Motiverende og interesseskabende naturfagsundervisning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motiverende og interesseskabende naturfagsundervisning"

Transkript

1 Motiverende og interesseskabende naturfagsundervisning Af Niels Bonderup Dohn Abstract Nogle gange er elever meget engageret i naturfagsundervisning, andre gange er de ikke. I dette kapitel introduceres en række motivationsteorier, som hver især kan bidrage med en forklaring på, hvorfor elever engageres i naturfagsundervisningen eller hvorfor de netop ikke engageres. Herefter diskuteres, hvordan praktisk arbejde, inquiry-baseret naturfagsundervisning og samfundsmæssige dilemmaer kan stimulere elevers motivation. I sidste del af kapitlet gennemgås principperne for at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse af elevers motivation i naturfagsundervisning. Indledning Interviewer: Hvordan gik det i natur/teknik i dag? Elev: Det var kedeligt. Interviewer: Hvad har du lavet? Elev: Ingenting. Sad bare og kedede mig. Interviewer: Så du har ikke lært noget i dag? Elev: Næh, ikke rigtigt. Denne ordveksling med en 6.-klasseselev peger på et udbredt problem: En del elever finder naturfag kedelige. De er uinteresserede i at lære og føler, de spilder tiden i timerne. Deres største glæde ved timerne er af social karakter at være sammen med venner, når der laves par- eller gruppearbejde. Men hvorfor keder mange elever sig i naturfagene? Med de mange, meget forskellige motivationsteorier, der findes, kan det blive svært at give et entydigt svar. Et generelt problem for naturfagene er, at mange unge ikke mindst pigerne oplever naturfagene som irrelevante og uinteressante (Broch & Egelund, 2001). Når jeg har ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 1

2 interviewet elever om deres syn på naturfag, er det bl.a. mangel på relevans, som elever fremhæver som årsag til manglende engagement. De fortæller, at det, de har om i naturfag, sjældent har relevans for deres liv. I modsætning til fag som dansk eller historie, som eleverne betragter som diskussionsfag, skal de i naturfag blot lære faktuel viden, som man ikke kan stille spørgsmålstegn ved. Tag f.eks. fotosyntesen. I trinmålene for 9. klasse står der, at eleverne skal kunne gøre rede for hovedtræk ved fotosyntesen, dvs. at de skal kunne forklare processen med egne ord. Men ét er at kunne skrive fotosynteseligningen. Noget andet er at kunne forklare om fotosyntese og grønkorn på en sammenhængende måde, som giver mening. Er dette meningsfuldt for elever? Har det relevans for deres liv? Naturfagene bliver ikke meningsfulde blot ved at fortælle eleverne, hvorfor viden om naturfag er vigtig. Man kan selvfølgelig argumentere, at fotosyntesen er den vigtigste kemiske proces på jorden. Og så alligevel ikke: Det er vigtigt at lære om fotosyntese, så I ved, hvordan planter producerer ilt, for uden ilt kan vi ikke trække vejret. At henvise til naturvidenskabelig almendannelse er et relevant argument i uddannelsesdebatten bare ikke over for elever. Meningsfuldhed og relevans kræver en omorganisering af undervisnings- og læringsprocessen. Litteraturen anbefaler, at læreren skal være facilitator og guide eleverne hen mod deres egne mål eller problemstillinger, som betyder noget for dem. Læreren skal hjælpe eleverne til at fokusere på processen mod målopfyldelse. Når elever selv vælger problemstilling, bliver undervisningen differentieret. Så i stedet for, at alle elever laver det samme i timerne, kan der være differentiering, hvor nogle arbejder i grupper og andre individuelt, nogle i klasselokalet og andre udenfor osv. Selv om elevstyret undervisning ikke er mulig i alle naturfagstimer, giver det elever nogle reelle frie valg, som måske er den vigtigste (lærerafhængige) motivationsvariabel. Lærerrollen er afgørende for at øge elevers oplevelse af læring som meningsfuld og kan dermed begrænse kedsomhed. Begrebsafklaring Begrebet motivation kommer fra det latinske verbum movere (at bevæge). Motivation har betydning for, hvilke aktiviteter vi vælger (forudsat der er valgmuligheder), for den indsats, vi yder, og for udholdenheden, når opgaven bliver vanskelig. Motivation beskrives derfor ofte som en drivkraft, der får mennesker til at handle til at iværksætte en aktivitet og til at opretholde aktiviteten, selv når opgaverne er krævende, og arbejdet føles vanskeligt. Motivation er således den proces, hvor en målrettet aktivitet initieres og fastholdes. Motivation er derfor en central betingelse for læring også i skolen. I daglig tale omtales interesse og engagement synonymt med motivation. I et motivationsteoretisk perspektiv er det imidlertid vigtigt at præcisere, hvad der tales om. Her ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 2

3 kan man betegne interesse som noget, der kan stimulere motivation, og engagement som motiveret adfærd. Formålet med artiklen Målet med denne artikel er at give et overblik over motivationsteorier og eksemplificere, hvordan de har relation til undervisning i naturfag. Oversigten skal ikke betragtes som en komplet oversigt over motivationspsykologiske teoriretninger den repræsenterer et udvalg af de teorier, som har størst relevans for naturfagsdidaktik. Case To piger, Anne og Line, arbejder på hver sin fysik/kemirapport om syrer. I rapporten skal de gøre rede for, hvad syre er, og hvor syrer findes i vores hverdag. De har i fællesskab udført et par småforsøg med syrer, som de skal beskrive i rapporten. Pigerne søger informationer på internettet til deres rapport, men de har forskellige strategier i forhold til skrivningen. Anne gør en dyd ud af at formulere rapporten med egne ord på baggrund af sine notater. Hun synes fysik/kemi er spændende og vil gerne forstå stoffet. Line synes derimod, at fysik er lidt kedeligt. Hun copy-paster hele sætninger fra de internetsider, som hun synes ser klogest ud. Hendes mål er at lave en overbevisende rapport, uden at hun behøver at forstå det hele. Teorier om forventninger Adskillige motivationsteorier beskæftiger sig med individets overbevisning om egne kompetencer og tilstrækkelighed, forventninger om succes (eller nederlag) og følelse af kontrol. De handler alle om spørgsmålet: Kan jeg løse opgaven? Hvis elever kan besvare det med et ja, vil de generelt klare sig bedre og være mere motiverede for at løse flere opgaver. Self-efficacy I Banduras (1993) teori om self-efficacy er motivation en målrettet adfærd, styret af tiltro på egen evne og forventning om at kunne løse en given udfordring. Nogle elever har en generel stærk self-efficacy, andre har ikke, nogle har tiltro til egne evner i meget forskellige situationer, mens andre kun har det i få, og nogle tror, de kan håndtere selv de mest krævende udfordringer, mens andre er overbeviste om, at de skal vælge de letteste. Mange forhold spiller ind på den aktuelle self-efficacy, bl.a. om man har forberedt sig på opgaven, fysiske (f.eks. træthed) og psykiske (f.eks. dårligt humør) og sociale forhold (f.eks. klassens trivsel) og ikke mindst opgavens beskaffenhed (f.eks. længde, vanskelighed). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 3

4 Teorien om self-efficacy er situationsbestemt, dvs. det er den specifikke opgave, individet vurderer egen tiltro til at kunne løse. Teorien om self-efficacy er med andre ord aktuel i naturfagsundervisning. I modsætning hertil er Eccles teori om expectancy-value (forventning om succes og tillagt værdi) i højere grad fokuseret på individets personlige forventninger (Wigfield & Eccles, 2000). Eccles expectancy-value-model er meget anvendelig, når man analyserer unges uddannelsesvalg (hvorfor unge f.eks. fravælger naturvidenskab), fordi modellen også rummer forhold som personlig værdi og identitet. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med de to piger og fysikrapporten, hvordan vurderer vi så Anne og Lines self-efficacy? I forhold til det, pigerne måles på at skrive en fysikrapport om syrer, som skal godkendes af læreren har begge piger høj self-efficacy. De er begge to overbeviste om, at de kan lave en god rapport. Dette bekræftes af læreren, der giver begge rapporter karakteren 12. Men det er værd at bemærke, at pigerne har forskellige strategier. Anne formulerer med egne ord, hvordan hun forstår emnet, mens Line kopierer, hvad hun finder relevant og klogt. Hvis Line skulle skrive rapporten i en eksamenslignende situation uden hjælpemidler og internet, ville hun opdage, at hun ikke kunne benytte sin copy-pastestrategi. Lines self-efficacy ville derfor være lavere end Annes. Teorier om årsager til elevers engagement Selv om motivationsteorier, der beskæftiger sig med forventninger, kan give brugbare forklaringer på den enkeltes præstation i forhold til forskellige former for opgaver, beskæftiger disse teorier sig ikke systematisk med årsagerne til, hvorfor individet vælger at engagere sig i disse opgaver. Selv om Line er overbevist om, at hun kan skrive en god fysik/kemirapport, ser hun ingen grund til at læse mere end højest nødvendigt om syrer. I dette afsnit præsenteres teorier, der fokuserer på spørgsmålet om hvorfor. Teorier om interesse Interesse er et fænomen, der beskriver forholdet mellem en person og dét, som har personens interesse. Interesse kan defineres som en positivt ladet kognitiv og affektiv opmærksomhed mod dét, der opleves som interessant. Følelsen af lyst, glæde og fornøjelse er typiske emotionelle aspekter ved interessebaserede aktiviteter. Interesseforskere skelner ofte mellem to former for interesse: situationel interesse og individuel interesse (Dohn, 2007). Situationel interesse refererer til situationsafhængig interesse, dvs. interesse stimuleret i en bestemt situation. Individuel interesse refererer til personens vedholdende lyst til at engagere sig i dét, der har interessen. Når man taler om unges manglende interesse for naturfag, er det individuel interesse, der henvises til. Der findes flere teorier om interesse. Nogle interesseforskere betragter situationel interesse som en umiddelbar positiv følelsesreaktion på noget nyt og komplekst. Andre forskere ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 4

5 fokuserer på dynamikken i en opgaveløsningssituation, hvor interesse ses som motivationsvariabel for personens engagement. Tilsvarende finder man forskellige positioner for individuel interesse. Fælles for interesseteorierne er princippet om interesseudvikling: Hvis en situationel interesse fastholdes eller stimuleres gentagne gange, kan den udvikle sig hen imod en vedholdende, individuel interesse. Dette er rationalet bag mange scienceevents, der har til hensigt at skabe interesse for naturfag. Som tidligere nævnt er Line ikke interesseret i fysik/kemi. Hun finder relevante informationer om syrer på internettet, men er ikke motiveret for at læse mere end nødvendigt. Set i et læringsperspektiv er kvaliteten af Annes interessedrevne læsning af langt højere kvalitet end Lines, hvor interessen er fraværende. Annes læring kan betegnes dybdelæring, mens Lines er overfladisk. Det er muligt, at Line vil udvikle interesse for fysik/kemi, hvis hun gentagne gange møder spændende udfordringer og oplevelser i faget. Selv om en elev ikke er interesseret, kan interessen sagtens stimuleres (ved noget nyt og anderledes, f.eks. en spektakulær laboratorieøvelse, et virksomhedsbesøg eller et tematisk forløb, hvor eleverne har stor medbestemmelse). Den pædagogiske udfordring er at kunne fastholde den stimulerede interesse, når først nyhedens interesse har fortaget sig, og opgaven bliver krævende. Teorier om indre motivation Indre motivation refererer til den motivation, der er drevet af en interesse eller glæde ved selve opgaven. Ydre motivation er instrumentel motivation, dvs. at den er drevet af et udefra stillet mål, f.eks. en belønning, lærerens ros eller at undgå straf. Individuel interesse og indre motivation minder om hinanden, men interesse er ikke en motivationsform i sig selv. Interesse virker stimulerende på den indre motivation. Self-determination theory er en motivationsteori om psykiske behov (Ryan & Deci, 2000). Teorien fokuserer på, i hvilken grad en persons adfærd er selvmotiveret og selvbestemt. Teorien forudsætter, at individet skal have opfyldt tre basale psykiske behov for at blive motiveret indefra: behovet for at føle sig kompetent, behovet for at føle sig accepteret af andre og behovet for at kunne bestemmelse selv. Anne og Line er begge motiveret for at skrive fysik/kemirapport, men på hver deres måde. Annes motivation kan beskrives som indre for hende er det en fornøjelse at skrive alt det, hun har sat sig ind i om syrer (men hun vil også gerne opnå ros og anerkendelse). Line er ydremotiveret hun skriver, fordi hun vil have en god karakter. Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at Line ikke får opfyldt sine psykiske behov. Hun er vellidt i klassen, hun føler sig kompetent til opgaven (på grund af sin copy-paste-strategi), og hun føler ikke umiddelbart behov for mere selvbestemmelse. Faget interesserer hende bare ikke. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 5

6 Flow teori er en motivationsteori, der beskriver den følelsesoplevelse, individet har, når vedkommende er helt opslugt af en aktivitet (Csikszentmihalyi, 1975). Ved flow glemmer man tid og sted, og aktiviteten er så nydelsesfuld, at den bliver målet i sig selv. Flow stimulerer indre motivation, akkurat som individuel interesse gør. Flow illustreres ofte som en ligevægt mellem aktivitetens udfordring og individets kompetencer. Hvis aktiviteten er for let, keder man sig. Hvis aktiviteten overgår individets oplevede kompetencer, opleves angst. Når udfordringer og kompetencer matcher hinanden, kan man opleve flow. Anne er interesseret i syrer og kan forklare, hvordan syre virker. Hun fascineres af at læse om, hvordan maven producerer saltsyre, og hvordan maven samtidig er beskyttet mod syrens skadevirkninger. Hun læser af lyst om mavesyre, endda efter at rapporten er afleveret. Hun er så opslugt af det, at vi kan betegne hendes oplevelse som flow. Men hvad med Line? Line er ikke opslugt af rapporten for hende er det bare et stykke arbejde, der skal overstås. Men hvis læreren benytter flowstrategier som f.eks. giver eleverne frihed til at tage selvstændige initiativer og giver feedback, er der måske chancer for, at også Line kan blive opslugt i hvert fald for en tid. For det første er det vigtigt at give den enkelte elev en udfordring, som passer til hans eller hendes kompetencer altså undervisningsdifferentiering. For det andet skal elever tilbydes en vis grad af selvbestemmelse (grundlæggende for alle teorier om indre motivation). Endelig skal opgaven have klare mål, og der skal gives tydelig feedback, så eleven ved, hvordan det går. Teorier om mål Der findes et utal af teorier om behov og mål. Af de mere kendte kan nævnes Maslows behovspyramide. I det følgende gennemgås målorientering, fordi den er meget anvendelig til at beskrive elevers motivation i skolen. Teorier om målorientering Målorientering er en betegnelsen for årsagen til præstationsadfærd. Man skelner typisk mellem to former: mestring og præstation (mastery goal orientation og performance goal orientation). Mestringsorientering er forårsaget af et ønske om at beherske det faglige stof, dvs. at individet er motiveret for læring og kompetenceudvikling. Mestringsorientering kan illustreres med spørgsmålet: Hvordan løser jeg det? Præstationsorientering er derimod forårsaget af et ønske om at præstere godt i forhold til andre, f.eks. ved at komme i gruppe med den bedste elev i klassen, ved at undgå dumme spørgsmål til læreren eller ved at undskylde ved forkerte svar. Præstationsorientering kan illustreres med spørgsmålet: Klarer jeg mig bedre end de andre? Anne er mestringsorienteret hun ønsker at forstå det faglige stof. Line er derimod præstationsorienteret hun ønsker at klare sig så godt som muligt med mindst mulig ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 6

7 indsats. Hvad er bedst? Alle undervisere vil sige, at mestringsorientering er det bedste, vi ønsker jo netop, at elever lærer og udvikler kompetencer og naturvidenskabelig almendannelse. Det ændrer dog ikke på, at der er en del miljøer, både i uddannelsessystemet og erhvervslivet, hvor der er konkurrence. Her vil præstationsorientering også være en succesfuld strategi. Teorier, der integrerer motivation og kognition Flere motivationsteorier omhandler relationen mellem motivation og kognition. Nogle har fokus på, hvordan motivation og kognition virker sammen, andre har fokus på koblingen mellem motivation og brugen af forskellige kognitive strategier, og atter andre har fokus på, hvordan individet regulerer sin adfærd i forhold til et læringsmål. De betegnes alle kognitive teorier. Banduras teori om self-efficacy hører også til her. Selvregulering Zimmermans teori om selvregulering beskriver processen, hvor individet er kognitivt og adfærdsmæssigt aktiv i processen rettet mod opnåelsen af et læringsmål (Zimmerman, 1990). Selvregulering er ikke det samme som motivation. Et selvreguleret individ er kendetegnet ved at bruge forskellige aktive læringsstrategier, at være overbevist om at kunne klare opgaven og at have sat realistiske mål for sig selv. Selvregulering fremmer læring, og oplevelsen af større kompetence fastholder motivationen og selvregulering frem mod nye læringsmål. Afgørende for selvregulering er at kunne træffe valg. Hvis undervisningen er meget lærerstyret, er elevernes adfærd reguleret udefra, og de kan derfor ikke selvregulere. Læreren i eksemplet havde udstukket nogle retningslinjer for, hvordan fysik/kemirapporten om syre skulle skrives ( brug øvelsesvejledningen, og besvar spørgsmålene ). Selvregulerede begge piger? Tilsyneladende. Opgaven var ikke mere lukket, end at Line kunne benytte copypaste-strategi frem mod sit mål. Social motivation Kognitive teorier er også optaget af at forklare, hvordan sociale forhold bidrager til motivation. Når lærere planlægger gruppearbejde, sker det ofte med henvisning til elevernes motivation. Gruppemotivation stimuleres efter samme principper som for individer (f.eks. have et læringsmål, få reelle valg, få opfyldt basale behov etc.). Men man kan også skelne mellem motivation i gruppe og individuel motivation ved at se på, hvordan opgaven er struktureret, og hvordan individerne belønnes. Når elever arbejder alene, skal de hver især udføre al arbejdet og får selv belønningen for det. Ved cooperativ learning får hver elev sit ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 7

8 ansvarsområde (Slavin, 1980). Forskningen har vist, at elever ofte præsterer bedre ved cooperativ learning, end når de arbejder individuelt. Men eleverne skal have et incitament for at arbejde i en cooperativ learning-struktur ellers vil cooperativ learning ikke opleves som mere motiverende end individuelt arbejde. Opsamling på afsnittet om motivationsteorier Som det fremgår af ovenstående, er det ikke entydigt, om Line er motiveret for at lave fysik/kemirapport. For at kunne besvare spørgsmålet er vi nødt til at specificere, hvilken teoriretning vi vælger at analysere motivation med. Som opsummering kan vi betegne hende som ikke-interesseret, havende høj self-efficacy, være ydremotiveret og præstationsorienteret. Hun passer sit arbejde og klarer sig godt i skolen hun gider bare ikke fysik/kemi fordi det er så kedeligt. Eksemplet illustrerer, hvor komplekst motivationsfeltet er, når man står i et klasserum. Der er mange forhold i spil, selv hvis man blot fokuserer på én elevs motivation. Motiverende naturfagsundervisning: praktisk arbejde Praktisk arbejde (laboratoriearbejde) har traditionelt været betragtet som en aktivitet, der engagerer elever og skaber motivation. Hodson påpegede i 1990 fem grunde til, at lærere laver praktisk arbejde med elever i naturfagsundervisning. Én af grundene var, at praktisk arbejde motiverer ved at stimulere elevers interesser og fornøjelse (Hodson, 1990). Hofstein og Lunetta henviser også til elevers motivation i deres ofte citerede artikel om laboratoriearbejde (Hofstein & Lunetta, 2004). I litteraturen hævdes det, at hands-on kan stimulere interesse og motivation i en læringssituation. Hands-on-aktiviteter er interesseskabende, fordi manipulation af fysiske objekter vedrører berøring og engagement. Desuden stimulerer noget nyt og anderledes interesse. Desværre er der ikke megen forskningslitteratur om praktisk arbejde og elevers motivation. Abrahams (2009) har undersøgt elevers holdninger til praktisk arbejde i science på otte skoler i England. Interview med 96 elever viste, at selv om alle elever generelt var positive over for praktisk arbejde, skulle det ses relativt til andre undervisningsaktiviteter: Eleverne oplevede praktisk arbejde som en velkommen afveksling fra den daglige tavleundervisning ( Because it is less boring than writing / better than listening to the teacher ). Resultaterne af Abrahams undersøgelse viser, at selv om praktisk arbejde genererer kortvarigt engagement, er praktisk arbejde en forholdsvis ineffektiv måde at motivere elever på. Hvis det praktiske arbejde skal have en reel effekt på elevers motivation, må man indtænke designprincipper, der fremmer indre motivation og selvregulering. Paris, Yambor og Packard ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 8

9 (1998) designede et hands-on-forløb i biologi, som havde positiv effekt på elevernes motivation især pigernes. Forløbet var baseret på seks designprincipper, som vides at have effekt på motivation (de seks C er): constructing personal meaning (forbinde forforståelse og tidligere erfaringer med ny information), choice (give elever reelle valg), challenge (udfordre den enkelte elev optimalt), control (give elever en vis grad af selvbestemmelse), collaboration (samarbejde, gruppearbejde) og consequences that promote self-efficacy (undgå præstationskultur, tilskynde deling af information). Resultatet viser, at hvis elevers interesser og motivation er et mål i sig selv, er det muligt at tilrettelægge laboratoriearbejde, der opfylder disse mål. Motiverende naturfagsundervisning: inquiry-baseret (IBSE) IBSE er på få år blevet et almindeligt udtryk blandt naturfagslærere i Danmark. IBSE er en forkortelse for Inquiry-Based Science Education. Årsagen til, at IBSE har fået vind i sejlene i Danmark skyldes EU-rapporten Science Education NOW: A Renewed Pedagogy for the Future (European Commission, 2007). Rapporten blev til på baggrund af den politiske bekymring over, at for få unge i Europa er motiveret til at vælge en karriere inden for naturvidenskab og teknologi. Rapporten anbefaler inquiry-baseret naturfagsundervisning som et middel til at stimulere elevers interesser i naturfag. Med inquiry menes en induktiv undervisningsform, hvor eleverne selv stiller undersøgelsesspørgsmål, designer forsøg, indsamler data, drager konklusioner og formidler resultater. EU-rapporten fremhæver IBSE som en mere åben arbejdsform end traditionel lærerstyret undervisning. IBSE er i rapportens definition en form for problembaseret undervisning (PBL), men med større vægt på eksperimentelt arbejde end PBL. Men selv om inquiry refererer til åbenhed, er IBSE blevet praktiseret meget forskelligt i uddannelsessystemet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at præcisere graderne af åbenhed ved IBSE. I 1962 beskrev Schwab en taksonomi på tre niveauer, der beskriver undervisningens grad af åbenhed (Schwab, 1960). Disse tre niveauer blev i 1971 revideret til fire af Herron (Herron, 1971). I Schwab-Herron-taksonomien repræsenterer niveau 0 fravær af inquiry, dvs. at læreren stiller en lukket opgave og bestemmer, hvordan eleverne skal løse den. På niveau 1 stiller læreren en åben opgave (dvs. at opgaven har flere løsningsmuligheder) og bestemmer, hvordan eleverne skal løse den. På niveau 2 stiller læreren en åben opgave, men her bestemmer eleverne selv, hvordan de vil løse den. På niveau 3 er det eleverne selv, der formulerer en åben opgave, og de vælger selv, hvordan de vil løse den. Niveau 2 og 3 svarer til EU-rapportens forståelse af IBSE. Ifølge EU-rapporten stimulerer IBSE elevers nysgerrighed og refleksion foruden interesse og motivation. Men hvordan kan inquiry-baseret naturfagsundervisning motivere elever? Den åbne arbejdsform giver elever muligheder for at opstille egne mål og træffe egne valg, ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 9

10 hvilket er essentielt for elevers motivation ifølge teorier om indre motivation. Inquirybaseret undervisning bidrager typisk med variation og noget nyt sammenlignet med den daglige undervisning, hvilket stimulerer interesse. Dertil kommer gruppedynamikkens potentialer for at motivere elever i forbindelse med gruppearbejde. Selv om IBSE ifølge EU-rapporten er løsningen på, hvordan man motiverer elever i naturfag, er virkeligheden desværre ikke helt så enkel. I litteraturen kan man finde mange eksempler på, at eleverne nok er motiverede et stykke tid, men mister motivationen, når opgaven bliver krævende, eller når opgaven mister nyhedens interesse (f.eks. Krajcik et al., 1998). Jeg har flere gange observeret elever i inquiry-baseret naturfagsundervisning. Selv om eleverne var engagerede en del af tiden, observerede jeg også frustration og manglende interesse og motivation i mange situationer. Problemet var den åbne arbejdsform. Stor frihed i arbejdsprocessen betyder, at svage elever benytter vage problemløsningsstrategier. Dette stiller lærerne i et vanskeligt dilemma. På den ene side fordrer åbne opgaver lærerfacilitering. Motiverede elever kan imidlertid opleve dette som lærerstyring, dvs. manglende selvbestemmelse og ejerskab til produktet. På den anden side kan manglende facilitering medføre vage selvregulerings- og problemløsningsstrategier. Her vil fagligt svage elever være usikre på, hvordan opgaven skal løses, og på, hvad der forventes af dem. Begge dele medfører demotiverede elever. Motiverende naturfagsundervisning: samfundsmæssige dilemmaer (socioscientific issues) Samfundsmæssige dilemmaer, som er relateret til naturfaglige problemstillinger, hævdes at være motiverende. Kloning, stamceller, det humane genomprojekt, genetisk screening af fostre, nanoteknologi, global opvarmning og alternative brændstoffer er nogle af de kontroversielle emner, som debatteres offentligt, og som elever i udskolingen er optaget af. Emnerne har både en samfundsmæssig dimension og en naturfaglig dimension (betegnes socioscientific issues i forskningslitteraturen, se f.eks. Sjøberg, 2012). Samfundsmæssige dilemmaer er kendetegnet ved at være komplekse og åbne, dvs. uden ét bestemt svar eller løsningsforslag. Gyldige argumenter kan derfor konstrueres fra forskellige positioner. Litteraturen anbefaler, at man inddrager samfundsmæssige dilemmaer i naturfagsundervisningen ikke kun for at fremme elevers demokratiske dannelse og medborgerskab, men også fordi samfundsmæssige dilemmaer er motiverende at beskæftige sig med. Åbne problemstillinger giver elever muligheder for at opstille egne mål og træffe egne valg, hvilket som tidligere nævnt er essentielt for såvel indre motivation som selvregulering. Samtaler med elever viser, at det især er muligheden for at diskutere fra forskellige positioner og selv tage stilling, der virker motiverende. Mange elever oplever, at de i ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 10

11 naturfagene blot skal tilegne sig faktuel viden, som ikke står til diskussion. Derfor kan erkendelsen af, at naturfag også rummer samfundsmæssige og/eller etiske dilemmaer, bidrage til elevers interesser og motivation. Samfundsmæssige dilemmaer kan introduceres i undervisningen i form af en paneldebat, konsensuskonference eller rollespil, hvor eleverne påtager sig forskellige holdninger, som de skal argumentere for. Om at undersøge elevers motivation Elevers motivation kan undersøges på forskellige måder. Man kan overordnet tale om fire forskellige forskningsparadigmer, som hver har deres fordele og ulemper. Korrelationsanalyse har fokus på, hvordan motivationsvariable korrelerer, dvs. samvarierer med hinanden. Man kan f.eks. have en antagelse om, at elevers motivation er positivt relateret til deres oplevelse af at være kompetente (dvs. kompetence og motivation samvarierer). Jo mere kompetent, desto mere motiveret for at lære. For at undersøge, om denne relation er til stede, måler man elevers oplevede kompetence og motivation i relation til en given opgave ved hjælp af et spørgeskema. Man tester statistisk, hvor stærk denne relation er. Korrelationsanalyse er relevant, hvis man ønsker viden om, hvordan motivationsvariable relaterer til hinanden, men metoden kan ikke give svar på årsag og virkning. Eksperimentel forskning foregår ved, at én eller flere variable ændres, og man måler, om ændringen har effekt på andre variable. Man kan f.eks. teste, om ros har betydning for elevers self-efficacy. Et eksperimentelt setup kan være at bede læreren systematisk rose lavtpræsterende elever. Man indleder undersøgelsen med at teste elevernes self-efficacy ved hjælp af et spørgeskema. Herefter følger den eksperimentelle fase, hvor læreren roser mere end normalt, og forløbet afsluttes med at gentage self-efficacy-målingen. Det er optimalt at have en kontrolgruppe, dvs. en klasse, hvor self-efficacy også måles ved start og slut, men hvor lavtpræsterende elever ikke roses mere end normalt. Hvis slutmålingen er signifikant bedre end startmålingen i eksperimentklassen (men ikke i kontrolklassen), kan man konkludere, at lærerens ros har haft afgørende betydning for udvikling af self-efficacy. Eksperimentel forskning kan give svar på årsag og virkning. Der er dog risiko for, at den intervention, man sætter i gang, kan have virkninger, som man ikke er opmærksom på, men som i virkeligheden er det, der forårsager den virkning, man måler (Hawthorne-effekten). I eksemplet gør lærerens beslutning om at rose mere, at han måske er gladere, og klasserummets stemning bliver også bedre den dag. Eleverne tør dermed prøve mere og får flere succesoplevelser og det kunne så være det, der var skyld i øget self-efficacy, snarere end rosen. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 11

12 Kvalitativ forskning indbefatter nogle indbyrdes forskellige traditioner såsom fænomenologi, etnografi og antropologi. I kvalitativ forskning beskæftiger man sig med at forstå sammenhænge mellem hændelser og fænomener i klasserummet, og hvilken betydning det har for de involverede. Kvalitativ forskning praktiseres meget forskelligt. Nogle forskere foretager mikroanalyser af verbale og nonverbale interaktioner i en bestemt undervisningssituation, mens andre foretager klasserumsobservationer og interviews over en længere tidsperiode. Feltstudier handler om at undersøge motivation i felten, f.eks. i klasserummet. Klasserummet er komplekst, og der forekommer mange forstyrrelser (klokken ringer, en bog ryger på gulvet etc.). De kvalitative metoders store styrke er følsomheden for det specifikke, dvs. at man får indsigt i, hvad der foregår i klasserummet, hvor mening forhandles af lærere og elever ud fra deres forskellige perspektiver og intentioner. Resultaterne repræsenterer elevers motivation i den autentiske klasserumskontekst. Kvalitative undersøgelser kan afdække nye aspekter i undervisningssammenhænge, som man hidtil ikke har haft kendskab til. Eksempelvis blev teorien om flow udviklet på baggrund af interviews, hvor der blev spurgt ind til informanternes oplevelser og følelser (Csikszentmihalyi, 1975). Ulemperne ved kvalitative metoder er, at man sjældent har tilstrækkeligt stort datamateriale til at sikre repræsentativitet. Det betyder, at resultaterne kun med forsigtighed kan generaliseres. Laboratorieforsøg benyttes, når man ønsker fuld kontrol over testsituationen. En del ældre motivationsforskning er blevet foretaget som adfærdsstudier i laboratorier. Foruden forsøgspersoner har man også brugt katte, hunde, aber og rotter. Pointen ved at bruge laboratorier er, at man kan eliminere forstyrrelser udefra og fokusere på isolerede adfærdsprocesser. Derved kan man sikre sig, at den virkning, man observerer, faktisk skyldes den årsag, man har interveneret med. Ulempen er, at testsituationen i et laboratorium ikke kan sammenlignes med dynamikken og kompleksiteten i et klasserum. Metodevalg Når man vil foretage en undersøgelse af elevers motivation, foregår det typisk ved, at man afgrænser et problemfelt og definerer en præcis problemformulering. Dernæst beslutter man sig for, hvilken motivationsteori man vil tage udgangspunkt i. Næste trin er operationalisering, dvs. at man planlægger metodevalg i detaljer og sikrer overensstemmelse mellem teoretisk begreb og metode. Hvilken metode skal man vælge? Metodevalget afhænger helt af ens problemformulering. Man skal ikke vælge interview på forhånd, blot fordi man er mest tryg ved interviews. Man skal vælge interview, hvis det er den bedste metode til at finde svar på det spørgsmål, som man undersøger. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 12

13 For at illustrere, hvordan man tilrettelægger overensstemmelse mellem teoretisk begreb og metode, har jeg udvalgt nogle udsagn fra et spørgeskema, som har været brugt til at måle studerendes motivation i forbindelse med laboratorieøvelser: 1. Jeg kunne rigtig godt lide det praktiske arbejde. 2. Det praktiske laboratoriearbejde var sjovt. 3. Det praktiske arbejde var interessant. 4. Laboratorieøvelserne var spændende 5. Jeg føler mig sikker på, at jeg har lært af øvelserne. 6. Jeg er sikker på, at jeg kan forklare opstillingerne fra vores øvelser. 7. Jeg er sikker på, at jeg kan beskrive resultaterne fra vores øvelser. 8. Jeg er sikker på, at jeg kan formulere en konklusion på vores øvelser De første fire udsagn vedrører noget sjovt/spændende/interessant. Disse udsagn måler indre motivation og er baseret på Intrinsic Motivation Inventory af Deci & Ryan (2000). De næste fire udsagn måler self-efficacy, idet de vedrører tiltro til egne evner og forventning om at kunne løse en given udfordring. Disse udsagn er baseret på Baldwin, Ebert-May og Burns (1999). Spørgeskemaet måler kun på én dimension i self-determination theory, nemlig overbegrebet indre motivation. I self-determination theory er indre motivation drevet af psykiske behov: behovet for at føle sig kompetent, behovet for at føle sig accepteret af andre og behovet for at kunne bestemme selv. Disse tre dimensioner er fravalgt i spørgeskemaet, fordi de var mindre relevante i netop dén undersøgelse. Jeg har således målt studerendes interesse og glæde ved laboratoriearbejde, men jeg kan ikke vide, hvordan de tre behov er blevet opfyldt. Jeg ved dermed ikke, hvordan de har haft indflydelse på de studerendes motivation. For at få det fulde billede må alle teoriens dimensioner måles. Validitet, eller gyldighed, er et udtryk for, hvorvidt en metode faktisk undersøger det, den har til hensigt at undersøge. Validiteten er afhængig af, i hvor høj grad den valgte metode kan indfange alle det teoretiske begrebs nuancer. De otte udsagn ovenfor er afstemt med de teoretiske begreber interest/enjoyment og self-efficacy, og validiteten må derfor anses for høj. Validitetsspørgsmålet gælder ikke kun brugen af spørgeskema. Ved klasserumsobservationer søger man tegn på motivation, f.eks. engagement. Men hvordan vurderer man i praksis elevers engagement? Hvilke dimensioner skal man helt præcist kikke efter? Her bliver det forskerens opstillede kriterier for engagement, som er afgørende for, hvornår eleven kan betegnes som motiveret (f.eks. fokuseret opmærksomhed, tid brugt på opgaven etc.). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 13

14 Undersøgelsens validitet afhænger dermed af, om man fanger alle nuancerne ved elevers engagement. Hvordan motivationsundersøgelser kan bruges fremadrettet Nogle emner i naturfag ER bare mere kedelige end andre, i hvert fald når man spørger elever. Transgene dyr er hot, fotosyntese er not. Hvordan skal man forholde sig til dette, når man planlægger undervisning? Hvis emnet ikke fanger eleverne, er man henvist til at motivere dem på anden måde. Ved at tilrettelægge undervisningen, så eleverne f.eks. får muligheder for at opstille egne mål og træffe egne valg, er der chance for at øge deres motivation. Og hvis de er motiverede for at deltage aktivt, er der også større chance for, at de vil finde emnet interessant. En anden mulighed er at planlægge emner efter, hvad elever finder interessant. Her kan en undersøgelse af elevers interesser være informativ, idet undervisningens indhold i nogen grad kan tilrettelægges herefter. ROSE-undersøgelsen har undersøgt elevers interesser inden for en lang række naturfaglige og teknologiske temaer (Troelsen & Sølberg, 2008). ROSE-undersøgelsens resultater skal dog læses med det forbehold, at der ikke er overensstemmelse mellem teoretisk begreb og undersøgelsesmetode (se f.eks. Albrechtsen, 2009). Den tyske undersøgelse Die IPN-Interessenstudie Physik (Hoffmann, 2002; Häussler & Hoffmann, 2000) er værd at fremhæve i denne sammenhæng. Forskergruppen startede med at undersøge elevers interesser i fysikfaglige emner på tværs af årgange ved hjælp af spørgeskema (8000 elever, klasse). Resultaterne kan opsummeres således: I 5. klasse er pigerne mindre interesserede i fysikemner end drenge. I 7. klasse, hvor eleverne får fysik, er interessen faldet for begge køn mest for pigerne. Piger og drenge har overlappende interesser i fysikemner. De emner, der interesserer piger, interesserer også drenge. Det omvendte er ikke nødvendigvis tilfældet. Det tyske curriculum er kønsbiased, idet de emner, der både interesserer piger og drenge, er underrepræsenteret. Næste skridt var at identificere emner, som kunne stimulere interesse. Hertil blev der anvendt et spørgeskema, som var afstemt med læreplanens emner. Til emnet mekanik blev der bl.a. brugt følgende spørgsmål: Hvor stor er din interesse i at lære om, hvordan man pumper olie op fra stor dybde? Hvor stor er din interesse i at lære om, hvordan et kunstigt hjerte pumper blod? ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 14

15 Resultatet viser, at piger bliver mere interesserede, når fysikemner bringes ind i en humanbiologisk, samfundsmæssig eller social kontekst. Dette gælder også for drenge. På baggrund af disse fund designede forskergruppen undervisningsforløb til fysik, som var afstemt med curriculum. Til emnet lyd og bølger var der designet et forløb bygge musikinstrumenter og skabe lyd, til emnet varme og temperaturmåling var der tilrettelagt et forløb om varmekilder og madlavning etc. Effekten af forløbene blev undersøgt ved hjælp af et eksperimentelt design, hvor der bl.a. blev målt generel interesse for faget fysik og faglig forståelse. Resultaterne viser, at pigers interesse for faget ikke var højere end kontrolgruppens ved skoleårets afslutning (og lavere end drengenes). Til gengæld lærte både piger og drenge mere i de forløb, som var tilpasset deres interesser. Dette stemmer overens med antagelsen om, at interessebaseret læring er af langt højere kvalitet end læring, hvor interessen er fraværende (Dewey, 1913). Diskussionsspørgsmål 1. Skal undervisningen tilrettelægges, så flest elevers interesser tilgodeses? Eller skal elevers interesser udvikles gennem indsigt i faget (almendannelse)? Vurdér fordele og ulemper ved begge strategier. 2. Observér en undervisningssituation. Vurdér, hvilken motivationsteori, du mener, er mest relevant til at forklare studerendes/elevers engagement i netop denne situation. Skal undervisningen tilrettelægges, så flest elevers interesser tilgodeses? Eller skal elevers interesser udvikles gennem indsigt i faget (almendannelse)? Vurdér fordele og ulemper ved begge strategier. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 15

16 Litteratur Abrahams, I. (2009). Does Practical Work Really Motivate? A study of the affective value of practical work in secondary school science. [doi: / ]. International journal of science education, 31(17), doi: / Albrechtsen, T. R. (2009). Interessebegrebet i ROSE-undersøgelsen. MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik(3), Baldwin, J. A., Ebert-May, D., & Burns, D. J. (1999). The development of a college biology self-efficacy instrument for nonmajors. Science Education, 83(4), Bandura, A. (1993). Perceived Self-Efficacy in Cognitive Development and Functioning. Educational Psychologist, 28(2), doi: /s ep2802_3 Broch, T., & Egelund, N. (2001). Elevers interesse for naturfag og teknik. Et elevperspektiv på undervisningen. Danmarks Pædagogiske Universitet, København. Csikszentmihalyi, M. (1975). Beyond anxiety and boredom: The experience of play in work and games: San Francisco: Jossey-Bass. Dewey, J. (1913). Interest and effort in education. Boston, MA, US: Houghton, Mifflin and Company. Dohn, N. B. (2007). Elevers interesse i naturfag-et didaktisk perspektiv. MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik(3), European Commission. (2007). Science education NOW: A renewed pedagogy for the future of Europe. Brussels: European Commission. Herron, M. D. (1971). The Nature of Scientific Enquiry. The School Review, 79(2), Hodson, D. (1990). A critical look at practical work in school science. School Science Review, 71(256), Hoffmann, L. (2002). Promoting girls' interest and achievement in physics classes for beginners. Learning and Instruction, 12(4), doi: /s (01)00010-x Hofstein, A., & Lunetta, V. N. (2004). The laboratory in science education: Foundations for the twenty-first century. Science Education, 88(1), doi: /sce Häussler, P., & Hoffmann, L. (2000). A curricular frame for physics education: Development, comparison with students' interests, and impact on students' achievement and self-concept. Science Education, 84(6), doi: / x(200011)84:6<689::aid-sce1>3.0.co;2-l Krajcik, J., Blumenfeld, P. C., Marx, R. W., Bass, K. M., Fredricks, J., & Soloway, E. (1998). Inquiry in Project-Based Science Classrooms: Initial Attempts by Middle School Students. The Journal of the Learning Sciences, 7(3/4), Paris, S. G., Yambor, K. M., & Packard, B. W.-L. (1998). Hands-On Biology: A Museum- School-University Partnership for Enhancing Students' Interest and Learning in Science. The Elementary School Journal, 98(3), 267. doi: / ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 16

17 Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions. Contemporary Educational Psychology, 25(1), Schwab, J. J. (1960). Inquiry, the Science Teacher, and the Educator. The School Review, 68(2), Sjøberg, S. (2012). Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik: Klim. Slavin, R. E. (1980). Cooperative learning. Review of Educational Research, 50(2), Troelsen, R., & Sølberg, J. (2008). Den danske ROSE-undersøgelse: en antologi: Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Wigfield, A., & Eccles, J. S. (2000). Expectancy value theory of achievement motivation. Contemporary Educational Psychology, 25(1), Zimmerman, B. J. (1990). Self-Regulated Learning and Academic Achievement: An Overview. Educational Psychologist, 25(1), doi: /s ep2501_2 Intrinsic Motivation Inventory-spørgeskemaer kan downloades fra ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 17

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Skalaer i UiL foreløbig udgave

Skalaer i UiL foreløbig udgave Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? 080212 Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 1 Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Adjunkt i Fysisk

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere