SÅDAN GØR VI. En sjov og lærerig undervisningsform. Oktober Cooperative Learning engagerer eleverne Side 1-2-3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. En sjov og lærerig undervisningsform. Oktober 2010. Cooperative Learning engagerer eleverne Side 1-2-3"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Oktober 2010 T E M A : C O O P E R A T I V E L E A R N I N G Cooperative Learning engagerer eleverne Side Fakta om Cooperative Learning Side 2 En sjov og lærerig undervisningsform Vi lærer mere Side 4 Et løft til undervisningen Side 5 Temadag om Fælles Skolebeskrivelse Side 6 En lærer gik i gang sidste år. Nu arbejder halvdelen af lærerne i udskolingen på Skansevejens Skole med Coopera - tive Learning. I flere af de øvrige team på skolen eksperimenteres der også med den særlige undervisningsform til elevernes store tilfredshed. Da lærer Christian Østerballe, Skansevejens Sko le, begyndte at samarbejde med en gymnasielærer som led i talentgruppeprojektet mellem Nørre sund - by Gymnasium og Nørresundby-skolerne, inspirerede gymnasielærerens arbejde med Cooperative Learning ham til at dykke ned i den verdenskendte amerikanske undervisningsform. Fortsættes side 2 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer november 2010 Eleverne har bl.a. arbejdet med reklamer. Her viser Christian Østerballe en reklame for tandpasta med broccolismag.

2 Hver gruppe fik en flod, som de skulle lave en fælles planche om. Planchen kunne kun blive god, hvis alle bidrog med det, de havde læst og skrevet. Bagefter skulle hver elev fremlægge projektet for en anden gruppe efter et fastlagt rotationsprincip. Fortsættes side 3 Fakta om Cooperative Learning I geografi har firmandsgrupperne i 8.b arbejdet med floder. Her ses Mississippi-holdet med deres fælles planche. Et kursus på University College Nordjylland overbeviste ham om, at Cooperative Learning kan gøre re teamet for Cooperative Learning og være tovhol- planlægning. Christian Østerballe tilbød at introduce- undervisningen rigtigt spændende. Da han introducerede undervisningsformen for eleverne i forrige Cooperative Learning. Og den ide var alle med på. der og rådgiver for kollegerne i deres arbejde med skoleår, var det med det samme tydeligt, at de også Strukturerne i Cooperative Learning indebærer fandt det spændende at arbejde med Cooperative typisk, at der skal arbejdes i tomands- eller firmandsgrupper eller klassevis, og at eleverne ofte Learning. Vi lærere taler så tit om, hvordan vi kan variere undervisningen. I Cooperative Learning præsen- er nu indrettet, så eleverne sidder i faste firmands- skal gå rundt imellem hinanden. Klasseværelserne teres lærerne for mere end 200 samarbejdsstrukturer, som de frit kan vælge imellem ud fra det fagter plads efter lærernes anvisninger. grupper fem-seks uger ad gangen, hvorefter de skiflige indhold, klassen skal arbejde med, siger Chris - Bordopstillingen gør det muligt at arbejde alene, tian Østerballe. parvis eller i firmandsgrupper, uden at der skal skram - Det er fantastisk at opleve, hvor engagerede les rundt med borde og stole. Desuden kan lærerne eleverne bliver, når vi arbejder med Cooperative på skift råde over udskolingens store fælleslokale, der Learning. I klasseundervisning er der meget friløb, er ideelt til strukturer, hvor eleverne skal bevæge sig når elever overhøres enkeltvis, eller en lærer står og rundt. forklarer. Når vi arbejder med Cooperative Learning, er eleverne på hele tiden, fordi de kommunikerer De fire principper og samarbejder i små grupper. Vi har det rigtigt Cooperative Learning bygger på fire såkaldte SPIL - sjovt, og det er tydeligt, at eleverne vover pelsen principper (se faktaboksen). Principperne sikrer, at mere end i den traditionelle klasseundervisning. så mange som muligt er aktive på én gang, og at eleverne er indbyrdes afhængige af, at alle yder en Sporteamet med på ideen indsats. Der skal udvises ansvarlighed, dels over for Christian Østerballe arbejder i det sporteam, der læringsprocessen, dels over for mindst én anden dækker undervisningen i 7.a, 8.b og 9.b. Da spor - person, som er den, der skal høre én i lektien. teamet skulle planlægge dette skoleår, var der et Endelig sikrer strukturen, at ingen har en rolle, der er udbredt ønske om at finde et fælles pædagogisk mere betydningsfuld end de andres. fokus, så samarbejdet ikke druknede i logistik og I geografi har vi f.eks. arbejdet med floder. Cooperative Learning er en undervisningsform, der er udviklet af den amerikanske psykolog Spencer Kagan. Den henvender sig til alle aldersgrupper og bygger på tankegangen om, at eleverne udvikler sig optimalt, både fagligt og socialt, når de samarbejder. Cooperative Learning er baseret på årtiers forskning i undervisningsformer, der kan skabe mere positive faglige og sociale dynamikker i skolen, højne det faglige niveau og gøre børn og lærere mere glade. Cooperative Learning præsenterer mere end 200 samarbejdsmønstre kaldet strukturer, der lægger op til, at eleverne arbejder sammen i tomandshold eller i grupper på fire. Der er også strukturer, hvor alle samarbejder på kryds og tværs. Tusindvis af lærere verden over bidrager til den fortsatte udvikling, idet der til stadighed godkendes nye strukturer til forskellige typer af læreprocesser. Strukturerne er skabeloner, hvor det faglige indhold skiftes ud, så den samme struktur kan bruges igen og igen. Cooperative Learning bygger på fire SPILprincipper (Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse). Principperne sikrer, at flest mulige er aktive samtidig med, at eleverne samarbejder, at hver elev tager et ansvar på sig, og at alle bidrager lige meget til arbejdet. Der er gennem årene gennemført tæt på 1000 undersøgelser af værdien af Coope ra - tive Learning. Undersøgelserne viser bl.a., at eleverne opnår bedre faglige resultater, en hurtigere sprogudvikling, et højere selvværd, en mere positiv holdning til at gå i skole, en bedre udvikling af tænkefærdigheder samt bedre sociale relationer også på tværs af etniske grupper. 2

3 I engelsk har firmandsgrupperne bl.a. arbejdet med rollelæsning. I øvelserne var der fire roller, men vi lagde rotation ind, så alle prøvede alle roller. På den måde undgik vi diskussioner om, hvilken rolle der var mest spændende, siger Christian Østerballe. En anden populær øvelse i sprogfagene er Quiz og byt, hvor eleverne går rundt mellem hinanden. Hver elev har et kort med et spørgsmål. En elev henvender sig til en anden elev med en hilsen og et håndtryk. Herefter stiller eleven det spørgsmål, der står på kortet. Den anden svarer og stiller sit eget spørgsmål. Når det er besvaret, bytter eleverne kort og tager afsked med hinanden med en hilsen og et håndtryk. Herefter rækker de deres kort i vejret som tegn på, at de er klar til at stille deres nye spørgsmål til nogle andre. Læreren som coach I de fleste øvelser bliver læreren en slags coach, der går omkring og observerer og rådgiver. Man kan have forskellige mål med øvelsen. Hvis det faglige er i fokus, kan man lytte ved dem, der har faglige problemer og bede dem om at gentage en sætning. Den form for overhøring virker helt anderledes, end når man står og retter fejl over for en hel klasse. Har der f.eks. været ballade med et par elever, kan man gå rundt og se, om de hilser pænt, giver hånd og svarer ordentligt. Hvis de ikke gør det, kan man hurtigt skride ind. I Cooperative Learning arbejdes der meget med at give hånd og hilse, fordi konflikter dæmpes, når man rører ved hinanden og skal tale pænt til hinanden, siger Christian Østerballe. Guten Tag. Wie heisst du? Quiz og byt er en populær struktur i sprogfagene. Eleverne går rundt med spørgsmålskort og stiller spørgsmål til hinanden efter først at have givet hånd og hilst pænt på hinanden. Afprøver forskellige strukturer Lærerne i sporteamet arbejder ud fra bogen Cooperative Learning af Spencer Kagan og Jette Stenlev. Teamet vælger hver anden uge en ny struktur, som alle skal afprøve, så de kan evaluere den sammen efter de 14 dage. Herudover arbejder de hver især med en individuel struktur i perioden. Vi har valgt formen med en fælles og en individuel struktur hver 14. dag for at have noget at holde hinanden op på og drøfte, når vi evaluerer. Jeg tror, at vi på nuværende tidspunkt arbejder med 12 strukturer. Det står enhver frit for, hvor meget de vil arbejde med strukturerne, siger Christian Øster balle, der bruger dem rigtigt meget i geografi og engelsk. I øjeblikket er han sammen med kollegerne i en lille matematikgruppe ved at finde strukturer, der er vel- Tysklærer Britt Blicher går rundt og lytter til samtalerne. Indimellem deltager hun i dem. egnede til matematik, så de også kan benytte med en øvelse, så de kunne prøve samarbejdsformen på egen krop. Efterfølgende har flere lærere Cooperative Learning i matematikundervisningen. Sporteamets arbejde med Cooperative Learning eksperimenteret med Cooperative Learning, og har allerede haft afsmittende effekt. På et pædagogisk rådsmøde fortalte teamet om undervisnings- og Stenlevs bog, så alle afdelinger har et eksemplar. pædagogisk læringscenter vil nu indkøbe Kagans strukturerne, og lærerne fik udleveret et materiale 3

4 Vi får sagt meget mere Jeg synes, Cooperative Learning er godt. Når vi har engelsk eller tysk, får vi sagt rigtigt meget på sprogene, fordi vi går rundt og taler med hinanden. Det er også godt, at vi får talt med mange forskellige i klassen og ikke kun med dem, vi normalt snakker med, siger Sofie Studsgaard fra 8.b på Skansevejens Skole. Klassekammeraten Mikkel Padkjær er enig. Han fremhæver, at eleverne i mange øvelser kun samtaler med en enkelt kammerat eller med en gruppe ad gangen. Jeg synes, jeg lærer mere på den her måde. Det føles nemmere at sige noget, end når man står foran hele klassen. Når vi arbejder i grupper, er det rigtigt godt, at vi skal fremlægge vores opgave for de andre grupper på skift. Hver fremlæggelse må kun tage to minutter, så det tager ikke nær så lang tid, som når alt skal fremlægges for hele klassen. Det er også rarere kun at skulle fremlægge for en gruppe, siger Mikkel Padkjær. Sofie Studsgaard tilføjer, at Cooperative Lear - ning er en god måde at skabe afveksling i undervisningen på. Mikkel Padkjær: Det er rarere at fremlægge for en gruppe. Det er dejligt, at der er noget at skifte med, så dagene ikke bliver så ens, siger hun. Sofie Studsgaard: Vi får talt og øvet sprogene meget mere. Materialer og information Bøger: Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea. Margit Weidner: Kooperativ læring i undervisningen. Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard. Dafolo. Pasi Sahlberg og Asko Leppilampi: Samarbejde om læring. En introduktion til Cooperative Learning. Oversat af Mikael Arboe. Akademisk Forlag. Helle Kirstine Petersen: Cooperative Learning in English 1. Alinea. Jakob Ragnvid Chammon: Cooperative Learning auf Deutsch 1. Alinea. Fabienne B. Borresen og Josefine Rosenkvist: Cooperative Learning en Francais 1. Alinea. Artikler: Jette Stenlev: Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen. Sprogforum nr. 25, Jette Stenlev: Cooperative Learning i børnehaveklassen. Skolestart nr. 1, Helle Kirstine Petersen: Kom ud på gulvet og lær mere! PS Praktisk Sprog nr. 4, Lea Lund Larsen: Forskningsoversigt Effekterne af Cooperative Learning. Nationalt Center for Kompetenceudvikling, september Internettet: Se cooperativelearning.dk, hvor der bl.a. kan bestilles materialer og kurser. Hjemmesiden omtaler et udvalg af bøger og materialer på engelsk. Hele udvalget af amerikanske bøger kan ses på kaganonline.com. Se den særlige Cooperative Learning konference på Skolekom.dk. Se også pmc.daks.dk og den lokale fremmedsprogskonference på Skolekom.dk. 4

5 Et løft til undervisningen Cooperativ Learning er let at gå til for lærerne, og elevernes udbytte er stort. Det fastslår skolekonsulent Ann Katrine Stendahl Rannestad, der selv bruger strukturerne i sin undervisning. Cooperative Learning er en spændende undervisningsform. Tidsforbruget ved at sætte sig ind i didaktikken er meget beskedent i forhold til det store udbytte, eleverne har af at arbejde med den, siger skolekonsulent Ann Katrine Stendahl Ranne - stad, Pædagogik og Udvikling. Eksempler på strukturer Mix-par-svar 1. Læreren siger Mix, og eleverne cirkulerer mellem hinanden. 2. Læreren siger Find en partner. 3. Alle danner par med den nærmeste, der ikke er medlem af ens faste team. 4. Læreren stiller spørgsmål og giver tænketid. 5. Parterne deler viden eller diskuterer i den afsatte tid. 6. Læreren siger Mix, eleverne takker deres partner og cirkulerer igen. 7. Start igen fra trin 2 osv. Dobbeltcirkler 1. Halvdelen af eleverne former en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel af eleverne danner en cirkel udenom, så hver elev står ansigt til ansigt med en fra indercirklen. 2. Læreren stiller et spørgsmål. 3. Parterne diskuterer i den aftalte tid. 4. Parterne takker for snakken, og ydercirklen rykker en person til højre. 5. Læreren stiller et nyt spørgsmål, og eleverne diskuterer med deres nye partnere. Én for alle 1. Eleverne i gruppen giver sig selv numre fra Læreren stiller et spørgsmål og giver tænketid. 3. Eleverne diskuterer, hjælper hinanden og sikrer sig, at alle kender svaret. 4. Læreren siger et nummer. En elev med dette nummer bliver bedt om at svare for sin gruppe. Elever med samme nummer fra de andre grupper kan supplere. Ann Katrine Stendahl Rannestad blev grebet af Cooperative Learning, da hun deltog i et introduk - tionskursus. Hun købte en bog og begyndte at bruge den i sin tyskundervisning på Vodskov Skole dagen efter. Jeg oplever strukturerne i Cooperative Learning som meget enkle og effektive. Cooperative Learning kan bruges i alle fag. Det er en måde at organisere dele af undervisningen på, så den får et løft, og elever - nes aktivitetsniveau øges. Dertil kommer, at Coope - rative Learning bygger på flere års forskning, og at effekten er veldokumenteret. Som sproglærer er Ann Katrine Stendahl Ranne - stad optaget af, at Cooperative Learning gør op med klasseværelsets traditionelle kommunikationsform, hvor læreren stiller et spørgsmål og foranlediges til at antage, at alle i klassen hører og forstår det svar, som en af eleverne kommer med. Sprogtilegnelse kræver megen øvelse, og den får eleverne ved Cooperative Learning. Læreren eller teksten leverer fortsat stoffet, men eleven må formulere sig, forklare og forhandle sig til en for - ståelse af stoffet, konstaterer Ann Katrine Stendahl Rannestad. Samarbejde ikke gruppearbejde Cooperative Learning udfordrer eleverne langt bedre end traditionelt gruppearbejde, både på det sociale og det intellektuelle plan, mener Ann Katrine Stendahl Rannestad. Gruppearbejde har en række ulemper, bl.a. at alle sjældent bidrager ligeligt, og at eleverne er un - der lagt psykologiske mekanismer baseret på deres behov for at opretholde status og hierarkier i forhold til kammeraterne. Disse mekanismer modvirker Cooperative Learning, fordi alle elever inddrages og bidrager samtidig med, at der er en god del lærerstyring. Når det summer af aktivitet i klassen, får alle lyst til at deltage aktivt. Eleverne motiveres og stimuleres ved at være på, blive hørt og få hurtig feedback og anerkendelse. Ann Katrine Stendahl Rannestad fremhæver, at Cooperative Learning udnytter elevers lyst til at tale sammen. Hvor det sociale behov kan medføre uro og snak i den traditionelle undervisning, udnyttes talelysten i øvelserne, som eleverne ofte opfatter Der er udgivet øvelsesbøger til alle sprogfag. Øvelserne er meget lette at gå til, siger Ann Katrine Stendahl Rannestad. som leg. De får lov til at bevæge sig, de griner og har det sjovt, og dermed oplever også fagligt svage elever en følelse af tryghed og af at lykkes. Fem gyldne minutter Ann Katrine Stendahl Rannestad bruger Coopera - tive Learning som supplement til samtaler og repetition af f.eks. ordforråd, fordi øvelserne tilfører megen læring på kort tid. Andre gange finder hun en øvelse frem til fem gyldne minutters afveksling i undervisningen. Cooperative Learning er fantastisk at gøre brug af også for vikarer da øvelserne er lige til at kopiere og bruge. Pædagogisk MedieCenter har flere inspirationsbøger, og på SkoleKom er der en decideret Cooperative Learning-konference, hvor der både ligger materialer til de enkelte fag og skabeloner, som man kan gøre til sine egne. Det kan også anbefales at deltage i de kurser, som f.eks. forlag og CFU er holder med mellemrum, siger Ann Katrine Stendahl Rannestad, som gerne kommer ud på skolerne og deltager i drøftelser om Cooperative Learning i sprogfagene. 5

6 Temadag om skolepolitikken i Aalborg Kommune Udkastet til Fælles Skolebe skri velse 2010 debatteres på en temadag på Gl. Lindholm Skole. I foråret indledte Skoleafdelingen arbejdet med at udarbejde en tredje version af Fælles Skole be skrivelse, der er skolevæsenets skolepolitik. Før sommerferien modtog Skoleaf delingen svar fra en række skoler, der har bidraget med synspunkter om skolepolitikkens form og indhold. Fælles Skolebeskrivelse beskriver skolevæsenets visioner og værdisæt, grundlaget for skolernes arbejde samt centrale temaer og indsatsområder. I september blev et første udkast til Fælles Skolebeskrivelse 2010 drøftet i Skole- og Kultur udvalget, og fredag den 29. oktober vil udkastet blive gennemgået og debatteret på en temadag i hallen på Gl. Lindholm Skole. Foruden drøftelser af beskrivelser og temaer vil deltagerne blive bedt om at komme med input til arbejdet med de fire indsatsområder, som Skole- og Kulturudvalget ønsker, der skal arbejdes sær ligt med de kommende år. Det drejer sig om Trivsels ind satsen, Inklusion, Pædagogisk it og Ungeind satsen. Fælles Skolebeskrivelse Bred deltagerkreds Temadagen får deltagelse af Skole og Kulturud valgets medlemmer samt repræsentanter for skoleledere, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvik ling, Familie- og Beskæftigelses forvaltningen, Skole afde lin gen, Kultur- og Fritidsafdelingen, SU for skoler og Fælles Rådgivende Organ. Efter temadagen vil skolepolitikken blive færdigredigeret til endelig godkendelse i december. I december erstattes Fælles Skolebeskrivelse 2 af en ny Fælles Skolebeskrivelse Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax daks.dk

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til 4.-5. klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede.

18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til 4.-5. klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede. 18 High Street Niveau 4. klasse Varighed 8-10 lektioner Om forløbet Forløbet 18 High Street tager udgangspunkt i et hus, hvor eleverne møder to forskellige familier. De får et indblik i de forskellige

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 2-5 2. Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Velkommen i vores virkelighed

Velkommen i vores virkelighed Læring og livsglæde Introduktion Velkommen i vores virkelighed Kære forældre Med denne folder vil vi gerne invitere jer helt ind i vores klasselokaler og vise jer, hvordan vi arbejder på at gøre jeres

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Dagsordenspunkt Tid Referat. Referaterne godkendt. 1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet 5/10 og TR-mødet 26/10 /B

Dagsordenspunkt Tid Referat. Referaterne godkendt. 1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet 5/10 og TR-mødet 26/10 /B Referat af bestyrelsesmøde d.9/11 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet 5/10 og TR-mødet 26/10 /B 2) Det mener FKF O/D/B v. Anja og Ane Referaterne godkendt.

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Aktive strukturer, motivation og samarbejde

Aktive strukturer, motivation og samarbejde Aktive strukturer, motivation og samarbejde 2016 2017 På skoleglæde.nu finder I materiale, ideer og inspiration: Artikler & forskning Motion & bevægelse Leths klassefitness Tips til motivation Aktiv undervisning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS

BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS Lektionsplan 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem omformuleres, hvis eleverne

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring?

Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring? Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring? - evaluering af VUC projektet Det samarbejdende klasserum om kursistudbytte og lærerkvalificering Praksisbaseret viden og videnbaseret

Læs mere

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes

Læs mere

Aktive strukturer med fokus på faglighed, motivation og samarbejde

Aktive strukturer med fokus på faglighed, motivation og samarbejde Aktive strukturer med fokus på faglighed, motivation og samarbejde På skoleglæde.nu finder I materialer, værktøjer og inspiration: Undervisningsfilm Motion & bevægelse 120 klassefitnessøvelser Aktiv undervisning

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere