GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER."

Transkript

1 GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER. Verner Søndergaard, seniorgeofysiker, GEUS og Ingelise Møller Balling, PhD og seniorforsker, GEUS. ATV Jord og Grundvand Geofysik kom der noget ud af millionerne? Radisson SAS, H.C.Andersen Hotel, Odense 5. november

2 2

3 RESUMÉ. Det øgede pres på arealanvendelsen førte sammen med kendskabet til det stigende antal forureningstrusler til et voksende behov for mere detaljeret viden om geologiske og hydrogeologiske forhold - ikke mindst i lyset af at mange kildepladser eller hele vandværker havde måttet lukke. En intensiveret kortlægning af vandressourcerne og deres sårbarhed var derfor blevet helt nødvendig. Et brugbart svar herpå krævede mere end blot flere boringer eller nye modeller, som i vidt omfang byggede på eksisterende viden. Nye geofysiske metoder, der gjorde det muligt at udføre egentligt fladedækkende kortlægninger i stor skala, var udslagsgivende for, at man besluttede at iværksætte den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser i Danmark. Den slæbegeoelektriske metode og TEM-metoden havde i løbet af 90 erne dokumenteret, at fladedækkende kortlægning af store områder realistisk set lod sig gennemføre. Et unikt samarbejde mellem alle aktører har sikret, at der på det geofysiske område udføres kortlægning af høj kvalitet, at der arbejdes efter vedtagne standarder og vejledninger, som gør at data kan aggregeres og sammenstilles sømløst mellem nabokortlægningsområder, og at data sikres for eftertiden i en veldokumenteret database med fri adgang. Effektiviteten og kvaliteten af den geofysiske kortlægning er støt stigende mens km 2 -prisen faldende. INDLEDNING. Geofysik - kom der noget ud af millionerne?. Spørgsmålet bygger nok på en antagelse om, at det er et betragteligt beløb, der er anvendt til geofysiske målinger. Da der først for alvor er blevet afsat større beløb til geofysiske undersøgelser i forbindelse med den gebyrfinansierede kortlægningen af grundvandsressourcerne i Danmark, vil betragtningerne i det følgende tage udgangspunkt i denne kortlægning. Det er derfor ikke her intentionen at levere en fyldestgørende omtale af den geofysik, som gennem tiderne er udført i Danmark i forskningsmæssig regi såvel som i praktiske sammenhænge. Alligevel er det værd indledningsvis at nævne nogle udviklingstræk omkring anvendelsen af geofysik i den geologiske kortlægning, som har haft væsentlig betydning for, at geofysik er kommet til at spille en så central rolle i den igangværende grundvandskortlægning, som tilfældet er. Hvis vi her ser bort fra olieefterforskningen, så foregik stort set al anvendelse af geofysik i forbindelse med den geologiske kortlægning frem til 1970 erne i regi af universiteter og forskningsinstitutioner, hvor de relativt få geofysikkyndige i Danmark stort set alle var ansat. Gennem oprustningen af den geofysiske uddannelse i forbindelse med et stigende behov for geofysisk ekspertise kom der fra 70 erne op gennem 80 erne og 90 erne for alvor gang i udviklingen af geofysikken såvel på det teoretiske plan som på det instrumentelle og måletekniske plan. 3

4 Mange geofysikere blev ansat både i private konsulentfirmaer og i offentlige institutioner. Der blev gennem en årrække opbygget en betydelig erfaring med at anvende geofysik i forbindelse med konkrete kortlægningsprojekter: forurenede grunde, råstofgraveområder, udpegningen af nye kildepladser for vandværkerne etc.. Karakteristisk for disse projekter var, at det oftest var lokale og i sjældnere tilfælde regionale kortlægningsopgaver af relativ begrænset udstrækning, som ikke nødvendigvis skulle kobles sammen med fremtidige kortlægninger eller andre kortlægninger i nærheden. Samtidig var det kortlægninger, hvor kunden overvejende var ét bestemt firma, én institution eller én person. GRUNDLAGET FOR DEN GEBYRFINANSIEREDE KORTLÆGNING I 1997 blev der i forbindelse med udarbejdelsen af de daværende amters regionplaner for første gang udpeget OSDområder i hele Danmark (Figur 1). Efterfølgende traf folketinget beslutning om, at der som grundlag for beskyttelsen af fremtidens drikkevand i OSD-områderne, skulle gennemføres en kortlægning af grundvandets sårbarhed i disse områder. Figur 1. OSD-områder i Danmark. Finansiering af grundvandskortlægningen Til at dække de dermed forbundne udgifter blev der som noget helt nyt fra og med 1999 indført et formålsbestemt gebyr på vandforbruget, som de enkelte amter fastsatte på grundlag af de udstedte vandindvindingstilladelser og omfanget af den forventede kortlægningsaktivitet. I bemærkningerne til lovforslag /1/ om indførelse af gebyrer til dækning af kortlægningsudgifterne blev det forudsat, at anvendelsen af geofysik indgik som et centralt element i kortlægningen med henvisning til nyudviklede geofysiske metoder, specielt elektriske og elektromagnetiske metoder. Med udgangspunkt i erfaringer med kortlægning og storskalaanvendelse af geofysiske målemetoder fra Århus-området blev der som grundlag for lovgivningen foretaget beregninger af de skønnede kortlægningsudgifter, som - hvad angår de eksterne ydelser fra rådgivere og entreprenører i form af boringer, vandanalyser, geofysik og grundvandsmodellering - blev beregnet til en samlet pris på kr. pr km 2. Gebyrets størrelse Samtidig skulle de opkrævede gebyrer også dække udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner, som skulle omsætte kortlægningsresultaterne til planer for beskyttelsen af fremtidens drikkevandsressourcer. Det opkrævede gebyr varierede fra amt til amt og blev justeret med tiden, men lå typisk i størrelsesordenen øre pr. kubikmeter tilladt indvindingsmængde. Dog med rabat for vand til bl.a. vandingsformål i landbrug og gartneri, hvor man kun skulle betale 1/3 af gebyret, og maksimalt for m 3 vand/år. 4

5 På landsplan udgør de områder, som er omfattet af kortlægningen, i dag et areal på i alt ca km 2 eller omkring 40 % af Danmarks areal. Kortlægningen af hvert enkelt område løber over flere år, men regnet under ét anslås ca. 40 % af det samlede areal nu at være kortlagt. Geofysikkens centrale rolle Forudsætningen for at den gebyrfinansierede kortlægning overhovedet blev besluttet var, at nyudviklede og mere effektive geofysiske fladedækkende metoder var blevet en realitet og var blevet afprøvet op gennem 80 erne og 90 erne. Omkostningerne til de geofysiske undersøgelser blev derfor påregnet at skulle udgøre en væsentlig del af kortlægningsudgifterne. Med udgangspunkt i PACES- og TEM-metoderne blev de geofysiske kortlægningsomkostninger anslået til i gennemsnit at udgøre et beløb svarende ca. 65 % af de skønnede kortlægningsudgifter på kr. pr. km 2 på daværende tidspunkt i GEOFYSIKKEN I KORTLÆGNINGEN. Eftersom det var forudsat, at de geofysiske målinger ville komme til at fylde en betydelig del af kortlægningen de fleste steder i Danmark, blev man fra amternes side hurtigt enige om, at det ville være formålstjenligt med et overordnet samarbejde for at løse den store opgave på en fagligt forsvarlig og tilfredsstillende måde. Geofysiksamarbejdet Geofysiksamarbejdet blev derfor etableret allerede i 1999 som et samarbejde mellem de daværende amter og Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut på Århus Universitet. De vigtigste formål med dette samarbejde var at: Sikre metode- og instrumentudvikling af hensyn til sikring af kvaliteten og effektivisering af kortlægningen. Sikre et ensartet og højt fagligt grundlag for at udføre, tolke og anvende geofysiske målinger Sikre spredningen af geofysiske viden gennem videreuddannelse for såvel medarbejdere i amter/miljøcentre som hos de rådgivere, der udfører de geofysiske målinger Sikre central og veldokumenteret arkivering af de indsamlede data for fremtidig anvendelse Geofysiksamarbejdet er siden fortsat med miljøcentrene og GEUS som deltagere efter amternes nedlæggelse med udgangen af De involverede rådgivende firmaer har været og er fortsat centrale og meget væsentlige medspillere i samarbejdet omkring en række konkrete projekter, ikke mindst sikring af de målte data i den nationale geofysikdatabase GERDA, udarbejdelse af tekniske standarder for udførelse af målinger, erfaringsudveksling på temadage og workshops samt i forbindelse med deltagelse i faglige kurser mm. Dette brede samarbejde inden for den geofysiske fagverden har været forudsætningen for at: 5

6 Geofysiske undersøgelser har kunnet gennemføres baseret på vedtagne standarder og efter fælles retningslinier og vejledninger Data er tolket på baggrund af den mest moderne og fagligt set mest udviklede platform baseret på vejledninger og beskrivelser udarbejdet i regi af Geofysiksamarbejdet Data efterfølgende er blevet arkiveret i en national database GERDA med meget stor detaljeringsgrad i beskrivelsen af instrumentside, måleprocedure, måledata, tolkede data, tolkningsprocedure og -software mv., så man til enhver tid kan udtrække data, gentolke og flette med data fra naboområder til store sammenhængende tematiske kort. Geofysiske metoder De hyppigst anvendte, fladedækkende geofysiske metoder såsom elektriske og elektromagnetiske metoder, blev prioriteret højt ved opstarten af geofysiksamarbejdet. Det blev de fordi de geologiske forhold i store dele af Danmark favoriserer anvendelsen af disse metoder i den konkrete kortlægning af grundvandsmagasiner og grundvandsmagasiners sårbarhed. Desuden var der i Danmark sket afgørende udvikling på de to metode-områder: Geoelektrisk profilering var i løbet af 90 erne blevet udviklet fra at kræve et 3 4-mands hold til fods til at kunne udføres fra et køretøj i bevægelse (PACEP- og siden hen PACES-metoden). Dækning af store arealer med DC-målinger inden for rimelig tid var dermed blevet mulig. Metoden anvendes især til kortlægning af de øverste dæklag over grundvandsmagasinerne. MEP-metoden er en anden af de geoelektriske metoder, og på dette felt er der også sket en del udvikling på instrumentsiden, som har bidraget til at optimere anvendelsen. Den elektromagnetiske metode, TEM-metoden, (kendt fra malmprospekteringen i udlandet) blev med succes introduceret i grundvandskortlægningen i begyndelsen af 90 erne. Videreudvikling til en mobiludgave, PATEM-metoden, havde allerede fundet sted inden gebyrkortlægningen med henblik på at øge kortlægningshastigheden og dermed anvendeligheden også af denne metode. Det mest afgørende blev dog udvikling af SkyTEM-metoden, som i løbet af de 5 år, metoden har eksisteret, er blevet den mest anvendte geofysiske metode i kortlægningen. For begge disse metoders vedkommende er udviklingen foregået på Geologisk Institut på Aarhus Universitet, og den ekspertise, man besidder her, er bragt med ind i geofysiksamarbejdet til sikring af det faglige niveau i forbindelse med anvendelsen af disse metoder. Ud over de to forannævnte geofysiske målemetoder er det vigtigt at nævne den seismiske metode. Denne er dels anvendelig i områder, hvor elektriske og elektromagnetiske metoder er knap så velegnede, f.eks. i kalkområder samt hvor der skal kortlægges til større dybder, og dels i forbindelse af kortlægning af sedimentære strukturer, der kan bidrage til belysning af aflejringsmønstre og dermed til udredning af et områdes geologiske dannelsesforløb. Metoden benyttes sjældent fladedækkende, men anvendes ofte i form af profilsnit i kombination f.eks. med fladedækkende TEM-målinger. Geofysisk kortlægning. Eksempler på anvendelse af geofysiske metoder i kortlægningen vil ikke blive beskrevet her. Nogle mere overordnede erfaringer er dog værd at fremhæve. 6

7 I de fleste tilfælde udgør de eksisterende boringer ikke et tilstrækkeligt datagrundlag for en fagligt forsvarlig grundvandskortlægning. Yderligere boringer er oftest nødvendige men sjældent tilstrækkelige, da både tid og økonomi er begrænsende faktorer. Fladedækkende geofysiske målemetoder vil oftest bidrage til at give et betydeligt bedre billede af et områdes overordnede geologiske strukturer samt i mange tilfælde også af en række detaljer. Herved opnås et betydeligt bedre grundlag for at optimere placeringen af nye undersøgelsesboringer og for at forstå og fortolke informationer fra allerede eksisterende boringer. Geofysikken bidrager således med sammenhænge og overblik, boringerne med detaljer og nøglen til at oversætte geofysiske informationer til geologi. Geofysik bør normalt udføres på større sammenhængende flader. Dette er en væsentlig erfaring. Små spredte kortlægningsarealer levner ikke geofysikken mulighed for at yde det, den kan. Strukturer af betydning for grundvandets strømningsforhold er ofte af ganske betydelig størrelse. Samme type geofysiske målinger bør i videst muligt omfang anvendes over større arealer, når naboarealer måske senere skal kortlægges, da dette øger muligheden for i sidste ende at udarbejde sammenhængende analyser og give et samlet input til det videre arbejde med f.eks. geologiske modeller. SIKRINGEN AF DE GEOFYSISKE DATA Midt i 90 erne blev det besluttet at igangsætte opbygningen af en national database til elektronisk lagring af geofysiske måledata og tolkede data i lighed med hvad man kendte fra boringer, som er arkiveret i den nationale boringsdatabase JUPITER på GEUS. Baggrunden for ønsket om en geofysisk database var dengang, at der i forbindelse med amternes råstofkortlægning blev udført en del geofysiske målinger, som burde arkiveres til fremtidig anvendelse. Der blev beskrevet og opbygget en testdatabase fra , men det var først i forbindelse med vedtagelsen af gebyrkortlægningen, at GERDA-databasen blev færdiggjort i en operationel og langt mere udbygget udgave. GERDA-databasen er en særdeles omfattende og kompleks database, som hele tiden er under videreudvikling for at kunne tage mod nye datatyper, når der forekommer nyt på geofysikområdet, som det f.eks. er sket og fortsat sker med SkyTEM-metoden. GERDA-databasen er en ubetinget succes, da det er lykkedes at få stort set al geofysik udført i forbindelse med grundvandskortlægningen indberettet elektronisk til databasen siden starten i Også velbeskrevne data fra før den tid er siden blevet indrapporteret. Enighed mellem amterne/miljøcentrene om kontraktligt formulerede krav i forbindelse med enhver geofysisk kortlægning har hele vejen igennem været forudsætningen for, at data fra hele landet konsekvent er blevet indrapporteret. 7

8 Andre afgørende årsager til GERDA-databasens succes er samarbejdet i opbygningsfasen mellem alle involverede parter i sagen: Geologisk Institut, Aarhus Universitet, som udvikler metoder, instrumenter, tolkningssoftware og indberetningsmoduler til databasen GEUS, som opbygger, vedligeholder og driver GERDA-databasen på basis af aftale med amterne/miljøcentrene. Rådgiverne, som udfører målingerne, tolker og indrapporterer data og resultater til databasen Amterne/miljøcentrene som er købere af kortlægningerne og skal bruge de geofysiske resultater i det videre kortlægningsarbejde Geofysik for millioner. GERDA-databasen indeholder nu en meget omfattende mængde geofysikdata, primært fra den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandet. En del geofysiske målinger er udført men endnu ikke indrapporteret, idet der går en vis tid fra at data er målt i felten til de er tolkede og indlagt i databasen. Først når afrapporteringen er godkendt af kunden bliver måledata og tolkningsresultater lagt ind. I forbindelse med f.eks. SkyTEM-målinger, hvor der ofte flyves flere og meget store arealer ad gangen, kan der gå mellem 1 og 2 år, fra at selve målingerne er udført, til data ligger i GERDA. Et øjebliksbillede fra juli 2008 af det omfattende datamateriale, der ligger i GERDA, er vist på oversigtskortene i Figur 2. Mængden af udførte og arkiverede geofysikdata, som er vist på figuren ovenfor, er opgjort i tal og anført i tabellen på næste side. Hertil kommer liniekm. SkyTEM-målinger udført i 2007 og 2008, som endnu ikke er færdigtolket og derfor ikke indberettet til GERDA. I relation til grundvandskortlægningen er der udført ca liniekm. seismik. Det skal dog bemærkes, at seismikdata først indrapporteres til GERDAdatabasen, når specifikationerne og importmodulet er klar (kravspecifikation med hensyn til inddateringen forventes klar inden udgangen af 2008). Derfor er seismik ikke vist i tabeloversigten. Det er ikke meningsfuldt at opgøre den præcise arealdækning for alle typer geofysikdata, da nogle data findes med vidt forskellig spredning eller er udført langs profillinier. Dette gælder logs, Schlumberger-sonderinger, Wenner-profileringer og i et vist omfang MEPprofilmålinger. Tilsvarende er det ikke relevant at opgøre linieprofilkm. for målinger, der er udført punktvis. Det gælder f.eks. logs, Schlumberger-sonderinger og TEM-sonderinger. SkyTEM-målinger frem til 2007 er i lighed med almindelige TEM-sonderinger registreret i GERDA som punktmålinger og er derfor heller ikke opgivet i et antal liniekm. i tabellen. 8

9 Figur 2. Kort over områder med (a) målte TEM/SKYTEM data, (b) GERDA indberettede PACEP/PACES data, (c) GERDA indberettede MEP data og (d) målte seismikdata. Alle data er målt eller indberettet inden medio Geofysikdata i GERDA, juli 2008 Datatype Målepunkter Antal profilkm. Areal i km 2 Logs 1) 1398 Wenner schlumberger ) 1883 MEP 3913 PACEP ) PACES ) TEM/HMTEM/PATEM SkyTEM 3) ) Tabel 1. Geofysikdata i GERDA-databasen medio 2008 ( 1) Tallet angiver antal borehuller med logs, 2) tallet angiver effektive profilkm uden huller. 3) de tidlige SkyTEM er registreret som enkeltsonderinger i databasen og er derfor ikke opgjort i liniekm., 4) arealet for TEM-kortlægning omfatter også de senest målte områder, som endnu ikke er indberettet). 9

10 Ikke alle data i GERDA er indsamlet for gebyrmidler. Samtidig er de forskellige data indsamlet over en periode på mere end 10 år, hvor priserne har ændret sig forskelligt fra type til type. Derfor er det ikke muligt at udarbejde en helt præcis opgørelse over den værdi, de geofysiske målinger repræsenterer. En ret forenklet beregning resulterer i en værdi på mellem 225 og 250 millioner kroner for data i GERDA inklusive de senest udførte SkyTEM-målinger, som er på vej til GERDA (tolkes for øjeblikket). Den geofysiske del af kortlægningen har dermed indtil nu kun kostet omkring det halve af, hvad der blev forudsat i de bagvedliggende beregninger, da gebyrloven blev vedtaget! Denne konstatering bygger på følgende informationer. De afholdte omkostninger til den eksterne del (geofysik, boringer, vandanalyser, modelarbejde mv.) af den allerede udførte kortlægning er af firmaet Deloitte opgjort til ca. 600 mio. kr. (2006-prisniveau) fra 1998 frem til og med Hertil kommer eksterne udgifter til kortlægningen i 2007 og 2008 på i størrelsesordenen mio. kr.. Såfremt de geofysiske målinger havde svaret til de oprindeligt forudsatte ca. 2/3 af de eksterne udgifter, burde omfanget af geofysikdata have modsvaret en værdi på ca. 450 mio. kr.! Især udviklingen af SkyTEM-metoden, der nu er den hyppigst anvendte geofysiske kortlægningsmetode, har bidraget til at reducere km 2 -udgiften til den geofysiske kortlægning. Udgiften i forbindelse med TEM-kortlægning er kun omkring det halve af det oprindeligt skønnede beløb på ca. kr / km 2 (kr fremskrevet fra 1998 til 2008-priser), samtidig med at den forudsatte datadækning er blevet mere end 10-doblet fra 15 pkt./ km 2 traditionel TEM til nu mere end 150 pkt./ km 2 for SkyTEM s vedkommende. Foruden den større datadækning pr fladeenhed er kortlægningshastigheden blevet afgørende forøget (mindst en faktor 25!), og datakvaliteten er derudover blevet langt bedre. Hertil kommer endelig at metodens muligheder er blevet udvidet til at kunne fokusere på flere kortlægningsniveauer, i nogle sammenhænge til større dybder og i andre sammenhænge til mere overfladenære formål. INTEGRERET DATAHÅNDTERING Undervejs i forbindelse med kortlægningen er der blevet udviklet et programsystem til håndtering af en lang række forskellige funktioner i forbindelse med håndteringen af de geofysiske data lige fra de er målt i felten til de lander i GERDA-databasen. Århus Workbenchen er udviklet på Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Workbenchen udgør en slags skal, der indrammer en lang række enkeltstående programmoduler, hvormed man kan bearbejde geofysiske data. Dele af disse moduler er udarbejdet i regi af geofysiksamarbejdet, medens andre er udviklet i anden forbindelse. Det væsentlige er, at den fælles skal for de mange programmoduler letter brugerens anvendelse af alle funktionaliteter under én og samme bruger- og GIS-flade. 10

11 Bearbejdning af data i workbenchen strækker sig lige fra processering og tolkning af de målte data, over analyse, visualisering af tolkningsresultater til indberetningen til GERDA-databasen. En væsentlig fordel er, at brugerne uden besvær kan anvende værktøjet til sammenstilling af GERDAudtræk fra et stort antal forskellige kortlægningsarealer i et større område til et samlet projekt. Fælles retningslinier for kortlægningen samt den detaljerede og standardiserede beskrivelse af data i GERDAdatabasen sikrer, at kortlægninger udført af forskellige rådgivere med forskelligt udstyr med års mellemrum kan sammenstilles uden problemer. Brugen af workbenchen forudsætter ikke et detaljeret kendskab til opbygningen af GERDA-databasen. Som Figur 3. Skitse af et integreret datahåndteringssystem : Aarhus Workbench, GERDA og Jupiter databaserne samt et 3D visualiseringsværktøj, som Geoscene3D. illustreret i Figur 3 udgør workbenchen sammen med GERDA-databasen og Jupiter-databasen et unikt system til håndtering af geofysiske data, der kan videreformidles til geologisk fortolkning i bl.a. Geoscene 3D DET OG MERE TIL KOM DER UD AF MILLIONERNE! En geofysisk kortlægning af store dele af Danmark og nye erkendelser omkring geologien i Danmark. Et forskningsniveau og udviklingsmiljø af høj international klasse. En videreudvikling af såvel de geofysiske metoder som instrumenter og tolkningssoftware på et højt internationalt niveau og øget effektivitet i kortlægningen! En nyudviklet SkyTEM-metode, som i vid udstrækning nu også anvendes mange steder i udlandet af danske aktører. Et unikt samarbejde mellem alle aktører om at udføre geofysiske undersøgelser af høj faglig standard efter fælles regler og på baggrund af detaljerede vejledninger. En samlet og fortløbende videreuddannelse af både konsulenter og kunder på geofysikområdet kombineret med erfaringsudveksling. Et integreret system til håndtering af mange af de geofysiske data på vej fra felten til databasen: processering, tolkning, analysering, indrapportering til GERDA, udtræk fra GERDA, sammenstilling og viderefortokning. En sikring af data med alle væsentlige oplysninger i en national geofysikdatabase REFENCELISTE /1/ Lovforslag nr. L115. Folketingsåret 1998/99. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Gebyrer), inkl. Almindelige bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. /2/ Thomsen, R. Søndergaard, V.H. and Sørensen, K. I., 2004, Hydrological mapping as a basis for establishing site-specific groundwater protection zones in Denmark: Hydrology,12,

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side Geofysisk kortlægning i Danmark: Nogle hovedtræk, metoder, datakvalitet og datamængder Seniorgeofysiker Verner Søndergaard, GEUS Ingelise Møller Balling, ph.d., GEUS 1-12 Glimt

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

GERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

GERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GERDA databasen Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen Vi vil gennemgå, hvad der er sket siden mødet 23. april for seismikindberetningen for alternative modeller Vi vil vise hvilke modeller, der er

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3.

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3. BRUGERGRUPPEN Referat af Gerda brugermøde 2003 Tid og Sted: Odense d. 3. december 2003 Deltagere: Nils Wodschow, Niras Torben Bøgh (TB), Hedeselskabet Jens Dyrberg (JD), WaterTech Lisbeth Lauridsen (LL),

Læs mere

GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/ Ingelise Møller Balling

GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/ Ingelise Møller Balling GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/5-2011 Ingelise Møller Balling Program Editions Sammenhæng mellem datasæt, model og projekt Information om modeller fra model edition-identen Nyt fra GERDA

Læs mere

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008 GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008 Dagsorden: 1. Gruppens arbejdsgrundlag 2. Status for årets opgaver i henhold til GERDA-aftalen. 3. Ønsker fra GERDA-mødet den 30. aug. 2007 4. Historiske data/flere

Læs mere

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010 Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010 Udarbejdet af Esben Auken, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Aktiviteter i GFS... 2 2.1 Oversigt over aktiviteter...2

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Dagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Dagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Dagsorden 1. Nyudvikling og forbedringer i GERDA 2. Status for indberetning 3. Status for ModelEdition (Historiske data / alternative tolkninger) 4. Status for Projektet Optimering af seismikindberetning

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013

Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Tid: Onsdag den 6. november 2013 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen, Rambøll Ulrich

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen BAGGRUND o 1997-2006: Kortlægningen varetages af amterne o 2007-2010: Kortlægningen varetages af

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. STYREGRUPPEN Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. Tid og sted: Mødet afholdtes d. 3. september 2003 på GEUS. Deltagere: Kurt Sørensen (KIS), Århus Universitet Martin Skriver (MASK), Miljøstyrelsen

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14.

ARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14. ARBEJDSGRUPPEN Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september 2005. Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14. september 2005 Deltagere: Anders Edsen (AE), Hedeselskabet Peter Duch (PD),

Læs mere

REFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid:

REFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid: REFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid: Mandag d. 3. november 2008, kl. 10-12.15 Sted: Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Århus C Deltagere: Gheorghe Goncear, Miljøcenter

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. STYREGRUPPEN Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. Tid og sted: Mødet afholdtes d. 4. september 2002 på GEUS. Deltagere: Kurt Sørensen (KIS), Århus Universitet Martin Skriver (MASK), Miljøstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid: Onsdag d. 6. maj Sted: Geologisk Institut, Aarhus Universitet. C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Ulrich Jacobsen, Orbicon Søren Bjørn, Alectia

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Referat af GERDA brugermøde 5/11 2014

Referat af GERDA brugermøde 5/11 2014 Referat af GERDA brugermøde 5/11 2014 Tid: Onsdag den 5. november 2014 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen (MRN), Rambøll

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

Læs mere

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal. NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Titel: Administrationsgrundlag for miljøministeriets afgiftsfinancierede grundvandskortlægning Emneord: Grundvandskortlægning,

Læs mere

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological

Læs mere

GERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt

GERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt GERDA Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt Introduktion Vi har lavet en kortlægning af hvilke modeller, der er indberettet til GERDA for at belyse omfanget af

Læs mere

Økonomisk analyse af grundvandskortlægning

Økonomisk analyse af grundvandskortlægning Økonomisk analyse af grundvandskortlægning og indsatsplaner By- og Landskabsstyrelsen Afrapportering 7. april 2008 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere.

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Nyt fra KL Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Opstart, udarbejdelse af første plan og iværksættelse af 10 planer

Opstart, udarbejdelse af første plan og iværksættelse af 10 planer Notat Emne: Bilag 1 til byrådsindstilling om Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse af vandtaksten. Den 16. oktober 2006

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN Geolog, ph.d. Flemming Jørgensen GEUS Geofysiker Jette Vindum Kolding Kommune Geolog Henrik Olesen Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen »Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Workshop 3: Indsatsplanlægning ATV Jord og Grundvand, Vintermøde Vingsted Centret 11. marts 2015

Læs mere

Indstilling. Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse

Indstilling. Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. november 2006 Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse af

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ DISPOSITION Kort indledning til udfordringerne på Sydsamsø MRS-metoden MRS-sonderinger i den hydrostratigrafiske model Fremtidsmuligheder

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere