Lokal udviklingsplan 2011/12

Transkript

1 Lokal udviklingsplan 2011/12 1

2 Indhold: Præsentation og grundlag s. 3 Magnetskole Hverdagsetik Værdigrundlag Status, opgaver og mål s. 7 Særlige indsatsområder på Skjoldhøjskolen i 2011/12 Børn og unges ni strategier s. 9 Læring og udvikling Rummelighed Sundhed og trivsel Forældresamarbejde Ledelse Personale Organisation Drift Kommunikation Skjoldhøjskolens SFO s. 23 Udviklingspunkter på baggrund af kvalitetsrapporten s. 225 Elevfravær Teamsamarbejde Lærer pædagogsamarbejde Høj faglighed og øget karaktergennemsnit Intern og ekstern kommunikation s. 32 Bilag: s. 34 Handleplan for sprog og læsning Handleplan for bevægelse Handleplan for mad og måltider Oversigtsdiagram for indsatser relateret til 95% målsætningen 2

3 Skjoldhøjskolens lokale udviklingsplan er opbygget efter nedenstående model: 1. Præsentation og grundlag 2. Status, opgaver og mål: Grundlag og strategi 3. Udviklingspunkter: Mål og handlinger Resurser Fx Budget og rammer Medarbejdere Kompetencer Arbejdsklima Bygninger Teknologi Eksterne resurser Organisation Fx Organisationsstruktur Organisationskultur Brugerinddragelse Arbejdsprocesser Ledelse og styring Ydelser Fx Opgaver Serviceniveau Effekt Fx Faglig effekt Brugertilfredshed 4. Intern og ekstern kommunikation: Resultater og kommunikation 1. Præsentation og grundlag Skjoldhøjskolen er en velfungerende skole i god pædagogisk udvikling. Skjoldhøjskolen er en af Århus fire magnetskoler, og elevtallet er 478, fordelt på årgang. Skjoldhøjskolen ligger ved et større parcel- og rækkehuskvarter kaldet Skjoldhøjparken. Skjoldhøjparken ligger i Tilst-området i den vestlige del af Århus kommune, ca. 8 km fra Århus centrum. Skoledistriktet er i store træk afgrænset af Viborgvej mod nord og Skjoldhøjskolen mod syd, og Skjoldhøjparkens ca boliger ligger her. Desuden indgår True, Lyngby og Skjoldhøjkollegiet i distriktet. Skjoldhøjskolens distrikt afgrænses mod øst af rundkørslen ved døgninstitutionen Holmstrupgård. 3

4 Skjoldhøjskolen blev indviet i oktober 1974 og var dengang kun en lille skole med 90 elever og 6 lærere i alt. I begyndelsen af 1980 erne, hvor Skjoldhøjparken især var beboet af børnefamilier, var elevtallet helt oppe på over 800, men ligger i dag på knap 500 elever, hvoraf ca. 40 % er elever med dansk som andetsprog. Knap halvdelen af eleverne med dansk som andetsprog bor i skoledistriktet, den anden halvdel kommer fra de nærliggende skoledistrikter. Skjoldhøjskolen har tre SFO-afdelinger: True, Holmstruphus og Kloden. I alle tre afdelinger går elever fra klasse. På Holmstruphus går desuden H-børn fra hele kommunen og en hel del børn fra den nærliggende privatskole: Egebakkeskolen. Skjoldhøjskolen fremstår i dag overvejende som ganske pæn og velholdt. Der har i en årrække foregået en bygningsmæssig genopretning hvor der har været brugt adskillige millioner kroner til bl.a. tagrenovering, etablering af nyt varme- og ventilationsanlæg, udskiftning af termoruder etc. I skoleåret fik vi helt nye fysik- og biologilokaler, et nyt bålhus på Holmstruphus, nye skilte, malet kantinen og fældet buskadset ud til Skjoldhøjvej. Skolen har fået mange positive forældrehenvendelser på baggrund af disse tiltag! Skjoldhøjskolen råder endvidere over to udendørs områder med fantastiske muligheder for fx fagene historie, biologi og natur/teknik: Historisk værksted og Lundagergård. Historisk værksted Skjoldhøjskolen har gennem mange år stået for et unikt fælles kommunalt tilbud kaldet "Historisk værksted". Værkstedet ligger på skolens grund og alle kommunens skoler kan gratis benytte tilbuddet efter aftale med de tilknyttede lærere. Historisk værksted er åbent i halvåret påske - efterårsferie. Her kan eleverne under kyndig vejledning stifte bekendtskab med livsvilkår omkring madlavning, smykkefremstilling m.v. fra Vikingetiden og Jernalderen. Lundagergård Skjoldhøjskolen har brugsret over et nedlagt landbrug, Lundagergård. Lundagergård ligger 1½ km vest for skolen i den såkaldte naturpark Skjoldhøj-Kilen. Brugen at stedet foregår i ligeværdigt samarbejde med fem øvrige skoler. Her er lavet bålsteder, shelters, bænke m.v., og en af Skjoldhøjskolens lærere kan bestilles til at indgå som guide for de af de tilknyttede skoler som ønsker dette. Her kan eleverne bl.a. udforske biologiområder og natur/teknik. 4

5 Magnetskole Skjoldhøjskolen er en Magnetskole på linje med tre andre folkeskoler i Århus kommune. At være en Magnetskole indbefatter - at skolen bevilges ekstra midler til at sikre at undervisningen er fleksibel og målrettet mod skolens elevgruppe og til i størst muligt omfang - at gøre Skjoldhøjskolen attraktiv for alle områdets familier. En magnetskole er overordnet karakteriseret ved: en markant lokal profil et højt fagligt ambitionsniveau med særlige undervisningstilbud i særlig grad at være bevidst om at børns faglige, personlige, sociale og kulturelle udvikling sker i samspil mellem skole, hjem og fritid at skolens virke bygger på et interkulturelt grundlag De centrale indsatsområder på Skjoldhøjskolen er: Styrkelse af skole-hjem-samarbejdet: bl.a. tosprogede medarbejdere, velkomstaktiviteter, aktiv inddragelse af klasserådene mv. Styrkelse af fagligheden. En magnetskole har et højt fagligt niveau som omdrej ningspunkt. Dette indebærer tiltag som: o forøgelse af undervisningstiden o intensiveret arbejde med individuelle elevhandleplaner og evalueringsmetoder o fleksibel holddannelse og undervisningsdifferentiering o IT-understøttet undervisning o styrkelse af kreative fagområder o ekstra dansktimer i årgang o lektiehjælp Større sammenhæng mellem skole og fritid og dermed samarbejde med lokale institutioner, foreninger, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Der skal skabes sammenhæng mellem skole og fritid ved at tilbyde faglige og pædagogiske aktiviteter både i og udenfor skoletiden - bl.a. via distriktssamarbejdet. Videreuddannelse af lærere og pædagoger særlig i Dansk som andetsprog Styrkelse af grundlaget for interkulturel kompetenceudvikling. Samarbejde med de lokale dagtilbud og klubber og med andre skoler. En magnetskole skal også være bevidst om: Musisk-kreative og kropslige aktiviteter (sport, musik, dans, kunst mv.). At styrke sin profil og synlighed gennem et højt informationsniveau. 5

6 Værdigrundlag samarbejde, frihed og respekt På Skjoldhøjskolen prioriterer vi et tæt samarbejde mellem elever, forældre og personale. Skjoldhøjskolen ønsker at være kendetegnet som en skole hvor såvel - den individuelle udvikling som - det sociale engagement og fællesskab prioriteres. Det enkelte barn, forældre samt den enkelte ansatte skal have størst mulig individuel frihed, så længe denne frihed ikke samtidig begrænser andres, eller har anden negativ indvirkning på elever og/eller ansatte. Frihed til forskellighed og respekt for andre skal være bærende elementer i den daglige undervisning og omgang, og Skjoldhøjskolen vil kendes som en skole hvor vi behandler hinanden med respekt og venlighed. Som følger heraf er der skærpet fokus på indbyrdes tiltale og omtale af børn og voksne. 6

7 2. Status, opgaver og mål Det er Skjoldhøjskolens overordnede mål at skabe en kreativ og innovativ skole hvor alle børn, unge og voksne trives, udvikles og lærer. Vi vil skabe en skole hvor tryghed, respekt og engagement er grundlæggende værdier der afspejles i hele skolens daglige praksis. I skoleåret 2011/12 understøtter vores indsatsområder 95 % målsætningen, og derfor har vi specifik opmærksomhed på: o o o o o o o 95% indsatser på den korte og lange bane For sent fremmøde og bekymrende fravær. Sammenhæng mellem de forskellige indsatser i ressourcecentret Sammenhæng mellem skolens undervisnings- og fritidsdel. Sammenhæng mellem Skjoldhøj Dagtilbud og skolen Udskoling: Øget faglighed og højere karaktergennemsnit Teamsamarbejdet hvordan bruger vi hinandens kompetencer For at Skjoldhøjskolen kan nå det forventede 95 % mål i 2013 gør vi: Vedvarende refleksion og udvikling af hvordan er vi som professionelle i mødet med vores kærneydelse På den korte bane Vi følger systematisk op på bekymrende fravær og for sent fremmøde. Se handleplan. DSA integreret i alle skolens fag Vi tilrettelægger specifikke undervisningstilbud for elever som har mistet motivationen for gå i skole. Her samarbejder vi med Klubben Holmstrupmark, forskellige mulige praktikpladser, individuelle undervisningstilbud i skolens Pusterum, som kan kombineres med målrettet eneundervisning og/eller samarbejde med nogle af skolens specialklasselærere. Vi tilbyder elevsamtaler med en voksen til elever, som af en eller anden grund har det svært i skolen Vi samarbejder tæt med skolens UU vejleder og PPR psykologer om at finde gode skoletilbud til nogle af de unge som hænger Vi er ansvarlige for et forpligtende samarbejde med både eleven og forældrene om elevens skolegang. Etnisk råd Fokuseret eksamenstræning Lektiehjælp i ungdomsskolen På den lange bane Vi samarbejder med DT leder og FU leder med fokus på sammenhæng og videndeling Skolen og DT arbejder på at udvikle en systematisk fraværdsopfølgning og en fælles linje for, hvornår vi synes fravær og for sent fremmøde er bekymrende.(under hensyntagen til lovgivningen) Tæt og anerkendende dialog mellem skole og hjem hjemmebesøg, stabil og hyppig kontakt, samt systematisk opfølgning Fokus motiverende pædagogik og attraktive læringsrum Fokus på alternative skoletilbud Skabe sammenhæng mellem Dagtilbud, SFO, FU og Ungdomsskole 7

8 Ønsker et tæt samarbejde med PPR og socialforvaltningen Se oversigtsskema over vores indsatser som bilag. Skjoldhøjskolens Ressourcecenter Det er vores ambition at alle elever skal have en god og meningsfuld skolegang, hvor skolen skaber de rette læringsbetingelser. I anerkendelse af at nogle børn har stor brug for en samlet tværfaglig støtteindsats, har vi samlet vores støttefunktioner til et tværfagligt ressourcecenter. På specialcentermøder vurderes om eleven for en periode, kan få ekstra støtte og opmærksomhed på det som er svært. Både AKT koordinator, læsevejleder, DSA vejleder, matematikvejleder, læsekonsulent, PPR og pæd. leder samarbejder om at finde det bedst mulige tilbud til barnet. Formålet med vores samlede ressourcecenter er: at lette koordineringen og optimere den samlede indsats i forhold til den enkelte elev at få et mere nuanceret billede af elevens problematik og behov få en mere kvalificeret dialog med læreren og pædagogen om hvilke tiltag, der allerede er gjort og hvilke andre tiltag der yderligere kan gøres inden barnet evt. skal have et mere omfattende støttetilbud Oversigtsskema over Ressourcecentrets struktur Pædagogisk Leder Rikke Uggerhøj Koordinator for Dansk som andet sprog: lærer Rikke Uggerhøj Koordinator for AKT team, special pæd: socialpædagog Helle Jensen Koordinator for fagligt støtteteam og læsevejleder: Signe Sørensen Team: Dansk som andetsprog Anette Aae, Elisa Andersen, Mohamed Harakow og Pakshan Fatah AKT- Team: Adfærd Kontakt- Trivsel Fagligt støtte team Specialpædagogisk støtte /AKT fordi: Forandringer i konteksten kan skabe forandringer hos eleven og læreren Nogle elever har Fordi vi altid kan skabe forandringer både i og uden for klasserummet brug for at få hjælp til at forstå og overskue konteksten Nogle elever har brug for specifikt at lære de sociale spilleregler i deres daglige kontekst Nogle lærere har brug for hjælp til at møde eleven/klassen på en ny måde Faglig støtte fordi: Den enkelte elev har ret til at blive undervist på sit eget niveau 8

9 En tidlig indsats kan være med til at forebygge faglige vanskeligheder i det videre skoleforløb. De enkelte støtteindsatser er både målsat, fokuserede og afgrænsede, så vi undgår at alt for mange elever er i støtteordninger, der ikke har nogen effekt. Sproglig støtte fordi: Sprog og læsning er grundlæggende færdigheder både i forhold til kommunikation og samvær med andre mennesker og dermed erhvervelse af sociale kompetencer. Sprog og læsning er essentielt i forhold til alle folkeskolens fag. Vi ønsker at bidrage til en samfundsudvikling, hvor alle elever udvikles til kompetente medborgere med lige adgang til samfundets demokrati, uddannelse og arbejde. Vi har derfor en særlig sproglig forpligtelse over for de ca. 37 % af skolens elever, der som udgangspunkt har dansk som andetsprog. Vores målsætning er at integrere DSA i alle fag, og bevare det faglige niveau for alle. Derfor kan alle få vejledning til at integrere DSA i deres undervisning, så der både er fokus på den sproglige forforståelse, efterbearbejdning, og fagligt niveau. For sent fremmøde For at nå 95 % målsætningen er det afgørende at eleverne møder til undervisning. Både i normalklasseregi og i specialklasseregi er målsætningen at alle elever kommer i skole hver dag, går til Folkeskolens afgangsprøve i så mange fag som muligt, og efterfølgende påbegynder en ungdomsuddannelse. Vi stiller tydelige krav til både elever forældre om at deres barn skal passe sin skolegang. Vores pointe er at vi kun kan give vores elever gode arbejdsvaner og kvalificere dem fagligt og socialt til deres fremtidige møde med uddannelsessystemet, hvis de møder i skole hver dag. Derfor har vi også i år intensiv opmærksomhed på både for sent fremmøde og bekymrende fravær. Se handleplan Sammenhæng mellem skolens undervisnings- og fritidsdel Vi ønsker at skabe sammenhæng i barnets hverdag Derfor vil vi styrke samarbejdet mellem skolens forskellige pædagogiske fagprofessioner Målet er at skabe en øget forståelse for barnet i alle sammenhænge, som. Gennem en l kvalificeres vores viden og indsigt i barnets hverdag. de forskellige fagprofessioners kompetencer, til at skabe de bedst mulige vilkår for udvikling og læring for skolens kærneydelse, nemlig børnene. Alle ansatte på Skjoldhøjskolen skal betragte undervisningsdelen og fritidsdelen som en og samme organisation. Se handleplan Øget fagligt fokus og højere karakterer Vi vil bevidst arbejde med proffesionsudvikling og anvende systematiske feedbackprocesser. 9

10 Fokus på holddeling Fokus på undervisningsro Fokus på eksamensforberedende metoder Vi vil gerne give særlige elever et kvalificeret og udvidet skole- og fritidstilbud i samarbejde med Ungdomsskolen Se handleplan Fra praktisk til refleksivt teamsamarbejde For at vi kan løfte den daglige opgave bedst muligt og i rummelighedens tegn, er det nødvendigt at vi aktivt forholder os til hinandens og egen praksis. Vi skal lade os forstyrre, sætte os selv i spil og lære af hinanden. Alle medarbejdere skal støtte hinanden i at styrke og udvikle de faglige og pædagogiske udfordringer, samt hjælpe hinanden med at fastholde de gode historier og det positive perspektiv. På Skjoldhøjskolen er der nogle elever, som af forskellige årsager kan være temmelig udfordrende i dagligdagen. For at arbejdet med disse børn ikke kommer til at dræne men være en pædagogisk udfordring, er det nødvendigt at teamet sparrer med hinanden, og sammen tager ansvar for at disse børn bliver mødt med forståelse og en professionel tilgang. Målet er at alle medarbejdere føler sig som en del af et fagligt og professionelt fællesskab, hvor man kan få faglig sparring og god inspiration, og hente ny energi og god omsorg. Se handleplan Øget elevtilgang af distriktsbørn Øget sammenhæng mellem Skjoldhøj DT og Skjoldhøjskolen Alle vores kommende skolestartere tilbydes en hel undervisnings- og sfo -dag 3 gange i løbet af foråret. Formålet med disse besøg er dels at vise hvad Skjoldhøjskolen kan, og selvfølgelig at give skolestarterne en god oplevelse. DT børn og forældre deltager i fællesarrangementer på skolen DT leder bruger skolen til DT arrangementer DT leder har kontor på skolen Elevfastholdelse Proaktiv information fra skolen, når der sker uhensigtsmæssigheder med barnet Styrke relationen og trivslen mellem eleverne, mellem lærer-elev og mellem skolehjem. Øge de faglige krav på 6. Klasse trin Øget timetal på alle klassetrin Promovering af Skjoldhøjskolen Skjoldhøj sensommermarked Ny velkomst/ infobrochure om Skjoldhøjskolen Proaktiv kontakt til aviserne med de gode historier Skjoldhøjnyt Promovering af skolen i Skjoldhøj dagtilbud i: o Uddeling af informations DVD som elevrådet har lavet til alle kommende skolestartere o Uddeling af informationsbrochure til forældrene inden indskrivning o Informationsmøde for kommende skolestartsforældre 10

11 De ni strategier Skjoldhøjskolen skal som alle andre institutioner i Århus kommunes Børn & Ungemagistrat desuden løbende arbejde med de ni strategier : Strategi Status og konkrete tiltag 1. Læring og udvikling Læringsforståelse fordybelse, fantasi og læringsstile I nutidens og fremtidens samfund er såvel kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder som udtryksformer af afgørende betydning. Ligeledes mener vi at områder som oplevelse, virkelyst, fordybelse og fantasi er helt centrale områder som vi derfor ønsker at fremme. Kvalifikationer og kompetencer Hvor kvalifikationer omhandler viden om noget og færdigheder for noget, så handler kompetence om det at anvende viden og færdigheder i et samspil med muligheder i en konkret praksis. Eleverne skal derfor erhverve og udvikle både kvalifikationer og kompetencer. 11

12 Hvad er læring? I det udvidede læringsbegreb bliver læring noget, der opstår i en praksis; noget, der først dukker op, når handling, opmærksomhed, følelser, hukommelse, tænkning og omgivelsernes udformning i en bred betydning spiller sammen. Læring er således ikke noget, man har. Læring er ikke en evne. Læring er en social proces noget der sker, når og mens man handler. Læringsmål Vi vil fortsat søge at motivere elevernes forståelse for ansvar for egen læring. Dette gøres bland andet ved en øget opmærksomhed på elevens aktive deltagelse i forbindelse med udarbejdelse og evaluering af læringsmål og elevplan. Skjoldhøjskolen har valgt at reducere og omdefinere skabelonen for årsplaner. Der skal fremover redegøres for færre forhold. Til gengæld udgør årsplanen et direkte link til elevplanen, hvor der reflekteres over trin- og læringsmål. Læringsstile De to første dage af lærernes skolestart afholdte vi pædagogiske dage med oplæg og workshops vedr. læringsstile. Skolens egne to læringsstilskonsulenter og tre konsulenter udefra var procesholdere på temadagene. Formålet med disse dage er, at vi ønskede at alle årgange øger anvendelsen af læringsstile, og at vores elever mødes med en bredere læringsforståelse. Skjoldhøjskolens elevgruppe er mangfoldig, både hvad angår sproglige, faglige og sociale kompetencer, og derfor har vores elever behov for at lære på forskelllig måde i forskellige læringskontekster. Årgangsteamene har udarbejdet en SMTTE model over, hvordan de vil anvende læringsstilsmetoden i år på årgangen. 12

13 Faglighed Skolen har et stærkt fokus på den faglige dimension. Det ses blandt andet ved: o For sent fremmøde og bekymrende fravær o Øget fokus på professionsudvikling og klasseledelse o Arbejdsro o Holddeling o Eksamensforberedende kurser i samarbejde med specialundervisning og ungdomsskolen o fokus på læseindlæring og sprog o et højt antal lektioner o lektiehjælpsordninger o fokus på det pædagogiske personales efteruddannelse o læsebånd på hver årgang o Lærerne underviser i stigende omfang i deres linjefag. o Øget timetal til vejledende timetal på alle klassetrin Evaluering Skolen har en god og tydelig evalueringshandleplan. Se skolens hjemmeside: > politikker. Læsning Der bliver gennemført faglige prøver i læsning og matematik på alle årgange. Læseprøverne bliver fremlagt på klassekonferencer en gang årligt, hvor dansklærer, læsekonsulent, specialundervisningslærer, pædagogisk leder og skoleleder deltager. 13

14 Konferencerne har to formål: o at rådgive lærere omkring læsningen i den enkelte klasse at anvende viden om læsefaglige standpunkter til målrettet planlægning Handleplan for sprog og læsning - se bilag. 2. Rummelighed Holddeling Der arbejdes bevidst med holddeling på tværs af årgangene i både normal og special klasserne Indholdet i holddelingerne er i stigende omfang intensiv faglig sprogtræning og målrettede faglige kurser (fx læsekurser) med mulighed for niveaudeling. Særlige pædagogiske tilbud Al specialundervisning tildeles i afgrænsede, målsatte og intensive forløb. Inden eleven tildeles specialundervisning, undersøges tidligere indsatser i klassen og opretholdende faktorer systematisk i samarbejde med skolens ressourcecenter Øget rummelighed blandt skolens pædagogiske personale Vi kan konstatere at der dagligt er elever som enten sendes i skolens pusterum eller på skolens kontor, fordi relationen til barnets lærer ikke fungerer. Denne form for problemløsning er uhensigtsmæssig, når vi anerkender at det ikke er eleven som bærer problemet, men at problemet opstår i samspillet mellem eleven og dens kontekst. Derfor vil vi i det kommende skoleår arbejde med, hvordan man gennem systematisk kommunikation og fælles fokuserede strukturerede indsatser kan være rummelige og samtidig opretholde god motivation og trivsel blandt både børn og voksne. Vores mål er at det pædagogiske personale i langt mindre grad anvender brandslukningsmetoder, med mindre at barnet bliver direkte voldeligt eller på anden måde er til fare for sine omgivelser. Processen er flg.: Skolens pædagogiske personale skal I samarbejde og med sparring fra Jesper Holme fra Pædagogik og Integration, blive klogere på, hvordan de bedre kan imødekomme og rumme vores elever, som har brug for en ekstra opmærksomhed. Observationer i diverse klasser og SFO Samtale med medarbejder om observationen Tilbagemelding på et pædagogisk rådsmøde om fælles dilemmaer og gennemgående temaer for observationerne Samtale med UG, OG og MN om, hvordan vi kan anvende observationerne i forbindelse med Folkeskolens Fællesskaber og vores kommende Antorini Udviklingsprogram for tosprogede elever. Endelig Strategi og handleplan er ikke udarbejdet endnu. Folkeskolens Fællesskaber Skjoldhøjskolen er naturligvis med i kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber, der er for alle pædagogiske personaler på skoler i Århus kommune. Projektet løber hen over skoleårene 14

15 og Folkeskolens Fællesskaber er et praksisnært kompetenceprojekt, der har det mål at alle børn og unge skal opleve sig inkluderet, værdsat og anerkendt. Formålet med projektet er at understøtte læring og trivsel blandt alle børn i de Århusianske folkeskoler og dermed være medvirkende til, at alle er en del af et fagligt og socialt fællesskab. Målet er at udvikle, fremme og fastholde inkluderende læringsmiljøer, således børn og unges forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære og indgå i fællesskaber på sikres. Skjoldhøjskolen er værtsskole i uge 4 for omkring lærere/pædagoger. Skolen stiller værtslærere/pædagoger til rådighed for besøg af kollegerne i læringsugen med det formål at besøge undervisningen /sfo en med henblik på videndeling og vidensskabelse. Der vil typisk for lærere være 2-3 gæster i en klasse og for pædagoger 5-6 i sfo en, og de vil følge undervisningen/sfotiden i to lektioner/to timer. Vi er selvfølgelige meget spændt på hvilke gode erfaringer vi kan gøre os, og vi håber at vi med dette fokus og kompetenceudviklingsforløb bliver endnu bedre til at lave den bedste skole for jeres børn. Endelig strategi og handleplan for hvordan vi kan anvende vores inklusionsvejledere er under udarbejdelse. Inklusion af specialklasselever i et meningsfuldt omfang Vi inkluderer vores specialklasselever til normalklasseregi i det omfang det giver faglig mening for eleven. Inklusion til normal klasseregi sker på flere forskellige niveauer. Nogle elever er i normalundervisningen i 2 timer ugentligt og andre er i et langt større omfang. En inklusion finder kun sted så længe det er en succes for specialklasseeleven. Integration Da vi er en skole med 37 % tosprogede elever har Skjoldhøjskolen skole en særlig forpligtelse på at skabe forståelse mellem de forskellige kulturer som skolen rummer. For at integrationen af vores tosprogede elever lykkes, har vi implementeret en række integrationsfremmende aktiviteter. De fleste lærere har været på kursus i dansk som andetsprog, og alle lærere arbejder bevidst med fx.forforståelse. Vi tager udgangspunkt i at alle elever skal deltage i alle fag og alle aktiviteter. Derfor bruger vi fx ikke svinekød i hjemkundskab, og vi bruger en hel del tid på at motivere alle elever for at deltage i kristendom. Forældrearrangementer der har børnene i fokus gerne med fællesspisning - virker godt. De fleste forældre kommer. Forældreråd arbejder på at få alle med! Modersmålslærere er en del af skolens sprogstøtteteam, og bruges aktivt til kultur- og sprogformidling. Hjemmebesøg Vi oversætter vigtige breve til de forældre der har brug for det. I forbindelse med afslutningen af Ramadan og Eid-festen gives to fridage. Dette respekteres af stort set alle forældre. Skoleledelsen har fokus på en ekstra formidlingsforpligtelse i forhold til forældre med dansk som andetsprog. Etnisk råd 15

16 3. Sundhed og trivsel Fri for mobberi Skolen har i samarbejde med skoledistriktets dagtilbud aktivt deltaget i projektet Fri for mobberi. Selve projektdelen blev afsluttet i maj 2009, men mange tiltag lever integreret videre på skolen. Nøgleordene i projektet er TROM: Tolerance, Respekt, Omsorg, Mod. Konkret arbejdes der fx med legeskrivning, børnemassage, værdispil, venskabsklasser og legepatrulje. Handleplan for bevægelse - se bilag Den man rører, mobber man ikke Handleplan for mad og måltider - se bilag 4. Forældresamarbejde Faglig og social udvikling fælles ansvar og gensidige forventninger På Skjoldhøjskolen søger vi i et tæt samarbejde mellem elever, forældre og personale at skabe de bedst mulige bedst mulige betingelser for såvel faglig- som social udvikling. Disse to områder er nært forbundet og kan/skal ikke tænkes adskilt. I forbindelse med skole-hjem-samarbejdet er der udarbejdet tydelige og klare gensidige forventninger som nye forældre på skolen bliver præsenteret for. Gensidige forventninger Når barnet kommer hjem fra skole, har der hver dag været mange oplevelser i skolen og i skolens SFO. Det at følge aktivt med, og tale med barnet om dagens oplevelser samt at sikre at lektierne bliver lavet er en vigtig del af det daglige samarbejde mellem skole og hjem. Kontakt læreren eller pædagogen hvis der er noget, som du ikke forstår eller er uenig i. Husk, at vi alle har det samme ærinde; at skabe de bedst mulige vilkår for de børn, vi er fælles om. 16

17 Forældrene og eleverne kan forvente at Skjoldhøjskolen: søger at støtte elevernes udvikling bedst muligt omring faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer har og ønsker et højt informationsniveau har lærere og pædagoger der er velforberedte, motiverede og engagerede har en undervisningen der er inspirerende, udviklende, alsidig og tidssvarende og i størst muligt omfang tager udgangspunkt i den enkelte elev har ansatte der foregår med et godt eksempel i forhold til fx respekt, tiltale og omtale inddrager forældrene i medbestemmelse og medansvar omkring skole-hjem-samarbejdet og klas sens og årgangens sociale liv Skjoldhøjskolen forventer som udgangspunkt at eleven: møder til tiden, veludhvilet og undervisningsparat (barnet har fået morgenmad, er rimelig velsoigneret og har madpakke med eller penge til mad) har orden i sine sager, møder velforberedt og yder sit bedste deltager i al undervisning i alle fag, lejrskoler og ud flugter Tager hensyn og udviser ansvarlig opførsel samt tiltaler elever, lærere og pædagoger og andre i et høfligt og acceptabelt sprog Udviser en social adfærd samt indgår positivt og konstruktivt i undervisningen Skjoldhøjskolen forventer at forældrene støtter deres barn i det førnævnte føler ansvar og engagement omkring barnets adfærd og udvikling indgår aktivt og positivt i skole-hjemsamarbejdet tager kontakt til skolen, hvis der er spørgsmål og/eller kommentarer respekterer skolen som arbejdsplads for både elever og personale, og at skolen har en høj prioritet i barnets tilværelse (tandlæge/lægebesøg placeres udenfor skoletid, at ferier afvikles i skoleferierne, at fritidsinteresser og arbejde ikke medfører forsømmelser og at enhver under visningsfritagelse overvejes grundigt) Skolestart Vi lægger stor vægt på en tryg skolestart, og nye indslusningsmetoder samt samarbejdsflader udvikles løbende mellem børnehaveklasseledere, lærere, skolepædagoger og pædagoger fra de afgivende daginstitutioner i området. I dette skoleår besøger kommende børnehaveklasseelever skolen 3 gange. Børnene skal både at være i undervisning og i SFO samme dag og de hentes i skolens SFO af deres forældre om eftermiddagen. Samarbejde med Skjoldhøj dagtilbud Skolen og DT samarbejder med det formål: At nå 95 % målsætningen i 2013 At skabe fælles viden om fælles familier 17

18 At lette overgangen fra DT til skole At øge tilgangen af distriktets børn At gøre kommende skolestartere skoleparate At øge kendskabet til skolen inden indskrivning og skolestart. Skolebestyrelse, Klasseråd og SFO-råd Skjoldhøjskolen har et veludviklet og velfungerende forældresamarbejde. Vi har aktive og velfungerende klasseråd, SFO-forælderåd, etnisk råd og skolebestyrelse. I efteråret 2011 afholder vi valg til skolebestyrelsen. Fælles arrangementer Fællesskabet har en kolossal betydning for en skole for dens elever, forældre og medarbejdere. Vores faste traditioner er derfor: En fælles skolestart for klasse i hallen med musik og velkomsttale. En fælles velkomst for 0. klasserne og deres forældre i kantinen En fælles arbejdsdag i september for hele MED-udvalget Arbejdsdag for Skolebestyrelsen Sensommermarked Skjoldhøjskolens Sensommerløb Fælles personalefester for alle medarbejdere Temauger for hele skolen Linjeuger for Udskolingen Juleklippedag i de forskellige afdelinger Fælles juleafslutning i hallen En fælles lejrskole i København for hele 8. årgang En fælles sommerafslutning af skoleåret 2011/1012 i Sommerferieafslutning i skolens hal for alle elever, forældre og medarbejdere med sang, tale og optræden af elever. Translokation med taler, tapas og overrækning af afgangsbeviser Hertil kommer fællesspisninger, SFO-arrangementer, forældremøder og meget andet. 18

19 5. Ledelse Skjoldhøjskolens skoleledelse består af: Skoleleder Mette Nors - har det overordnede ansvar og den tilhørende kompetence. Viceskoleleder og Pædagogisk leder - Rikke Uggerhøj - er nærmeste leder for lærerne og leder af skolens pædagogiske udvikling. Administrativ leder - Frank Nørskov - er nærmeste leder for det teknisk/administrative personale og leder af skolens administration. SFO-leder Ole Langkjær Gregersen - er nærmeste leder for de tre fritidspædagogiske ledere og leder af SFO. Skolen har 6 storteams med hver deres kooordinator, der mødes i det fælles forum PU (pædagogisk udvikling). Skolen har tre fritidspædagogiske ledere: Dax Rhode SFO-True, Poul Winther SFO-Holmstruphus Lars Olesen SFO-Kloden Kompetencer og visioner Ledelsen fungerer som et team med skolelederen som teamleder. Teamet er sammensat af forskellige og komplementære kompetenceprofiler, og alle i teamet er forpligtet på løbende at udvikle og opdatere relevante kompetencer. I foråret deltager ledelsesteamet i et udviklingsforløb med 2 andre skoleledelser om Skolelederens strategiske samtaler Udviklingsforløbet ledes af konsulent John Møldrup Pedersen. Ledelsen bestræber sig på at indgå i et ligeværdigt samarbejde præget af gensidig åbenhed, respekt og engagement. Ledelsen bestræber sig ligeledes på at have vigtigheden af rum til den strategiske og visionære del af ledelsesarbejdet for øje, og der stræbes efter en fordeling der hedder 30 % til visionært/strategisk arbejde og 70 % til drift: Ugentligt teammøde primært med fokus på drift Månedligt strategimøde med fokus på pædagogik og refleksion Efter nytår påbegynder vi at arbejde med systematisk feedbackprocesser af hinanden. Temaet for handleplanen er skolens arbejdsmiljø, og samarbejdet mellem medarbejderne og skoleledelsen. 6. Personale Skjoldhøjskolen har ca. 80 ansatte, hvoraf ca. 48 er lærere, børnehaveklasseledere og skolepædagoger. Øvrige ansatte er teknisk/administrativt personale: ansatte på kontoret, i kantinen, i rengøringen og i teknisk service. MED-udvalg MED-udvalget er en central platform for skolens medarbejdere udvalget består af en ligeværdig personalerepræsentation fra samtlige arbejdsområder og skolelederen. 19

20 Dagsorden til MED-udvalgsmøderne udarbejdes af næstformand og formand i fællesskab. Skjoldhøjskolens MED-udvalg er meget velfungerende med en fastlagt forretningsorden, regelmæssige møder og en årlig arbejdsdag. Arbejdsmiljøgruppe: Arbejdsmiljøgruppen er ansvarlig for: At sikre at skolen opfylder de lovmæssige krav i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. At udarbejde handleplaner til at forbedre både den fysiske og psykiske APV At skolen tager hånd om personalets trivsel og arbejdsglæde Social kapital skoleåret 2012/13: Den sociale kapital i personalegruppen er altafgørende for at skole kan fungere optimalt og skabe gode resultater. I samarbejde med HR konsulenter fra B og U udarbejder ledelsen samt TR, og AMR en handleplan for styrkelse af den sociale kapital på Skjoldhøjskolen. Denne forventes færdig d. 10. Februar. Processen og den efterfølgende handleplan hedder: Skjoldhøjskolen Tid til forandring - Plads til fornyelse Ydermere har ledelsen fokus på at: Kompetenceudvikle medarbejderne i fht. inklusion: Folkeskolens fællesskaber Give systematisk feedback til det pædagogiske personale Give mulighed for at medarbejderne kan observere hinandens undervisning Sætte Trivsel på arbejdspladsen og tværfagligt samarbejde på dagsorden til MED-udvalgsmøderne Have særlig fokus på nyansatte fx ved velkomstmøde, tutorordning og opfølgningsmøder Have særlig fokus på forebyggelse af stress og langtidssygemeldinger som beskrevet i skolens trivselsaftale. Have fokus på fællesskabet i medarbejdergruppen Signalere tydelig og åben dialog mellem skolens medarbejdere med det formål at skabe en assertiv arbejdsplads, og sætte fokus på beautiful mistakes og Man skal tale med hinanden og ikke om hinanden 7. Organisation Tryghed, dynamik og selvstyre i den afdelingsopdelte skole Skjoldhøjskolen er opdelt i 6 fysiske afdelinger på skolen og 2 afdelinger uden for matriklen. Afdelingerne er i store træk indrettet så at elever inden for få årgange hører til samme hus, og desuden udgør SFO med ca. 100 børn ét af husene. Skolens argument for en afdelingsopdelt skole er at støtte op om samarbejdsmulighederne i forhold til holddannelser på tværs af klasserne på en årgang eller på tværs af årgange fremme det sociale samvær mellem jævnaldrende elever 20

21 lærerne oparbejder en faglig ekspertise i at undervise en særlig aldersgruppe give lærerne større muligheder for og mod på at eksperimentere med anderledes undervisningsforløb og fleksibelt skema i de mindre enheder som afdelingerne udgør Vores oplevelse er at denne skoleopdeling har en tydelig gavnlig indvirkning på arbejds- og undervisningsmiljøet for eleverne i den enkelte afdeling. Underhuset: årgang i Gult hus årgang og 1 specialklasse i Grønt hus Specialklasse i Huset Overhuset: årgang i orange hus årgang i Blåt hus Specialklasseafdelingen: 4 specialklasser Koordinatorerne er nøglepersoner De pædagogiske årgangskoordinatorer er nøglepersoner; de koordinerer mødeaktiviteter og mødeindhold i årgangsteamene, og de sikrer dialog mellem ledelse og årgangsteam. Årgangskoordinatorerne er endvidere centrale medarbejdere ved implementering af nye indsatsområder. Koordinatorerne samt repræsentanter fra SFO s ledelse udgør sammen med skoleleder, pædagogiske leder og sfo-leder Pædagogisk Udvalg (PU) som sikrer den kollegiale koordination og pædagogiske udvikling. Koordinatorerne bliver valgt for et år ad gangen. Skoleleder SFO-leder Pædagogisk leder Administrativ leder Tre fritidspædagogiske ledere Årgangskoordinatorer Administrative koordinatorer SFO Fra skoleåret 2007/08 inkluderer skolens SFO tre afdelinger: SFO Holmstruphus, SFO True og SFO Kloden på skolen. Det indbefatter ca. 220 børn. Elev- og Børneråd Skjoldhøjskolen arbejder med afdelingsvise elevråd - kaldet Husråd. Husrådene har til formål at fremme og udvikle elevernes demokratisk og parlamentariske forståelse. 21

22 I SFO arbejdes der tilsvarende med Børneråd. Eleverne har desuden et Elevråd med tilknyttede lærere fra hver afdeling. Fra elevrådet vælges en formand og næstformand, som begge sidder i skolebestyrelsen. Ved elevrådsmøderne deltager foruden elever de tilknyttede lærere og skolens leder. Elevrådets opgaver er fx medhjælp til: - Deltage og påvirke Skolebestyrelsen - planlægning af store oprydningsdag - planlægning af jule- og sommerafslutning - planlægning af temauger - indretning af kantinen - Indsats i.f.t. Mobning (mægling, venskabsklasser, legepatrulje mv.) - idéer og artikler til Skjoldhøjnyt - Planlægge Skjoldhøj sensommermarked 8. Drift Administrativ drift Teknisk servicepersonalet varetager opgaverne vedr. bygninger, inventar og energi. Kantinepersonalet varetager daglig fremstilling og salg af mad. Skolesekretærerne varetager bl.a. opgaver for skoleledelsen, administration af elevregistrering og daglig bogføring af fakturaer. Desuden varetager de den primære kontakt i forhold til alle henvendelser til skolen. En IT-assistent og en lærer varetager skolens tekniske IT-opgaver. Gennem et højt kommunikationsniveau grupperne imellem samt resten af personalet sikres, at opgaverne bliver udført hurtigt og bedst muligt. Pædagogisk drift Skolelederen har det overordnede ansvar for såvel den administrative, den pædagogiske drift og for det strategiske ledelsesniveau. I forbindelse med den pædagogiske drift af Skjoldhøjskolen læses driften vedr. vores kerneydelse primært af skolens pædagogiske personale. Den daglig pædagogiske drift styres primært af Pædagogisk leder, SFO leder og Skoleleder. Ledelsen arbejder løbende med fordeling af både driftsopgaver og pædagogiske opgaver mellem sig. Skjoldhøjskolens ABC er en personale guide, der har til formål at tydeliggøre, hvem der er ansvarlige for hvilke opgaver, og hvilke forventninger der stilles til den givne opgave. ABC en er tilgængelig i personaleintra. 9. Kommunikation Se punkt 4. Intern og ekstern kommunikation 22

23 Skjoldhøj SFO Status: Efteråret 2009 var meget præget af processen der skulle føre til principper for fordeling af børn i Skjoldhøj SFO. SFO forældrerådet afholdt forældremøder hvor forældrene blev hørt om deres holdninger til fremtidige principper for fordeling af børnene i SFO afdelingerne. Skolebestyrelsen fik efterfølgende høringssvar fra forældrerådet, personalegruppen og ledelsen om deres syn på kommende principper. Følgende principper blev vedtaget af skolebestyrelsen: Skjoldhøjskolens SFO, bestående af tre afdelinger, SFO Kloden, SFO True og SFO Holmstruphus, er en del af den samlede Skjoldhøjskole. Ved fordelingen af samtlige børn der indskrives i Skjoldhøjskolens SFO tages der et overordnet hensyn til børnetal, kønsfordeling, den pædagogiske og den sociale situation i hver afdeling. Vi ønsker at hver klasse har max to pædagoger tilknyttet, derfor fordeles den enkelte klasses børn generelt i to SFO-afdelinger. Så vidt muligt tages der hensyn til forældreønsker og søskendes placering. Alle afdelinger er så vidt muligt aldersintegrerede med børn fra 0. til 4. årgang. Arrangementer og aktiviteter på tværs af SFO-afdelingerne og på tværs af Skjoldhøjskolens undervisnings- og fritidsdel prioriteres højt. På 3. og 4. årgang skal der desuden foregå et kontinuerligt praktisk pædagogisk samarbejde omkring årgangens børn på tværs af SFO-afdelingerne. Udmøntningen af principperne startede allerede i løbet af foråret 2010, hvor børnene til True afdelingen kom i a. børnehaveklassen og børn til Holmstrup kom i b. børnehaveklassen. Klode afdelingen fik forsat børn i begge klasser. Desuden blev der igangsat aktiviteter på tværs af afdelingerne for 3 og 4 klasse børnene. F.eks. begyndte man at mødes hver onsdag i hallen på skolen for at spille fodbold, håndbold og lign. sammen. Seks pædagoger på tværs af afdelingerne deltog i et pilotprojekt med fokus på udvikling af fagligheden i forhold til inklusion af udsatte børn. Projektet blev afholdt som sparring af en psykolog i forhold til konkrete problemstillinger i dagligdagen. DE tre SFO afdelinger fungerer stadig som tre selvstændige afdelinger med hver egne unikke pædagogiske ressourcer. Ledelsesmæssigt er der påbegyndt en afdækning af disse ressourcer, som kommer til at være grundlaget for et fælles pædagogisk grundlag for hele SFO-en. De unikke ressourcer i afdelingerne skal blive til fællesressourcer for alle tre afdelinger, samtidig med at afdelingerne beholder deres særpræg. 23

24 Tiltag Udarbejde og implementere fælles årsnorm for alle tre afdelinger. Optimere budgetstyringen skabe større overblik.. Alle medarbejdere skal på kursus i læringsstile Udarbejde mål og indhold i samarbejde med forældreråd og bestyrelse Procesforløb der skaber et fælles pædagogisk grundlag for hele SFO-en. Minirull midler til rollespil i True skov. Iværksættelse af projektet. Udvikling af lærer/pæd samarbejde. Iværksætte målrettede aktiviteter der fremmer tosproget børns livschancer. Procesforløbet der skal skabe et fælles pædagogisk grundlag for de tre SFO afdelinger sammenkøres med udarbejdelse af mål og indhold i SFO-en. Begge tiltag tænkes som to sider af samme sag. Den overordnede vision der skal styre processen er at skabe et miljø der gør, at alle børn har en aktiv lærende og udviklende position i større og små fællesskaber i SFO-en. Denne vision er begrundet i følgende lærings og udviklingssyn Barnet lærer og udvikler sig gennem deltagelse i hverdagslivets praksis. Et barns erkendelse foregår i samspil med omgivelserne, sådan at det netop er i samspillet og samarbejdet med andre, at der skabes adgang til nye adfærdsformer og dermed udviklingen af kompetencer. For barnet er samværet i legen centralt, og det er vigtigt for alle børn, at have udfordrende og aktive positioner i denne, i forhold til de ressourcer de har. Plan for proces: August Sept Okt: November Sept Første halvår 2011 SFO lederteam på fælles planlægningsdag Fælles P møde med oplæg om procesforløbet. Der danne arbejdsgrupper på tværs af afdelingerne der skal arbejde med udvalgte temaer i forhold til mål og indhold i SFO-en. Formiddag hvor der arbejdes i grupper om udvalgte tema er Oplæg fra grupperne på fælles P møde Forældrerådet inddrages i processen Formiddag hvor der arbejdes i grupper om udvalgte temaer Oplæg fra grupperne på fælles P møde Pædagogisk weekend med ekstern konsulent. Formålet er at få færdiggjort et fælles grundlag hvor både det organisatoriske og pædagogiske plan er afklaret i konkret mål og indholdsbeskrivelser Forældrerådet præsenteres for personalets beskrivelser og udarbejdes deres indstilling om mål og indhold. Skolebestyrelsen præsenteres for personalets indstilling til mål og indhold i SFO. Implementeringen af mål og indhold påbegyndes. 24

25 3. Udviklingspunkter Udviklingspunkter på baggrund af kvalitetsrapporten fra : Udviklingspunkt: Elevfravær Status: Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Skjoldhøjskolen ligger en anelse højere en det samlede gennemsnitlige elevfravær for Århus kommune. Fraværet skyldes ofte at eleven enten møder for sent til undervisning eller helt udebliver fra undervisningen. Det registrerede fravær som vi ønsker at ændre er det fravær som defineres som bekymrende fravær. Sidste års indsats i fht. Bekymrende fravær havde synlig positiv effekt, og at man kan dokumentere at der er en signifikant sammenhæng mellem et bekymrende fravær og optagelse på en ungdomsuddannelse, Bekymrende fravær og for sent fremmøde er det stadigvæk et indsatsområde, og i laver vi en systematisk indsats i uge 8-12 Vi kan konstatere at for meget fravær fra skolen medfører dårlig trivsel og manglende læring, samt et dårligt klasseklima. I skoleåret lavede vi en fokuseret indsats i udskolingen med nogle af nedenstående tiltag. Dette bragte mange forandringer med sig i den positive retning. Effekt: Mål: Indikatorer: Evalueringsplan: Evaluering: At der i løbet af kommende skoleår kan ses en forandring i fht. at: flere elever møder til tiden til undervisning, et faldende antal elever med ulovligt fravær og et faldende antal elever med bekymrende fravær. At eleven oplever en kontinuerlig skolegang od dermed, et en mere tilfredsstillende hverdag med læringsprogression At lærerne oplever stabilitet i klassens fremmøde og deltagelse i undervisningen. Generelt et større øget fokus på om eleverne er i skole. Tidligere og fokuseret indsats. Vi har fastlagt en procedure for hvad der sker, når vi erfarer at en elev har for højt fravær og /eller ofte møder for sent. Proceduren er indelt i 4 kategorier hvor handlingerne er gradueret efter skolens bekymringsgrad. Status og evaluering af indsatsen i slutningen af skoleåret. Ydelser: Overordnet udtrykker skolen tydelig forventning om at alle elever i alle aldre, følger undervisningen i alle fag. Alt fravær noteres, registreres og følges systematisk. Klasselærer reagerer hurtigt på et barns fravær, hvorefter der etableres et samarbejde vedr. barnet Engang om måneden gennemgår Bente Sørensen AKT koordinator og Mette Ørskov 25

26 Skoleteamkoordinator fraværslisterne. Er fraværet bekymrende udarbejdes der en handleplan for eleven, som forældrene er medansvarlige for bliver efterfulgt. Morgenvækning Der etableres fokuserede indsatser af forskellig karakter, gradueret efter bekymringsgrad, som opfølges af klasselærer og andre relevante indstandser når dette er relevant. Indsatserne opfølges af Pæd. leder og AKT Koordinator. Forældrene inddrages som ansvarlige for at deres barn passer sin skolegang Ved stor bekymring udarbejdes underretning til socialforvaltningen Se bilag. Organisation: Klasselærer reagerer på det generelle fravær på basis af protokollen. Faglærere reagerer såfremt en elev tre gange i samme fag har været fraværende inden for seks uger Lærere der har op til tre timer i klassen giver disse oplysninger til klasselærer, som derefter retter henvendelse til hjemmet Som udgangspunkt forventes det at lærere der har op til fire timer ugtl. I klassen eller mere, selv kontakter forældre, samt oplyser klasselæreren om det. I særtilfælde overtager klasselærer opgaven. Ressourcer: Opgaven ligger i lærerakkorden Akt lærer prioriterer selv sit arbejde 26

27 Udviklingspunkt Teamsamarbejde Fra praktisk til refleksivt teamsamarbejde Status: Det pædagogiske personale, har givet udtryk for at de er lidt presset i hverdagen, fordi der er et antal elever som af forskellige årsager, som er meget krævende og som mentalt fylder meget. På sigt kan dette være en faktor, som i yderste konsekvens kan føre til stres og dårlig trivsel. Ledelsens hypotese er at, hvis en medarbejder er tilknyttet et team, som forstår at tale refleksivt og systematisk om arbejdets udfordringer, som har en fælles holdning til konflikthåndtering og som føler et fælles ansvar for at løse alle opgaver også dem der slider-, kan vi forebygge stress og mistrivsel. Ofte afholdes møder, hvor det produktive domaine dominerer, og hvor der ikke er rammesat tid til kollegial refleksion. Det kan mærkes at det pædagogiske personale i perioder er fyldt op af konflikter og at det er svært for teamet at bruge hinanden refleksivt til at tale om det der er svært på en lærerig måde. Derfor er der uden tvivl et behov for at teamene bliver bedre til at reflektere og tage et fælles ansvar for teamets fælles elever. For at bryde med de eksisterende praksisfællesskaber er der fra i år lavet en ny teamstruktur, som i høj grad lægger op til at man skal samarbejde både på tværs af årgange, fag og kvalifikationer. Effekt: Mål: Indikatorer: Evalueringsplan: Evaluering: Færre konflikter havner på ledelsens skrivebord. Flere teammøder som er i det refleksive domaine Flere teammøder, der giver energi, og skaber professionel læring og indsigt. Størstedelen af teammøder har kollegial refleksion og sparring sat på dagsordenen som øverste prioritering. Ydelser: Der er flere medarbejdere som formår at blive i deres professionelle felt og agere professionelt i forhold til deres opgave. At der er en højere trivsel i medarbejdergruppen At teamene selv udtrykker at det er givende at reflektere sammen. At det giver mening at mødes i teamet At man ikke kæmper med problematikken alene og i forlang en periode. Markant mindre endags sygefravær Teamet skal udarbejde en SMTTE model over deres samarbejde og pege på 2 fokus områder som de vil arbejde med i dette skoleår. Til hvert teammøde udsendes dagsorden og mødeindkaldelse inden teammødet af teamkoordinator. Der skal udarbejdes referat efter hvert teammøde. Både dagsorden og referat lægges i teamets mappe på intra M US. Ledelsen deltager løbende i teammøder. Evaluering af teamsamarbejdet sker i sammenhæng med Hvert team fra klasse består af både pædagoger og lærere Teamsamarbejdet rammesættes dels af ledelse og teamkoordinator, og følges meget tæt ledelsen gennem samtaler i PU Ledelsen deltager med jævne mellemrum til teammøder på alle årgange, samt læser referaterne efter teammøderne. Det pædagogiske personale har fået ressourcer til at fastholde en passende mødefrekvens 27

28 Organisation: Alle pædagogiske medarbejdere er etableret i teams på tværs af fag og profession. Skolen har 9 storteams som hver udgør 2 årgangsteam: Storteams: klasser klasser klasser klasser klasser Specialklasseteam Afdeling: 5. klasser 6 9. Klasser Specialklasserne fordeler sig alt efter opgaverne i årgangsteamet ressourcer: Det pædagogiske personale er enige om, at der skal en anden rammesætning på deres teammøder. Størstedelen af det pædagogiske personale er motiveret for at kvalificere teamsamarbejdet i deres team. Teamene vil gerne blive bedre til at reflektere sammen. Derfor vil vi fra nytår begynde at arbejde med systematiske feedbackprocesser og afsætte lidt ressourcer til at observere hinandens undervisning Samarbejde med Jesper Holme om inklusion Inklusionsvejledere og personale arbejder målrettet med refleksion og konstruktiv feedback Handleplan for inklusionsvejlederne vil blive udarbejdet efter i begyndelsen af

29 Udviklingspunkt: Lærer-pædagog samarbejdet Status: 1. Fastlagte teammøder for lærer og pædagoger 2. Samarbejde om rammer for mål og Indhold i SFO 3. Én fælles flexuge i indeværende skoleår 4. Samtaler: Pæd/lærer om fælles børn 5. Netværksmøder på fælles børn 6. Pædagogdeltagelse i undervisningsdelen 7. Alternativ læring i mindre grupper på tværs af årgang/klassen. 8. Fælles arrangementer: Fastelavn. fælles dage for kommende skolestartere Skjoldhøjskolens Sensommermarked, skolestartarrangement og sommerafslutning 9. AKT koordinator er tidligere SFO pædagog 10. Samarbejde om elever der ikke kan rummes i normal undervisning, men har brug for et andet undervisningstilbud for en periode. Effekt: Mål: Indikatorer: Evalueringsplan: Evaluering: Det overordnede formål med samarbejdet er at skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag. Med sammenhæng forstås at undervisning og SfO samarbejder om at komplementere hinanden i det pædagogiske arbejde for at skabe lærende og udviklende skoledag At undervisningsdelen og fritidsdelen sig som en FÆLLES organisation At det er ligegyldigt om man spørger en lærer eller pædagog om hvordan har mit barn haft det i dag? I henholdsvis undervisningsdelen som i fritidsdelen. At alle tænker hvad og hvordan kan jeg overhovedet byde ind med til gavn for At børnene kan mærke at der bliver samarbejdet om dem på tværs af undervisningsdel og fritidsdel Diskussionen om hvornår pædagoger og lærere kan mødes er ikke eksisterende, fordi det giver så meget mening at samarbejde at det er høj prioritet Forældrene får større viden om hele barnets hverdag At børn med specielle vanskeligheder og behov føler sig bedre forstået og imødekommet. Antallet af netværksmøder falder. Antallet af børn henvist til støttecenter falder. Teamsamarbejdet målsættes og evalueres i ledelsesteamet og i de to storteams hvor lærere og pædagoger primært samarbejder. Til målsætning og evaluering anvendes SMTTE modellen. Her skal fokus være om lærerne og pædagogerne prioriterer tid til deres samarbejde i hverdagen. Opsamling og evaluering finder sted i slutningen af skoleåret på både medarbejder niveau og ledelsesniveau 29

30 vores kærneydelse nemlig børnene, uden tanke for om det er i undervisningsdelen eller i fritidsdelen. At det pædagogiske personale bruger deres kvalifikationer optimalt på tværs af afdelingerne og på alle tidspunkter i skolens åbningstid. Ydelser: Fritidsdelen har afsat 100 timer pr. klassepædagog (i alt 8 pædagoger)til at samarbejde med undervisningsdelen i. Disse timer prioriteres til førnævnte aktiviteter. Der prioriteres en time om ugen til tværfaglig mødeaktivitet. Disse timer kan dog flyttes med efter mødets ramme og tema. Skoleledelsen mødes med FPLerne 4-6 gange i løbet af skoleåret, hvor der tales om fælles udvikling og samarbejde. Mødet ledes og rammesættes af skoleleder. Organisation: De pædagogiske rådsmøder temasættes af skoleleder, viceskoleleder, Pædagog TR og Lærer TR, således at de faciliterer samarbejdet mellem undervisning og fritid Der afholdes fælles medarbejderjulefrokost Ledelsen peger løbende på samarbejdsmuligheder for undervisningsdelen og fritidsdelen. Ledelsen rammesætter samarbejdet, og deltager jævnligt i teammøder for at facilitere forandringsprocessen Da undervisningsdelen og fritidsdelen er ligeværdige samarbejdsparter med forskellige kompetencer, skal lærere og pædagoger kunne tilbyde sine ressourcer i begge afdelinger. Ressourcer: Skolen har meget kvalificerede og dygtige medarbejder, som har faglige ambitioner Indskolingslærerne og pædagogerne prioriterer tid til fælles teammøder fordi det giver mening. Både lærer og pædagoger er ved at få øje, hvilken positiv forskel det tværfaglige samarbejde giver. Både lærere og pædagoger er motiveret for at få et godt og meningsgivende samarbejde. 30

31 Udviklingspunkt: Høj faglighed og øget karakterniveau Status: I det seneste 5 år har vi oplevet et dalende elevtal i udskolingen. Nogle vælger at flytte deres børn på privatskole andre vælger helt anderledes skoletilbud. I vores kvalitetsrapport kan vi konstatere at Skjoldhøjskolens karaktergennemsnit for Folkeskolens 9. klasses afgangsprøve ligger på et middelniveau. Vi har et udviklingspotentiale på vores karaktergennemsnit. Skjoldhøjskole er magnetskole, og får derfor tilført ekstra ressourcer til at løfte vores opgave med de tosprogede elever. På trods af at vores elevers karaktergennemsnit ligger over landsgennemsnittet, vælger nogle forældre at tage deres barn ud af skolen, når de skal til at begynde i udskolingen. Vi kan kun gisne om, at de vælger dette pga. manglende tiltro til at deres børn ikke lærer nok, og at de ønsker en større faglighed i undervisningen. Effekt: Mål: Indikatorer: Evalueringsplan: Evaluering: 95 % af vores elever får en afgangseksamen. At alle elever møder til tiden hverdag Kurven for for sent fremmøde og bekymrende fraværd falder Skolens karakter gennemsnit stiger med O,3 point Ydelser: At vi kan konstatere i næste kvalitetsrapport at karaktergennemsnit stiger for både dansksprogede elever og elever med dansk som andet sprog At vores distriktsbørn vælger Skjoldhøjskolen At 95 % af eleverne trives i skolen At 95 % af skjoldhøjskolens elever forsætter videre i en ungdomsuddannelse Lærerne skal anvende SMTTE modellen som evalueringsredskab i forhold til deres fag faglige årsplan. Lærerne afholder elevsamtaler med afsæt i elevplanerne 2 gange årligt. Ved MUS samtalen evalueres lærerens faglige kvalifikationer i forhold til den givne opgave. Årlige MUS samtaler og elevsamtaler. Pæd.leder og skoleleder udarbejder en SMTTE på skolens faglige udvikling Et stort fokus på at lave holddannelse Stort fokus på læringsstile. Undervisningen skal tilrettelægges således at de forskellige læringsstile tilgodeses. Jvn.f. læringsstilstemadage Der skal være fokus på lærerens fagprofessionalisme til den årlige MUS Alle årgange opfylder det vejledende timetal eller mere. Intensive faglige kurser og indsatser i udskolingen Lektiecafe og ungdomsskole tilbydes i de ældste klasser af kendte lærere Lærerne er ansvarlige for at være fagligt og pædagogisk opkvalificeret Gennem systematiske observationer og feedbacksamtale med enten pædagogisk leder eller skoleleder undersøges om kvaliteten af undervisningen lever op til skolens målsætning. Uddannelse af inklusionsmedarbejdere, læsevejleder og matematikvejleder Organisation: Lærerne skal primært undervise i deres linjefag. Ved den årlige fagfordeling skal ledelsen sørge for at ansætte linjefagsuddannede medarbejdere Skolen samarbejder med ungdomsskolen om lektiehjælp og ungdomsskolens faglige tilbud 31

32 Ressourcer: Lærerne kan blive bedre til at anvende deres fag professionalisme. Lærerne er fagligt dygtige og ambitiøse, men der er plads til forbedring når det kommer til anvendelse af deres fag professionalisme Samarbejde med Jesper Holme om at bevare det faglige niveau, når skolen er multikulturel 4. Intern og ekstern kommunikation Intern kommunikation PersonaleIntra Skjoldhøjskolens centrale platform for kommunikation er PersonaleIntra, og alle medarbejdere er vant til en aktiv digital kommunikation. Det forventes at alle tjekker sin mail én gang i døgnet, så vidt det er muligt. Der er ikke forventning til at mailen tjekkes fra fredag kl. 16 til mandag morgen kl. 8 Lærermøder og pædagogiske rådsmøder Der bliver jævnligt holdt lærermøder og pædagogiske rådsmøder. Hvor lærermøderne mest har karakter af gensidig praktisk information, er de pædagogiske rådsmøder tilrettelagte som temamøder med relevans for skolens samlede pædagogiske personale. I skoleåret 11/12 er der planlagt 4 pædagogiske rådsmøder hvor temaet er inklusion. Hele det pædagogiske personale skal deltage i de pædagogiske rådsmøder, dels med det formål på at styrke fællesskabet og samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og dels med det formål at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af trivsel og konflikthåndtering På skolen er der desuden en række udvalg som dels skal sikre en løbende pædagogisk udvikling, dels sikre den interne kommunikation, fx MED udvalg, fagudvalg og Pædagogisk udvalg. MED-udvalg MED-udvalget er en central platform for skolens medarbejdere udvalget består af en ligeværdig personalerepræsentation fra samtlige arbejdsområder og skolelederen. Dagsorden til MED-udvalgsmøderne udarbejdes af sikkerhedsrepræsentant og skoleleder i fællesskab. Skjoldhøjskolens MED-udvalg er meget velfungerende med en fastlagt forretningsorden, regelmæssige møder og en årlig arbejdsdag. Pædagogisk udvalg, PU Pædagogisk udvalg består af storteamskoordinatorer og 3 sfo-repræsentanter, pædagogisk leder, SFO-leder og Skoleleder. PU holder månedlige møder, og herudover er der tid til pædagogiske udviklingsdage. Grundtanken er at storteamskoordinatorerne og sfo-repræsentanter skal agere i feltet koordination og udvikling mellem ledelse og personale. CU CU består af koordinatorerne for de forskellige fagudvalg samt skolens administrative leder. Der holdes kvartalsvise møder hvor man på baggrund af kollegiale ansøgninger til undervisningsmidler beslutter hvad der kan imødekommes. 32

33 Ekstern kommunikation Hjemmeside og Intra Udviklingen af brug af skolens hjemmeside, Forældre- og ElevIntra er gået stærkt fremad, og det har klart medført en højnelse af informationsniveauet fra skole til hjem. Vi kan f.eks. konstatere at mellem forældre dagligt er inde på skolens hjemmeside Skoleporten og på egne børns forældreintrasider. Skolens hjemmeside: Skjoldhøjnyt i intra Skjoldhøjnyt er en vigtig del af den regelmæssige kommunikation fra skole til hjem. Det tilstræbes at Skjoldhøjnyt udkommer regelmæssigt hen over hele året. Skjoldhøjnyt kan læses digitalt på skolen hjemmeside. Ny velkomstbrochure og velkomst dvd I dette skoleår er der afsat ressourcer til at udvikle den gode positive historie og kommunikation til dagtilbuddet og til beboerne i Skjoldhøjskolens skoledistrikt. Det har betydet at vi har fået lavet en ny velkomst brochure, som deles ud i alle relevante sammenhænge. Elevrådet har lavet en velkomst dvd, som præsenterer Skjoldhøjskolen i børnehøjde. PR og Marketing Vi skal blive dygtigere til at o Formidle den gode historie o Gøre opmærksom på større arrangementer o Udsende pressemeddelelser om stort og småt o Bruge lokalavisen Hvis skolen udtaler sig officielt, er det skolens politik at det er skolelederen der udtaler sig hvis ikke andet er aftalt. Alle udtalelser/artikler fra skolen rapporteres til presse@bu.dk af skolelederen. 33

34 Bilag: Handleplan for sprog og læsning Læsning er et vigtigt fokusområde for Skjoldhøjskolen. At kunne læse er en meget vigtig færdighed at beherske i vores videnssamfund. Det er også vigtigt i forhold til indlæring i samtlige skolens fag, boglige såvel som praktiske. At opleve læselyst er nødvendig, når eleven skal opnå tilfredsstillende læsefærdighed. Her er det afgørende at vi som skole skaber vide rammer, så børnenes læsning konstant er i vækst. Skjoldhøjskolen har derfor de seneste mange skoleår satset meget på læsning i begynderundervisningen og på mellemtrinnet. Overgang fra Børnehave til skole: I børnehaverne mødes børnene i storbørnsgrupper det sidste halve år, inden de starter i skole. Her arbejdes der med følgende: Markering Turtagning Tal og bogstaver Skrive eget navn Årstider og dato Eventyrerne: De tre Bukkebruse og Guldlok. Indskolingen: Status: Børnehaveklasselederne har været på kursus i begynderlæsning og sproglig opmærksomhed. Der bliver arbejdet målrettet med sprog, lyd og bogstaver i 0. klasse. Materialet Hop ombord i lyd og ord danner udgangspunkt for arbejdet med lyd og bogstaver i 0. og 1. klasse. Der arbejdes med børnestavning i 0-2. klasse. Lærerne i indskolingen har et særligt fokus på læsning, og det forventes, at der læses min. derhjemme hver dag. Der tages læseprøver i klasserne hvert år. Alle lærere har et kursus i Dansk som andetsprog. Mål: At eleverne arbejder med bogstavernes navn, form og lyd. At eleverne får en oplevelse af selvstændigt at kunne læse tekster, tilpasset den enkelte elevs niveau. 34

35 At eleverne stifter bekendtskab med forskellige læsestrategier og er i stand til at anvende dem. At en stor del af eleverne kan karakteriseres som sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Tegn: At eleverne giver udtryk for at forstå vigtigheden af at kunne læse. At både læsestærke og læsesvage elever får brudt læsekoden inden slutningen af 3. klasse. At eleverne oplever glæde ved at læse. Tiltag: Fokus på sprogarbejde og andet læseforberedende arbejde i 0. klasse. Eleverne introduceres for børnestavning i 0. klasse, og der arbejdes videre med dette i 1. og 2. klasse både i hånden og på computer. Fokus på at videreudvikle differentieret læseundervisning fra 1. klasse, så både svage og stærke læsere tilgodeses. Fokus på funktionel arbejde med sproget. Daglig læsetræning både i danskundervisningen og hjemme - læsebånd etableres individuelt i den enkelte klasse. Bogsystemet Læsefidusen anvendes fra klasse suppleret med andre materialer. Læsevejleder bruges som inspirator og vejleder. Dansk som andetsprog tilbyder målrettede forløb, der sigter mod at udvikle sprog-svage elevers ordforråd og ordforståelse. Evaluering: Der afvikles læseprøver fra 1. klasse. 1. kl. (OS 64) 2. kl. (OS 120) 3. kl. (SL 60) Elev og forældresamtaler. 35

36 Mellemtrinnet årgang Status: Har haft læsebånd hver dag i hele sidste skoleår. Har arbejdet med faglitteratur og skønlitteratur. IT- rygsæk. En gruppe elever arbejder med skrivestøtten. Mål: Tegn: At give eleverne på mellemtrinnet en god oplevelse ved at kunne læse At styrke børnenes selvværd og give dem glæde ved skriftsproget. At anvende IT som et hjælperedskab. At eleverne gennem bedre læsefærdigheder opnår et bredt fagligt grundlag for at kunne udvikle sig i alle skolens fag. At gøre eleverne bevidste om at anvende forskellige strategier ved læsning af skøn- og faglitteratur. At anvende læsning som middel til at mindske betydningen af de kulturelle, etniske og sociale barrierer, der kan medføre, at eleverne får ringere skolekundskaber. At de læsesvage elever for gang i læseprocessen At børn oplever glæde ved at læse At børn er bevidst om deres egne styrkesider. Tiltag: Et læsebånd henover ugen. Et læsebånd i skemaet er 15 min. effektiv læsning på et fastlagt tidspunkt på dagen. Arbejde med skønlitteratur og faglitteratur. At benytte vores læsevejleder som inspirator og vejleder. Inddrage forældrene i børnenes læseudvikling f.eks. gennem nyhedsbreve, caféaftener, generel forældreinformation. Skærpe systematikken i dansk som andetsprog. At styrke dialogen om udviklingen af læseundervisningen mellem teamene og ledelsen. Arbejde med læringsstile Udarbejdelse af læsekontrakter og ugentlig optælling af antal læste sider Dansk som andetsprog tilbyder målrettede forløb, der sigter mod at udvikle sprog-svage elevers ordforråd og ordforståelse. Evaluering: Løbende læse- og stavetest Elevsamtaler Forældresamtaler Klassekonferencer hvor både dansklærer og matematiklærer deltager 36

37 Udskolingen årgang Status: I udskolingen ser vi en stor spredning i elevgruppens læsefærdigheder, en gruppe sluger bøger og en gruppe har mistet lysten til at læse på frivillig basis. I TL-læseprøverne, ses en tendens til, at en gruppe elever har svært ved at honorere kravene i forhold til gældende trinmål. TL-prøverne viser desuden, at en del elever har svært ved at læse og forstå informationsmættede fagtekster. Elever i 6. Klasse er opdraget til fra indskoling af at læse hver dag hjemme i 20 min. Mål: Tegn: Tiltag: At styrke alle elevers tro på, at de kan læse og forstå såvel skønlitterære- som faglige tekster. At styrke elevernes læsestrategier og bevidsthed om, hvordan forskellige typer af tekster læses. At styrke elevernes bevidsthed om, at læsning fortsat er vigtigt i udskolingen. At styrke elevernes forforståelse og ordkendskab i relation til den skønlitterære og faglige læsning. At eleverne oplever glæde ved at læse. At læsning som aktivitet bliver tydelig for eleverne. At eleverne bliver mere bevidste om deres egne styrkesider og læsestrategier. At eleverne læser mere og låner flere bøger på biblioteket. At eleverne deltager aktivt i den faglige undervisning i fagene. 7. Årgang fokus på Avis i uge 43. Deltagelse i Aviskonkurrence. Etablering af læsebånd i forår 2012 Arbejde med faglig læsning på de to årgange. Forældrene inddrages i den enkelte elevs læseudvikling gennem nyhedsbreve, elevhandleplaner og skole/hjem-samtaler. Læsekonkurrencer af forskellig art. Dansk som andetsprog tilbyder målrettede forløb, der sigter mod at udvikle sprog-svage elevers ordforråd og ordforståelse. Evaluering: Løbende læse- og stavetest. Nationale test på 6. årgang. Elev- og forældresamtaler. 37

38 Klassekonferencer hvor både dansklærer og matematiklærer deltager. Læsevejlederen evaluerer indsatsen medio april/maj 2010 med lærerne i afdelingen. Efterfølgende evalueres indsatsen med læseudvalget, pædagogisk leder. Udskoling Årgang Status: I udskolingen ser vi en stor spredning i elevgruppens læsefærdigheder, li ge fra at nogle sluger bøger til andre, der har mistet lysten til at læse på frivillig basis. I TL-læseprøverne ses en tendens til, at en gruppe elever har svært ved at honorere kravene i forhold til gældende trinmål. TL-prøverne viser desuden, at en del elever har svært ved at læse og forstå informationsmættede fagtekster. Mål: Tegn: Tiltag: At styrke alle elevers tro på, at de kan lære at læse og forstå såvel skønlitterære som faglige tekster. At styrke elevernes læsestrategier og bevidsthed om, hvordan forskellige typer af tekster læses. At styrke elevernes bevidsthed om, at læsning fortsat er vigtigt i udskolingen. At styrke elevernes forforståelse og ordkendskab i relation til den skønlitterære og faglige læsning. At eleverne oplever glæde ved at læse. At eleverne bliver dygtigere til faglig læsning, at niveauet højnes på alle områder. At læsning som aktivitet bliver tydelig for eleverne. At eleverne bliver mere bevidste om deres egne styrkesider og læsestrategier. At eleverne læser mere og låner flere bøger på biblioteket. At eleverne deltager aktivt i den faglige undervisning i fagene. Etablering af læsebånd i to perioder fordelt henover skoleåret. En periode med skønlitterær læsning og en periode med faglig læsning. Arbejde med faglig læsning på de enkelte årgange. Hver årgang vælger fokusområde, fx læsning i forbindelse med projektarbejdsformen, læsning i fagene eller udvikling af læsestrategier. Skolens læsevejleder benyttes som inspirator og vejleder. Forældrene inddrages i den enkelte elevs læseudvikling gennem nyhedsbreve, elevhandleplaner og skole/hjem-samtaler. 38

39 Den faglige specialundervisning tilbyder målrettede forløb, der sigter mod at udvikle læsesvage elevernes bevidsthed om egne læsestrategier. Dansk som andetsprog tilbyder målrettede forløb, der sigter mod at udvikle sprog-svage elevers ordforråd og ordforståelse. Evaluering: Løbende læse- og stavetest. Elev- og forældresamtaler. Klassekonferencer hvor både dansklærer og matematiklærer deltager. Læsevejlederen evaluerer indsatsen medio april/maj 2012 med lærerne i afdelingen. Efterfølgende evalueres indsatsen med læseudvalget, pædagogisk leder og skoleleder. 39

40 Bilag Handleplan for bevægelse Klasse Status: Mange elever cykler eller går til skole. Dette er rigtig positivt, da motion på denne måde bliver en naturlig del af deres hverdag. Der er dog også en stor gruppe elever, der kommer til og fra skole med bus eller med mor og far i bil. De får derfor ikke bevæget sig nok i løbet af en dag. I 4. og 5. klasse er der særlig fokus på cyklen. Mange af eleverne bor i Skjoldhøjparken eller i Bispehaven, og har derfor gode muligheder for at cykle trygt til skole via stisystemmet, som omkranser skolen. For at motivere elever til at gå til sport i deres fritid, deltager vi i diverse idrætsstævner arrangeret af TST og afholder egen aktivitetsdag og skolernes motionsdag. Mål: At indarbejde gode rutiner At få flere elever til selv at befordre sig til og fra skole At give eleverne en oplevelse af at motion er sjovt. At flere elever dyrker sport i deres fritid Tiltag: Hver idrætstime indledes med at løbe en fastlagt rute på 500 meter. At der i Idræt arbejdes der med leg og spil At eleverne introduceres for nye og gamle lege, som de derefter kan bruge i frikvartererne 4-5. klasse deltager i projekt ABC alle børn cykler organiseret af dansk cyklistforbund. Skolefritidskoordinatorerne informerer i starten af skoleåret 2. og 3. klasserne om idrætstilbud i lokalområdet. 40