A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden

Transkript

1 A. UDDANNELSESPLAN Samuelsgaarden SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Afhængigt af praktikperioden, hvem der har nyansættelser og andre forhold, der kan have betydning for, hvor det er bedst at placere den studerende, så de bedste muligheder for den studerende findes. Den studerende placeres på samme stue eller gruppe som vejlederen. PT er det børnehaveafdelingen og fritidshjem/klub der har studerende. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER På grund af vores forældre og børn og de værdier vi lægger vægt på, er det vigtigt at den studerende rummer en vis fordomsfrihed og har stor interesse for at arbejde med mennesker med forskellig etnicitet. En vis portion robusthed er nødvendigt i forhold til arbejde med børn fra sårbare familier. Et godt og optimalt praktikforløb er en gensidig proces, og derfor har vi formuleret forventninger til den studerende såvel som til praktikvejlederen. (se under afsnittet om vejledning). Det vil være ønskeligt, hvis den studerende allerede til forbesøget har gjort sig tanker om mål og udbytte af praktikken. Når den studerende starter i praktikken har vi følgende forventninger: At den studerende har kendskab til de dele af bekendtgørelsen, der omhandler den aktuelle praktik At den studerende har et opdateret praktikdokument og bruger dette i praktikken At den studerende er klar over og indstillet på, at udarbejdelse af mål sker i et samarbejde mellem praktiksted, seminariet og den studerende. At den studerende er interesseret i at læse artikler, der relaterer sig til institutionen eller målgruppen. At den studerende er velforberedt til vejledning. Med forberedt menes, at den studerende har et ajourført praktikdokument, overholder aftaler om opgaver, læsestof o.l., samt bidrager med overvejelser og undren. At den studerende overholder institutionens regler og normer f.eks. møder til tiden, arbejder på at tale anerkendende til børnene samt indgår konstruktivt i samarbejdsrelationer. Vi ser meget gerne at den studerende bidrager med konstruktiv kritik af intuitionens praksis og pædagogik. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerende vil få en arbejdsplan ved for besøget, eller hurtigst derefter. Skemaet vil ligge tæt op af vejlederens skema. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Vi forventer at den studerende deltager i de særlige arrangementer som vi har beskrevet i årsplanerne for de to afdelinger, eksempelvis Eid, International Uger (børnehaven) eller kvindeaften og fællesspisning med forældre Frit /klub). Ved for besøget eller kort efter start får den studerende en plan for møder, og vi taler der om, hvor mange af de møder der er relevante for den studerende. Den studerende kan forvente aftenmøder. Ligeledes får den 1

2 studerende en plan for arrangementer i den enkelte afdeling. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Mulighed for deltagelse i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, forældrebestyrelsesmøder, samarbejdsudvalg, pædagogisk forum, pædagogmøder o.l. Børnehave: Stor ekspertise i sprogstimulering, udvidet forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde. Skoleforberedelse i forbindelse med skolestart. Børnehaven har en del arrangementer i løbet af året, hvor forældrene også deltager og bidrager f.eks. internationale uger, sommerfest, Eid. Fritidshjem: Mulighed for deltagelse i samtænkning mellem skole og fritidshjem. Vi arbejder også med overgange mellem de enkelte afdelinger i forbindelse med at børnene skifter institutions type. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Vi sætter tid af til besøget og har diverse papir som den studerende skal læse og udfylde. Den studerende får en rundvisning. Vi spørger den studerende om han/hun har særlige ønsker til skema, planlagt ferie, og om der er fagligt arbejde på seminariet som vi skal tage hensyn til ved skemaplanlægningen. Der ud over taler vi om gensidige forventninger. Se også under forventninger til den studerende. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Vejleder afhænger af hvilken afdeling den studerende skal placeres på. Alle er pædagoger og har enten et par dages kursus eller de kursus dage de enkelte UCC er udbyder. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vi betragter den studerende som et aktiv for institutionen i forhold til, at vi får inspiration og får stillet spørgsmål til vores praksis. Der skal være åbenhed for, at den studerende kan udtrykke sig om og forholde sig til institutionens pædagogik og praksis. Det betyder, at hele personalegruppen kan indgå i dialog med den studerende. Den gode praktik skaber rum og mulighed for, at den studerende får mulighed for at handle i praktikken og for at reflektere over praksissituationer, over institutions pædagogiske udgangspunkt, struktur og konkrete handlinger. I praktikforløbet gøres dette tilgængeligt for dialog og erfaringsopsamling. Vejledning: Den studerendes læring i praktikken Der er forskellige modeller for læring som vejlederen skal være opmærksom på at tilbyde den studerende: Læring gennem deltagelse. Den studerende lærer gennem direkte deltagelse og samvær uden særlige forudsætninger. Hun gør så at sige, det 2

3 hun skal lære. Et eksempel kunne være stå for en samling. Vejlederen hjælper den studerende med at reflektere. Læring gennem iagttagelse. Den studerende forholder sig observerende, iagttagende til bestemte situationer. Vejlederen hjælper den studerende med at tolke. Læring gennem planlægning. Den studerende planlægger et bestemt forløb eller gennemfører en bestemt opgave. Vejlederen vejleder den studerende inden opgaven udføres. Læring gennem afprøvning af teori. Den studerende er inspireret af en bestemt teori som hun gerne vil afprøve. Vejlederen støtter i at omsætte teoretiske antagelser til praksis. Eksempler herpå medbestemmelse, skæld ud, inklusion. Læring gennem evaluering. Den studerende kan lære at reflektere over praksis og formulere og generalisere sine erfaringer. Vejlederen hjælper ved selv at reflektere. Refleksion Centralt i forhold til refleksion er, at det er en vekselvirkning mellem handling og refleksion. At kunne handle refleksivt betyder at kunne give gode begrundelser for sine handlinger. Der er ingen entydig sammenhæng mellem teori og praksis. Teori skal snarere forstås som et vigtigt element i refleksionsprocessen. For eksempel hvorfor er anerkendelse ikke det samme som at rose børnene? Eller hvorfor er det vigtigt at give børn, der er sprogligt udfordret ekstra tid til at svare? Hvordan kan vejlederen medvirke til at fremme den studerendes refleksion? Vejlederen er god til at give pædagogiske begrundelser for sine handlinger. En vigtig komponent i dette er systematisk erfaringsopsamling i forhold til egen praksis, men også en vis portion pædagogisk teoretisk viden. I arbejdet med at fremme den studerendes refleksion er det vigtigt, at vejlederen åbner for spørgsmål som: Gør vi det vi siger vi gør? Idet vejledning og dialog med den studerende kan åbne for de blinde pletter, der kan opstå i praksis. Refleksion kan fremmes med hv spørgsmål både i forhold til den studerendes handlinger, men også i forhold til egne eller kollegaers handlinger. Her er nogle enkelte eksempler på hv- spørgsmål: Hvorfor tror du børnene reagerede sådan i den situation? Hvad er din begrundelse for at handle som du gjorde? Hvilke strategier og metoder tog du i anvendelse? Hvordan oplevede du min handling i en konkret situation? Essensen i spørgsmålene er, at de ikke kan besvares med ja eller nej, men kræver omtanke og begrundelse. Vær opmærksom på at der i hv- spørgsmål skal være progression i forhold til 1 og 3 praktik. Vær ligeledes opmærksom på at brugen af hv- spørgsmål bliver udviklende og ikke et forhør. 3

4 Vejleder positioner Vejlederen skal både støtte og udfordre den studerende. I vejledningen kan vejlederen indtage forskellige positioner Feed-back og kritik: En god feed- back er nødvendig særlig i starten af praktikken for at den studerende kan orientere sig i praksisfeltet. En eventuel kritik skal være konstruktiv, konkret begrundet, analyserende og handlingsanvisende. Hvis det er muligt er det bedre at pege på det, der lykkes og hvad der skal gøres fremadrettet. Rådgiver: Vejlederen bruger sin viden til at give gode råd om praksis. Eksempel: Hvis du skal lave et kreativt projekt med børnene er det godt at du har alt dit materiale parat inden du starter, og at du har gennemtænkt forløbet. Undervisning: Vejlederen underviser den studerende i forskellige emner fra praksis. Eksempler sprog, inklusion, hvad gør vi omkring bekymrings børn. Proces konsulent: Vejlederen spørger systematisk ind til en bestemt problemstilling eller praksis. Eksempel på en sådan problemstilling kunne være: Hvordan kan det være at børnene ikke høre efter, hvad jeg siger? Praktisk Der gives i gennemsnit 1 times ugentlig vejledning med vejleder. Endvidere kan andre af institutionens medarbejdere efter aftale forestå vejledninger om specifikke emner eller overordnede forhold om institutionen. Vejledningen er skemalagt og vejlederen skal i samarbejde med de studerende udarbejde en plan for vejledningen. Der skrives referat efter hver vejledning af de vigtigste pointer og kommende aftaler. Referatet godkendes af begge parter. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Det er den studerendes ansvar at inddrage praktikdokumentet og vi kan bidrage med råd og vejledning til dette. Den studerende og vejleder gennemgår hvilke dele der skal tages op i vejledningen og hvilke dele den studerende selv skal tage vare på. Det er ønskeligt at læringsmålene indgår som en integreret del af vejledningen, således at målene hele tiden er i fokus. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. 4

5 Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Vi opfordrer den studerende til at vi må vise den studerendes udtalelse til personalegruppen. Afdelingslederen deltager, hvis nødvendigt sammen med vejleder og studerende i en afsluttende evaluering. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE UDTRYK, MUSIK OG DRAMA VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 5

6 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis I praktikstedsbeskrivelsen har vi gjort rede for institutionens placering i lokalområdet og særlige opgaver i den forbindelse og for den forældre og børnegruppe vi arbejder med. Det arbejdes der specifikt med i vejledningen. bl.a. gennem opgaver, ved at læse fælles litteratur og have et fast refleksionspunkt i vejledningen. Desuden opfordrer vi de studerende til at synliggøre deres mål for det øvrige pædagogiske personale i huset, således at det øvrige personale kan få kendskab til hvad den studerende arbejder med, for at støtte op om den studerende. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Der er i institutionen et stort fokus på den pædagogiske relation mellem barnet og den voksne. Det skyldes at vi ønsker at skabe mulighed for at børnene oplever sig selv som værende afholdte og værdsatte individer, der får plads til at udfolde sig selvstændigt og alsidigt. Institutionen arbejder hen mod en pædagogik, hvor vi anerkender barnets følelser, og hvor vi er opmærksomme på, at give barnet redskaber til selv at løse og håndtere konflikter. Der arbejdes alt efter afdeling både med evnen til at tilbyde, opbygge og skabe relationer til børnene, men også den grænse der må være i form af at den studerende er i institutionen i en begrænset periode. Det har særligt betydning i forhold til nogle af de sårbare børn, hvor det kan være nødvendigt at aftale rammer for interaktionen med enkelte børn. Det kan være både for at beskytte barnet såvel som den studerende. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i 6

7 uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Deltage i dagligdagen, i stuemøder, relevante afdelingsmøder og i møder for hele huset f.eks. pædagogisk forum. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer At være imødekommende, interesseret og forholdstagende til egne og andres fordomme, da Institutionen arbejder hen mod et fordomsfrit miljø. At engagere sig og indleve sig i det enkelte barn og børnegruppen. At præsentere sig selv over for hver enkel familie på stuen. At være imødekommende overfor forældrene. At være ansvarlig for at give og modtage informationer, til kollegaer og være medvirkende til at arbejde for en assertiv kommunikation. At reflektere over egen og institutionens praksis Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Tage initiativer i samarbejde med stuens personale i det daglige arbejde Selv planlægge og forestå lege og aktiviteter med børnene og evaluere disse med vejleder Deltage på stuemøder, hvor den mere overordnede planlægning foregår samt i den pædagogiske dokumentation som er krav i hele huset Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Stille sig undrende og reflekterende over for hverdagens pædagogiske praksis og over for egen praksis. Læse lidt om den konkrete aldersgruppes udvikling og om to kulturelle børn og unge Skrive iagttagelser, undren ned og evaluere dette med vejleder samt deltage på relevante møder Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Udvise interesse for børnene eller de unge i dagligdagen gennem aktiviteter, leg, samtale ol. Og turde involvere sig i børnene og de unge Opmærksomhed på egne handlingers betydning for relations dannelse både i forhold til børn og unge, men også i forhold til det øvrige personale Villighed til at lære af såvel vellykkede episoder og forløb, men også af de ting der kan være svære eller vanskelige LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. Praktikperiode 7

8 De generelle CKF samt målene for den aktuelle praktik er den røde tråd i vejledningen og det vi har i tankerne, når vi udvælger litteratur og emner i vejledningen. Dele af personalehåndbogen, læreplan (for børnehaven), udviklingsmål (for fritidshjem) og lignende vil være relevant at stifte bekendtskab med. Vi har meget faglitteratur og enkelte film. Vi har specielt meget om sprogstimulering, men har også nogen gode bøger om barnets udvikling, om anerkendende pædagogik, om to kulturelle børn/unge, om iagttagelse og fortælling. Vi har desuden en hel del artikler som vi kan anbefale i forhold til konkrete emner. 8

9 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis I praktikstedsbeskrivelsen har vi gjort rede for institutionens placering i lokalområdet og særlige opgaver i den forbindelse og for den forældre og børnegruppe vi arbejder med. Det arbejdes der specifikt med i vejledningen. bl.a. gennem opgaver, ved at læse fælles litteratur og have et fast refleksionspunkt i vejledningen. Desuden opfordrer vi de studerende til at synliggøre deres mål for det øvrige pædagogiske personale i huset, således at det øvrige personale kan få kendskab til hvad den studerende arbejder med, for at støtte op om den studerende. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde 9

10 Institutionen har gennem vores geografiske beliggenhed er stor integrationsmæssig opgave der afspejler sig i pædagogikken. Mange af vores børn familiemæssige baggrund giver en socialpædagogisk dimension i vores pædagogiske arbejde. Det betyder en del samarbejde med eksterne aktører, PPR, socialforvaltningen o. lign. Der er derfor gode muligheder for at få indblik i internt og eksternt samarbejde alt efter relevans i forhold til den studerendes mål. Vi er en institution med en rimelig udførlig beskrivelse af rammer og procedure for eksempel hvordan vi håndterer udtalelser, børn vi er bekymret for og lignende. Der stilles store krav til vores samarbejde, og vi arbejder meget for at have en institution der er fri for sladder, og med en direkte kommunikation mellem alle. Institutionens er en relativ stor institution med fire afdelinger. Der er derfor mulighed for at arbejde både med forhold på den enkelte afdeling og snitflader til andre institutionstyper herunder arbejdet med overgange. Grundet institutionens størrelse er en del af personaleindflydelse lagt i bl.a. vores samarbejdsudvalg. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Det er en forudsætning at den studerende er imødekommende og interesseret i børnene, og viser initiativ til at igangsætte eller komme med forslag til aktiviteter, lege, ture m.m. Den studerende forventes Opmærksomhed på egne og andres fordomme, da institutionen arbejder hen mod et fordomsfrit miljø. Præsentere sig selv over for hver enkel familie på stuen Tage aktivt del i det daglige forældresamarbejdet og være medskabende til en god forældrekontakt. Ansvarlighed i forhold til at give og modtage informationer, til kollegaer og være medvirkende til at arbejde for en assertiv kommunikation. Deltage på planlægningsmøder, andre relevante møder samt i dokumentation i forhold til læreplaner og udviklingsplaner. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser 10

11 Den studerende kan deltage i den generelle udvikling der foregår I institutionen, Det kan være I arbejdet med at udvikle dokumentation I hele huset, det kan være I forbindelse med sprogarbejdet I institutionen. Det kan også være I forbindelse med et enkelt barn eller grupper af børn, hvor vi ønsker at medvirke til udvikling eller forandring. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Det er en forudsætning at den studerende er undrende og reflekterende og analyserende over for hverdagen i institutionen og kollegaers handlinger og relatere dette til teori, egne normer og holdninger. Den studerende har mulighed for at Analysere og vurdere egne selvstændige aktiviteter fra planlægning til udførelse. Evaluere og diskutere med vejleder samt på møder for det personale der er tilknyttet stuen Med hjælp fra vejleder at planlægge, udføre og evaluere egne pædagogiske forløb Løbende evaluere episoder i dagligdagen, dels hvor den studerende selv indgår, dels hvor det øvrige personale indgår. Det vil typisk foregå til vejledning og til møder. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Der er forskellige muligheder efter, hvad det er den studerende skal formidle det kan være til stuepersonalet, afdelingen, hele huset. Det kan være til forældre, enkeltvis eller grupper af forældre med de hensynstagen der er til etik og opgavens karakter. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Vi finder det vigtigt at den studerende er kritisk reflekterende til egen praksis, det vi primært foregå sammen med vejleder og de nærmeste samarbejdspartnere. Med hensyn af kritik af praktikstedets praksis er vi, I og med vi tager imod studerende, indstillet på at der bliver set kritisk på vores praksis. Vi arbejder for at kritik gives på en åben og anerkendende måde og det samme vil vi arbejde for at den studerende, ofte med hjælp fra vejleder, får mulighed for. Den etiske dimension er tilstede hver dag i den pædagogiks praksis og kan løbende diskuteres og synliggøres af bl.a. vejleder og det øvrige pædagogiske personale. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. Praktikperiode De generelle CKF samt målene for den aktuelle praktik er den røde tråd i vejledningen og det vi har i tankerne, når vi udvælger litteratur og emner i vejledningen. I denne praktik vil det også være relevant at læse læreplan, dele af børnenes reform og andre generelle vejledninger.. Desuden kunne uddrag af følgende bøger være relevante for denne praktikperiode: Lars Dencik, Per Schultz Jørgensen, m.f.. Familer og børn I en opbrudstid Lars Dencik mf. Børn I et moderne samfund Ann Jacobi m.f Omsorg I institutioner 11

12 Forskellige artikler om anerkendelse 12

13 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis I praktikstedsbeskrivelsen har vi gjort rede for institutionens placering i lokalområdet og særlige opgaver i den forbindelse og for den forældre og børnegruppe vi arbejder med. Det arbejdes der specifikt med i vejledningen. bl.a. gennem opgaver, ved at læse fælles litteratur og have et fast refleksionspunkt i vejledningen. Desuden opfordrer vi de studerende til at synliggøre deres mål for det øvrige pædagogiske personale i huset, således at det øvrige personale kan få kendskab til hvad den studerende arbejder med, for at støtte op om den studerende. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 13

14 Institutionens forhold til den pædagogiske profession ses i at vi har forskellige forventninger til pædagoger og medhjælpere og PGU er (Pædagogisk Grunduddannelse). Vi er meget bevidste om grænserne for pædagoger virke, hvilket er nødvendigt med de mange berøringsflader vi har til øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere. Vi afholder pædagogmøder ca. hver anden eller tredje måned. Pædagogerne er ansvarlige for den pædagogiske planlægning af dagligdagen. Vi har pædagogiske dage, hvor vi arbejder med pædagogiske emner og struktur. Et par gange om året afholder vi et aftenmøde som vi kalder pædagogisk forum, der er altid et forberedt pædagogisk emne på dagsordenen og man deltager efter interesse. Der er samlet set i huset en del viden om konkrete pædagogiske emner f.eks. sprogarbejde og også kendskab til pædagogiske teorier. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Vi forventer at den studerende selv kan bidrage med input til forståelsen af egen rolle som kommende pædagog. Vi kan bidrage med baggrund for hvorfor vi arbejder som vi gør I et område med mange børn og familier med anden etnisk baggrund og med en stor mængde af sociale problemstillinger og mange tværfaglige samarbejdsrelationer. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende har mulighed for I samarbejde med stuens personale at iværksætte en målrette indsats, det kan være på det sproglige område, på det sociale område, i forhold til forældresamarbejde. Vi har blot den begrænsning der udgøres dels af etik dels af problemstillinger, der er så vanskelige at vi ikke finder de hører hjemme hos en studerende. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Gennem læsning af litteratur og diskussion med vejleder eller andre med den relevante viden. I huset har den studerende mulighed for at sammenholde teorien med egen og/eller institutionens virksomhed Den studerende har mulighed for at redegøre for sine overvejelser såvel metodiske som teoretiske I forskellige fora stuemøder, afdeling møder pædagogisk fora. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder 14

15 Den studerende har mulighed for at analysere forskellige tiltag I huset eller forskellige områder f.eks. sproglig opmærksomhed eller dokumentation af det pædagogiske arbejde. Eksempelvis kan det også være analyse af det forebyggende arbejde, der foregår generelt i huset. Refleksionen kan foregå med vejleder, eller andre fagligt kompetente pædagoger I huset. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Indsigt i egen professionsidentitet opnås gennem løbende refleksion over egen og praktikstedets praksis gennem diskussion med vejleder og gennem læsning og diskussion af faglitteratur. Den studerende kan redegøre for dette i de fora der er nævnt tidligere. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. Praktikperiode Esther Nørregård-Nielsen: Pædagoger i skyggen 15

16 B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Iagttagelse og refleksion. Læs relevante overordnede planer, målsætninger o.l., fx på vores hjemmeside. Læs særligt om udviklingsmål, vores børneperspektiv, om vores læringssyn under lærerplaner. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Iagttagelse og indsigt i børnenes vilkår og behov. Refleksion over hvad vi i institutionen bruger af tiltag når omsorgssvigt og livsbetingelser truer barnets trivsel og udvikling. Inklusion og eksklusion Vi ser inklusion som en væsentlig del af vores daglige arbejde idet vi har børn og familier fra mange forskellige kulturer. Vi har børn der kræver en særlig indsats og overvejelser over, hvordan det bedst kan integreres i dagligdagen. Vi er flere i huset der har været på kommunens inklusionskursus. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Vi arbejder med struktur i vores pædagogiske praksis forstået på den måde at vi hare en plan for en del af dagen, hvor vi arbejder med børnene i mindre grupper. Så hverdagen er en kombination af planlagte aktiviteter og børns egen udfoldelse. Vi dokumentere og reflektere over vores praksis og dette vil den studerende blive en del af. Iagttagelse og refleksion er et vigtigt redskab i hverdagen. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Iagttagelse og refleksion Da vi altid har et eller flere børn, der kræver særlig opmærksomhed og støtte kan den studerende få kendskab til hvordan vi skriver støtteansøgninger, handleplaner og samarbejder med fagpersoner og forældre. Læs i øvrigt i læreplanen og i den gule mappe om hvordan vi arbejder med udsatte børn. Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Vi har beskrevet læreplaner og har fast procedure for sprogvurderinger. Den studerende kan overvære hvordan man som pædagog laver en sprogvurdering. Vi arbejder tematisk ud fra læreplanen og dokumentere og evaluere vores arbejde. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Fra efteråret og til fritidshjemstart næste sommer kører børnehaven fast en gang om ugen et særligt tilrettelagt førskole aktivitetstilbud til kommende skolebørn og besøger skole og fritidshjem. I det daglige medtænkes arbejde det naturligvis også, at de pædagogiske aktiviteter skal have til hensigt også at gøre børnene parate til skole og fritidshjem. Der er en del børn, hvor børnehaven laver en skriftlig videns overdragelse i samarbejde med 16

17 forældrene, der videregives til skole og fritidshjem. I fritidshjemmet er der et udvidet samarbejde med skolen dels konkret om de enkelte børn, dels gennem samtænkning. MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Iagttagelse og refleksion Læs årsplanen, fx på vores hjemmeside. Læs særligt om vores børneperspektiv, om vores læringssyn under lærerplaner. Her i vores institution vil den studerende møde et virkeligt stort bredt udsnit af forskellig etnicitet og sociale baggrunde. Den studerende vil kunne oplevelse hvordan menneskesynet hos sig selv kan udvides eller indskrænkes alt efter hvordan den studerende oplever det. Den studerende kan afprøve forskellige metoder til at få indsigt i mennesker med sociale problemer. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Iagttagelse og indsigt i børnenes vilkår og behov. Refleksion over hvad vi i institutionen bruger af tiltag, når omsorgssvigt og livsbetingelser truer barnets trivsel og udvikling. Inklusion og eksklusion Se tidligere Omsorg, magt og relationsdannelse Det er 3 begreber som man som kommende pædagog må reflektere rigtig meget over. Det er tydeligt at se i personalets handlinger hvordan omsorg, magt og relationsdannelse finder sted. Ud over at iagttage skal den studerende også være selvreflekterende på hvordan han/hun handler og tænker i forhold til disse begreber. Opsøgende arbejde og interventionsformer I det daglige arbejde er vi opmærksomme på, hvordan de enkelte børn trives. Hvis vi oplever at et barn ikke trives er vores første skidt ofte en samtale med forældrene. Vi tager også initiativ til samtale med forældrene, hvis vi er bekymret for barnets sprog eller generelle udvikling. Derudover er vi kommet med i en socialrådgiver ordning, hvor vi får besøg af en socialrådgiver hver 14 dag for også af den vej at være medvirkende til at forebygge problemer. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Vi har som udgangspunkt en indstilling om at hjælpe (gerne videre i systemet), men har også lovmæssigt underretningspligt. Dette er svære problemstillinger som den studerende kan være medreflekterende i. Truede familier, sorg og krise Vi har en sorg og krise plan over for familier i sorg og krise. I hele huset arbejdes der systematisk med truede familier og børn. Vi har en nedskrevet procedure for, hvorledes vi arbejder med det vi hos os kalder børn vi er bekymrede for. Vi har udarbejdet en pjece, der med udgangspunkt i dagtilbudsloven og serviceloven samt Københavns kommunes retningslinjer, beskriver institutionens praksis på dette område. 17

18 Pjecen fortæller trin for trin, hvad der skal gøres, og der udarbejdes handleplaner på hvert enkelt barn, der systematisk evalueres løbende. Ligeledes er der opfølgning på alle de børn, hvor vi får anmodning om udtalelse eller på anden vis får en viden om barnet, der kræver handling. Fordeling af ansvar er også beskrevet i pjecen, således at det er klart, hvad der er pædagogens opgave, og hvad der er afdelingslederens. Vi er tilknyttet en socialrådgiver, som kommer jævnligt i huset og som bidrager dels med sparring og dels med følge sagen i systemet. Vuggestuen er en del af tidlig indsats i vuggestuer og som en del af dette arbejdes der nu i hele huset med SOS (Signs og Safety). Derudover samarbejder vi med mange forskellige tværfaglige instanser, det kan være PPR, sagsbehandlere, sundhedsplejerske, skoler, frivillige rådgivninger. Den studerende kan få indblik i det systematiske arbejde med børn og unge samt være medreflekterende i, hvornår og hvordan man kan træde ind og hjælpe og støtte samt de etiske perspektiver heri. 18