!"#$$%&'(&)%$*#+,%$-&.%/"%*"%0*#&01&230%"#+&45.607/,&8(&9#%:,%$& & ;<(;<(=<& INDLEDNING... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"#$$%&'(&)%$*#+,%$-&.%/"%*"%0*#&01&230%"#+&45.607/,&8(&9#%:,%$& & ;<(;<(=<& INDLEDNING... 2"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 ISCENESÆTTELSEN AF BIRDS... 3 ISCENESÆTTELSENS AFSÆT: EN MYTE OM EN FUGLEFLOK... 5 RUMMETS EMERGENTE ORDEN: FRI (FOR)HANDLING... 5 PERFORMATIVITET I BIRDS... 6 FISCHER-LICHTES ONTOLOGISKE PERFORMATIVITETSBEGREB? KRITIK FRA BISHOP OG RANCIÈRE... 7 TRADITIONER I BIRDS KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG BILAG BILAG =

2 Indledning Udgangspunktet for denne opgave er en undersøgelse af, hvordan instruktørparret Mermer igennem det deltagerinvolverende projekt Birds (2015) forsøger at iscenesætte et rum, hvor en samling af individer bliver ét kollektivt skabende subjekt og lige så vigtigt: hvorfor netop dette formål. Dette gøres med henblik på at identificere hvilke poetikker, teaterbegreber, -dramaturgier og traditioner, der manifester sig i den givne praksis, og hvordan disse spiller sammen. Opgaven analyserer Mermer-gruppens egne refleksioner over eksperimentet, som de blev fremsat på konferencen RAPP 2015 på Teatret Svalegangen d. 20. marts 2015 af duoens medlemmer: australske procesleder Sarah John (1981-) og danske kaospilot Sigrid Moses-Jacobsen (1988-). Analysen bygger endvidere på et efterfølgende interview med Sigrid Moses-Jacobsen af undertegnede d. 27. april Analysen foretages på baggrund af et forudsætningsetablerende afsnit, der tager teoretisk afsæt i tyske filosof Martin Seels (1954-) definition af begrebet om iscenesættelse i Iscenesættelse som tilvejebringelse (2008). Begrebsafklaringen skal medvirke til at identificere Mermers kunstneriske poetik og dermed det kunstsyn, der kommer til udtryk i Birds. Til at belyse poetik-aspektet yderligere inddrages teori om den dramapædagogiske strategi tavs forhandling, som i analysen er relevant, fordi deltagerne undervejs i forhandlingsprocessen kun måtte kommunikere non-verbalt. Til at beskrive strategiens muligheder inddrages teksten Åben prøve (1996) af den danske lektor ved Institut for Dramaturgi Janek Szatkowski (1951-). Derefter beskrives eksperimentet ud fra et performativitetsteoretisk perspektiv med henblik på at beskrive rummets hændelser som en række performative begivenheder, der muliggøres af denne praksis iscenesættelsesform. Dette gøres også for at sætte fokus på performativitetsbegrebets problemfelt. Det teoretiske afsæt er her den danske institutleder ved Æstetik og Kommunikation Niels Lehmanns (1962-) iagttagelser af den tyske teaterforsker Erika Fischer-Lichtes (1943-) bog Ästhetik des Performativen (2004), som han fremsætter i artiklen Nærværsformer (2011). Fischer-Lichtes performativitets- og deltagelsesteori diskuteres derefter på baggrund af den engelske professor i Contemporary Art Claire Bishops (1971-) The Social Turn: Collaboration and its discontents (2012) og den franske filosof Jacques Rancières (1940-) The Emancipated Spectator (2009). Sluttelig sammenlignes Birds med bl.a. den polske teaterinstruktør Jerzy Grotowskis ( ) parateater for at belyse projektets bidrag til en tradition for deltagerinvolverende teater. Her inddrages den danske lektor i >

3 mag.art. Torunn Kjølners ( ) teaterhierarkiske model som analytisk værktøj til at beskrive traditionernes sammenspil i Birds. Kunstnernes eget refleksionsfelt bærer præg af, at de bevidst valgte ikke selv at være i rummet under eksperimenterne. Refleksionerne bygger på en efterfølgende gruppesamtale med deltagerne. Mermer havde øje for, at der nødvendigvis var noget, som deltagerne ikke selv var klar over, og de havde derfor to spioner 1 inde i rummet til alle forsøgene, der dokumenterede forløbet, som de havde set det. Den ene spion var danske dramaturg Kathrine Lund (1986-). Dermed bygger refleksionerne altså på både deltagerne og spionernes iagttagelser. Iscenesættelsen af Birds Birds er udarbejdet af Sarah John og Sigrid Moses-Jacobsen i samarbejde med Kathrine Lund. Sidstnævnte fungerede som facilitator og observator på vegne af Laboratoriet, der gav økonomisk støtte til projektet. Laboratoriet en selvstændig organisation, som ønsker at producere ny viden om kunstneriske arbejdsmetoder og processer gennem udvalgte praktiske eksperimenter. Refleksioner over eksperimenternes forløb præsenteres til den årlige RAPP-konference (Simonsen m.fl. 2015). Birds-projektet består af fire eksperimenter med hhv. 10, 12, 20 og 23 deltagere. De placeres i et rum i hhv. Godsbanens Kedlen og Stub 4 på Brobjergskolen i Aarhus. Eksperimentet varer ca. to timer, der er ingen andre end deltagerne selv og få udvalgte materialer i rummet. Der er ingen på forhånd givet fortælling eller skuespillere i rummet. De deltagende skal selv skabe fortællingen: De skal kreere en verden ud af materialer, de finder undervejs, uden at tale sammen. Her vises en tegning af rummets opbygning: 1 Dette er Sigrid Moses-Jacobsens eget ordvalg. Deltagerne var uvidende om spionernes rolle, fordi de gav sig ud for at?

4 !"#$$%'()%$*#+,%$-.%/"%*"%0*#01230%"# /,8(9#%:,%$ ;<(;<(=< (Fra interview. Tegning: Sigrid Moses-Jacobsen, 27/4/15) Som det her fremgår, er der bl.a. en kuffert i loftet (der er aflåst og kræver en gemt nøgle) og leræg bag en væg af papir. I det isolerede rum er der også breve, der instruerer deltagerne, sætter dem i forskellige situationer, og dermed igangsætter handlinger. Brevene guider dem igennem et mørklagt rum, der opstilles undervejs i processen. I en af konvolutterne står: There is a power cable marked with ( ) Go and find it and plug it in (se bilag 1). Følges denne instruks, tændes en projektor, rummet lyses op, og fuglekvidder høres fra en højtaler. Det er altså, udover deltagernes indbyrdes tavse forhandling om denne verdensskabelse, selve iscenesættelsens form (læs: rum og materialitet), der er eksperimentets omdrejningspunkt. Da kunstnerparret er fysisk fraværende, er det kun iscenesættelsen, de har indflydelse på og adgang til, og som danner rammen om eksperimentet. Igennem iscenesættelsen er de derfor nærværende: en implicit tilstedeværelse, et eksplicit fravær. Med Martin Seel kan iscenesættelsesbegrebet defineres operativt: Iscenesættelser er intentionelt indledte eller udførte sanselige processer ( ) en iøjnefaldende anordning af rumlige og tidslige elementer, som også kunne være faldet anderledes ud (Seel 2008: 9). Spørger man til iscenesættelse, spørger man altså til intention og form; dvs. både til formålet med eksperimentet (intention), og hvordan iscenesættelsen er udformet for at frembringe hvilke hændelser (form). Denne tilsynebringelse, hvor noget er intentionelt synliggjort og fremhævet, omtaler

5 derfor som kunstlet (ibid.). Iscenesatte handlingsgange, processer og/eller hændelser adskilles fra ikke-iscenesatte, fordi de netop afviger fra tingenes naturlige gang i kraft af deres hensigtsbårenhed og be- og afgrænsning i tid og rum (Seel 2008:10). Iscenesættelsens afsæt: En myte om en fugleflok Eksperimentet udspringer af Mermers interesse for og tidligere erfaring med at iscenesætte åbne rum, hvor såkaldte poetiske spil udfolder sig. Spil, der altid tager afsæt i en konkret myte. Med Birds er det et sagn kaldet The Conference of the Birds (u.å.) af persiske poet Farid ud-din Attar (ca ). Det er en fortælling om en fugleskare, der drager på en farefuld rejse i en søgen efter de alvidende fugle, der kan hjælpe dem med at finde svar på eksistentielle spørgsmål og dermed en dybere mening. De flyver op over et bjerg og slår sig ned ved noget vand, hvor de i vandets refleksion - opdager det, de har ledt efter, men ikke vidste, de søgte: sig selv. 2 Sigrid Moses-Jacobsen udtaler om sin fascination af myten: Det tætte samarbejde følelsen af, at man ikke selv ved, hvor man stopper, og hvor den anden starter fornemmelsen af at bevæge sig som en fugleflok - hvad det vil sige at bevæge sig som en helhed, der består af mange dele. 3 Eksperimentet udspringer altså ikke nødvendigvis så meget af en filosofisk tanke om, at vi selv ligger inde med svar på livets spørgsmål, som af idéen om flokdyret, der bevæger sig eller handler som én organisk organisme i et fællesskab. Ud fra denne myte opstod intentionen om et kollektivt skabende subjekt, som iscenesættelsen er udformet på baggrund af. Myten må være udtryk for en del af kunstnernes kunstsyn, fordi iscenesættelsen jo nødvendigvis tilskrives intentionalitet, idet det netop iscenesættes med et formål: At få deltagerne til at blive én flok, én kollektivt skabende poet. Det tætte samarbejde bliver på denne måde ifølge Mermer - et led i skabelsen af (god) kunst, hvorfor fælles samarbejde er en del af deres poetik. Hvordan dette kunstsyn udfolder sig i Birds, ses der nu nærmere på. Rummets emergente orden: Fri (for)handling Med iscenesættelsen af Birds er udarbejdet et rum, der på én og samme tid er åbent og lukket. Det er lukket i den forstand, at deltagerne placeres i et isoleret mørklagt rum i to timer - uden at de må kommunikere på den måde, de er vant til: via talens brug. Munden skal altså også være lukket. 2 Feltnoter, Teatret Svalegangen, marts Transskriberet fra egne optagelser af interview, Århus, 27/04/15. Medvirkende: Sigrid Moses-Jacobsen (57:44). <

6 I al dets lukkethed er rummet dog samtidig konstrueret (læs: iscenesat) på en særlig åben måde. Inden de træder ind i rummet, præsenteres deltagerne for både åbenheden og lukketheden ved at få følgende at vide: Det er et eksperiment, og det er jeres eksperiment. Der er kun to regler: I kan ikke gøre noget forkert og I må ikke tale sammen undervejs i processen. 4 Hermed ønsker kunstnerne altså at skabe rum for en emergent orden, hvor det processuelle og uforudsigeligheden privilegeres i en undersøgelse af, hvordan gruppen opfører sig i dette rum, i det mundtligt tavse møde. Strategien om tavs forhandling, der udspringer af devisingmetoden, er en måde at opnå et kollektivistisk mål. Man kan opfatte tavs forhandling som en dramapædagogisk strategi, der bevidst tvinger deltagerne til en materialeorienteret tilgang med det formål at forsøge at undgå indbyrdes konkurrence om forskellige individuelle fremgangsmåder og poetikker, hvilket en italesættelse af meninger og holdninger nemt ville kunne medføre. På denne måde holdes rummet relativt åbent for betydning (Szatkowski 1996:27). Man kan derfor argumentere for, at Birdsiscenesættelsen har træk fra visse dramapædagogiske øvelser, der også generelt forudsætter en antagelse om, at alle har kunstnerisk potentiale (ibid.:19) jf. I kan ikke gøre noget forkert (s. 6). I sin beskrivelse af, hvad de ønskede at skabe rum for, bruger Moses-Jacobsen også selv vendingen et stort mulighedsfelt 5. Man kan måske sige, at der forsøges åbnet op for den kollektive intelligens. Set i det lys fungerer Moses-Jacobsen og John mere som auteurer end instruktører - i dette ords traditionelle overførte betydning som en universel mester (fx Stanislavskij, Craig, Meyerholdt, Brecht) (Andersen 2008:123). Performativitet i Birds Dette afsnit beskriver hændelserne, der udfolder sig i rummet blandt deltagerne, som en række performative begivenheder, der muliggøres igennem iscenesættelsesformen. Det er dog indledningsvis nødvendigt at afklare et af performativitetsbegrebets problemfelter: Der er nemlig ikke er konsensus om, hvad begrebet dækker over. Man må derfor gøre den teoretiske begrebslighed transparent, så den (ud)valgte værdisætning i denne kontekst klargøres. Opgaven forsøger her at fastholde et videnskabsteoretisk perspektiv, der arbejder med åbne spørgsmål og 4 Transskriberet fra egne optagelser af interview, Århus, 27/04/15. Medvirkende: Sigrid Moses-Jacobsen. (Tankestregerne følger kunstnerens pauseringer). 5 Transskriberet fra egne optagelser af interview, Århus, 27/04/15. Medvirkende: Sigrid Moses-Jacobsen (1:20:12). A

7 derfor en tom ontologi (Andersen 1999:15). En sandhedssøgende tilgang erstattes altså af en mere pragmatisk vinkel (Lehmann 2011:91). En undersøgelse af performativitet fokuserer på, hvordan handling virker og bliver til betydning i menneskelig kommunikation, hvor de kommunikerende er nærværende (Szatkowski 2011:5). Performativitet fokuserer altså på udførelsen af handlinger og disses virkning ud fra en handling/virknings-dialektik. Et eksperiment som Birds lader sig identificere som en interaktiv dramaturgi; her forstået som en form, hvor det, der opstår, er et resultat af deltagernes handlinger, fordi de er medskabende (Nielsen 2011:11). Det store mulighedsfelt, som iscenesættelsen af Birds danner ramme om, gør, at den performative interaktion altid kunne være anderledes, som også den franske teaterforsker Josette Féral (1949) måske her antyder: Performativity is at the heart of what makes any performance unique each time it is performed. (Féral 2002:5). At eksperimentet rummer performativitet er ikke ensbetydende med, at det kan systematiseres under overgenren performance, men det er performativt i den forstand, at deltagerne på forskellig vis motiveres til at handle, og at hele eksperimentets eksistens er afhængig af, at spillerne handler. Spillet ér ikke uden deltagerne (Sandvik 2010:110). Set ud fra en sådan performativ optik kan man beskrive iscenesættelsen af Birds som værende rammesat omkring en processuel, konceptuel og relationel æstetik: Kunstnerne ønsker nemlig at igangsætte forskellige fysiske handlinger igennem iscenesættelsesprocessen (læs: formen), der har en virkning på gruppens fællesskabsfølelse, så de bliver ét (verdens)skabende subjekt igennem deres sam-tilstedeværelse. Eller rettere: Igennem det iscenesatte fælleskab at skabe følelsen af det fælles skabte. Det konceptbaserede relationelle aspekt skal forstås ud fra en idé om Birds som performativ kunst, der findes som actions, interactions, and relationships. (Schechner, citeret i Jalving 2011:39). En beskrivelse, der får handlings- og interaktions-aspekterne samt relationen mellem de nærværende med (jf. performativ kommunikation som én mellem nærværende, s. 7). Fischer-Lichtes ontologiske performativitetsbegreb? Kritik fra Bishop og Rancière Dette afsnit tager udgangspunkt i Erika Fischer-Lichtes beskrivelse af performativitetsbegrebet med henblik på at finde frem til, hvordan man ud fra denne teori og andres kritik heraf kan indkredse elementer i det kunstsyn, der kommer til udtryk Birds. Erika Ficher-Lichte trækker i sin centrale bog, Ästhetik des Performativen (2004) en række forbindelser mellem performativitetsteori og kunstarternes udvikling siden 1960 erne, som hun kalder for det B

8 performative vende (Szatkowski 2011:123). Hun kobler performativitetsbegrebet med det opførelsesmæssige og taler for en performativ æstetik, der besidder sin egen grænsenedbrydende æstetik (Fischer-Lichte 2008:24-26). Kerneelementet i hendes performativitetsbegreb er en insisteren på, at der etableres en særlig form for kommunikation mellem performer og aktør (den forhenværende tilskuer): et kropsligt samnærvær (Ko-Präsenz) i en her-og-nu-tilstand (Lehmann 2011:93). Denne insisteren på samnærvær tager udgangspunkt i en klassisk definition af teater som en flygtig kunstform, der forsvinder i samme øjeblik, den opstår (ibid.). Uanset at Fischer-Lichtes ærinde er at kritisere en ontologisk kunstteori, formulerer hun faktisk selv en normativ bestemmelse af, hvad performance - og det performatives æstetik - er og dermed også, hvad der er efterstræbelsesværdigt. Performativitetsbegrebet indsnævres således på ontologisk vis, når hun kobler det med det opførelsesmæssige, fordi konsekvensen bliver, at det indordnes teatersituationens særlige medialitet (og krav om fysisk ko-præsens). Fischer-Lichte modstiller det traditionelle teater, der fremstiller et plot- og konfliktbaseret værk og repræsenterer en fiktional verden, og performance, som er en performativ handling/begivenhed (Dehlholm 1993:191), der altså muliggør en anden form for nærværende præsent kommunikation: Ifølge Fischer-Lichte er interaktiviteten mellem ligeværdige subjekter således det særlige element, der karakteriserer den performative begivenhed til forskel fra ikkeperformative kunstværker (Lehmann 2011:93). Hvis Niels Lehmann har ret i denne påstand, så kan Fischer-Lichtes teori opfattes som at ekskludere en lang række andre kunstarter fra at være performative (Gade 2008:33) bl.a. netop Birds? En sådan ontologisk performativ æstetik er ikke frugtbar i forbindelse med en praksis som Birds, der vel ikke kan kobles med opførelsesbegrebet på samme måde, fordi det b.la. foregår i et isoleret lokale (en anti-konventionel teaterramme) uden performere eller beskuere eller rette: med beskuerne som både performere og betragtere? Indsigelsen mod Fischer-Lichte er altså her, at eksperimentet ikke lader sig indordne som enten-eller (performere eller ej), men hellere som både-og; både performer og tilskuer eller som aktiv tilskuer? (Rancière 2009:17). En indirekte støtte til en sådan påstand, kan man hente hos Claire Bishop og Jacques Rancière. De kritiserer nemlig en normativ deltagelsespoetik som et unyttig kunstteoretisk synspunkt, der lukker for en lang række spørgsmål, fordi den spørger til, hvorvidt deltagelsen er vellykket eller ej. C

9 The tendency is always to compare artists projects with other artists (on) the degree to which artists supply a good or bad model of collaboration ( ) (Bishop 2012:19, min anm.). I stedet bør man spørge til, hvilken form for deltagelse der bliver iscenesat og med hvilke konsekvenser (Nielsen 2011:132). Fischer-Lichtes deltagelsespoetik fokuserer altså groft sagt på, i hvor høj grad transformationen fra (passiv) tilskuer til (aktiv) aktør (Fischer-Lichte 2004:9, min anm.) finder sted. Med Bishops epistemologiske tilgang forskydes spørgsmålet til det i denne sammenhæng mere anvendelige både-og-perspektiv, der lader analytikeren se mere og ikke lader sig nøje med ensidig normativ forskelssætten mellem fx aktiv/passiv, aktør/tilskuer, deltager/betragter (Rancière 2009:12) 6. Med Birds er denne optik især oplysende, fordi eksperimentet ikke kan defineres ud fra en fastlåst distinktion; det eksperimenterer netop med den deltagerinvolverende scenekunsts grænser, når de medvirkende ikke bare er deltagere i en interaktiv proces, der gør dem til medskabere. I fjernelsen af fastlåste enten-eller- instanser streges nu også med fra medskabere, så skaberne tilbagestår. 7 Frem for at spørge, om de skabende så er performere, når de skaber handlingen og virkningen gennem deres handling i rummet, bør man hellere - med afsæt i det frisættende performativitetsperspektiv - spørge, hvordan de medvirkende er performere og ikke mindst: hvordan de ikke er det. Ved at afstå fra spørgsmålet om, om der er performere eller ej, eller hvem der er performere, åbnes diskussionen for et mere inkluderende perspektiv: På den ene side er de medvirkende vel performere i og med, at de skaber fortællingen og verdenerne gennem deres handlinger (jf. performativitetens handling-/virknings-dialektik). På den anden side er en del af eksperimentets poetik, at de netop ikke skal være det. For som Sigrid Moses-Jacobsen siger: Vi prøver ikke at lege med en illusion om, at det er noget andet, end det er. Vi beder dem ikke om at være fugle. De ér bare sig selv. Når der er performere involveret er det som om, at der opstår et magtforhold 8. 6 Dette perspektiv trækker endvidere på Michel Foucaults diskursanalyse, der ikke spørger hvad (ontologiserer udsagnet) eller hvorfor (reducerer udsagnet til dets årsag), men hvordan udsagnet fremtræder (Andersen 1999:44). 7 Dog naturligvis stadig med de - igennem iscenesættelsen - tilstedeværende auteurer. 8 Transskriberet fra egne optagelser af interview, Århus, 27/04/15. Medvirkende: Sigrid Moses-Jacobsen (1:02:16). D

10 På den ene side er kunstnernes poetik på sin vis i tråd med Bishop og Rancières kritik af en deltagelsespoetik, der opretholder et publikumsparadoks: Publikum er ikke frigjorte, hvis man vil have dem til noget bestemt - som i: at de skal transformeres fra ét (her: deltagere) til noget andet (her: performere). På den anden side viser denne praksis poetik sig også at have visse spor fra Fischer-Lichtes deltagelsespoetik. Målet om en transformation er nemlig vægtet højt, selvom Mermer ikke ønsker at diktere, hvordan deltagerne når målet, og derfor giver dem relativt frie rammer til at handle. I deres poetik er således også indlejret en ontologisk transformationsæstetik: en hensigt med at skabe en processuel bevægelse fra individ til fællesskab, fra skabere til skaberen, fra gruppe til subjekt. Hertil ville Bishop og Rancière måske knytte den kommentar, at den sande frihed ligger i at blødgøre disse dikotomier: ( ) blurring the boundaries between those who act and those who look" (Rancière 2009:19). Ud fra denne horisont kan man sige, at de medvirkende i Birds har en dobbeltfunktion som både tilskuere til deres fælles verdensskabelse og som deltager, fordi disse netop skabes gennem deres handlinger. Traditioner i Birds I dette afsnit forsøges sammenspillet mellem flere traditioner i den givne praksis at blive belyst. Der tænkes ud fra en videreudviklende traditionsforståelse, der ikke låser sig fast på én systematik, med det formål at mindske risikoen for at overse noget. En af grundene til, at Birds ikke så let lader sig indfange, er nok, at det trækker på en deltagerinvolverende tradition, en tradition, der netop udsprang af ønsket om ikke at blive defineret og kategoriseret. Stik imod deltagerinvolveringens ophavsmand, den franske instruktør Antonin Artauds ( ) vilje, er denne tradition dog netop defineret som den historiske avantgarde (Bürger 1999:18). Den avantgardistiske tradition kan med Torunn Kjølners teaterhierarkiske model opdeles i to traditioner: Den vitale og den visuelle tradition (se bilag 2). Den vitale har historiske rødder i bl.a. Artaud, Jerzy Grotowski og senere Eugenio Barba, hvor teatret arbejder med præsentation af liv (modsat repræsentation) og en aktualisering af (livs)kraft og energi. (It) is not a representation. It is life itself ( ) life is unrepresentable, skriver franske filosof Jacques Derrida ( ) med reference til Artauds ideal om et Theatre of Cruelty (Derrida 1997:42). Denne tradition er altså et led i opgøret mod tidligere traditioners repræsentationsæstetik. En præsentation af levende møder er i stedet omdrejningspunktet for den vitale tradition. Det er det også i Birds med iscenesættelsen af et interaktivt rum, hvis hele eksistens hviler på mødet mellem =;

11 deltagerne og deres nærvær i kommunikationen. Det er netop det, Jerzy Grotowskis parateater er udviklet på baggrund af, og som også kobler Birds til denne tradition: tilstedeværelse, nærvær, fokus på møder, en ophævelse af distinktionen skuespiller/tilskuer til fordel for kollektiv deltagelse i handlinger (Christoffersen 2013) - samt en tendens til i højere grad at droppe idéen om det æstetiske og kunstneriske, fordi hensigten ikke primært er at skabe et kunstnerisk produkt eller kunstværk. Ligeledes den totale afskaffelse af scene/sal-opdelingen, som Grotowski videreførte fra Artauds ideal om et totalteater (Grotowski 1968:19): et ud-i-ét-rum, uden skillevæg eller barriere af nogen art (Artaud 1967:98), der gav mulighed for at nedbyrde begrebet om scene og sal som to absolut adskilte ting (Grotowski, citeret i Lehmann 1998:161). Birds trækker som nævnt også på den visuelle teatertradition (se bilag 2), der opstod på baggrund af avantgarden, og som i 1960 erne blev til den amerikanske neo-avantgarde. Her udvikles teaterbegrebet til også at indeholde den nye performancegenre (der vandt indpas på denne tid, jf. det performative vende, se s. 8) og andre kulturelle performances, fx religiøse ceremonier (Schechner 2003:179). I den visuelle tradition er der også fokus på sansningens logik. Fordi deltagerne i Birds er frataget retten til at tale, må de i stedet sætte lid til deres sanser i den non-verbale kommunikation med hinanden. Oplevelsen skabes derfor især igennem sansning. Kjølners teaterhierarkiske model, der er udarbejdet i 1990 erne, bærer dog præg af, at dens begrebslighed netop vokser ud af traditioner, og derfor - i takt med udviklingen måske mister sin anvendelighed ift. at begribe det nye. Derfor er der måske i dag behov for et fjerde bud (udover Kjølners tre), som også rummer sådanne relationelle deltagerinvolverende og interaktive blandformer, der indeholder en konceptuel og processuel dramaturgi som Birds. Praksisser, der på én og samme tid er iscenesat ud fra et bestemt koncept (konceptualitet), der i Birds er fuglemyten, og som udformes via deltagernes handlinger (performativitet) i en udviklende bevægelse (processualitet). Konklusion Birds er et deltagerinvolverende eksperiment, der er iscenesat ud fra en poetik, som bl.a. værdisætter den proces, der udfolder sig i et interaktivt møde mellem deltagere, hvor de er skaber små verdener gennem handling. Mermer-gruppen har iscenesat et rum ud fra en eksperimentel undersøgelse af, hvad der sker, og hvad kunsten kan, når man forsøger at danne rammen om et rum med et stort mulighedsfelt (en emergent orden), hvor en samling af individer transformeres til ét kollektivt skabende subjekt. Denne praksis poetik er i tråd med Erika Fischer-Lichtes deltagelsespoetik, der ==

12 groft sagt fokuserer på, om en transformation lykkes eller ej. I Mermers poetik indgår det som kriterium, at iscenesættelsen motiverer deltagerne til via aktiv handlen (deltagelse) at blive en del af et kollektivt skabende subjekt (fællesskab). Iscenesættelsens intention er dog ikke, at deltagerne skal blive performere, men Birds er performativ i den forstand, at Mermer igennem iscenesættelsens form - fx de instruerende breve - igangsætter handlinger, som deltagerne udfører. Handlingerne har altså en virkning, som er tilsigtet fra kunstnernes side. I et forsøg på at undgå et magtspil mellem de deltagende individer, trækker eksperimentet helt konkret på en dramapædagogisk antagelse om, at alle har kunstnerisk potentiale. På et andet plan undgås magtspil også, idet der arbejdes bevidst med at undgå en inddeling af de deltagende i performere og ikke-performere. Mermer benytter derfor en dramapædagogisk strategi om tavs forhandling for at lede potentielt konkurrerende individer, der har hver deres kunstsyn og fremgangsmåder, på vej til en oplevelse af kollektivets styrke og potentialer. Eksperimentet er et resultat af et sammenspil mellem bl.a. en vital og visuel tradition: Grotowskis idé om et parateater forfølges i Birds, idet tilstedeværelse, nærvær, fokus på møder og kollektiv deltagelse i handlinger er i højsædet; frem for skabelsen af et kunstnerisk produkt. Den visuelle tradition kommer i denne praksis til udtryk i et fokus på en sansende proces i rummet (processualitet) i et interaktivt møde mellem de nærværende - og er endvidere konstrueret som en kommunikativ, relationel begivenhed, der er afhængig af de fremmødtes handlen. =>

13 Litteraturliste Andersen, Elin (2008): Auteur, instru-auteur eller coach? in: Instruktion og iscenesættelse, Peripeti 9, Aarhus Universitet, pp Andersen, Niels Åkerstrøm (1999): Diskursive analysestrategier. Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann, København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Artaud, Antonin (1967): Det dobbelte teater, overs. Klaus Hoffmeyer, Viborg: Arena. Bishop, Claire (2012): The Social Turn: Collaboration and its discontents in: Artificial Hells: Participatory Art and the Politics of Spectatorship, London New York: Verso, pp Bürger, Peter 1999 (1974): Theory of the Avant-Garde, overs. Michael Shaw, Minneapolis: University of Minnesota Press, pp Christoffersen, Erik Exe (2013): Grotowski Koncepten, myten og skuespillerne in: Boganmeldelser, (besøgt kl ). Dehlholm, T. Kirsten (1993): Performance: en ombejlet æstetik in: Jørgen Østergård Andersen: Ritual og Performance, Aarhus Universitetsforlag, pp Féral, Josette (2002): Foreword in: Substance # 98/99, vol. 31, nos. 2 og 3, pp Fischer-Lichte, Erika (2004): Begrundelse for det performatives æstetik in: Performativitet, Peripeti 6, Aarhus Universitet, pp Fischer-Lichte, Erika (2008): The Transformative power of performance: A new aesthetics, overs. Saskya Iris Jain, London New York: Routledge. Gade, Solveig (2008): At spille på den store scene: om performativitet og teatralitet i Christoph Schlingensiefs aktion Bitte liebt Österreich! in: Instruktion og iscenesættelse, Peripeti 9, Aarhus Universitet, pp =?

14 Grotowski, Jerzy (1968): Towards a Poor Theatre, Odin Teatret Forlag, pp Jalving, Camilla (2011): Værk som handling. Performativitet, kunst og metode, Københavns Universitet: Museum Tusculanums Forlag. Lehmann, Niels (1998): Grotowskis ritoide teater in: Teaterlegeringer, Aarhus Universitetsforlag, pp Lehmann, Niels (2011): Nærværsformer in: Performative Former, Peripeti, særnummer 11, Aarhus Universitet, pp Nielsen, R. Thomas (2011): Interaktive dramaturgier i et systemteoretisk perspektiv, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet: Institut for Æstetiske Fag. Jacques, Rancière (2009): The Emancipated Spectator in: The Emanciated Spectator, Verso, pp Sandvik, Kjetil (2010): En dramaturgi til forskel, København: Kosmorama nr. 245, pp Seel, Martin (2008): Iscenesættelse som tilsynebringelse in: Instruktion og iscenesættelse, Peripeti 9, Aarhus Universitet, pp Simonsen, Barbara m.fl. (2015): Laboratoriets hjemmeside, (besøgt d kl ). Szatkowski, Janek (1996): Åben prøve in: Kvan, nr. 44, pp Szatkowski, Janek (2011): Redaktionelt forord og Person og rolle in: Performative former, Peripeti, særnummer 11, Aarhus Universitet, pp og pp =@

15 Bilag Bilag 1 =<

16 !"#$$%'()%$*#+,%$-.%/"%*"%0*#01230%"# /,8(9#%:,%$ ;<(;<(=< Bilag 2 =A

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Teatralitet Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier nummer syv 2007 Teatralitet Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION og Torunn Kjølner

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Teater og performanceteori

Teater og performanceteori 1 McKenzie, Jan: "The Efficacy of Cultural Performance" 1 Kilde: Perform or Else Routledge, 2001 ISBN: 0415247691 2 Sauter, Willmar: "Theatre or Performance or Untitled Event?" 14 Kilde: The Theatrical

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

UNGDOM Et møde med virkelighedens unge

UNGDOM Et møde med virkelighedens unge UNGDOM Et møde med virkelighedens unge Indholdsfortegnelse Indledning s. 2. Et møde med virkelighedens unge.s. 3. Performativitet og teatralitet i UNGDOM....s. 5. Rollen som tilskuer...s. 7. UNGDOM, et

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Kulturteori. 2 Zola, Émile: Naturalismen på teatret, Kilde: Klar scene. En introduktion til teater. Drama, 1994 ISBN:

Kulturteori. 2 Zola, Émile: Naturalismen på teatret, Kilde: Klar scene. En introduktion til teater. Drama, 1994 ISBN: 1 Böhnisch, Siemke: Soydans 'ikke'-breivik og Højgaards ikke-'ikke'-breivik 1 Kilde: Peripeti-tidsskrift for dramaturgi # 21Dokumentarisme, Vol. 21, 2014 Aarhus Universitetsforlag ISSN: 16040325 2 Zola,

Læs mere

Katrine Koppelgaard Teaterteori og poetik 10/6/14 201205291 Thomas Rosendahl

Katrine Koppelgaard Teaterteori og poetik 10/6/14 201205291 Thomas Rosendahl Indhold Indledning... 2 Welcome to Sisters Academy... 2 Teatralitet... 3 Performer og studerende menneske til menneske... 4 Systemets nye DNA... 5 Rites de passage... 6 Hvilke traditioner er at finde i

Læs mere

TTP-eksamen v. Thomas Rosendal! Louise Bruun Hansen, Indledning! 2. Nullo og Cantabile 2 s noget! 2. Hemmeligheds/spørgsmåls-øvelsen!

TTP-eksamen v. Thomas Rosendal! Louise Bruun Hansen, Indledning! 2. Nullo og Cantabile 2 s noget! 2. Hemmeligheds/spørgsmåls-øvelsen! Indledning! 2 Nullo og Cantabile 2 s noget! 2 Hemmeligheds/spørgsmåls-øvelsen! 3 Ritual-øvelsen! 5 Karakteristisk af poetik! 6 Ritens kraftpotentiales relevans i dag! 7 Litteraturliste! 10 Indledning Jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Visuel Identitet til Teater MAKværk Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Peripeti. Dramaturgi. tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008. Peripeti

Peripeti. Dramaturgi. tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008. Peripeti Peripeti Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008 tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008 peripeti10_oms.indd 1 Dramaturgi 03/12/08 19:50:16 Indhold Redaktionelt forord 3 At tænke teater,

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Jörn J. Burmester i aktion, Galerie Einstellungsraum, Hamburg, 2011, (Foto: Johannes

Læs mere

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Per Smedegaards poetik

Per Smedegaards poetik Per Smedegaards poetik Indholdsfortegnelse Indledning s. 2. Per Smedegaards metode s.2. Skuespillernes teknik s. 5. Stykkets genrebetegnelse..s. 7. Per Smedegaards iscenesættelse og poetik s. 8. Konklusion

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Nyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019

Nyt Lederskab -   Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Forestillingsanalyse

Forestillingsanalyse 1 Fischer-Lichte, Erika: Theatricality 1 Kilde: Theatre Research International, Vol. 20, no. 2, 1995 Oxford University Press ISSN: 03078833 2 Bennet, Susan: Culture and the Idea of the Theatrical Event

Læs mere

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Kan man filme en evaluering? Og kan en evaluering også være en film? DES15. sept Ingeborg Kragegaard, Aarhus Kommune

Kan man filme en evaluering? Og kan en evaluering også være en film? DES15. sept Ingeborg Kragegaard, Aarhus Kommune Kan man filme en evaluering? Og kan en evaluering også være en film? DES15. sept. 2018 Ingeborg Kragegaard, Aarhus Kommune Vi har lært noget af at skulle filme og reflektere samtidig og undervejs i projektet

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dramaturgi. 1 Lehmann, Hans-Thies: "At tænke teater, turde tage chancer og ikke stole på formler"

Dramaturgi. 1 Lehmann, Hans-Thies: At tænke teater, turde tage chancer og ikke stole på formler 1 Lehmann, Hans-Thies: "At tænke teater, turde tage chancer og ikke stole på formler" 1 Kilde: Peripeti - tidsskrift for dramaturgiske studier Afdeling for Dramaturgi, Aarhus Universitet, 10, 2008 2 Branth,

Læs mere

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching

JOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE)

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE) ARTIST IN-RESIDENCE Forår 2016 Chris Ziegler (DE) Ansøgning til Statens Kunstfonds Københavns Scenekunstudvalg 15. december 2016 Performing Bodies in Interactive Environments Baggrund Hotel Pro Formas

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode

Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode Design og ledelse af kreative processer River-jumping som metode 1 Kursets tre dimensioner Idégenerering Teater som træning Improvisation Anvendt teater Teater som metode Idéudvikling Devisingteater Teater

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

TOP 45 - Teater og performance i en globaliseret verden efter 1945

TOP 45 - Teater og performance i en globaliseret verden efter 1945 1 Petersen, Mary Aniella: "Dokumentarisme i tysk teater" 1 Kilde: Politisk Teater. Gensyn og Genopfindelse Københavns Universitet, 2004 ISBN: 8790886054 2 Böhnisch, Siempke: "Soydans ikke-breivik og Højgaards

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Dramaturgi. 1 Lehmann, Hans-Thies: At tænke teater, turde tage chancer og ikke stole på formler

Dramaturgi. 1 Lehmann, Hans-Thies: At tænke teater, turde tage chancer og ikke stole på formler 1 Lehmann, Hans-Thies: At tænke teater, turde tage chancer og ikke stole på formler 1 Kilde: Peripeti - tidsskrift for dramaturgiske studier, 10, 2008 2 Branth, Janicke: Dramaturgens arbejdsfelt 3 Kilde:

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Værdsættende Samtale et fælles projekt

Værdsættende Samtale et fælles projekt Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere