den både indeholder kendetegnende elementer fra massekommunikationens grundsten men også fra den interpersonelle kommunikation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "den både indeholder kendetegnende elementer fra massekommunikationens grundsten men også fra den interpersonelle kommunikation."

Transkript

1 1. Indledning Dette projekt handler om interpersonel kommunikation. Det udspringer af kurset af samme navn,somvihardeltageti,iefteråret2010påaalborguniversitet.gennemkurseterviblevet introduceret for forskellige begreber indenfor faget, og vi blev i forløbet opmærksomme på, hvordan den interpersonelle kommunikation udfolder sig overalt blandt andet i TV og radio. Underprocessensåoghørteviflereprogrammerfradetomedier.D.6.oktober2010såvipå TV2 Topmøde,en offentligdebatmellemtoopponerendepolitikere ogud fra deresdebat, opstodenundrenogenlysttilatgravedyberenedidebattensinterpersonelleaspekter. Topmødeerenmedieopsatsamtalemellemtoopponerendeparter,enordstyrerogdeindirekteobservatører(seerne).Offentligedebatterkanbetragtessomtrialogistedetfordialog,fordi deterensamtale,derfinderstedtilglædeforentredjepartnemligvælgerne 1,somikkeselv deltageraktivtidebatten.topmødeerinterpersonelkommunikationmedmodifikationer,fordi debatten til dels opfylder den interpersonelle kommunikations kriterium for tid og rum 2 i og fordimedietafhjælperdenfysiskeafstandmellemkommunikatørerne.mankansigeatudsendelsenerenblandingafmedieretmassekommunikationoginterpersonelkommunikation,idet den både indeholder kendetegnende elementer fra massekommunikationens grundsten men ogsåfradeninterpersonellekommunikation. Etafdebattensinteressanteaspekterer,atdebathverkennødvendigvisellerideeltskalføretil konsensus.denoffentligedebatsfunktionerikkeatopnåfællesenighed,menattjenefællesskabets og samfundets interesser, sådan man giver borgerne et bedre grundlag for at træffe vigtigebeslutninger. 3 SamtidigmenerKockdogogsåatoffentligedebatter errentstrategisk verbal ageren mellem debattørerne for atudstrække egne interesser maksimalt 4, og derfor kanoffentligedebatterkommetilatvirkesompolitiskekappestride. 1 Kock,2008,s.64 2 AlrøogKristiansen,1988,s.4 3 Kock,2008,s.59 4 Kock,2008,s.58 1

2 Offentligedebatterbærergenereltprægaf,atderforelæggerstorinteresseforskel,dadetikke er interessant at se en debat mellem to enige debattører. Denne interesseforskel fører ofte i politiktilkonflikt,ikkemindstfordidereretvæsentligtelementpåspil:vælgerstemmer.konflikthængertætsammenmedbegrebetmagtanvendelse,fordipolitikerneudoveratforsvare egnestandpunkterioffentligedebatter,ogsåskaloverbevisevælgerneomattilsluttesigsamme, og derfor forelægger der ofte et magtspil. Den ene er forsvarer og den anden angriber statsministerposten,somfrastartgiverdemforskelligeudgangspunkteratkommunikererfrai valgkampen. 5 Davisomnævnterklarover,atfokusfordebattøreripolitiskedebatterliggerpåatfåderes politiskebudskaberklartigennem,blevviivoresobservationaftopmødeopmærksommepå, hvemdersynesatfåsagtmest,ergohvemderfiktaletid.efterdeførsteobservationer,fikvi detindtryk,athellethorning SchmidthavdehaftmeretaletidendLarsLøkkeRasmussen.Efter enpræcisoptællingaftaletidenopstodenundren,davitilvoresoverraskelseopdagede,atdet var Lars Løkke Rasmussen, som fik mesttaletid i debatten. To et halvt minut mereend Helle Thorning Schmidt.Detfik ostilatspekulere på, hvorforvi ivoresførsteobservationer havde fåetdetindtryk,athellethorning Schmidthavdehaftmesttaletid. 1.1 Problemformulering Medudgangspunktivoresempiriskeundersøgelseraffordelingenaftaletidogtaleture,vilvibesvarefølgendeproblemformulering: HvorforfårvidetindtrykatHelleThorning SchmidtfårmeretaletidendLarsLøkkeRasmusseniTopmøded.6.oktober2010,nårsituationenvedopgørelseaftaletidiminutterviserdetmodsatte? 5 Zafrir,2008,s.35 2

3 1.2 Hypoteser Foratstrukturerevoresarbejdsproces,præsenterervihertrehypoteser,somvivilindsnævrevoresarbejde udfra. Voresindtrykskyldesat: LarsLøkkeRasmussen,HelleThorning Schmidtogordstyrerensadfærdharindflydelsepålængdeog antalaftaleture. Ordstyreren erfraværendei sinrollesomordstyrer,og dermedpåvirkerhanuforvarende taleturenesfordeling. Afbrydelserharligesåstoreffektsomalmindeligetaleture. 3

4 2. Metodiskeovervejelser 2.1 Analysestrategi(KarenogHelene) Meningskondenserendestrategi: Vibrugerenmeningskondenserendestrategitilatfindeudaf,hvadderskalanalyseresivores undersøgelse, fordi vi har med en lang og kompleks interpersonel samtale at gøre. Debatten omfatter61minutterog12sek.visåførstdetheleigennem,foratfåenfornemmelseafhelheden. Derefter har vi udvalgt naturlige meningsenheder 6, dvs. klip som viser et udsnit af helheden, og som skal ligge til grund for analysen. Ud fra de naturlige meningsenheder vil vi Meningsfortolkendestrategi: udlededereshovedtemaer.temaerneformeningsenhedernegørvitilgenstandformereomfattendefortolkningerogteoretiskeanalyser. Vibrugerenmeningsfortolkendestrategi,foratkunneopnåendybereforståelsefordetmanifestemeningsindhold. 7 Dennestrategiomfatterenmerekritiskfortolkningafteksten,idetvi gårudoverdet,derdirektesiges,ogfinderfremtilandremeningerogbetydninger,derikke direkte fremtræder af det sagte. Fortolkning af empiriens mening omfatter mange forskellige tilgange,ogvivilanvendeenhermeneutisktilgangtilfortolkningenafmeningivoresprojekt. 2.2 Videnskabsteori(Helene) Vores videnskabelige ståsted findes i den humanvidenskabelige tradition, idet vores projekt beskæftiger sig med mennesket som tænkende, handlende og kommunikerende subjekter, samt produkterne af menneskets tanker, handlinger og kommunikationer. 8 Målet med vores projekt er ikke at finde frem til almene lovmæssigheder, der kan forklare hvorfor mennesker handlerogagerer,somdegør.istedetervoresmålatopnåenstørreforståelsefordenmeningsdannelsevi,somobservatører,opnåede,daviførstegangfortolkedetopmøde.tildenne forståelsevilvibevægeosindidethermeneutiskeparadigmeogdennesdiscipliner. 6 KvaleogBrinkmann,2009,s KvaleogBrinkmann,2009,s CollinogKøppe,2010,s.24 4

5 Hermeneutikkenplacerersigindenforhumanvidenskaberne.Dethermeneutiskeparadigmeer etfortolkningsparadigme,hvorfokusliggerpåmening.enmeningsfortolkningsomvivilbasere påsmåudsnitafsamspil,somviredegjordeforiafsnittetanalysestrategi. 9 Etafhermeneutikkensmestberømtefortolkningsprincippererdenhermeneutiskecirkel. 10 Ved hjælpafdenhermeneutiskecirkelåbnesmulighedenforendybereforståelseafdebattensmeningsindhold,idetmanbevægersigfremogtilbagemellemforståelseogfortolkningafdeenkeltedeleafindholdet,ogen forståelseogfortolkningafindholdet isinhelhed. Delenekan kunforståsudfrahelheden,ligesomhelhedenjoforståsudfradelene 11.Bogstaveterendelaf etord,ordetdelafensætning,sætningenendelafenlinje,somerendelafetkapitel,afet værk,engenre,etforfatterskab,entid,osv.heromkandetsiges,atsåvelsomf.eks.sætningen skalforståsudfraetord,skalordetforståsudfrakonteksten.ordetkanhavemangebetydningerogbliverofteførstpræciseretikonteksten.dennevekselvirkningmellemenkeltdeloghelhederenvariantafdenhermeneutiskecirkel. 12 Enandenvigtigvariantafdenhermeneutiskecirkel,somGadamerpåpeger,erforholdetmellemtekstenshelhedsforståelseogensegenforståelseshorisont. 13 Foratforståetandetmenneske,måmanforstådetandetmennesketshandlinger.Detladersigkungøre,ifølgeGadamer, vedatsepådenmådehvorpå,manforstårsigselv. 14 Skalmanforståentekst,måmangøredet udfraegenverdensanskuelseogforståelseshorisont,ogkunvedoverlapafegenforståelseog tekstensomhelhederdetmuligtatforståtekstenshelhedsmening. 15 Fortolkningenskerogsåi entredjevariationafdenhermeneutiskecirkelvedatmangårfremogtilbagemellemspørgsmål,sommanstillertilteksten,ogdesvarsomtekstengiver. 16 Efterentidskerdenønskede procesafdesidstetovarianter,somgadamerkalderfor sammensmeltningafhorisonter. Det betyderatensfortolkningblivermereogmereadækvat Analysestrategi,s.4 10 Kvale,2009,s Schleiermacher,1829,s CollinogKøppe,2010,s CollinogKøppe,2010,s CollinogKøppe,2010,s Ibid. 16 CollinogKøppe,2010,s Ibid. 5

6 Helhedsforståelsenerdogaldrigendegyldig.Dervilmedtidenaltidværenogetsomforbedres ogudvikles,idetmankommertættereogtætterepå indholdet.hermeneutikken liggeroptil enestegyldige.mankanaldrigværesikkerpåatenfortolkningellerenmeninger denvirkelige mening 18.Hvemharresultaternefor,hvaddenvirkeligemeninger?Iinterpersoneltsamspil kontinuerligfortolkning.manskalsøgeatnåfremtilenfortolkning,dergiverensammenhængendeogmeningsfuldforståelseafdeundersøgtedele,mendennemeningerhermedikkeden kanderværetaleommultiplefortolkninger,dameningsindholdetkanfortolkesmedfleremuligebetydninger 19,ogdaerdetvigtigtsomanalytikeratpåpegedemuligemeninger,manser. Vivilbrugedenhermeneutiskemeningsfortolkningivoresanalysetilatundersøgedetindtryk, Topmødehargivetos. 2.3 Metode(Helene) Vi har erhvervet vores empiriske materiale ud fra en observationsmetode med udelukkende anvendelseafvideooptagelse.ensådanmetodekaldesogsåvideoetnografioghjælpermedat opnåforståelseformennesket. 20 VideomaterialetharvitilegnetosfraTV2sredaktion,somhar redigeretogfremstilletdetvideomateriale,somviharvalgtatbyggevoresundersøgelsepå.vi har derfor ikke haft indflydelse på, hvad videoen skulle indeholde, ej heller hvilke handlinger kameraetskulleindfangeellerzoomeindpå.visomobservatørerharikkeværettilstedeiop tagelsessituationen,ligesomviikkeharnogetatgøremedhverkenetiskeellerjuridiskeaspek ter,derskulleforekommeiforbindelsemedoptagelserne. 21 Viveddogatmødetforegår live kunafbrudtafsmåpauseriformatjinglerogseerspørgsmål.dvs.deterikkealt,somtv2har indflydelsepå,ogdeharhellerikkehaftmulighedforatredigereienpassage,daudsendelsen var live. Dedeltagendeivideoobservationenerklarover,atdebliverfilmet,ogvierklarover,attilstedeværelsenafetvideokamerakanværemedtilatpåvirkederesadfærd.Mendennevinkelvil ikke umiddelbart have nogen indflydelse for debattens autenticitet, idet offentlig debat som udgangspunktaltidforegår,hvormangeandrehørerpå,ogpolitikernekanmedviljevælgeat brugeensærligadfærd. 18 Kvale,2009,s.240ogCollinogKøppe,2010,s Kvale,2009,s BrinkmannogTanggaard,2010,s BrinkmannogTanggaard,2010,s.87 6

7 Fordenneopgaveskaldetsomsagtunderstreges,atvoresvideomaterialeermedieretvideoog ikkeneutraleobservationer.redaktørerneafvideomaterialetermedderesredigeringogklip skulleindfange.deteretaspekt,viskalværeopmærksommepåivoresarbejdemedempirien. Udafdebattens61.minog12sek.harvivalgtatkiggepåtresekvenser,dervarermellem1 minog54sek.og3min.og6sek.optagelserneudgørhenholdsvisetforløbiindledningenaf debatten,etbrudstykkeafmidtenafdebattensamtensekvens,derstammerfraafslutningen afdebatten.hverafsekvensernebyggerpåetgivetspørgsmål(hovedtema),somdebattørerne erblevetstillet.grundentilatviharvalgtatkiggepådissetre,erforatkunnegengiveetmere ningmedtilatdannemeningforoptagelserne.deharvalgthvordandebattenskalfilmes,hvil ketogsåvilsige,atviikkeharhaftmulighedforatbestemmehvilkehandlinger,somkameraet fuldendtbilledeaf,hvordandebattenforløberfrastarttilslut.vihartransskriberetdetresekvenserogennærmereuddybningafmetodendertilfølgeriafsnittettransskription. 22 Tilatanalyserevoresudvalgtetresekvenservil viud fraentematiseringafempirienudlede, hvilketeoriervivilbrugetilanalysen. 23 Projektet har vi delt op i 7kapitler. Kapitel 1, som blev introduceret ovenfor, beskriver vores overvejelseriforholdtilprojektetstilblivelse.somunderkapitel følgervoresproblemformule Kapitel3erenbeskrivelseafvoresempiriogudgøresafunderafsnittene:Topmødetsbaggrund, Debattørernes baggrund, Opgørelse af taletid, Transskription af udvalgte afsnit, Vurdering af ringsamttrearbejdshypoteser.viindlederkapitel2medatredegøreforvorestankerangåen dedeanalysestrategier,somvivilbrugeogpræsentererherdevidenskabsteoretiskerammer, somliggertilgrundforvoresundersøgelse.somafslutningtilkapitel2introduceresdettemetodeafsnit,somudgørenlæsevejledningtilprojektet. empiri,tematiseringafempiriogafgrænsningafempiri.ikapitel4fastlæggervivoresteoretiskefundament.detbestårfireafsnit:ordstyrerensrolle,turtagning,interpersoneladfærdog Nonverbalkommunikation.Istartenafhvertafsnitfindeserenteorivurdering.5.kapitelindeholderanalyseogdiskussion.Analysenogdiskussionenafdebattentagerudgangspunktivores tematiseringafempirien.denindeholderenanalyseafudvalgteklipfradebatten,ogtagerafsætideteoretiskeanalyseværktøjerbeskrevetikapitel4.analysenmunderudienkonklusion, Transskriptions Tematiseringafempiri,s.11 7

8 somfindesikapitel6.litteraturfortegnelsenfindesikapitel7.allebilagfremgåraflitteraturfortegnelsen,medundtagelseafdetobilagviselvharfremstillet,bilag5og6.bilagenefindesi kronologiskordenefterfulgtprojektet. 8

9 3. Empiri 3.1 Topmødetsbaggrund(Lotte) DagenefterFolketingetsåbning2010,d.6.oktober,sendteTV2programmetTopmøde,hvilket også var den første direkte tv duel mellem de to partiformænd hhv. fra Socialdemokraterne, kandiderendestatsministerogoppositionslederhellethorning Schmidt,ogfraVenstre,landets nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. 24 Programmet blev sendt direkte fra et telt opstilletpåridebanenforanchristiansborg,medselvsammebygningsomkulisse, 25 itidsrummet medjournalistJohannesLangkildesomordstyrerogvært. 3.2 Debattørernesbaggrund(Lotte) Topmødets tre hovedaktører er ordstyreren Johannes Langkilde, Danmarks statsminister og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt.DerudoverdeltagerogsåandreafTV2 sjournalister,somrapportererfrahelelandet medspørgsmålframenigedanskere. JohannesLangkildeeruddannetjournalistfraDanmarksJournalisthøjskolei2004,ogharsiden 2006væretansatsomnyhedsværthosTV2Danmark.DesudenharhanenbacheloriFilm og MedievidenskabfraKøbenhavnsuniversitet. 26 FornemhedsskyldbenævnesJohannesLangkilde iopgavensomordstyrerenellerjl. LarsLøkkeRasmussenfraregeringspartietVenstreblevi1992cand.jur.fraKøbenhavnsUniversitet.Fra1986ogfremtil2001nåedehanbådeatværemedlemafGræsted GillelejeKommunalbestyrelse( ),amtsborgmesteriFrederiksborgamtskommune( )ogdesudenblivefolketingsmedlem(1994)ognæstformandforVenstre( ).Sidendennuværenderegering,sombestårafVenstre,V,ogKonservative,K,trådtetili2001,harhanbestredet posternesombådeindenrigs ogsundheds,finans ognustatsminister.sidstnævnteharhan væretsidenapril2009,hvorhanovertogpostenudenvalgefterandersfoghrasmussen.ifor 24 TV2holderpolitisktopmøde,Bilagnr.1 25 FremgårafdvdTopmøde1.46 1,51 26 Søndagsavisen,2009,Bilagnr.2 9

10 længelseherafblevhanvedetekstraordinærtlandsmødekortefterogsåvalgttilpartietsformand. 27 FornemhedsskyldbenævnesLarsLøkkeRasmusseniopgavenLLR. HelleThorning SchmidtharstudereteuropæiskestudiervedEuropakollegietiBrügge,ogblevi 1994cand.scient.polfraKøbenhavnsUniversitet.DereftervarhunansatbådevedSocialdemokraternessekretariatiEuropaparlamentetogvedLO,førhunfra varvalgtforSocialdemokraternetilEuropaparlamentet.Hunblevi2005valgtindiFolketinget,ogblevsammeår formandforsocialdemokraterne,s,efterat havevundetoverfrankjensenvedenurafstemning. 28 FornemhedsskyldbenævnesHelleThorning SchmidtiopgavenHTS. 3.3 Opgørelseaftaletid(Karen,LotteogHelene) Voresdokumentationforopgørelsenaftaletidfindesibilag5.Resultaterneafvoresopgørelse fordelersigsåledes: HTStaler1278sekunder=21,3minutter LLRtaler1415sekunder=23,6minutter Forskelpå137sekunder=2,3minutter 3.4 Transskriptionafudvalgteafsnit(Karen,LotteogHelene) Viudskriverdenverbalekommunikationefter danskretskrivning.tegnsætningbestemmesaf os og vores opfattelse af sætninger og pauser. Krops og parasproglige udtryk angives beskrivendeiparentes().overlapningertællervimedsomture,menforatmarkeredem,erdeomringetafklammer[].overlapningervilherblivebetragtetsomtale,derpåbegyndesindenden forrigetalerharafsluttet.transskriptionenforeliggeribilag Vurderingafempiri(Lotte) Dererbådefordeleogulemperforbundetmedatanvendevideoobservationsomempiriskmateriale. Fordelene ved videoobservation er, at mediet kan indfange den interpersonelle kommunikationbådeauditivtogvisuelt,oggivermulighedenforatseoptagelserneigennemflere gange. 29 Ulempenvedvideoobservationer,atdeterenreduktionafvirkeligheden.Detmedfø 27 DenStoreDanske,2010,Bilagnr.3 28 DenStoreDanske,2010,Bilagnr.4 29 AlrøogKristiansen,1997,S.75 10

11 rer visse begrænsninger så som lyd, lugtesans, rumoplevelsen dvs. stemningen i rummet og deleafinteraktionensomkameraetikke fårmed.situationenkanogsåforekomme kunstig ligesomforskernealrøogkristiansenskriver,fordivideoikkeernogetsomeksistererlive. 30 I voresempirihardenstørsteulempeværetredaktionensklipningafdebatten.detteharmed 3.6 Tematiseringafempiri(Lotte) Før vi kan påbegynde en analyse af empirien, må vi nødvendigvis skabe os en sammenhæng førtatkameraetoftekunfokusererpåenpersonogdermedikkeopfangerdeandredebattø rersnonverbalekommunikation. mellemteoriogempiri.dennetematiseringpåbegyndtevialleredevedformuleringenafhypoteserne. Her fastlagde vi projektets arbejdsområder, men ikke hvilke teorier projektet skulle omfatte. Til den teoretiske tematisering lader vi os inspirere af en metode til tematisering af interviewundersøgelser,somerudarbejdetafprofessorerneipsykologiogkvalitativemetoder, KvaleogBrinkmann.Medudgangspunktidennevilvitematisereteoritilvoresempiri.Ifølge dembestårentematiseringaf formuleringafforskningsspørgsmålogenteoretiskafklaringaf detundersøgtetema 31.Enformuleringafforskningsspørgsmålharsomnævntfundetstedalleredeihypoteserne,ogvivilnuladeenteoretiskafklaringafempirienfindested. KvaleogBrinkmannspørgermedhvorfor,hvadoghvordaniforbindelsemedplanlægningenaf eninterviewundersøgelse.voresudgangspunktforprojekteteratundersøge,hvorforvifårdet indtryk,athtsfårmeretaletidendllr,nårdetforholdersigmodsat,ogdetteersåledesvores hvorfor.ideforegåendeafsnitharvifastlagttopmødetshvad,vedatbeskrivebaggrundsviden omprogrammetogdeltagerneisamme.voreshvordanskabesnuudfradeiempirienmuligt liggendeteorier: Konflikt Argumentation Feedback Spørgeteknikker Svarteknikker Afbrydelser 30 AlrøogKristiansen,1997,s KvaleogBrinkmann,2009,s

12 Nonverbalkommunikation Talesignaler Høresignaler Ordstyrerensrolle Turtagning Adfærd Afgrænsning(Karen) Daundersøgelsensomfangvilleblivealtforomfattendevedatbrugealleovennævnteteorier, vælgervihernogleenkelteud,somviianalysenvilgåidybdenmed.derforharvivalgtatafgrænsedettilfølgendetemaeroghermedteorier,somvivilarbejdemedianalysen: Afbrydelser Nonverbalkommunikation Talesignaler Høresignaler Ordstyrerensrolle Turtagning Adfærd 12

13 4. Teoretiskfundament 4.1 Ordstyrerensrolle(Lotte) Ordstyrerenharencentralogvigtigrolleidebatten,meneringenegentligdeltagerheri.Derfor erdetvigtigtatværeklaroverdenegentligeforskelpåhamogdebattensdeltagere.dettefaktumervigtigtforobservatørerne,sådanatdekanskelnemellemparterne,ogdermedskabe kontekstidebatteniforlængelseafordstyrerensrollefunktioner. Iendebatbørordstyrerensrolleværeatformidledebatdeltagernesudsagnstruktureret,ikke mindstforatgøreforståelsenogkonklusionsdragningenlettereforeventuelletilhørere.dette gøresvha.emneopdelingogspørgsmål,somdeltagerneefterturfårlovatsvarepå.foratuddybe et emne kan deltagerne også stille spørgsmål til hinanden, hvor ordstyreren enten kan holdesigneutralellerkommemedopfølgendespørgsmål. 32 Ordstyrerenkansomudgangspunktpåvirkedebattenogsamtalensudviklingvedatbestemme hvilken deltager, der skal tale først og sidst, og hvor længe turene varer. Han kan yderligere påvirkesamtalenvedatbestemmerækkefølgenogindholdetafemnernesamtvedatformulerespørgsmålenepåbestemtemåder. 33 Dettekanf.eks.ladesiggørevedatafbrydeelleroverdramatisereogbenytteordogvendingersomf.eks. så eller jo.disseudtrykkerenholdning ellerbedømmerindirektedenforrigetalersudsagn. 34 F.eks. erdetsåslemt? deterjobare. Tildelingenafdenførstetaleturharbetydning,idetdenførstetalerfårmulighedforatfremlæggedesynspunkter,somdennefindervæsentligeiforholdtiletgiventemne.Dettekanpåvirke næstetalers udsagn, da han skal forholde sig til førstetalers udsagn. Til gengæld mister førstetalerogsåmulighedenforatkommenterenæstetalersytring,medmindreførstetalerfår ordettilbage Zafrir,2008,s Ibid. 34 Zafrir,2008,s Zafrir,2008,s.31 13

14 Ordstyrerenkanformuleresinespørgsmålogdeleemnerneop,sådanathandanneralliancer medénellerfleredeltagereimodénellerflereandredeltagere,ogdetskævvridermagtfordelingen. 36 Mankanargumenterefor,atspørgsmålogemneopdelinganvendestilattjekkedeltagerensbevæggrunde,ogikketilatdannealliancer.Isåfalderdetnødvendigtatdissebenyttes overforalledeltagerne. 37 IfølgeZafrirfindesderfiremetoder,hvormedordstyrerensignalererturskiftitv debatter: 38 Visueltsignaltiltaler. Forsøgpåtalestartitalerspauser. Taleioverlapmedtaler(talesamtidigmed). Producerslukkerfortalersmikrofon. Dissemetoderkaneventueltkombineresafordstyrerenforatfåtalerentilatsluttesintur Turtagning(Karen) Turtagningeretsystem,derbeskæftigersigmedovergangenmellemtofortløbendetaleture. Systemeterinteraktioneltstyret,hvilketvilsige,atparterneindbyrdessamarbejderomatnå fremtilenbestemtsituation.enenetalekanikkebarebestemmesogudføresafénafsamtaleparterne, de øvrige samtaleparter lader vedkommende udføre enetale ved ikke selv at tage ordet. Taleture er bygget op efter et modtagerdesign, de er altså bygget op med henblik på, hvemderskalmodtagedem.dettemodtagerdesigngiverhørernemotivationtilintenslytning, fornetopatfindefremtiltalerenshensigtmedindholdetogfindefremtilnæsteturovergang. Systemetbetegnessomkontekst sensitiv,daenhverturerkonteksttildenefterfølgendetur, somigenerkontekstfordennæstetur. 40 Entraditionelsamtaleforegårpådenmåde,atkommunikatorerneskiftestilatsigenoget.Detteforløbernormaltheltudenproblemer,dadeterindforstået,indlærtfrabarnsbenogliggeri selvesituationenogtalensindhold,hvornårordet skifterhænder.deterderforspændende 36 Zafrir,2008,s Zafrir,2008,s Ibid. 39 Zafrir,2008,s FemøNielsen,1999,s

15 at se på, hvad der sker, når kommunikationen ikke forløber uproblematisk, som f.eks. når kommunikatorernetalerimundenpåhinanden. 41 Iinterpersonelkommunikationkanderfore kommeflereforskelligesituationer.densituationvivilsepå,erhvoraerinteresseretiatbeva reordet,ogberinteresseretiatovertagedet.dettevalgskyldes,atvoresempirierenoffent ligdebat,hvorbeggedeltagereønskeratfremførederesargumenter,ogdetkrævertaletid. Foratkunnesepåpolitikkernesadfærdidebatten,ervinødttilatsepå,hvordandeheltkonkret opfører sig i forhold til administrationen af ordet. Er der en der afbryder mere end den anden,forekommerderregelbrudoghvordanopførerdebattørernesigunderderestaleture? SociologerneSacks,SchegloffogJeffersonharmentatkunneformulereetregelsæt,somsamtaleparterbenytteriforholdtilhvem,derskalhaveordet.Regelsættettagerudgangspunkti,at enhversamtaleharetellerflereovergangsrelevantesteder,altsåetstedhvorennytaler,kan overtageordetudenatbrydereglerne Detovergangsrelevantested Etovergangsrelevantstederikkeetpunkt,dadetkanstrækkesigoverflerepunkter.Detkan betragtessomengenkendeligafslutningafentaletur.derbehøverikkeatskeenovergangtil ennytaler,menenovergangerrelevantpådettested. 43 Sacksmfl.definereretovergangsrele vantstedsomafslutningenpåensyntaktisksprogligenhed,hvilketoftestvilværeenfuldsæt ning,mensomogsåvilkunneværeenbisætning,deleherafellerblotenkelteord. 44 Et overgangsrelevant sted vil som udgangspunkt være placeret efter et syntaktisk indholds mæssigtafsluttettalebidrag.hvaddetovergangsrelevantestederidengivnesituation,vurde rerparterneselv,dadeterdemderipraksisdefinerer,hvornåretovergangsrelevantsteder nået.manglenpåentydighedvilofteafspejlesigisamtalerne,daparterneoftevilværeuenige om,hvordetovergangsrelevantestedrentfaktisker. 45 Sacksdefinererdetovergangsrelevantested,somdetstedhvortalerenhartænktsigatafslutte sintale.dennedefinitionstøttesafdetfaktum,atenpersonderbryderind,førdentalendehar 41 Alrø&Kristiansen,1988,s.2 42 BergSørensen,1988,s FemøNielsen,1999,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s.19 15

16 afsluttetsintaletur,oftestvilstoppesintaleigen,hvisdenhidtidigetalergøropmærksompå, athanønskeratfortsættesintale.detskaltilføjes,atønskerdentalendeatfortsættesintur efteretovergangsrelevantsted,dahardentalendeforrangtilordet. 46 Somhovedregeler detovergangsrelevantesteddetsted,hvorman iskriftsprogetvillesætte punktum,dogmeddetforbehold,atdet,derindtildaersagt,kanståalene. 47 Definererman detovergangsrelevantestedpådennemåde,bliverdetmegethyppigere,endmanopleverdet ienalmindeligsamtale.mankandoggodtbrugedenneregel,nårblotmanharimente,atden talende har forrang til ordet, og dermed vil de potentielle næstetalere ikke tolke et muligt overgangsrelevant sted, som et reelt overgangsrelevant sted. Man kan dermed skelne mellem: Potentielleovergangsrelevantesteder samtligesteder,somopfylderovernævntebetingelser. 2. Markeredeovergangsrelevantesteder steder,hvorderfinderenforhandlingomordet sted. I form af at taleren anmoder om at fortsætte, en anden markerer ønske om og eventueltogsåbegynderattaleoveni,ellerdentalendemarkererønskeomatoverdrageordet.iforbindelsemeddetrenævntestederforhandlesderomoverdragelsen Tur allokering En taler, der stopper sin taletur, har stadig ordet og dermed også opmærksomhedens fokus, hvisenandentalerikkebryderind,ogsåselvomhanspauseskyldes,athanønskeratgiveordet videre. Han kan ikke undvige opmærksomheden, medmindre han allokerer den. 49 Ved turallokeringfindesdertohovedregler,hvorafdenførstekandelesopitreunderregler: a. Den igangværende taler udvælger den næste taler, dermed er det kun den udvalgte,derharretogpligttilattagedennæstetaletur. 46 BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s Ibid. 49 BergSørensen,1988,s FemøNielsen,1999,s

17 4.2.3 Talerensverbaleognonverbalesignaler Veddetovergangsrelevantestedskerdersomnævntforhandlinger,disseforhandlingerforegår b.hvisikkedenigangværendetalervælgerennæstetaler,dakannæstetalerforetageselvvalg,menbehøverikkegøredet.reglenherer,atdenderførststartersintur vindertaleretten. c.hvisikkedenigangværendetalerforetagernæstevalg,dakanigangværendetaler fortsættesintale(menbehøverdetikke),medmindrenæstetalerforetagerselvvalg. 2. Hvisdenigangværendetalerfortsættersintalehenoveretovergangsrelevantsted, datræderregelsættet1.a cikraftvednæsteovergangsrelevantested. Dettekanillustreresmednedenståendeskema: 51 vha.småsignalerikommunikationensopmærksomhedsafledtebaggrund.hvismanundtagel sesvisrettersinopmærksomhedpådette,vilmanopdageetmikrouniversafsignaleroghand linger,somakkompagnererogregulerer,detderskerogsiges. 52 Mankanopstilleet signal Mønstretsesalleredeførtaleturenspåbegyndelse.Denperson,derharfåetoverdragetordet, mønster bådefortaleren,menogsåforde(n)hører(e),altefteromdeønskerhhv.atfortsæt teentaletur,ønskeratovertageordetellermodsatikkeønskeratovertageordet. vilherrejsesigtilenmereoprejststilling,vendehovedetmoddenforrigetalerogkortfastholdedennesblik.detteskulleværeenbetingelseforatkunnepåbegyndeentaletur. Dernæstviltalerenudsendesignaler,dermarkererathannugårfrahører tiltalertilstand.disse signaler er enten, at taleren vender sit hoved væk fra den tidligere taler, tager en hørbar 51 FemøNielsen,1999,s BergSørensen,1988,s.23 17

18 indånding,talerbegynderattalemedhøjvolumenoggestikulererellerenkombinationafdem alle. 53 Taleren påbegynder sin tale med en såkaldt præstarter. Sacks mfl. definerer disse som tomgangsvendinger,dekanf.eks.væresmåordsom jaeh, men, mankanogsåsige osv.præstarterengivertalerentidtilatorganiseresintale.enpausekanogsåbrugessompræstarter, dapausermellemtaletureoftesthardenopgave,atgivetalerenmulighedforatorganiseresin følgendetale.hvistalerenerunderpresforatbevareordet,vilhansomoftestfyldepausenud medet øh ellerenspatiering,hvilketbetyderatmantrækkerordetsstavelserud.talerenvil ofteforetageengestusmeddenhånd,derermestdominerendemht.gestus,vedtaleturens påbegyndelse. 54 Under selve taleturen vil taleren oftest forsøge at undgå længere blikfikseringer af bestemte personer, hvis der er flere personer tilstede. Derudover vil taleren ofte anvende den type håndbevægelser,derkaldesillustratorer.talerenvisermedenellerbeggehænderf.eks.form ellerstørrelseafdethantalerom. 55 Veddetovergangsrelevantestedviltalerenforsøgeatmarkere,omhanvilfortsættesintaletur ellerej,ogherersætningsintonationenafgørende.undersøgelserharvist,atafslutningenpå entaleturmarkeresmedfaldendeintonation,mensønsketomatfortsættetaleturenmarkeres medsvagtfaldendeintonation.spatieringafdesidstestavelserviser,attalerenvilafsluttesin tale,dettevisertalerenogsåvedatstoppemedatgestikulere,dernæstviltalerentypiskvende blikketkorttilsiden,foratsepådendeltager,derforventesattageordet. 56 Iforhandlingerveddetovergangsrelevantested,afhængertalerenssignaleraf,omhanønsker atfortsættesintaleturellerej.talerenviltypiskblikfiksereenellerflereafhørerne,forderved atmarkere,athaneropmærksompå forhandlingerne om,hvemdernuskalhaveordet.hvis talerenønskeratfortsættesintur,erhanopmærksompå,omtilhørerneacceptererdetteeller ej.følertaleren,atdererkonkurrenceomordet,kanhanunderstregesitønskeomatfortsæt 53 BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s Seogså4.4.2Kinesik. 18

19 te sin tur, ved at fastfryse en gestus og undgå blikfiksering, da han derigennem også undgår forhandlinger Hørerensverbaleognonverbalesignaler Somnævntovenforharhørerneogsåenrolleundertaleturene.Hørerneersåledesforpligtede tilatbidragetilkommunikationengennemfeedbackellertilbagekanaliseringtiltaleren.dette gør høreren gennem vokaliseringer, kropslige signaler og hvordan disse placeres i forhold til talen.hørerenviserogsåsinholdningtildettalerensiger,ogmådenhansigerdetpågennem feedback. 58 Ved begyndelsen af en taletur vil høreren typisk vende sig mod taleren og blikfiksere, inden hansførstebetonedestavelse.undertaleturenvilhørerenikkegørebrugafnogenillustratorer menroligtblikfikseretaleren.derforekommerdogofteafvigelserfradettemønster,dissehari sigselvenkommunikativbetydning.manglendeblikfikseringfrahørerenssidekanværeettegn påmanglendeinteresse. 59 Nårtalerennærmersigdetovergangsrelevantested,vilhansignalere,omhanønskeratovertagetaleturenellerej.Hvisikkehanønskeratovertageordet,vilhangennemsmånik,evt.smil ogkortebifaldsytringersignalere,athanerenig.ønskerhanderimodatovertageordet,kan hanentenhåbepåatbliveudpegetaftalerensomnæstetalerellerforetageselvvalg.vilhan udpeges af taleren, da må han forsøge attiltrække talerens opmærksomhed. Vedselvvalg vil hørerenudsendetalertilstands signalervedatvendeansigtetvækfradentalende,foretageen dybindånding,talehøjtoggestikulere. 60 Ønskerhørerenikkeordet,vilhantypiskblotundlade attale.hvistalerenønskeratfortsætte,vilhørerenoftevisesinacceptpådetovergangsrelevantestedgennemsmåsætningerellernik.erhørerenbangeforuønsketatfåoverdragetordet,vilhanundlade,atfikseretalerensblik.hvisfleretidligerehørerebegynderderestalesamtidig,erdetden,derbegyndersintaleførst,derharrettentilnæstetur BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s BergSørensen,1988,s

20 4.2.5 Overlappendetale Man skelner som hovedregel mellem to typer af overlappende tale, den ene kaldes overlappende taleture og den anden vokaltilbagekanalisering. Vokaltilbagekanalisering er småudtryk som mm og ja ogfungereregentligsomnormalehørersignaler,nårblotdeudføresipassendeforholdtilomstændighederneogikkeforstyrrertaleren. Denegentligeoverlappendetaleskeridetilfælde,hvorenigangværendetaleroverlappesafen andentalerspåbegyndtetaletur,oghvortotalerebegynderderestaletursamtidigtellernæstensamtidigt.manskelnerhermellemtreformerforoverlapninger: Overlapning pga. fejl: Overlapningen kan ske pga. fejl, da hele systemet bag turadministrationenbyggerpåathøreren,udfratalensopbygning,skalforudsigedet overgangsrelevantested.derforkanderskefejl,når/hvishørerenfejlagtigtforudsiger placeringen af det overgangsrelevante sted. Oftest vil for hurtige selvvalg ikke have nogen egentlige konsekvenser for samtalen, da selvvælgeren enten opdager sinfejlogstoppermedattale,elleratoverlapningenersåkortvarig,atdetikkefår indflydelsepådetvidereforløb. 2. Overlapning pga. interessekonflikter: Interessekonflikter kan også medføre overlapninger.dendertalerførstharrettentilordet.vildenhidtidigehørerogsåhave ordet,dahartalerenstadigtalerettenindtilnæstemuligeovergangssted.menhvis den hidtidige hører afbryder på andre steder end det mulige overgangsrelevante sted,daerdetparternesrespektivemagtmidler,dererafgørendefortaleretten.et effektivtmagtmiddelerdenvokalelydstyrke.anvendertalerendettemagtmiddeli enoverlapningssituation,davildenafbrydendetypiskstoppesintalemeddetsamme.dettemagtmiddelhardogkuneffekt,nåroverlapningenikkeerlængereendtre sekunder.hvisoverlapningenerlængereend3sekunder,daerdetparternesrelativestemmestyrke,dererafgørende.deteraltsåden,dertalerhøjest,dervinderordet. Dette er ikke noget regelbrud på turtagningssystemet, men overlapning der bunderiuenighed. 62 BergSørensen,1988,s.28 20

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation ! Opskriften på succes! Definition på assertion! Ret og pligt! Forskellen på anerkendende og værdsættende

Læs mere

Assertionsteknik. (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig!

Assertionsteknik. (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig! Assertionsteknik (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig! Assertion: definition Assertion vil sige at kunne handle i overensstemmelse

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Planlæg hvad der skal sendes

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Planlæg hvad der skal sendes Introduktion til kommunikation og samarbejde 3: Kommunikation og konflikthåndtering Program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Kommunikation

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de

Læs mere

Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer

Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Undervisningsministeriet. December 2010. Materialet er udviklet

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær TALENT-DK: Inspirationsmøde 27.03.2008 - Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær Noter o Det er vigtigt at være opmærksom på den store mængde kommunikation kroppen afsender, i form af bl.a. instinktive

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start FN2013se svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 2? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Undersøge og vurdere

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Service & Support Forum 1

Service & Support Forum 1 Service & Support Forum 1 Effektiv Service & Kommunikation - Temaet for dette indlæg Effektiv Forandring & Forankring - Organisation, team, muligheder og samarbejde, refleksion og handling Effektiv IT

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

Hverdagslig institutionel kommunikation

Hverdagslig institutionel kommunikation Hverdagslig institutionel kommunikation - en af samtaleanalyse Mads & Monopolet Foto: Agnete Schlichtkrull, http://www.dr.dk/p3/programmer/mads-monopolet Af Miriam Bernhardt Vejleder: Eva Skafte Jensen

Læs mere

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Selvstudium. Assertiv kommunikation

Selvstudium. Assertiv kommunikation Selvstudium Assertiv kommunikation På engelsk betyder assertive oprindeligt påståelig. Assertiveness (dvs. påståelighed) blev lanceret som begreb i slutningen af 1960erne som led i kvindernes befrielsesbevægelse,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Lektionsplan B (1 dag)

Lektionsplan B (1 dag) Lektionsplan B (1 dag) Formålet med en dags undervisning er at give deltagerne viden om og forståelse for hvordan forskellige former for adfærd påvirker kommunikationen. Desuden vil deltagerne afprøve

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

1 Kommunikationens blinde vinkel

1 Kommunikationens blinde vinkel 1 Kommunikationens blinde vinkel Kommunikationens blinde vinkel Er du god til at kommunikere effektivt med samarbejdspartnere, kollegaer, medarbejdere eller ledelse, således, at de virkelig forstår meningen

Læs mere

Pointer fra Adfærd i forhandlingen

Pointer fra Adfærd i forhandlingen Pointer fra Adfærd i forhandlingen Hvem er mennesket? Vi er produkter af evolutionen, og har urhjerner Vi er irrationelle Vi higer efter fællesskab/nærvær (være en del af flokken fodboldfans, familier,

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab 17.- 18. juni 2015 København Hovedleverandør til Hvad siger deltagerne? Deteretkursus,dervirkeligharrykketmig.Jegerblevetbevidst

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Konflikthåndtering. For tillidsrepræsentanter i Aalborg kommune. Lykke Mose www.perspektivgruppen.dk

Konflikthåndtering. For tillidsrepræsentanter i Aalborg kommune. Lykke Mose www.perspektivgruppen.dk Konflikthåndtering For tillidsrepræsentanter i Aalborg kommune Lykke Mose www.perspektivgruppen.dk Formål med kurset 1) At styrke deltagernes evne til at navigere i konflikter og aflæse hvad der foregår

Læs mere

Det vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde!

Det vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde! Det vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde! V/ Christine Vallentin. Arbejds- og organisationspsykolog Aut.cand.psych. Formål Viden om håndtering af konflikter med

Læs mere

Reager assertivt på kritik

Reager assertivt på kritik Reager assertivt på kritik Lotte Ingerslev, Psykoterapeut, M.A. Angst-Strategier.dk Hvordan reagerer du normalt på kritik? Jeg bliver forvirret og målløs. Jeg bliver defensiv. Jeg fjoller og laver sjov

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk

KONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk KONFLIKTHÅNDTERING Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk KONFLIKTER KOSTER KASSEN Mødet med konflikter, tvister, kontroverser, diskussioner og uenigheder er en uundgåelig del af hverdagen i enhver

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

undervisning Anne Hellner, Birkebo

undervisning Anne Hellner, Birkebo undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer

Læs mere

NÅR SITUATIONEN OPSTÅR

NÅR SITUATIONEN OPSTÅR NÅR SITUATIONEN OPSTÅR SIKKERHEDS- VAGTENS LILLE GUIDE TIL HÅNDTERING AF AGGRESSIV ADFÆRD Aggression kan generelt beskrives som et forsøg på at nedgøre, skræmme, true eller skade modparten. Når vi skal

Læs mere

Gestik og computeravatarer. Patrizia Paggio Centre for Sprogteknologi

Gestik og computeravatarer. Patrizia Paggio Centre for Sprogteknologi Gestik og computeravatarer Patrizia Paggio Centre for Sprogteknologi paggio@hum.ku.dk 28/11/16 2 Mange kender SIRI. Men hvordan ser hun ud? Kan vi forestille os at interagere med avatarer/agenter som har

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde?

Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og seniorkonsulent Mail: Riho@alectia.com Telefon: 30 10 96 79 Min baggrund? Organisationspsykolog,

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Sune Lohse. LOF 4. nov. 2016

Sune Lohse. LOF 4. nov. 2016 Sune Lohse LOF 4. nov. 2016 Individuel dannelse Almen dannelse Forældre manifest Forældre bør respektere deres børns synspunkter, også når de ikke er enige i dem. Kollega der skulle holde kursus Der er

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Har du et kropssprog som en vinder?

Har du et kropssprog som en vinder? Har du et kropssprog som en vinder?, mja@erhvervsbladet.dk Tirsdag den 26. februar 2008, 0:01 Ønsker du at blive taget alvorligt, så ret din ryg og se folk i øjnene. Se billederne og få succes på jobbet.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere