En udfordrende arbejdsperiode. Sejre til SIMAC. Sov du godt? Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC. s. 4. s. 10. s. 14

Transkript

1 Nummer oktober 2009 En udfordrende arbejdsperiode s. 4 Sejre til SIMAC s. 10 Sov du godt? s. 14 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Led e r e n Jan Askholm Studierektor Af Jan Askholm Studerende fra SIMAC er aktive studerende. Efterårsløvet har endnu ikke sluppet sit greb i træerne, men to suveræne sejre er allerede hentet hjem - en i travaljeroning og en anden i foldbold. Triumferne er værdifulde i sig selv, og man skal ikke tage fejl af, at de varer længe efter publikum er gået hjem, og sejrsrusen har lagt sig. I triumferne bor der nemlig en signalværdi, som fortæller os, at SIMACs studerende er aktive studerende ikke alene i studerekamret, men også når udfoldelserne er fysiske og stiller krav til råstyrke, udholdenhed og fysisk form. En sådan signalværdi har særlig betydning her hos os, fordi studerende på SIMAC uddanner sig til en erhvervsgruppe, som desværre er kendt for at føre en mindre sund livsstil. For mange søfolk motionerer for lidt og har måske et lidt lemfældigt forhold til kostpyramiden. Sunde studerende må imidlertid være den bedste kur mod tendensen til usunde vaner i erhvervet, så SIMAC bidrager gerne til, at alle interesserede kan få pulsen op og holde kampformen ved lige. Allerede torsdag den 1. oktober slår vi dørene op til SIMACs nyetablerede motionsklub, som har fået til huse på A.P. Møllers Vej i lokale 15. Motionsklubben er indrettet med motionsudstyr, som SIMAC har overtaget fra Kogtved Søfartsskole, og den er åben for alle studerende og ansatte. I det nyligt udsendte nyhedsbrev kan du orientere dig om tilmelding og retningslinjer. God fornøjelse med træningen og glem ikke, at den som sidegevinst øger din kapacitet for indlæring. Kjartan Ross Redaktør Af Kjartan Ross Så er vi for alvor kommet ind i semesteret og der er kommet godt gang i alle hjul på SIMAC. Det mærkes over hele skolen og således også her i SIMAC NEWS, hvor jeg som redaktør med stor tilfredshed kan fortælle, at det blad du har mellem hænderne her, er det største SIMAC NEWS til dato. I den forbindelse vil jeg gerne takke alle de medvirkende og alle jer, jeg allerede har truffet aftaler med om kommende artikler. Det har været en fornøjelse at blive mødt med så meget velvilje blandt både studerende som ansatte, og jeg håber selvfølgelig, at det vil give flere blod på tanden til at skrive et bidrag til bladet. Personligt har jeg altid fundet det sjovt og spændende at stikke næsen lidt frem, og se sine tekster blive publiceret. I forbindelse med min stilling som redaktør, har jeg talt med mange rundt omkring på SIMAC og generelt må jeg sige, at det er meget tilfredse og glade mennesker, jeg har mødt. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer. Det så vi til studietaktikdagen, som kun delvist blev en succes. Det kan I læse mere om længere inde i bladet, men lad mig blot afsløre at det fra pålidelige kilder forlyder, at studietaktikdagen og studietaktik i det hele taget er et emne, som i den nærmeste fremtid vil komme under gevaldig bearbejdning således, at vi også her kommer til at leve op til de forventninger og de værdier, vi har her på SIMAC. SIMAC er dog (som sædvanligt) virkelig i gear på grønsværen og på sundet. Det sås tydeligt til Handelsflådens Velfærdsråds fodboldturnering på Tåsinge og travaljeroningen på Svendborgsund, hvor der begge gange stod SIMAC-hold øverst på sejrsskamlen. Et stort tillykke til vinderholdene, men også til SIMAC som sådan for her levede vi for alvor op til skolens motto: A mile ahead. Redaktionel info: Studerende: Kjartan Ross simacnews@simac.dk Semester: SO2 Ansvarshavende: Torben Jessen tje@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: 2. november Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes til bladet på simacnews@simac.dk Tidsfrist: Indhold der skal med i næste udgivelse skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før næste udgivelse. 2

3 Nye me d a r b e j d e r e Intet foto Adjunkt Thorkil K. Hansen Ansat pr Adjunkt Robert Rickmann Ansat pr Kontorelev Karen Stellinger Ansat pr Adjunkt Rasmus P. Glensbo Fast-ansat pr PA for økonomichef Sonja B. Madsen Ansat pr Kvalitetskoordinator Susie Simonsen Ansat pr Orlov: Fratrådte: 1/ / Mands Strandbæk Klausen adjunkt 3/ / Lotte Sjørslev Hansen ernæringsassistent 1/ / Claus Walter Jensen afdelingsleder 1/ / Torben Bonde adjunkt 1/ / Søren Simon Larsen adjunkt Pr. 30/ Pr. 31/ Pr. 30/ Pr. 31/ Pr. 31/ Pr. 31/ Pr. 31/ Pr. 30/ Ulla Bjørndal Møller - lektor Jacob Ussing teknisk chef Lisbeth Sulsbrück - kantinemedarbejder Signe Jensen - adjunkt Erik Skov Madsen - lektor Kitta Jensen (udlært som kontorassistent) Alexandra Vahala Hvass Internationaliserings- & kvalitetskoordinator Christian Hauge adjunkt Pr. 31/ Flemming Grünning Poulsen - adjunkt SIMAC s værdier: SIMAC - a mile ahead Vi arbejder efter et fælles værdigrundlag og vil kendes for: at vi har et inspirerende studiemiljø at vi har kvalitetssikrede og internationalt anerkendte uddannelser på højt niveau at vi leverer udviklings- og samarbejdsorienterede dimittender at vi arbejder med respekt for hinanden og i åben dialog at vi arbejder professionelt og selvudviklende at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov 3

4 En ud f o r d r e n d e ar b e j d s p e r i o d e Jeppe Carstensen Studieleder Af Jeppe Carstensen, Studieleder - seniorafdelingen SIMAC. Opstarten i februar 2009 var meget præget af, at en stor del af vores tid som studieledere var blevet brugt på den økonomiske situation, som SIMAC var kommet i. Dette betød mange timer bøjet over budgetter og at der ikke blev fokuseret nok på detaljerne omkring starten af semestret. Dette var både et problem for studerende og undervisere, som i et hvis omfang oplevede en studiestart præget at en del kaos. Derfor var det heller ikke overraskende, at dette var et af de punkter, der blev fremført i forbindelse med skrivelsen, som MSU og SOL fremsendte til blandt andet søfartsstyrelsen og en del af erhvervets parter. Emnet blev derfor et af de centrale temaer i dialogmøde 1 mellem studerende, medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Der var enighed fra alle sider om, at en god planlægning var afgørende for, at mange af de problemer, som var blevet oplevet af de studerende, ikke skete igen. Derfor blev det set som essentielt, at den kommende opstart af efterårssemestret var tilfredsstillende gennemført set fra de studerendes side. Som en del af mellemledergruppen er det jo ikke en behagelig oplevelse at blive klandret af studerende og medarbejdere for at have gennemført en opstart , som har været oplevet som særdeles mangelfuld. Men da en god studiestart for et semester i høj grad er afgørende for, hvorledes semestret opleves, var vi som mellemledere på institutionen nød til at give medarbejdere og studerende ret i, at der havde været flere tilfælde, hvor planlægningen og gennemførelsen af semestret ikke havde været god nok. På dialogmødet blev det derfor besluttet, at SIMAC og dermed mellemlederne skulle sikre, at opstarten af fungerede, således at studerende og medarbejdere ikke ville opleve samme mangler, som tilfældet havde været i Det var dog ikke kun en ensidig aftale, der blev indgået, da de studerendes ansvar var at overholde de deadlines, der blev opstillet, således at det var muligt at gennemføre en fornuftig planlægning. Som leder af seniorafdelingen var der en række udfordringer, som skulle løses i forbindelse med opstarten af På den ene side var der den studiemæssige side, hvor seniorteamet i samarbejde med de andre undervisningsteam og studieadministrationen skulle sikre, at studieplaner var klar for, at arbejdet med undervisningsplaner til det kommende semester kunne begynde i tide. Dermed ville SIMAC ikke som i foregående semester stå med manglende godkendte studieplaner og deraf manglende offentliggjorte undervisningsplaner ved studiestart. Jeg vil gerne i den forbindelse rose både det team, jeg selv leder, og de andre underviser teams, for at have gjort et stort arbejde for at sikre at arbejdet i relation til opstarten var gennemført til tiden. Et af vores tiltag har også været indførelsen af et nyt skemasystem, som mange af jer har stiftet bekendtskab med via Dette arbejder vi til stadighed på at forbedre således, at de børnesygdomme, der har været oplevet i opstartsperioden, undgås og ikke er til gene for undervisere og studerende. En af de andre store udfordringer, jeg personligt stod med ansvaret for, var planlægningen af valgfag på baggrund af de betingelser, som var blevet mig pålagt i forbindelse med dialogmøde 1. Tidligere er valgfag og visse sundhedskurser blevet gennemført sideløbende med den almindelige undervisning. De studerende fandt, at dette var uhensigtsmæssigt planlagt, og at det var nødvendigt at omdefinere afviklingen sådan, at den almindelige undervisning blev suspenderet, når studerende på de enkelte hold skulle deltage i valgfag. Fra venstre: Jeppe S. Carstensen, Lars Søgård & Holger Pedersen Dette gav en stor udfordring, idet er det semester med flest studerende på valgfag nogensinde. Udfordringen lå i at gennemføre valgfag for 240 studerende på forskellige studieretninger - både juniorer og seniorer - således at ikke én eneste studerende ville opleve en dobbelt booking. Samtidigt kom der en yderligere udfordring på banen, idet sundhedscen- 4

5 tret på Fanø maksimalt ville kunne tage 30 mand på kursus ad gangen. Balancegangen har derfor været at sikre, at mindst mulig undervisning er blevet aflyst som følge af det krav, de studerende har haft, og at så mange studerende som muligt har kunnet komme på de valgfag, som de har ønsket. Dette har ikke været et nemt job, og det kostede rigtig mange lange arbejdsdage, hvor forskellige planer blev afprøvet og forkastet. Et af problemerne var, at 103 studerende på seniorholdene skulle gennemføre 2 ugers sundhedsuddannelse på Fanø, hvilket fra starten betød, at minimum 8 ugers undervisning skulle suspenderes for disse. Derfor måtte det nødvendigvis være sådan, at disse uger også blev brugt til valgfag. Således kunne det sikres, at alle studerende i disse uger i videst mulig omfang fik gennemført deres valgfagskurser, der kun kunne gennemføres som ugekurser. Samtidigt blev det besluttet relativt tidligt i forløbet, at så mange valgfag som muligt ville blive gennemført som en del af den almindelige skemalagte undervisning, men at dette samtidigt kunne gøre det nødvendigt at gennemføre undervisning frem til 17:30. Som de fleste allerede er klar over, så lykkedes det i det store hele at gennemføre det projekt, som blev os pålagt, idet valgfag og kurser er og bliver gennemført uden, at der sker dobbeltbookninger. Der var få fejl, idet enkelte studerende kom efterfølgende ved opstarten og fik afklaret forskellige situationer, hvor disse primært grundet for sen tilmelding eller ved forkert holdtilmelding var blevet valgfagslagt forkert, men disse problemer blev også løst. Opgaven bliver i fremtiden noget nemmere i takt med, at flere af overgangsordningerne forsvinder, og forhåbentligt vil dette kunne føre til, at valgfagene fremtiden kan gennemføres således, at der ikke er hold, der mister 8 ugers undervisning i en 16 ugers periode. Mads Christensen på SIMAC Nutidens Officer Nu hvor Kogtved Søfartsskole er lukket og de studerende derfor ikke får den samme kærlige indføring i og bearbejdning af, hvad der kan forventes af en hæderlig officer i den danske handelsflåde, er vi nogen, der har set os nødsaget til at tage sagen i egen hånd og på anden vis sikre den forsatte prægning af de studerende på SIMAC. Og hvem kan være bedre end Mads Christensen til denne holdningsbearbejdning?! Med en fortid som officer i Den Kongelige Livgarde og med sin vidtfavnende forstand på moderne takt og tone, moral og etik vil han med sædvanlig stil og elegance indføre deltagerne i, hvordan en rigtig officer kan forventes at te sig. Derfor gæster Danmarks store Blærerøv Mads Christensen - SIMAC onsdag den 7. oktober 2009, kl. 19:00 i salen på Graaesvej, hvor han med charme, selvtillid og lækkert hår vil stå i spidsen for en underholdende aften. Billetprisen er kr. 50,- pr. stk. og billetter kan købes i receptionen hos Pia (Graaesvej) og Rikke (A. P. Møllersvej) fra mandag d. 28. september 2009 og frem til onsdag d. 7. oktober Da salen sætter en begrænsning for antallet af deltagere vil det være efter først til mølle princippet, så skal du og fruen være sikker på at komme med, så vent ikke for længe med at købe billet 5

6 SOLs La n d s r å d s m ø d e Af Henrik Birk Larsen, Formand SOL De skibsofficersstuderendes Landsråd, i daglig tale SOL, afholdte et vel besøgt Henrik Birk Larsen landsrådsmøde onsdag den 23. septem- Formand SOL ber. Ikke kun studerende fra SIMAC var til stede, men også studerende fra Marstal Navigationsskole og Skagen Skipperskole, som sammen med de øvrige deltager ved Landsrådsmødet, deltog i debatten. Formanden for SOL gennemgik SOLs formål og om hvordan SOL er repræsenteret i det Maritime Danmark. Dernæst orienterede formanden om SOLs aktiviteter i det foregående semester, som primært handlede om redegørelsen omkring forholdene på SIMAC. I forbindelse med dette arbejde har repræsentanter for SOL og MSU deltaget i dialogmøder, sammen med SIMACs bestyrelse og ledelse, og medlemmer fra SU-udvalget. Det er formandens holdning, at redegørelsen har fået sat de SIMAC studerendes problemer på dagsorden, og at man allerede kan fornemme forbedringer i forhold til, at der ved dette semesters start var studie- og undervisningsplaner klar, som det var lovet af SIMACs ledelse overfor bestyrelse og studerende. Formanden kunne også orientere om SOLs deltagelse i overenskomstforhandlinger med Danmarks Rederiforening i samarbejde med Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening. Fritz Ganzhorn, Søfartens Ledere. også gerne skulle tiltrække udenlandske rederier og udenlandske søfolk. Der blev naturligvis stillet spørgsmål til jobsituationen blandt danske skibsofficer, og Fritz kunne fortælle, at der ikke var sket en stigning i ledigheden, men at det typisk tog længere tid for dem, som blev ledige, at finde nyt arbejde. Fritz kommenterede også på overenskomstforhandlingerne med Danmarks Rederiforening og mente, at vi var ved at være i mål med den duale overenskomst. Man har nu fået forhandlet teksten på plads, så nu skal der til at sættes tal på lønnen, hvilket ikke er så let i disse finanskrisetider. Det forventes dog, at grundlønnen for duale skibsofficerer som minimum skal være kr. højere end en traditionel single løn, samt en anden overtidssats. Efter en kort pause, hvor der var mulighed for at snakke med Sekretariatscheferne, forsatte landsrådsmødet med Kaare Lund Nielsen Sekretariatschef hos Maskinmestrenes Forening. I forlængelse af Fritzs indlæg omkring jobsituationen er der flere maskinmestre, som er ledige de fleste af disse er ansat i land. Kaare orienterede om Søfartsstyrelsens Uddannelsesråd, hvor repræsentanter for rektorer, rederier, underviserer og studerende deltager og evaluere de maritime uddannelser. Det er i dette forum, at man kommer med forslag til ændringer af indholdet i de maritime uddannelser. Kaare opfordrede de studerende, som havde inputs til Uddannelsesrådet, til at gå til SOL med deres forslag. SOL vil deltage i mødet i Uddannelsesrådet, som finder sted den 6. oktober, og SOL afholder forretningsudvalgsmøde i uge 40. Herefter var der servering af lune Hot Dogs og koldt fadøl, hvorefter debatten fortsatte i salen. Der kom mange inputs, som har givet SOL noget at arbejde med. Dernæst var der valg til SOLs forretningsudvalg, som kommer til at bestå af 1 fra Skagen Skipperskole, 2 fra Marstal Navigationsskole og 9 fra SIMAC. Tak til alle deltagere på SOLs Landsrådsmøde, og tak for samarbejde i forretningsudvalget og til foreningerne. Dernæst har formanden afholdt et mini SOL møde på Marstal Navigationsskole i samarbejde med Søfartens Ledere for at styrke samarbejdet mellem SOL og Marstal. Herefter fulgte et oplæg fra Fritz Ganzhorn Sekretariatschef hos Søfartens Ledere, som kunne informere om Søfartens Lederes jobside Job2Sea. Formålet med siden er, at den ikke kun skal bruges af danske rederier og danske søfolk, men MSU var også repræsenteret til mødet. 6

7 Fæg t e k l u b b e n Ni e l s Ju e l Sv e n d b o r g Af redaktionen Den 7. oktober gæster Mads Christensen SIMAC for at fortælle os om, hvad man bør kunne forvente sig af takt og tone, moral og etik hos nutidens officer. Men et er nutidens officer. Søfart er ikke just kendt for at være blandt de mindst konservative erhverv, så derfor er det vel sagtens ganske naturligt at begynde præsentationen af fritidsaktiviteter i Svendborg med et kik på, hvad der tidligere var af forventninger til en søofficer. Navnet Fægteklubben Niels Juel siger næsten det hele, da denne Niels Juel, der ligger navn til klubben, hører til en af Danmarks mest kendte og respekterede søofficerer gennem tiderne. En god officer kunne som i dag mange ting, og en af dem var, at han mestrede fægtningen kunst. Træning foregår hver torsdag aften fra 19:00 til 21:30 i gymnasiets drengegymnastiksal og det koster kr. 900,- om året at være medlem, hvilket må siges at være overkommeligt for de fleste. Ligger du ikke lige inde med kårde (som er det man fægter med her i Svendborg), maske o.s.v. kan det lånes gratis i klubben det første halve år. Herefter kan udstyret lejes indtil du har dit eget. I næste nummer fortsætter vi den konservative linje, hvorfor vi ser nærmere på mulighederne for at tillære sig evnen til at byde et fruentimmer op til dans i Svendborg. Om end vi stadig har pirater er omstændighederne til søs ikke helt så drabelige i dag som på Niels Juels tid, men fægtning er stadig en glimrende sport for folk til søs, da man bevæger sig nede i knæ, når man fægter, hvorved benmuskulaturen trænes til gavn, når man skal ud og rende på lejdere op og ned i skibene. Der er netop startet et nyt hold i klubben, så hvis du er hurtig, kan du nå at være med. Der gives en gratis prøvetime, så man lige kan finde ud om det er noget, men SIMACs udsendte rapportere, at det er både er sjovt og udfordrende at fægte. Akt i v i t e t s k a l e n d e r Af redaktionen Normalt ville der her på siden være uddrag fra SIMACs aktivitetskalender, som er at finde på forsiden af skolens hjemmeside www. simac.dk. I øjeblikket er aktivitetskalenderen desværre forholdsvis tom, men det er ikke fordi, der ikke sker noget på SIMAC! Derfor en opfordring til alle både ansatte og studerende: Få jeres arrangementer sat i aktivitetskalenderen, så flere på skolen kan få glæde af de mange spænde initiativer, der bliver taget. Her tænkes eksempelvis på alle de foredragsholdere, der via underviserne inviteres ind i undervisningsøjemed. Når vi har spændende gæster ude fra, kan vi lige så godt lade dem tale til et fyldt auditorium i stedet for et halvtomt lokale. Grunden til denne opfordring er ikke kun for, at alle på SIMAC har et sted at finde aktiviteterne. Kalenderen er også en del af skolens markedsføring, for når potentielle studerende kikker på skolens hjemmeside, er det i aktivitetskalenderen, at de kan se om der sker noget på SIMAC altså om der er et studiemiljø. Så husk: Ske r de t, s å bø r de t væ r e i a k t i v i t e t s k a l e n d e r e n! I aktivitetskalenderen kan dog findes det kommende foredrag med Mads Christensen. I løbet af de sidste semestre er det fra MSU side forsøgt at have mindst et arrangement fest eller foredrag om måneden. Har du ideer til kommende arrangementer så kom frem med dine forslag, så de kan blive iværksat. Der vil også være en række arrangementer i forbindelse med åbningen af skolens renoverede fredagsbar, og disse ville også være ganske naturlige på aktivitetskalenderen. 7

8 SANDT ELLER FALSK? Stu d i e t a k t i k d a g va r ub r u g e l i g! Af Kjartan Ross Studietaktikdagen gav mig som forhåbentlig snart færdig skibschef et Kjartan Ross SO2 behov for at sende en opfordring, til de nye studere her på SIMAC. En opfordring med et budskab der ligger mig meget på sinde. Derfor vil jeg i det følgende ligge kasketten som redaktør for SIMAC NEWS fra mig og som medarrangør for studietaktikdagen i stedet tage min studietaktikdagskasket på, for denne artikel er til jer, der enten lige er begyndt med at tage jeres uddannelse og til jer, som netop er vendt hjem fra første praktikperiode og nu virkelig skal til at tage fat. Men nu til sagen Synes du, at svaret til overskriften er sandt så vil jeg meget gerne, at du lige læser lidt videre her, for jeg har en vigtig besked til dig. Hører du derimod til en af dem, der svarede falsk og måske tilmed blev lidt små-provokeret af udsagnet, så skal det ikke fraholde dig i at læse videre, for der er en menig med denne artikel... Men tilbage til jer der svarede sandt, for det er hovedsageligt jer det handler om. Sandsynligheden taler nemlig for, at I også var nogle af dem, der gik fra studietaktikdagen før tid, hvilket jeg som sådan godt kan forstå, for lad det bare være sagt med det samme, at der var elementer af dagen, som ikke var en succes. Jeg mener dog, at I desværre derved gik glip af den essentielle lærdom dagen havde til formål at give jer øjenåbneren om du vil. Mange måske endda de fleste har hørt om læringsstile før og de fleste af jer er vant til at gå i skole, hvorved I har erfaringer med, hvordan I personligt arbejder og sikkert også, hvordan I arbejder godt og når gode resultater. Med jeres start på SIMAC er I startet på et nyt kapitel i livet og for mange af jer er verden nu forandret, da I ikke længere er elever, der går i skole mere. I er studerende og med det følger der nogle helt anderledes muligheder for at lære. Nu tænker du måske: Det ved jeg da godt, men jeg tillader mig at alligevel at spørge: Er det gået rigtig op for dig, hvad det egentligt betyder for lige netop dig? Har du forholdt dig til det og taget stilling til dine læringsstile og hvordan du kan bruge dig selv, bedst muligt til at nå dine mål? Det synes du muligvis, at du har og i givet fald eksisterer der forhåbentligt ingen andre og bedre måder for dig at tillære dig ny viden på end den du praktiserer lige nu. Samarbejde Det er det essentielle. De andre! Fra du begynder på SI- MAC til du står med certifikaterne i hånden vil en større og større del af din læring komme til at foregå i et tæt samarbejde med dine medstuderende. Studiegruppen med dig og 3 andre (plus/minus) vil få større, mere udfordrende og mere selvstændige opgaver og projekter efterhånden som, I når længere hen i studiet. Her bliver det vigtigt, at jeres studiegruppe fungerer som en toptunet enhed, hvor sammenspillet imellem jer er det, der løfter jeres besvarelser til et højere niveau. Ligesom én sagde i en pause på studietaktikdagen, så tænker du måske også: Vi ved da godt, at alle er forskellige. Det er fint, men det er ikke det, at I ved, at alle er forskellige, der er det vigtige her. Det har de fleste af jer uden tvivl vidst siden I gik i 2. klasse, og i flere år har I sandsynligvis også forstået at indrette jeres arbejde således, at alle i en gruppe kunne være med uden at der opstod konflikter. Det næste skridt Det er jeres evne til at udnytte 8

9 "I k o m m e r ti l at læ r e me d hi n a n d e n, m e n og s å af hi n a n d e n " disse forskelligheder og særlige kvaliteter, som alle mennesker har også dig - der fremover skal løfte jeres besvarelser til et nyt og højere niveau. Et niveau som I hver især ikke ville have kunne nå uden de andre I jeres gruppe. I kommer til at lære med hinanden, men også af hinanden. Måske lyder det her lige lovlig idealistisk i dine ører. Dit ambitionsniveau går eventuelt mere i retningen af at få dine certifikater og komme ud og sejle, frem for at nå et højere niveau med en stræben efter de bedste resultater. Det er dog min overbevisning, at den rette gruppedynamik i din studiegruppe - uanset ambitionsniveauet - er lige relevant for ud over at den kan spare jer for mange energikrævende gnidninger og give jer bedre resultater, kan den også resultere i et bedre studiemiljø for dig samt mere fritid, da jeres arbejde vil blive mere effektivt. Det er her at studietaktikdagen kommer til sin ret, for her lærer du og din gruppe et fælles sprog, hvormed I kan kommunikere om og koordinere jeres forskellige studiebehov, således at jeres forskellige styrker kombineres til en handlekraftig og effektiv arbejdsgruppe. I praksis Et praktisk eksempel på alt det her kunne være, at du måske er udpræget B-menneske. Så kan det være gevaldigt uhensigtsmæssigt for dig at være i en studiegruppe, som udelukkende består af A-mennesker, medmindre I har gjort jer dette faktum klart og fastsat nogle rammer for jeres gruppearbejde, som alle i gruppen kan acceptere. Det kunne også være, at der i gruppen er en, som har særlig øje for at danne sig overblik og struktur, hvorved det måske er fordelagtigt at vedkommende virker som tovholder for gruppens større projekter. Dette er blot et par eksempler og mulighederne for, hvordan en gruppe fungere bedst er uendelig mange hvad end det er på et studie eller en arbejdsplads. Det vigtigste i mit budskab er blot, at man kikker indad, er realistisk og erkende overfor sig selv og sin studiegruppe, hvordan man fungere og lære bedst, så man kan koordinere samarbejdet på den mest hensigtsmæssige og tilfredsstillende måde for alle parter. Den næste studietaktikdag Det er altså min klare overbevisning at studietaktikdagens budskab er af særdeles stor værdi, og jo før dens elementer bliver et naturligt værktøj i skabelsen af både jeres individuelle samt gruppemæssige arbejdsgange, desto mere overskud vil der blive i jeres individuelle verdener. Vi kan godt blive enige om, at der var vise elementer af studietaktikdagen, der ikke matchede til en flok studerende som SIMAC s, der for de flestes vedkommende er valgt ud fra en række særlige træk i deres personlighedsprofil. Det er selvfølgelig noget, der vil blive arbejdet videre med til næste studietaktikdag, og allerede nu tør jeg godt love, at der ikke bliver noget stammedans e.l. til næste år. Vi må dog heller ikke se bort fra det faktum, at studerende fra SIMAC qua deres personlighedsprofil vil kunne drage nytte af at arbejde sammen med de andre skolers studerende, da deres tilgang til tingene kan byde på nye og anderledes muligheder. Det kræver selvfølgelig, at de studerende fra SIMAC forstår at se og udnytte det potentiale, der ligger i en gruppe med så forskellige kvaliteter og styrker. Det er vist noget med at få skabt en rette gruppedynamik - har jeg hørt På vegne af arrangørene af studietaktikdag 2009 For at kunne gøre studietaktikdagen bedre for de kommende semestre vil vi meget gerne høre fra dig, der går med ris eller ros til dagen. Har du nogle gode forslag til, hvad der kunne forbedre dagen, eller var der bare noget, du ikke syntes virkede særlig godt, så skriv en mail eller kik forbi studievejleder Anna Oldenburg Larsen, så vi kan få gjort noget ved sagen. 9

10 Sejre Fodboldturnering 10 til med SIMAC H a n d e l sf l å d e n s V e l f æ r d s r å d

11 " T i ll y k k e ne Crew" Team Columbi 11

12 MSSM-k o n f e r e n c e 2009 Therese Christensen SO2 Af Therese Christensen Jeg var en af de heldige vindere af en friplads ved årets MSSM-konference i Nyborg. Fripladsen inkluderede hele arrangementet fra get-together arrangementet onsdag aften til og med den afsluttende frokost om fredagen. Det hele startede med get-together arrangementet onsdag aften, hvor ledende embedslæge i Region Syddanmark holdte et foredrag om Skibsforlis i nyere tid hvordan kan vi bruge erfaringerne? Han lagde stor vægt på, at han ikke var sømand og at han håbede, at folk kunne komme med flere oplysninger end de oplysninger, det havde været muligt for at ham at finde frem til. Det var et spændende foredrag om især mindre skibe og de historier, der går om, hvorfor de var sunket. Da foredraget var færdigt og folk begyndte at snakke - godt inspireret - om de oplevelser, de havde haft på søen, blev der serveret en lettere anretning med godt brød, forskelligt pålæg, frugt og ost samt øl og vand ad libitum. Så var der nogen, der gik derfra sultne eller tørstige, var det selvforskyldt. Konferencens begyndelse Torsdagen startede for de flestes vedkommende med morgenmad, om end der var et par enkelte meget friske personer, der var ude og morgenbade - heriblandt et par af de studerende og et par af underviserne fra SIMAC. Da morgenmaden var vel overstået, gik man til den del af Nyborg Strandhotel (ja, der er pænt meget plads at forvilde sig rundt på), hvor MSSM blev afholdt. Her fik man udleveret navneskilt og en mappe med bl.a. deltagerliste og korte uddrag om, hvad de forskellige oplæg handlede om, så man kunne vælge på baggrund af noget. Efter udleveringen af skilt og mappe begyndte konferencen med oplæg fra Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth omkring kvaliteten i den danske skibsfart og hvordan vi kunne blive ved med at holde en høj standart. Derefter fortalte visedirektøren fra Danmarks rederiforening Jan Fritz Hansen omkring krisens betydning for skibsfart i Danmark, og slutteligt kom Energy Efficiency Manager Charlotte Breinholt fra A. P. Møller Maersk med et meget personligt oplæg om, hvordan det er at modtage et telefonopkald, ingen har lyst til at modtage, hvor hun fortalte, hvordan hun havde oplevet dette telefonopkald, da hendes mand og hans kollegaer blev slemt forbrændt i forbindelse med en arbejdsulykke. Sideløbende sessioner Efter disse tre oplæg var der frokost bestående af lækre sandwich samt øl og vand. Da frokosten var vel overstået og alle var mætte, fortsatte konferencen med parallelle plenums, hvor emnerne var alt fra, om vi skal sejle nord om, nu hvor isen smelter, til de multikulturelle udfordringer vi møder ombord, trivsel ombord på skibene, nearmiss og sikkerhedskulturen, for til sidste at nævne lægens bord. Jeg valgte den sidste, da der her var en tidligere SIMAC-studerende - Jane Robertsen, RAL - der skulle holde et oplæg ud fra sin bachelor opgave. Yderligt fandt jeg også ud af, hvorfor søfolk siger, at de har et godt helbred. Når man kigger på kønsfordelingen ude ombord, må man jo erkende, at der ikke er mange kvinder ombord, generelt. Ifølge den ene oplægsholder - Chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet og Formand for Selskabet for Mænds Sundhed - skyldes det, at mænd, lige til dagen før de stiller træskoene, efter eget udsagn har det godt. Da denne session var slut, kunne man få sig et stykke frugt og en kop te/kaffe at drikke inden, man skulle til det næste oplæg. Denne gang valgte jeg at hører lidt om, hvad de havde fundet ud af efter at have lavet denne store trivselsundersøgelse ude til søs. Der var nogle ting, der blev bekræftet, men også ting der viste sig at være anderledes end, hvad der ellers gives udtryk for. Blandt andet var der ikke mange, der mente, at der var problemer med hviletiden, hvilket jo ellers er et yndet emne til diverse projekter her på SIMAC. Så er spørgsmålet, om det kan have noget at gøre med måden, diverse folk stiller deres spørgsmål, der giver forskellige resultater? Efter at have hørt lidt om hvordan vi søfolk betragter vores arbejde, helbred og andre ting, kunne man igen få sig lidt at spise, denne gang kaffe/te og en lille kage. Udfordringerne i piratbekæmpelse Da denne sidste lille pause var slut skulle vi til den sidste session. Her var der emner som ulykker, pirateri, driftsoptimering, sikkerhedskultur og sikkerhedsudstyr. Her valgte jeg at lytte lidt til det om pirater. Det er jo ganske aktuelt i øjeblikket, kan man se, hvis man bare følger en lille smule med i medierne. Det ene oplæg blev holdt af Senior Director Finn P. Brodersen fra A. P. Møller Maersk om, hvad man gør fra international side for at stoppe piraterne og hvor meget Danmarks Rederiforening følger dette. Det andet oplæg blev holdt af Kommandørkaptajn Dan B. Termansen, Chef for Orlogsskibet ABSALON. Dette var yderst interes- 12

13 sant, da man her fik et indblik i, hvad det er, der gør det så vanskeligt at fange piraterne samt vanskelighederne ved at kende fiskere fra pirater. Da alle somalier, der begiver sig ud på havet i deres småbåde, har våben med ombord, så forstår man måske godt, at det kan være lidt bøvlet at fange de hersens pirater. Dette var det sidste oplæg for dagen og fyldt med indtryk og en masse oplysninger, kunne man nu lige nå en lille pause, hvor man kunne gå en tur, slappe af, eller hvad man nu ville inden, den stod på festmiddag om aften. Torsdag aften Festmiddagen startede kl. 19, hvor der blev serveret hvidvinsdampet rødtungefilet farseret med laksesouffléfars (ja, det er fisk - for dem der skulle være i tvivl). Hertil glaserede julienneurter, sauce og lun flutes og dejlig kold hvidvin. Når nu appetitten var blevet skærpet og man var i godt selskab, gik snakken og uddelingen af præmierne fra dagens to konkurrencer blev iværksat. Her vandt de gode SIMAC folk deres del, og det var lige fra tasker og kogebøger til en tur/ retur Rødby - Puttgarden. Da præmierne var blevet uddelt kom hovedretten, som bestod af kalvefilet med sensommergrønt, fyldte tomater, pommes Anna kartofler (meget kreativt anrettede flødekartofler) og hertil var der så rødvin. Folk spiste godt og sad nu og ventede på lidt dessert, da der pludselig kom musik på alá Bakken og ind svinger 3 Bakkesangerinder og var humøret ikke højt, så blev det da. De tre damer havde masser af humør, gode sange og livlighed til at sætte lidt fut i dem, som af en eller anden grund mente, at de bare skulle sidde stille og spise deres mad. Efter at de tre damer takkede af, kom desserten, som bestod af tiramisu med vaniljesyltede abrikoser og passionsfrugtsorbet. Dertil kaffe og te. Da folk var mætte og veltilpasse, gik de fleste ud og fik sig en fadøl og snakken gik sin lystige gang resten af aften. Sidste dag på konferencen Fredag morgen var der flere, som virkede lidt trætte i forhold til dagen før, men efter morgendukket i Storebælt (for de friske) og morgenmad kom der gang i folk igen inden, vi skulle ind til dagens første oplæg, som var for alle. Dette oplæg omhandlede de menneskelige faktorer og blev holdt af Dr. Jonathan Earthy fra Lloyd s Registre. Det var utrolig interessant at høre om, hvordan de forskellige faktorer spiller ind på den menneskelige krop. Da han var færdig, blev der serveret kaffe/te og frugt. Herefter var der de sidste sessions omhandlende forholdet ledelse skib vs. port state, uddannelse, mad til mænd eller mænd til mad og til sidst hviletid, hvor SIMAC s egne skulle holde et oplæg om, hvordan første styrmandens hviletid fungerede. Dette gjorde de rigtig godt selv om, man kunne mærke en smule nervøsitet. Da disse sessions var vel overstået, var der en kort pause inden det sidste oplæg, som også var fælles. Dette omhandlede Fremtidens gode maritime arbejdsplads af Direktør og fremtidsforsker Johan Peter Paludan, og hvis folk havde tænkt: Årh nej, det bliver kedeligt, fik de sig en gevaldig overraskelse. Her var liv, selvironi, og humor i meget stor udstrækning og alle fik rørt lattermusklerne. Således da vi alle var blevet i godt humør efter oplægget, var der frokost, hvor arrangørerne havde aftalt med Nyborg Strandhotel, at der skulle serveres retter fra kogebogen Food at Sea. Således mætte af indtryk og af masser af god mad takkede folk af og kørte hjem til weekenden. Prøv det Jeg kan kun varmt anbefale, at man søger en friplads til næste års konference. Der er så mange ting, at man ikke kan skrive det hele ned i én artikel - dertil er der alt for meget at fortælle om. Det jeg syntes, der var bedst ved konferencen var, at man fik set, hvordan tingene bliver opfattet i virkeligheden. Her er det ikke bar lovtekster og bøger, man skal forholde sig til og så måske det vigtigste - det netværk man kan opbygge, til når man skal bruge forskellige forbindelser, der ved noget om et særligt emne. FANTASTISK, siger jeg bare - en rigtig god konference! 13

14 Sov du go d t? Kan st ø j fr a ar b e j d e t på dæ k k e t væ r e en me d v i r k e n d e år s a g ti l en ko l l i s i o n? Af Heidi Faurby Christensen og Emil Høyrup Kjær Jensen Bachelorprojektet blev til gennem interviews. Vores formål var at undersøge hvilke søvnforstyrrende faktorer, der påvirker førstestyrmandens søvn og hvilken indflydelse søvnkvaliteten har på førstestyrmandens udførsel af sin vagt. Der er mange faktorer, som forstyrrer søvnen - nogle dog mere end andre - herunder kan nævnes lyd, lys, stress, temperatur, ændringer i døgnrytmen og nattevagt. Alle faktorerne har indflydelse på søvnen i større eller mindre grad. Graden af påvirkning varierer fra person til person. Det kan dog fastslås, at lyd, uanset om personen registrerer det på det bevidste plan eller ej, har en stor indflydelse på søvnen. Forskning har vist, at de største konsekvenser forekommer, hvis man forstyrres i den dybe søvn. Her restituerer kroppen fysisk, foruden at den dybe søvn har indflydelse på kroppens hormoner, immunforsvar og signalstoffer. Menneskets træthedsrytme følger kropstemperaturen, som styres af et center i hjernen, der bl.a. korrigeres via lysinput. Vi er trættest i de sene nattetimer og føler os mest friske ud på eftermiddagen. Det er ikke kun kroppens temperatur, som følger et grundlæggende døgnrytmemønster. Andre biologiske processer i menneskekroppen følger også denne cyklus eller et tilsvarende mønster over 12 timer; hjertets hastighed, blodtrykket, stofskiftet, antallet af blodceller, antallet af celler der deler sig i vævet, mængden og den kemiske sammensætning af urinen, nyrefunktionen mm. Når man sammenligner denne viden med førstestyrmandes nattevagt, skal denne være vågen og koncerteret når kroppens funktioner er i sove-mode. Omvendt går styrmanden i seng efter sin nattevagt, når kroppens funktioner står op. Når man spørger personer, hvordan de oplever deres reaktion på søvnmangel, svarer de typisk, at de kører på lavere blus. Forskning har vist, at personer, som er i søvnunderskud, er i stand til at klare de samme opgaver, som når de har fået tilstrækkelig søvn - de skal blot bruge længere tid på det. Dette begrundes med, at forsøgspersonerne har svært ved at holde koncentrationen - hvis informationer bliver givet for hurtigt efter hinanden, sanser de ikke dem alle sammen. Derudover kan man på kort sigt opleve nedsat korttidshukommelse, længere reaktionshastighed, nedsat opfattelsesevne, fejlagtig tænkning og have svært ved at holde sig vågen under monotone forhold. Personer med søvnunderskud opleves irritable, triste og i nogle tilfælde euforiske. På længere sigt kan man opleve mavetarmsygdomme. Havnevagt 6/6 vagt Længden af styrmandens søvn kan blive for kort til, at havde den restituerende virkning. Hvileperioderne er kun 6 timer lange og i den periode vil der typisk være overlevering og nogle personer har brug for at falde lidt ned, inden de kan sove. Teorien fastslår, at man skal have min. 5 timers sammenhængende søvn for at blive tilstrækkelig udhvilet. Under søvnen bliver man ofte vækket helt eller delvist af høje lyde i forbindelse med laste- og losseoperationer og man vækkes for at deltage i afgang eller ankomst. For at forstyrre søvnen mindst muligt bliver officeren normalt først vækket 15 minutter før, at denne skal være standby til ankomst eller afgang. Fortøjningsoprationen bliver af skibets 14

15 besætning anset for at være en af de farligste opgaver ombord på grund af de voldsomme kræfter i fortøjningsudstyret, som ved den mindste fejl nemt kan rive en arm af - endda slå ihjel. Operationen kræver stor koncentration og kommunikation mellem de implicerede. Det forgår ofte under tidspres og styrmanden skal holde øje med mange deloperationer på samme tid. Ifølge forskning vil en person optil en halv time efter, denne er blevet vækket, agere som havende en promille på 1. Følgerne af dette vil være længere reaktionsevne, nedsat koncentration og med mulighed for at foretage uhensigtsmæssige beslutninger. Dette kombineret med de almindelige træthedssymptomer i forbindelse med for lidt søvn kan have fatale følger. Brovagt 4/8 vagt Gennem tiderne har brovagten ændret sig fra en opgaveorienteret vagt til en overvågningsorienteret vagt. Denne konstatering samt, at det elektronisk udstyr bliver mere pålideligt, arbejdsstillingerne bliver mere komfortable og officeren befinder sig i monotone omgivelser, kombineret med nattevagt, giver tilsammen utrolige dårlige betingelser for at opretholde årvågenheden. På oceanpassager er der ofte langt imellem handlingskrævende situationer. Når de opstår, kræver de typisk hurtig og korrekt handling. Her kan reaktionsevnen og reaktionshastigheden være påvirket af navigatørens træthed og uopmærksomhed. Dette kunne være en af grundene til de gentagende og uforklarlige kollisioner på åbent hav. Forskningsresultater viser, at nervesystemet i menneskers hjerner er indrettet, så det kobler fra, hvis mennesket ikke får input. Dette sker også i monotone situationer og denne afslapning forstærkes yderligere når personen i forvejen er i søvnunderskud. Samtlige interviewpersoner fandt til tider vagten på broen så monoton, at det virkede søvndyssende på dem. De havde alle prøvet at falde i søvn på deres vagt. Forslag til forbedringer Allerede på nuværende tidspunkt er der mange organisationer såsom Søfartens Arbejdsmiljøråd, der interesserer sig for søvnproblematikken ombord på skibene. Der kan med fordel sættes mere fokus på emnet, så rederierne også indser vigtigheden af at fremme gode søvnforhold ombord. Rederierne har stor indflydelse på arbejdet for at sikre bedre søvnkvalitet. Dette kan gøres gennem konstruktion af skibene, så kamrene bliver bedre lydisoleret og udstyret med et mere brugervenligt udluftningssystem. Derudover kunne man overveje et alternativt vagtrotationssystem, som vil tage mere hensyn til styrmændenes behov for nattesøvn. og afgang. Et alternativ til at minimerer belastningen af styrmændene kunne være at uddanne maskinmestre til at varetage fortøjningsopgaven i forbindelse med ankomst og afgang. Det ville blot kræve lidt træning og kunne i mange tilfælde forhindre, at styrmandens hviletid bliver overskredet. Vores undersøgelse dækker kun over førstestyrmænd, som sejler på containerskibe hos Mærsk. Trods variationer mellem rederier og skibstyper vurderer vi, at problematikken er gældende for størstedelen af de danske søfolk. Af redaktionen Til dette års MSSM-konference var SIMAC blandt andre repræsenteret af Heidi Faurby Christinasen og Emil Høyrup Kjær Jensen, som fremlagde resultaterne fra deres bachelor projekt. Ydermere fremlagde Jane Robertsen, der netop har afsluttet sine studier ved SIMAC, hendes og Sonja S. Jensens bachelor projekt, som I kan læse mere om i næste nummer af SIMAC NEWS. Interviewpersonerne beskrev alle, at en af de største problematikker i forbindelse med at få tilstrækkelig søvn er, at deres hvileperiode bliver afbrudt for, at de kan assisterer ved ankomst 15

16 Der ka n ku n væ r e en vi n d e r! Af redaktionen Og således blev det lørdag d. 19. september, da den årlige dyst i travaljeroning blev afviklet ved havnen i Svendborg. Man havde i år valgt at gå bort fra den maritime 3-kamp, hvor også skallepadling og svømning i overlevelsesdragt er discipliner og i stedet fokusere udelukkende på travaljeroningen, da det jo også er i netop denne disciplin, at den største ære er at hente. SIMAC havde måske lidt skuffende kun tilmeldt et enkelt hold, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at Alkoholdet styrede for vildt. De startede med at sætte dagens absolut hurtigste tid på 2:07 i deres første heat og så var stilens ellers lagt. Heat for heat sejrede de overbevisende, og da dagen var omme stod det klart: Hvorfor tilmelde mere end ét hold fra SIMAC? Der er jo alligevel kun én førsteplads! Om end finalen mod HF-søfart erne fra Marstal var spændende, så sejren aldrig rigtig ud til at være i fare. Det var i øvrigt også de selv samme HF-søfart er, der stod for et af de mest intense løb, da de i semifinalen mødte Navigatørerne fra Marstal. Det var tydeligvis to stærkt rivaliserende hold, som gav ALT hvad de havde i sig til sidste åretag, hvor der næsten måtte målfoto til for at afgøre sejren. Vejret var vanen tro fortrinligt så de mange tilskuere kunne hygge sig på kajen, hvor der herskede en god stemning. Således også en tak til Svendborg Søfartsskolen, der med god naboånd heppede på SIMAC, da de ikke selv nåede med i finalen. Vi ser frem til at mødes til en god nabodyst i næste års finale Alkoholdet tager øverste trin på sejrsskamlen. På slæbeturen til startlinje blev der givet mange sidste instrukser i løbet af dagen, men ikke ved Alkoholdet de var velforberedte og klar til kamp! Et par Faaborgjoller færgede bådene til startlinjen. 16

17 Semifinalen mellem de to hold fra Marstal var intens og usædvanlig tæt. Alkoholdet kom ikke sovende til førstepladsen. Der skulle lægges kræfter i årene til alle løb. Sejrsrus på Alkoholdet! DanPilot stillede for første gang med et hold og sluttede på en flot tredjeplads! Finalens anden deltagerhold Hf-søfart fra Marstal. Skibsassistenterne fra Svenborg Søfartsskole stillede desværre med et lettere ambuteret hold, hvorimod Svendborgs Hf-søfart er tydeligvis var klar på at dyste. Der var en god stemning på kajen foran Maritimt Center. 17

18 Ki n e s e r e Niels K. Haastrup Adjunkt Af Niels Kristian Haastrup, Adjunkt Så mange studerende er der på Shanghai Maritime University! Jo jo, de vil skam fremad i Kina. Og hvorfor nu et indlæg om SMU her i SIMAC NEWS? Jeg havde i den forgangne ugen fornøjelsen af at besøge universitetet i Shanghai. Anledningen var min deltagelse i et projekt omkring sikkerhedsledelse, som vi i SIMAC er involverede i sammen med APMM og konsulentfirmaet Green- Jakobsen. Først og fremmest er SMU et imponerende foretagende en hel universitetsby! Syd for Shanghai har man indvundet adskillige kvadratkilometer land langs kysten og der bygget en helt ny by. I denne by har man så bygget et helt nyt universitet til studerende. Universitetet rummer sågar boliger til alle , som har pligt til at bo på området. Det er en anden stil Her er, selvfølgelig, undervisningsfaciliteter, men også indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og et kolossalt sportsstadion - bl.a. en hal med plads til tilskuere. Så de fysiske rammer er væsentlig forskellige fra vores på SIMAC men de er jo også temmelig mange flere. Projektet går i al sin enkelthed ud på, i 1. fase, at kortlægge undervisningsmetoderne, indhold samt mål og visioner inden for sikkerhedsledelse på 4 forskellige maritime skoler det være sig SIMAC, SMU i Shanghai, PMMA på Filippinerne og AMET i Indien. Denne kortlægning er nødvendig for at få et billede af, om der måtte være et gab mellem den undervisning, der finder sted på skolerne og de forventninger erhvervet måtte have hertil. Måtte et gab findes, kan analysen tillige tjene som grundlag for initiativer til at mindske dette. De foreløbige konklusioner på besøgene - vi (vi er i denne forbindelse en rep. fra APMM, en konsulent fra Green-Jakobsen og jeg selv) var nemlig også på PMMA - vil det nok være utidigt at foregribe sig på her. Dog kan man sige, at vi egentlig ikke blev overraskede og det er jo sådan set altid rart at blive bekræftet i sit verdensbillede. Ud over det rent projektmæssige var turen tillige en enestående chance for at besøge andre maritime uddannelsesinstitutioner. Tiden var desværre knap, men et lille indtryk fik vi dog. Administrationsbygning på det nybyggede universitet i Shanghai. Bygningen skal lede tankerne hen på et skib. Uddannelsesmæssigt er der selvfølgelig også forskel. Fag som Social Stability og Military Training er vi jo ikke så forvænt med i det hjemlige Vi har at gøre med en socialistisk et-parti stat. Om netop det politiske system i Kina også var medvirkende til, at vores møde med instituttets management blev overværet af ikke færre end tre repræsentanter for SMU s Foreign Affairs Office står lidt hen i det uvisse, men påfaldende var det. At et universitet af den størrelse og med så mange relationer til udenlandske organisationer, som tilfældet er med SMU, har et designeret udenrigskontor med vel genuint nok men man tænker sit. Det var forskellene. Da vi talte med undervisere og studerende mødte os lidt en øjenåbner. Ikke så meget i forhold til det projektmæssige, som antydet herover, men at lighederne alligevel var så store var påfaldende. Formen er lidt anderledes, men indholdet i det store og hele det samme. Boligkarré med lejligheder til de studerende, hvor de bor 4 og 4 i hver lejlighed. Mødet med de studerende var særdeles positivt. De var overraskende åbenmundede og ganske gode til engelsk. Indtrykket er bestemt, at kineserne er up and coming, så frygt ikke kineserne fordi de er dårlige søfolk. 18

19 uniformer, kostskole, spisesal etc. - her bare gange 100. Er man første års kadet foregår al gang i løb (no kidding), der ekserceres, trænes med våben og meget andet. Strukturen er militær og disciplinen håndfast. Armbøjninger er en almindelig sanktion, hvis man ikke kan sine ting godt nok Nå, men et er jo form og struktur. Noget andet er indhold. Bevares, på det ledelsesmæssige har PMMA dimittenderne nogle andre kompetencer. De lærer ganske enkelt at følge ordrer og regler. Det starter de i hvert fald med. Så husk det, når I sejler med filippinske officerer. De er ikke dumme, de har bare lært tingene på en anden måde. PMMA s Safety and Security Simulator hvor man kan træne en besætning i bl.a. brandslukning. Efter Shanghais, og dette gælder faktisk også selve byens, velpudsede facader (de gør sig klar til EXPO 2010) gik turen videre til Manila og direkte ud i et slumkvarter! Skiftet var markant. Slummen kom vi dog hurtigt ud af og til et pænt hotel for en enkelt overnatning. Dagen derpå (dette var torsdag d. 17.) gik turen så de ca. tre timer nordover til Philippine Merchant Marine Academy - en skole med elever, så i størrelse ca. sammenlignelig med SIMAC. Men der holder lighederne, i hvert fald hvad form angår, også op. PMMA er i bund og grund et militærakademi, navnet til trods. Alle som dimitterer fra PMMA kan gå direkte ind i den filippinske marine eller kystvagt og mange gør det. De som har gået på Kogtved i de gode gamle dage vil kunne nikke genkendende til elementer som morgengymnastik, Men resten, det fag-faglige, her er der ikke de store forskelle. Lektioner, diskussioner og gruppearbejde. Studerende og undervise bokser - hver i sær og sammen - med stort set de samme problemstillinger, som fylder hverdagen her hos os. Bl.a. så vi PMMA s simulatorfaciliteter, og som simulatormand var det jo med stor interesse, jeg spurgte ind til deres arbejdsmetoder og overvejelser lighederne var slående. Dog har de på PMMA en særlig safety and security simulator. Her kan man træne koordinering af indsatsen ved brandslukning eller ISPS hændelser. Et utroligt avanceret system, som, formodentlig kunne udbygges til at rumme mange flere elementer. Virkelig et interessant koncept. Det var kort fortalt SMU og PMMA. Projektet fortsætter med en afstikker til AMET i Indien i uge 40, så da er vi atter på luftens landevej. Derefter rulle projektet derudaf med rapportskrivning og fornyet ansøgning til den maritime fond, men det er en anden historie Kadetterne på PMMA opstiller på geled klar til mønstring om morgenen. Billedet gentager sig nogle gange i løbet af dage. 19