Rapport vedrørende udvikling af studiekompetencer marts 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport vedrørende udvikling af studiekompetencer marts 2009"

Transkript

1 1 Rapport vedrørende udvikling af studiekompetencer marts Indledning Nærværende rapport er igangsat i Studievejledernetværket i foråret 2009, som en del af flere projekter, der har til formål at tilvejebringe viden, der kan danne grundlag for initiativer til, hvorledes vi i UCSJ kan medvirke til at øge gennemførselsprocenten på vore respektive uddannelser. Dette er begrundet i Regeringens ønske om, at rette fokus på de mellemlange videregående uddannelser, og visionen om at 90 % af en ungdomsårgang får en uddannelse og mindst halvdelen får en videregående uddannelse. Fokus er ligeledes på, hvorledes vi medvirker til at mindske frafald og øger gennemførelsen. UCSJ har via tildelte midler, valgt at have fokus på 3 indsatsområder i 2008/2009. På det ene indsatsområde skal afdækkes, hvorledes der afholdes studieudviklende samtaler og hvordan der kan medvirkes til udvikling af dette i fremtiden. Det andet er fastholdelsesstrategier/forebyggelse af frafald, og det tredje som afrapporteres i denne rapport, er hvorledes der arbejdes med udvikling af studiekompetencer i uddannelsesinstitutionerne i UCSJ, og hvorledes disse tiltag kan udvikles. For at afdække de nuværende aktiviteter i UCSJ, om hvorledes vi på de respektive uddannelsesinstitutioner gennem studiet udvikler studiekompetencer, udfærdigede vi et kvalitativt spørgeskema, som blev sendt til de respektive uddannelsesledere. De skulle videreformidle dette til studievejledere. Dette fungerede ikke, hvorfor vi igen fremsendte det til studievejlederne personligt. Ved manglende besvarelser blev studievejlederne forsøgt kontaktet telefonisk, hvorefter de besvarede telefonisk. Svarprocenten blev således: 95%. Definitionen af studiekompetencer har vi valgt, at beskrive senere i rapporten på baggrund af de svar der er fremkommet. Ifølge Dansk Evaluerings Institut (2003) er det vigtigt, at de studerende lærer om studiets metoder for tilegnelse af viden, hvilket er et ansvar undervisere og ledere påtager sig, således at de studerende kan gå fra rollen som elev til studerende. Det er underviserens ansvar at uddanne de studerende til, at de kan varetage et selvstændigt studieforløb 1. Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har igangsat tre store projekter, som skal afdække, hvad der skal til for at holde på de studerende, når de først er startet på deres uddannelse. DSF har bevilget 43 millioner kroner til forskning på området i 2009 og midlerne er fordelt på tre store projekter, hvoraf det ene omhandler de unges uddannelseskompetencer. Vi anser dette projekt som yderst relevant i forlængelse af denne rapport. Muligvis kunne der søges midler til at arbejde videre med denne rapports konklusioner og perspektiveringer. 1 Dansk evaluerings institut, 2003 s

2 2 2. Rapportens opbygning. Vi har valgt at bruge skabelonen til spørgeskemaet til afrapportering, og skrevet en sammenfatning af svarene ind i hver svarkategori, og disse har vi valgt at vedlægge som bilag 1, så kan læseren selv kan beslutte, hvorvidt denne ønsker at læse de detaljerede svar. I nærværende rapport har vi gjort besvarelserne overskuelige ved at lave et sammendrag af svarene i afsnit 3. I forhold til, hvor mange der har svaret bruger vi begreberne: 1, få(2-5), flere (6-11) og mange(12-17). Vi gør læseren opmærksom på, at vi ikke har defineret begrebet studiekompetencer og der ikke klart er bedt om informanternes definition heraf. Spørgeskemaet er udsendt til samtlige uddannelser i UCSJ, det vil sige 4 pædagogseminarier, 3 lærerseminarier, 1 socialrådgiver-, 4 sygepleje-, 1 fysioterapeut-, 1 ergoterapeut-, 1 sundhedsuddannelsesinstitutioner. I svarene fra de respektive uddannelsesinstitutioner forekommer begreberne port-folio, studie- og logbog og hold/klasselærer- og underviser samt studentervejleder og tutorer. Vi har ikke bedt om indholdsbeskrivelserne af disse funktioner og værktøjer i denne rapport, og muligvis er nogle af beskrivelserne enslydende eller overlappende. Vi har ikke taget stilling til, hvorvidt dette har betydning. Med udgangspunkt i svarerne har vi har udarbejdet konklusioner på overordnede tendenser i de tiltag der eksisterer og i fremtidsvisionerne. På den baggrund fremkommer vi med de spørgsmål vi ser, der rejser sig. Afslutningsvis fremkommer kritik af egen undersøgelse og forslag til videre undersøgelse, samt et udpluk af andre videregående uddannelsers definition af studiekompetencer. 3. Sammendrag af svarerne: Hvilke tendenser ses i besvarelserne? På alle uddannelsesinstitutioner i UCSJ lægges der vægt på, at skabe rammer og tilbud, så de studerende kan arbejde med at udvikle deres studiekompetencer. Informanterne anser det som væsentligt, at indsatsen er målrettet, dynamisk og fremadskridende, og at de tager udgangspunkt i de studerende forudsætninger, udfordringer og/eller vanskeligheder. Kun ganske få steder har dog udviklet værktøjer til at skabe sig en studenterprofil ved studiestart. 2 2 Sygeplejeskolen i Roskilde laver en sammenfatning af de enkelte holds studenterprofil og kompetencer ved studiestart. Se bilag 2 2

3 3 Initiativerne har fokus på såvel de fagspecifikke som almene kompetence, herunder studiekompetencer. De studiekompetencer der nævnes er: At studerende er i stand til at formulere sig skriftligt som mundtligt At de studerende udvikler faglige - og personlige kompetencer At de studerende kan opstille egne mål og studieplan samt blive bevidst om eget læringsbehov At den studerende kan reflektere kritisk over læringssituationer og læringsstil. At de studerende arbejder med studiernes arbejdsmetoder At de studerende kan indgå i et forpligtende samarbejde bl.a. i studiegrupper 3. At den studerende mestrer klar og præcis kommunikation 4 At den studerende er i stand til at foretage kritisk litteratursøgning og informationssøgning på forskellige databaser At den studerende har IT kompetencer. At den studerende kan bruge studie- / logbog / port - folio som værktøj for refleksion. Udvikling af studiekompetencer er en integreret del af undervisningen, og der lægges vægt på, at have fokus på dette igennem hele studiet, dog særligt ved studiestart. Undervisere, semesteransvarlige, studievejledere, kliniske vejledere medvirker til, at skabe rammer for og giver feed back i forhold til bl.a. udvikling af studiekompetencer. Det sker såvel individuelt som i grupper. Drøftelse af og vejledning i forhold til studiekompetencer, sker også i forbindelse med ikke beståede prøver/ eksamener. 3 Se bilag 3 som beskriver et undervisningsforløb på socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing F til udvikling af kommunikative og gruppedynamiske kompetencer 4 Se bilag 4 som er beskrivelse af 14 dages undervisningsforløb om kommunikation og samarbejde på pædagoguddannelsen i Nykøbing F. 3

4 4 Alle studerende kan frit gøre brug af studievejlederne og hermed få individuel vejledning. SPS vejledning sker i samarbejde med studievejlederne. Yderligere kan de studerende få hjælp af tutorer / studentervejledere på enkelte steder. Flere steder kontaktes de studerende af enten undervisere eller studievejledere, når de ikke er studieaktive i det omfang det forventes / eller er fraværende. Dette er med henblik på at afklare, hvordan den studerende kan støttes til at gennemføre studiet. Der vejledes til håndtering af eksamensangst og nogle steder tilbydes et kort kursus 5, andre steder sker det i samarbejde med Studenterrådgivningen på RUC. Sidstnævnte instans bruges tillige i forbindelse med større personlige problemstillinger I forhold til evaluering af initiativerne til udvikling af de studerendes studiekompetencerne, er underviserne, semesteransvarlige og kliniske vejledere ansvarlige for dette. Det sker i forbindelse med evaluering af undervisning / moduler / semestre / klinik. I studievejledningen sker det mellem studerende og studievejleder. I den sammenhæng gøres brug af forskellige evalueringsværktøjer så som fokusinterviews, plenumevalueringer og spørgeskemaer. Når underviser og vejleder har en coachende tilgang, lægges ansvar for læring over til den studerende. Ligeledes pointeres vigtigheden af differentiering i teori undervisningen, så man bedre imødekommer de mindre bogliges læring kontra den studerende, der er intellektuelt stærke. Man foreslår i flere sammenhænge specifikke kurser i forbindelse med kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering, eksamensangst. Og der er ganske få som pointerer konkrete tiltag i studiemetodik. Projektarbejdets force er, at det er differentierende og giver mulighed for udvikling hos både de meget dygtige studerende og de der skal have mere støtte. Der er en del fokus på de personlige og sociale kompetencer, og knap så klart, hvilke studiekompetencer der søges udviklet. Der er mange tiltag i gang og egentlig anses nødvendigheden af yderligere tiltag ikke som stor, men at der skal evalueres på de initiativer, der er iværksat. 5 Se bilag 5 med indholdsbeskrivelse af et kort kursus som udbydes forår og efterår på campus Storstrøm i Nykøbing F til sygeplejeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. 4

5 5 4. Hvilke muligheder for fremtidig udvikling af studiekompetencer ser vi? For at kunne komme med yderligere forslag end de vore kolleger har fremsat, så kunne det være interessant at undersøge, hvad de studerende mener, at studiekompetencer er? Hvordan hænger det sammen med på hvilket grundlag de er optaget på studierne? Hvad mener praktikstederne er studiekompetencer? Hvad mener aftagerne, at de studerende skal have med af kompetencer efter endt uddannelse? Hvad mener vi som undervisere, vejledere, studievejledere og som institution, at de studerende skal udvikle af studiekompetencer? Ville denne beskrivelse og afklaring af studiekompetencer på de enkelte uddannelser give større bevidsthed om, hvordan undervisning, vejledning, opgaver og studiemiljø kan være medvirkende til at den enkelte studerende gennemfører studiet på tilfredsstillende vis?? Vi uddanner til fremtiden, hvor det er væsentligt bl.a. at udvikle kompetencer så nyuddannede kan honorere at være omstillingsparate, fleksible, at kunne manøvrere og prioritere i forhold til komplekse opgaver i et accelereret miljø og med stor videns tilgang. Spørgsmålet er hvorledes medvirker institutionerne til udvikling af disse kompetencer? 5. Studiekompetencer Der er mange bud på hvad studiekompetencer er. Af vores litteratursøgning er vi kommet frem til, at det meget forskellige studiekompetencer, der ønskes udviklet i de forskellige studier. Det kan dreje sig om; lyst til.., evne til at vælge, evne til at gennemføre, kan anvende viden på mange niveauer og på tværs af fag, at man kan reflektere over det lærte og egne lærerprocesser / læringskompetencer, modenhed, evne til fordybelse og koncentration, at man kan indgå i udviklende samarbejde, interpersonelle, sociale, personlige og faglige kompetencer. 5

6 6 I følgende tekst tages udgangspunkt i forskellige uddannelsesinstitutioners beskrivelser af studiekompetencer. Dette for at påpege forskelligheden og vægtningen af studiekompetencerne 6. På Handelshøjskolen skal de studerende udvikle evner til: Struktureret fremstilling og brug af IT, problemløsningskompetencer, metode -, praksis - og analyseforståelse, beslutnings- og handlekompetencer, personlige og interpersonelle kompetencer, ansvar, læringskultur, selvorganisering. På RUC defineres studiekompetencer bl.a. ved: at de studerende har evne til at tænke og arbejde selvstændigt, læse fagtekster med kritiske øjne, har evne til at præstere/ formidle egne tanker til andre og evne til at formulere sig på korrekt dansk. I forbindelse med reformen af ungdomsgymnasiale uddannelser skal der nu i tilrettelæggelsen og af viklingen af uddannelserne, lægges vægt på progression af elevernes studiekompetencer, studiemetoder og arbejdsformer i forhold til det enkelte fag og i samspil mellem fagene. Ifølge Anne - Grethe Madsen (titel) (2006) ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse opbygges studiekompetencer i et samspil mellem faglige -, almene -, personlige - og sociale kompetencer. Udfordringerne på de forskellige uddannelser og uddannelsesinstitutioner i UCSJ ligger i, at der på de enkelte hold er studerende, som er kommet ind på studierne på baggrund af er med meget forskelligt adgangsgrundlag. Dvs. de kommer med meget forskellige forudsætninger i forhold til, at skulle udvikle studiekompetencer. Disse forhold skal medtænkes i tilrettelæggelse og afvikling af studierne med henblik på bl.a. progression af studiekompetencer i de mellemlange videregående professionsbachelor uddannelser. 6. Forslag til hvorledes uddannelsesinstitutionerne i UCSJ kan udvikle studiekompetencer: Vidensdeling på tværs af uddannelserne og tværfagligt samarbejde bør ske med bevarelse af de monofaglige kompetencer og aspekter. Vi anser Campus dannelser som et godt fundament til dette samarbejde og vidensdeling. Der kan undervises samlet i fag, som er fælles for flere uddannelser i det enkelte campus med henblik på tværprofessionalitet. De ressourcer det frigiver kan bruges til vejledning og coaching af studerende i grupper og individuelt med henblik på, at styrke såvel de studiemæssige som faglige kompetencer. 6 Back-Sørensen, Stine og Rune Skalborg Hansen (2008) 6

7 7 Øget fokus på teori/praksis forholdet Uddannelsesforløbene bør planlægges, således at såvel de studiemæssige som faglige kompetencer indfries. Der kan i introugen arbejdes med bl.a. temaerne: Fra elev til studerende. Der kan tilbydes et kort forløb 7 om studiemetodik, studieteknik og studiestil i begyndelsen af uddannelsen, som er uddannelses specifik. I starten af uddannelsen indlægges der individuel vejledning, hvor de studerendes kompetence afklares, som danner baggrund for personlige læringsmål og en plan for, hvorledes faglige, sociale- og personlige studiekompetencer udvikles. Oplægget til denne samtale kan udvikles i studievejledernetværket og vi forestiller os, at det skal være fagspecifikt. Den individuelle vejledning skal ske i sammenhæng med den daglige undervisning, hvilket vil sige, at den skal foretages af en underviser, som har god kontakt til den studerende og klassen. 8 Hvis den enkelte underviser ser problemer i den individuelle samtale henvises til studievejlederen. På de enkelte uddannelsesretninger og Campus skal der i undervisergruppen være mulighed for at udvikle kompetence til disse individuelle samtaler, og udveksle den viden som opsamles. Der følges løbende op gennem uddannelsen i forhold til den studerendes mål, udvikling og forbundethed 9 til uddannelsen. På baggrund af vores empiri og litteraturstudier anser vi ikke studieteknik og læseværksteder som tilstrækkelig til at udvikle studiekompetencer. Studiekompetencer skal tænkes meget bredt, og bør drøftes og afklares i forbindelse med de enkelte studier Der kan tilbydes et kort forløb i bl.a. kommunikation, gruppedannelse, samarbejde og konflikthåndtering, som bør følges op løbende i uddannelsen. Vi anser disse kompetencer som fundamentale i enhver profession. Tillige er disse færdigheder med til at befordre et godt studiemiljø, som kan være medvirkende til de studerende trygt kan 7 Vi anvender termen forløb i stedet for kursus, da vi ser forløbene som en del af kompetenceudviklingen og en del af uddannelsen og ikke som noget særskilt kursus. 8 Vi henviser til rapporten om studieudviklende samtaler, udarbejdet i studievejledernetværket foråret Ordet forbundethed bruger vi stedet for brugen af fare for frafald, da det har en positiv tilgang, og den studerende søges bevidstgjort om sin egen professionalisering i et fag. Vi forestiller os at forbundethed hænger sammen med denne tiltagende professionalisering i uddannelsen. 7

8 8 udtrykke sine meninger, holdninger, faglighed og følelser. Vi er bevidst om, at der i nogle af professionsuddannelserne i UCSJ er pædagogik og psykologi som fag, men vi vægter den studerendes handlekompetence fra starten. Hjælp til etablering af studiegrupper. Vi foreslår, at underviseren på et hold går ind som opsøgende vejleder i studiegrupperne og vejleder i forhold til processen og udbyttet i studiegrupperne. De studerende får konkret feed-back og kan anvende ovenstående forløb om kommunikation og samarbejde i eget regi. Et tilbagevendende forløb om håndtering af eksamensangst på de respektive campus I vores litteratursøgning og empiri påpeges, at de studerende har behov på løbende konkret tilbagemelding på deres faglighed og udvikling til professionel. 7. Forslag til implementering af de foreslåede initiativer: 1. Drøftelse i studievejledernetværket på baggrund af denne rapports konklusioner og anbefalinger 2. Udvælgelse og planlægning af initiativer i studievejledernetværket. 3. Temadage for undervisere og studievejledere i de enkelte Campus med oplæg af eksperter, i forhold til udvikling af grundlaget for, at de studerende kan udvikle relevante studiekompetencer. Alle undervisere og studievejledere har til opgave, at skabe grundlag for og vejlede de studerende i udvikling af studiekompetencer. 4. Alle studerende i UCSJ får foredrag af Odbjørn By: Om memo hvordan husker jeg bedst muligt. Kan foregå i starten af semesteret på de enkelte Campus. 5. Vi foreslår, at emnet er på dagsordenen en gang om året i studievejledernetværket, med henblik på debat af status og behov for nye initiativer. 8. Evalueringsprincipper og plan. Evaluering bør ske i de enkelte uddannelsesinstitutioner og Campus. Til det bør der bl.a. være udarbejdet mål, handleplaner og evalueringsredskaber så kvaliteten kan måles. Implementering af evaluering af tiltag bør igangsættes af campusdirektørerne, da ressourcer skal tildeles og da det har betydning for akkreditering. 8

9 9 9. Kritik af rapporten: I forbindelse med spørgeskemaet er der ikke fra vores side defineret, hvad der skal forstås ved studiekompetencer. Tillige er informanterne ikke blevet spurgt konkret, hvad de definerer som studiekompetencer. Det fremgår implicit i de svar der er givet. Det kan anses som både at være positivt og negativt. Ved ikke at spørge konkret, gives der mange bud, på hvad der forstås og arbejdes med. Omvendt kunne informantens definition, have været med til at begrænse svarerne. Ligeledes kunne det være interessant at se, hvorvidt svarene afhang af, informantens uddannelsesmæssige baggrund, hvilken stilling og funktion informanten har, udover at være studievejleder. Der er i svarerne ikke taget hensyn til, hvilke uddannelser informanten tager udgangspunkt i. Uddannelsernes sigte er forskellige hvorfor det kan være forskellige studiemæssige kompetencer der lægges vægt på, selvom det er professions bachelor uddannelser. Det er derfor også spørgsmålet, hvilke kompetencer, der er af generel karakter og hvilke der er specifikke. 10. Konklusion: Det vil ikke være entydigt, hvilke tiltag der kan etableres i forhold til udvikling af studiekompetencer, da vi mener, at de enkelte uddannelser er forskellige og stiller specifikke krav om faglige - og personlige -, sociale- og studiemæssige kompetencer. Dette afspejler sig i andre videregående uddannelsers definition af studiekompetencer, vores empiri og litteratursøgning. Det er tydeligt, at indhold, ordvalg og definitioner varierer. Bekendtgørelserne og aftagerne er i høj grad med til at definere, hvilke kompetencer de studerende skal have tilegnet sig under studiet, hvilke også må afspejle, hvilke studiekompetencer de studerende må tilegne sig. Vi gør opmærksom på, at svarene ikke afspejler hvor uddannelsesinstitutionerne ligger i UCSJ. Vi er opmærksomme på, at det er et stort grafisk område, sammensætningen af befolkningsgrupper kan have indflydelse på, hvilke tiltag der er taget initiativ til. Det vil sige, at der ikke er taget højde for, at der på nogle uddannelsesinstitutioner gives flere dispensationer end andre steder. Det formodes, at der er flere optagne, der har andre kompetencer end almene gymnasiale studieforberedende kompetencer. Studentermassen kan dermed være meget forskellig fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Vi har overvejet et tværfagligt forløb på tværs i campus, men er efter vores empiri indsamling gået væk fra ideen, da vore kolleger pointerer at studiekompetencerne hænger sammen med faget og bør 9

10 10 ses i sammenhæng med uddannelsestilrettelæggelsen. Vi opfordrer til, at modellen udvikles indenfor rammerne i campus og at vi videns deler i studievejledernetværket. Vi ser, at der er forskel på uddannelserne og studentermasserne, og således at metoden til indarbejdelse af studiekompetencer vil være forskellig i de respektive uddannelser metode, indhold og placering af de enkelte temaer bør besluttes i de enkelte institutioner afhængig af de studerendes forudsætninger, behov og andre pædagogiske/didaktiske overvejelser. 11. Litteraturliste over anvendt litteratur til rapporten: Danske evalueringsinstitut, Evalueringsrapport 2003 Danmarks evalueringsinstitut, læreruddannelsen, Ny faglighed og nye læreroller, Undervisningsministeriet, 2007 Madsen, Anne Grete (2006): Studiekompetencer hvad siger aftagerne? Back-Sørensen, Stine og Rune Skalborg Hansen (2008). Studiekompetencer hvad er det? Studie- og Karrierevejledningen på Naturvidenskab, Københavns Universitet, det Naturvidenskabelige Fakultet. Center for undervisningsmidler, kursus om studiekompetencer. Gymnasiereformen Bilagsliste Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Sammenfatning af undersøgelsen Skema til afdækning af studiekompetencer - Sygeplejeskolen Roskilde vedhæftet som fil Kursus på socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing F. til udvikling af studiekompetencer/ kommunikative og studiegruppe- kompetencer 14 dages undervisningsforløb om kommunikation og samarbejde fra Pædagoguddannelsen i Nykøbing F. Indhold i forløb til: Få kontrol over din eksamensangst Forslag til Litteratur som er relevant baggrundslitteratur til undervisning i Kommunikation/samarbejde og andre studiekompetencer 10

11 11 Bilag 1 1. Sammenfatning af undersøgelsen: Nedenstående punkter svarer til spørgeskemaets punkter Ad 1. Hvor længe har du fungeret som underviser og studievejleder? De besvarede spørgsmål viser en gruppe med blandet uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund Undervisningserfaringerne spænder fra 5 til 30 år. Studievejledererfaringerne spænder fra 1,5 år til 17 års erfaring. Ad 2. Har du specielle erfaringer med udvikling af studiekompetencer? Mange informanter oplyser at have deltaget i udvikling af henholdsvis studie-/logbog, undervist i og arbejdet med læringsstile, etableret og afholdt vejledning og vejledt individuelt og i grupper i forhold til læring kommunikation og gruppeprocesser. Ligeledes har de deltaget i projekt- og studievejledning. Indenfor sundhedsuddannelserne har 2 deltaget i diverse pædagogiske kurser. Flere informanter har deltaget i udvikling af en eller flere studieordninger. 1 informant oplyser, at have nogen erfaring med, hvad der kræves i forhold til virtuelt studie. 3. Hvilke studiekompetencer lægger I som uddannelsesinstitution vægt på, at medvirke til at skabe mulighed for, at de studerende kan udvikle under studiet? Flere informanter gør opmærksom at studierne er kompetence baseret. Ved de uddannelsesinstitutioner, der afholder optagelses samtaler, lægges der stor vægt på at informere de kommende studerende om, hvilke kompetencer der skal udvikles under det videregående studie. Ansøgeren hjælpes til at afdække, hvorvidt vedkommende vil kunne honorere de krav der stilles. Der lægges i studieordningen (sygeplejeuddannelsen) vægt på dels fagspecifikke kompetencer, dels mere almene kompetencer, herunder udvikling af studiekompetencer. Der lægges stor vægt på opnåelse af studiemæssige kompetencer allerede tidligt i studiet, og kravene progredierer op igennem studiet. 11

12 12 Flere informanter pointerer, at det er vigtigt at den studerende er i stand til at beskrive sine faglige - og personlige kompetencer, egne mål, læringsbehov, læringsstil og kritisk reflektere over læringssituationer. Nogle informanter udtaler at læringsmålene er formuleret i studieordningen for nogle uddannelser Flere pointerer, at der lægges op til, at den studerende indgår i studiets arbejdsmetoder, herunder samarbejde med medstuderende, studiegrupper og gruppedynamik. Det forpligtende samarbejde indgår i kravene i studieordningen til sygeplejerske. Få fremhæver udvikling af litteratursøgning herunder kritisk litteratursøgning, informationssøgning på forskellige databaser samt IT kompetencer. Få fra sundhedsuddannelserne fremhæver brug af studiebog / logbog / portfolio. En præciserer brugen af denne til bl.a. at beskrive egne mål for læring, læringsstil og kritisk refleksion over læringssituationer såvel fagligt som personligt. I pædagoguddannelsen fra 2007, er det et obligatorisk at den studerende i praktikperioderne fører logbog, som skal vedligeholdes i samarbejde med praktikvejleder, og denne danner grundlag for godkendelse af praktikken. I denne skal der indgår refleksioner over praksis/teoriforholdet, den studerendes læring både fagligt og personligt. En oplyser at studiebogen er obligatorisk i klinikken i forbindelse med tilrettelæggelse af studieplan, refleksion, evaluering og feedback. Mange skriver, at de har fokus på skriftlig og mundtlig formidling. Begge kompetencer er der fokus på fra først i uddannelsen til fuld kompetence til at skrive og forsvare bachelorprojektet. Nogle uddannelser har helt konkret formuleret i uddannelsesplanerne, hvorledes disse kompetencer udvikles, hvilke opgaver og udfordringer, der udvikler hvad og hvornår i uddannelsen. For sundhedsuddannelserne på Ankerhus skrives: Iværksætter/innovation er en vigtig del i studiet, da vores studerende skal være kreative og selv være med til at skabe et job og markedsføre deres uddannelse. 4. Hvilke tilbud har I til de studerende i det sammenhæng? Flere informanter fremhæver, at udvikling af studiekompetencer en integreret del af undervisningen / ligger implicit i de enkelte fag og hos den enkelte underviser og indgår dermed som en del af pensum. Flere informanter skriver, at de tilbyder vejledning i forbindelse med studiegruppe arbejde, klyngevejledning, studieopgaver, studiebog / logbog / portfolio, studievejledning, lektiehjælp ved studentervejleder/tutorer. Der er skemalagte undervisningstimer med studievejleder bl.a. vedr. læring i klinikken, studiemiljø, fremmende og hæmmende faktorer for læring. I studievejledningen tilbydes bl.a. vejledning i forbindelse med individuel læring. SPS vejledning sker i samarbejde med studievejlederne. 12

13 13 Der arbejdes primært med studiekompetencerne i forbindelse med fysioterapi undervisning. Fag Derudover oplyser flere informanter, at giver IT - intro med den hovedansvarlige i huset for dette område, informations-søgning ved bibliotekaren. På flere uddannelser er der i intro eller det første semester indlagt undervisning og øvelser i kommunikation, hvorledes grupper arbejder sammen, og hvilke udfordringer der kan være ved dette. 10 Der etableres umiddelbart i forbindelse med denne undervisning, studie/læsegrupper, som har obligatorisk vejledning. Denne vejledning er både faglig og på gruppeprocessen. I nogle uddannelser er det en hold eller klasselærer som afholder disse kurser som en tæt tilknytning til undervisningen og i andre tilfælde er det studievejlederen som afholder disse. På flere uddannelser afholdes der individuelle og gruppesamtaler med holdlæreren først i uddannelsen, og der er givet timer til at disse kan følges op også i 2. Semester. På en enkelt institution er der fra foråret 2009 indført klasselærerfunktion, som har til formål at få studiemiljøet i klasserne til at blomstre. Her er ikke afsat tid til individuelle samtaler. Hvis det skønnes, at der er brug for mere opfølgning på den studerende henvises der til studievejlederen. På flere uddannelser arbejdes der på 1. Semester i fagene på gruppebaserede studieprojekter og på alle årgange omkring formidlingspraksis. Få steder tilbydes kurser i studieteknik, naturvidenskabelig studieteknik og formidlingskursus. I Sygeplejerskeuddannelsen Næstved tilbydes de studerende kursus i Kemi i forbindelse med studiestart. I sommeren 2007 påbegyndte man samarbejde med VUC på pædagog, sygepleje og socialrådgiveruddannelserne i Nykøbing F., hvor de studerende blev tilbudt at blive testet for deres læsehurtighed og skriftlighed. Efter disse tests, tilbydes de der har behov 11 for det et kursusforløb hvor der indgår værktøjer til at forbedre deres studieevner. (se bilag). Officielt er indgået og underskrevet en samarbejdsaftale mellem VUC Sjælland og UCSJ i 2008 med henblik på at støtte de studerendes studiekompetencer og faglige udvikling. De studerende indkaldes til samtale med studievejleder i forbindelse med højt fravær og ikke bestået prøver. På en enkelt institution skal de studerende til samtale med en studievejleder hvis de har mere ned 20 % fravær med henblik på studievaner og støtte til at gennemføre studiet. I givet fald skal de studerende lave en obligatorisk afløsningsopgave for at kunne indstille sit til eksamen. Flere institutioner indkalder den studerende til samtale, hvis fravær er større end forventet. 10 I introprogrammet for blandt andet sygeplejeskeuddannelsen i Roskilde er der indlagt en test som afdækker den enkeltes studerendes læringsstil med henblik på bevidstgøreslse af den studerende i det kommende uddannelsesforløb. 11 En meget stor %-del havde behov for hjælp - ca 80% på pædagoguddannelsen, færre på sygeplejeuddannelsen og få på socialrådgiveruddannelsen 13

14 Hvordan er de tilbud organiseret? Se ovenstående 4.2 På hvilket tidspunkt i studiet tilbydes de studerende disse? Mange skriver at i introugen med studievejleder, holdlærer og tutorer, gives en generel introduktion til studiet, gensidig præsentation, forventninger og ansvar, studie- og læringsstil, forpligtende samarbejde, studiegruppe, studieplanlægning, studieaktivitet, studiemiljø, introduktion til intranet, brug af IT, bibliotek etc. En informant skriver at brugen af studie- / log-/ port-folio introduceres der også til. En studiebog incl. vejledning udleveres til de hver enkelt studerende. Dette følges der op på igennem studiet, specielt i forbindelse med undervisning i klinikken, hvor det er obligatorisk at bruge. Studieplaner som udarbejdes i klinikken skal nedfældes af den studerende i studiebogen. En anden informant skriver at gennemgang og undervisning i brug af Port folio sker i undervisningen, hvor de studerende lægger diverse projekter og refleksions - papirer i deres port-folio. Flere informanter skriver, at Hold-/klasselærer/tutorerne følger op på introduktion og hvordan de kan bruges på de enkelte hold. Dannelsen af studiegrupper varetages primært af underviserne det første år, og senere i studiet er det de studerende der selv danner grupper. For nogles vedkommende er studievejlederen med i denne proces om dannelse af studiegrupper. Vejledningen er obligatorisk i starten af uddannelsen, og bliver så frivillig efter behov senere. Vejledningen gives med henblik bevidstgørelse af den enkelte om egne styrker og udfordringer såvel faglige og personlige udvikling. Undervisere vejleder på flere uddannelsessteder i klyngegrupper med henblik på faglige læring, studieteknik og gruppeprocesser. På en uddannelsesinstitution er der en fast samtalepartner / vejleder(underviser eller studievejleder) for den samme gruppe af studerende hele studiet igennem. Nogle steder tilbydes der lektiehjælp efter de enkelte studerendes behov. Alle steder kan de studerende gøre brug af studievejlederen efter behov. Ved studiestart gøres meget ud af, at informere om, hvordan studievejlederne kan bruges i studiet. 12 En informant skriver, at de har skemalagte timer med studievejlederne på hvert modul - semester. På læreruddannelserne gælder at de studerende følges tæt, da der gennem studiet skal foretages valg, som har betydning for de enkelte studerendes linjevalg. 12 Vi henviser til rapporten udfærdiget i studievejledernetværket 2008 omhandlende studievejlederfunktionen i UCSJ. 14

15 Hvor hyppigt og hvor ofte tilbydes de studerende disse tilbud? Det er forskelligt, hvor ofte der tilbydes samtaler. Fra 2 gange i første semester enkelte steder til kun at blive tilbudt i forbindelse med praktikken. Et sted er de første 4 samtaler med studievejleder/underviser obligatoriske, hvor fagligheden, det sociale og helheden omkring studiet er i fokus. Mange steder foregår der gruppevejledninger gennem hele uddannelsen og mest intensivt i det første studieår. Individuelle vejledninger er der på ganske få steder, men via portfolie / logbog / studiebog, som bruges på de fleste af vore uddannelsesinstitutioner (nye studieordninger efter 2007 og 2008), er der konkret tilbagemelding til de studerende på deres læringsprocesser. Dette er specielt i forbindelse med praksis/teori forholdet. En informant skriver at det er forskelligt, hvornår de studerende er klar til de forskellige opgaver, og derfor ikke kan sige noget generelt om, hvornår hvilke tilbud der gives. En informant skriver vedr. gruppestudievejledning og individuel studievejledning sker efter behov, det benævnes som portfolio-samtaler gruppevis 1 gang pr. semester samt individuelt efter behov, i studiegrupper foregår det hele uddannelsen igennem. Hvis studiegrupperne ikke fungerer optimalt, kan studievejlederen kontaktes med henblik på at løse konflikter i den konkrete situation. Generelt bliver de studerende kontaktet af undervisere, kliniske vejleder, praktikvejledere eller studievejledere, hvis vedkommende ofte er fraværende eller ikke passer sit studie optimalt i teori såvel i klinik/praktikdelen. På et enkelt uddannelsessted med 3 uddannelser tilbydes kursus i håndtering af eksamensangst v. studievejleder på pædagoguddannelsen. Dette tilbydes som en kursusrække på 3 gange 2 timer. Man kan følge kurset gennem hele uddannelsen hvis den studerende synes der er behov for dette. Underviserne henviser til kurset, hvis de fornemmer at der er eksamensangst som blokerer for resultatet. Nogle uddannelsesinstitutioner samarbejder med studenterrådgivningen på RUC om længerevarende problematikker eksempelvis eksamensangst. 15

16 Hvilke fag - personer er involveret i disse tilbud? Studievejleder, hold-ansvarlig underviser og studentervejleder, kliniske undervisere og - vejleder indgår er involveret. Få gør opmærksom på at undervisere i eksempelvis pædagogik inddrages, hvis der er dårligt studiemiljø i en klasse. Undervisningen kan være med til at afdække problematikken og bevidstgøre de studerende om deres eget ansvar og hvor betydningsfuld deres indsats er. Ligeledes kan de studerende undervises i konkrete redskaber til kommunikation og samarbejde. På et enkelt uddannelsessted er der tilknyttet en studenterpræst, hvor underviser eller studievejleder kan henvise til, hvis der er tale om sorgprocesser eller hvis der er tale om almene menneskelige kriser, som ikke kræver psykolog hjælp, men hvor samtalen skønnes tilstrækkelig. Dette er anonymt og alle religioner er velkommen. Flere pointerer, at der kan være tale om psykolog eller henvisning til Studenterrådgivningen på RUC, hvor det indgår som en del af et større personligt udviklingsforløb. 4.5 Hvorledes er det integreret i det faglige arbejde? Mange informanter oplyser, at det er en naturlig del af studiet at der gives feed-back fra såvel underviser som vejleder på deres faglige og personlige udvikling Hvilken feedback har de studerende mulighed for at få i forhold til udvikling af deres studiekompetencer? På en uddannelsesinstitution får de studerende tilbudt mundtlig vejledning i forhold til de resultater de har opnået af eksaminatorerne. Nogle af kompetencerne evalueres i forbindelse med respektive eksamener af underviser og eksaminatorer, og således får de feed-back på disse. Flere steder er der tilbagemeldinger hhv. som gruppe og individuelt for hvert tema/modul, som afsluttes med en opgave/intern prøve. Når en studerende ikke består en eksamen, tilbydes de studievejledning. I al samtale med studievejlederen tales der om den studerendes studiekompetencer, og tilhør til studiet. En informant oplyser, at der gives Skriftlig og mundtlig feed-back for eksempel som feed-back på portfolio. 16

17 Hvem er ansvarlig for denne feedback? Det er holdunderviser, semesteransvarlig, praktikunderviser, klinisk underviser eller studievejleder, eksaminator som giver feedback Hvilke erfaringer har I gjort Jer I denne sammenhæng? Kort fortalt opleves, at de studerende sætter pris på en konkret tilbagemelding på deres individuelle formåen. Individuelle Skriftlige opgaver (af mindre omfang), som der gives en konkret skriftlig feed-back på i fht. Læringsmål for modulet og formål med opgaven. Dette fungerer godt for både den studerende og underviseren, da det er konkret feed-back. Flere steder afholdes gruppevejledninger (obligatoriske): det giver en god mulighed for en fornemmelse af den enkelte studerende, også dem, der kan være ret tavse i undervisningen og det er relevant at påpege i den sammenhæng. I forbindelse med Portfolio/studiebog/logbog, får de studerende en fornemmelse af, at der kan være flere veje til at nå målet. Studiegrupper er et lille trygt øverum, hvor den enkelte kan måle og afprøve sig selv. En informant oplyser, at den kompetence baserede uddannelse er ret ny, så de har endnu ikke de store erfaringer. Oplyser at de et stykke tid har haft fokus på udvikling af studiekompetencer, og har en fornemmelse af, at det betyder en bedre fastholdelse, men det er meget svært at måle. Få steder påpeges vigtigheden af, at de studerende bliver trænet i at beskrive deres kompetencer blandet andet med hensyn at beskrive sin profession og til at søge stillinger. Nogle få giver udtryk for at det er godt med flere former for vejledning alt efter, hvilket behov der måtte være. Der er vejledningen: underviser studerende, underviser - en gruppe studerende. Hvis der er behov for yderligere eller vanskelig vejledning, bliver der henvist til studievejlederen. De fleste steder er der i introduktionsforløbet både faglige input og overvejende tiltag af mere social karakter. Flere informanter oplyser, at der efter intro-forløbet udarbejdes mundtlig eller skriftlig evaluering. De studerende har været positive omkring de konkrete tiltag. Det fremgår ligeledes af de studerendes evalueringer, at den vægtning, som der tilstræbes imellem den mere faglige information, studierelaterede og de sociale tiltag er frugtbar. Evalueringer, der udarbejdes inden for de enkelte fag, er der ikke tradition for at dele med kolleger i andre fag. 17

18 18 5. Hvis I har kurser med henblik på udvikling af studiekompetencer bedes du svare på følgende: Flere informanter oplyser, at de ikke har noget ud over introugen. 5.1 Hvilket indhold har det/de? På få steder er der kursus i studieteknik/metodik. 1 sted havde VUC et kursus i studiedansk/i studiemetodik de første 2 gange i Nykøbing F. Dette er nu en del af undervisningen som tilbydes de studerende som har behov, og som tager imod tilbuddet. Der overvejes at få det som et obligatorisk kursus i starten af uddannelsen igen. En nævner kurser i håndtering af eksamens angst Få afholder kursus i kommunikation og samarbejde 5.2 Hvilket teoretisk afsæt har kurset/- Et uddannelsessted arbejder med begrebet: Hvordan lærer man at lære? 5.3 Hvorledes organiseres tiltaget/ene? Få beskriver at det er obligatorisk i semesterkalender/skema eller er et åbent tilbud 5.4 Hvem forestår den/disse aktiviteter? Studievejleder og undervisere 6. Hvorledes evalueres resultaterne af Jeres initiativer med henblik på at skabe mulighed for udvikling af studiekompetencer? Få skriver at hvis det er obligatorisk og skemalagt, så evalueres undervisning i modulerne. Der er ikke specifikke evalueringsværktøjer. Når det indgår i målene gives feed back i den sammenhæng. Derudover sker det i samarbejde med underviserne, der deltager i såvel teori som i praktik/klinikken. Få nævner at i studievejledningen sker det mellem studerende og studievejleder. 18

19 19 Et enkelt sted er der planer om at gruppestudievejledningen skal evalueres mere systematisk i fremtiden. 6.1Hvem deltager i evalueringen? En informant oplyser at underviser, studievejleder, semesteransvarlig, skemalægger, studieleder, studerende (i mindre omfang, f.eks. ved spørgeskema) deltager 6.2 Hvorledes er studentertilfredsheden? Flere informanter oplyser at studentertilfredsheden er god 6.3 Hvilke kriterier og metoder gør I brug af? Flere informanter oplyser: Fokusgruppeinterviews, plenum-evalueringer, spørgeskemaer Flere informanter oplyser, at der ikke laves en specifik evaluering af, hvad de studerende syntes om tilbuddene om støtte til udvikling af studiekompetencer. Flere informanter oplyser, at det sker i samarbejde med undervisere og studievejledere 6.4 Hvordan vurderer du, det har betydning i forhold at studere? Flere informanter oplyser, at det har stor betydning med evalueringer, men indsatsen skal være målrettet, dynamisk og fremadskridende. I det daglige arbejde som underviser og vejleder oplever en enkelt, at de studerende generelt giver udtryk for at de syntes de støttes og hjælpes med henblik på udvikling af deres studiekompetencer. 6.5 Hvorledes vurderer du, at det har betydning for gennemførelse af studiet? Mange giver udtryk for at når de studerende bliver bevidst om udvikling af deres læringsstil, studiekompetencer og kan afdække, hvori deres evt. vanskeligheder eller udfordringer ligger er det med til at påvirke deres motivation for gennemførelse af studiet. 19

20 Hvorledes mener du at tilbuddet /- ene kan udbygges / videreudvikles? En informant nævner at en underviser/vejleder skal gøres til hovedansvarlig for processen, men vigtigt med mange input til en fælles proces. En nævner at det er vigtigt at inddrage de studerende mere i processen, så der kan skræddersys tilbud til konkrete behov. En informant skriver: Det bør vi nok evaluere for at jeg kan sige noget om det. Flere giver udtryk for at de studerende generelt oplever at de støttes og hjælpes med henblik på udvikling af deres studiekompetencer. 7. Hvorledes mener du, at de studerende bedst får mulighed for at udvikle deres studiekompetencer? Følgende udsagn er fremkommet i svarene: Ved at skabe mulighed i undervisningen for at arbejde med pensum, læringsstile, kommunikation, samarbejde i begyndelsen af uddannelsen. Præsentere forskellige arbejdsformer. Hjælpe og støtte de studerende med at komme i studiegrupper. Ved studiestart sammensættes studiegrupper. Et sted er det forsøgt at studiegruppen går igen i alle fag, for at sikre, at alle studerende har en studiegruppe. Alle obligatoriske opgaver udarbejdes i disse grupper. Andre steder har det været praktiseret længe, ud fra mange forskellige kriterier såsom, geografi, den studerendes motivation eller forventninger til egen arbejdsindsats og udbytte af studiet. Ved at tilpasse undervisningen mest muligt til deres individuelle behov (differentieret undervisning), støtte til velfungerende studiegrupper 7.1 Hvilke konkrete tiltag vil du foreslå? Følgende udsagn er fremkommet i svarene: Vi har igangsat mange tiltag Jeg vil ikke forslå nye, men arbejde for at vi finder en form at evaluere tiltagene på, så vi kan se om de virker 20

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Kortene udleveres også til studerende i studiepraktik, udleveres til messer og infoaftener og Åbenthus og medsendes med pjecer

Kortene udleveres også til studerende i studiepraktik, udleveres til messer og infoaftener og Åbenthus og medsendes med pjecer At profilere de sundhedsfaglige uddannelser med henblik på øget rekruttering og rigtigt studievalg At uddannelserne i SFH er synlige for interessenter. Strategien udføres i et tæt samarbejde mellem studievejlederne

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Individuel studieplan Navn (studerende): Navn (vejleder): Kliniskuddannelsessted: Modul: Dato: Hvad er en individuel studieplan (IS)? En individuel studieplan (IS)

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Med til at lave handlingsplanen har været akademisk medarbejder Stine Rønde

Med til at lave handlingsplanen har været akademisk medarbejder Stine Rønde Intro Kvalitetsafdelingen gennemførte ultimo 2014 en studentertilfredshedsundersøgelse blandt alle VIAs studerende. På Psykomotorikuddannelsen besvarede 71 % af de studerende undersøgelsen. Samarbejds-

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Udvikling af forebyggende initiativer, der kan modvirke og forhindre frafald på de mellemlange videregående uddannelser i UCSJ.

Udvikling af forebyggende initiativer, der kan modvirke og forhindre frafald på de mellemlange videregående uddannelser i UCSJ. Udvikling af forebyggende initiativer, der kan modvirke og forhindre frafald på de mellemlange videregående uddannelser i UCSJ. I 2006 var den samlede gennemførelsesprocent på læreruddannelsen 65%, på

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Selvevaluering i forhold til Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Statusrapport Hospitalsenhed Midt 2013 Udarbejdet af HR-uddannelse, HE Midt Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere