Høringsudgave

Transkript

1 Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode F110

2 bips Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon Fax Internet Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode, F udgave, Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgaver som i digital form. bips publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Faglige redaktører: Jens Kristian Lund Birkmose, COWI Søren Spile, bygteq IT Gunnar Friborg, bips Høring: bips F110, Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode og den tilhørende publikation, F111, Opmålingsregler 2008, Anvisning, er blevet behandlet i branchen gennem høring af en udvalgt høringsgruppe og hos bips abonnenter samt lagt frem for byggesektorens aktører og organisationer for kommentering og forslagsstillelse. Udgivelse og distribution i PDF udgave: bips Udgivelsesdato XX 1. udgave ISBN XXX-XX-XXXX-XXX-X Distribution i trykt udgave: Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon Fax bog@byggecentrum.dk ISBN XXX-XX-XXXX-XXX-X 2-H

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord s Projektdeltagere i Opmålingsregler 2008 s Introduktion til principper for opmålingsregler s Afgrænsning af feltet for opmålingsreglerne s BANK-konsortiets arbejde og Erhvervs- og Byggestyrelsenes IKT-vejledning s Bekendtgørelsen vedrørende bygherrekravene for det digitale byggeri s Bemærkninger til bekendtgørelsens bestemmelser s Definition af den beskrivende mængdefortegnelse (BMF) s Fastlæggelse af detaljeringsgrad og tilbudslistens struktur s Objektstruktur s Manuel opgørelse af mængder s Konsekvenser for projektering i cad- og beskrivelsesværktøj ved automatiseret mængdeopgørelse s Cad-metode og klassifikation med DBK i forhold til mængdeopgørelse s Forholdet mellem cad-objekter og bygningsdelsbeskrivelser s Udtræk og bearbejdning af mængder s Procesbeskrivelse for udtræk af mængder fra cad-systemer s Objekter i cad-model s Udtræk til XML-udtræk / regneark s Metode A - udtræk via IFC s Metode B s Kvalitetssikring (f.eks. via et nyt beskrivelses/mængdeprogram) s Kobling til bygningsdelsbeskrivelse s Tilbudslisten s De forskellige typer af mængder og deres anvendelse s Mængdetyper s Reguleringsregler s Oversigt over IFC-objekter s Tilbudslistens XML-struktur s Formålet med en XML-struktur for tilbudslister s Anvendelse af XML-struktur s Software-understøttelse s Beskrivelse af struktur s Eksempler på udfyldte tilbudslister s Ordliste og begrebsdefinitioner s. 25 Appendiks A. Mapping mellem IFC elementer og DBK bygningsdelstyper s. A-1 Appendiks B. Eksempler på udfyldte tilbudslister i XML s. B-1 3-H

4 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 4

5 1. Forord Formålet med denne arbejdsmetodepublikation og med, Opmålingsregler 2008, Anvisning F111, er at fastlægge et sæt fælles danske udbudsopmålingsregler, så de tilbudsgivende får et ensartet grundlag at afgive tilbud på. Opmålingsregler 2008 indgår i samspil med en serie af publikationer, som tilsammen udgør anvisninger, metoder og standarder for projekter, der udføres med det yderligere formål at digitalisere byggeriet. Der er både tale om publikationer udarbejdet under Det Digitale Byggeri og de standarder, som bips løbende udarbejder for at understøtte byggeriets digitalisering: 3D arbejdsmetode 2006 CAD-manual 2008 Objektstruktur 2008 Byggeriets IKT specifikationer 2008 Opmålingsregler 2008 DBK 2006 B1.000 Beskrivelsessystemet Opmålingsreglerne er tilvejebragt for at sikre en struktureret og rationel mængdeopgørelse i udbudsprocessen og skabe grundlag for udvikling af værktøjer, der på en rationel og produktiv måde gøre det let at opgøre mængder og afgive tilbud på et ensartet grundlag. I udviklingsforløbet har været foretaget test med IT-værktøjer for at undersøge, hvordan det er muligt at udtage mængder automatisk eller semi-automatisk. De udviklede måleregler er imidlertid skabt uafhængigt af de i testene anvendte CAD-systemer og andre IT-værktøjer. Der er to publikationer for opmålingsreglerne, en arbejdsmetodepublikation og en anvisning. Arbejdsmetodepublikationen er en hjælp for brugerne til at bruge og forstå anvisningen og dens baggrund. Anvisningen indeholder de regler, der skal overholdes for at kunne udbyde mængder på en ensartet og korrekt måde samt en XML struktur for tilbudslisten til brug for implementering i ITværktøjer. I anvisningen er der en vejledning til basisbeskrivelsesteksten for opmålingsreglerne. Udviklingen af et sæt fælles udbudsopmålingsregler er igangsat som en logisk konsekvens af det statslige bygherrekrav om foretagelse af digitalt udbud med angivelse af mængder, som kan fremkomme enten ved manuel opmåling eller som et automatiseret udtag fra CAD-systemernes bygningsmodeller. Arbejdet er finansieret og igangsat ved et konsortium bestående af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq samt foreningen bips og de virksomheder, der i forbindelse med arbejdet på opmålingsreglerne også har ydet en egenfinansieret indsats. bips Juni H

6 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 5

7 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 2. Projektdeltagere i Opmålingsregler 2008 Følgende virksomheder og personer har deltaget helt eller delvist i udarbejdelsen af udbudsopmålingsreglerne: Styregruppen / bips fundamentsudvalg Lars Coling, Holm & Grut arkitekter Lars Fuhr Pedersen, MT Højgaard Bent Feddersen, Rambøll Projektledelse Gunnar Friborg, Sekretariatsleder, intern projektleder, bips Jens Kristian Lund Birkmose, ekstern projektleder, COWI Knud Bindslev, assisterende projektsekretær, KB Informatik Arbejdsgruppe 1 vedr. arkitekt- og konstruktionsområdet Hans-Henrik Dancker, DAI Claus Erik Nielsen, NCC Jette Bakgaard Stolberg, Alectia Søren Spile, bygteq IT Arbejdsgruppe 2 vedr. installationsområdet Søren Møller, Bravida Iver Lassen, Bravida Günther Pedersen, CalWin Brigitte Jarberg, Rambøll Kim Valdbjørn Jensen, Rambøll Martin Poulsen, Rambøll Arbejdsgruppe 3 vedr. IT og teknologi Claus Johannesen, PLH Stig Brinck, Niras Søren Spile, bygteq it Sparrings- og høringsgruppe, kontaktpersoner mfl. Rådgivere: Jørn Lindinger, Arkitema Mogens Michael Bech, Niras Jørgen Emborg, COWI Jesper Frøbel, Alectia Michael Blom Søefeldt, Alectia Bygherrevirksomheder: Eva Støttrup Hancock, Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Jørgen Hasse, Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Entreprenørvirksomheder: Martin Tue Mikkelsen, MT Højgaard Jakob Alfast, Jakon Tony Østergård Thomsen, Hans Ulrik Jensen IT- og beregnervirksomheder: Thorvald Kjær Jensen, Thorvald Kjær Jensen 5-H

8 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 6

9 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode Niels Henrik Christensen, Byggeriets Beregnerservice Thomas Kolenda, CodeGroup René Frost, CalWin A/S Jens Bendix Pedersen, V&S data og software Landinspektørvirksomheder: Søren Nørmølle, Landmålergården 6-H

10 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 7

11 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 3. Introduktion til principper for opmålingsregler Denne arbejdsmetodepublikation indeholder lærebogsstof, forklaringer samt gode råd og referencer. Det følgende er en introduktion til arbejdet med udbudsopmålingsreglerne og de rammer, der har været for dette, samt de overvejelser der har ligget bag de regler og procedurer, der er blevet udarbejdet Afgrænsning af feltet for opmålingsreglerne Kalkulationsmængder i et projekt kan opgøres på mange forskellige måder afhængig af, hvem der skal bruge disse hvornår i byggeprocessens samlede forløb. I de tidligere faser af et projekt vil der typisk foretages kalkulationer på baggrund af bygningens samlede areal opgjort i m2 eller for bygninger med store rum som volumen i m3. Længere fremme i forløbet kan priser på mængder fx opgøres i forhold til samlede bygningsafsnit eller for råhus, komplettering og installationer (overordnede grupperinger af bestemte bygningsdele). I forbindelse med udbud vil rådgiverne typisk opgøre udbudsmængder i forhold til bygningsdele og dermed forbundne ydelser. For de udførende vil der blive kalkuleret på de mængder af bygningsdele, kaldet produktionsdele, hvor et fags ydelser på en bygningsdel kombineret med dette fags hjælpemidler til udførelsen i form af materialer og materiel afgrænser bygningsdelene og de tilhørende mængder. Disse kalkulationsmængder vil ofte være delmængder af udbudsmængderne. Kalkulationsmængderne samles således igen til tilbudsmængder dvs. de mængder der bærer tilbudsprisen. Tilbudsmængderne vil i et detailudbud som regel være lig udbudsmængderne, men de kan i et funktionsudbud optræde som detaljerede mængder af et samlet anlæg, et konstruktivt system eller lignende, der alene er specificeret af de udførende / de tilbudsgivende. I opdraget for opmålingsprojektet er bestemt, at der skal arbejdes med at fastlægge de udbudsmængder, rådgiverne skal udbyde med og dermed skal opmålingsreglerne forstås som udbudsopmålingsregler. I det følgende vil blive anvendt termerne udbudsopmålingsregler og opmålingsregler synonymt for det samme begreb BANK-konsortiets arbejde og Erhvervs- og Byggestyrelsenes IKT-vejledning I forbindelse med udviklingsinitiativet, Det Digitale Byggeri, igangsat og afviklet ved Erhvervs- og byggestyrelsen fra , var kravet om foretagelse af Digitalt udbud emnet for det ene af de fire bygherrekravkonsortier, BANK-konsortiet. I BANK-konsortiets arbejde og ved de workshops, de blev afholdt undervejs i projektforløbet, kom det frem, at et digitalt udbud ville kræve et sæt fælles måleregler, for at udbud kunne foretages på et sikkert og ensartet grundlag. BANK-konsortiet udarbejdede en række principper for foretagelse af det digitale udbud, men kom ikke med et endeligt bud på, hvordan et sæt måleregler eller en endelig beskrivende mængdefortegnelse (BMF) skulle se ud. Det blev derfor efterfølgende ønsket, at der skulle udarbejdes opmålingsregler, og senere besluttet at udviklingsprojektets emne skulle afgrænses til alene at omfatte de mængder, der skulle opgøres 7-H

12 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 8

13 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode i forbindelse med udbud, dvs. typisk de mængder en rådgiver ville kunne uddrage af sit projektmateriale. Alle krav og procedurer, der er forbundet med at foretage digitalt udbud, er ikke omfattet af denne arbejdsmetodepublikation, der alene fokuserer på anvendelsen af opmålingsreglerne og de konsekvenser, der er heraf. Krav og procedurer for det digitale udbud er nøjere beskrevet i Erhvervs- og Byggestyrelsens Vejledning til bygherren og rådgiveren og Vejledning til entreprenøren om Anvendelse af IKT af Vejledningerne er gældende. En yderligere detaljeret vejledning fremgår af BANK-konsortiets Notat af , Vejledning til bygherrekrav digitalt udbud revision 2 (juni 2005). Notatet er historisk. Begge dokumenter kan findes på Bekendtgørelsen vedrørende bygherrekravene for det digitale byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsens Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, BEK nr af fastlægger kravene til anvendelse af IKT i byggeriet og herunder også rammerne for foretagelse af digitalt udbud. I bekendtgørelse for bygherrekravene angives, - hvilke parter og hvilke udbudsformer, der er berørt af bygherrekravene - hvilke krav der stilles, fx til det digitale udbud (krav 6a og 6b) - hvilke beløbsgrænser for sagens størrelse der udløser generelle eller skærpede krav De berørte parter i det digitale udbud er: Projekterende, bygherrerådgivere og entreprenører. Det digitale udbud kan anvendes i følgende udbudsformer: Fag- og hovedentreprise. I henhold til bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations vedrørende bygherrekravene for det digitale byggeri skal bygherren stille krav om, ved en standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse - at byggesagsbeskrivelse og arbejdsbeskrivelse og udarbejdes efter principperne i bips B100 (som i den nyeste reviderede udgave kommer til at hedde B1.000, red.). - at mængder til brug for beskrivende mængdefortegnelse (BMF) opgøres med anvendelse af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) - at der er sammenhæng mellem poster i BMF og i beskrivelsen. - at BMF indeholder alle prisbærende poster, så summen fra alle prisbærende poster er lig med tilbudssummen. - at opmålingsreglerne fremgår af udbudsmaterialet og udformes således, at de bydende oplyses om, hvilke ydelser hver enkelt mængde indeholder, hvordan mængden fremkommer, og hvilke ydelser de bydende skal tillægge, fx spild og svind. Ved større byggesager (se bekendtgørelsens beløbsgrænser) er kravene skærpet til yderligere at omfatte: - at mængdeudtræk til brug for den beskrivende mængdefortegnelse (BMF) skal udføres fra bygningsmodellen. - at der er sammenhæng mellem poster i BMF, beskrivelsen og bygningsmodellens objekter. I vejledningsteksten til bekendtgørelsen angives: 8-H

14 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 9

15 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode - Bygherren vil skulle fastlægge en detaljeringsgrad for den beskrivende mængdefortegnelse. - I en revideret vejledning til bygherrerne vil indgå definition af beskrivende mængdefortegnelse samt beskrivelse af grundlaget for fastlæggelse af detaljeringsgrad. Bekendtgørelsen kan finde på eller Bemærkninger til bekendtgørelsens bestemmelser I bekendtgørelsen er anvendt begreber og termer, som på bekendtgørelsestidspunktet endnu ikke havde fundet deres endelige indhold og definitioner, idet opmålingsreglerne og fastlæggelsen af deres anvendelse endnu ikke var udarbejdet. De udarbejdede opmålingsregler finder kun anvendelse på mængder, som kan opmåles i en bygnings- eller cadmodel eller på nogle tegninger ved opmåling af - optegnede bygningsdele eller - bygningsdele afledt af en rumgeometri, fx gulv-, væg- og loftarealer De mængder, der vedrører ydelser af generel art på en byggesag, som ikke kan opmåles men alligevel kan mængdesættes, fx et antal timer, et samlet opstillings- og nedtagningsarbejde, eller længden på en driftsperiode, er ikke omfattet af disse opmålingsregler. For at bekendtgørelsens krav om at alle prisbærende poster skal være indeholdt, så summen fra alle prisbærende poster er lig med tilbudssummen, skal disse mængder naturligvis medtages på tilbudslisten. Arbejdet med opmålingsreglerne har efterfølgende klarlagt, hvad der i dansk udbudspraksis skal forstås ved en beskrivende mængdefortegnelse, og hvad der skal forstås ved fastlæggelse af detaljeringsgrad Definition af den beskrivende mængdefortegnelse (BMF) Den beskrivende mængdefortegnelse genfindes ikke som et traditionelt anvendt redskab i forbindelse med dansk udbudspraksis. Begrebet kendes mest fra udlandet, fx England (Bill of Quantities) og Tyskland, hvor der er en lang tradition for at udbyde på denne måde, og hvor man har en gruppe af aktører, der er specialiseret i at opgøre mængder, fx de engelske Quantity Surveyors. For ikke at ændre på en veletableret dansk praksis og på de værktøjer, byggeriets parter har fået udviklet over lang tid, blev det tidligt i arbejdsprocessen besluttet, at det ikke var dokumentet den beskrivende mængdefortegnelse, men at det var de sammenholdte informationer, der tilsammen udgjorde denne, der skulle fokuseres på. Herved undgås problematikken om redundans i udbudsmaterialet, som er en erfaring fra andre lande, hvor der nemt kan blive uoverensstemmelse mellem specifikationerne i den beskrivende mængdefortegnelse og specifikationerne i arbejds- og bygningsdelsbeskrivelserne. I dansk udbudspraksis svarer den beskrivende mængdefortegnelse derfor til en kombination af: - en bygningsdelsbeskrivelse med angivelse af en række nødvendige specifikationer for en korrekt prissætning, med - en tilbudsliste med angivne udbudsmængder opgjort efter et sæt fastlagte opmålingsregler, hvor der er - en 1:1 sammenhæng mellem posten/posterne i bygningsdelsbeskrivelserne, for optegnede bygningsdele i cad-modellen og de tilsvarende poster på tilbudslisten. Dermed er kravene opfyldt om 9-H

16 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 10

17 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode - anvendelse af B100 (snart B1.000, red.) beskrivelsesprincipperne - at der er sammenhæng mellem posterne i tilbudslisten og beskrivelsen - at de mængder der angives i tilbudslisten er knyttet til det beskrevne objekt i bygningsmodellen (bygningsdelene beskrevet i bygningsdelsbeskrivelsen og cad-objekterne, som de er fastlagt i cad-modellen) Fastlæggelse af detaljeringsgrad og tilbudslistens struktur Der vil altid kunne være diskussion af, hvor opdelt en prissætning af et byggeri skal være, og hvor mange poster en tilbudsliste som minimum eller maksimalt bør indeholde. Af arbejdet med fastlæggelse af opmålingsreglerne er det blevet klart, at - en mængde for et funktionsudbud eller et tidligt udbud tit vil være en overordnet mængde, fx 1 stk. ventilationsanlæg, 1 stk. varmeanlæg, x m2 facadeparti (vægsystem eller vægkonstruktion) etc. - en mængde for et detaljeret udbud typisk vil indeholde mere detaljerede mængdeopgørelser, fx x antal ventilationsarmaturer, x antal lbm ventilationskanaler, x antal spjæld, x antal radiatorer, x antal lbm stigrør, x antal m2 formur, x antal m2 bagmur, x antal m2 isoleringskerne etc. Da der er fastlagt et princip om, at alle poster på tilbudslisten tilsammen skal give den samlede pris, og at der skal være sammenhæng mellem de objekter (bygningsdele), der er beskrevet i bygningsdelsbeskrivelser, og de objekter (bygningsdele) der er projekteret i cad-modellen, skal man være bevidst om, hvordan bygningsdele opdeles i projektmaterialet og prissættes på tilbudslisten. Hvis kun enkelte delelementer af en samlet bygningsdel kodes, mængde- og prissættes giver dette naturligvis ikke prisen på den samlede bygningsdel. I givet fald skal alle elementer på samme (under)niveau kodes, mængde- og prissættes, så summen af disse kommer til at svare til den samlede bygningsdel (overniveauet), for at princippet, med at alle punkter på tilbudslisten skal kunne summeres til den samlede pris, overholdes. Her gives eksempler på prissætning ved overholdelse og manglende overholdelse af disse principper: Et altanparti kodes med DBK En dækplade i et altanparti kodes Et værn til et altanparti kodes En plade i et værn i et altanparti kodes Altanpartiet kan prissættes som følger: og måles i stk og måles i m og måles i lbm og måles i m2 Altanpartierne kan prissættes som en samlet bygningsdel med x antal af disse. Alternativt kan altanpartiet prissættes med x antal dækplader og X antal værn (hvor plader i værn indgår i selve værnet), hvis pris tilsammen er lig med det samlede antal altanpartiers pris. Der skal da foreligge en bygningsdelsbeskrivelse på hver af disse, ligesom de skal udgøre hver deres cadobjekt, hvis der skal foretages automatisk mængdeudtræk. Men hvis altanpartierne prissættes med x antal dækplader og x antal plader i værn (som er en underdel af værnet), giver det ikke den samlede pris på altanpartierne, idet resten af værnet mangler. Prissætning af et altanparti på underliggende bygningsdelsniveau kræver altså, at samtlige de bygningsdele der indgår i altanpartiet på dette niveau er prissat for at få den samlede pris. Hvis man ønsker at kende delprisen på pladerne i værnet, fx glasplader, for eventuelt at kunne udskifte denne med perforerede metalplader, kan prisen kun bruges reguleringsmæssigt, hvis der 10-H

18 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 11

19 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode ikke er andre omkostninger (fx ændrede udsparingshuller i dækpladen) forbundet med udskiftningen. Hvis der indgår andre omkostninger, skal kalkulationsgrundlaget fremlægges for en korrekt prissætning. Delprisen vil i dette tilfælde ikke indgå i summeringen på tilbudslisten men alene være en oplysning til brug for regulering eller valg af alternativer (se i øvrigt 6.2. Reguleringsregler). Hvis pladerne i værnet skal mængdesættes automatisk, skal disse være selvstændige objekter i cad-modellen og være beskrevet i bygningsdelsbeskrivelsen, og hvis de er angivet med bygningsdelstype have deres egen bygningsdelsbeskrivelse. Man kan fx godt bede om prisen på et styk varmeanlæg, som består af nedennævnte delelementer, som ikke prissættes, men som vil kunne være angivet i mængelisten eller findes i cadmodellen: - Rør < Dn 50, sorte middelsvære rør - Membranventiler (afspærringsventil) < Dn 50 - Butterflyventil (afspærringsventil) > Dn 50 - Strengreguleringsventil < Dn 50 - Strengreguleringsventil > Dn 50 - Aftapningsventiler inklusive slutmuffe Dn Automatiske luftudladere - Kompensatorer, 30 mm ekspansion - Styr og fastspændinger Man kan ikke bede om prisen for hvert delelement, eller dele heraf, uden de har deres egen beskrivelse, og derved også en post i tilbudslisten. Man kan bede om delpriser på bygningsdele, som alene varierer på lokalitet, farve, dimension, men f.eks. ikke rør kontra ventiler og lignende. En bygherre og dennes rådgiver(e) vil være nødt til at tage stilling til tilbudslistens detaljeringsgrad og struktur afhængig af udbudsform, projektdetaljering, prisvurderingskriterier, ønsker om erfaprisindhentning, krav til etapeopdeling og lignende. Derfor skal bygherren, eventuelt i samarbejde med sin(e) rådgiver(e), fastlægge detaljeringsgrad og struktur for tilbudslisten i forhold til - entreprise- og arbejdsopdeling i forhold til den valgte byggeorganisation og udbudsform og fastlæggelse af eventuelle vurderingskriterier - opdeling i bygningsdelsbeskrivelser i forhold til arbejdets hensigtsmæssige tilrettelæggelse, ønsker om prissætning af bestemte bygningsdele og i forhold til entreprise- og arbejdsopdelingen. - adskillelse på typer, materiale, form, farve eller lignende for eventuelt at kunne vurdere alternativer for prissatte bygningsdele, fastlægge reguleringspriser på bestemte bygningsdele og ydelser, og for at kunne indhente vigtige erfaringspriser - lokalitet efter bygningsafsnit (grupperede bygningsdele), lokaliseringsbehov, etapeopdeling og lignende. Disse kriterier fastlægger strukturen i tilbudslisten, og hvilke der skal med, og hvad der er den vigtigste rækkefølge, må fastlægges for hver enkelt sag, fx - Etapeopdeling (lokalitet), entrepriseopdeling, arbejder, bygningsdele - Entrepriseopdeling, arbejder, bygningsdele, lokalitet (etapeopdeling) - Entrepriser, bygningsafsnit, bygningsdele, arbejder 11-H

20 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 12

21 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode - etc Objektstruktur Fastlæggelse af hvilke bygningsdele, der skal indhentes pris på, er på dette tidspunkt samtidig det bedste bud på en fastlæggelse af objektstrukturen. Det er oplagt at anvende DBK bygningsdelsstrukturen som udgangspunkt, da den hierarkisk opbyggede referencestruktur gør det muligt at bestemme, på hvilket niveau, der skal indhentes pris: - fx et af de øverste niveauer for et tidligt udbud eller udbud på funktionskrav - et lavere niveau, dvs. som bygningsdele fastlagt i et detailprojekt og -udbud - og på nogle af de laveste niveauer, som fx svarer til produktionsdele, de udførendes typiske kalkulationsniveau. På dette område vil der komme en bedre præcisering af, hvad der forstås ved objektstruktur, idet bips i løbet af 2008 vil give et bud på, hvad der fremover skal forstås ved en sådan, og hvordan denne fastlægges og anvendes i et projekt. 12-H

22 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 13

23 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 4. Manuel opgørelse af mængder Hvor der ikke stilles krav til automatiseret udtræk af mængder fra bygningsmodellen, kan mængder opgøres traditionelt ved opmåling på færdige detailtegninger ved anvendelse af sædvanlige opmålingsredskaber som linealer, digitizere, målehjul, målskemaer mv. Også her opmåles mængder geometrisk, idet udbudsopmålingsreglerne omfatter de indbyggede mængder uden hensyntagen til spild, svind, komprimering m.m. Derudover kan mængder, som ikke er medtaget på tegninger, fremgå eller afledes af specifikationer i bygningsdelsbeskrivelserne. Som beskrevet i de efterfølgende afsnit om automatiseret mængdeudtræk fra bygningsmodellen, er det også ved en manuel opgørelse af mængder en fordel, hvis der udarbejdes en mængdeliste, hvorpå de opmålte delmængder kan placeres og summeres som samlede udbudsmængder, der overføres til tilbudslisten. Mængdelisten kan med fordel udveleveres til de bydende. 13-H

24 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 14

25 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 5. Konsekvenser for projektering i cad- og beskrivelsesværktøj ved automatiseret mængdeopgørelse Det er en forudsætning for at kunne udtage korrekte informationer og mængder direkte fra cadmodellen og fra beskrivelserne (læs: bygningsmodellen), at der arbejdes konsistent med objektstruktur og klassifikation. Dette stiller krav til de projekterendes arbejdsmetode, som kan ligge ud over, hvad der betragtes som normal standard på opmålingsreglernes udgivelsestidspunkt. I de følgende afsnit bliver der gjort rede for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med testning af principper for mængdeudtag under arbejdet med fastlæggelse af opmålingsreglerne Cad-metode og klassifikation med DBK i forhold til mængdeopgørelse I det følgende oplistes en række forudsætninger for og konsekvenser af en korrekt og automatiseret mængdeudtagning fra cad-modeller. Dette er kun et uddrag, for mere detaljeret gennemgang af krav til cad-modeller, henvises der til bips CAD Manual 2008 samt 3D arbejdsmetode. Alle objekter (bygningsdele), der skal trækkes mængder ud på, skal tegnes eller modelleres. Fx skal de tre delelementer i en ydervæg, formuren, isoleringskernen og bagmuren tegnes hver for sig, hvis der skal trækkes mængder ud på hver af disse. Det samme gælder for et installationssystem, hvor motorer, kanaler, spjæld, ventiler og armaturer alle skal behandles som objekter, hvis der skal kunne trækkes mængder ud på disse. Alle objekter, der tegnes/modelleres, skal være så tæt på virkelighedens bygningsdele som muligt, for at den mængde man kan trække ud, bliver så præcis som mulig. Det vil kunne give upræcise mængder, hvis der fx tegnes vægge, som ikke føres helt ud til tilstødende vægge og derefter anvendes cad-faciliteter som clean-up-radius (ADT) eller lignende for at få dem til at hænge sammen, da mængden vil blive målt på den modellerede væg, ikke på dens grafiske forlængelse. Branchen og cad-brugerne skal være enige om, anvende cad-objekttyper konsekvent, så de kan komme ensartet over i en IFC-fil. Man bør således ikke anvende fx et vindueselement til at tegne en bjælke, eller et dækelement til at tegne en bordplade, eller et dørobjekt til at tegne et vinduesobjekt, da disse elementer vil blive tolket og opmålt forskelligt i en automatiseret mængdeudtagning i forskellige systemer. DBK-kodningen (klassificeringen) skal være konsistent og præcis, for at der kan foretages summering på antallet af cad-objekter. Det betyder fx, at bygningsdele skal være opgivet som bygningsdelstyper, så de kan holdes adskilt fra hinanden og kan summeres til en samlet mængde ved en bearbejdning i mængdelisten til brug for tilbudslisten. Det betyder endvidere, at rådgiverne skal have taget stilling til hvilke bygningsdelstyper, de forskellige cad-objekter i bygningsmodellen, repræsenterer. Er bygningsdele af samme type, men skal adskilles fx på grund af forskellig dimensionering eller lignende, kan de yderligere tildeles et specifikt forekomstnummer. Eksempel: BA0301 Formur, skalmur ½ stens tegl, røde tegl, 200 m ba0302 Formur, skalmur ½ stens tegl, gule tegl, 450 m2 Dette er en nødvendighed, indtil systemerne vil kunne foretage sortering på fx bestemte egenskabsdata. Rumobjekter vil fx kunne dække både trægulve i tømrerbeskrivelsen og malede vægoverflader i malerbeskrivelsen. Så nogle cad-objekter med fx en DBK-rumkode vil kunne dække mange bygningsdele og dermed også bevirke, at rumobjekternes egenskaber i form af overfladearealer skal opsplittes i forskellige DBK-bygningsdelskoder i forbindelse med bearbejdningen i den midlertidige mængdeliste af mængdeudtagningen til brug for den endelige tilbudsliste. Denne efterbehand- 14-H

26 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 15

27 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode ling vil typisk foregå uden for cad-applikationen eventuelt i et særligt udviklet program. Eksempel: ifcspace supporterer fx følgende Base quantities: - GrossFloorArea, hvor mængden kan mappes til bygningsdelen Gulvbelægning af træ, A05 - NetWallArea, hvor mængden kan mappes til bygningsdelen Malerbehandlet overflade på væg, -205.BA17 - GrossCeilingArea, hvor mængden kan mappes til bygningsdelen Nedhængt/nedstroppet pladeloft, -210.CB02 Ligeledes vil omkredsen af et vindue give fugelængden, og omkredsen x længden på et rør eller en kanal give overfladen for isolering eller maling. Det skal sikres at IFC-eksporten fra CAD-applikationerne som minimum afleverer de attributter, der bruges i forbindelse med opgørelsen af objekternes mængder (bredde og højde på døre og vinduer etc.) Det er kravet til opsplitningen af mængder på tilbudslisten (detaljeringsgarden), der definerer hvilke bygningsdele, der skal være tegnet/modelleret som selvstændige objekter i cad-modellen. Dette svarer til krav, bygherren kunne stille til cad-modellen i forhold til senere at kunne håndtere bygningsdelene som selvstændige objekter i forbindelse med bygningsdrift fx som antal komponenter eller antal m2, der skal kunne vedligeholdes Forholdet mellem cad-objekter og bygningsdelsbeskrivelser Det har tidligere typisk været sådan, at fx den samlede vægkonstruktion blev tegnet som et element, hvor formur, isoleringskerne og bagmur kunne identificeres på tegningerne som en grafisk signatur. Disse signaturer, en skravering, en bølgesignatur og en krydsskravering opdelte grafisk elementet i dets tre underelementer. Men dette gjorde ikke de tre delementer i vægkonstruktionen til selvstændige objekter. Samtidig er de tre elementer i vægkonstruktionen typisk blevet behandlet i to arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser, fx i murværk (inkl. isolering) og i beton - dvs. som to selvstændige objekter (bygningsdele). Fremover er det vigtigt, at objektstrukturen (opdelingen i bygningsdele) i beskrivelsesværktøjet og i cad-modellen, i den udstrækning der skal trækkes mængder ud, bliver identisk. Kun på den måde kan mængdeudtagningen og sammenkoblingen af informationer fra de to værktøjer automatiseres med mindst mulig manuel efterbearbejdning. Det betyder, at de objekter der tegnes/ modelleres også skal beskrives, eller omvendt at de objekter, der udarbejdes bygningsdelsbeskrivelser på, også tegnes/ modelleres Udtræk og bearbejdning af mængder Udtræksfil er råmængder udtaget fra cad-modellens objekter, som skal bruges til bearbejdning i en mængdeliste, hvorfra de opsummerede mængder overføres til tilbudslisten. Mængdelisten (i Excel fx), som indeholder råmængder udtrukket fra cad-modellens objekter vil med fordel kunne udleveres til de tilbudsgivende, idet den indeholder delmængder i en bearbejdet form, som kan være af interesse for tilbudsgivningen, idet nogle af disse mængder kan være lig de kalkulationsmængder, der regnes delpriser ud på. Mængdelisten er et udtræk af, hvad der er teknisk muligt at få ud af de forskellige cad-systemer. Tilbudslisten (i XML) indeholder de bearbejdede mængder, der kan komme fra mængdelisten 15-H

28 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 16

29 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode eller andre steder fra, opstillet i den struktur, som man ønsker at tilbuddet skal afleveres i. Bearbejdningen vil samtidig kunne fungere som rådgivernes kvalitetssikring af mængderne. 16-H

30 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode Illustration: Her anvendes klassifikationskoden for vægsystem 1 som gennemgående ID i en applikation som kan håndtere kodens delelementer dvs. filtrere på kodens delelementer. 17

31 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 6. Procesbeskrivelse for udtræk af mængder fra cad-systemer I dette afsnit beskrives, hvordan udtrækket af mængder fra CAD-systemer kan foregå med henblik på at skabe mængdesatte tilbudslister. Formålet er ikke, at lave en entydig vejledning i, hvordan processen skal foregå, men snarere at anvise en metode, der er praktisk gennemførlig med anvendelsen af den teknologi og de metoder, der er til rådighed i dag. Samtidig kan metoden pege fremad mod de mere integrerede arbejdsmetoder, som man må forvente at kunne anvende i fremtiden. Her beskrives udelukkende mængdesætning af de poster i tilbudslisten, der er relateret til objekter i cad-modellen. Der vil også kunne forekomme mængder, der skal føjes til tilbudslisten på anden vis, da disse ikke kan relateres til cad-modellens objekter. Der kan laves udtræk ved enten at anvende Metode A (via IFC) eller Metode B (jf. CAD manual 2008) se efterfølgende. Det er en forudsætning i et detailudbud, at modellen som et minimum er på Informationsniveau 4 jf. CAD manual Objekter i cad-model Mængderne udtrækkes på baggrund af objekterne i cad-modellen. Princippet er, at der sættes klassifikationskoder på de enkelte cad-objekter, der angiver hvilke poster i bygningsdelsbeskrivelsen, objekterne relaterer til og dermed hvilken opmålingsregel, der skal anvendes. Det er en forudsætning, at kodningen af bygningsdelsobjekterne i cad-modellen og af posterne i bygningsdelsbekrivelserne er identiske. Koden kan enten være en DBK-kode, der sættes på objekterne i forbindelse med at disse oprettes i cad-modellen, eller det kan være firmaspecifikke koder, der oversættes til DBK-koder senere i forløbet. Baggrunden for at anvende firmaspecifikke koder kan være, at DBK-koderne muligvis kan blive for omfattende at arbejde med for de medarbejdere, der redigerer CAD-modellen. Men hvis applikationen kan håndtere klassifikationskoden avanceret, dvs. filtrere på hver enkelt delelement af koden kan væggen fx allerede tidligt identificeres som vægsystem 1, og alle efterfølgende klassifikationskoder vil indeholde denne id. Se det illustrerede eksempel på modstående side Udtræk til XML-udtræk / regneark Udtræk af data fra cad-systemerne til mængdelister kan ske efter Metode A eller B som specificeret af bips i CAD-manual 2008 (C202). Den samme bygning ville kunne leveres eksempelvis med henholdsvis 800 eller 2000 komponenter eller objekter i et udtræk, hvis to forskellige rådgivere arbejder forskelligt metodisk, eller deres cad-systemer arbejder forskelligt Metode A - udtræk via IFC Der udføres et IFC udtræk af system-/fagmodeller. Metode A kræver, at afsender kan eksportere til IFC og modtager kan importere IFC. IFC udtræk giver mulighed for at trække de samme informationer ud omkring geometrien, som er indeholdt i metode B, blot på et højere niveau, da det er muligt at aflæse kompleksiteten af geometrien og derved foretage en mere præcis viderebearbejdning af data. Der udføres et udtræk fra hver system-/fagmodel. På baggrund af IFC-udtrækket kan mængdelisten genereres via et værktøj, der henter data fra IFC-modellen. Man vil kunne indbygge opmålingsreglerne i et sådant værktøj, der derved vil kunne generere standardiserede mængder. Outputtet fra dette værktøj vil enten være en XML-mængdefil, som beskrevet ovenfor, eller en 17-H

32 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 18

33 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode tilbudsliste i XML-format Metode B Der udføres et udtræk til enten en liste eller et databasesystem. Det skal besluttes, hvilket dataformat, man anvender på projektet. Som udgangspunkt anbefales XLS, da alle kan eksportere og importere dette format. Der udtrækkes samme information uanset dataformat. Der udføres et udtræk fra hver system- / fagmodel. Der er fastlagt en definition på indholdet af dataudtræk til mængder. Der kan ikke overføres relationer mellem de enkelte bygningsdele fx relationen mellem en væg og dets vinduer. Forklaring til de enkelte poster: - UniktobjektID Systemmæssigt løbenummer, hvor hvert byggeobjekt har et unikt løbenummer og via dette kan det genfindes i system- / fagmodellen. - DBK produktkoden DBK koden til bygningsdelen - Forekomst nummer Løbenummer til bygningsdelstypen kombineret med DBK-koden giver en unik bygningsdelstype, der kan genfindes i bygningsdelsbeskrivelsen og tilbudslisten - Placeringskoordinat x,y,z Placeringen af bygningsdelen. Bygningsdelens indsætningspunkt - Antal Antal af den pågældende bygningsdel. I detaillister er denne 1 (éen). I summariske lister er det samlede antal angivet - Længde Længde af bygningsdelen - Bredde Bredde af bygningsdelen - Højde Højde af bygningsdelen - Areal brutto- og nettoareal Arealet af bygningsdelen - Omkreds Bygningsdelens omkreds - Volumen Nettovolumen af bygningsdelen Der udtrækkes mængder fra alle mængdebærende objekter i cad-modellen. Det skal være muligt, at skelne mellem hvilke objekter, der er mængdebærende, og hvilke, der ikke er, så der automatisk kan foregå en udvælgelse i forbindelse med udtrækket. Dette kan løses ved at sætte en egenskab på objektet i cad-modellen, som angiver om objektet skal medtages som mængdebærende i forbindelse med udtræk af mængder. For at forbedre anvendeligheden af mængdelisten vil det være formålstjenstligt, hvis listen suppleres med følgende valgfrie felter for hvert objekt: - Bygningsdelsnavnet i klar tekst (svarende til angivelsen i bygningsdelsbeskrivelsen) 18-H

34 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 19

35 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode - Lokalisering - Variation 6.3. Kvalitetssikring (f.eks. via et nyt beskrivelses/mængdeprogram) Da den praktiske erfaring med mængdeudtræk fra en 3D-cad-model er relativt lille for mange, anbefales det at lægge stor vægt på at kontrollere de udtrukne mængder. Dette er specielt vigtigt, da rådgiveren har ansvar for rigtigheden af mængderne i den beskrivende mængdefortegnelse, og denne er grundlaget for entreprenørens pristilbud. I en del cad-værktøjer kan der udtrækkes forskellige arealer for samme objekt. Hvis man anvender en væg som eksempel, findes muligheder for udtræk af arealet på ydersiden af væggen, arealet langs centerlinjer og arealet på indersiden af væggen. Disse forskellige muligheder kan føre til uklarhed. Behovet for grundig gennemgang og kontrol er derfor stort. Man skal også have in mente, at rådgiver kan blive afkrævet en redegørelse for sin kvalitetssikringsmetode Kobling til bygningsdelsbeskrivelse Det er indholdet af feltet Forekomst nummer, der giver koblingen til bygningsdelsbeskrivelsen. Har man anvendt DBK-kodning i arbejdet med cad-modellen, vil dette felt indeholde bygningsdels-id en (klassifikationskoden) fra bygningsdelsbeskrivelsen. Hvis man derimod har anvendt firmaspecifikke numre, skal disse oversættes til DBK-koder, for at etablere forbindelsen. Dette må man formodes at kunne gøre med en simpel Søg og erstat Tilbudslisten I tilbudslisten er der en post for hver post i bygningsdelsbeskrivelserne. Dette betyder, at der skal foregå en sortering og summering af posterne i mængdelisten, så mængderne for alle poster med ens ID (klassifikationskode) bliver summeret. Som grundlag for tilbudslisten genereres en XML-fil, der for hver post indeholder følgende informationer: - DBK-kode - Bygningsdelsnavn i klar tekst - Fag - Enhed - Mængde - Opmålingsregel Derudover indeholder denne fil en sektion, der beskriver de overordnede projektinformationer som projekt- eller bips-id-nummer, entreprise, fag, bygherre, byggeplads, adresse m.v. XML-udgaven af tilbudslisten kan leveres til de bydende til indlæsning i kalkulationssystemerne. Derved vil man kunne spare de bydende for det meget omfattende arbejde, det er, at oprette tilbudslisterne i disse systemer. 19-H

36 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 20

37 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 7. De forskellige typer af mængder og deres anvendelse Der findes mængder for budgettering, udbud, kalkulation, tilbud og regulering/afregning. Mængder defineres og anvendes forskelligt afhængigt af hvor i byggeprocessen de anvendes, af hvem der anvender dem, og af til hvilke formål de anvendes. I det følgende præciseres de forskelligt anvendte mængdebegreber og de forskelle, der er med hensyn til deres anvendelse Mængdetyper Udbudsmængder er de mængder, en rådgiver kan udtrække af sit projekt i forhold til projektets opbygning og det niveau, projekteringen er foregået på: - er det detailprojekteret, så kan der opgøres detaljerede mængder på hver af de bygningsdele, der er projekteret - er der tale om tidligt udbud eller udbud på funktionskrav, er der typisk tale om angivelse af overordnede mængder. Kalkulationsmængder er de mængder, de udførende og deres leverandører anvender til detailkalkulation, typisk svarende til produktionsdelsniveau - dvs. kombinationen af en bygningsdel med et fag. Der vil ofte være tale om et mere opdelt og detaljeret niveau end udbudsmængderne - kun en del af disse vil være et resultat af at være projekteret som produktionsdele. Tilbudsmængder er de mængder, en entreprenør opgiver i sit tilbud, hvis disse ikke i forvejen er angivet som udbudsmængder, og som entreprenørens prissætning er bundet op på. Reguleringsmængder er de prissatte mængder, en bygherre kan ønske at regulere tilbuddet med i op- eller nedadgående retning i forhold til mer- eller mindre ydelser i forbindelse med byggeriets udførelse. Det er imidlertid vigtigt at forholde sig til - at hvis der er tale om tidligt udbud eller udbud på funktionskrav, er der typisk tale om angivelse af overordnede mængder. - at reguleringsmængder ikke automatisk er lig med udbuds- eller tilbudsmængder. Reguleringsmængder ligger tættere på kalkulationsmængderne (dvs. på produktionsdelsniveau) - at der i udbudsmængder kan indgå delmængder, som ved en regulering vejer mere eller mindre i forhold til reduktion eller tillæg i den overordnede udbudsmængde, fx - materielbehov eller leje - delkomponenters antal og/eller pris - etc Reguleringsregler De udbudte og prissatte mængder kan ikke direkte anvendes for mer/mindre-regulering af prisen hvis mængden - indeholder undermængder på de prissatte bygningsdele, der adskiller sig prismæssigt fr overmængden - indeholder relaterede omkostninger, der ikke reduceres eller forøges forholdsmæssigt sammen med en regulering af overmængden. - involverer relaterede omkostninger, der er prissat i andre poster på tilbudslisten. Hvis ovennævnte er tilfældet skal kalkulationsgrundlaget fremlægges. Mer/mindre-prisen skal så i stedet udregnes på baggrund af de udregningsparametre, der er anvendt i kalkulationsgrundlaget. 20-H

38 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 21

39 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 8. Oversigt over IFC-objekter Der er sat IFC-typer på de bygningsdele, der er oplistet i opmålingsreglerne, hvor dette har været muligt, og derved ved man hvilke egenskaber man vil kunne trække ud. I appendiks A er gengivet denne mapping mellem IFC elementer og DBK bygningsdelstyper. I det følgende er der en oversigt over de IFC-objekter som der er benyttet i forhold til DBK bygningsdelstyperne. Oversigten nedenfor indeholder de objekter for konstruktionselementer, der indgår i IFC-systemet. Det er langt fra alle disse objekter, der almindeligvis forekommer i IFC-filer. Det er anført hvilke elementer, der er defineret i forhold til 3D-arbejdsmetode i forbindelse med Det Digitale Byggeri. Ifc-objekt Oversættelse 3Darb. Bemærkning IfcBeam Bjælke x Objekt med et smalt profil i forhold til længden og en overvejende horisontal orientering IfcBuildingElementProxy Substitut Anvendes til at repræsentere generiske objekter, hvor en af de definerede typer ikke er relevant. Anvendes også nogle gange ved de definerede typer i forbindelse med mangelfuld implementering af IFC. IfcColumn Søjle x Objekt med et smalt profil i forhold til længden og en overvejende vertikal orientering Beklædning Beklædning eller overflade. Den findes ofte ikke i de genererede IFCfiler. IfcCurtainWall Curtainwall x Ikke-bærende udvendig væg, der oftest hænger i stedet for at hvile på fundamentet. IfcDoor Dør x Dette objekt har defineret egenskaberne OverallHeight og OverallWidth, der angiver dørens højde og bredde. Disse egenskaber er desværre ikke altid udfyldt. IfcFooting Fundament Del af fundamentet, der overfører kræfterne direkte til jorden. IfcFurniture IfcMember Møbler Konstruktionselement Konstruktionselement som bjælke eller søjle men uden nogen krav til orientering. 21-H

40 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 22

41 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode IfcOpeningElement Åbning x Åbning i andre elementer IfcPile Pæl Fundamentspæl IfcPlate Plade Plade som dæk eller væg men uden nogen krav til orientering. IfcRailing Gelænder IfcRamp Rampe Forbindelse mellem to overlader på forskelligt niveau. IfcRampFlight Rampeforløb Et enkelt segment af en rampe. Tag x Bygningens øvre lukning. IfcSlab Dæk x Vertikal plade der danner nedre afslutning eller adskillelse mellem etager. Gulve og lofter er ikke dæk, men skal være defineret som. Der kan være åbninger i dæk. IfcSpace Rum x Er ikke et objekt som sådan men kan bruges til at bære mængder for f.eks. gulve, lofter, vægoverflader m.v. IfcStair Trappe x Trappe IfcStairFlight Trappeløb Et segment af en trappe Væg x Væg. Der kan være åbninger i vægge. Nominel længde, bredde og højde bør være opgivet. StandardCase Væg Speciel forekomst af vægge, hvor det er givet at væggen har et ensartet tværsnit for hele forløbet. Vindue x Dette objekt har defineret egenskaberne OverallHeight og OverallWidth, der angiver vinduets højde og bredde. Disse egenskaber er desværre ikke altid udfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de objekter for Installationselementer, der indgår i IFC-systemet. Det er langt fra alle disse objekter, der almindeligvis forekommer i IFC-filer. Det er ikke anført hvilke elementer, der er defineret i forhold til 3D-arbejdsmetode i forbindelse med Det Digitale Byggeri, da man i vid udstrækning har peget på typer i stedet for elementer i dette arbejde. Ifc-objekt Oversættelse Bemærkning Distributionselement Generalisering af alle elementer, der indgår i et distributionssystem. 22-H

42 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 23

43 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode IfcDistributionControlElement Styringsenhed Styringsenheder i alle former for distributionssystemer. IfcDistributionFlowElement IfcDistributionChamberElement Elementer i distributionssystem Kammer i distributionssystem Rør, ledninger, kabler, fittings, udstyr m.v., der indgår i et distributionssystem. Sted hvor elementer i et distributionssystem kan blive inspiceret eller som de kan løbe igennem. IfcEnergyConversionDevice Energiudveksler Varmeveksler m.v. Element til styring af flow Kontakt, relæ, ventil m.v. IfcElectricalDistributionPoint Element til samling elektriske enheder Styringsenhed hvor flere elektriske enheder kan føres sammen. IfcFlowFitting Fitting Fitting i et distributionssystem som f.eks. vinkel, T- stykke, samling m.v. IfcFlowMovingDevice IfcFlowSegment Enhed til distribution eller cirkulation Stykke i et distributionssystem Pumpe, ventilator m.v. Et enkelt stykke i et distributionssystem som f.eks. et stykke rør. IfcFlowStorageDevice Opbevaringsenhed F.eks. en tank eller anden beholder. IfcFlowTerminal Afslutning af distributionssystem Permanent monteret enhed der udgør distributionssystemets interface med omverdenen f.eks. håndvask, toilet, dræn, ventilationsaggregat. IfcFlowTreatmentDevice Behandlingsenhed F.eks. filtre og lign. IfcElectricalElement Elektriske enheder Generalisering af alle elektriske elementer. IfcEquipmentElement Udstyr Generalisering af alle præfabrikerede og flytbare enheder, der yder en funktion i bygningen. IfcTransportElement Transportenhed Generalisering af alle elementer, der anvendes til transport af mennesker, dyr og varer i bygningen. 23-H

44 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 24

45 Opmålingsregler 2008 Arbejdsmetode 9. Tilbudslistens XML-struktur 9.1. Formålet med en XML-struktur for tilbudslister Formålet med at udarbejde en XML-struktur for tilbudslister er at få digitaliseret de processer, der er forbundet med, at tilbudsgiverne opretter tilbudslister i deres kalkulationssystemer, og at tilbudsudbyderne kan sammenholde de indkomne tilbud. For tilbudsgiverne vil der ligge en meget stor gevinst i, at tilbudslisten automatisk kan indlæses i et kalkulationssystem, da dette ofte kan være en meget tidskrævende opgave. Udbyderens fordel ligger i, at indkomne tilbud vil kunne indlæses i et system, hvor tilbuddene kan sammenholdes, så det mest fordelagtige tilbud kan findes Anvendelse af XML-struktur Anvendelsen af XML-strukturen er således: 1. Tilbudslisten oprettes i et digitalt værktøj. På lang sigt vil dette værktøj være identisk med det værktøj, som udbyderen laver sine beskrivelser med. På den korte bane vil man nok anvende et værktøj, der er lavet specifikt til at generere tilbudslister. En udgave af et sådant værktøj kunne laves i Microsoft Excel regneark og udbydes af bips til foreningens medlemmer. 2. Efterfølgende distribueres tilbudslisterne til tilbudsgiverne. Dette kan enten foregå digitalt via en udbudsportal eller via eller tilbudsgiverne kan, hvis de ønsker det, modtage tilbudslisten analogt som en PDF-fil. 3. Tilbudsgiveren kan således enten hente tilbudslisten fra udbudsportalen eller fra sit mailsystem afhængigt af, hvordan den er distribueret af rådgiveren. Hvis tilbudsgiveren har et kalkulationssystem, der kan indlæse XML-tilbudslisterne, vil han automatisk kunne oprette tilbuddet i sit kalkulationssystem. 4. Når kalkulationen er færdig, vil kalkulationssystemet kunne generere en udfyldt XMLtilbudsliste, der kan uploades til et udbudssite, sendes via eller udskrives som PDF og sendes analogt til udbyderen. Har tilbudsgiveren ikke et sådant system, vil det igen være relevant, at bips udbyder et værktøj til sine medlemmer, som man kan bruge til at åbne en XML-tilbudsliste, udfylde den med enhedspriser og eksportere en udfyldt tilbudsliste i XML-format. 5. Afhængigt af udbyderens teknologiske stade vil han nu kunne indlæse alle de indkomne tilbud i et værktøj, hvor de kan sammenlignes, åbne tilbuddene enkeltvis i et værktøj eller anvende PDF-filerne med tilbuddene analogt Software-understøttelse En forudsætning for at introduktionen af XML-tilbudslister vil have en reel effekt er, at der findes en vis software-understøttelse i begge ender af udbudsfasen. I forbindelse med nærværende projekt committer Bygteq it og CodeGroup, der er to væsentlige udbydere af kalkulationsværktøjer sig til at supportere XML-tilbudslister i deres kalkulationsværktøjer. Suppleres dette med at bips udbyder værktøjer til at generere, udfylde og viewe tilbudslister til medlemmerne vil softwareunderstøttelsen være på plads på et niveau, hvor man kan forvente en reel positiv effekt for de involverede parter Beskrivelse af struktur For opbygningen og beskrivelsen af strukturen henvises der til Udbudsopmålingsregler 2008, Anvisning, F Eksempler på udfyldte tilbudslister Eksempler på udfyldte tilbudslister er gengivet i appendiks B 24-H