Ditte Goldschmidt. Udenfor. En rejsende romafamilie. Forlaget Vinduet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ditte Goldschmidt. Udenfor. En rejsende romafamilie. Forlaget Vinduet"

Transkript

1 Ditte Goldschmidt Udenfor En rejsende romafamilie Forlaget Vinduet

2 Udenfor

3 Udenfor 2006 Ditte Goldschmidt Omslag: Jeanne Goldschmidt Kempinski Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt med forfatterens skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtagelse heraf er korte uddrag til brug i anmeldelser. Produktion Underskoven - www. underskoven. dk Forlaget Vinduet I kommission hos Forlaget Underskoven ISBN: Udgivet med støtte af Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Svend Grundtvigs og Axel Olriks Legat og Dansk Folkemindesamling

4 Udenfor En rejsende romafamilie Ditte Goldschmidt Forlaget Vinduet København 2006

5 Ditte Goldschmidt har desuden udgivet: Bøger: Oprindelige folks rettigheder i Norden. Den historiske og aktuelle situation for grønlændere, samer og de oprindelige folk i Ruslands sibiriske områder, Det Danske Center for Menneskerettigheder 1994 Frie og lige. Menneskets rettigheder, Pædagogisk Psykologisk Forlag 1998 Artikler: Danmark - moder eller koloniherre? Fortid og Nutid, hæfte 3, 1987 Grønlændernes selvstændiggørelse. Grønlandsk autonomi eller dansk herredømme?, Fortid og Nutid, hæfte 2, 1991 Oprindelige folk - rettigheder for hvem og for hvad?, i: Årsberetning 1994, Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1995 Den universelle erklæring?, i: Mennesker og rettigheter nr. 4, Scandinavian University Press, Oslo 1998 Tolerance, i: Lise Paulsen Galal m.fl. (red.): At være muslim i Danmark, Anis Skolebøger: Grønlændernes historie , Aschehoug 1980 Sammen med Nanna Damsholt: Familieliv i Danmark fra 1600 til i dag, Aschehoug 1983 Fra fanger til arbejder. Grønlands historie fra 1900 til i dag, Aschehoug 1985.

6

7 Tak for hjælpen Mange tak til Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Svend Grundtvigs og Axel Olriks Legat og Dansk Folkemindesamling for økonomisk støtte til udgivelse af denne bog. Uden denne støtte var bogen sandsynligvis forblevet i skrivebordsskuffen. Desuden tak til Jeanne Goldschmidt Kempinski, Palle Ove Christiansen, Jens Henrik Koudal og Lise Paulsen Galal for deres meget konstruktive kritik undervejs. Og så selvfølgelig tak for den skriveplads og andre faciliteter som Dansk Folkemindesamling har stillet til min rådighed, så jeg kunne bruge det arkiv og andet materiale, som er grundlaget for bogen.

8 Indholdsfortegnelse Indledning Familien Demitri Miskow, romaernes selvbestaltede talsmand Interessen for romaernes oprindelse Rundt og rundt i Skandinavien Brudstykker af familiens historie Relationer i familien og til andre Ægteskab Familiens indbyrdes positioner Forholdet til Miskow De andre sigøjnere Kontakten med myndighederne Udveksling af gaver m.m Wenzel Bersiko Ruva Ligeværdighed, beregning, omsorg Omverdenens orden Romaernes grænser For den anden er man selv den anden Statens måde at ordne sigøjnerne på

9 det var folk, som ikke passede her i landet Den svenske stats orden Hjem, hjemme Huset som hjem Den stadige rejsen omkring Rod og orden At leve med stigmaet Strategier mod stigmaet Som om Strategier til at lindre stigmatiseringen Det døende folk Miskows bekymring Efterskrift Sverige Danmark Sigøjnerundersøgelsen i Den stille assimilation Atter indvandring af romaer Roma-organisationer i Europa og i verden Noter

10 Litteratur Appendiks Liste over samtlige breves afsenderadresse Rebekka Demitris første brev fra Sverige, den 14/ Brev fra Rebekka den 23/

11

12 Indledning I det tidlige forår 1911 ankom en familie af omrejsende romaer (sigøjnere) til Nordjylland. Sommeren forud havde familien Demitri været i Island, hvor de købte og solgte heste, gav forestillinger og flikkede kedler. Derefter var de rejst til Norge, hvorfra de ankom til Danmark. Musiklæreren og folkemindeindsamleren Johan Miskow mødte dem på markedspladsen i Halvrimmen (ved Brovst). Her havde de opslået deres telte, bl.a. for at handle med heste. Miskow havde mødt familien før; de havde været i Danmark flere gange siden slutningen af 1800-tallet. Familien Demitri var blandt de romaer/sigøjnere, der i anden halvdel af 1800-tallet var udvandret fra Balkan og Ungarn og Rumænien til bl.a. Vest- og Nordeuropa. Romaernes vandringer kan ses som en lille del af den almindelige, store udvandring til andre lande i Europa og især til USA i den periode. En væsentlig tilskyndelse til at begive sig af sted var håbet om at forbedre sine livsvilkår, og det gjaldt også romaerne. Nogle af dem kom til Skandinavien, bl.a. til Danmark. Ifølge avisreportager rejste de romaer, der fra tid til anden opholdt sig i Danmark, ofte i grupper på eller flere personer, i hestetrukne vogne beboelsesvogne eller åbne vogne med telte. 11

13 Familien Demitri I årene skrev familien Demitri ca. 170 breve til Johan Miskow. Brevene er afsendt fra Sverige, som familien blev udvist til i De befinder sig i Miskows arkiv i Dansk Folkemindesamling, og de er det vigtigste materiale til den følgende skildring af en omvandrende romafamilies tilværelse i 1910 erne og 20 erne. Gennem brevene møder man nogle mennesker, som ganske vist havde en anden levevis end det store flertal, men ligefuldt havde glæder og sorger, håb og mismod, kunne være beregnende, føle venskab, nære ømhed, vrede, jalousi osv. Det er kun sjældent, at der er breve fra mennesker på randen af samfundet over så lang en periode som 20 år, og når de tilmed er analfabeter. Ingen af de tre familiemedlemmer, der stod for brevskrivningen, skrev brevene selv, for de kunne næppe læse og i hvert fald ikke skrive. De breve de fik fra Miskow, er sandsynligvis blevet læst højt for dem; deres egne breve blev nedskrevet af forskellige folk, som de sikkert i mange tilfælde betalte for at gøre det. 1 Familiens overhoved var den ca. 50-årige Rebekka, enke efter Johan Demitri, der var død to år tidligere, i 1909, og lå begravet i Randers. Johan og Rebekka var oprindelig kommet fra Ungarn. De havde baggrund i Lovari- og Kalderash-grup- 12

14 perne (navnene betyder henholdsvis hestehandlere og kobberslagere). De havde to voksne sønner: Bersiko, der var i 30 erne og gift med Margunna, og Ruva i 20 erne, der levede sammen med den mere end 60 år gamle Babi. Det var Rebekka, Bersiko og Ruva, der brevvekslede med Miskow. Desuden var der to yngre sønner: Johan og Wenzel, og døtrene Sofi og Rose. 2 Familiens levevis var helt i tråd med de forestillinger, folk flest havde om sigøjneres levevis og til en vis grad stadig har. De rejste omkring, især i sommerhalvåret, med en vogn trukket af én til to heste, med telte, sengetøj, kogegrej og andre ejendele. De handlede med heste, fortinnede kobbertøj i et vist omfang (brugen af kobbertøj var i tilbagegang), spåede og musicerede på markedspladser, og de boede i telt. Som deres levevis skilte sig ud fra de bonde- eller bysamfund de færdedes i, skilte også deres klædedragt og udseende sig ud. Og de talte et andet sprog, romani. 3 De havde sort hår og brune øjne. Miskow har endog oplysninger om deres højde, deres fødders størrelse og deres såkaldte skal-indeks: forholdet mellem hovedets bredde og længde og højde, som han målte i Miskow var på det tidspunkt medarbejder ved omfattende fysiske opmålinger af forskellige befolkningsgrupper (antropometri), som Den antropologiske Komité, oprettet i 1904, havde sat i værk ud fra en antagelse om, at der var en sammenhæng mellem livsvilkår og anatomisk bygning. 5 13

15 Fra venstre: Ruva, Miskow, Sofi, Wenzel, Rebekka, Bersiko og Margunna. Billedet er taget Fotografen ukendt. Ruva og Bersiko er klædt, som det efterhånden var blevet typisk for romaer, nemlig nogenlunde efter samtidens skik (deres skæg er noget større), mens kvinderne bærer de store skørter og smykker, som man forventer af sigøjnerkvinder. Gifte kvinder bærer hovedtørklæde. At Sofi er ugift, ses af at hun ikke bærer tørklæde. Alle tre kvinder har forklæde et traditionelt klædningsstykke. Kvinden skaffer maden og tilbereder den. Maden skal være (rituelt) ren. Forklædet, der dækker kvindernes tøj neden for midjen, skal beskytte maden mod forurening fra skørtet, der er blevet snavset af at berøre den nederste del af kvindens krop. Det er lige omvendt hos ikke-romaer, hvor forklædet skal beskytte tøjet mod snavs fra tilberedelse af maden. Om familien her har efterlevet renhedsforskriften, er ikke til at sige. Rebekka har en pibe i munden og en æske tændstikker i hænderne. Flere avisreportager om de omrejsende sigøjnere beretter indgående om de pibe-, cigar- eller cigaretrygende kvinder og børn. (Dansk Folkemindesamling, bnr Nationalmuseet neg ) I sommeren 1911 rejste Miskow rundt med familien i 14 dage og tog del i deres dagligliv, som han giver enkelte glimt af.6 Rebekka skildrer han som en klog kvinde, der bl.a. havde betydelig indsigt i myndighedernes tankegang og havde en udviklet 14

16 retfærdighedssans. Den kunne fx give sig udslag i at få sønnerne til at omgøre en handel, hvis den anden part følte sig snydt, og hun mente, at denne havde retten på sin side. Sønnernes hestehandel var et væsentligt bidrag til husholdningen. Johan var en dygtig violinspiller; af og til spillede han og Miskow for unge, der kom til teltene om aftenen. Kvinderne har handlet med forskellige småting, ellers var det deres opgave at lave mad og rejse teltene. Om Babi, Ruvas samlever, skriver Miskow, at hun bidrog til husholdningen med at spå og sælge prospektkort, sølvting og perler, ting, som hun havde købt, men af og til glemte at betale for. Hun stjal også en høne i ny og næ eller lidt brænde. Rebekka kom dårligt ud af det med den mere end 10 år ældre Babi. Efter at have mistet fire børn havde Babi forladt sin syge mand og havde fået fat i den ca. 40 år yngre Ruva. De var aldrig blevet gift. Rebekka mente ifølge Miskow, at Babi måtte have forhekset ham. Miskow, romaernes selvbestaltede talsmand Johan Miskow blev født i 1862 i Kerteminde, hvor faderen var manufakturhandler. Familien flyttede til København, da han var ni år gammel. Siden blev han student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Han begyndte på lægestudiet, men standsede snart på grund af sit helbred, svage lunger. I de følgende år virkede 15

17 han som timelærer ved real- og landsbyskoler og indimellem som huslærer på herregårde. I nogle år drev han en privatskole i Brovst i Thy, men opgav den i 1910 og flyttede et par år senere til Aabybro i Vendsyssel. Her levede han af at undervise i musik, lidt småhandel og forfattervirksomhed. Var medarbejder ved Den antropologiske Komités opmålinger Fra 1929 til sin død i 1937 havde han en fribolig på Hospitalet i Randers. Biografisk leksikon, som disse oplysninger er taget fra, omtaler Miskows interesse for at samle oplysning om de af øvrigheden forfulgte... af sigøjnerafstamning, der fra tid til anden søgte ophold i Danmark. Han får følgende skudsmål: M. var i sin ydre optræden noget tilbageholdende, men han var for sigøjnerne i Danmark en fanatisk ven og kammerat, altid rørende hjælpsom i råd og dåd. 7 Broderen, komponisten Sextus Miskow, udtaler om Johan i 1923 at han slet ikke er lærer. Han fusker lidt i musikundervisning, det er alt, hvad han har med lærergerning at bestille. Oprindelig er han stud.med., men under volontørårene opgav han medicinen pga. et noget svageligt helbred, som han endnu må trækkes med. Han ejer et lille hus i Aabybro og lever af småhandel med tobak og konfiturer så vidt jeg ved, thi han er et stort stykke af en særling samt underviser lidt i violin og piano 8 16

18 Da Miskow mødte familien i foråret 1911, boede han som nævnt i Brovst, hvor han tidligere havde drevet en privatskole. Året efter flyttede han lidt østpå, til Aabybro. For Miskow var en væsentlig grund til ikke at fortsætte med at holde skole, at han ville have tid til at beskæftige sig med det, der interesserede ham mest: så kan jeg rigtig give mig anthropometrien, folkeminder, zigeunere og musik i vold. 9 Netop hans interesse for sigøjnerne havde også gjort det vanskeligt for ham at komme til at undervise, for der var indflydelsesrige folk i Brovst, der ikke så med sympati på, at han kom sammen med sigøjnere. Bogstaveligt talt med vold og magt forsøgte de at hindre ham i at mødes med familien Demitri i Halvrimmen. Således erindrer Miskow det i et brev til Folkemindesamlingen mange år senere. Hvad [NN] angår, så boede han i Broust og regerede hele byen dengang, også min lille privatskole. Da sigøjnerne kom, brød jeg af for en tid og tilbød at lade en lærer træde til. Imidlertid krævede man en nærmere forklaring. Da [NN] umulig kunne forstå mine tanker de havde lokket mig i et baghold spærrede han døren for mig jeg måtte springe ud ad vinduet til sigøjnerne. Det skete i Halvrimmen 10 Fra tid til anden samlede Miskow oplysninger ind til Folkemindesamlingen om forskellige traditionsbærende personer og om omrejsende grupper. Han besøgte og brevvekslede med rej- 17

19 Dette portræt af Johan Miskow sendte hans bror, komponisten Sextus Miskow, i 1923 til redaktøren af Dansk Biografisk Haandleksikon sammen med nogle kommentarer om broderen, som redaktøren havde bedt om. Sextus Miskow havde lånt billedet af deres søster og bad om endelig at få det retur. Om Johan Miskows forhold til sigøjnerne skriver leksikonet: Hans hovedinteresse er de omrejsende sigøjnerfamilier, som endnu træffes hist og her i landet. Han kender dem alle personligt og har arbejdet mellem dem som lærer og missionær... I 1923 var der ingen udenlandske omrejsende sigøjnere tilbage i Danmark, så de sigøjnere, teksten omtaler, må være de indenlandske rejsende, et antal omrejsende familier der nedstammede fra gamle, tyske omvandrende familier. (Ukendt fotograf. Scannet fra Dansk Biografisk Haandleksikon) sende, der rejste omkring i Danmark i beboelsesvogne og havde deres udkomme bl.a. som skærslippere, ved cirkusforestillinger og tivolivirksomhed. Miskow nærede stor interesse for deres levevis. 11 Blandt de omrejsende stod de udenlandske romaer hans hjerte særlig nær. Hans arkiv i Fol- 18

20 kemindesamlingen afslører, at han var meget engageret i romaernes ve og vel og også at de pirrede hans nysgerrighed og gav næring til en ambition om at fremstå som specielt kyndig, ja som ekspert på sigøjnere. Miskow opfattede sig selv som en nødvendig indsamler og formidler af oplysninger om sigøjnere. Hans store interesse for sigøjnerne driver ham, skriver han, uanset at han efter sin egen mening ikke har let ved at skrive. Han ser det som sin store opgave at oplyse befolkningen om sigøjnere,... fordi ingen anden ved, hvad jeg ved, synes jeg, det er en skam, at man her i Danmark ikke har minder om mit folk. Derfor må jeg fortælle Og flere år senere:... det vil have betydning for almindelig oplysning i fremtiden, at sigøjnerne og undertegnede virkelig engang har eksisteret. 12 På et tidspunkt ville han søge universitetsmidler til en rejse for at studere sigøjnerne en sidste gang. Folk vidste ganske enkelt for lidt om dem, og det de fik at vide, var forkert:... Med lidt midler går det bedre end uden, og der er jo ingen anden i hele landet til det. Man har jo intet haft om dette folk, før jeg samlede, uden en enkelt brok og overdrevne forestillinger Den opfattelse af oplysningens tilstand ændrede Miskow aldrig. Det har givet haft betydning for hans negative vurdering, at han ofte, som det fremgår af flere breve til Folkemindesamlingen, 19

21 St. St. Blicher skrev om kæltringer eller natmandsfolk, fx i fortællingen Kjeltringliv (1829) han skrev ikke om tatere (udenlandske sigøjnere). Adskillige i Blichers samtid og eftertid opfattede dog hans skildring som én, der handlede om et virkeligt møde mellem ham og nogle tatere, og forvekslede således kæltringer med tatere. Det gjaldt bl.a. Carit Etlar (fx i Gøngehøvdingen, 1853). Det gjaldt åbenbart også Miskow, der nævner, at Blicher og Carit Etlar ikke kender romani-sproget. Kjeltringliv inspirerede maleren Christian Dalsgaard til at male et billede: St. St. Blicher på heden i samtale med tatere (1866). Blicher med gevær, jagttaske og jagthund og billedets baggrund får en til at tænke på indledningen i hans novelle Hosekræmmeren, der udkom samme år som Kjeltringliv : "Stundom, når jeg har vandret ret ude i den store alhede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig; " Taterne på billedet er nærmest fremstillet som hedens oprindelige folk eller i hvert fald som børn af heden. (Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg slot) 20

22 fik noget retur, han havde skrevet om sigøjnerne, fx en artikel til en avis, et filmmanuskript eller et foredrag til radioen: Jeg har prøvet at holde endnu et foredrag i radioen, men fik det tilbage Her i Danmark tror man kun på Blicher og Carit Etlar, og andet dur ikke. Ingen af dem kendte et eneste romani-ord, eller har været i deres telt eller vogn. 14 I andre sammenhænge har Miskow dog kunnet bringe sin viden videre. I hans arkiv i Folkemindesamlingen finder man mange vidnesbyrd om hans aktive engagement i sigøjnernes liv og vilkår. Han brevvekslede med sekretæren i the Gypsy Lore Society (GLS) i England. GLS, der stadig eksisterer, var en forening, der skulle fremme viden om sigøjnernes sæder, skikke og levevis, mens der endnu var tid. GLS forventede, at sigøjnerne som en gruppe med særegne kulturelle træk snart ville bukke under. Miskow skrev artikler til GLS tidsskrift Journal of the Gypsy Lore Society og til andre tidsskrifter som fx sprog- og litteraturtidsskriftet Danske Studier og det populærvidenskabelige tidsskrift, Verden og Vi. Han brevvekslede med forskellige mennesker, der på grund af velvilje, nysgerrighed eller i embeds medfør interesserede sig for de udenlandske, omrejsende sigøjnere. Han prøvede at få en udveksling af oplysninger i gang med folk, som han antog kunne vide noget om dem, fx Jeppe Aakjær. Aakjærs harme på socialt dårligt 21

23 stillede menneskers vegne kan have inspireret Miskow til at skrive til ham. Miskow korresponderede også med omstrejfermissionen i Oslo og med sigøjnermissionen i Berlin, hvor han havde søgt om og fået ophold i december 1910 for at deltage i missionens undervisning af sigøjnerbørn. Ifølge et prøjsisk direktiv 1906 skulle sigøjnerne for at få tilladelse til at rejse omkring og handle, bl.a. være fastboende og sørge for at deres børn gik i skole. 15 Miskow hjalp børnene med lektielæsning og deltog også i missionens familiebesøg. Først og fremmest viser Miskows optagethed af sigøjnerne sig i hans brevveksling med nogle af de omrejsende romaer og her frem for alt med familien Demitri. Interessen for romaernes oprindelse Gennem tiden er romaerne blevet benævnt gypsies, Zigeuner, gitanos, tatere osv. Benævnelsen gypsy stammer fra, at nogle af de første omvandrende grupper, der kom til det centrale og vestlige Europa, hævdede, at de kom fra Lille-Ægypten. Zigeuner", sigøjnere, tsiganes, gitanos kommer af græsk athinganoi, der var navnet på en kættersk sekt i det byzantinske rige. Dem blev sigøjnerne blandet sammen med, fordi begge grupper fik rygte for spådomskunst og udøvelse af trolddom. Tater menes at være afledt af tatar, et tyrkisktalende 22

24 folk i det sydlige Rusland, som romaerne blev forvekslet med. 16 I brevene omtaler familien Demitri sig selv og andre i gruppen som sigøjnere det som omverdenen kaldte dem. Indbyrdes var de rom (mand) og romni (kvinde, kone). De omtales som roma, romaer i denne bog, men som sigøjnere når synsvinklen er det omgivende samfunds. Interessen for at identificere og gruppere romaerne for at få styr på dem har gennem århundrederne været levende hos statslige myndigheder, blandt forskere og folk i øvrigt. Flere forskere antager, at romaerne udvandrede fra et sted i Indien engang i 1000-tallet og dukkede op på Balkan, og at en del af dem nogle hundrede år senere, i 1400-tallet, i større og mindre grupper udvandrede fra Balkan til det centrale og vestlige Europa. 17 Mange af disse grupper skal i begyndelsen have fremstillet sig selv som pilgrimme. De fortalte fx, at de gjorde bod for at deres forfædre havde nægtet husly til den hellige familie, som var på flugt fra kong Herodes efter barnemordet i Betlehem. Faktisk synes de også at være blevet anerkendt som pilgrimme, men det varede ikke længe. Efter nogle årtier blev de stort set alle steder beskyldt for de klassiske sigøjnerforbrydelser, fx tyveri og bedrageri, som grund til forordninger mod dem, fordrivelser osv. 18 Danmark kan være en illustration af dette forløb: I 1505 sendte den 23

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Elvira Madigan. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på forsiden af bogen:

Elvira Madigan. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på forsiden af bogen: OPGAVER TIL Elvira Madigan NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på forsiden af bogen: 1. Hvornår tror du, de to personer levede? 2. Hvad for et forhold,

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

En af tæppeklubbens stiftere fortæller om sin interesse for tæppekunsten

En af tæppeklubbens stiftere fortæller om sin interesse for tæppekunsten Tæpper: en videnskab og en lidenskab En af tæppeklubbens stiftere fortæller om sin interesse for tæppekunsten Tekst & foto: JAN ANDERSEN Det er en videnskab og en lidenskab. Så kort kan kærligheden til

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Studie. Frelsens erfaring

Studie. Frelsens erfaring Studie 4 Frelsens erfaring 27 Åbningshistorie Der fortælles om en missionær, som var blevet gode venner med en indisk perledykker. De to havde tilbragt mange timer sammen med at diskutere frelsen, men

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Stenalderkost En kort introduktion

Stenalderkost En kort introduktion Stenalderkost En kort introduktion Jægersamfundenes kostplan har vakt interesse især i USA, men også i andre lande, fordi den har vist sig at være i stand til at helbrede nogle af de såkaldte vestlige

Læs mere

ROMAERNE. En romakvinde bliver arresteret og ført væk af politibetjente. Ukendt fotograf.

ROMAERNE. En romakvinde bliver arresteret og ført væk af politibetjente. Ukendt fotograf. ROMAERNE Historieforskningen har vist, at romaerne altid har været et uønsket, statsløst folkefærd i Europa, og også som en del af dansk indvandringshistorie har romaerne været udsat for forfølgelse og

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Agnes Ingersen SJOV MED HÆNDER. Gratis prøveversion. 2. udgave. En klippe/klistrebog for hele familien. Foto Claus Eliasen.

Agnes Ingersen SJOV MED HÆNDER. Gratis prøveversion. 2. udgave. En klippe/klistrebog for hele familien. Foto Claus Eliasen. Agnes Ingersen SJOV MED HÆNDER 2. udgave En klippe/klistrebog for hele familien Gratis prøveversion Foto Claus Eliasen Forlaget Ingersen Sjov Med Hænder Copyright: 2004-2007 Agnes Ingersen 2. udgave, 1.

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Sjove Klip For Børn Klip der er lette at lave

Sjove Klip For Børn Klip der er lette at lave Gratis prøve Agnes Ingersen Sjove Klip For Børn Klip der er lette at lave Foto Claus Eliasen Denne bog er dedikeret min far der døde 5 dage før færdiggørelsen af bogen. Forlaget Ingersen www.forlagetingersen.dk

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Maria Bebudelsesdag Prædiken til Maria Bebudelsesdag Tekst: Luk. 1,26-38.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Maria Bebudelsesdag Prædiken til Maria Bebudelsesdag Tekst: Luk. 1,26-38. Lindvig Osmundsen. Side 1 02-04-2017. Tekst: Luk. 1,26-38. To billeder. Manden med leen og Madonnaen med barnet. Vi nærmer os påske men mødes her på Maria Bebudelsesdag af en juletone. Sådan som også salmerne

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord, 23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere