den både indeholder kendetegnende elementer fra massekommunikationens grundsten men også fra den interpersonelle kommunikation.

Transkript

1 1. Indledning Dette projekt handler om interpersonel kommunikation. Det udspringer af kurset af samme navn,somvihardeltageti,iefteråret2010påaalborguniversitet.gennemkurseterviblevet introduceret for forskellige begreber indenfor faget, og vi blev i forløbet opmærksomme på, hvordan den interpersonelle kommunikation udfolder sig overalt blandt andet i TV og radio. Underprocessensåoghørteviflereprogrammerfradetomedier.D.6.oktober2010såvipå TV2 Topmøde,en offentligdebatmellemtoopponerendepolitikere ogud fra deresdebat, opstodenundrenogenlysttilatgravedyberenedidebattensinterpersonelleaspekter. Topmødeerenmedieopsatsamtalemellemtoopponerendeparter,enordstyrerogdeindirekteobservatører(seerne).Offentligedebatterkanbetragtessomtrialogistedetfordialog,fordi deterensamtale,derfinderstedtilglædeforentredjepartnemligvælgerne 1,somikkeselv deltageraktivtidebatten.topmødeerinterpersonelkommunikationmedmodifikationer,fordi debatten til dels opfylder den interpersonelle kommunikations kriterium for tid og rum 2 i og fordimedietafhjælperdenfysiskeafstandmellemkommunikatørerne.mankansigeatudsendelsenerenblandingafmedieretmassekommunikationoginterpersonelkommunikation,idet den både indeholder kendetegnende elementer fra massekommunikationens grundsten men ogsåfradeninterpersonellekommunikation. Etafdebattensinteressanteaspekterer,atdebathverkennødvendigvisellerideeltskalføretil konsensus.denoffentligedebatsfunktionerikkeatopnåfællesenighed,menattjenefællesskabets og samfundets interesser, sådan man giver borgerne et bedre grundlag for at træffe vigtigebeslutninger. 3 SamtidigmenerKockdogogsåatoffentligedebatter errentstrategisk verbal ageren mellem debattørerne for atudstrække egne interesser maksimalt 4, og derfor kanoffentligedebatterkommetilatvirkesompolitiskekappestride. 1 Kock,2008,s.64 2 AlrøogKristiansen,1988,s.4 3 Kock,2008,s.59 4 Kock,2008,s.58 1

2 Offentligedebatterbærergenereltprægaf,atderforelæggerstorinteresseforskel,dadetikke er interessant at se en debat mellem to enige debattører. Denne interesseforskel fører ofte i politiktilkonflikt,ikkemindstfordidereretvæsentligtelementpåspil:vælgerstemmer.konflikthængertætsammenmedbegrebetmagtanvendelse,fordipolitikerneudoveratforsvare egnestandpunkterioffentligedebatter,ogsåskaloverbevisevælgerneomattilsluttesigsamme, og derfor forelægger der ofte et magtspil. Den ene er forsvarer og den anden angriber statsministerposten,somfrastartgiverdemforskelligeudgangspunkteratkommunikererfrai valgkampen. 5 Davisomnævnterklarover,atfokusfordebattøreripolitiskedebatterliggerpåatfåderes politiskebudskaberklartigennem,blevviivoresobservationaftopmødeopmærksommepå, hvemdersynesatfåsagtmest,ergohvemderfiktaletid.efterdeførsteobservationer,fikvi detindtryk,athellethorning SchmidthavdehaftmeretaletidendLarsLøkkeRasmussen.Efter enpræcisoptællingaftaletidenopstodenundren,davitilvoresoverraskelseopdagede,atdet var Lars Løkke Rasmussen, som fik mesttaletid i debatten. To et halvt minut mereend Helle Thorning Schmidt.Detfik ostilatspekulere på, hvorforvi ivoresførsteobservationer havde fåetdetindtryk,athellethorning Schmidthavdehaftmesttaletid. 1.1 Problemformulering Medudgangspunktivoresempiriskeundersøgelseraffordelingenaftaletidogtaleture,vilvibesvarefølgendeproblemformulering: HvorforfårvidetindtrykatHelleThorning SchmidtfårmeretaletidendLarsLøkkeRasmusseniTopmøded.6.oktober2010,nårsituationenvedopgørelseaftaletidiminutterviserdetmodsatte? 5 Zafrir,2008,s.35 2

3 1.2 Hypoteser Foratstrukturerevoresarbejdsproces,præsenterervihertrehypoteser,somvivilindsnævrevoresarbejde udfra. Voresindtrykskyldesat: LarsLøkkeRasmussen,HelleThorning Schmidtogordstyrerensadfærdharindflydelsepålængdeog antalaftaleture. Ordstyreren erfraværendei sinrollesomordstyrer,og dermedpåvirkerhanuforvarende taleturenesfordeling. Afbrydelserharligesåstoreffektsomalmindeligetaleture. 3

4 2. Metodiskeovervejelser 2.1 Analysestrategi(KarenogHelene) Meningskondenserendestrategi: Vibrugerenmeningskondenserendestrategitilatfindeudaf,hvadderskalanalyseresivores undersøgelse, fordi vi har med en lang og kompleks interpersonel samtale at gøre. Debatten omfatter61minutterog12sek.visåførstdetheleigennem,foratfåenfornemmelseafhelheden. Derefter har vi udvalgt naturlige meningsenheder 6, dvs. klip som viser et udsnit af helheden, og som skal ligge til grund for analysen. Ud fra de naturlige meningsenheder vil vi Meningsfortolkendestrategi: udlededereshovedtemaer.temaerneformeningsenhedernegørvitilgenstandformereomfattendefortolkningerogteoretiskeanalyser. Vibrugerenmeningsfortolkendestrategi,foratkunneopnåendybereforståelsefordetmanifestemeningsindhold. 7 Dennestrategiomfatterenmerekritiskfortolkningafteksten,idetvi gårudoverdet,derdirektesiges,ogfinderfremtilandremeningerogbetydninger,derikke direkte fremtræder af det sagte. Fortolkning af empiriens mening omfatter mange forskellige tilgange,ogvivilanvendeenhermeneutisktilgangtilfortolkningenafmeningivoresprojekt. 2.2 Videnskabsteori(Helene) Vores videnskabelige ståsted findes i den humanvidenskabelige tradition, idet vores projekt beskæftiger sig med mennesket som tænkende, handlende og kommunikerende subjekter, samt produkterne af menneskets tanker, handlinger og kommunikationer. 8 Målet med vores projekt er ikke at finde frem til almene lovmæssigheder, der kan forklare hvorfor mennesker handlerogagerer,somdegør.istedetervoresmålatopnåenstørreforståelsefordenmeningsdannelsevi,somobservatører,opnåede,daviførstegangfortolkedetopmøde.tildenne forståelsevilvibevægeosindidethermeneutiskeparadigmeogdennesdiscipliner. 6 KvaleogBrinkmann,2009,s KvaleogBrinkmann,2009,s CollinogKøppe,2010,s.24 4

5 Hermeneutikkenplacerersigindenforhumanvidenskaberne.Dethermeneutiskeparadigmeer etfortolkningsparadigme,hvorfokusliggerpåmening.enmeningsfortolkningsomvivilbasere påsmåudsnitafsamspil,somviredegjordeforiafsnittetanalysestrategi. 9 Etafhermeneutikkensmestberømtefortolkningsprincippererdenhermeneutiskecirkel. 10 Ved hjælpafdenhermeneutiskecirkelåbnesmulighedenforendybereforståelseafdebattensmeningsindhold,idetmanbevægersigfremogtilbagemellemforståelseogfortolkningafdeenkeltedeleafindholdet,ogen forståelseogfortolkningafindholdet isinhelhed. Delenekan kunforståsudfrahelheden,ligesomhelhedenjoforståsudfradelene 11.Bogstaveterendelaf etord,ordetdelafensætning,sætningenendelafenlinje,somerendelafetkapitel,afet værk,engenre,etforfatterskab,entid,osv.heromkandetsiges,atsåvelsomf.eks.sætningen skalforståsudfraetord,skalordetforståsudfrakonteksten.ordetkanhavemangebetydningerogbliverofteførstpræciseretikonteksten.dennevekselvirkningmellemenkeltdeloghelhederenvariantafdenhermeneutiskecirkel. 12 Enandenvigtigvariantafdenhermeneutiskecirkel,somGadamerpåpeger,erforholdetmellemtekstenshelhedsforståelseogensegenforståelseshorisont. 13 Foratforståetandetmenneske,måmanforstådetandetmennesketshandlinger.Detladersigkungøre,ifølgeGadamer, vedatsepådenmådehvorpå,manforstårsigselv. 14 Skalmanforståentekst,måmangøredet udfraegenverdensanskuelseogforståelseshorisont,ogkunvedoverlapafegenforståelseog tekstensomhelhederdetmuligtatforståtekstenshelhedsmening. 15 Fortolkningenskerogsåi entredjevariationafdenhermeneutiskecirkelvedatmangårfremogtilbagemellemspørgsmål,sommanstillertilteksten,ogdesvarsomtekstengiver. 16 Efterentidskerdenønskede procesafdesidstetovarianter,somgadamerkalderfor sammensmeltningafhorisonter. Det betyderatensfortolkningblivermereogmereadækvat Analysestrategi,s.4 10 Kvale,2009,s Schleiermacher,1829,s CollinogKøppe,2010,s CollinogKøppe,2010,s CollinogKøppe,2010,s Ibid. 16 CollinogKøppe,2010,s Ibid. 5

6 Helhedsforståelsenerdogaldrigendegyldig.Dervilmedtidenaltidværenogetsomforbedres ogudvikles,idetmankommertættereogtætterepå indholdet.hermeneutikken liggeroptil enestegyldige.mankanaldrigværesikkerpåatenfortolkningellerenmeninger denvirkelige mening 18.Hvemharresultaternefor,hvaddenvirkeligemeninger?Iinterpersoneltsamspil kontinuerligfortolkning.manskalsøgeatnåfremtilenfortolkning,dergiverensammenhængendeogmeningsfuldforståelseafdeundersøgtedele,mendennemeningerhermedikkeden kanderværetaleommultiplefortolkninger,dameningsindholdetkanfortolkesmedfleremuligebetydninger 19,ogdaerdetvigtigtsomanalytikeratpåpegedemuligemeninger,manser. Vivilbrugedenhermeneutiskemeningsfortolkningivoresanalysetilatundersøgedetindtryk, Topmødehargivetos. 2.3 Metode(Helene) Vi har erhvervet vores empiriske materiale ud fra en observationsmetode med udelukkende anvendelseafvideooptagelse.ensådanmetodekaldesogsåvideoetnografioghjælpermedat opnåforståelseformennesket. 20 VideomaterialetharvitilegnetosfraTV2sredaktion,somhar redigeretogfremstilletdetvideomateriale,somviharvalgtatbyggevoresundersøgelsepå.vi har derfor ikke haft indflydelse på, hvad videoen skulle indeholde, ej heller hvilke handlinger kameraetskulleindfangeellerzoomeindpå.visomobservatørerharikkeværettilstedeiop tagelsessituationen,ligesomviikkeharnogetatgøremedhverkenetiskeellerjuridiskeaspek ter,derskulleforekommeiforbindelsemedoptagelserne. 21 Viveddogatmødetforegår live kunafbrudtafsmåpauseriformatjinglerogseerspørgsmål.dvs.deterikkealt,somtv2har indflydelsepå,ogdeharhellerikkehaftmulighedforatredigereienpassage,daudsendelsen var live. Dedeltagendeivideoobservationenerklarover,atdebliverfilmet,ogvierklarover,attilstedeværelsenafetvideokamerakanværemedtilatpåvirkederesadfærd.Mendennevinkelvil ikke umiddelbart have nogen indflydelse for debattens autenticitet, idet offentlig debat som udgangspunktaltidforegår,hvormangeandrehørerpå,ogpolitikernekanmedviljevælgeat brugeensærligadfærd. 18 Kvale,2009,s.240ogCollinogKøppe,2010,s Kvale,2009,s BrinkmannogTanggaard,2010,s BrinkmannogTanggaard,2010,s.87 6

7 Fordenneopgaveskaldetsomsagtunderstreges,atvoresvideomaterialeermedieretvideoog ikkeneutraleobservationer.redaktørerneafvideomaterialetermedderesredigeringogklip skulleindfange.deteretaspekt,viskalværeopmærksommepåivoresarbejdemedempirien. Udafdebattens61.minog12sek.harvivalgtatkiggepåtresekvenser,dervarermellem1 minog54sek.og3min.og6sek.optagelserneudgørhenholdsvisetforløbiindledningenaf debatten,etbrudstykkeafmidtenafdebattensamtensekvens,derstammerfraafslutningen afdebatten.hverafsekvensernebyggerpåetgivetspørgsmål(hovedtema),somdebattørerne erblevetstillet.grundentilatviharvalgtatkiggepådissetre,erforatkunnegengiveetmere ningmedtilatdannemeningforoptagelserne.deharvalgthvordandebattenskalfilmes,hvil ketogsåvilsige,atviikkeharhaftmulighedforatbestemmehvilkehandlinger,somkameraet fuldendtbilledeaf,hvordandebattenforløberfrastarttilslut.vihartransskriberetdetresekvenserogennærmereuddybningafmetodendertilfølgeriafsnittettransskription. 22 Tilatanalyserevoresudvalgtetresekvenservil viud fraentematiseringafempirienudlede, hvilketeoriervivilbrugetilanalysen. 23 Projektet har vi delt op i 7kapitler. Kapitel 1, som blev introduceret ovenfor, beskriver vores overvejelseriforholdtilprojektetstilblivelse.somunderkapitel følgervoresproblemformule Kapitel3erenbeskrivelseafvoresempiriogudgøresafunderafsnittene:Topmødetsbaggrund, Debattørernes baggrund, Opgørelse af taletid, Transskription af udvalgte afsnit, Vurdering af ringsamttrearbejdshypoteser.viindlederkapitel2medatredegøreforvorestankerangåen dedeanalysestrategier,somvivilbrugeogpræsentererherdevidenskabsteoretiskerammer, somliggertilgrundforvoresundersøgelse.somafslutningtilkapitel2introduceresdettemetodeafsnit,somudgørenlæsevejledningtilprojektet. empiri,tematiseringafempiriogafgrænsningafempiri.ikapitel4fastlæggervivoresteoretiskefundament.detbestårfireafsnit:ordstyrerensrolle,turtagning,interpersoneladfærdog Nonverbalkommunikation.Istartenafhvertafsnitfindeserenteorivurdering.5.kapitelindeholderanalyseogdiskussion.Analysenogdiskussionenafdebattentagerudgangspunktivores tematiseringafempirien.denindeholderenanalyseafudvalgteklipfradebatten,ogtagerafsætideteoretiskeanalyseværktøjerbeskrevetikapitel4.analysenmunderudienkonklusion, Transskriptions Tematiseringafempiri,s.11 7

8 somfindesikapitel6.litteraturfortegnelsenfindesikapitel7.allebilagfremgåraflitteraturfortegnelsen,medundtagelseafdetobilagviselvharfremstillet,bilag5og6.bilagenefindesi kronologiskordenefterfulgtprojektet. 8

9 3. Empiri 3.1 Topmødetsbaggrund(Lotte) DagenefterFolketingetsåbning2010,d.6.oktober,sendteTV2programmetTopmøde,hvilket også var den første direkte tv duel mellem de to partiformænd hhv. fra Socialdemokraterne, kandiderendestatsministerogoppositionslederhellethorning Schmidt,ogfraVenstre,landets nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. 24 Programmet blev sendt direkte fra et telt opstilletpåridebanenforanchristiansborg,medselvsammebygningsomkulisse, 25 itidsrummet medjournalistJohannesLangkildesomordstyrerogvært. 3.2 Debattørernesbaggrund(Lotte) Topmødets tre hovedaktører er ordstyreren Johannes Langkilde, Danmarks statsminister og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt.DerudoverdeltagerogsåandreafTV2 sjournalister,somrapportererfrahelelandet medspørgsmålframenigedanskere. JohannesLangkildeeruddannetjournalistfraDanmarksJournalisthøjskolei2004,ogharsiden 2006væretansatsomnyhedsværthosTV2Danmark.DesudenharhanenbacheloriFilm og MedievidenskabfraKøbenhavnsuniversitet. 26 FornemhedsskyldbenævnesJohannesLangkilde iopgavensomordstyrerenellerjl. LarsLøkkeRasmussenfraregeringspartietVenstreblevi1992cand.jur.fraKøbenhavnsUniversitet.Fra1986ogfremtil2001nåedehanbådeatværemedlemafGræsted GillelejeKommunalbestyrelse( ),amtsborgmesteriFrederiksborgamtskommune( )ogdesudenblivefolketingsmedlem(1994)ognæstformandforVenstre( ).Sidendennuværenderegering,sombestårafVenstre,V,ogKonservative,K,trådtetili2001,harhanbestredet posternesombådeindenrigs ogsundheds,finans ognustatsminister.sidstnævnteharhan væretsidenapril2009,hvorhanovertogpostenudenvalgefterandersfoghrasmussen.ifor 24 TV2holderpolitisktopmøde,Bilagnr.1 25 FremgårafdvdTopmøde1.46 1,51 26 Søndagsavisen,2009,Bilagnr.2 9

10 længelseherafblevhanvedetekstraordinærtlandsmødekortefterogsåvalgttilpartietsformand. 27 FornemhedsskyldbenævnesLarsLøkkeRasmusseniopgavenLLR. HelleThorning SchmidtharstudereteuropæiskestudiervedEuropakollegietiBrügge,ogblevi 1994cand.scient.polfraKøbenhavnsUniversitet.DereftervarhunansatbådevedSocialdemokraternessekretariatiEuropaparlamentetogvedLO,førhunfra varvalgtforSocialdemokraternetilEuropaparlamentet.Hunblevi2005valgtindiFolketinget,ogblevsammeår formandforsocialdemokraterne,s,efterat havevundetoverfrankjensenvedenurafstemning. 28 FornemhedsskyldbenævnesHelleThorning SchmidtiopgavenHTS. 3.3 Opgørelseaftaletid(Karen,LotteogHelene) Voresdokumentationforopgørelsenaftaletidfindesibilag5.Resultaterneafvoresopgørelse fordelersigsåledes: HTStaler1278sekunder=21,3minutter LLRtaler1415sekunder=23,6minutter Forskelpå137sekunder=2,3minutter 3.4 Transskriptionafudvalgteafsnit(Karen,LotteogHelene) Viudskriverdenverbalekommunikationefter danskretskrivning.tegnsætningbestemmesaf os og vores opfattelse af sætninger og pauser. Krops og parasproglige udtryk angives beskrivendeiparentes().overlapningertællervimedsomture,menforatmarkeredem,erdeomringetafklammer[].overlapningervilherblivebetragtetsomtale,derpåbegyndesindenden forrigetalerharafsluttet.transskriptionenforeliggeribilag Vurderingafempiri(Lotte) Dererbådefordeleogulemperforbundetmedatanvendevideoobservationsomempiriskmateriale. Fordelene ved videoobservation er, at mediet kan indfange den interpersonelle kommunikationbådeauditivtogvisuelt,oggivermulighedenforatseoptagelserneigennemflere gange. 29 Ulempenvedvideoobservationer,atdeterenreduktionafvirkeligheden.Detmedfø 27 DenStoreDanske,2010,Bilagnr.3 28 DenStoreDanske,2010,Bilagnr.4 29 AlrøogKristiansen,1997,S.75 10

11 rer visse begrænsninger så som lyd, lugtesans, rumoplevelsen dvs. stemningen i rummet og deleafinteraktionensomkameraetikke fårmed.situationenkanogsåforekomme kunstig ligesomforskernealrøogkristiansenskriver,fordivideoikkeernogetsomeksistererlive. 30 I voresempirihardenstørsteulempeværetredaktionensklipningafdebatten.detteharmed 3.6 Tematiseringafempiri(Lotte) Før vi kan påbegynde en analyse af empirien, må vi nødvendigvis skabe os en sammenhæng førtatkameraetoftekunfokusererpåenpersonogdermedikkeopfangerdeandredebattø rersnonverbalekommunikation. mellemteoriogempiri.dennetematiseringpåbegyndtevialleredevedformuleringenafhypoteserne. Her fastlagde vi projektets arbejdsområder, men ikke hvilke teorier projektet skulle omfatte. Til den teoretiske tematisering lader vi os inspirere af en metode til tematisering af interviewundersøgelser,somerudarbejdetafprofessorerneipsykologiogkvalitativemetoder, KvaleogBrinkmann.Medudgangspunktidennevilvitematisereteoritilvoresempiri.Ifølge dembestårentematiseringaf formuleringafforskningsspørgsmålogenteoretiskafklaringaf detundersøgtetema 31.Enformuleringafforskningsspørgsmålharsomnævntfundetstedalleredeihypoteserne,ogvivilnuladeenteoretiskafklaringafempirienfindested. KvaleogBrinkmannspørgermedhvorfor,hvadoghvordaniforbindelsemedplanlægningenaf eninterviewundersøgelse.voresudgangspunktforprojekteteratundersøge,hvorforvifårdet indtryk,athtsfårmeretaletidendllr,nårdetforholdersigmodsat,ogdetteersåledesvores hvorfor.ideforegåendeafsnitharvifastlagttopmødetshvad,vedatbeskrivebaggrundsviden omprogrammetogdeltagerneisamme.voreshvordanskabesnuudfradeiempirienmuligt liggendeteorier: Konflikt Argumentation Feedback Spørgeteknikker Svarteknikker Afbrydelser 30 AlrøogKristiansen,1997,s KvaleogBrinkmann,2009,s

12 Nonverbalkommunikation Talesignaler Høresignaler Ordstyrerensrolle Turtagning Adfærd Afgrænsning(Karen) Daundersøgelsensomfangvilleblivealtforomfattendevedatbrugealleovennævnteteorier, vælgervihernogleenkelteud,somviianalysenvilgåidybdenmed.derforharvivalgtatafgrænsedettilfølgendetemaeroghermedteorier,somvivilarbejdemedianalysen: Afbrydelser Nonverbalkommunikation Talesignaler Høresignaler Ordstyrerensrolle Turtagning Adfærd 12

13 4. Teoretiskfundament 4.1 Ordstyrerensrolle(Lotte) Ordstyrerenharencentralogvigtigrolleidebatten,meneringenegentligdeltagerheri.Derfor erdetvigtigtatværeklaroverdenegentligeforskelpåhamogdebattensdeltagere.dettefaktumervigtigtforobservatørerne,sådanatdekanskelnemellemparterne,ogdermedskabe kontekstidebatteniforlængelseafordstyrerensrollefunktioner. Iendebatbørordstyrerensrolleværeatformidledebatdeltagernesudsagnstruktureret,ikke mindstforatgøreforståelsenogkonklusionsdragningenlettereforeventuelletilhørere.dette gøresvha.emneopdelingogspørgsmål,somdeltagerneefterturfårlovatsvarepå.foratuddybe et emne kan deltagerne også stille spørgsmål til hinanden, hvor ordstyreren enten kan holdesigneutralellerkommemedopfølgendespørgsmål. 32 Ordstyrerenkansomudgangspunktpåvirkedebattenogsamtalensudviklingvedatbestemme hvilken deltager, der skal tale først og sidst, og hvor længe turene varer. Han kan yderligere påvirkesamtalenvedatbestemmerækkefølgenogindholdetafemnernesamtvedatformulerespørgsmålenepåbestemtemåder. 33 Dettekanf.eks.ladesiggørevedatafbrydeelleroverdramatisereogbenytteordogvendingersomf.eks. så eller jo.disseudtrykkerenholdning ellerbedømmerindirektedenforrigetalersudsagn. 34 F.eks. erdetsåslemt? deterjobare. Tildelingenafdenførstetaleturharbetydning,idetdenførstetalerfårmulighedforatfremlæggedesynspunkter,somdennefindervæsentligeiforholdtiletgiventemne.Dettekanpåvirke næstetalers udsagn, da han skal forholde sig til førstetalers udsagn. Til gengæld mister førstetalerogsåmulighedenforatkommenterenæstetalersytring,medmindreførstetalerfår ordettilbage Zafrir,2008,s Ibid. 34 Zafrir,2008,s Zafrir,2008,s.31 13

14 Ordstyrerenkanformuleresinespørgsmålogdeleemnerneop,sådanathandanneralliancer medénellerfleredeltagereimodénellerflereandredeltagere,ogdetskævvridermagtfordelingen. 36 Mankanargumenterefor,atspørgsmålogemneopdelinganvendestilattjekkedeltagerensbevæggrunde,ogikketilatdannealliancer.Isåfalderdetnødvendigtatdissebenyttes overforalledeltagerne. 37 IfølgeZafrirfindesderfiremetoder,hvormedordstyrerensignalererturskiftitv debatter: 38 Visueltsignaltiltaler. Forsøgpåtalestartitalerspauser. Taleioverlapmedtaler(talesamtidigmed). Producerslukkerfortalersmikrofon. Dissemetoderkaneventueltkombineresafordstyrerenforatfåtalerentilatsluttesintur Turtagning(Karen) Turtagningeretsystem,derbeskæftigersigmedovergangenmellemtofortløbendetaleture. Systemeterinteraktioneltstyret,hvilketvilsige,atparterneindbyrdessamarbejderomatnå fremtilenbestemtsituation.enenetalekanikkebarebestemmesogudføresafénafsamtaleparterne, de øvrige samtaleparter lader vedkommende udføre enetale ved ikke selv at tage ordet. Taleture er bygget op efter et modtagerdesign, de er altså bygget op med henblik på, hvemderskalmodtagedem.dettemodtagerdesigngiverhørernemotivationtilintenslytning, fornetopatfindefremtiltalerenshensigtmedindholdetogfindefremtilnæsteturovergang. Systemetbetegnessomkontekst sensitiv,daenhverturerkonteksttildenefterfølgendetur, somigenerkontekstfordennæstetur. 40 Entraditionelsamtaleforegårpådenmåde,atkommunikatorerneskiftestilatsigenoget.Detteforløbernormaltheltudenproblemer,dadeterindforstået,indlærtfrabarnsbenogliggeri selvesituationenogtalensindhold,hvornårordet skifterhænder.deterderforspændende 36 Zafrir,2008,s Zafrir,2008,s Ibid. 39 Zafrir,2008,s FemøNielsen,1999,s

15 at se på, hvad der sker, når kommunikationen ikke forløber uproblematisk, som f.eks. når kommunikatorernetalerimundenpåhinanden. 41 Iinterpersonelkommunikationkanderfore kommeflereforskelligesituationer.densituationvivilsepå,erhvoraerinteresseretiatbeva reordet,ogberinteresseretiatovertagedet.dettevalgskyldes,atvoresempirierenoffent ligdebat,hvorbeggedeltagereønskeratfremførederesargumenter,ogdetkrævertaletid. Foratkunnesepåpolitikkernesadfærdidebatten,ervinødttilatsepå,hvordandeheltkonkret opfører sig i forhold til administrationen af ordet. Er der en der afbryder mere end den anden,forekommerderregelbrudoghvordanopførerdebattørernesigunderderestaleture? SociologerneSacks,SchegloffogJeffersonharmentatkunneformulereetregelsæt,somsamtaleparterbenytteriforholdtilhvem,derskalhaveordet.Regelsættettagerudgangspunkti,at enhversamtaleharetellerflereovergangsrelevantesteder,altsåetstedhvorennytaler,kan overtageordetudenatbrydereglerne Detovergangsrelevantested Etovergangsrelevantstederikkeetpunkt,dadetkanstrækkesigoverflerepunkter.Detkan betragtessomengenkendeligafslutningafentaletur.derbehøverikkeatskeenovergangtil ennytaler,menenovergangerrelevantpådettested. 43 Sacksmfl.definereretovergangsrele vantstedsomafslutningenpåensyntaktisksprogligenhed,hvilketoftestvilværeenfuldsæt ning,mensomogsåvilkunneværeenbisætning,deleherafellerblotenkelteord. 44 Et overgangsrelevant sted vil som udgangspunkt være placeret efter et syntaktisk indholds mæssigtafsluttettalebidrag.hvaddetovergangsrelevantestederidengivnesituation,vurde rerparterneselv,dadeterdemderipraksisdefinerer,hvornåretovergangsrelevantsteder nået.manglenpåentydighedvilofteafspejlesigisamtalerne,daparterneoftevilværeuenige om,hvordetovergangsrelevantestedrentfaktisker. 45 Sacksdefinererdetovergangsrelevantested,somdetstedhvortalerenhartænktsigatafslutte sintale.dennedefinitionstøttesafdetfaktum,atenpersonderbryderind,førdentalendehar 41 Alrø&Kristiansen,1988,s.2 42 BergSørensen,1988,s FemøNielsen,1999,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s.19 15

16 afsluttetsintaletur,oftestvilstoppesintaleigen,hvisdenhidtidigetalergøropmærksompå, athanønskeratfortsættesintale.detskaltilføjes,atønskerdentalendeatfortsættesintur efteretovergangsrelevantsted,dahardentalendeforrangtilordet. 46 Somhovedregeler detovergangsrelevantesteddetsted,hvorman iskriftsprogetvillesætte punktum,dogmeddetforbehold,atdet,derindtildaersagt,kanståalene. 47 Definererman detovergangsrelevantestedpådennemåde,bliverdetmegethyppigere,endmanopleverdet ienalmindeligsamtale.mankandoggodtbrugedenneregel,nårblotmanharimente,atden talende har forrang til ordet, og dermed vil de potentielle næstetalere ikke tolke et muligt overgangsrelevant sted, som et reelt overgangsrelevant sted. Man kan dermed skelne mellem: Potentielleovergangsrelevantesteder samtligesteder,somopfylderovernævntebetingelser. 2. Markeredeovergangsrelevantesteder steder,hvorderfinderenforhandlingomordet sted. I form af at taleren anmoder om at fortsætte, en anden markerer ønske om og eventueltogsåbegynderattaleoveni,ellerdentalendemarkererønskeomatoverdrageordet.iforbindelsemeddetrenævntestederforhandlesderomoverdragelsen Tur allokering En taler, der stopper sin taletur, har stadig ordet og dermed også opmærksomhedens fokus, hvisenandentalerikkebryderind,ogsåselvomhanspauseskyldes,athanønskeratgiveordet videre. Han kan ikke undvige opmærksomheden, medmindre han allokerer den. 49 Ved turallokeringfindesdertohovedregler,hvorafdenførstekandelesopitreunderregler: a. Den igangværende taler udvælger den næste taler, dermed er det kun den udvalgte,derharretogpligttilattagedennæstetaletur. 46 BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s Ibid. 49 BergSørensen,1988,s FemøNielsen,1999,s

17 4.2.3 Talerensverbaleognonverbalesignaler Veddetovergangsrelevantestedskerdersomnævntforhandlinger,disseforhandlingerforegår b.hvisikkedenigangværendetalervælgerennæstetaler,dakannæstetalerforetageselvvalg,menbehøverikkegøredet.reglenherer,atdenderførststartersintur vindertaleretten. c.hvisikkedenigangværendetalerforetagernæstevalg,dakanigangværendetaler fortsættesintale(menbehøverdetikke),medmindrenæstetalerforetagerselvvalg. 2. Hvisdenigangværendetalerfortsættersintalehenoveretovergangsrelevantsted, datræderregelsættet1.a cikraftvednæsteovergangsrelevantested. Dettekanillustreresmednedenståendeskema: 51 vha.småsignalerikommunikationensopmærksomhedsafledtebaggrund.hvismanundtagel sesvisrettersinopmærksomhedpådette,vilmanopdageetmikrouniversafsignaleroghand linger,somakkompagnererogregulerer,detderskerogsiges. 52 Mankanopstilleet signal Mønstretsesalleredeførtaleturenspåbegyndelse.Denperson,derharfåetoverdragetordet, mønster bådefortaleren,menogsåforde(n)hører(e),altefteromdeønskerhhv.atfortsæt teentaletur,ønskeratovertageordetellermodsatikkeønskeratovertageordet. vilherrejsesigtilenmereoprejststilling,vendehovedetmoddenforrigetalerogkortfastholdedennesblik.detteskulleværeenbetingelseforatkunnepåbegyndeentaletur. Dernæstviltalerenudsendesignaler,dermarkererathannugårfrahører tiltalertilstand.disse signaler er enten, at taleren vender sit hoved væk fra den tidligere taler, tager en hørbar 51 FemøNielsen,1999,s BergSørensen,1988,s.23 17

18 indånding,talerbegynderattalemedhøjvolumenoggestikulererellerenkombinationafdem alle. 53 Taleren påbegynder sin tale med en såkaldt præstarter. Sacks mfl. definerer disse som tomgangsvendinger,dekanf.eks.væresmåordsom jaeh, men, mankanogsåsige osv.præstarterengivertalerentidtilatorganiseresintale.enpausekanogsåbrugessompræstarter, dapausermellemtaletureoftesthardenopgave,atgivetalerenmulighedforatorganiseresin følgendetale.hvistalerenerunderpresforatbevareordet,vilhansomoftestfyldepausenud medet øh ellerenspatiering,hvilketbetyderatmantrækkerordetsstavelserud.talerenvil ofteforetageengestusmeddenhånd,derermestdominerendemht.gestus,vedtaleturens påbegyndelse. 54 Under selve taleturen vil taleren oftest forsøge at undgå længere blikfikseringer af bestemte personer, hvis der er flere personer tilstede. Derudover vil taleren ofte anvende den type håndbevægelser,derkaldesillustratorer.talerenvisermedenellerbeggehænderf.eks.form ellerstørrelseafdethantalerom. 55 Veddetovergangsrelevantestedviltalerenforsøgeatmarkere,omhanvilfortsættesintaletur ellerej,ogherersætningsintonationenafgørende.undersøgelserharvist,atafslutningenpå entaleturmarkeresmedfaldendeintonation,mensønsketomatfortsættetaleturenmarkeres medsvagtfaldendeintonation.spatieringafdesidstestavelserviser,attalerenvilafsluttesin tale,dettevisertalerenogsåvedatstoppemedatgestikulere,dernæstviltalerentypiskvende blikketkorttilsiden,foratsepådendeltager,derforventesattageordet. 56 Iforhandlingerveddetovergangsrelevantested,afhængertalerenssignaleraf,omhanønsker atfortsættesintaleturellerej.talerenviltypiskblikfiksereenellerflereafhørerne,forderved atmarkere,athaneropmærksompå forhandlingerne om,hvemdernuskalhaveordet.hvis talerenønskeratfortsættesintur,erhanopmærksompå,omtilhørerneacceptererdetteeller ej.følertaleren,atdererkonkurrenceomordet,kanhanunderstregesitønskeomatfortsæt 53 BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s Seogså4.4.2Kinesik. 18

19 te sin tur, ved at fastfryse en gestus og undgå blikfiksering, da han derigennem også undgår forhandlinger Hørerensverbaleognonverbalesignaler Somnævntovenforharhørerneogsåenrolleundertaleturene.Hørerneersåledesforpligtede tilatbidragetilkommunikationengennemfeedbackellertilbagekanaliseringtiltaleren.dette gør høreren gennem vokaliseringer, kropslige signaler og hvordan disse placeres i forhold til talen.hørerenviserogsåsinholdningtildettalerensiger,ogmådenhansigerdetpågennem feedback. 58 Ved begyndelsen af en taletur vil høreren typisk vende sig mod taleren og blikfiksere, inden hansførstebetonedestavelse.undertaleturenvilhørerenikkegørebrugafnogenillustratorer menroligtblikfikseretaleren.derforekommerdogofteafvigelserfradettemønster,dissehari sigselvenkommunikativbetydning.manglendeblikfikseringfrahørerenssidekanværeettegn påmanglendeinteresse. 59 Nårtalerennærmersigdetovergangsrelevantested,vilhansignalere,omhanønskeratovertagetaleturenellerej.Hvisikkehanønskeratovertageordet,vilhangennemsmånik,evt.smil ogkortebifaldsytringersignalere,athanerenig.ønskerhanderimodatovertageordet,kan hanentenhåbepåatbliveudpegetaftalerensomnæstetalerellerforetageselvvalg.vilhan udpeges af taleren, da må han forsøge attiltrække talerens opmærksomhed. Vedselvvalg vil hørerenudsendetalertilstands signalervedatvendeansigtetvækfradentalende,foretageen dybindånding,talehøjtoggestikulere. 60 Ønskerhørerenikkeordet,vilhantypiskblotundlade attale.hvistalerenønskeratfortsætte,vilhørerenoftevisesinacceptpådetovergangsrelevantestedgennemsmåsætningerellernik.erhørerenbangeforuønsketatfåoverdragetordet,vilhanundlade,atfikseretalerensblik.hvisfleretidligerehørerebegynderderestalesamtidig,erdetden,derbegyndersintaleførst,derharrettentilnæstetur BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s

20 4.2.5 Overlappendetale Man skelner som hovedregel mellem to typer af overlappende tale, den ene kaldes overlappende taleture og den anden vokaltilbagekanalisering. Vokaltilbagekanalisering er småudtryk som mm og ja ogfungereregentligsomnormalehørersignaler,nårblotdeudføresipassendeforholdtilomstændighederneogikkeforstyrrertaleren. Denegentligeoverlappendetaleskeridetilfælde,hvorenigangværendetaleroverlappesafen andentalerspåbegyndtetaletur,oghvortotalerebegynderderestaletursamtidigtellernæstensamtidigt.manskelnerhermellemtreformerforoverlapninger: Overlapning pga. fejl: Overlapningen kan ske pga. fejl, da hele systemet bag turadministrationenbyggerpåathøreren,udfratalensopbygning,skalforudsigedet overgangsrelevantested.derforkanderskefejl,når/hvishørerenfejlagtigtforudsiger placeringen af det overgangsrelevante sted. Oftest vil for hurtige selvvalg ikke have nogen egentlige konsekvenser for samtalen, da selvvælgeren enten opdager sinfejlogstoppermedattale,elleratoverlapningenersåkortvarig,atdetikkefår indflydelsepådetvidereforløb. 2. Overlapning pga. interessekonflikter: Interessekonflikter kan også medføre overlapninger.dendertalerførstharrettentilordet.vildenhidtidigehørerogsåhave ordet,dahartalerenstadigtalerettenindtilnæstemuligeovergangssted.menhvis den hidtidige hører afbryder på andre steder end det mulige overgangsrelevante sted,daerdetparternesrespektivemagtmidler,dererafgørendefortaleretten.et effektivtmagtmiddelerdenvokalelydstyrke.anvendertalerendettemagtmiddeli enoverlapningssituation,davildenafbrydendetypiskstoppesintalemeddetsamme.dettemagtmiddelhardogkuneffekt,nåroverlapningenikkeerlængereendtre sekunder.hvisoverlapningenerlængereend3sekunder,daerdetparternesrelativestemmestyrke,dererafgørende.deteraltsåden,dertalerhøjest,dervinderordet. Dette er ikke noget regelbrud på turtagningssystemet, men overlapning der bunderiuenighed. 62 BergSørensen,1988,s.28 20