Guide og Lektionsplaner Eksempler med forslag til aktiviteter og ressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide og Lektionsplaner Eksempler med forslag til aktiviteter og ressourcer"

Transkript

1 Project Reference LLP IT-COMENIUS-CMP Guide og Lektionsplaner Eksempler med forslag til aktiviteter og ressourcer Projektrapport No: 4 Juli 2011 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-Kommissionen. Denne publikation afspejler alene forfatternes synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for nogen form for anvendelse af informationerne heri..

2 Indhold Side Introduktion 4 Første del. Projektets kontekst med eksempler på teori og grundlag 5 EU-Kommissionens prioriteringsområder 5 Den europæiske referenceramme for nøglekompetencer 6 Viden, færdigheder og holdninger der er essentielle komponenter i social kompetence 7 Storbritannien: Baggrundsmateriale vedrørende elevens selvværd Selvværd kommer først Danmark - Kontekst, teori og litteratur 16 Italien - Kontekst, teori og litteratur 22 Polen Definitioner af "Sociale færdigheder" og litteratur 23 Bulgarien Definition af sociale færdigheder and kontekst 24 Anden del: Eksempler på lektioner med kategorisering ud fra tema 25 Kapitler og temaer 25 Logoer Kapitel Kolonne-modellen Samarbejde om madlavning Samarbejde om et rollespilsmanuskript Grundlæggende færdighed i effektiv kommunikation Effektiv konflikthåndtering forhandlingsfærdigheder a Dyrenes By b Hvilket dyr er du? a Stammer b Skibbbrudne a Den geometriske tegning b Cigaretpakken c Selvportrættet d Hvordan andre ser os e Hvad er den bedste løsning? f Livsfærdigheder a Team ball basketball b Team ball basketball Kvalificere sociale kompetencer gennem kraftspring Kreativitet og innovation i matematikundervisningen Lego mind storm (Natur og teknik) At være ung Værdier 78 Kapitel At håndtere tab Konfliktløsning 82 2

3 2.3 Effektiv konflikthåndtering Hvordan man håndterer sin vrede under en konflikt Håndtering af modpartens negative følelser Effektiv målsætning Udvikling af sociale kompetencer gennem dans At overvinde sine følelser Opnåelse af færdigheder til selverkendelse, selvafsløring Mal dig selv med en sang Sociale situationer/sproglige funktioner 107 Kapitel a Identitetskort b Fortælle sin egen historie Ægte kommunikation a Forstå og blive forstået b Kommunikere præferencer og værdsætte andre c Udvikling af hensigtsmæssige kommunikationsfærdigheder a Opmærksomhed på personligt rum under samtale b Opmærksomhed på personligt rum under samtale Udeliv i idrætsundervisningen Elevråd Amerikansk kultur Mal dig selv med en sang Kapitel Forhandling om et kompromis Håndtering af fordomme og diskrimination Hvordan håndterer vi cybermobning? Readers Theater: Sprogundervisning Readers Theater a Musik-café b Udvikle sociale færdigheder gennem musik og engelsk At udtrykke ideer og fantasier Sociale kompetencer give og modtage feedback Sociale kompetencer problemløsning Sociale kompetencer problemløsning Teamwork om at bygge en papirmodel af et berømt monument Færdigheder i at støtte kammerater før tests og eksamen Kreativitet, fantasi og visualiseringsevne 169 4:14 Stereotyper 170 3

4 Introduktion Fremme af social færdigheder er af største betydning for fremtiden og prioriteres i europæisk politik og lovgivning. Kommissionen har især understreget behovet for at investere mere så tidligt som muligt i unge mennesker ikke blot økonomisk set, men også politisk og socialt, gennem familie, NGO er, lærere og arbejdsgivere. Udvikling af tværgående ungdomsstrategier må prioriteres, både på EU- og nationalt niveau, og skal dække en bred vifte af områder såsom uddannelse, beskæftigelse, sundhed, iværksætteri, kultur, ungdom og sport. Kommissionen har også opfordret medlemsstaterne til at øge indsatsen gennem målrettede aktiviteter. Nærværende projekt har som sit fokus det område der relaterer sig til: Reduktion af skolefrafald og indførelse af tidligere skolestart begyndende med børn i dårligt stillede områder og udvikling af ledsageforanstaltninger for at forhindre frafald. (Bruxelles 2007) Teorien og de materialer, artikler, aktiviteter og links der findes i denne publikation er tænkt som en støtte til de professionsudøvere der værdsætter fremme af sociale færdigheder i sin bredeste og mest positive betydning. Mangfoldigheden og bredden illustrerer den voksende betydning af dette område for lærere, deres elever og det omgivende samfund. Bemærk venligst at der anvendes en farvekode for overskrifterne til teori og undervisningsforløb fra hvert land for at lette orienteringen: Bulgarien Danmark Italien Polen Storbritannien Første del indeholder et overblik over projektet i en EU-kontekst samt indledende teoretisk og grundlagsmateriale. Yderligere materiale, artikler og referencer vil blive tilgængelig online som projektet skrider frem. De fem partnerlande i projektet har alle bidraget med undervisningsforløb omkring aspekter af sociale kompetencer. Der er tolv fra hvert land, og flere vil blive tilgængelige på projektets webside. I nogle uddannelsessystemer arbejder skoler og videregående uddannelser med personliggjorte og integrerede sociale kompetencer, som kan identificeres i individuelle elev-planer og som er del af en bredere læseplan. I andre systemer er der ingen særlig 4

5 læseplan der inkluderer sociale kompetencer, og der er ingen mulighed for at inddrage området i det daglige arbejde. Derfor giver eksemplerne enkeltstående lektioner, der strækker sig fra meget simple éngangs-lektioner og introduktioner til emner, over mere langvarige, strategisk orienterede tilgange med mere komplekse mål og målsætninger. Anden del beskriver, hvordan disse er kategoriseret tematisk og hvordan de kan anvendes. Første del: Projektets kontekst med eksempler på teori og grundlag EU-Kommissionens prioriteringsområder De nuværende uligheder inden for uddannelse har betydelige skjulte omkostninger for den enkelte, for samfundet og økonomien. Uddannelse bør være effektiv mht. at at højne det generelle færdighedsniveau samt udjævne uligheder. Social inklusion er et andet nøgleområde. Undervisningsministre fra EUs medlemsstater har udstukket fire generelle områder som der skal arbejdes på for at forbedre nationale skolesystemer, herunder prioriteringer såsom læreruddannelsen, nøglekompetencer, sprogindlæring, IKT, matematik, naturfag og teknologi, aktivt medborgerskab og social sammenhængskraft. Udfordringerne inden for disse områder er betragtelige. En fjerdedel af unge under 15 år når kun det laveste niveau inden for læsefærdighed; 15% af de årige går for tidligt ud af skolen; kun 78% af de 22-årige har gennemført en gymnasial uddannelse; interessen for visse fag, såsom naturfag og matematik, er lille. EU-kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne på at udvikle begrebet nøglekompetencer den viden samt de færdigheder og holdninger som hjælper mennesker til at opnå personlig tilfredsstillelse og udvikle arbejdsevne samt evne til at deltage i samfundslivet. Dette omfatter de traditionelle kompetencer såsom beherskelse af modersmålet, fremmedsprog, basale færdigheder i matematik og naturfag, digitale færdigheder, men også de mere tværgående såsom at lære at lære, sociale kompetencer og medborgerkompetencer, initiativtagning og entreprenørskab samt kulturel bevidsthed og udtryk. I 2006 vedtog EU Den Europæiske Referenceramme for Nøglekompetencer, et referenceredskab til at hjælpe medlemsstaterne med at tilpasse deres skolelæseplaner til moderne behov. Referencerammen bygger på ændringer i en række lande således at den i stedet for at liste input (den viden som skolerne skal bibringe eleverne) angiver resultaterne (den viden 5

6 samt de færdigheder og holdninger som eleverne forventes at have udviklet på forskellige faser af deres uddannelse). Fire af de otte nøglekompetencer er tværgående, og dette rejser spørgsmål såsom hvordan de vil passe ind i et skole-curriculum baseret på traditionelle "fag", og i hvilket omfang skolerne bliver nødt til at omorganisere sig for at hjælpe eleverne til at tilegne sig disse færdigheder, både i og uden for timerne. En gruppe eksperter fra medlemsstaterne mødes regelmæssigt for nøje at undersøge specifikke aspekter af læseplaner og gennemførelsen af målsætningen for nøglekompetencerne. Hidtil har de arbejdet på spørgsmål knyttet til gennemførelsen af de tværfaglige kompetencer der kræver nye tilgange til læring i skolerne, nye typer af undervisningsmaterialer, og vurderingsprocedurer, der understøtter læreprocessen. Den europæiske referenceramme for nøglekompetencer Den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring, der blev udsendt i slutningen af 2006, identificerer og definerer de nøglekompetencer og den viden som den enkelte behøver for at opnå beskæftigelse, personlig tilfredsstillelse, social samhørighed og aktivt medborgerskab i en verden under hastig forandring. Referencerammen omfatter kompetencer inden for "traditionelle" områder såsom læsefærdighed på modersmålet, regnefærdighed, kendskab til fremmedsprog og naturvidenskab samt IT-færdigheder. Men den omfatter også andre færdigheder, såsom læringskompetence, initiativ og iværksætterånd, kulturel bevidsthed og udtryksevne. Uddannelsessystemerne i hele EU bør støtte udviklingen af disse kompetencer hos alle unge, og voksen- og efteruddannelse må give reelle muligheder for alle voksne for til stadighed at opbygge og vedligeholde deres færdigheder. De otte nøglekompetencer i referencerammen: 1. Kommunikativ kompetence på modersmålet 2. Kommunikativ kompetence i fremmedsprog 3. Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence 4. Digital kompetence 5. Læringskompetence 6. Sociale kompetencer og medborgerkompetencer Disse omfatter personlig, interpersonel og interkulturel kompetence og dækker alle former for adfærd der udruster den enkelte til at deltage effektivt og konstruktivt i samfunds- og arbejdslivet, og især i mere og mere sammensatte samfund, og til at løse konflikter hvor det 6

7 er nødvendigt. Medborgerkompetencen udruster den enkelte til fuldt ud at kunne deltage i samfundslivet og er baseret på viden om samfundsmæssige og politiske begreber og strukturer, samt vilje til aktiv og demokratisk deltagelse. 7. Initiativ og iværksætterånd 8. Kulturel bevidsthed og udtryksevne Som det ses er den nøglekompetence der relaterer sig til dette projekt meget bred. Kompetencen baserer sig på en holdning der består af samarbejdsvilje, selvsikkerhed og integritet. Den enkelte bør være interesseret i samfundsøkonomisk udvikling og interkulturel kommunikation, samt værdsætte diversitet, respektere andre og være parat til både at overvinde fordomme og indgå kompromis. Kernefærdighederne i denne kompetence omfatter evnen til at kommunikere konstruktivt i forskellige miljøer, at udvise tolerance, udtrykke og forstå forskellige synspunkter, forhandle på en tillidvækkende måde, og at føle empati. Den enkelte bør være i stand til at håndtere stress og frustration, og udtrykke disse på en konstruktiv måde, ligesom han/hun også bør kunne skelne mellem de personlige og professionelle områder af livet. Viden, færdigheder og holdninger der er essentielle komponenter i social kompetence Social kompetence er forbundet med personligt og socialt velfærd, hvilket kræver en forståelse af, hvordan den enkelte kan sikre optimal fysisk og mental sundhed, herunder som en ressource for én selv, éns familie og éns umiddelbare sociale miljø, samt viden om hvordan en sund livsstil kan bidrage hertil. For at interaktion med andre mennesker skal lykkes er det vigtigt at forstå de de sociale koder og acceptable former for adfærd i forskellige samfund og miljøer (fx på arbejdspladsen). Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på grundlæggende begreber vedrørende enkeltpersoner, grupper, erhvervsorganisationer, ligestilling, samfund og kultur. En forståelse af de multikulturelle og samfundsøkonomiske dimensioner af europæiske samfund og hvordan national kulturel identitet spiller sammen med den europæiske identitet er essentiel. Nedenstående uddrag fra det britiske Familie- og Skoleministerium (Department for Children, Schools and Families) viser hvorledes opmærksomhed på dette område er ved at blive omsat til national politik og handling i europæiske lande: 7

8 At stå uden for uddannelse og arbejdsmarkedet (fænomenet er forkortet til NEET på engelsk) i alderen år er et enormt spild af unge menneskers potentiale og deres bidrag til samfundet. Ministeriet har som målsætning at reducere antallet af unge mennesker som falder ind under denne kategori. To hovedmål: 1. at reducere andelen af årige der er NEET (står uden for uddannelse og arbejde) med 2 % ved udgangen af 2010, og hermed 2. at sørge for de undervisningstilbud og den støtte der er nødvendig for at alle årige kan deltage i undervisning når deltagernes aldersgrænse hæves til 17 i 2013 og 18 i (Med forbehold for at loven vedtages). Bekæmpelse af NEET drejer sig om: Forebyggelse at forhindre unge i at stå udenfor: motivere og engagere dem, mens de stadig går i skole og tilbyde dem attraktiv og relevant muligheder efter de 16 år. Intervention - at vide hvad unge laver, at have ressourcer til at kontakte eller blive kontaktet af dem, udfordre deres forventninger og være i stand til at tilbyde muligheder og støtte når og hvor de har brug for det og på den måde sikre en vellykket overgang til voksenlivet. Vedholdenhed at hjælpe unge, især dem der har vist tendens til at "droppe ud", at tackle forhindringer for deres engagement så de kan forblive engagerede. Regeringens strategi for at reducere NEET består af følgende elementer: Omhyggelig overvågning for tidligt at identificere de unge som er NEET eller er i risikozonen for at blive det, så den rette intervention kan planlægges. Personlig støtte og vejledning effektiv intervention for at genaktivere unge og sikre at de har de færdigheder og den viden der er nødvendig for at kunne tage en uddannelse eller få et arbejde og træffe velbegrundede valg; og for at gøre dem i stand til at overvinde barrierer der forhindrer dem i at deltage i samfundet. (herunder anvende økonomiske incitamenter for at opmuntre unge til at lære noget). Fleksible uddannelsesmuligheder til at opfylde behovet - at engagere unge gennem tilstrækkelige tilbud på ethvert niveau, på et ethvert område og i enhver læringsstil. Rettigheder og ansvar at fremme unges ret til at få adgang til den service de har behov for sammen med klare incitamenter for alle unge til hurtigt at blive genaktiveret i tilfælde af NEET. NEET strategien beskrives her: 8

9 9

10 Storbritannien: Baggrundsmateriale vedrørende elevens selvværd Selvværd kommer først Af Sue Watson, About.com-guide Vi har længe vidst at eleverne har langt større chancer for at blive bedre elever i klasseværelset, når de har det godt med sig selv. Det at styrke elevernes gåpåmod og selvtillid ved at sætte dem opgaver de kan løse, så de kan få succes-oplevelser, og give positiv feedback sammen med hyppig ros er vigtige redskaber for både lærere og forældre. Vi kender det fra os selv - jo mere selvsikker vi føler os, jo bedre har vi det med en given opgave og evnen til at løse den. Når børn har det godt med sig selv, er det meget lettere at motivere dem til at blive fagligt dygtige. Hvad er det næste skridt? Først og fremmest er vi nødt til at være forsigtige i vores måde at give feedback på, når vi vil hjælpe med at forbedre selvværdet. Ifølge Dweck (1999) er det mere effektivt at give målorienteret feedback (baseret på læringsmål) end personorienteret ros. Undgå med andre ord at bruge udsagn som: "Jeg er stolt af dig. Hvor har du arbejdet hårdt. Fokusér i stedet din ros på opgaven eller processen. Ros elevens konkrete indsats og strategi. For eksempel: Jeg kan se at du har valgt en ligning til at løse dette problem, det er en god strategi. Jeg har lagt mærke til at du ikke har lavet fejl i dine beregninger denne gang!" Med denne form for feedback støtter du både barnets selvværd og dets motivation for at nå de faglige mål. Selvværd er vigtigt både i og uden for klasseværelset. Lærere og forældre kan støtte selvværdet ved at være opmærksomme på følgende: Fremhæv altid det positive. Personer med et lavt selvværd har tendens til at fokusere på det negative? De siger ting som "Åh, det har jeg aldrig været særlig god til, eller "Jeg kan ikke holde på venner". Det indikerer faktisk at den pågældende person har behov for at kunne lide sig selv mere! Giv børn mulighed for at fortælle 10 ting, de kan lide ved sig selv. Spørg dem, hvad de er gode til og har det godt med. Du vil blive overrasket over, hvor mange børn der lider af lavt selvværd og som har det svært med denne opgave - du bliver nødt til at stille ledende spørgsmål. (Dette er også en glimrende aktivitet til skoleårets begyndelse). Undgå kritik. De der lider af lavt selvværd har det allersværest når de bliver kritiseret. Her gælder det om at være fintfølende. Husk altid at selvværd handler om hvor meget børn føler sig værdsatte, accepterede og elskede. At have et godt selvbillede. 10

11 Forstå at I som forældre og lærere spiller en af de største roller i forhold til hvor godt eller dårlig et barn kan have det med sig selv - igen, undgå kritik. Påvirkning fra en forælder eller lærer kan både skabe og ødelægge et barns følelse af selvværd. Misbrug det ikke. Forventninger skal altid være realistiske. Det går hånd i hånd med det at sørge for at børnene får succes-oplevelser. Nøglen er differentieret undervisning, som et langt stykke ad vejen sørger for at lærerne kender deres elever og sikrer at opgaver og forventninger svarer til det enkelte barns styrke og evner. Se læringen i fejl eller misforståelser. Vend vrangen ud på fejlene og fokuser på hvad man har lært eller kan lære af dem. Det vil hjælpe et barn til at fokusere på det positive i stedet for det negative. Mind eleverne om at alle begår fejl og at forskellen ligger i hvordan fejlene bliver håndteret. Vi må se dem som læringsmuligheder. Ofte kommer der solid læring ud af fejltagelser. Selvværd er en vigtig bestanddel i næsten alt hvad børnene gør. Ikke alene gavner det børnenes skolepræstationer, det understøtter også deres sociale færdigheder og gør det lettere for dem at få og beholde venner. Relationer til kammerater og lærere er som regel mere positive med en god portion selvværd. Børn bliver også bedre rustede til at klare fejltagelser, skuffelser og fiasko, ligesom de er mere tilbøjelige til at holde fast i udfordrende opgaver og gennemføre læringsaktiviteter. Selvværd skal bruges hele livet, og vi skal huske den vigtige rolle vi spiller for at styrke eller skade et barns selvværd. Litteratur Dweck, C. S. (1999) Self Theories: Their Role in Motivation, Personality, and Development. Hove: Psychology Press, Taylor and Francis Group. Differentieret undervisning og bedømmelse Sue Watson, About.com guide Hvis der fandtes én metode som var den bedste til at undervise i alt, ville undervisning blive betragtet mere som en videnskab. Men der findes ikke kun én måde at undervise på, og derfor er undervisning en kunst. Hvis undervisning blot bestod i at følge en lærebog og i at bruge en "one-size-fits-all"-tilgang, så ville alle kunne undervise, ikke? Det er det der gør lærere, og navnlig specialundervisere, unikke og specielle. Lærerne har længe vidst at undervisning og bedømmelse skal baseres på den enkeltes behov, styrker og svagheder. Vi har altid vidst at børn er forskellige og at de lærer på forskellig måde, selv om deres pensum er det samme. Undervisnings- og bedømmelsespraksis kan (og bør) være 11

12 forskellig for at sikre, at der sker en læring. Det er her, differentieret undervisning og bedømmelse kommer ind. Lærerne er nødt til anvende varierede tilgange til stoffet for at sikre at der bliver taget hensyn til alle elevernes forskellige evner, styrker og behov. Samtidig behøver eleverne forskellige muligheder for at demonstrere hvad de har lært deraf differentieret bedømmelse. Sådan fungerer differentieret undervisning og bedømmelse: Valg er nøglen til processen. Valg af læring-aktivitet såvel som valg i forbindelse med bedømmelsen (hvordan eleven kan vise at have forstået stoffet). Opgaverne skal altid tage hensyn til elevernes styrker/svagheder. Visuelt lærende har brug for visuelle eksempler, auditivt lærende for auditive eksempler osv. Grupperingen af eleverne vil variere, nogle arbejder bedst selvstændigt, andre arbejder bedst i forskellige grupperinger. Der tages hensyn til de forskellige typer intelligens såvel som til elevernes forskellige læringsstile og måder at tænke på. Lektioner og opgaver skal være virkelighedsnære, så alle eleverne kan forholde sig til dem. Projekt- og problemorienteret læring er også vigtig i differentieret undervisning og bedømmelse. Opgaver og bedømmelser tilpasses så de passer til alle elever. Muligheder for børn til at tænke selv er naturligvis indlysende. Differentieret undervisning og bedømmelse ER IKKE NOGET NYT! Gode lærere har brugt disse strategier i mange år. Hvordan ser differentieret undervisning og bedømmelse ud? Først og fremmest skal resultaterne af læringen identificeres. Som eksempel til at illustrere dette vil jeg bruge naturkatastrofer. Først kigger vi på hvad eleverne har af førviden. Hvad ved de? På dette stadium kan man lave en brainstorm med hele klassen, mindre grupper eller enkeltvist. Eller man kan lave VØL-skemaer 1 og andre diagrammer. Man kan overveje at bruge et "hvem, hvad, hvornår, hvorfor og hvordan"-diagram, individuelt eller i grupper. Nøglen til denne opgave er at alle kan bidrage. Når man har fundet ud af hvad eleverne ved, går man videre til hvad de ønsker og har behov for at vide. Man kan hænge diagram ark op i klassen, hvor emnet er opdelt i underemner. For eksempel ville jeg i forbindelse med naturkatastrofer hænge ark op med overskrifter som orkaner, tsunamier, jordskælv osv. Den enkelte elev eller hver gruppe 1 Ved/viden, Ønsker at vide, Læringsmuligheder. 12

13 skriver så på arket hvad de ved om det pågældende emne. Ud fra det kan man danne diskussionsgrupper baseret på elevernes interesser: Hver gruppe melder sig til ud fra hvilken naturkatastrofe de har lyst til at lære mere om. Grupperne skal så udpege de kilder der skal hjælpe dem med at få yderligere information bøger, dokumentar-udsendelser, internet-søgning osv. Derefter skal det besluttes hvordan eleverne skal demonstrere deres nye viden. Også her er det nødvendigt med flere valgmuligheder af hensyn til deres styrker/behov og læringsstile. Forslag: Arranger et talkshow, skriv et nyhedstelegram, undervis resten af klassen, skab en informationsbrochure, lav en PowerPoint-præsentation og vis den til de andre, tegn en illustration med nøgleord, giv en demonstration, lav en tv-avis som rollespil, lav et dukketeater, skriv en sang, et digt, en rap, lav pilediagrammer eller en trinfor-trin oversigt, lav en informationsvideo eller en Jeopardy - eller Hvem Vil Være Millionær-konkurrence. Mulighederne er endeløse. Under forløbet kan eleverne også føre dag- eller logbog på forskellige måder. De kan nedskrive deres nye fakta og ideer om koncepterne efterfulgt af deres egne tanker og refleksioner. Eller de kan føre logbog over hvad de ved og hvilke spørgsmål de stadig mangler svar på. Lidt om bedømmelse Følgende kan bedømmes: Færdiggørelse af opgaverne, evne til at arbejde sammen med og lytte til andre, deltagelsesniveau, respekt for sig selv og for andre, evne til at diskutere, forklare, skabe sammenhænge, debattere, støtte holdninger, udlede, ræsonnere, berette, forudsige osv. Bedømmelsesrubrikken bør indeholde nøgleord for både sociale og faglige kompetencer. Som du kan se, differentierer du sikkert allerede meget af din undervisning og bedømmelse. Og du spørger måske hvornår direkte undervisning kommer i spil? Under gruppearbejdet vil der altid være nogle elever som har brug for ekstra støtte. Sæt disse elever sammen og hjælp dem gennem læringsprocessen. Hvis du kan svare på følgende spørgsmål er du godt på vej: 1. Hvordan differentierer du indhold? (mangfoldighed af niveaudelt materiale, udvalg, varierede præsentationsformater osv.) 2. Hvordan differentierer du bedømmelser? (elever har mange muligheder for at demonstrere hvad de har lært) 3. Hvordan differentierer du processen? (udvalg af varierede opgaver som tager hensyn til læringsstile, styrker og behov, fleksibel gruppedannelse osv.) Selv om differentiering nogle gange kan være udfordrende, så hold fast, og du vil se resultater. 13

14 Eksklusion og præstationer i klassen Af Kendra Cherry, About.com guide Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Journal of Educational Psychology, har børn som udelukkes fra aktiviteter med kammeraterne større risiko for at klare sig dårligt fagligt. I marts 2006 udsendte American Psychological Association en pressemeddelelse hvoraf det fremgik at selv om eksklusion ikke er så synlig som mobning eller andre former for overgreb, kan effekten af at blive afvist af sine kammerater være lige så skadelig. Den fem år lange undersøgelse fulgte 380 børn i alderen 5-11 år. De som blev holdt uden for aktiviteter med deres kammerater havde større sandsynlighed for at opleve faglige vanskeligheder og mindre sandsynlighed for at deltage i timerne end dem som ikke blev holdt udenfor. Yderligere oplysninger om undersøgelsen: "Peer Exclusion Among Children Results in Reduced Classroom Participation and Academic Achievement": (pressemeddelelsen) Buhs, E., Herald, S., & Ladd, G. "Peer Exclusion and Victimization: Processes That Mediate the Relation Between Peer Group Rejection and Children's Classroom Engagement and Achievement." Journal of Educational Psychology, 98:1 (2006). Retningslinjer for kommunikation med andre: Hovedspørgsmål om interpersonelle kommunikationsfærdigheder Fra Human Resources at MIT (Massachusetts Institute of Technology, USA) Hvad er interpersonelle kommunikationsfærdigheder? Interpersonelle kommunikationsfærdigheder er de værktøjer vi bruger til at lade andre vide hvad vi tænker, føler, behøver og ønsker. Og vi bruger dem til at lade andre vide at vi forstår hvad de tænker, føler, behøver og ønsker. Hvad er fordelene ved at forbedre de interpersonelle kommunikationsfærdigheder? På uddannelsesteder og arbejdspladser har vi alle brug for at kunne kommunikere effektivt med lærerne, ledelsen og kunderne. Alle har venner eller kolleger, som det er nødvendigt at kommunikere med for at lære noget eller for at éns arbejde bliver vellykket. Vi har alle vores foretrukne måder at kommunikere med andre på. Og da vi alle har hver 14

15 vores unikke baggrund, har vi forskellige strategier for at kommunikere i forskellige typer situationer. Det medfører at når to af os mødes, er der en reel mulighed for at vi i visse situationer er mindre effektive i kommunikationen med hinanden end vi kunne ønske. Ved at udvide éns repertoire af interpersonelle kommunikations-færdigheder kan man forbedre sin generelle effektivitet og måske også sin læring og/eller jobtilfredshed. Findes der specifikke interpersonelle kommunikationsfærdigheder? Ja. Aktiv lytning eller assertiv kommunikation er to eksempler på interpersonelle kommunikationsfærdigheder. Dertil kommer nyttige teknikker i forbindelse med visse omstændigheder, som f.eks. kommunikation i svære situationer eller at kommunikere opad. Hvordan ved jeg om jeg har brug for at forbedre mine sociale kompetencer og i givet fald hvilke? Vi kan alle have gavn af at forbedre vore sociale kompetencer. Hver af os har det svært med bestemte situationer og/eller har bestemte kommunikationsevner, som vi gerne vil forbedre. Man kan vurdere niveauet for éns egne interpersonelle kommunikationsfærdigheder og/eller bede om feedback fra andre. En fremgangsmåde er at tænke på tre eller fire situationer hvor et samspil med en anden person ikke gik så godt som man kunne have ønsket. Kolonne-modellen [se aktivitet 1 i kapitel 1] kan måske hjælpe til at få styr på minderne og identificere mønstre, så man bedre kan se hvilke områder der trænger til forbedring. Hvordan kan jeg forbedre mine interpersonelle kommunikationsfærdigheder? Som med enhver udvikling af færdigheder er det sådan, at når man har identificeret behovet og er motiveret til at ændre noget, har man brug for at lære nye strategier og værktøjer og for at opsøge muligheder for at øve sig og få feedback. Prøv at gribe det an som en projektplan: Identificer målet og vælg to eller tre metoder til at nå det. Man kan måske melde sig til et par workshops og læse en bog.... Husk at udvikling af sociale kompetencer er en livslang udfordring. Vælg noget specifikt at lære, øv dig, forvent nogle pinlige øjeblikke, lær af dem og nyd dine fremskridt. 15

16 Kontekst, teori og litteratur Partnerland Danmark Begrebet kvalificeret selvbestemmelse er et formbegreb. Det vil sige, at det ikke fastlægger detaljerne i dannelsens indhold, men alene fastlægger de almene dimensioner, som skal til, for at et menneske kan realisere sin tilværelse i en given samfundsmæssig sammenhæng. Forbindelsen mellem dannelse og kompetencer skal altså forstås så begrebet kompetence er en nødvendig udfyldningsbestemmelse til dannelse. Denne model (fig1) er udviklet af Jan Tønnesvang baseret på H. Kohut (Theory of Self) 2. Modellen er en kombination, som inddrager W. Klafkis teori og kriterier for indholdsvalg for dannelse; og som tilbyder at gøre teorien mere operationel. Modellen tager højde for, at vi lever og uddanner I en kultur og møder krav om viden om 1) naturen, 2) kulturen og 3) den tekniske udvikling. Dertil tager den højde for, at du som lærer arbejder med mennesker og deres rettetheder, samt deres sociale og eksistentielle behov. Modellen understreger relationen mellem faglig viden og personlig udvikling idet alle felter har indflydelse på hinanden vandret, lodret og på kryds og tværs. Som lærer kan man ikke aflæse elevens indre, men man kan se de ydre udtryk for, at der er sket ændringer i de indre strukturer, det vi fx ser når en elev bliver mere moden. Modellen anerkender, at der er noget bestemt, som skal læres - og mange måder at lære på. Og større eller mindre behov for at lære alene eller sammen med andre. Ved at læse modellen får man altså kategorier til at sætte mål for sin undervisning og dermed kategorier til evaluering. Både i forhold til hårde værdier og bløde værdier som faglige og sociale kompetencer. 2 Kohut, Heinz (1977). The Restoration of the Self. NewYork: International Universities Press Kohut, Heinz (1974). "Remarks about the Formation of the Self. In: P. Ornstein (ed): The Search for the Self, Vol. II : Madison: International Universities Press Tønnesvang, Jan (2002). Selvet i pædagogikken selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik. Aarhus: KLIM 16

17 Fig1: Kvalificeret Selvbestemmelse Udadrettet Indadrettet Den materiale dimension af tilværelsen (væren) Viden Noget bestemt at lære Viden og kunnen Teori og praksis Kommunikations kompetence Personlig dimension 1 Selvvurderingskompetence Reflektere, værdsætte og revurdere strategier for læring Mestre nye udfordringer og opgaver Vurdere egne kompetencer, færdigheder, talenter METAkognition At lære, forstå, indse, selvrefererende identitet Faglig selvforståelse Social-moralsk dimension Social kompetence Konsekvenser af at tage ansvar Identitet / politisk bevidsthed Kompetence til at handledemokratisk holdning. Social handlemåde den ydre side af moralsk social kompetence Relationsorientering Personlig dimension 2 Værens og oplevelseskompetence At være til stede som sig selv Integritet Forstå egne behov, følelser, styrker Være i stand til at forstå Andres følelser og vide det er ikke mine men jeg kender følelsen og er derfor i stand til at forstå og støtte andre Værens- og oplevelseskompetence Relationsforankring Oplevelsesbredde Affektforståelse og regulering Tendensen i Europa er, at fremskridt skal kunne måles eller evalueres. Derfor eksempler på at sætte mål og tegn, så den sociale udvikling i klassen kan vurderes. Ideen er taget - og delvist citeret fra Hans Jørgen Kristensen (2007): Didaktik og pædagogik, Gyldendal, s Elevernes sociale kompetencer er en af de bløde kompetencer, der fokuseres på i dette projekt. Social udvikling og social kompetence kan målsættes og evalueres langt mere end det ofte er tilfældet. Her er i kort form opstillet en række muligheder for arbejdet med udvikling af sociale kompetencer, som lærer og elever i en klasse sammen kan udvikle i et forløb fra børnehaveklasse til ældste klassetrin. Hvis arbejdet skal lykkes må læreren tage initiativ til at målene bliver fastholdt som værende væsentlige. Læreren skal etablere arbejdssituationer, hvor eleverne kan udvikle de pågældende sociale kompetencer. Læreren må også se efter tegn på fremgang og drøfte dem med eleverne undervejs, så 17

18 både lærer og elever er opmærksomme på tegnene og på udviklingen. Det kan være et mål for (og dermed et tegn på) udvikling af sociale kompetencer: At eleverne i klassen reducerer eller ophører med drilleri, skænderier og slagsmål At eleverne i en klasse er gode til at arbejde selvstændigt hver for sig uden at forstyrre hinanden At eleverne i en klasse under en klassesamtale afventer, at læreren giver dem ordet At eleverne viser vilje og evne til at hjælpe hinanden ved individuel opgavelæsning At eleverne i en klasse sammen kan løse en praktisk opgave i fællesskab i klassen / i en gruppe med minimal eller ingen lærervejledning At eleverne i en klasse er opmærksomme på, hvornår nogen er udenfor klassefællesskabet og åbner for dem / hjælper dem ind At eleverne i en klasse har blik for, når noget kan true eller ødelægge et godt klima i klassen og tager initiativ til at undgå det. At eleverne i klassen sammen kan opstille regler og følge dem At eleverne i en klasse selv kan organisere en fælles diskussion med ordstyrer og lytter aktivt og positivt til hinandens indlæg. At eleverne i en klasse tydeligt kan udtrykke deres ønsker, følelser og tanker. At eleverne kan indgå i dialog og forhandle med hinanden, når de har modstridende interesser. Redaktørens note: Det følgende er udviklet af de danske partnere som introduktion til deres lektioner i Tema 4 i forbindelse med udvikling af demokratisk medborgerskab. Da det også behandler de generelle begreber indeholdt i PSS, er det medtaget i denne del af håndbogen som et bidrag til det teoretiske grundlag. 18

19 UDVIKLINGSASPEKTER MED HENBLIK PÅ DEMOKRATISKE MEDBORGERBORGERSKABSKOMPETENCE 3 Myndiggørelsesaspekter Mægtiggørelsesaspekter Personlige egenskaber og engagement: Respekt for rettigheder og pligter Initiativ og motivation Udholdenhed, vilje og energi Problemsensitivitet Relevante dimensioner i familie og andre miljøer -fx skolen: Samtaleemner Samtalehyppighed Samtale-, samhandlings- og beslutningsform Udbytte af samtale og samhandling Viden og færdigheder: Viden om demokratiske idealer Færdighed i demokratiske adfærds- og kommunikationsformer Viden om politiske strukturer og processer Færdighed i at agere i systemer Relevante rum i familie og andre miljøer fx skolen: Personligt rum (demokratiske samværsformer) Didaktisk rum (læring om demokrati) Politisk rum (udøvelse af demokratisk medborgerskab) Viden om problemstillinger og konflikter Færdighed i at undersøge og tolke Viden om interesser Færdighed i konfliktløsning og samarbejde 3 Korsgaard m.fl. red., Medborgerskab: Et nyt dannelsesideal (Religionspædagogisk Forlag 2007), s (Figur fra Demokratiprojektet ved Odense Seminarium) 19

20 Undervisningsforløbet planlægges ud fra det socialkonstruktivistiske læringssyn, hvor de sociale kompetencer opøves gennem aktiv deltagelse fra eleverne i samspil med hinanden. 4 Det er vores overbevisning, at sociale kompetencer er af afgørende betydning for læring. De sociale kompetencer ses herudover som et delelement i forsøget på at opøve handlekompetence hos eleverne. De sociale kompetencer består i at have indsigt, færdigheder, kommunikationsformer og holdninger, der har betydning for de måder og muligheder, man har for at kunne leve sammen med andre mennesker i et fællesskab. 5 4 Rasmussen, Jens, "Sociologisk subjektteori og konstruktivisme" i B. Karpatschof og Boje Katzenelson, Klassisk og moderne psykologisk teori (Hans Reitzels Forlag 2009). Grønbæk Hansen, Kirsten, "Tænkning og sprog," i Mogens Brørup m.fl., Den nye psykologihåndbog, (Gyldendal 2003), s Kristensen, Hans Jørgen, Didaktik og pædagogik (Gyldendal 2007), s

21 Kontekst, teori og litteratur Partnerland Italien Vore italienske partneres teoretiske bidrag til kontekstualisering af aktiviteterne Aktiviteterne blev valgt ud fra klassernes behov. F.eks. blev aktiviteterne for anden årgang på hotelskolen Enriques (i Castelfiorentino, Firenze) valgt ud fra dens sammensætning og de behov, der efterhånden er opstået. Sammensætningen af holdet, som bestod af 25 studerende, var blandet: 10 studerende kom fra første årgang, fire fra et andet førsteårgangshold, otte gik andet år om (og kom fra forskellige hold), mens to kom fra andre skoler (ikke hotelskoler). Dette hold blev udvalgt til at deltage i projektet på baggrund af forrige skoleårs observationer af holdet. Observationerne viste, at de studerendes relationer blev vanskelige og til tider problematiske, efterhånden som der blev tilført flere studerende til holdet. Denne udvidelse af holdet har skabt behov for strategier til både at finde et ensartet vidensniveau, at opstille ordensregler og for relationerne mellem de studerende indbyrdes og mellem studerende og lærere. Strategierne skal også tage højde for det multietniske element, idet de studerende ud over Italien kom fra forskellige kulturer og nationer (Albanien, Marokko, Senegal, Irak og Moldova). Nogle var født af immigrantforældre i Italien, andre havde kun været i landet i fem år. Aktiviteterne for femte klasse på Fermi gymnasiet (Socio-Psyko-Pædagogisk Gymnasium i Empoli, Firenze) blev valgt ud fra de 25 (alle kvindelige) studerendes fremtid, og ud fra skolens karakter og uddannelsesmål. Fagene i det socio-psyko-pædagogiske gymnasium omfatter humanistiske og sociale fag, psykologi, pædagogik og sociologi. Generelt forbereder skolen til alle aktiviteter som sigter mod "det sociale", dvs. relationer, kommunikation og organisation, inklusive hele området omkring uddannelsesmæssige og sociale fænomener foruden at den giver adgang til alle universitetsuddannelser, navnlig inden for pædagogik, kommunikation og psykologi. Da klassen er ved at afslutte gymnasiet, har deltagelsen i PSS-projektet givet eleverne mulighed for både at inddrage den teori, de har lært i gymnasietiden, og at anvende og styrke deres sociale færdigheder, som de får brug for til de mange valg, de skal træffe efter studentereksamen. Litteratur Casula, C. I porcospini di Schopenhauer [Schopenhauers pindsvin]. Milano Cunico, M. Educare alle emozioni [Uddannelse af følelserne]. Rom

22 Manes, S. 83 giochi psicologici per la conduzione dei gruppi [83 mind games for grupper]. Milano Marmocchi, P. et al. Educare le life skills [Træning af livsfærdighederne]. Trento Definitioner og litteratur Partnerland Polen Vore polske partnere giver tre mulige definitioner af "sociale færdigheder" til diskussion Definition nr. 1 Ifølge M. Argyle (1998) er sociale færdigheder sociale adfærdsmønstre der gør den enkelte mere socialt kompetent, dvs. i stand til at frembringe en ønsket effekt hos andre mennesker. Sociale færdigheder udgør det adfærdsmæssige aspekt af social kompetence, som også omfatter viden, forståelse, selvtillid. Effektivitet med hensyn til at få andre til at handle i overensstemmelse med vores forventninger og formål ligger til grund for social kompetence som den defineres af M. Argyle. Han forstår begrebet social kompetence som evnen, besiddelsen af de nødvendige færdigheder, til at frembringe den ønskde effekt hos andre mennesker i sociale situationer. Disse kan være at overtale andre til at købe noget, lære noget, komme sig over en neurose." (Argyle, 2002). M. Argyle skelner mellem to kategorier af færdigheder som gør det muligt for os at frembringe den ønskede effekt i sociale situationer: almene sociale færdigheder der kræves af alle professionelle sociale færdigheder som er nødvendige i mange professioner I den klassiske forstand består social kompetence af en samling færdigheder der gør den enkelte i stand til at reagere hensigtsmæssigt i bestemte sociale situationer. Evnen til at bearbejde adfærdsmæssig information kalder Argyle social intelligens og denne intelligens er nødvendig for at udvikle social kompetence. Ved hjælp af social kompetence kan vi vælge den strategi der kan hjælpe os til at nå vores mål. Således forstås social kompetence som et kompleks af evner der har indflydelse på hvor effektiv vi håndterer bestemte sociale situationer. Argyle, M. The Psychology of Interpersonal Behaviour (1967) Definition nr. 2 Ifølge Spitzberg and Cupach er det evnen til at etablere følelsesmæssige bånd til at andre, 22

23 forstået som at definere, etablere, udvikle og fastholde relationer såvel som at få social støtte. En sådan tilgang kaldes en relationel tilgang. Kompetencen ses i evnen til at udføre opgaver inden for en given social aktivitetstype eller som evnen til at udføre specifikke funktioner i henhold til vedtagne standarder. En høj grad af kompetence gør det muligt for os at finde mange forklaringer og forudsigelser med hensyn til vores egen og andres adfærd, samt opbygge komplekse og mere varierede konstruktioner af interaktioner med andre mennesker. Spitzberg, B. H. & Cupach, W. R. Interpersonal Communication Competence (1984) Definition nr. 3 Social kompetence kan ses som et konsekvent, funktionelt, praktisk, og personligt betinget kompleks bestående af viden, erfaring, evner, sociale færdigheder. Dette kompleks gør den enkelte i stand til at etablere og udvikle kreative relationer til andre, at deltage aktivt i forskellige sociale gruppers liv, at udfylde forskellige sociale roller på en tilfredsstillende måde samt effektivt at overvinde begyndende problemer sammen med andre. Borkowski, J. Podstawy psychologii społecznej (2003) 23

24 Definition og kontekst Partnerland Bulgarien Sociale færdigheder er færdigheder der faciliterer interaktion og kommunikation mellem mennesker. Den verden som unge mennesker lever, udvikler sig og uddanner sig i er både dynamisk og lukket. Dette er resultatet af den hastige udvikling af informationsteknologien og virtuelle verdener. Begge giver mange muligheder for ungdommen - lettilgængelig information og et globalt udsyn, men samtidig fratages de unge mange ting, såsom ansigt-til-ansigt kommunikation med andre mennesker eller evnen til at omgås andre. I vores lektioner består hovedaktiviteterne af spil, diskussioner, og opgaveløsning sammen med andre. Hovedmålet for lektionerne er at eleverne udvikler færdighed i frit at udtrykke deres synspunkter, at forstå verden omkring sig, have et realistisk selvværd, forstå og acceptere andre mennesker, arbejde i teams og føle glæde og tilfredshed ved ansigt-til-ansigt kommunikation. Lektionerne er lette at udføre og er fornøjelige for eleverne. De er sjove, lærerige og uformelle. De appellerer til elevernes kreativitet og lyst til at udtrykke deres tanker, synspunkter og hensigter. Efter at have gennemført hele kurset forventes de unge at kunne omgås andre på en bedre måde, idet de er klar over at den rette måde at kommunikere på letter det følelsesmæssige pres, forbedrer deres forhold til vennerne og bidrager til en realistisk selvværdsfølelse. 24

25 Anden del: Eksempler på lektioner Vælg selv hvordan du ønsker at bruge lektionerne nogle er udarbejdet af studerende, andre af lærere på skoler og seminarier og atter andre er nationalt tilgængelige. Lektionerne kan tilpasses eller anvendes som de er. De skulle gerne generere ideer og diskussioner og fungere som støtte til udvikling og udveksling af færdigheder og viden på området. I nogle sammenhænge kan eksemplerne udgøre dele af en integreret læreplan, i andre kan de fungere som supplement til det daglige arbejde. Forskelle partnerne imellem er en fordel i dette projekt idet vi udveksler forskellig praksis, erfaring og ekspertise for at udvikle både lærere og elever. Kategorisering af lektioner Alle lektionsplaner, ideer og aktiviteter er kategoriseret i nummererede kapitler, som hver især omhandler ét af de fire PSS temaer (se nedenfor). Der er betydelige overlapninger mellem temaerne, og nogle af lektionsplanerne inddrager mere end ét tema. Dette er udtrykt ved hjælp af et andet eller tredje kategoriseringsnummer i parentes ved visse lektioner, fx. 1 (3, 4). Vi håber at det vil bidrage til at identificere de eksempler der dækker forskellige elevgruppers behov. Kapitler og temaer 1. Udvikling af samarbejde, selvsikkerhed og integritet; teamsamabejde; forhandling, skabelse af tillid og evne til at føle empati. 2. Udvikling af modenhed: Håndtere stress/frustrationer konstruktivt; forstå og håndtere forskellen mellem personlige, offentlige og arbejdsmæssige kontekster. 3. Interesse i samfundsøkonomisk udvikling; interkulturel kommunikation; udvikling af evne til at kommunikere konstruktivt i en række forskellige miljøer/ omgivelser 4. Værdsætte forskellighed og respektere andre; være parat til at overvinde fordomme og udvise tolerance; udtrykke og forstå forskellige synspunkter og lære at gå på kompromis. 25

26 De enkelte landes lektionsplaner er markeret ved med den pågældende institutions logo: Bulgarien: Danmark: Italien: Polen: Storbritannien: 26

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Børnehuset Delfinen Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere