SÅDAN GØR VI. En sjov og lærerig undervisningsform. Oktober Cooperative Learning engagerer eleverne Side 1-2-3

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Oktober 2010 T E M A : C O O P E R A T I V E L E A R N I N G Cooperative Learning engagerer eleverne Side Fakta om Cooperative Learning Side 2 En sjov og lærerig undervisningsform Vi lærer mere Side 4 Et løft til undervisningen Side 5 Temadag om Fælles Skolebeskrivelse Side 6 En lærer gik i gang sidste år. Nu arbejder halvdelen af lærerne i udskolingen på Skansevejens Skole med Coopera - tive Learning. I flere af de øvrige team på skolen eksperimenteres der også med den særlige undervisningsform til elevernes store tilfredshed. Da lærer Christian Østerballe, Skansevejens Sko le, begyndte at samarbejde med en gymnasielærer som led i talentgruppeprojektet mellem Nørre sund - by Gymnasium og Nørresundby-skolerne, inspirerede gymnasielærerens arbejde med Cooperative Learning ham til at dykke ned i den verdenskendte amerikanske undervisningsform. Fortsættes side 2 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer november 2010 Eleverne har bl.a. arbejdet med reklamer. Her viser Christian Østerballe en reklame for tandpasta med broccolismag.

2 Hver gruppe fik en flod, som de skulle lave en fælles planche om. Planchen kunne kun blive god, hvis alle bidrog med det, de havde læst og skrevet. Bagefter skulle hver elev fremlægge projektet for en anden gruppe efter et fastlagt rotationsprincip. Fortsættes side 3 Fakta om Cooperative Learning I geografi har firmandsgrupperne i 8.b arbejdet med floder. Her ses Mississippi-holdet med deres fælles planche. Et kursus på University College Nordjylland overbeviste ham om, at Cooperative Learning kan gøre re teamet for Cooperative Learning og være tovhol- planlægning. Christian Østerballe tilbød at introduce- undervisningen rigtigt spændende. Da han introducerede undervisningsformen for eleverne i forrige Cooperative Learning. Og den ide var alle med på. der og rådgiver for kollegerne i deres arbejde med skoleår, var det med det samme tydeligt, at de også Strukturerne i Cooperative Learning indebærer fandt det spændende at arbejde med Cooperative typisk, at der skal arbejdes i tomands- eller firmandsgrupper eller klassevis, og at eleverne ofte Learning. Vi lærere taler så tit om, hvordan vi kan variere undervisningen. I Cooperative Learning præsen- er nu indrettet, så eleverne sidder i faste firmands- skal gå rundt imellem hinanden. Klasseværelserne teres lærerne for mere end 200 samarbejdsstrukturer, som de frit kan vælge imellem ud fra det fagter plads efter lærernes anvisninger. grupper fem-seks uger ad gangen, hvorefter de skiflige indhold, klassen skal arbejde med, siger Chris - Bordopstillingen gør det muligt at arbejde alene, tian Østerballe. parvis eller i firmandsgrupper, uden at der skal skram - Det er fantastisk at opleve, hvor engagerede les rundt med borde og stole. Desuden kan lærerne eleverne bliver, når vi arbejder med Cooperative på skift råde over udskolingens store fælleslokale, der Learning. I klasseundervisning er der meget friløb, er ideelt til strukturer, hvor eleverne skal bevæge sig når elever overhøres enkeltvis, eller en lærer står og rundt. forklarer. Når vi arbejder med Cooperative Learning, er eleverne på hele tiden, fordi de kommunikerer De fire principper og samarbejder i små grupper. Vi har det rigtigt Cooperative Learning bygger på fire såkaldte SPIL - sjovt, og det er tydeligt, at eleverne vover pelsen principper (se faktaboksen). Principperne sikrer, at mere end i den traditionelle klasseundervisning. så mange som muligt er aktive på én gang, og at eleverne er indbyrdes afhængige af, at alle yder en Sporteamet med på ideen indsats. Der skal udvises ansvarlighed, dels over for Christian Østerballe arbejder i det sporteam, der læringsprocessen, dels over for mindst én anden dækker undervisningen i 7.a, 8.b og 9.b. Da spor - person, som er den, der skal høre én i lektien. teamet skulle planlægge dette skoleår, var der et Endelig sikrer strukturen, at ingen har en rolle, der er udbredt ønske om at finde et fælles pædagogisk mere betydningsfuld end de andres. fokus, så samarbejdet ikke druknede i logistik og I geografi har vi f.eks. arbejdet med floder. Cooperative Learning er en undervisningsform, der er udviklet af den amerikanske psykolog Spencer Kagan. Den henvender sig til alle aldersgrupper og bygger på tankegangen om, at eleverne udvikler sig optimalt, både fagligt og socialt, når de samarbejder. Cooperative Learning er baseret på årtiers forskning i undervisningsformer, der kan skabe mere positive faglige og sociale dynamikker i skolen, højne det faglige niveau og gøre børn og lærere mere glade. Cooperative Learning præsenterer mere end 200 samarbejdsmønstre kaldet strukturer, der lægger op til, at eleverne arbejder sammen i tomandshold eller i grupper på fire. Der er også strukturer, hvor alle samarbejder på kryds og tværs. Tusindvis af lærere verden over bidrager til den fortsatte udvikling, idet der til stadighed godkendes nye strukturer til forskellige typer af læreprocesser. Strukturerne er skabeloner, hvor det faglige indhold skiftes ud, så den samme struktur kan bruges igen og igen. Cooperative Learning bygger på fire SPILprincipper (Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse). Principperne sikrer, at flest mulige er aktive samtidig med, at eleverne samarbejder, at hver elev tager et ansvar på sig, og at alle bidrager lige meget til arbejdet. Der er gennem årene gennemført tæt på 1000 undersøgelser af værdien af Coope ra - tive Learning. Undersøgelserne viser bl.a., at eleverne opnår bedre faglige resultater, en hurtigere sprogudvikling, et højere selvværd, en mere positiv holdning til at gå i skole, en bedre udvikling af tænkefærdigheder samt bedre sociale relationer også på tværs af etniske grupper. 2

3 I engelsk har firmandsgrupperne bl.a. arbejdet med rollelæsning. I øvelserne var der fire roller, men vi lagde rotation ind, så alle prøvede alle roller. På den måde undgik vi diskussioner om, hvilken rolle der var mest spændende, siger Christian Østerballe. En anden populær øvelse i sprogfagene er Quiz og byt, hvor eleverne går rundt mellem hinanden. Hver elev har et kort med et spørgsmål. En elev henvender sig til en anden elev med en hilsen og et håndtryk. Herefter stiller eleven det spørgsmål, der står på kortet. Den anden svarer og stiller sit eget spørgsmål. Når det er besvaret, bytter eleverne kort og tager afsked med hinanden med en hilsen og et håndtryk. Herefter rækker de deres kort i vejret som tegn på, at de er klar til at stille deres nye spørgsmål til nogle andre. Læreren som coach I de fleste øvelser bliver læreren en slags coach, der går omkring og observerer og rådgiver. Man kan have forskellige mål med øvelsen. Hvis det faglige er i fokus, kan man lytte ved dem, der har faglige problemer og bede dem om at gentage en sætning. Den form for overhøring virker helt anderledes, end når man står og retter fejl over for en hel klasse. Har der f.eks. været ballade med et par elever, kan man gå rundt og se, om de hilser pænt, giver hånd og svarer ordentligt. Hvis de ikke gør det, kan man hurtigt skride ind. I Cooperative Learning arbejdes der meget med at give hånd og hilse, fordi konflikter dæmpes, når man rører ved hinanden og skal tale pænt til hinanden, siger Christian Østerballe. Guten Tag. Wie heisst du? Quiz og byt er en populær struktur i sprogfagene. Eleverne går rundt med spørgsmålskort og stiller spørgsmål til hinanden efter først at have givet hånd og hilst pænt på hinanden. Afprøver forskellige strukturer Lærerne i sporteamet arbejder ud fra bogen Cooperative Learning af Spencer Kagan og Jette Stenlev. Teamet vælger hver anden uge en ny struktur, som alle skal afprøve, så de kan evaluere den sammen efter de 14 dage. Herudover arbejder de hver især med en individuel struktur i perioden. Vi har valgt formen med en fælles og en individuel struktur hver 14. dag for at have noget at holde hinanden op på og drøfte, når vi evaluerer. Jeg tror, at vi på nuværende tidspunkt arbejder med 12 strukturer. Det står enhver frit for, hvor meget de vil arbejde med strukturerne, siger Christian Øster balle, der bruger dem rigtigt meget i geografi og engelsk. I øjeblikket er han sammen med kollegerne i en lille matematikgruppe ved at finde strukturer, der er vel- Tysklærer Britt Blicher går rundt og lytter til samtalerne. Indimellem deltager hun i dem. egnede til matematik, så de også kan benytte med en øvelse, så de kunne prøve samarbejdsformen på egen krop. Efterfølgende har flere lærere Cooperative Learning i matematikundervisningen. Sporteamets arbejde med Cooperative Learning eksperimenteret med Cooperative Learning, og har allerede haft afsmittende effekt. På et pædagogisk rådsmøde fortalte teamet om undervisnings- og Stenlevs bog, så alle afdelinger har et eksemplar. pædagogisk læringscenter vil nu indkøbe Kagans strukturerne, og lærerne fik udleveret et materiale 3

4 Vi får sagt meget mere Jeg synes, Cooperative Learning er godt. Når vi har engelsk eller tysk, får vi sagt rigtigt meget på sprogene, fordi vi går rundt og taler med hinanden. Det er også godt, at vi får talt med mange forskellige i klassen og ikke kun med dem, vi normalt snakker med, siger Sofie Studsgaard fra 8.b på Skansevejens Skole. Klassekammeraten Mikkel Padkjær er enig. Han fremhæver, at eleverne i mange øvelser kun samtaler med en enkelt kammerat eller med en gruppe ad gangen. Jeg synes, jeg lærer mere på den her måde. Det føles nemmere at sige noget, end når man står foran hele klassen. Når vi arbejder i grupper, er det rigtigt godt, at vi skal fremlægge vores opgave for de andre grupper på skift. Hver fremlæggelse må kun tage to minutter, så det tager ikke nær så lang tid, som når alt skal fremlægges for hele klassen. Det er også rarere kun at skulle fremlægge for en gruppe, siger Mikkel Padkjær. Sofie Studsgaard tilføjer, at Cooperative Lear - ning er en god måde at skabe afveksling i undervisningen på. Mikkel Padkjær: Det er rarere at fremlægge for en gruppe. Det er dejligt, at der er noget at skifte med, så dagene ikke bliver så ens, siger hun. Sofie Studsgaard: Vi får talt og øvet sprogene meget mere. Materialer og information Bøger: Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea. Margit Weidner: Kooperativ læring i undervisningen. Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard. Dafolo. Pasi Sahlberg og Asko Leppilampi: Samarbejde om læring. En introduktion til Cooperative Learning. Oversat af Mikael Arboe. Akademisk Forlag. Helle Kirstine Petersen: Cooperative Learning in English 1. Alinea. Jakob Ragnvid Chammon: Cooperative Learning auf Deutsch 1. Alinea. Fabienne B. Borresen og Josefine Rosenkvist: Cooperative Learning en Francais 1. Alinea. Artikler: Jette Stenlev: Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen. Sprogforum nr. 25, Jette Stenlev: Cooperative Learning i børnehaveklassen. Skolestart nr. 1, Helle Kirstine Petersen: Kom ud på gulvet og lær mere! PS Praktisk Sprog nr. 4, Lea Lund Larsen: Forskningsoversigt Effekterne af Cooperative Learning. Nationalt Center for Kompetenceudvikling, september Internettet: Se cooperativelearning.dk, hvor der bl.a. kan bestilles materialer og kurser. Hjemmesiden omtaler et udvalg af bøger og materialer på engelsk. Hele udvalget af amerikanske bøger kan ses på kaganonline.com. Se den særlige Cooperative Learning konference på Skolekom.dk. Se også pmc.daks.dk og den lokale fremmedsprogskonference på Skolekom.dk. 4

5 Et løft til undervisningen Cooperativ Learning er let at gå til for lærerne, og elevernes udbytte er stort. Det fastslår skolekonsulent Ann Katrine Stendahl Rannestad, der selv bruger strukturerne i sin undervisning. Cooperative Learning er en spændende undervisningsform. Tidsforbruget ved at sætte sig ind i didaktikken er meget beskedent i forhold til det store udbytte, eleverne har af at arbejde med den, siger skolekonsulent Ann Katrine Stendahl Ranne - stad, Pædagogik og Udvikling. Eksempler på strukturer Mix-par-svar 1. Læreren siger Mix, og eleverne cirkulerer mellem hinanden. 2. Læreren siger Find en partner. 3. Alle danner par med den nærmeste, der ikke er medlem af ens faste team. 4. Læreren stiller spørgsmål og giver tænketid. 5. Parterne deler viden eller diskuterer i den afsatte tid. 6. Læreren siger Mix, eleverne takker deres partner og cirkulerer igen. 7. Start igen fra trin 2 osv. Dobbeltcirkler 1. Halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, så hver elev står ansigt til ansigt med en fra indercirklen. 2. Læreren stiller et spørgsmål. 3. Parterne diskuterer i den aftalte tid. 4. Parterne takker for snakken, og ydercirklen rykker en person til højre. 5. Læreren stiller et nyt spørgsmål, og eleverne diskuterer med deres nye partnere. Én for alle 1. Eleverne i gruppen giver sig selv numre fra Læreren stiller et spørgsmål og giver tænketid. 3. Eleverne diskuterer, hjælper hinanden og sikrer sig, at alle kender svaret. 4. Læreren siger et nummer. En elev med dette nummer bliver bedt om at svare for sin gruppe. Elever med samme nummer fra de andre grupper kan supplere. Ann Katrine Stendahl Rannestad blev grebet af Cooperative Learning, da hun deltog i et introduk - tionskursus. Hun købte en bog og begyndte at bruge den i sin tyskundervisning på Vodskov Skole dagen efter. Jeg oplever strukturerne i Cooperative Learning som meget enkle og effektive. Cooperative Learning kan bruges i alle fag. Det er en måde at organisere dele af undervisningen på, så den får et løft, og elever - nes aktivitetsniveau øges. Dertil kommer, at Coope - rative Learning bygger på flere års forskning, og at effekten er veldokumenteret. Som sproglærer er Ann Katrine Stendahl Ranne - stad optaget af, at Cooperative Learning gør op med klasseværelsets traditionelle kommunikationsform, hvor læreren stiller et spørgsmål og foranlediges til at antage, at alle i klassen hører og forstår det svar, som en af eleverne kommer med. Sprogtilegnelse kræver megen øvelse, og den får eleverne ved Cooperative Learning. Læreren eller teksten leverer fortsat stoffet, men eleven må formulere sig, forklare og forhandle sig til en for - ståelse af stoffet, konstaterer Ann Katrine Stendahl Rannestad. Samarbejde ikke gruppearbejde Cooperative Learning udfordrer eleverne langt bedre end traditionelt gruppearbejde, både på det sociale og det intellektuelle plan, mener Ann Katrine Stendahl Rannestad. Gruppearbejde har en række ulemper, bl.a. at alle sjældent bidrager ligeligt, og at eleverne er un - der lagt psykologiske mekanismer baseret på deres behov for at opretholde status og hierarkier i forhold til kammeraterne. Disse mekanismer modvirker Cooperative Learning, fordi alle elever inddrages og bidrager samtidig med, at der er en god del lærerstyring. Når det summer af aktivitet i klassen, får alle lyst til at deltage aktivt. Eleverne motiveres og stimuleres ved at være på, blive hørt og få hurtig feedback og anerkendelse. Ann Katrine Stendahl Rannestad fremhæver, at Cooperative Learning udnytter elevers lyst til at tale sammen. Hvor det sociale behov kan medføre uro og snak i den traditionelle undervisning, udnyttes talelysten i øvelserne, som eleverne ofte opfatter Der er udgivet øvelsesbøger til alle sprogfag. Øvelserne er meget lette at gå til, siger Ann Katrine Stendahl Rannestad. som leg. De får lov til at bevæge sig, de griner og har det sjovt, og dermed oplever også fagligt svage elever en følelse af tryghed og af at lykkes. Fem gyldne minutter Ann Katrine Stendahl Rannestad bruger Coopera - tive Learning som supplement til samtaler og repetition af f.eks. ordforråd, fordi øvelserne tilfører megen læring på kort tid. Andre gange finder hun en øvelse frem til fem gyldne minutters afveksling i undervisningen. Cooperative Learning er fantastisk at gøre brug af også for vikarer da øvelserne er lige til at kopiere og bruge. Pædagogisk MedieCenter har flere inspirationsbøger, og på SkoleKom er der en decideret Cooperative Learning-konference, hvor der både ligger materialer til de enkelte fag og skabeloner, som man kan gøre til sine egne. Det kan også anbefales at deltage i de kurser, som f.eks. forlag og CFU er holder med mellemrum, siger Ann Katrine Stendahl Rannestad, som gerne kommer ud på skolerne og deltager i drøftelser om Cooperative Learning i sprogfagene. 5

6 Temadag om skolepolitikken i Aalborg Kommune Udkastet til Fælles Skolebe skri velse 2010 debatteres på en temadag på Gl. Lindholm Skole. I foråret indledte Skoleafdelingen arbejdet med at udarbejde en tredje version af Fælles Skole be skrivelse, der er skolevæsenets skolepolitik. Før sommerferien modtog Skoleaf delingen svar fra en række skoler, der har bidraget med synspunkter om skolepolitikkens form og indhold. Fælles Skolebeskrivelse beskriver skolevæsenets visioner og værdisæt, grundlaget for skolernes arbejde samt centrale temaer og indsatsområder. I september blev et første udkast til Fælles Skolebeskrivelse 2010 drøftet i Skole- og Kultur udvalget, og fredag den 29. oktober vil udkastet blive gennemgået og debatteret på en temadag i hallen på Gl. Lindholm Skole. Foruden drøftelser af beskrivelser og temaer vil deltagerne blive bedt om at komme med input til arbejdet med de fire indsatsområder, som Skole- og Kulturudvalget ønsker, der skal arbejdes sær ligt med de kommende år. Det drejer sig om Trivsels ind satsen, Inklusion, Pædagogisk it og Ungeind satsen. Fælles Skolebeskrivelse Bred deltagerkreds Temadagen får deltagelse af Skole og Kulturud valgets medlemmer samt repræsentanter for skoleledere, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvik ling, Familie- og Beskæftigelses forvaltningen, Skole afde lin gen, Kultur- og Fritidsafdelingen, SU for skoler og Fælles Rådgivende Organ. Efter temadagen vil skolepolitikken blive færdigredigeret til endelig godkendelse i december. I december erstattes Fælles Skolebeskrivelse 2 af en ny Fælles Skolebeskrivelse Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax daks.dk skole-kultur@aalborg.dk