte det ved Oversvømmelsen lidte Tab, hvorved Præstegaarden er bleven forøget med et stort Stykke frugtbar Jord, men har tillige ved denne nye Accession, faaet en alt for vidtløftig Strækning, for at kunne dyrkes, som den burde, efter det jeg allerede 13 har viist. Hvilke Forandringer Efterkommerne ville opleve, kan man ikke 268

14 med Vished vide; men da Præstegaardens Gaardsrum synes huul under, som maae sluttes af den hule Lyd der fornemmes, saa ofte man gaaer eller tramper stærkt derpaa, der og nedenfor samme Grund ved Elven i en kort Distance af 1 til 2 Bøsseskud, kommer 20 a 30 Vand-Aarer udspringendek, og det af en Sandbakke, som har Leer i Grunden, kan man have Aarsag at frygte for et Jordfald, hvorved ikke alene Præstegaardens Huse, men og Kirken vilde staae Fare for at gaae i Løbet. Denne Formodning stadfæstes deraf, at andre Steder ved Elve-Bredden, hvor de største Jordfald skeer, saasom ved Sand og Hage, der ere lige saadanne Vand-Aarer i Grunden som her. See derom 4.2. Efter Hr. Deichmans Beretning, Kiøbenh. Selsk. Skrifter XI Side 173 skal 1623 den 24de Martii, gandske nyelig for Opdagelsen af Kongsberg Sølv-Værk et hæftig Jordskielv være fornummet i denne Egn, og efter hans Formodning skal derved meget af den Ertz være løsrevet, som siden blev opdaget. Af en gammel Bog, kaldet Geologia Norvegica, skreven af Michel Pedersen Escholt, og trykt i Christiania 1657 *), sees, at et merkeloigt Jordskielv indtraf den 24de April 1657, som strækkede sig imellem Norden og Sønden, af Østerdalen, Sollør, Hedemarken, Toten, Valders, Ringerige, Øvre-og Nedre Romerige, saa langs ned ad Landet og All- Vigen igiennem mod Bahuus over 40 Mile, item fra de Svenske Grændser, som ligge Østen for Norge, *) Den er mig foræret af Hr. Justits-Raad Essendrop, og gaaer ud paa at vise Jordskielvs naturlige Aarsager og Betydninger, hvilke sidste Autor søger med adskillige Exempler af Historien at oplyse og stadfæste. 269

15 alt indtil Lindesnæs henved 40 Mile, men giorde ingen Skade. Et senere Jordskiel skal have foraarsaget den Sprække, som sees i Muren i Sacristiet ved Hougs Kirke. Paa Ulvelandsbakken henved Hassl- Værket, fornemmes hver Vinter en Jord-Rystelse, som kommer af en hosliggende Myr, hvori Isen brister med stærkt Knald og Rystelse. I samme Myr opspringer en stor Mængde Suurbrøndsvand, som uden Tvivl ved sine elastiske og varme Dampe foraarsager Isens Sønderbristelse og den dermed følgende Jordbævning. Paa Eger skal efter de Gamles Beretning ofte være fundet Penge i Jorden. I Sal. Hr. Graves Tid fandtes paa en til Præstegaarden henhørende Plads Braaten, en stor Guld-Ring, som bemeldte Hr. Grave stedse siden bar paa sin Tommelfinger, foruden endeel Myndter, af hvilke en Deel blev nedsendt til Kiøbenhavn, hvilktet alt skal være fundet i en Ager, liggende i en Leer-Krukke. Paa Gaarden Mælum paa Modum, tæt ved Egers Grændser, har man ligeledes i en Ager og tæt ved en Mødding fundet 3 Romerske Sølv-Mynter, som jeg selv har havt i Hænde. Den største af Vidde som et 12 Skillings Stykke, har paa den ene Sider Keiser Gordiania Hoved med Omskrift: Imp.Cæs.M.Ant.Gordianus Augustus, paa den anden, en Gudinde med en Vægtskaal i den høire og et Overflødigheds-Horn i den anden Haand, derom i Randen Æqvitas Augusta. Den 2den som en Dansk 8 Skilling, men tykkere, har paa den ene Side den Omskrift: Imp. Gordianus Pius, Felix Aug., paa den anden, en Gudinde i en Fodsid Klædning, med en Mercurii Stav og et cornu 270

16 copiæ. Deromkring læses: Felicitas Temporum. I Jacobæi Mus. Reg. ansees Gordiani Fader og Søns Myndter for rare, og disse findes der ikke anførte- Den 3die, som en 2 Skilling, men dobbelt saa tyk, har paa den ene Side Augusti Hoved med Laurbær-Krands, og i Randen følgende Omskrift: Cæsar. Augustus. Divi.F.Pater.Patriæ. Paa hin Side 2 Figurer med Kapper, som staae hos 2de Skiolde med et Spyd, et Offer-Fad og Feldt-Basune. Deromkring læses: Cl.Cæsaris.Augusti.F.Cos.Design.Prin.Juvent. Denne sidste Myndt har ligesom af Rust fortærede Huller, og synes at bestaae af Kobber med Sølv udenpaa. Blant Numismata Romana argentea Augusti, i Jacob.Musæum er denne den 18de. Blant Forfædrenes ældste Bedrifter i Snorro Sturlesens Krønike finder jeg Eger ikke engang nævnt, ikke heller noget andet bekiendt Sted, inden for sammes Circumference, uagtet der dog paa endeel Steder tales om Drammen (der kaldet Drafven) blant andet, at man igiennem Drammens-eller Eger-Elv har seilet med Skibe. og siden trækket dem op til det Vand Ranud *), nu Randsfjorden, hvoraf jeg slutter, at denne Egn har i de Dage deels været oversvømmet, deels begroet med Skov, og ikke synderlig beboet, førend Sav-og Berg-Værkerne komme i Gang. Af senere Tildragelser, især Krigs-Bedrifter, veed man ikke heller noget betydeligt at fortælle, dette ene undtaget, at de Svenske, uden Tvivl i den 7 Aars Feide unber kong Friderich den 2den, streifede om i denne Egn, og ei alene berøvede den kostbare Chor- 271

17 Kaabe i Hougs Kirke sin fornemste Prydelse, men tillige beskiøde Fossesholm, ved at plante Stykker paa en tvert deraf paa hin Side Vandet beliggende Høi, som deraf kaldes Smellehoug. Anføreren paa de Svenskes Side skal have hedt Mons Svale, og paa de Norskes Side skal een ved Navn Krabbe have ført Krigen, hvoraf det Ordsprog skal være kommen, at kalde enhver Støien og Allarm for Krabbe-Krigen, som her endnu er brugeligt. At en saadan Svensk Trop, som man siger paa Tilbagemarschen, har været nedsablet paa et Sted kaldet Sand-Dalen ikke langt fra Færgestedet Hougsund, bekræftes ikke alene efter gammel Beretning, men og af de mange Menneske-Been, som man ikke længe siden har fundet der; men om dette er skeet i forbemeldte Krabbe-Krig, eller i en senere Attaqve, som i den saa kaldte Gyldenløvs Krig skal være orefalden imellem de Norske og Svenske just ved forbemeldte Færgested, har jeg ikke kundet faae nogen tilstrækkelig Oplysning om. Dog synes det første rimeligst. 272

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.

27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. 27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,

Læs mere

Om Egnens naturlige Beskaffenhed

Om Egnens naturlige Beskaffenhed I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

7. Om Træerne og Skovens Tilstand

7. Om Træerne og Skovens Tilstand 7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,

Læs mere

4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske.

4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. 4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. Paa Eger ere mangfoldige Vande, saa at om alle Kiærn og Bække skulde beregnes, vilde deres Tal maaskee beløbe sig til 1000 eller derover. Men Hoved-Vandene er

Læs mere

23. Om Folkets Character og Tilstand.

23. Om Folkets Character og Tilstand. 23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af

Læs mere

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen 22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred-

Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred- 5. Om Jord-og Steen-Arter, item forstenede Ting. Jord-Arten bestaaer her meest af Sand og Leer, besynderlig nederst i Dalene og ved Elve-Bred- 42 dene, hvorimod de Steder, som ligge nærmere Biergene have

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v: Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

3. Om Luftens Beskaffenhed.

3. Om Luftens Beskaffenhed. 3. Om Luftens Beskaffenhed. Luftens sædvanlige og usædvanlige Forandringer paa dette Sted, har jeg saa meget heller kunnet legge Mærke til, som jeg min meeste Tid har opholdt mig Nordenfields i Norge og

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790 Kapitel 3 Opgave A Materiale omkring P. A. Heibergs Indtogsvise (1790) Indtogsvisen (1790) blev sunget ved et lukket selskab på Skydebanen i København. Uden Heibergs vidende blev teksten efterfølgende

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. 23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred. 154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

4de Søndag efter Paaske 1846

4de Søndag efter Paaske 1846 5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

brygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01,

brygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, Underretning om en fordeelagtig Maade at brygge 81, hvorved man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, udgiven af KIOBENHAVN, 1759. Trykt hos AndrcasHartvig

Læs mere

Den, som aldrig turde drikke, Johan Herman Wessel: Utvalgte småvers. bokselskap.no 2011

Den, som aldrig turde drikke, Johan Herman Wessel: Utvalgte småvers. bokselskap.no 2011 bokselskap.no 2011 Johan Herman Wessel: Utvalgte småvers Tekstene i bokselskap.no følger J.H. Wessels samlede Digte fra 1862. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest fil mottatt fra Nasjonalbiblioteket/Bokhylla.no.

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

Praktisk Skibbyggerie.

Praktisk Skibbyggerie. D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

15de Trinitatis-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846 5306 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt. 374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;

Læs mere