DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2004 19"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Niels Erik Sørensen Danmarks Nationalbank Statens udenlandske låntagning og gæld fra 1959 til en personlig beretning Juli 2004

2 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-1093 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

3 Resumé Denne beretning omhandler hovedsageligt den danske stats udenlandske låntagning og gældsforvaltning fra 1959 til 1991, hvor Nationalbanken overtog området fra Finansministeriet. Hovedvægten er lagt på at beskrive de lånepolitiske overvejelser i forskellige perioder. Niels Erik Sørensen var kontorchef for området fra 1972 til Abstract This paper deals with Danish Government Foreign Borrowing and Debt Administration in the period 1959 to 1991 the Nationalbank succeeded the Ministry of Finance as the administrator. This paper is not available in English.

4

5 5 Niels Erik Sørensen Statens udenlandske låntagning og gæld fra 1959 til en personlig beretning Indhold FORFATTERENS FORORD...7 INDLEDNING...8 KAPITEL 1: BEGRUNDELSE, LOVGRUNDLAG, ORGANISATION Begrundelsen Lovgrundlag Organisation Rigsrevisionen...22 KAPITEL 2. DANSKE BANKKONSORTIER Det danske bankkonsortium Andre danske konsortier...30 KAPITEL 3. LÅNTAGNINGEN Låntagningen i de enkelte år Foreign Bonds og Eurobonds SAAB-lån Sammensatte "valutaer" Units of Account Ecu Andre sammensatte enheder Den europæiske Investeringsbank (EIB) Den nordiske Investeringsbank (NIB) Recyclingfaciliteter Direkte lån fra olielande Eurobankkreditter Reserver af utrukne lån Floating Rate Notes (FRN) Samurailån Warrants og andre optioner Swaps...51

6 6 15. Commercial Paper (CP) EMTN-program Auktionslån Tilbud om mindre lån Strukturerede lån Ecu-obligationer i København Euro-kronelån Statens samlede udenlandske gæld KAPITEL 4. FRA KLASSISKE EMISSIONSFORMER TIL BOUGHT DEALS KAPITEL 5. ANTAL LÅN, STØRRELSER, LØBETIDER, AFDRAGSFORMER Antal lån Lånestørrelser Udvikling i løbetider Afdragsformer Førtidige indfrielser KAPITEL 6. KURSPLEJE OG LIKVIDITET KAPITEL 7. BEDØMMELSE AF LÅNS FORDELAGTIGHED APPENDIKS: NOTAT OM FORDELAGTIGE SWAPS KAPITEL 8. KREDITVÆRDIGHED KAPITEL 9. DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK (EIB) KAPITEL 10. GENUDLÅN Genudlån til elværker Genudlån af globallån fra EIB Andre genudlån KAPITEL 11. FUPLÅNETILBUD BILAG 1: UDENLANDSKE LÅNEBEMYNDIGELSESLOVE BILAG 2: EUROMARKEDET BILAG 3: LÅN I DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK BILAG 4. STATENS SYNDIKEREDE BANKLÅN LITTERATUR

7 FORFATTERENS FORORD Jeg har bestræbt mig på at gøre beretningen så objektiv som mulig. Når den alligevel er betegnet som en personlig beretning, er det fordi der i valg af emner og i argumentationen omkring beslutninger m.v. kan være sket en selektion, præget af mine oplevelser i den lange tid (fra marts 1969 til januar 2001) jeg har arbejdet med den udenlandske låntagning. Andre ville måske beskrive begivenhederne anderledes og tillægge momenter, som jeg slet ikke er kommet ind på, betydelig vægt. Ordene personlig beretning understreger også, at jeg bærer ansvaret for de fejl, som givetvis forekommer. 7

8 8 INDLEDNING Denne beretning omhandler hovedsageligt den danske stats udenlandske låntagning og gældsforvaltning fra 1959 til I årene fra 1945 til 1952 blev der som led i genopbygningen efter anden verdenskrig optaget en række statslån i udlandet. Det drejede sig om lån fra officielle kilder (fx svenske regeringslån, verdensbanklån og Marshalllån) og et par specielle obligationslån (et i 1946 i England som led i konvertering af et gammelt lån, og i 1947 et i Sverige til dækning af forfaldne, men på grund af krigsforholdene ikke betalte afdrag på tidligere lån). Derefter blev der i perioden fra 1953 til 1958 ikke optaget udenlandske lån. Markederne var i denne periode fortsat præget af efterkrigstidens restriktioner og manglende kapacitet. Hertil kom, at det specielt for Danmark ville have været svært at optage nye lån, før restancerne på førkrigsgælden var fuldt afviklet (det skete i slutningen af 1955). I 1959 genoptog staten den udenlandske låntagning, først med et nyt verdensbanklån og et markedslån i New York, dels til finansiering af ny trækkraft til DSB (diesellokomotiver), dels med henblik på genudlån til elværker til dækning af de udenlandske udgifter til investeringer i disse. Også nogle senere lån blev helt eller delvis genudlånt (se kapitel 10), men hovedbegrundelsen for statens låneoptagelser var i hele perioden ønsket om fastholdelse af en passende valutareserve. Der blev også i efterkrigstiden skaffet fremmed valuta ved i alt tre træk (1947, 1955 og 1957) på Den internationale Valutafond (IMF), men det var valutatransaktioner, hvorved Nationalbanken købte USD mod betaling i DKK, og de falder derfor uden for denne fremstillings rammer forekommer et rimeligt slutår for beretningen, fordi låntagning og gældsforvaltning, som hidtil var blevet varetaget af Gældskontoret (senere gældsafdelingen) i Finansministeriet, pr. 1. juli det år blev overtaget af Nationalbanken, og i øvrigt med stigende grundighed beskrevet i de årlige publikationer, "Statens låntagning og Gæld" ("SLOG"). Der er dog givet tal for lån og gæld frem til og med 2001, og i en del tilfælde er begivenheder, indtruffet efter 1991 omtalt, fordi man derved har kunnet afrunde beskrivelsen af udviklingen, eller fordi forfatteren har følt at have noget at sige om dem. Derimod er arbejdet med at systematisere valg af løbetider, varighed og valutasammensætning, som var begyndt nogle år før overflytningen til Nationalbanken, men som især udviklede sig derefter, ikke behandlet. Hovedvægten er lagt på en beskrivelse af, hvordan man fra tid til anden benyttede de udenlandske kapitalmarkeder, og hvilke lånepolitiske overvejelser man gjorde sig. I den forbindelse er markedsudviklingen, for så vidt angår lånetyper og emissionsform, også omtalt, men der er ikke forsøgt nogen analyse af de bagvedliggende økonomiske og politiske forhold, ligesom rente- og valutakursudviklingen ikke som sådan er belyst.

9 9 Der er på de relevante steder i bokse givet forklaring på de vigtige begreber optioner, swaps og Units of Account. Derudover kan henvises til de ordlister over finansielle begreber, som findes bag i publikationerne "Statens låntagning og gæld". For at holde omfanget af fremstillingen nede, er det valgt stort set at begrænse den til statens egen låntagning, selv om statens låntagning i udlandet må ses i sammenhæng med andre offentlige enheders låntagning i udlandet. Især gælder dette de fuldt ud statsejede og -garanterede enheder, såsom Hypotekbanken og broselskaberne. Når de optog lån med statsgaranti, "sled" staten på sin kreditværdighed, og alternativet havde været, at staten selv forsynede enhederne med den fornødne kapital, finansieret ved optagelse af lån. Frem til engang i 1970'erne spillede Hypotekbanken en rolle som surrogatlåntager for staten. På nogle regulerede markeder, især det tyske og det schweiziske, var der grænser for, hvor tit samme låntager kunne emittere lån, og ved at veksle mellem staten og Hypotekbanken kunne det blive til flere lån end ellers. Også på andre markeder kunne det i de tidlige år være en fordel, at staten selv ikke overbelastede markedet, men også benyttede sig af andre enheder, men i ganske mange år har dette moment ikke gjort sig gældende, bl.a. på grund af markedernes fiksering på store, likvide issues. Kildematerialet har været en del af statsgældsforvaltningens sager, som man har lånt i Rigsarkivet, sager i Nationalbankens arkiv, samt de i litteraturlisten nævnte værker. De her og der anførte lånenumre er de i Gældskontorets journalsystem anvendte og i SLOG anførte. I beretningen benyttes overalt ordene "Statsgældskontoret" eller blot "Gældskontoret" (dog " afdelingen" i den periode, hvor der var tale om en selvstændig afdeling) som betegnelse for den administrative enhed, som stod for låntagning og gældsadministration. Undertiden tales der om "Finansministeriet" som det agerende organ. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at den pågældende beslutning blev truffet på et højere niveau end i Gældskontoret. Beretningen er disponeret sådan, at der efter et indledende kapitel (kapitel 1) om motiveringen for den statslige udlandslåntagning, det legale framework (en oversigt over alle lånebemyndigelseslove findes i bilag 1 bag i beretningen) og udviklingen i organisation og medarbejderstab, følger en redegørelse (kapitel 2) for det omfattende og langvarige samarbejde med det danske konsortium, som var et særkende for den danske stat og ikke havde sit sidestykke hos andre statslige låntagere. Kapitel 3 er det største og vægtigste. Her er det forsøgt at skildre markedsudviklingen og den danske brug af markederne igennem tiden. En omtale af Euromarkedet indgår naturligvis her, men dette markeds opkomst og udvikling er mere detaljeret beskrevet i bilag 2. Kapitel 4 handler om den vigtige udvikling i emissionsteknik, som skabte mulighed for at arrangere tilbudskonkurrencer mellem de lånearran-

10 10 gerende banker. I kapitel 5 er udviklingen i lånestørrelser, afdragsformer mv. beskrevet. Kapitel 6 handler om kurspleje og likviditet, kapitel 7 om, hvordan man bedømte låns fordelagtighed, og kapitel 8 om udviklingen i den danske stats kreditværdighed. Den europæiske Investeringsbank er emnet for kapitel 9 og bilag 3, hvor der er en oversigt over den danske låntagning i banken. I et vist omfang er der i beretningsperioden sket genudlån af den danske stats udenlandske lån. Det er der redegjort for i kapitel 10. Det sidste kapitel, kapitel 11, har fået overskriften "fuplån" og vedrører det meget store antal ufrugtbare henvendelser, man i tidens løb har fået fra selvbestaltede lånearrangører, og de ofte bizarre handlingsforløb, som de har medført.

11 11 KAPITEL 1: BEGRUNDELSE, LOVGRUNDLAG, ORGANISATION 1. Begrundelsen I 1950/51 og 1954/55 gennemførtes dybtgående økonomiske indgreb for at forhindre, at forringelser af betalingsbalancen førte til udtømning af valutareserverne. Det forårsagede stigende arbejdsløshed og rejste det spørgsmål, om det ikke ville være hensigtsmæssigt i sådanne situationer at optage lån (og her tænktes ikke bare på statslån) i udlandet til styrkelse af valutareserven, så de pludselige og stærke indgreb kunne undgås. Derudover blev det anført, at udlandslån kunne være fornuftige i en situation, hvor der forelå store investeringsopgaver i forbindelse med omstillingen af dansk erhvervsliv fra landbrug til industri. Ifølge den af Nationalbanken udgivne "Dansk pengehistorie " (side ) er der for så vidt angår perioden , hvor væksten i Danmark var lavere og arbejdsløsheden større end i andre lande, "næppe tvivl om, at vi kunne have opnået en højere beskæftigelsesgrad ved gældsætning til udlandet, men det må vistnok erkendes, at lånemulighederne var ret begrænsede". Det tilføjes, at en målbevidst indsats dog måske kunne have givet bonus, især efter at de sidste restancer fra krigens tid på dollargælden var afviklet i oktober Nationalbanken var dog dengang imod udenlandsk låntagning i det hele taget (altså ikke kun den statslige). Den havde bl.a. nogle moralske indvendinger. Danmark var ikke et udviklingsland og havde hurtigt overvundet følgerne af krigen (allerede i 1947 kom realindkomsten pr. indbygger op på niveauet fra før krigen, og frem til 1955/56 steg den med over 25%). Landet burde derfor selv kunne præstere den nødvendige opsparing. Man var kommittet til at hjælpe udviklingslandene, og det gjorde man bedst ved ikke at sætte sig på de sparsomme internationale lånemidler. Derudover mente banken, at det ikke var klogt at regne med, at det var muligt at låne på rimelige vilkår og at få langfristede lån i større omfang, hvorfor afdrag hurtigt ville sluge en stor del af nye lån, således at nettolåntagningen snart ville blive beskeden. Man var også (fremgår det af notater fra midten af 1950 erne) bekymret for, at det internationale betalingssystem kunne bryde sammen, således at det kunne blive vanskeligt at skaffe valuta til betjening af gælden. Endelig påpegede banken risikoen for, at styrkelse af valutareserverne via udlandslån kunne friste til at slække på den økonomiske politik, således at det blev forbrug og ikke investeringer, som blev større. Denne holdning blev fx tilkendegivet på et møde den 23. maj 1960 med statsminister Kampmann og andre ministre, bl.a. om optagelse af lån i udlandet. Her udtalte nationalbankdirektør Svend Nielsen, at Nationalbanken var modstander af udlandslån. Den deraf følgende, tilsyneladende valutabedring og bedre kassestilling for staten havde en uheldig psykologisk virkning i befolkningen, i pressen og også i en stor del af Folketinget, hvis krav det blev vanskeligere for regeringen at imødegå.

12 12 Regeringen fulgte ikke Nationalbankens råd, men genoptog som nævnt i 1959 den statslige låntagning og tillod andre offentlige enheder at gøre ligeså. De første lån efter genoptagelsen af statens udenlandske låntagning i 1959 var en pakke, som officielt var beregnet til at finansiere bestemte investeringer. Det fremgår dog af et notat i Nationalbanken vedrørende et møde i maj 1958 med en række ministre, at regeringen også så disse lån som et led i en politik, som gik ud på generelt at styrke valutabeholdningen gennem udenlandsk låntagning. Finansminister Kampmann er i notatet citeret for en udtalelse om, at det egentlige motiv var at styrke valutareserven, "og så måtte man jo finde på nogle objekter". Allerede i låneloven af 1959, jf. bilag 1, blev låntagningen imidlertid åbent begrundet med ønsket om at sikre en passende valutareserve, og dette motiv blev siden hen fastholdt og ofte udtrykt på den måde, at staten var den residuale låntager. Nationalbanken fortsatte med at advokere imod den udenlandske låntagning, men tilsluttede sig dog i betragtning af den svage valutastilling i begyndelsen af 1963, at der i en overgangsperiode optoges lån til styrkelse af valutalikviditeten. Dette skete i forbindelse med behandling af forslaget til lov nr. 16 af 1. februar 1963, der bemyndigede finansministeren til at låne 500 mio.kr. i udlandet. Senere på foråret "satte banken sig ikke imod" forslaget til lov nr. 208 af 31. maj 1963, der også indeholdt en bemyndigelse på 500 mio.kr., men da valutareservestillingen derefter blev forbedret, anbefalede banken regeringen ikke at bruge den sidste bemyndigelse. Staten var da også tilbageholdende med låntagningen, så denne bemyndigelse holdt helt frem til I foråret 1964 gav Nationalbanken ved flere lejligheder udtryk for bekymring over det betydelige omfang, som ikke-statslig offentlig låntagning i udlandet var kommet op på, og anbefalede at denne låntagning blev standset. Baggrunden var, at likviditeten i bankerne lettedes gennem denne aktivitet, hvorved opfyldelsen af Nationalbankens ønsker om tilbageholdenhed i kreditgivningen vanskeliggjordes. Regeringen efterkom Nationalbankens ønske og indførte i sommeren 1964 et stop for sådan låntagning (for så vidt der ikke allerede var givet forhåndstilsagn). Stoppet varede til henimod slutningen af det følgende år, hvor Københavns kommune fik tilladelse til det første nye lån, men Finansministeriet var endnu nogen tid tilbageholdende med at give lånetilladelser. Efterhånden blev Nationalbankens opposition med udlandslåntagning mindre udtalt. Banken ville klart foretrække, at der blev ført en politik, så betalingsbalanceunderskuddene blev undgået, men det ser ud som om den affandt sig med låntagningen i den givne situation. I de første dage af maj 1969 udviklede der sig en international valutakrise, der også førte til en kraftig valutaudstrømning fra Danmark. I den situation bad Nationalbanken

13 13 ligefrem staten om at bistå med låneoptagelse, og Finansministeriet skaffede via Westdeutsche Landesbank en Überbrückungskredit på 235 mio.dem (dengang svarende til 447 mio.kr., det største lån til dato), som i august afløstes af obligationslån. På trods af sin modstand mod udlandslånene var Nationalbanken på lige fod med de danske banker, som formidlede lånene, i en årrække med til at overtage dele af lånene med fradrag af spread med henblik på videresalg. Spread var forskellen mellem emissionskurs og den overtagelseskurs til hvilken lånet blev afregnet over for debitor, og var betaling for den risiko, som de formidlende banker løb, og for deres anstrengelser for at sælge obligationerne. Ved det første lån (5,5% 20 mio.usd ) var Nationalbankens deltagelse dog tænkt som led i en redningsaktion, men ved senere lån ser det ud til, at Nationalbankens holdning var, at når der trods dens modstand blev optaget udlandslån, kunne den lige så godt drage økonomisk fordel af det. Det var ikke bare statslån, men også fx lån til Københavns kommune og KTAS, som Nationalbanken på denne måde deltog i, men i august 1963 besluttede banken ikke mere at deltage i garantier eller tegne andele af "private lån, herunder kommunelån". Det viste sig heldigvis, at bekymringen for, at lånemulighederne kunne blive meget begrænsede, var overdrevet (hvilket ikke er det samme som at sige, at den på det tidspunkt ikke var velbegrundet), og det måtte forekomme fornuftigt at benytte sig af de voksende lånemarkeder til delvis at finansiere omstruktureringen af dansk erhvervsliv og senere til at mildne virkningerne af olieprisforhøjelserne. Mod argumentet om, at Danmark ikke burde beslaglægge internationale lånemidler, som u-landene havde mere brug for, er det i hvert fald senere og vel med rette blevet anført, at u-landene ikke havde samme gode muligheder som Danmark for at låne i markedet, hvorfor det var til fordel for dem at modtage u-landslån fra Danmark, selv om disse var finansieret ved dansk låntagning i udlandet. Det kan også med en vis ræson hævdes, at muligheden for at afse midler til bistand til den tredje verden blev forbedret gennem en hurtigere økonomiske vækst i Danmark, finansieret ved lån i udlandet. Samtidig kan der næppe være tvivl om, at de gode muligheder for at dække betalingsbalanceunderskuddet ved låntagning fristede over evne og førte til større og mere langvarige underskud, end det var nødvendigt eller bare nyttigt. I Gældskontoret indrømmede man, efter at oliekriserne var kommet på afstand, for så vidt dette over for banker, der antydede, at vi optrådte uansvarligt, men bemærkede, at det var et internt dansk problem: Fremtidige generationer kunne bebrejde os for at have væltet en byrde over på dem, men udenlandske kreditorer kunne forlade sig på, at de nok skulle få deres penge. Det var politisk uacceptabelt i Danmark at undlade at betjene gælden, selv om det ville kræve ofre, og når alt kom til alt, udgjorde forrentningen af gælden kun en meget lille del af det danske nationalprodukt, eller den

14 14 samlede eksport. Når man ikke strammede livremmen nu, var det fordi man ikke havde kniven på struben. En lille del af statens udlandslån er blevet genudlånt (se kapitel 10), men ellers har statens udenlandske låntagning i den betragtede periode ikke været kædet sammen med bestemte investeringsprojekter. Den statslige låntagning var især af betydning i den 27 år lange periode med betalingsbalanceunderskud, som startede i I en del af perioden kunne man måske helt eller delvis have undgået statslig låntagning ved at føre en politik, der tvang andre, herunder private, til yderligere gældsætning i udlandet, men det skete ikke, allerede fordi staten var den danske låntager, som kunne få de bedste betingelser. Politikken udtrykkes eksempelvis i et svar til finansudvalget i forbindelse med behandling af en lånebemyndigelseslov i Her siger finansministeren, at det i det forløbne tiår har været et af målene i dansk pengepolitik at motivere den private sektor til at låne i udlandet, og at et vigtigt middel har været at holde den indenlandske rente i overkanten af den udenlandske. Det tilføjes, at regeringen ønsker at holde renten nede selv om det indebærer en privat nettolåntagning på omkring nul. Statens udenlandske låntagning har altså i alt væsentligt ikke haft forbindelse med finansiering af bestemte projekter eller budgetunderskud. Låneprovenuerne blev vekslet til danske kroner i Nationalbanken og indsat på statens konto der. I perioden frem til midten af 1970'erne havde staten overskud på sit budget. Da den derefter løb ind i underskud påbegyndte man (i 1975) optagelse af indenlandske statslån, som ellers havde været indstillet siden 1960 (bortset fra beløbsmæssigt betydningsløse præmieobligationslån og bunden opsparing). I perioder i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var denne låntagning dog ikke tilstrækkelig til helt at dække statens indenlandske finansieringsbehov. Den første indenlandske lånebemyndigelse (lov. nr. 200 af 20 juni 1975) blev da også lidet ambitiøst begrundet med ønsket om at opsuge en del af den likviditetesforøgelse, som fulgte af underskuddet på statsfinanserne i Den næste (lov. nr.148 af 31. marts 1976) havde til formål i fornødent omfang at kunne neutralisere den likviditetesmæssige virkning af underskuddet i Det var først senere, at man efter forståelse med Nationalbanken fastlagde den praksis, at indenlandsk låntagning skulle dække finansieringsbehovet bortset fra afdrag på udlandsgæld. I 1993 blev denne på det tidspunkt mangeårige praksis kodificeret ved en egentlig aftale mellem ministeriet og Nationalbanken. Ved denne aftale blev den indenlandske norm for første gang suppleret med en norm for den udenlandske låntagning. Den gik ud på, at denne låntagning som udgangspunkt skulle svare til udgifterne til afdrag på udlandsgælden, således at statens betalinger normalt ikke påvirkede valutareserven. Resultatet af, at den indenlandske låntagning til at begynde med ikke opfyldte den senere norm, var, at en del af det indenlandske underskud begrebsmæssigt blev finansieret gennem den udenlandske låntagning eller ved

15 15 træk på statens konto i Nationalbanken, hvor indeståendet derved undertiden kom tæt på nul (måske endda under nul). Der var i øvrigt juridisk dengang ingen problemer ved lån i Nationalbanken, idet der ikke var lovmæssigt forbud mod "monetær finansiering". Det skal også understreges, at der ikke var noget umoralsk i den beskrevne lånepolitik: Det var stedse hensigten at statens låntagning skulle tilrettelægges, så man kunne sikre en forsvarlig likviditetsudvikling. De lån, som staten har optaget i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), er alle knyttet til bestemte projekter, noget som bankens statutter kræver, men pengene bliver ikke kanaliseret videre til de statslige organer, som står for projekterne. Projekterne bliver finansieret ved bevillinger på finansloven. En undtagelse er dog de globallån, som blev optaget i perioden og genudlånt til mindre projekter i egnsudviklingsområderne, jf. kapitel 10, sektion 2. Under indtryk af meget gunstige lånemuligheder kom man i Gældskontoret ind på den tanke, at man ikke skulle lade låntagningen begrænse af behovet, dvs. hvor meget Nationalbanken havde brug for til at opretholde valutareserven. I september/oktober 1985 havde man konkrete overvejelser om at søge finansudvalget om tilladelse til at anbringe låneprovenu i fordringer, udstedt af andre end den danske stat (man havde allerede adgang til at opkøbe statens egne obligationer) men henblik på at opnå en fortjeneste og uden at forøge den udviste valutareserve. Som et eksempel på et lån, som man måtte kunne tjene på, anførtes 7,5% 20 mia.jpy 85-97, som var swappet tilusd-libor minus 0,51%. Ideen om en sådan ansøgning til finansudvalget blev dog ikke til noget. Et alternativ havde været, at Nationalbanken af en valutareserve, som blev større end nødvendigt, foretog investeringer, som låste gevinsten fast. Dette skete i øvrigt i et enkelt tilfælde, så vidt erindres i forbindelse med det i kapitel 7 omtalte lån på 600 mio.usd i Lovgrundlag Efter Grundlovens 43 kan statslån ikke optages uden ifølge lov. I 1982 gav Justitsministeriet i et notat (dateret 12. oktober) udtryk for, at bemyndigelsen godt kunne indeholdes i finansloven eller tillægsbevillingslov (hvorimod det var tvivlsomt, om den kunne tilvejebringes ved finansudvalgsaktstykke), men i den betragtede periode har der været tale om særlige, kortfattede love, som bemyndigede finansministeren til at optage lån i udlandet op til et fastlagt beløb. Når et lån var optaget, blev det afskrevet på bemyndigelsen med det bogførte gældsbeløb ("det, som skulle betales tilbage" altså ikke blot låneprovenuet, som normalt var lidt mindre), omregnet efter underskrivelsesdagens eller hjemtagelsesdagens valutakurs. Når ministeriet var ved at have opbrugt en given bemyndigelse, blev der fremsat forslag om en ny. Det har typisk været relativt nemt for den til en hver tid siddende re-

16 16 gering at få vedtaget forslagene, men man ønskede dog naturligvis ikke at gå til Folketinget alt for ofte med forslag om nye bemyndigelser. Det kunne i praksis begrænse friheden til at førtidsindfri lån eller optage korte lån, når det var fordelagtigt, herunder især helt korte lån, som blev erstattet af nye når de forfaldt (Commercial Paper, se herom kapitel 3, sektion 15). Derfor fik man i lov nr. 619 af 8. december 1982 indført en (tidsmæssigt ubegrænset) bestemmelse om, at finansministeren ud over den nye låntagning, som loven hjemlede (i dette tilfælde 15 mia.kr.), kunne refinansiere afdragene på statens udenlandske gæld fra og med 1. januar Et formuleringsmæssigt enklere alternativ havde været blot at sætte et maksimum for den samlede udenlandske gæld i kroner, men man ønskede ikke at løbe risikoen for, at en svækkelse af kronen i sig selv førte til en overskridelse af maksimum. Rationalet bag regelen var derudover, at når landet fortsat havde et løbende betalingsbalanceunderskud, kom det næppe på tale, at staten skulle reducere sin udlandsgæld. Når gæld forfaldt, skulle den refinansieres, også i det omfang den siden optagelsen var vokset, målt i kroner, som følge af valutakursbevægelser. Det, som Folketinget især skulle tage stilling til, var, hvor meget gælden derudover burde kunne forøges. I disse år opererede staten konstant med en stor reserve af utrukne eurokreditter. Beløbene var hidtil blevet afskrevet på lånebemyndigelsen straks ved underskrivelsen af aftalerne. Det anså man for uhensigtsmæssigt og efter gennemførelsen af loven fra december 1982 også unødvendigt. Derfor bestemte man sig med Justitsministeriets og finansudvalgets tilslutning til (med virkning fra 23. februar 1983) at vente med nedskrivningen, til lånene blev trukket. Fra 1975, hvor den indenlandske låntagning blev genoptaget, opererede man med særskilte indenlandske og udenlandske bemyndigelser. I begyndelsen af 1987, hvor man mente at have brug for en ekstra udenlandsk lånebemyndigelse undfangede man i Finansministeriet planer om at slå de to bemyndigelser sammen, hvorved man kunne undgå i den omgang at bede om yderligere bemyndigelse. Ideen var, at den til en hver tid værende samlede restbemyndigelse, herunder den bemyndigelse, som efter 1982-loven (og den tilsvarende, samtidigt gennemførte, for indenlandske låns vedkommende) opstod i takt med afdrag på gælden, skulle kunne anvendes til indenlandsk eller udenlandsk låntagning i flæng. Begrundelsen var, at de to former for låntagning beløbsmæssigt ikke var uafhængige af hinanden: I en situation hvor staten kunne nøjes med beskeden låntagning i udlandet, fordi kapitalimporten i øvrigt var stor, måtte den til gengæld sælge flere indenlandske obligationer for at opsuge den likviditet som skabtes, når ikke-statslige udlandslån blev hjemtaget og omvendt. Hertil kom, at distinktionen mellem indlands- og udlandslån efterhånden var blevet mindre meningsfuld. Indenlandske kroneobligationer kunne købes af udlændinge, og det gjorde dem til udlandslån i den forstand, at salget forøgede valutareserven. Omvendt kun-

17 17 ne valutaindlændinge købe statens udenlandske værdipapirer, med det resultat, at provenuet ikke styrkede valutareserven. Der blev afholdt møde med Det økonomiske Sekretariat og Nationalbanken, som ikke fandt, at en sammenlægning var nogen god ide. Man fremhævede, at det over for internationale institutioner (især IMF og OECD) var blevet understreget, at de to former for låntagning blev holdt helt adskilt, og at udenlandsk låntagning ikke blev brugt til dækning af underskud på statsfinanserne. Desuden kunne et forslag om opdeling vække større opmærksomhed og få en vanskeligere gang gennem Folketinget. Resultatet var, at sammenlægningen ikke blev gennemført dengang, og man fortsatte med bemyndigelseslove af traditionel type. Finansministeriet lagde nok især vægt på argumentet om, at forslag om ændringer i den hidtidige praksis netop kunne give anledning til debat. I 1992 (hvor administrationen var overgået til Nationalbanken) arbejdede man atter med sammenlægningstanker, fordi muligheden for at sondre mellem de to slags lån i kraft af den internationale liberalisering af kapitalmarkederne var vigende. Det nævntes som før, at de indenlandske kroneobligationer i vidt omfang gik til udlandet, samt at staten emitterede kronelån i udlandet og valutalån i Danmark (såsom 1,3 mia. XEU-lånet i foråret 1992, se herom kapitel 3, sektion 20). Tankerne virkeliggjordes med lov nr af 22. december 1993 (jf. fortegnelsen over lånelove i bilag 1), hvori der blot blev sat et maksimum for den samlede gæld. Bemyndigelseslovene var og er som nævnt kortfattede. Der har ingen begrænsninger været med hensyn til løbetider, lånevalutaer, anvendelse af optioner etc. I 1982 spurgte Finansministeriet Justitsministeriet, om der var noget til hinder for, at man førtidsindfriede lån, eller købte og solgte egne obligationer. Svaret (skrivelse af 15. oktober 1982) var benægtende. Da man i 1983 begyndte at benytte sig af swaps i forbindelse med nye lån, følte man ikke, at det krævede særlig lovmæssig bemyndigelse. Der var jo blot tale om et arrangement, der ændrede de betingelser, som staten fik i det optagne lån, og som var helt tilladelige, til andre betingelser, som også var tilladelige. Da man i 1986 begyndte at indgå swaps, som ikke var et led i en låneoptagelse, blev også det opfattet som et led i gældsadministrationen, der ikke krævede særlig bemyndigelse. Det erindres ikke, om man specifikt fik denne opfattelse bekræftet af Justitsministeriet. Det skal bemærkes, at den praksis, hvorefter Justitsministeriet før hvert lån som et led i dokumentationen afgav en "legal opinion", der bl.a. bekræftede, at Finansministeriet havde lov til at optage lånet, ikke omfattede en eventuelt tilknyttet swap. Der er i det hele taget ikke blevet afgivet legal opinions for swaps. I øvrigt blev disse legal opinions fra begyndelsen af 1990 ikke mere udarbejdet af Justitsministeriet, men af Gældskontorets egen jurist. Det kan undre, at det var muligt at få lånearrangørerne til at acceptere en erklæring, afgivet af en ansat hos låntager. Justitsministeriet måtte dog fra deres synspunkt anses for mere betryggende. Det var godt nok ikke uafhængigt af låntager, men var dog en selvstændig

18 18 enhed med visse kontrolfunktioner, med stor ekspertise i at bedømme rækkevidden af gældende love og med en professionel integritet at forsvare. Folketingets Finansudvalg har efterfølgende fået præcise data vedrørende de enkelte lån med eventuelt tilhørende optioner, swaps mv. og isolerede swaps i hele beretningsperioden og frem til for nylig (hvor detaljeringsgraden efter udvalgets ønske er blevet reduceret). Udvalget skulle ikke godkende lånene, men har undertiden stillet spørgsmål til dem. Udvalget satte ikke spørgsmålstegn ved anvendelsen af optioner eller swaps. Rigsrevisionen har imidlertid i beretning nr. 20/89, offentliggjort i januar 1991 (se herom nedenfor i sektion 4), givet udtryk for, at der var behov for at afklare, hvilke typer af engagementer Statsgældskontoret kunne indlade sig på, og at det kunne ske ved udbygning af den materielle lovgivning. I lov nr af 22. december 1993 er der sket en sådan udbygning (se under denne lov i bilag 1). Finansudvalgets aktstykker bliver som hovedregel offentligt tilgængelige. Det kunne undertiden frembyde et problem, idet der er tilfælde, hvor en arrangerende bank eller investorerne ikke ønsker, at detaljer bliver kendt. Det behøver der ikke at være noget odiøst i. Fx kan en bank have et rimeligt ønske om, at dens konkurrenter ikke får eller i alt fald ikke for hurtigt får kendskab til størrelsen af dens kommissioner eller den præcise struktur i et lån. I enkelte tilfælde har meddelelser til finansudvalget da også været fortrolige. Det var således tilfældet med den store lånepakke, som WestLB arrangerede i sommeren 1969 (se herom kapitel 3, sektion 2), idet banken ikke ønskede offentliggørelse af den "Überbrückungskredit", som den ydede. Et andet eksempel er to private placeringer på 30 mio.dem hver, som arrangeredes i februar 1971 med 8% rente og 15 års løbetid. Deutsche Girozentrale og WestLB, som stod for dem, lagde megen vægt på, at de to låneforhold "blev ordnet i stilhed". I begge tilfælde skete der fuld offentliggørelse i det næstkommende "grønne hæfte". I senere år har der ikke i praksis været vanskeligheder. Dels skete orienteringen af finansudvalget efterhånden med betydelig forsinkelse, dels var der underligt nok ikke nogen, som udnyttede den viden, man kunne få via aktstykkerne. Man kunne ellers have tænkt sig, at internationale finanstidsskrifter eller Financial Times (sidstnævnte havde en dansktalende korrespondent i København) kunne have set en fordel i at studere aktstykkerne. I bilag 1 er alle de udenlandske lånebemyndigelser opført med de bemærkninger, som de kan give anledning til. 3. Organisation Finansministeriet stod for låntagningen og gældsadministrationen indtil Sagerne blev varetaget af ministeriets første og andet gældskontor (som havde hver sin chef, men fælles personale) frem til omkring beretningsperiodens begyndelse, hvor de to kontorer blev slået sammen, og der til gengæld blev oprettet et fondskontor, som overtog en del af andet gælds-

19 19 kontors område, samt sagerne fra "noterings- og indskrivningskontoret", som blev nedlagt. Selve låntagningen lå fortsat i Gældskontoret. Fondskontoret blev nedlagt i 1972, hvor dets opgaver overgik til Gældskontoret. Gældskontoret havde en lang række andre opgaver med mere eller mindre tilknytning til statens låntagning, fx godkendelse af anden offentlig låntagning og forholdet til Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, indtil sager vedrørende disse to institutioner ved kongelig anordning af 11. oktober 1971 overgik til henholdsvis Udenrigsministeriet (Danida) og Økonomiministeriet. Endvidere blev indeksopsparingsordningen administreret af kontoret. Gældskontoret har i beretningsperioden haft følgende kontorchefer: 30/ Poul Bjørn Olsen (cand.polit., født 1919) 1/ til hans død i foråret 1972 Steen Momme Secher (cand.jur., født 1916) 1/ / Niels Erik Sørensen (cand.polit., født 1931), altså nærværende beretnings forfatter. I 1983 blev der oprettet en stilling i kontoret som konsulent. Konsulenten var sideordnet med kontorchefen, men kontoret blev ikke delt i to, dvs. de to chefer havde hver deres sager (kontorchefen tog sig især af de udenlandske lån, konsulenten først og fremmest af de indenlandske) men trak i vidt omfang på samme medarbejdere. Konsulenter har været: 1/ /2 86 Flemming Dalby Jensen (lic.polit. dvs. cand.polit. suppleret med en licentiatgrad - født 1948) 15/ / Bjarne Skafte (cand.polit., født 1950) Gældskontoret sorterede under en afdelingschef. Det har i tidens løb været: 15/ Svend Alstrup (cand.jur., født 1901) 1/ / P. Bjørn-Olsen 1/ / Karl Otto Bredahl (cand.jur., født 1915) 1/ / Lars Jens Tybjerg (cand.polit., født 1938) Indtil 1988 havde vedkommende afdelingschef også ansvaret for andre områder end Statsgældskontoret. I perioden hørte kontoret under "statsgælds- og økonomiafdelingen" som Tybjerg ledede, men i sidstnævnte år blev afdelingen delt, idet der blev oprettet en selvstændig økonomiafdeling og en statsgældsafdeling. Tybjerg fortsatte som chef for statsgældsafdelingen. Ved beretningsperiodens begyndelse var Ejnar Dige (cand.polit., født 1899) chef for departementet for finansvæsenet og havde dermed også Statsgældskontoret under sig. I 1962 blev departementet delt i to, første og andet fi-

20 20 nansdepartement. Erik Ib Schmidt (cand.polit., født 1911) blev chef for det første og Dige for det andet, hvorunder Gældskontoret hørte. 1. april 1966 gik Dige på pension, de to departementer blev atter slået sammen, og Schmidt fortsatte som departementschef. Herefter er billedet følgende: 31/ Erik Ib Schmidt 1/ / Erling Jørgensen (cand.polit, født 1931) 1/ / Hans Würtzen (cand.jur., født 1941) 1/ Anders Eldrup (cand.scient.pol., født 1948 Departementet skiftede i 1971 navn til Budgetdepartementet. Til Gældskontoret var i perioden knyttet en konsulent i rentespørgsmål, dr.polit. Helge Uldall-Hansen (født 1936). Han var ikke undergivet kontoret, men fungerede som konsulent i ordets egentlige betydning. Det var bl.a. ham der udformede indeksopsparingsordningen. Frem til og med 1990 blev Gældskontoret/afdelingen for så vidt angik den udenlandske gæld og låntagning bistået af et dansk bankkonsortium (omtalt i kapitel 2, sektion 1) både med råd og praktisk arbejde. Konsortiet havde ikke noget at gøre med den indenlandske låntagning, som blev genoptaget i 1975 (efter en periode på år, hvor der kun var blevet emitteret et par præmieobligationslån). På dette felt fik man i stedet støtte af Nationalbanken, som bl.a. varetog salget af obligationerne. Personalet var aldrig særlig stort. Pr. 1. januar 1991 havde afdelingen 13 akademiske medarbejdere (inkl. afdelingschef, kontorchef og konsulent), 8 kontorfunktionærer og 4 deltidsansatte studenter. Hertil kom afdelingens regnskabssektion med 3 medarbejdere, som ved årsskiftet var blevet overført til Hypotekbanken. Pr. 1. juli 1991 overtog Nationalbanken afdelingens opgaver og personale (inkl. bogholderiet), i det omfang de måtte ønske det. Langt de fleste medarbejdere tog imod tilbudet om at komme over i Nationalbanken. Afdelingschef Tybjerg fulgte ikke med. Han var tidligere blevet udpeget til bestyrelsesmedlem i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) med bopæl i London. Efter overgangen fortsatte til at begynde med medarbejderne i det store og hele med at være beskæftiget på deres hidtidige felter, men de blev fordelt til de afdelinger i banken, hvortil de forskellige sager blev henlagt. Bjarne Skafte kom således sammen med nogle medarbejdere til Pengepolitisk Kontor, og forfatteren blev sammen med andre tilknyttet Udlandsområdet (hvorunder statens udenlandske låntagning kom til at sortere). Gældsmedarbejderne blev dog en integreret del af Nationalbankens medarbejderstab og flyttet rundt i banken på lige fod med disse. De fleste har nu nye opgaver. Forfatteren fortsatte længere end de fleste med det hidtidige arbejde, idet han var kontorchef på området i Udlandsområdet (senere Handelsafdelingen) indtil 1. februar 1998, hvor han blev daglig leder af Indskydergarantifonden (som ikke er en del af Nationalbanken, men administreres af den). Han var dog stadig sideløbende til

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

econstor Make Your Publication Visible

econstor Make Your Publication Visible econstor Make Your Publication Visible A Service of Wirtschaft Centre zbwleibniz-informationszentrum Economics Andersen, Allan Bødskov; Wagener, Tom Working Paper Extracting risk neutral probability densities

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Totaludgiften til IT-Universitetet udgør hermed 428,1 mio. kr. (indeks 172,9).

Totaludgiften til IT-Universitetet udgør hermed 428,1 mio. kr. (indeks 172,9). Aktstykke nr. 80 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2003 80 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 13. oktober 2009. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Landbrugsministeriets repræsentant i jordlovsudvalget

Landbrugsministeriets repræsentant i jordlovsudvalget Landbrugsministeriets repræsentant i jordlovsudvalget A klagede over, at landbrugsministeren havde ændret hidtidig praksis ved som landbrugsministeriets repræsentant i jordlovsudvalget at udpege en person,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer December 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer Energi-,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK I DANMARKS NATIONALBANK Indhold l. Aftalens parter 3 2. Overordnetansvar 3 3. Låntagning oggældsadministration 3 3.1 Lovgrundlag 3 3.2 Normen for statens låntagning 3 3.2.1 Normen

Læs mere

og Vækstministeriet og Ministerium for By, Bolig og Landdistrikters

og Vækstministeriet og Ministerium for By, Bolig og Landdistrikters Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Ministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 25/2015 om revisionen af statsregnskabet

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Fremsat den 19. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 19. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) 2008/1 BSF 50 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen. - 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket. Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

SKAT s adgang adgang til privat ejendom uden retskendelse

SKAT s adgang adgang til privat ejendom uden retskendelse - 1 SKAT s adgang adgang til privat ejendom uden retskendelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Debatten om offentlige myndigheders adgang til privat grund uden retskendelse raser igen i medierne.

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S

Klagerne. J.nr. 2012-0049 aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej 124 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument

Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument 2014-23 Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i et dokument med henvisning til,

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts

Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts Forretningsorden for bestyrelsen i Den selvejende institution Brandts Konstitution Bestyrelsen er valgt/udpeget for 2 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmerne har forskudte valgperioder, som anført i vedtægterne,

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014 2014-29 Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Transportministeriet havde givet afslag på aktindsigt i to dokumenter (to forelæggelsessider

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2015 blev der i sag 247 2013 AA [Adresse] [By] mod Ejendomsmægler Børge Storm Hansen [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler Børge

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K

Bilag 1 til aktstykke H. Finansudvalget Folketinget 1240 København K Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 244 Offentligt Bilag 1 til aktstykke H Finansudvalget Folketinget 1240 København K a. Erhvervs- og vækstministeren anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 3 Lynettefællesskabet I/S 31. januar 2010 Forslag til ny lånepolitik Indstilling Det indstilles til bestyrelsen, at forslag til ny lånepolitik godkendes. Baggrund Den nuværende lånepolitik

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår Offentliggjort 12. juni 2009 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2009 2009 Offentliggjort 12. juni 2009 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2009 De senere år er statsgælden nedbragt fra 53 pct. af BNP ved udgangen

Læs mere

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet

Læs mere

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog

Læs mere

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. Løkken Sparekasse Att.: Direktionen Søndergade 3 9480 Løkken 25. marts 2009 Ref. MFT J.nr. 6252-0207 Afsluttende konklusioner på undersøgelse i Løkken Sparekasse Denne rapport om undersøgelse i Løkken

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Klager har nedlagt påstand om, at Q8 Danmark A/S til A skal betale kr.

Klager har nedlagt påstand om, at Q8 Danmark A/S til A skal betale kr. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2017.0051 Lederne for A (advokat Niels Nehrkorn) mod DI Overenskomst II for Q8 Danmark A/S (advokat Anders Toft Hansen) Uoverensstemmelsen angår, om A i henhold til Lederaftalens

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Baggrund

1. Indledning. 1.1 Baggrund Advokatpartnerselskab Finn Overgaard ESC 2014 LETT S BEMÆRKNINGER TIL ERHVERVSSTYRELSENS A GTERSKRIVELSE II Advokat Anne Wissing Advokat 1. Indledning J.nr. 296483-7-ALK 1.1 Baggrund 26. august 2016 1.1.1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

2008-01-29. Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem.

2008-01-29. Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem. 2008-01-29. Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem. Resumé: statsforvaltningen fandt efter omstændighederne, at kommunen kunne afholde udgifter til advokatbistand

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) 30. januar 2008 RN A601/08 I. Indledning 1. Jeg oplyste i mit notat til

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Jan Milvertz Slagelse A/S Rosengade 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 30. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981. Den 19. december 2011 blev i sag nr. 28/2011 A mod Statsautoriseret revisor B (advokat C) truffet følgende B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 9. marts 2011 har A klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Aktstykke nr. 107 Folketinget 2009-10. Afgjort den 24. marts 2010. Finansministeriet. København, den 8. marts 2010.

Aktstykke nr. 107 Folketinget 2009-10. Afgjort den 24. marts 2010. Finansministeriet. København, den 8. marts 2010. Aktstykke nr. 107 Folketinget 2009-10 Afgjort den 24. marts 2010 107 Finansministeriet. København, den 8. marts 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet:

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere