Regenerering af Ophug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regenerering af Ophug"

Transkript

1 Telefon DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: Professor ved den polylekniske Læreanstalt A. ii. Christensen (ansv.) Qstervoldgade 10, Opgang G, KØbenhavn K. Palæ Amtmand P. Chr. ø. Stemann og Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. E IC S PE D 1110 N: Det Tekniske F oilag, Sølvgade 38, Kobenhavii K. Telefon Palæ 1004&8022 NUMMER 4 AUGUST 1940 S. AARGANG Vi udfører Regenerering af Ophug fra Deres gamle biuminose Belægninger gefletenmn udføres hos OS paa Basis at en PnalYse al phugget o foregaar ved lsætflh0 al Bindemjer og (iranit5ket. saaledes at det færdig regenettede Materiale laar den bedst mulige Samme 11g. 0dlIngspro genetetm er derfor en Materiale er ces. og det regeneretde ikke noget urrogat. gei1etetm kan udføres saaledes, at Mæn den at regeflet Materiale bliver ind til tre aflge sm ængde1l al stor sofl 1 indleveret Ophug. genetetm at Ophugget Ira OmPr0hu giver. rings- og foruden Materiate til de fleste Tiltæt et Overskud til Repa rationsat1der og lignende. VI udtorer gratis og uden Forbiflddtt Belæg0h0pr0t Analyse al opbugtiede og giver Dem pan Basis bçrat Tilbud pan BegenCrCtmtldl samt OplyS om, hvor stort et Kvantum regel1eret iiatcrjnk, der kan bringe ud al Ophugfiet. 5 1 Åkts. Jens Villadsens Fabriker København V. Telefon 9706

2 DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: Professor ved den pojutekniske Læreanstalt A. R. Christtmsen (ansv.) Østervoldgnde 10, Opgang G, l{øbenhnvn I\. - Telefon Palæ A.mtmand P. Chr. li. Stemunn og Kontorchef i Mlniste1 iet for o(fenlli9e.-irbejder S. Garde. E I{ SPE D ITI 0 N: Det Tekniske Foring, Sølvgnde 38, lfobenhavn ({. Telefon Pn1æ 1004 &8022 NUMMER 4.\ UGUST AAilGANG TRAFIIC\II N 1 STER ELGA.ARD

3 100 DA>:SK YE.JTIDSSKHIFT 1946 NORDISK VEJTEKNISK FORBUNDS l\1øde I DANi\1ARK !. JUNI 1946 Aabnin.gsmodel den 19. Juni Formanden for :'\ordisk Vejleknisk Forbund, Overvejinspektor T. J. Helsted hod Yelkommen med følgende Ord: Hr. Statsminister. Deres Eksellencer. Som Formand for ~ordisk Vejleknisk Forbund aahner jeg her\'ed det 3. nordiske vejtekniskc i\iøde. i\iødet skulde have \ æret afholdt i 1940, men de lunge BegiYenheder, der ramte os, umuliggjorde dets Gcnnemforelse indtil nu, og det er derfor med saa megen slørre Glæde, at jeg i Dag ser vort Forbunds Gæster og Medlemmer samlet omkring Landets Regeringschef her i en fri dansk Rigsdags Hus. Hermed har jeg den 1Ere al kunne give Ordet til Statsministeren. Stalsminiser Knud Kristensen aabnede l\iodet ved al sige: Paa den danske Regerings Vegne byder jeg Deltagerne i delle nordiske :\!ode af YejLeknikere hjertelig Velkommen til Danmark. Det har været et Savn for Danmark og for Hoved taden, saa vel som for de andre nordiske Hovedslæder, at vi i Besættelsens Aar har maalle undvære disse nordiske Stævner, som plejer at sætte deres Kulør paa Byen. Derfor glæder vi os særligt over, at Tiderne paa dette Omraade er ved al blive normale. Vi ghcder os ogsaa derover, fordi de Forbindelser af faglig og personlig Art, som knyttes ved saadanne StæYner, i Virkeligheden er det allerbedste Grundlag for den nordiske Sa1nhorighed, som ikke mindst i Krigens Aar har bestaaet sin Prove. Det er mit Haah, al ogs:rn Deltagerne i ctenne Kongres vil faa et varigt fagligt og menneskeligt Udbytte af deres Sammenkomst, og at vore nordiske Gæster vil tage med til deres Hjemlande et Indtr~ k af den Ght'de, vi her i Danmark foler ved deres Besog. De Emner, som denne Kongres i de i'olgende Dage vil 1.age op Lil Behandling, er imidlertid ar Betydning, ikke blot for de Teknikere, der deltager deri, men for hele vort Samfund. Vejbygningen er el vigtigt Element indenfor den sociale, okonomiske og kulturelle Udvikling. Yel var Sovejen ogsaa her i Norden den forste store Handelsvej, inen blandt Danmarks mangfoldige Oldtidsminder indlager Fortidens Landeveje deres betydningsfulde Plads. Kyndige Forskere har paavisl, al Oldtidens Kæmpehoje afmærkede de forsle Landeveje her i Landet, Spor ar den Færdsel, som fandt Sted ad primitive Ruter, kan endnu konstateres, bl. a. i den gamle Hær\"ejs brede

4 1946 DANSK \'EJTIDSSKRIFT 101 Fi!/ 1. Fru. l<lbningslwjtidelighe<len i Riysdagen.~ Fælle.~.rnl prm Cliri.r;tiansfrnrg Slot. - I forreste Række.~e.v St"t.~mini.~fcr H.nud l\ristcnsen, Tmfikminister Elynard og l"ejdirektor l\orsbrc-kkc, i mull'n Rwkke M. u. l\.011lorclie/ Bang i,'\fini.~leriet for of{entliye Arbejder og 1'ejdirel.:tor Bflalsrud. Bay rlenm Oberst og Chef for l 1 åg- og \ 'attenbyyg11udskc1re11.lyne Sundbery. Profes.rnr.l. R. Christensen oy Studsingenior T. T. Joryensen. Hjulspor gennem Jylland, men ogsaa virkeligt teknisk hyggede Landeveje fra Broncealderen er afdækkede. I Bonemosen i Himmerland og i Ellemosen ved Tibirke har man fundet stenbyggede Yeje fra den tidlige Jernalder. :\len ogsaa i \' crdenshistorien har Vejbygningen spillet sin betydelige Rolle. De L romerske Verdensrige beher~ skede sit Imperium fra de Linjer, som de romerske Hæn eje drog gennem Landene, og i vor egen Tid har vi set en nu falden Stormagt paabegynde sin Aggression med Bygningen af de store Hærveje ud mod Rigels Grænser. De nordiske Folk hæfter sig imidlertid ikke saa meget ved den n1ilitære BeLydning af Vejbygningen, men saa n1eget mere indser vi Vigtigheden af at fremme Vejbyggeriet for paa den l\iaade at oge Sarnfærdselsmulighederne rnellen1 Nationerne og al udbygge det enkelte Lands produktive l\iuligheder. I Beskæfligelsespolitiken er Yejbyggeriet indgaaet som et betydningsfuldt Led, og mange Yejarbejder rundt omkring i Danmark holdes i Beredskab til Indsættelse, hvis Beskæftigelsessilualionen kræver det.

5 102 DANSK YEJTIDSSKRIFT 1946 Efter min l\iening er det imidlertid af Yigtighed at sondre mellem de forskellige Formaal, som Vejbygningen i vor Tid kan have. Under Besættelsen blev vi fra tysk Side stillet overfor Kravet on1 Gennemførelse af betydningsfulde Vejanlæg i Form af ~Iotorveje, der dels havde deres militære, politiske Formaal, men dels ogsaa paastodes at være af Betydning for det danske Samfund ved Tilvejebringelsen af hurtige Forbindelser til Udlandet. Og ogsaa paa dansk Initiativ er Anlæg af de store Motorveje blevet iværksat. Fra anden Side har man imidlertid betegnet en Del af dette Vejbyggeri som Luksusveje, som det danske Samfund ikke havde Raad til at udføre. Jeg er ikke helt uenig i den Betragtning, at et Samfund som det danske, der under Krigen er blevet fattigt" nu nøje maa overveje, hvor store Beløb der kan ofres paa Udbygningen af de eksisterende Hovedveje til Fordel for den øgede Motorkørsel. Personlig er jeg af den Opfattelse, at det Vejbyggeri, son1 man i første Række bør gennemføre, er Anlæg af saadanne mindre Veje i de Dele af Landet, hvor Bivejene ikke er tilstrækkeligt udbyggede. Thi en produktiv Forøgelse bl.a. af vor Landbrugsproduktion er naturligt forbundet med Tilstedeværelsen af et tilfredsstillende Vejnet, der giver Mulighed for Udnyttelse af hele Danmarks Jord. Det siger sig selv, at for Vejteknikerne maa der være meget mere opløftende og fagligt interessant ved at medvirke til Konstruktion af de store Motorveje, men for Befolkningen vil ogsaa den Indsats være af Betydning, som udføres af de Vejteknikere, der tager det mere beskedne Arbejde op med Udbygning af Bivejene i de tyndt befolkede Egne. Jeg ønsker Dem el godt Udbytte af de kommende Dages faglige Drøftelser og personlige San1vær og erklærer med disse Ord det nordiske vejlekniske l\iøde for aabnet. Tanken 0111 el Samarbejde mellem Novdens Vejingeniører var først konllllel fre1n paa den internationale Vejkongres i Sevilla 1923 og ved det samme Aar i Gøteborg afholdte nordiske Vejmøde. I 1925 blev holdt et af dette Tidsskrift i Forbindelse med Forenede Danske Motorejere arrangeret Yejmøde paa den polytekniske Læreanstalt i Kjobenhavn, ved hyilket ~Iøde bl. a. Generalsekretæren i den internationale Vejforening Professor Paul Le Gavrian holdt Foredrag. I 1924 var i Oslo i Anledning af det norske Vejvæsens 300 Aars Jubilæum blevet holdt et mindre l\løde, ln ori kun særligt indbudne ha\'de deltaget; ved dette l\iøde holdt bl. a. Vejdirektør Korsbrekke et meget interessant Foredrag om aktuelle norske Forhold. Men saa gik Tiden; vistnok paa Grund af ~fodstand fra enkelt Side saa del ud, som om Tanken om yderligere Samarbejde mellem

6 .J I I \ -\ ', \ ' \ Fig. 2. Fra Freden.~borg Slotstrnppe. - 1 f nrreste Ræ'/.:ke ses Gcncroldirekior A. Lo11rollz, \'ejdirektor Bualsrud, Amlmc111d over Frederiksborg Amt Ulriclr, Generaldirekfor Bolinda, Ooervejin.~pel..:fnr Helsfed, 1 1 ejdireklor Zoi;ya, Vejelireklor J(orsfut~kke. -i I -f O".> 0 ~ ~ {/'J ~ ~ t'tj ~ ' "'"'.: -0 Vi er. ~ ~ "'""' ~...-3 w -0

7 104 DANSK YE.JTIDSSKRIFT 1946 nordiske VejingeniØiI'er skulde gaa i Staa. ~Ian var nok sammen og befandt sig udmærket sammen baade under Yejkongressen i 1927 i ~Iilano-Rom og i 1931 i '1\'ashington, men mere syntes det ikke, man kunde naa. Paa \'ejkongressen i l\iunchen i 193~ blev Spørgsmaalet igen taget op især paa Initiativ af den for tidligt afdøde Civilingeniør E. P. \Vrellind. Resultatet af det paa :\!ødet i Miinchen aftalte blev, at man Ira svensk Side indbød til et 1'Iøde i Stockholm i 1935, og ved dette )løde blev saa Nordisk Vejteknisk Forbund stiftet. Modet i Stockholm. der sluttede med en Rejse til DalarneJ var meget vellykket, og det samn1e kan siges on1 l\iodet i Norge 1937, hvor Deltagerne efter Foredragene og Diskussionerne i Oslo først med Skib sejlede Syd om Norge til Bergen og derfra foretog en meget instruktiv og meget anstrengende Rejse tværs gennem Landet tilbage til Oslo. Ved :\!ødet i Oslo blev del besluttet, at næslc Mode skulde holdes i Kjøbenhavn ~Ian var allerede begyndt at træffe Forberedelser til dette ~Iøde, da Krigen kom og hindrede enhver Sammenkomst af denne Art. Først da Krigen var forbi, kunde man begynde paa Forberedelserne til det Møde i Kjøbenhavn, der nu blev afholdt. "X. V. F.s Styrelse holdt i Efleraa1 et 1945 el Mode i Kjøhenhavn, hvor Sporgsmaalet blev diskuteret, og hvor man vedtog at holde Mødet i Juni Man var klar over de Vanskeligheder, som Valutaog Indkvarteringsforhold vilde volde, men man haabede at kunne overvinde dem, og Resultatet blev, at.n. V. F.s danske Afdeling indbør Vejingeniorer fra alle Nordens Lande til ~!ode i Kjøbenhavn den Juni Paa Grund af Indkvarteringsforholdene var man desværre nødl til ikke at indbyde Deltagernes Damer; dette var saa meget n1ere beklageligt, son1 Damernes Nærværelse ved Moderne i Stockholm og Oslo havde bidraget saa meget til disse Moders festlige Forløb. ~len tilbage til Ref eralel af :Mødet i Kjobenhavn. Efter Statsminister Knud Kristensens Ta1e blev der af Lederne af de enkelte Landes Deltagere fremsat korte Hilsner. Generaldireklor A. Lonnroth, Finland, haabede, al den Sol, der nu var gaaet op over Danmark, ' ilde bringe Lykke og Yelsignelse til det danske Folk son1 Belønnning for dels store og trofaste Fædrelandskærlighed. Vejdirektor Zoega, Finland, sagde, at det \'ar med stor Glæde, han havde modtaget Indbydelsen til at komme til N. V. F.s ~Iode. Yejdirektør A. Korsbrek/\e, ~orge, udtalte, at Norge ved Krigen var blevet sat 20 Aar tilbage paa Vejvæsenets Omraade. Som Folge af Okkupationen var.arbejdsintcnsi teten blevet formindsket, Arbejdslon og ~Iaterialepriser steget, saa a1t ' 'ar blevet dobbelt saa dyrt som for Krigen. Det Yilde tage meget lang Tid at luinge Veje og Broer i Stand, men da

8 1946 DAKSK YEJTIDSSKRIFT 105 Krigens Resultat havde givet Nord1nændene Troen paa sig selv tilbage, skulde Arbejdet nok lykkes. Vejdirektor Korsbrekke sluttede n1ed at takke for al Hjælp under Okkupationen, den havde halt større Betydning, end de fleste tilstedeværende kunde tænke sig. Generaldirektor Nils Bolinder ud lalle, at Hensigten med N. Y. F. var, at de arbejdende Ingeniorer skulde kunne udveksle Erfaringer. Samarbejdet skulde bl. a. tage Sigte paavejnællels Udbygning især med Hensyn til Trafiksikkerheden samt ved Udarbejdelse af fælles?\ormer. Generaldireklor llolinder udtrykte til Slut sin Glæde over igen at kunne være sammen ined I\olleger i Danmark og understregede, at syenske Ingeniorer havde meget at lære i Danmark. Endelig takkede Overingenior Helsled Statsministeren og de o, rige Gæster for deres :'\ærværelse. Efter Aabnings1uodet begav :\Jodets Deltagere sig til Frokost i National-Scala, hvor de fremmede Gæster fik Lejlighed Lil at lære en saa udmærket Ret som forloren Skildpadde at kende. Da Frokosten var spist og n1edens Raffen blev drukket gav Stadsingenior 0. Forchlwmmer en kort Yejledning om Rundturen i Kjobenhavn, der dels skulde ' 'ise de nyere Udfaldsveje, Parkveje og Parkanlæg, dels den ga111le Bys Gader og nogle al Byens monumentale Bygninger. Over Rundturen havde Stadsingeniorens Direktorat udarbejdet et fortræffeligt Hluslreret Hæfte paa -!3 Sider, der blev udleveret til alle Deltagere. Under Rundturen ble, gjort Ophold paa Bispebjerg, saa der blev Lejlighed Lil et Besog i Grundtvigskirken, og etter særlig Tilladelse fik nian Lov Lil at korc O\'Cr Amalienborg Plads. Rundturen endte \ ed Raadhuset, hvor Borgmester Johs. Hansen bod Yelkommen og paa Konununens Vegne var \'ært ved en n1eget sn1uk Reception i Festlokalerne paa 2. Sal. ~æste Dag, Torsdag. begyndte Foredrag og Diskussioner i Dagniar Bio. Overvejinspeklor Helsled lalle 0111 Danmarks Vejvæsen, og Overvejinspektoralets Ingeniorer om Lands1ærdselslælling og -analyse, om Krydsninger mellem Veje og Baner, on1 Yejes Tværprofil 111. m. Generaldireklor A. Lonnrolh fortalte 0111 Yejenes Yintervedligeholdelse i Finland. End, iderc holdt CiYilingenior Axel Riis og Amtsyejinspektor Knud Stromn1ing Foredrag 0111 Vcjbelægningsleknik, og delle Foredrag blev lulgt af en n1eget livlig Diskussion, der nrnalle forlsællcs Fredag. Frokos t blev spis t i TiYo1i, paa Nimbs Terrasse og i Taarnpavillonen. Aftenen var til fri Raadighed for Del lagerne. Fredag Formiddag holdt Q,eringenior Xils von Malern og Civilingenior Ingvard Pede1 sen Foredrag 0111 Vejpro\'emaskiner af lorskellig Type.

9 l06 D A N S K \' E J T I D S S K R I F T 1946 Efter Frokost i X ational-scala, lwor Kjøbenhavns Amtsraad var Vært, havde N. Y. F. arrangeret en Udflugt til Nordsjælland med Omnibusser. Før Afgangen fra Kjobenhavn fik hver af Deltagerne et Kort, hvorpaa Ruten var indtegnet. Ved visse Punkter af denne var skre\ et Tal, der henviste til Tværprofiler, Detailkort o. lign. Endvidere fandtes Yisse statistiske Opgivelser om Ye.jtrafikken i Danmark og en Litteraturfortegnelse. Ved de med Tal angivne Punkter var posteret Personale fra Yejvæsenet med store Nummerskilte, der angav Punktets ~ummer. I hver 01nnibus var endvidere en Fører, der kunde give yderligere Oplysninger. Turen gik over Gjentofle, Lyngby, Farum, Birkerød, Hillerød til Fredensborg, hvor alle Deltagerne blev fotograferet paa Slotstrappen (Fig. 2). Frederiksborg Amtsraad var derefter Vært ved en Eftermiddagsthe paa»store Kro«og»Prinsen«. Hjemturen foregik over Kvistgaard til Humlebæk og derfra ad Strandvejen til Bellevue Strandhotel, hvor N. V. F. havde indbudt til l\iiddag. Civilingcnior N. Rasmussen var Ordstyrer, en Række Taler blev holdt og lo udmærkede Sange, skrevne af Piet Hein og Erik 'Viedemann i Dagens Anledning blev sunget. Ved l\iiddagen sluttede Generaldirektor A. Lonnroth sin Tale med at indbyde N. V. F. til at holde sit næste Mode i Finland i Lørdag, Søndag og Mandag var der arrangeret en Omnibustur til Fyen, Fredericia og Sonderjylland. Til denne Tur havde Overvejinspektoralet udarbejdet en udmærket Vejledning, der blev udleveret til hver enkelt Deltager, og son1 gav Oplysning om alle de Forhold, der kunde have Interesse for en Yejingenior. Vejledningen var ikke alene god, men <len fremlraadte desuden i meget smukt Udstyr. I Odense havde Odense Amtsraad og Odense Byraad inviteret til Frokost paa Restaurant»Skovencc, ved hvilken Lejlighed S tadsingeniør H. V. Rygner og Amtsvejinspektor H. Lange talte om»odense Bys Gader og Yeje«og "Orientering om Vejene paa Fyen«. Ved Frokosten Yiste Stadsingeniør Rygner desuden sine fortræffelige E\ ner for at blæse paa Trompet. I Fredericia Yar ~.V. F. Vært Yed en i\iiddag paa Hotel Landsoldalen«, A111tsYejinspektorerne /\.. A. Jorgensen, Kn. Slromming og H. Skovby-Nielsen gav Orientering om næste Dags Tur gennem Sønderjylland, og Civilingenior E. Thorsen fren1yiste en Film om Lillebæltsbroen og holdt hertil et n1eget instruktivt Foredrag. Sondag i\iorgen KL 8 gik Turen Yidere til Sonderjylland, lwor Sonderborg Amtsraad og Sonde1 bol'g Byraad Yar Værter ved en Frokost paa Hotel»Dybbol Banke«. Amtmand Refslund Thomsen gav en udmærket Oversigt over Sonderjyllands historiske Forhold. Der blev aflagt Besøg i Skanserne og ved :\lindesmærket for de i Krigen 1864 faldne Frivillige fra Yore nordiske Brodrelande fandt en kort Højtidelighed Sted.

10 1946 D A :'\ S K,. E J T I D S S K R I F T 107 Fra :\Jornmark sejlede man til Svendborg, hvor AmlsYcjinspeklor A. P. Grimslrup holdl Foredrag om»svendborg Am~s \'eje«og hvor Svendborg Amtsraad og Svendborg Byraad havde indbudt til en meget fornojelig Middag paa»chrisliansmindeu. St. Hans Aften blev her fejrel paa Jestligsle i\iaade med Taler, Baal og Underholdning. ~Jandag ~Iorgen den 24. Juni korte man over Nyborg-Korsor til Vordingborg, lwor Præsto Amtsraad og Maribo Amtsnwd var Værter ved en Frokost, der bjcy Turens sidste. Efter Frokosten korte man frem og tilbage O\'er Storstromsbroen, og Kl. 7 1 / 2 Eftm. sluttede Turen og dermed \ 'ejmodcl i KjøhenhaYn. Der har ved :\Iodet va ret udvist megen GæsUrihed fra Stals- og kommunale i\[yndighedcrs Side, som det ogsaa vil fremgaa af del, der OYerfor er skre\'el. ~Jan har derigennen1 villet underslrege den Betydning, som Yejhygningen spiller i det daglige LiY. ~!odel har været tilrettelagt paa bedste 1\Iaade, og Takken herfor maa i farste Række rettes til den danske Styrelses Formand, Overvejinspeklor Helsted og Over\'ejinspektoralcls Ingeniorer og Embedsmænd, Kontorcher Simoni. Ci vilingcniorernc Clausen, Egebo og.malvig. Antallet af Deltagere Yar fra F inland 7, fra Island 1, fra ~orge 73, fra Sverige 52, fra Danmark 143. o, ervcjinspekloralet hayde ud" irkcl Tilladelse Lil, al de udenlandske Deltagere maalle Lage med hjem visse FodeYarer, og denne Tilladelse bevirkede, at man i mange Tilfælde tog en Osl med som ~linde om l\iodcl og BesogeL i Danmark. Ost kunde hliye en meget stor Eksportartikel efter den Glæde at domme, hyormed denne særlige Tilladelse bley benyttet. :\Jodet har haft sin store Betydning, \'ed al det har gh et Lejlighed til al Nordens Vejingeniorer igen har kunnet træffe sammen og genoplage de gamle Venskabsforbindelser, og kn~ Ue nye. F'orhaalJcntlig har de udenlandske Ga~ster hafl Udbytte af deres Besog paa de danske Veje, der uden Tvivl er anderledes tracerede, anderledes byggede og har andre \'ejdæk end Yejene i de ovrige nordiske Lande. Det danske Landskabs særlige Natur har medført del. Danske Vejingeniorer har Yæret glade for al se vore nordiske Kolleger som Yore Gæster og for at Yise dem, h vnrledes Yi har formel vore \'eje. C.

11 108 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1946 VEJBYGNING OG LANDSKABSPLEJE Af Havearkitekt Jolwnne.'1 Tlw/le. Fortsnl frn S. 70 og sluttes. Ved de nyere Vejforlægninger er der ofte gjort ubodelig Skade baade paa Landsbybilledet og paa Landsbysamrundets Fred og Orden, - hvadenlen delte nu er sket ved at en Bivej er ophojel i Rang eller der er ført nye Veje igennem San1fundet. Ikke sjældent er det blevet splittet i Stumper og Slykker, - allcrmesl radikalt, naar en Jernbane eller en Autostrada eller Ringvej (eller hvad den nu er kaldt) er lagt tværs igennem et landligt Bysamfund. Som en Flod skyller den sin travle Trafik igennem den lille Bydel, og som en Flod spærrer den den ene Del ude fra den anden og slaar derved et lokalt Samfund itu, saa det forst i en ny Gencralion, eller snarere aldrig mere bliver til et samlet Samfund. Her er der ikke Tale om, at Yejen er underordnet Forholdene; tværtimod har Yejen desv<crre taget ~!agten fra Forholdene. Et saadan, særlig ondartet 'T'ilfælde har vi i Gladsaxe Kommune, hvor lokale Yejprojekler og mange andre kommunale Dispositioner har nrnallet vige for de projekterede Trafik-Floder, der sondrer og splhrer Samfundet og giver det ulægelige Saar. Del maa alvorligt hcnslilles til Yejbyggerne, at de i hajer.: Grad end sket i saadanne Tilfælde, disponerer for Hjemstavnen og dens Placering og Plads i I\:ulturlandskabel, og bojer af, - direkte med deres Linjcforinger af Veje maa de hojc af, saa at de smaa Centrer, som de maaske ikke selv har Jorslaael Betydningen af, men som omkdng Gadekæret og Kirke eller Skole nu engang er Nerven i det lokale San1fund, ikke splittes ad, men ved Vejl'oringerne sogcs bevaret, samlet og skaanct. Ogsaa delte horer med til Begrebet Landskabspleje, Plejen ai del danske Kullurlandskah. YI. Vejene bygges ikke for Bilerne, men for Mennesker. Der var en Periode, hvor nian rn'cslen ikke kunde tro, al der \'ilde blive bygget flere Veje, del c1 snart længe siden; det var i ~ Jernbanetiden«; den var saa lang, den Periode, at den smittede, for da der a[ Hensyn til Bilerne aller skulde bygges Veje, log man i visse Henseender Forbilledet fra de lige Skinneveje med deres lekn i ske Skraaninger m. m. op og overforte det (stort set temmelig ukrilisk) til Bilvcjene, - hvilket var en stor Fejl. De Krav og Kaar, hvorunder J ernbanemekanismcn fores fre1n, er vidt forskellige fra dem, Bilen kommer med; derfor voksede der ogsaa herhjemme ellerhaanden Krav frem om, at Yejbyggerne maalle finde paa andre :\Ietoder, -

12 1946 D A N S K,. E J T I D S S K H I F T 109 en Kurs henimod det. der igennem mange Aar ha\'de været praktiseret saavel hinsides Allanlen ar Landskabsgartneren Jens Jensen og paa Konlinenlet bl. a. udovcdes Yed Indretning af nye Auto-Veje. Del var under Losenet at Vej og Landskab er en Helhed, hvortil den svenske Havearkitekt, Friherre Sven E. Hermelin, der af Vejautoriteternc kan tilkaldes som Konsulent netop i disse Sager, kunde til- Fiy. 12. l "t jl'nc {iy[j{l<'.'i ikke for Bilerne, men for,lfrnnesj.:t>n r ;.llyndiglleder.rnm.l/cniy1 ~ tritfl'r imorl /ar ul /rrn dette mufi>ri.~kc l'ejnet y j ort m t.'r t! tilp<1s for Bifrrne. FrerJerik.wla/, Sjæl/. løje DcYisen, at \'ejcne hygges ikke for Bilerne, men for Mennesker, saaledes al lorstaa, al Vejene bl. a maa være jndrellet og lagt saaledes, at de hl. a. til Stadighed holder Chaufforerne vaagne. De maa Lyde Jknneskesindet baade varierende og let tilgængelige Billeder, der ikke nrna virke slo\'ende og deprimerende, men oploftende og opildnende; i denne Henseende er der ikke Forskel paa Persontrafik og Laslbillrafik; baade Genlleman-Chaufforen og ham ved Lastbibilens Rat er Jlennesker, - de maa begge bydes paa Glæder undervejs, - de har begge de L samme Ansvar og de maa begge beredes de hedsl mulige Kaar, til Gavn og Tryghed for Trafiken og Samfundet. Yll. Vejreglerne og Lcmdskabef. I de af ~Jini s l e riet for offentlige Arbejder under 10. Aug udsendte Vejregler. der indeholder :'former for An1æg m. m. m., er de moderne Synspunkter (som er antydet i forrige Afsnit af nærv. Artikel) knæsat, hvilket maa hilses med Glæde. Det hedder i disse Vejreglcrs II SLk. 6, al»da cl Vejanlæg ofte betyder et foleligt Indgreb i Egnens Karakter, bor man saavel ' 'ed N~ranlæg som ved større Ombygninger soge al tilpasse \'ejen til Landskabet, '< hyilket Krav det er let ogsaa for andre end Vejbyggere at skrive under paa; i

13 110 D A K S K \ ' E J T I D S S K R I F T 1946 Bemærkningerne hertil afsvækkes dog den na:-vnle Bestemmelse noget, idel der siges, at»naar Hensynet til Yejens Indpasning i Landskabet her er medtaget blandt de grundlæggende Principper, er det paa den anden Side naturligt, at Hensynet til Yejens landskabelige Virkninger... «og der fortsættes med, at det er»rimeligt, at moderne Vejbygning kræver, at den projekterende ved Valg af Linieføring og Længdeprofil har Blikket aabent for det Billede af Vejen, Fig. 13. En l'cjforlæyning /J(ut Sjællami som lmr.~/miet tilsyneladende uno<lige Saar i Lam/skabet. som <Id mart bdrngft s som umuligt at læge, som Porlwlrlen!! L'r nu. der faas ved at betragte den ude fra Landskabet, og omvendt det Billede af Landskabet, der faas sel fra Yejen, saa, el som af selve dennes perspektiviske Forlob. Det ligger i Forholdenes Natur, al der ikke paa disse Omraader kan gives konkrete Regler, og de Forhandlinger 01n Spørgsmaalel, der har v~erel fort med nalurfredningskyndige, har da ogsaa peget i denne Retning.(( Men har»nalurfredningskyndige1< end ikke kunnet give»konkrete

14 1946 D A ~ S J\ \ ' E J T I D S S K R I F T 111 Regler< for! h Yordan Vej og Landskab skal tilpas~es hinanden, saa er der dog alligevel :\!ulighed for at opsti11e visse ~Ietodcr, hyorved Ønskerne kan realise1 cs; del var da ikke godt andet, - og det skønnes da ogsaa al \'ejreglerne af 19-13, at man har fundet jnd hertil, omend maaske ikke sæl'ligt dybtgaaende. Det maa slaas fast, al Yejb~' ggernc har ikke mindre end 3 )laader. hvorpaa de kan aibejde Vej og Landskab sammen i en Enhed, og Jisse :3 er: Fif/. 14. T (' /.-nisj.:e S krmrninyer nh' ci cie kc drliye. plant Finder oy de skarp(' Faldl>nuf.<;/injer. Skrm111i11y oy R<1lml heuok.<il'( merl Hvidldnvcr. Sjæl/. l. ved Projektering ar Yejbanens Forlob, 2. Yed ~Iodell ering ar Gr~cnseomraadet imellem Ycj og Landskab, og 3. ved Etablering (subs. Retablering) af Yegctationsbilleder. Vejbmwns Forlob. Del vil være umiddelbart indlysende, at det vh være umuligt i et bakket Terrain at underordne \'ejen overfor Landskabet paa anden ~Iaade end ved at fore den i Kun cr fra Sted Ul Sted, og ved nt give disse Kurver Kontakt med de Terrainkurver som Landskabet udviser. I et fortrinligt Foredrag om delte Spørgsmaal (trykt 1941) har Civilingenior Peer Holm fremluevet, al el Hovedsynspunkt maa det være, at en KurYe Yirker utiltalende, saa.fremt den ikke slynger sig omkring en Bakke eller anden slorre Terraingenstand paa en saadan ~laade, at Yejens videre Forlob paa den anden Side af Kurven lorsvinder af Syne; man bor derfor bestræbe sig for al trække Kurven hen Lil de ko1wekse Afrundinger i Længdeprofilen, - altsaa maa man soge at faa lagt de nodvendige Kur-

15 112 D A i\ S K \' E J T I D S S K R I F T 1946 ver op paa en Bak1"etop, dersom der i Terrainet ikke er noget naturligt, so111 Vejen kan slynge sig om. En tilstrækkelig lang Overgangsstigning faar desuden Vejens videre Forlob paa den anden Side af Overgangsstigningen (Bakketoppen) til al fors\'inde ud af Syne og skjuler dened den Kur\'e, der er anbragt i 0\'ergangssligningen. Saadanne let slyngede Veje i Strom1inieforlob har jo ogsaa stor -. ~/.. 1 Fig. 15. De tekniskt Skrucini11ge rs 11/iel<lige Flmfrr oy F<1ldi>rmlslinjer Fig. 16. Som clen svenske J\.ons11le11l i uejæstetiske Sager Jwr nns/.-et cfel ; 1Jc1kkcruteme fjernes ild~e, men Terrai11et ommod( lleres. Betydning som Modvægt imod Blænding fra Billygternes Side srunt imod den Træthed og Slovhed, Bilislen kan overvældes af paa lange, snorlige Strækninger, - h\'ilket det her er ganske overflodigt at uddybe. De nye Vejregler faslslaar til Ovcrl'lod, at lige Linjer af over 3 å 4 km er ar det onde og at der i det hele taget hor Yises l\iaadehold med Anvendelsen af dem. Til de uomtvistelige praktiske Fordele ved Bilvejens slmmliniede Forløb inaa føjes den æstetiske, at Landskabels Elementer og Udtryk lettere serveres for Bilisten gennem saadanne Sving i et bugtet Forløb, n1ens Bilisten paa den snorlige Yej kun ser det point de vue,

16 1946 DANSK \'EJTIDSSKRIFT 113 som denne Yej eyenluelt peger imod og tryllebinder hans Syn til, - eller han stirrer der ud, hvor Yejen engang maa holde op, og intet ser af Landskabet, hvorfor han bliver en Fare for Trafiksikkerheden. Den Bilvinkel, hvorunder en Ohaul'ror kan betragte et Landskab, en Udsigt el. a., er nemlig meget lille og lorn1-0dentlig kun 10, hojst 15 "". l\iere kan en Bilist normalt ikke dreje Hovedet bort fra Kigget lige ud, - mest farligt er nalurligvis Kigget udad ljorl fra Vejbilledet, Fig. 17. Enliytstma nde Pymmiclcpoppel <rf god \'irkning ved l 'l jknæh i twbent Lwid.~lwb. Mon. mens del modsalle, al del, man gerne vil se, ligger hinsides Yejbilledct, er mindre risikabell. Af det her anforlc vh del skonnes, al i Henseende Li] Anvendelse af de strømliniede Veje dækker de n10derne æstetiske og praktiske Synspunkter ganske hinanden, - noget som baade er n1egct betydningsfuldt for Gennemforelsen af :\Iotivel, og som ellers ikke kan siges at være nogen almindelig Foreteelse. Og del kan yderligere lilfojes. at det strom]inicde l\jotiv desuden er i Kontakt med del af Rudolph Rothe i det tidligere Afsnit anforte, om den curveliniede Vej. Modellering af Grænseomraaderne. Blandt de fra Jernbanetiden og Banebygningen a rvede :Metoder er den at garnere sænkede og hævede Veje med»tekniske Skraaninger«, der har givet disse Omraa-

17 11-1 DANSK VEJTIDSSKHIFT 1946 der en O\ erfladeform, som aldrig er i Harmoni med det Terrain, som de forer igennem, del mest jojnefaldende. Derved er der i 0\'ergangene fremkommet skarpe og Jor Ojnet temmelig ilhehageuge Faldbrudslinjer, foruden al Vejene især, hvor de ligger i Hævninge1, men dog ogsaa i Sænkninger, dominerer Landskabsbilledet paa en ~Iaade, der slet ikke er heldig og ofte virker sonderdclendc paa Landskabsbillederne. En Dal b1iver Lil flere, skarpt adskilte Dale uden hverken folelsesmæssigt e1ler praktisk at have Kontakt med hinanden, og Bakker bli\'er Lil uharmoniske og uplasliskc ).Ionslrum- Fiy. t.'1. Eye-Trwpru v ed \ 1 ejk11æk <Immer en yron R<rmme om l\ir/..en flols t ~n. mcr med mc1e cllt r mindre dybe Slugter imellem. Et sa.~ rlig grell Eksempel paa delle Forhold er den iovrigl oflc roste Kystvej langs Flensborg Fjord. I de nye Ycjreglcr har man aabenbarl erkendt det gale i noget al delte, idet del i Benuerkningerne til IV hedder, al >Hvor Ycjanlægget gaar gennem en m indre Bakke, vil Resterne af Bakken ofte virke uskont i Landskabel, og de bor derfor Jjernes, hvi]kel Jormenllig sjældent betyder en :\Ierudgil'l, naar der sørges for, al Jordarbejdets Omfang afpasses herefter.«delle er nclop, hvad der fra landskabsgarlnerisk Side kan lopdres, - jdel der dog maa lilfojes, at Fjerningen af Bakken maa staa i Forbindelse med en videre Modellering af Landskabet, saa at den fremtidige Kontur ikke r. Eks. bliver som en flad Pandekage, men Jojes noje til det naturlige, Lilbageblivende Terrain, saaledes at hl. a. Faldbrudslinjerne f01 s\'inder. Derimod nrna man reagere imod Yejreglernes Passus om de hoje Skraaninger baade

18 1946 DA~SK YEJTIDSSKRIFT 115 ved Paafyldninger og Afgra\ ninger. Om dem hedder det, at de bør staa med det sædvanligt brugte Anlæg, og Overgangen Lil Terrainel bor staa skarpt, saaledes at Skraaningerne fremtræder som»tekniske Skraaninger«, mens kun de lave Skraaninger bør»afflades og gives jæ, ne Overgange til Terrainel, saaledes at de næsten er»retoucheret«bort.«man er her gaaet paa en kedelig Akkord, der ikke kan \'ære tilfredsstillende, - man har derfor det Haab, at da Begrebet :ohojea: ikke er nærmere fikseret, Yil man med \'elvilje overfor Sagen kunne betragte alle Skraaninger som lave, - og da er man l\iaalet nær. - Fiy. 19..llon 1.-cin udmærket godt flytte,-;fore Træt r, ogsfw 11ed Hjælp af H{l(m</kra/I Som en Hovedregel maa det fra æstetisk Hold kræves, at hvor \'cjenc ligger i Afgravning, maa der Lil Siderne dannes en aaben S-formet Afrunding, der forst ligesom favner Vejstykket og derefter i sin onlvendte Runding tager fat i det nalurligc Terrain. Hvor Ycjen ligger hævet, er der dog Rimelighed for kun at lave een Runding, som da tager fat saapas langl ude, som Vejen og den tilstodende, vandrette Rabat udfylder, og derefter svajer ud til det oprindelige Terrain. At saadanne T'errainarbejder kræver yderligere Erhvervelse af Arealer, er klart. De vil kræve noget n1ere end <le tekniske Skraaninger<1 ; men det er ikke ubetinget givet, at der ved Ommodelleringen bliver mindre Kulturareal tilbage; tværtimod. De tekniske Skraaninger er jo temmelig umulige at opdyrke, del være sig med Plov eller Spade. Terrainformer i den antydede S-Form udelukker derimod slet ikke paa Forhaand en I\:ultiYering, - del være sig af \'ej-

19 116 DA~SK YEJTIDSSI~HIFT 1946 væsenel eller al :\ahoerne, hvorfor de slel ikke ubetinget maa afvises som okonomisk uforsyarlige. En Tilfojelse maa der gorcs til Ommodelleringen af Terrainet, al for at denne (trods de gode Anstrengelser for al foje Vejen ind i Landskabet) alligevel ikke skal kunne vise sig at ' 'ære forfejfet, nemlig naar de nye (fremtidige) Yegetationsbilleder Yil vise, hvor Forandringen er foretaget, maa ikke alene Terrainets Overfladeform, men ogsaa dets Jordbundsforhold (Jordens Konsistens) bringes i Kontakt med det, den fremtidig skal slu Lte sig Lil. Thi det er klart, al hvis den fremtidige Vegetation finder Kaar, der paa de umdan- Fig. 20 I Bay9runden Lcmdevejscrlleen, i '1ellemgrum/1!11 et fif clt! s omlerjyd.~ke levende Hegn. nede Omraader er væsentligt forskellige fra, hvad der har været og hvad der er i Naboomraaderne, Yil den forme sig væsentligt forskellig fra, hvad der ellers vokser paa Stedet, - der vil fremkomme andre Arter, og del fremkomne vil lrh cs anderledes, - og saa vil altsaa denne Vegetation neto11 afslore, hvad ~Icnnesk enc har gjort. - og Kontakten med Landskabet er stadig brudt. Derfor m-aa man sikre sig, at den Overjord O.Iuld), som fo1 efi }des paa Stedet, lægges lilside til Anvendelse, og Jordplaneringen maa foretages i og med Underjorden (Ler, Kridt, Sand el1er hvad d r nu findes). Og drejer det sig 0111 længere Strækninger med for,wllig Jordbund, der skal omdannes, saa at Overjorden ikke kan o 1 agre~ umiddelbarit ved Siden af, hvor den skal anvendes paany, J a der laves Jordbundskort over Yejslrækningen, og Jorden maa da,fmærkes i Oplaget paa en saadan Maade, at man kan se, hvilken.'.>rd de1 I

20 1946 D A N S 1\ V E.1 T I D S S K R I F T 117 hører til de bestemte Strækninger. Gør man ikke dette omhyggeligt, vil i Virkeligheden de øvrige Anslrenge]ser have været ret forgæves: Naturen vil afsløre Forsømmelserne, og Landskabet vil til Stadighed vise sine Saar frem. Vegetalionsbillederne. J delle :\Iotiv har '1 ejbyggernc den tredie J\Ietode til at bdnge Vejen i Kontakt med Landskabet, - og til ved Fiy. :!1. E11 af de finest placerede l'!'jt' med intim KontaM imellem l'r1 Of/ Lrmc/.~kul>. Nordsjælf. kyndig Brug af Planterne at skjule eller læge de Saar, som maa slaas i Landskabet. I delle :Motiv vil Vejtræerne i Form af Trærækker ikke indgaa som Proj-ekler, - bortset fra de ganske særlige Tilfælde i Nærheden af Byerne (Promenadevejene). Og saa kan de indgaa som enligtstaiaend-e Træer, Træpar og Grupper. Bedst kan et enligt Træ placeres ''ed el Vejknæk eller paa et Hojdepunkt, hvor de normalt ikke kan volde Skade, n1en ved rigtig Anbringelse vil det kunne blive en naturlig Ting. Træpar ved Udkørsler fra Gaarde etc. er ogsaa velmoth erede, ligesom et eller et Par Træer ved gamle :\lilepæle eller Kilometersten ofte vil virke mere ve11ykket end de

21 118 D A ~ S K \y E.J T J D S S K R I F T 1946 ofte brugte Hækindran1ninger. Anbringes der undtagelsesvis et Træ overfor et andel paa hver sin Side af Vejbanen, vil disse først kunne ove vil'kelig god Virkning, naar deres Kroner omtrent kan naa hinanden, - - hvorfor de helst kun skal anvendes ved ret smalle Veje. Iovrigt bor man ved Projektering af n~ e Træer muligvis hellere regne med Trægrupper end rækkevoksede Træer med regelmæssig Fig. 22. Leve11<lc H('f/ll nf Syr<'nCr. f1jæll. Foru11 Grofteflora. Alstand, især udlra de biologiske Forhold, og fordi Træer netop klæder hinanden paa den ;\Jaade. I en Artikel om delle Sporgsmaal hævdede nu aldodc Kommunegartner G. N. Brandt (lngenioren 1937) hl. a., al man ved Valget af Træer kan anlægge del gængse Lyske Synspunkt, at der skal benyttes en Træarl, som vilde passe ind i det urgermanske (henhv. urdanske) Landskab, eller del engelske, der er mere kosmopolitisk, og som tillader iueget fremmedartede Træarler, naar de blot vil kunne trives. Selv n1ente Brandt, at del ''ar rigtigere at anlægge det fysionomiske S~r nspunkt, nl Tra. et ikke maa genere Landskabet.

22 1946 DANSK VEJTIDSSKRIPT 119 Overfor Praktiseringen af dette med Vejbillederne har Yejbyggerne i Danmark staaet meget famlende, hvil.ket bl. a. ses af de sine Steder, f. Eks. i Sønderjylland udførte Tilplantninger af Vejrabatter og Rundkørsler med sære og baade plantefysiologisk og triafikmæssigt set temmelig uheldige Buske, samt ved de i Nordsjælland meget anvendte sirlige Rosenbede midt i Asfalten, - san1t i Vejreglerne af Disse sidste er ret tavse 01n Spørgsmaalet. I Afsnittet om Rabatter tales der nok om, at de er græsbevoksede (eller kan være del); der anbefales ogsaa Hække om Rundkørsler, og det nævnes, nl borhet Fig. 23. Smuk, moderne Bi/rJej, men uden nogen.mm helst Tillempnin!J Cif Grænseomraudeme. Sjæl/. fra Træer i Grupper skal Afstanden mellem Vejtræerne være mindst 20 in. Der synes i dette Spørgsmaal ude lukkende at være taget lrafiale Sikkerhedshensyn, - men delle bor ikke være nok, naar der dog paa andre Omraader (Linjeføring og Planering) raader nye Toner. Forklaringen er formentlig en nalm Iig Usikkerhed overfor Emnet; men da Reglerne vist ikke lægger sig hindrende i Vejen for, at der iøvrigt kan arbejdes med Vegetalionsbillederne, har vi ogsaa her Lov Lil at haahe, at delte vil blive gjort. Det ligger formentlig i Sagens Natur, at naa1- man vil have Vej og Landskab i Konlakt med hinanden, maa det ikke af den stedlige Vegeta1ion ses, at der er gjort Brud med Naturens Planteverden. Den maa efterlades i saavidt gørligt srunn1c Karakter, som den hidtil har haft, - saavidt muligt ogsaa i samn1e Aldersudvikling. Delle sidste er udelukkende et Spørgsmaal om Penge, thi der er teknisk set ikke nogetson1helst i Vejen for, at man kan flytte selv hundredaarige

23 120 DANSK \'EJTIDSSKRIFT 1946 Træer; delle er gjort for, og kan Vejvæsenet spendere nogle Tusinde Kroner paa at ljringe en Istidssten Ul sin Ret YCd en omreguleret Vej og forsyne en saadan med digteriske Inskriptioner i hoje og dyre Fio. 2.i. Et Par af clc mildest tuli temmelig uheldigt udstuflerede Portier i \ 'ejgflfler. Sjæll. og Sonclerjyll. Stenhuggierbogstaver (hvad der er særdeles prisværdigt), skulde der ej heller være det ringeste i Vejen for, at der stilledes ~lidler til Raadighed f. Eks. til Flytning af nogle ældre Træer, saa at de kunde formidle en haard Vejgennemforelse i et Stykke Skov. Thi det er ikke nok i et saadant Tilfælde at forsoge at ge11skabe noget Skov, - der maa lægges Yægt paa at genskabe netop den Skovkarakter, som

24 1946 DANSK YEJTIDSSKRIFT 121 forefandtes, og som stadig vh forefindes udenfor Vejen. En Bøgehøjskov og en nyplantet Bøgeskov vil altid være 2 forskellige Ting, - lignende vil en ældre Granskov og el nyplantet Granslykke kun have Plantens Art tilfælles, inen Omraade t vil altid vise, al Vejvæsenet har øvet Vold iinod Omraadet, med mindre der udfores noget ekstra Arbejde iued Vegetationsbillederne. Der kan derfor saadanne Steder blive Tale om baade at flylle ret slore Træer, og al bevare saadanne, selvom der den ed skulde blh e nogen»uorden i de tilstødende Skraaninger, og oftest vil del kunne Fiy. 25.,Uulerisk \ 'ej uecl den f ransl>e Rw1ern. give del smukkeste Billede, om man soger at bibeholde nogle af de bedst udviklede Træer ganske tæt indved Vejen, - selv 0111 dette kun kan ske ved særlige Sikringer af disse. Iovrigt kan det ofte ske ved at Træet kommer til al slaa paa en Jordknold (eller et mindre Hvælv), - eller man kan forsøge at sænke eller hæve Træet, hvad der ofte teknisk set heller ikke vil være nogelsomhelsl i Vejen for, naar blot TræcL i sit nye Niveau faar en Jordtilslutning, som svarer til dets fysiske og biologiske Krav, - hvorom Fagmanden let vil kunne oplyse i de enkelte T'ilfælde. Træveg.etationcn maa na turligvis i Skovomraade suppleres med den for Stedet karakteristiske Underv egetalion, der kan bestaa af Buske, samt af Skovbundsflora etc., hvilken der heller intet er i Vejen for at skabe (subs. genskabe) paa det enkelte Sted, blot man er fortrolig med Planternes Krav. Hvor man paa Kontinentet -er gaaet systematisk frem i saadanne Sager, har nrnn praktiseret noget lignende, som er nnført foran om Oplagring af den for Forholdene karakteristiske

25 122 DANSK VEJTIDSSKRIFT 194& Jordbund. :\lan har ligefrem udplantet de \'æksler, som herorcs a f Vejanlæget, i en dertil indrellel midlerlidig Planteskole i :\'ærheden, hvorefter man (na.ar Vejarbejdet er afslullel) aller har udplantet dem paa Stedet og i den.jordbund, som de krævede. Den cd sikrer man saa nær som det er muligt det oprindelige Vegelalionsbilledes Karakter, og man har en god ~I ulighed for al be' arc rent lol\.ale Plm1 teartcr, \'arie le ler m. m., som er ka raj.: Ler i sliske for S Ledet, og som er Yærdifuldc Led i Hjemstavnens Flora. Det slorsle Problem 'cdrorendc \'egctationshillederne ligger, hvor Vejene fores igennem Kulluromraader, 11\'ad jo umegtelig arte forekommer i del agerdyrkende Danmark. Det kan gi vel vis li L ikke lade sig gore at fore Sukkerroerækkernc eller Rugl'ellerne helt op Lil Vejbanen Jor paa den :\Iaade at skabe Kontakt i YegelaLionsbillederne. Overfor delle Sporgsmaal kan nrnn anlægge del af Englænderne gjorte Synspunkl, at der maa gores noget garlnerisk ud af det, - og delle er jo ogsaa p:rakliseret adskillige Steder i Danmark gennem de sirligt holdk Gn~sraballer. Eller man kan ligesom Tyskerne har gjort, og som Jens Jensen har gjort det i U. S. A., nemlig genskabe noget af det ~Jotiv, der findes i d~ levende Hegn, de sonderjydske J(nicks, og som netop ogsaa Landskabsgartneren Jens Jensen har haft for Oje i sin Gerning i U. S. A. (som omtalt i Afsnit I). Disse levende Hegn er en Blanding af Buske og Træer, og Anvendelsen af dem turde være en næsten selvfolgelig Ting saavel i de nævnte Egne (hvor de i moderne Yejbygning netop desvæi-re ikke synes at være i Kurs) som ngsaa i andre Omraader ar Landet, hvor de kian gh"c en passende Afveksling og haade ved al dække over tilpas lange Strækninger og samtidigt al give baade tilpas hyppige og lilpas lange Afbrydelser af Hensyn Lil Udsigt m. m., skulde de kunne tjene saavel æstetiske som praktiske Formaal paa en god :\Iuade. Det maa skønnes, at de ved \ isse 1 sonderjyskc' Landeveje anlaglc Buskeller mellem gamle Alletræer som Regel er alt for korte og Lil en vis Grad a f denne Grund sa~rlig uheldige. I 1\Iellemrummcne ved Rabatplanlninger med Buske kunde man ofte skabe en lormidlcnde Rabat med en for Stedet svarende Yildflora af forskellige Urter (vilde Stauder m.v.). Afgørelsen al', lwad der skal anvendes af Planter, maa eflei del anforle ske fra Sted til Sled med udpræget Lokalhens~ n Lil saavel ~Iacro- som :\licrofloraen. Der bor ikke vælges exoliskc Ting (med generende Torne) som de skrækkelige enligtstaaende Dimorphantus ved Flensborgvejen, - og Bedene med Polyantharoserne i ~ordsjællands Asfaltvejkryds viser, al man ogsaa kan havne i den anden Plante-Grøft. Forbilledet kan ofte være noget i Retning a f det selvsaaede, - et Sted maaske Gyvelkrat, et andel Sled Tjorn og SJaaen, og disse Plan-

26 ] 946 DAXSK VEJTIDSSKRIFT 123 ter maa gerne væve sig ind i hinanden, - ganske som de levende Hegn bcstaar af Hassel, Hyld, Tjorn og enkelte Egetræer m. ni. Derimod maa der navnlig i Rahaller nær Korehanerne ikke drysses Buske ud enkehvis og her og der, idel saadanne let kan vildlede Bilisterne og faa dem til al tro, at del er en Person, som staar og venter paa at konuue over, - eller hvis \'inden tager i Busken, faar den Bilislen til at 1 Lro, at del er en Selvmorder e1ler en gal Mand, der vil ud foran Bilen, - og Trafikul~ kken indtræffer. Enkellstaaende Guldregn, so manvendl ved Roskilde, er ogsaa uheldige, - baade paa Grund af, al Guldregne n kun er smuk i sin Ud\"ikling som en stor Busk med hængende Klaser og Grene, - og naar delle Stadium naas, ja saa er det netop, al bl. a. denne Busk giver sig Lil at»vinke«til Chaufforerne, m ed del foram1~'l'\'nle Resultat. Saa er sammenhængende Ra~kker af Syrener langt hed re, og i god Kon - takt med Landskabet mange Steder i Landet. Ligesaa kan del ofte være meget velanbragt at plante en Række Tjorn foroven af en Skraaning, jsær naar man lader denne vokse ti] uden Klipning. For al faa det rigtige Resultat, maa der arbejdes med l\iolivet Ycjkrat. ne maa gives en mere robust Karakter i del fri e Land med den virkelige Natur ved Siderne, saml muligvis en mere disciplineret Karakter i Nærheden ar Byerne, hvor Havehegnene dominerer, - ganske paa samme :\Iaadc som Vej rabattens (suhs. Groftekantens Flora) hor accentueres efter samme Forhold. Der bor i Yejkrattene kun være faa Arter sammen og ikke som del er set el helt Sortiment Have- Prvd- Buske i ln er Klyn c. ~ ~ 0 Uden iovrigl her al skulle bringe nogen Planteliste, der efter det anførte maalle lokaliseres efter Amter og Egne, skal del dog lige anforcs, al lagllagelser har visl, at Soh'blad ( Elæagnus argen.tec1) har vist sig at Yærc den Busk, som bedst al alle giver Bilisten Hjælp saavcl ved Dag som ved :Nal, idet dens Blade reflekterer Lyset paa en udma:~rkcl.i\iaade, ligesom den ved sin lyse Lod skiller sig godt ud fra andre. Del maa derfor hævdes, at denne vil va~re g.ru1ske sær1ig Yelegnet til i\iasseplanlning i Vejgafler og maaske i Rundkorsler. "Estelisk kan man maaske indvende, al den selv efter Regn ser meget»slovet ~ ud; men denne Skavank er dog ikke for noget at regne imod dens Fordel. YIII. Pinan:}ie1 i11g og faglig I\.onsullalion. Den danske LoYgiYning har hidtil ikke kendt synderligt Lil Ycj :esleliken, og selvom Interessen maa siges at va_'re -vaagnel, er den okonomiskc Side al delle Sporgsmaal om Plejen af Landskabet (bortset fra egenllig Naturfredning) ikke varetaget betryggende. Det ligger derfor nær al henvise Lil, at det andre Steder slaa1 bedre til. En a[ U. S. A.s Stater har saaledcs for nogle Aar siden vcrdlaget del

27 12-! D A N S K \' E.J T I D S S K R I F T 1946 anbefajelsesværdige Princip at lade I P1 ocent af det Belob, der indgik fra Automobilskallen o. I. Afgifter, gaa til æsleliskc Formaal. Og vort Naboland Sverige har allerede i adskjllige Aar haft ikke ubetydelige Beløb til Raadighed; her er der ansat en Havearkitekt som Konsulent i disse Sager, til hvem de lokale Vejautoriteter og Vejbygningsingeniorer kan henvende sig; naar d er ikke er en Pligt til al henvende sig, er dette simpelthen, forji Sveriges l'dstrækning er saa kolossal, al ecn :\land ikke kan overkomme at komme overalt, og Konsultationsarbejdet har altsaa ikke kunnet udvides til mere end det nu omfaller. Endelig kan det li1føjes, at der i Tyskland før dets dybe Fctrnedrelse og Fald var virksomme Kræfter i Gang til Losning af de æstetiske Opgaver, hvilke Resultater danske Yejingeniørcr m. ll. i rigl )laal har kunnel ha\ e LejJighed til at studere. Ogsaa herhjemme er man kommet ind paa at tilkalde landskabskyndig Bistand til nogle af Opgaverne i enkelle af Amterne; men maaskc ikke mindst paa Grund at polilisk Infillralion fra en Samlings-Regerings-:\Iinisler ligger Forholdet om en almindelig Udvidelse af delle fra Ccnlraladminislralionens (el. Lovgivningsmagtens) Side for Tiden vel mindre godt, hyilket dog ikke har hindret enkelte Amter i al ud, ise et paaskonnelsesværdigt Initiativ. Hvad de for Yerden saa skæbnesyangre Aar H:l39-45 har givet af \'ærdier paa Omraadet Landskabsplejen, er det desværre al' gode Grunde ikke muligt at meddele ret meget om; men del skujde være underligt, om der ikke gores en ekstra Indsats her, Lil Bod ror h\ ad der er lidt, - til Sjrclegavn og Helsehod for trælle og syge :: 1 '1enncskesind. - FRA DO)!STOLE;\E Ye!)tre La nd"rets Dom 22' Sag II Ifolge en Kommune K's Bygningsreglement kunde Ekspropriation af pri'\'ale Grunde ske til Anlæg og Ud ' ide1se af Guder og Y eje, Anlæg af Kloaker og i andre almennyttige Øjemed. En af K. i Henhold til denne Bestemmebc foretagen Ekspropriation af et Areal dels til Udvidcl~c af \'ejv:esencls Oplagsplads og Forbedring af Tilkørselsforholdene Lil den, dels for at sikre Grund til en eventuel fremtidig UdYidelse af K's Administrationsbygning ikke anset stridende mod Grundlovens 80. Spørgsmaalet. om Almenvellet krævede Afstaaelsen, laget under Paakendelse.

28 Aktieselskabet De Danske Granitbrud Nr. Voldgade 54, Tlf KØBENHAVN li Skærve- og Chaussebrostensfabrik Stenhuggerier. Vang - Bornholm. = = HOLM & STRØYBERG Nr. Voldgade 54, København. ~ ' - - ~ tltlfllllllllJllllll Jllllllllllltlllllllllllllllllllllllllllllllll~ -. - ~ H. POULSEN & CO. A/s ~ æ KALVEBOD BRYGGE æ - GASVÆRKSHAVNEN KØBENHAVN V = - = :c :::: TELEGRAMADR. : MAKADAM - TELEFON : CENTR & SE - - Grus og Sand, ga æ Granitskærver, æ Brosten og Kantsten ~ Kaisten, Singels, æ = Leverandør til ICommuner Landet over. = ~fllllllllltljijlllllllljlljijllljlljlllllflllllllllllllllj~llllllllfllfllfllllflllllfllllll~ - - '

29 The Phoenix En"ineering Co Ltd. fabrikerer ASFALT-BLANDEMASKINER TJÆRE- & EMULSIONS:: SPREDEMASKINER etc. Ge neralrepresentant A. EDM. HANSEN KØBMAGERGADE 22 K Ø B E N H AV N K. TELEFON CENTRAL pn t' O ff'&h,t cs F-TAll&.. j{dhvm J

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01441.00 Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00 Fredningen vedrører: Nødebo Kirke la., Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 01-12-1950 Kendelser Deklarationer ('\

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

HANS KONGELIGE HØ]HED ARVEPRINS KNUD

HANS KONGELIGE HØ]HED ARVEPRINS KNUD KONGRESSENS HØjE PROTEKTOR: HANS KONGELIGE HØ]HED ARVEPRINS KNUD s. Knudsens BogtTykkeTi (Nielsen &. Wello) Indbydelse til IX. NORDI SKE DØVEKONGRES og lv. NORDISKE UNGDOMSLEJR FOR DØVE i Danmark, sommeren

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere