Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo"

Transkript

1 Idrætsundervisning Idrætsludo

2 Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne læringsmål: I de enkelte lektionerne angiver du her selv idrætsfaglige læringsmål som f.eks. kunne handle om Elevens evne til at indgå og deltage i Elevens evne til reagere og handle på banen/i spillet Elevens evne til at blive opmærksom på egne og andres kropslige og idrætslige færdigheder Elevens arbejdet med tilegnelse af konkrete færdigheder og teknikker.... Tegn på læring Kommunikation Elever forklarer Eleverne kan gengive Demonstration Eleven udfører Eleven viser Produkter Eleven fremfører Idrætsludo Idrætsludo er aktivitetsudviklingsspil! Forløbets formål er, at eleverne får viden om og erfaringer med idrætsaktiviteters mangfoldighed og forskelligheder. Eleverne skal igennem konkrete værktøjer arbejde med at justere aktiviteter med henblik på at lære at optimere aktiviteter for at skabe den bedste aktivitet for den enkelte og for gruppen. Spillet kort: Et antal sider med hulahopringe udgør spillepladen. Hvert team på 4-6 elever skal have deres eget hjørne, hvilket afgør formen på spillepladen. Hvert hold har et antal brikker (f. eks. overtrækstrøjer i forskellige farver), som de flytter rundt på banen. Man skal udføre en idrætsaktivitet (f. eks. kaste ærtepose i spand) for at flytte brikken. Holdet skal lykkes to gange med f.eks. at ramme med ærteposen i spanden for at komme ind på banen, og to gange for at komme ind til målet i midten af spillepladen, når man er kommet rundt på pladen. Startaktiviteten skal balancere mellem 1) at være lidt udfordrende og 2) være så simpel at man lykkes hver gang. Aktiviteten har ikke som formål, at eleverne skal bruge lang tid på at tilegne sig nye kropslige færdigheder. Derfor skal du som underviser justere aktiviteten såfremt den enten bliver alt for svær eller alt for let. Man kommer rundt på pladen ved at lykkedes med aktiviteten og dernæst rykke sin brik videre. Undervejs i forløbet justeres regler og aktiviteter med henblik på at finde den gode energi i spillet for alle. I lektionsbeskrivelserne herunder gives forslag til undervisningen og justeringerne igennem Idrætsludo-forløbet. God fornøjelse og god undervisning! Alsidig idrætsudøvelse Kan og har viden om Fælles Mål - 5 klasse Justering af id.aktiviteter (boldspil) Spiludvikling (boldspil). Begrebsboks Aktivitetsudvikling er processen, hvor man opfinder nye aktiviteter eller ændrer kendte aktiviteter til bestemte målgrupper, i bestemte sammenhænge og med bestemte mål for øje. Aktivitetshjulet er en almen didaktisk model, der kan hjælpe lærer/elev med at strukturere aktivitetsudviklingen og hvor der ikke kun er et tab/vind kodeks. Henvisninger & inspiration Få mere info om aktivitetsudvikling her og aktivitetshjulet her. Forløbet kan være både inde og ude. Egne tegn på læring: I den enkelte lektioner angiver du her, hvordan tegn på læring for egne læringsmål bliver tydelige. Idrætskultur og relationer Kan og har viden om Ansvar i idrætsaktiviteter Udvise hensyn og tolerance i id.aktiviteter der indebærer kropskontakt. 2

3 Læringsmål Lektion 1 godt i gang med idrætsludo Eleverne skal have forståelse for idrætsludos ide og kunne indgå i spillet. Eleverne skal have viden om, hvad der er en god aktivitet for dem. Egne læringsmål: Tegn på læring Eleverne kan deltage i diskussionen om hvad en god idrætsaktivitet er. Eleverne kan indgå individuel og på hold i aktiviteten. Eleverne kan argumentere for hvorfor de bedst kunne lide den ene eller anden justering. Egne tegn på læring: Hvad gør du som underviser? Din primære opgave er at vække elevernes nysgerrighed samt give dem en god oplevelse med idrætsludo, hvor alle eleverne uanset niveau kan deltage. Det er vigtigt at have for øje, at de justeringer der foretages undervejs, ikke nødvendigvis skal forbedre aktiviteten for alle elever. Hensigten med justeringerne er, at de skal danne udgangspunkt for elevernes refleksioner over, hvornår aktiviteten er god. Progressionen i idrætsludo er valgt med afsæt i at undgå lange forklaringer af aktivitetens regler og rammer (som en del elever alligevel glemmer lige så hurtigt, de er fortalt). Derfor starter idrætsludo med en enkel aktivitet, hvor du løbende justerer aktiviteten - således, at aktiviteten bliver mere og mere kompliceret. Hvad gør eleverne? Du kan forvente, at elevernes fokus og feedback primært vil handle om det var sjovt ikke sjovt evt. det er sjovt, fordi jeg fik sved på panden/ der var konkurrence. Det er din opgave, at skabe et mere nuanceret billede af, hvornår det er sjovt for forskellige elevgrupper, og at eleverne bliver i stand til at præcisere dette. Dette kan du gøre ved at stille uddybende spørgsmål hvorfor synes du at det var sjovt? eller har du konkrete situationer i aktiviteten, hvor du synes at det var meget sjovt? eller mindre sjovt?. Endvidere kan du involvere andre elever og høre, hvordan de oplevede situationen. Indhold Målet er at skabe fokus på den gode aktivitet. Introduktion og afprøvning af idrætsludo. Justeringer f.eks.: Inddrag en terning i nogle felter rammer man terningfeltet rykker man det antal terningen viser. Alle skal have scoret på de enkelte steder før der må rykkes videre. Lander man på et felt hvor der står en anden må man slå dem hjem. At der er tekniske krav til udførelse At der er krav om samarbejde Taktiske timeout At elever på teamet har forskellige roller... Evaluering. Form/metode Diskutere hvad en god idrætsaktivitet er? Notér udvalgte på en seddel/plakat. Eleverne deles ind i 4-5 teams á 4-6 elever. Overvej inddelingsmetode jf. team-tanken. Læreren forklarer den nye justering. Foretag gerne et par justeringer i løbet af undervisningen. Eleverne får kort tid til at diskuterer taktik på baggrund heraf. Hvornår var aktiviteten bedst? Efter justering 1 Efter justering 2 Efter justering 3 3

4 Hvordan synes du aktiviteten fungerer? Hvorfor synes du det om aktiviteten? Bagside til lektion 1 illustrationer og modeller Startaktivitet Justering 1: Justering 2: Justering 3: 4

5 Læringsmål Lektion 2 lær at justere med aktivitetshjulet Eleverne skal forstå og kunne anvende aktivitetshjulet. Eleverne skal kunne byde ind på justering ved brug af aktivitetshjulets kategorier. Eleverne skal i teams kunne blive enige om justeringer. Egne læringsmål: Tegn på læring Målet med lektion 2 er, at eleven skal lære at anvende de 8 forskellige justeringskategorier i aktivitetshjulet. Eleverne har fået erfaring med aktiviteten, og de kender spillets idé og regler. Dermed er der skabt fundament for, at alle kan deltage. Hvad gør du som underviser? Skab fokus om lektionens læringsmål ved at fortælle, at dagens lektion handler om at blive dygtigere til at lære aktivitetshjulet at kende, og at eleverne senere hen selv skal anvende aktivitetshjulet med henblik på at justere forskellige aktiviteter alt efter, hvad man ønsker med aktiviteten af idrætsfaglige elementer. Efter introduktionen anvendes resten af lektionens tid til, at eleverne på deres teams på skift justerer på idrætsludo med afsæt i en af læreren defineret kategori. Hvad gør eleverne? Eleverne er organiseret i samme teams som i lektion 1 og skal arbejde med at få en forståelse for aktivitetshjulet ved at finde på konkrete justeringer inden for en kategori som Rum, Krop eller Retningslinjer. Eleverne skal her øve sig i at argumentere hvorfor de vælger pågældende justeringer. Der kan argumenteres med f.eks. tekniske, taktiske, sociale dimensioner i idrætsfaget. Eleverne kan også relatere justeringerne til evt. fritidsaktiviteter, når deres trænere justere på aktiviteter for at få dem til at fungere bedre eller til pauseaktiviteter, når de bevidst eller ubevidst har justeret for at få aktiviteten til at fungere bedre. Indhold Hvad lærte du i lektion 1 med henblik på den gode aktivitet? Form/metode Parvis refleksion med korte input fra eleverne. Eleverne kan fortælle hvilke justering de foretager via aktivitetshjulet. Eleverne kan samarbejde i teamet om justeringer. Eleverne kan give feedback på egne og andres justeringer. Egne tegn på læring: Introduktion af Aktivitetshjulet gennem fangeleg. Der eksperimenteres med løbende justeringer. Eleverne eksperimenterer med justeringer i idrætsludo. Evaluering/opsamling. Lærer præsenterer kort aktivitetshjulet, hvorefter der er fokus på aktiviteten fangeleg (brug evt ideer fra egen og elevernes deltagelse i frikvarters-dagen). Eleverne reflekter på teamet over deres bud på de kategorier der blev justeret i aktiviteten. Hvert team må komme med én justering begrundet i aktivitetshjulet som derefter afprøves. Hvilke dele er der god forståelse for og hvilke dele af aktivitetshjulet er de usikre på om de har forstået eller anvendt rigtig. 5

6 Aktivitetshjulet Bagside til lektion 2 illustrationer og modeller Begrebsboks Ydre ring: Fokus: grundlæggende ide, konkurrence, æstetik, leg, bestemt færdighed Retningslinjer: det vi kan, skal, må og sikkerhedsforhold. Feedback: proceskategori se tilbage ift. formålet, kan gives som lærer-elev, elev-elev, team-team. Rekvisitter: de rekvisitter vi bruger f.eks. bolde/stave/madrasser Indre ring: Krop: alt det som kroppen gør i aktiviteterne Tid: faktiske tid (f.eks. antal minutter), oplevede tid (f.eks. beat i musik, intervalpræget, temposkift ). Relationer: samarbejdet mellem mennesker, to hold, m/k,.. Rum: det sted aktivteten foregår, hallen, skoven, forskellige planer Bulls eye: Energi: er påvirket af de øvrige et øjebliksbillede af dynamikker i aktiviteten, en stemning, Hovgaard, M (2009): Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter, FOCUS Tidsskrift for Idræt, Nr

7 Læringsmål Lektion 3 den gode aktivitet justeringer med aktivitetshjulet Eleverne skal kunne argumentere for valg i aktivitetshjulet. Eleverne skal blive enige om et fælles ideal. Eleverne skal blive bevidste om hvad der motiverer dem i idræt. Egne læringsmål: Målet med lektion 3 er, at eleverne får større erfaring med at anvende aktivitetshjulet og dens funktion i forbindelse med at optimere aktiviteter hensigtsmæssigt. Hvad gør du som underviser? Du skal sætte fokus på glæden ved at være medbestemmende i undervisningen og hjælpe eleverne godt på vej med justeringerne. Eleverne skal i teams på 4-5 elever finde frem til nogle af de kriterier, der ligger til grund for den gode aktivitet for deres team. Pointen er, at det ikke er nogen kunst at justere, men det er en kunst at justere hensigtsmæssigt. Eleverne skal lære at kunne se på en aktivitet og finde frem til hvilken justering der kunne være mest hensigtsmæssig. Hvad gør eleverne? Eleverne arbejder i deres teams og skal finde frem til nogle kvaliteter ved en god aktivitet. Jagten på den gode aktivitet er bestemt ikke en let jagt og der er større sandsynlighed for at eleverne ikke opnår deres ideal frem for at de opnår det. Hele pointen med jagten er imidlertid også, at de bliver mere bevidste om hvad de ønsker at opnå og hvad der motiver dem. Udgangspunkt bliver således at deres justeringer indebærer at aktiviteten i højere grad indfrier teamets kriterier. Tegn på læring Eleverne kan argumentere for valg af justeringer. Eleverne kan fortælle hvad de motiveres af hvad gør idrætten sjov for dem. Eleverne kan diskutere i deres teams om et fælles ideal. Egne tegn på læring: Indhold Opsummering af forståelse af aktivitetshjulet. Teams skiftes til, med afsæt i deres kriterier, at justere aktiviteten således at disse ønsker indfries. Team-bytte så alle teams kommer med justeringer, de forklarer hvorfor, og hvad de håber, det kan medføre Opsummering af dagen. Form/metode Eleverne diskuterer kort parvis og derefter deles elevernes udfordringer i plenum. Hver elev noterer 2 bud på den gode aktivitet og herefter diskuterer teamet sig frem til 3 kriterier på en god aktivitet som de prøver at opnå. Teamsene foretager nogle justeringer med henblik på at opnå de tre parametre (eller måske blot to af parametrene). Udgangspunktet er idrætsludo og de forskellige team bestemmer selv hvilke justeringer og på hvilke parametre de ønsker justeringer husk at de skal forklare/argumentere for hvorfor de gerne vil opnå det ene eller andet. Hvordan fungerede det i fællesskab på teamet at skulle opstille 3 kriterier for den gode aktivitet? 7

8 Hvad synes I er vigtigt? Hvorfor synes I, det er vigtigt? Bagside til lektion 3 illustrationer og modeller 8

9 Læringsmål Lektion 4 justering af nye aktiviteter (kan evt udvides til en ekstra lektion) Evt lektion 5-6: Eleverne skal lære at justere nye (kendte som nye) aktiviteter. Eleverne skal kunne give feedback med baggrund i tidligere undervisning. Eleverne skal føles sig som en del af et team. Egne læringsmål: Tegn på læring Eleverne giver begrundet feedback. Eleverne argumenterer for deres justeringer. Eleverne fremstår som teams. I lektion 4 er målet, at eleverne skal lære at sætte fokus på at skabe den gode aktivitet i andre aktiviteter. I lektionen er udgangspunktet for justeringerne dog ny, idet det er en ny aktivitet der skal justeres på frem for idrætsludo. Aktiviteterne kan f.eks. være én af aktiviteterne robot-tagfat, madrasbold, mobilmål eller krammetagfat (se bagsiden), som eleverne nu forsøger at justere med afsæt i de kriterier, de tidligere har opstillet for den gode aktivitet. Hvad gør du som underviser? Som underviser er det især vigtigt, at holde øje med, hvilke elever, der styrer justeringens gang og om det er alle elever på teamet, der får mulighed for at byde ind med input til at optimere aktiviteterne. Det kan ligeledes være en idé at præsentere halvfærdige aktiviteter for eleverne, hvor man som underviser har en idé om, at de mangler noget for at være gode aktiviteter. På den måde kan man udfordre nogle af de teams, som har fanget pointerne med spiljustering og er gode til at optimere aktiviteterne. Hvad gør eleverne? I denne lektion får nogle teams muligheden for at justere, mens teams har til opgave at give feedback til det justerende team med hvorvidt de lykkes med denne mission. Indhold Præsentation undervisningen. Gang i den nye aktivitet. Team justering. Form/metode I team makker par skal der reflekteres over og komme med feedback på, i hvor høj grad det lykkes for at skabe en god aktivitet med afsæt i deres parametre. Underviser præsenterer aktivitet. Teamet præsenterer de 3 parametre de ønsker at justere hen imod. Har man flere lektioner til rådighed kan man gøre følgende: lektionsmulighed: lav endnu en lektion som lektion 4 så der bliver mere tid til at hvert team kan være på og hvert team kan give feedback. lektionsmulighed: lad de enkelte teams selv finde på aktiviteter hvor fokus er på den gode energi hvordan udvikler man noget som f.eks. også kunne bruges i frikvarteret? Egne tegn på læring: Team justering. Opsummering lektion Teamet præsenterer de 3 parametre de ønsker at justere hen imod. Der gives feedback fra de team-par til det andet på deres justeringer. 9

10 Robottagfat Aktivitetens idé er fangeleg med fokus på samarbejde der både fungerer indendørs og udendørs eksempelvis i en skov eller lidt ujævnt område. Alle robot-par er opdelt i en fjernstyrer og robot. Et robotpar -eller flere afhængigt af antallet- er fangerpar og skal fange alle de andre robotter, der går rundt i det afgrænsende område. Fjernstyreren må under aktiviteten KUN bevæge sig uden for banen, mens robotten KUN må bevæge sig inden for banen. Fjernstyringen må godt løbe rundt om området for bedre at kunne komme i kontakt med sin robot. Når man bliver fanget/rørt af fange-robotten (der er markeret med f.eks. en overtrækstrøje) går man ud indtil der kun er et par tilbage, som kan være fangerpar i næste runde. Kommer robotten til at gå ud af fangeområdet, må man også udgå af legen og vente på næste omgang. I stedet for at gå ud kan man også blive til fange robot når man bliver fanget, men det kræver at man har nok overtrækstrøjer med for at markere fangeparrene. Hvert robot-par skal udvikle nogle kommandoer, således at fjernstyreren kan fortælle robotten, hvorledes den skal bevæge sig på banen for at undgå at bliver fanget af fangerobotten. Man kan lave restriktioner om at frem, tilbage, højre, venstre er forbudte ord. Dette med afsæt i at alle robot-par vil anvende de samme termer og derfor det blive forvirrende som robot at finde ud af hvem man skal adlyde. Desuden skaber de nye begreber også lidt forvirring og kan resulterer i sjove situationer. Når alle par er nået til enighed placeres robotten inde i fange området. Og fjernstyrerne placeres rundt om banen. Alle robotter også fangerparret har bind for øjnene eller har lukket deres øjne, så de er afhængige af fjernstyrerens kommandoer. Bagside til lektion 4 illustrationer og modeller Krammetagfat Fangerne (med de gule overtrækstrøjer) fanger de andre deltagere ved at røre (ikke ramme) dem med en bold. Fangerne har et antal bolde, som de kan transportere ved at kaste dem til hinanden. Endvidere har de lov til at gå 3 skridt med en bold inden de forsøger at røre en af deltagerne. Fangerne kan opnå helle ved at finde en anden deltager som de kan. Mobilmål: Bane ½ basketballbane og et hold af 4 spillere og et hold af 2 spillere. Man spiller med f.eks. en håndbold eller basketball. Holdet med de 2 spillere agerer levende/bevægeligt mål ved at holde et kosteskaft (el. lign.) mellem sig. Holdet med de 4 spillere spiller bolden med hænderne og forsøger at score ved at studse bolden gennem det levende mål. Når man har bolden, skal man stå stille. Madras bold Der spilles med to hold på en håndboldbane (eller volleyball bane), hvor to madrasser i hver sin ende danner scoringszone. Der scores ved at bolden kastes ind i over madrassen og en medspiller griber bolden inden landing på madrassen. Spillet kan som udgangspunkt være rammesat til kun at have denne ene regel og kan på herefter fastlægges ved hjælp af elevernes input på baggrund af nedenstående spørgsmål. Hvordan holdes der styr på points? Hvordan må bolden transporteres? Hvor meget fysisk kontakt er tilladt? Hvor mange bolde skal man spille med? Madras bold kan især i nogle af de lidt ældre klasser skabe en god dialog omkring kønsforskelle og den fysiske kontakt. Ofte begynder drengene at være meget fysiske i denne kontakt i deres tacklinger, da reglerne lægger op til et spil der minder om amerikansk fodbold, rugby eller australsk fodbold. Derfor er det tit piger (eller de drenge) der ikke bryder sig om hårde fysiske tacklinger der trækker sig ud af aktiviteten. Justeringsopgaven kan således være at få alle deltagerne til at deltage aktivt i madrasbold. 10

11

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold Idrætsundervisning Teambold Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering

Læs mere

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi

Læs mere

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse 9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Lege og spil fra Burkina Faso

Lege og spil fra Burkina Faso Side 1/8 Fag/klassetrin: Idræt, 1.-4. Klasse Omfang: 0,5 til 2 lektioner pr. aktivitet. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: At eleverne får bevæget sig på varierede måder, hvor

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 2.- 3.klasse Boldbasis og Boldteknik Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER OG FRIVILLIGE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Gøre noget man føler sig god til Gøre noget man har indflydelse på Succesoplevelser Medskabelse

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Disc Golf Læringsmål Eleven skal deltage aktivt i aktiviteterne. Eleven skal reflektere over justeringer, som kan gøre aktiviteten bedre. Eleven skal få

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Lærere: Edmund Davis. Udendørs aktiviteter: Hvis vejret tillader det, vil alle gymnastiktimerne primært foregå udendørs i den næste periode, frem

Læs mere

Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS) Dagens program Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer Trivsel og bevægelse i skole (TBS) Tema 1 idrætsundervisning Erfaringer, resultater og anbefalinger fra TBS Tematisk idrætsundervisning

Læs mere

Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016

Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Årsplan Idræt 7.- 9. Årgang 2015-2016 Faglige mål: De faglige mål er opstillet i henhold til fællesmål for idræt 7. 9. klasse. - taktisk og teknisk færdigheder videreudvikles igennem den alsidige undervisning

Læs mere

Instruktørmanual Kids- og Teentræner kurser på Sommercampen

Instruktørmanual Kids- og Teentræner kurser på Sommercampen Instruktørmanual Kids- og Teentræner kurser på Sommercampen For at sikre en så god kursus afvikling på sommercampen, har vi deles justeret i kursusmaterielt, men også tilpasset og udplukket det materiale

Læs mere

Boldbasis. Hvad er boldbasis?

Boldbasis. Hvad er boldbasis? Boldbasis Hvis man ser på de fleste af de såkaldt "traditionelle" boldspil, som f.eks. håndbold, fodbold, volleyball og basketball, vil man hurtigt opdage, at der er en række fælleselementer eller basisfærdigheder

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1

Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 2 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Indhold 1 Introduktion 4 2 Runde

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger! RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

totalhåndbold Del 1: Lege

totalhåndbold Del 1: Lege totalhåndbold Del 1: Lege 0-15 minutter Forklaring og instruktion til Ståtrold med bold Antal elever Udstyr Bane Beskrivelse og regler Variationer Eleverne deles i grupper á 15-25 elever Kegler/ markeringer-

Læs mere

Brug bolden - fra 6 til 66

Brug bolden - fra 6 til 66 Brug bolden - fra 6 til 66 1 Brug Bolden -Fra 6 til 66 er udgivet af DGI i forbindelse med Boldens Arena ved Landsstævne 2009. Idé: Bente O. Larsen, Per Baltzer, Kaj Mathiesen, Henning Olsen og Thomas

Læs mere

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Årsplan for pigeidræt i 5.klasse Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes på www.uvm.dk.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- FÆRDIGHEDS- OG KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE MÅL VIDENSMÅL DANSK (EFTER 4.

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- FÆRDIGHEDS- OG KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE MÅL VIDENSMÅL DANSK (EFTER 4. FÆLLES Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, idræt og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (EFTER 2. KLASSE) Eleven

Læs mere

Årsplan for 5.A og 5.C 2011/2012

Årsplan for 5.A og 5.C 2011/2012 Boldbasis småspil Alternative boldspil udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil Boldspil samarbejde,

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier Lektionsoversigt: Uge Emne Bemærkninger 1 Stationstræningsmodellen Praktik hvor eleverne selv er medier Træningsmiljø, Den gode børnetræner 2 Den gode børnetræner Praktik hvor eleverne selv er medier Teori

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Slackline. Balance koordination motorik styrketræning højt humør. - som en integreret del af idrætsundervisningen

Slackline. Balance koordination motorik styrketræning højt humør. - som en integreret del af idrætsundervisningen Slackline Balance koordination motorik styrketræning højt humør - som en integreret del af idrætsundervisningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion...2 Hvad er slackline?...2 Slackline

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Primære sanser.5 Få pulsen op...9. Science 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog Science 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet 75, 6700

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker i forlængelse af deres Fritidsstrategi at skabe ny inspiration til hallernes og foreningernes idrætstilbud. På den baggrund har

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Find vej gennem tunnelen

Find vej gennem tunnelen Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt

Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt Trivsel og Bevægelse i Skolen 2016-2017 Projektoversigt Baggrund og formål Flere skal ha mere ud af bevægelse i skolen Med den nye skolereform skal alle elever røre sig 45 minutter om dagen for at forbedre

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

Idræt klasse. UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor

Idræt klasse. UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor Med forbehold for ændringer Idræt 4. 5. klasse UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor 33 Opstart boldbasis Forventningsafstemnin g Stikbold i himmel og helved Skumbold At afklare hvilke forventninger

Læs mere

Aktivitetsudvikling for tweens og teens

Aktivitetsudvikling for tweens og teens Aktivitetsudvikling for tweens og teens - Et opgør med banetove Hvorfor går tweens (og teens) til sport? At have det sjovt (90 pct.) Det SKAL være sjovt og man skal hygge sig med de andre At have det godt

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

RUGBY OG AMERIKANSK FODBOLD

RUGBY OG AMERIKANSK FODBOLD RUGBY OG AMERIKANSK FODBOLD RUGBY OG AMERIKANSK FODBOLD Amerikansk fodbold stammer fra spillet rugby. Begge spil spilles med en oval bold, der både må kastes og sparkes. I rugby og amerikansk fodbold løber

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole Eks. Idræt.et fag med holdninger! Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

1. Når bolden er rund!

1. Når bolden er rund! 1. Når bolden er rund! Af Lene B. Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Boldspil er noget

Læs mere

HG Idrætsfritidsklub

HG Idrætsfritidsklub Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling Paralympiske Lege Paralympiske Lege (PL) kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Deltagerne deles op i hold

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

2.-3. klasse totalhåndbold & street handball Del 13: Lege

2.-3. klasse totalhåndbold & street handball Del 13: Lege Del 13: Lege Fang slangens hale: 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Fang slangens hale. Eleverne deles i grupper á 4-5 elever. Kegler/markeringer. 5x5 meter. Hver gruppe får et areal markeret

Læs mere

HG Idrætsfritidsklub

HG Idrætsfritidsklub Oversigt over tilbud til elever og/eller undervisere på Næstveds skoler. Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb.

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Forenklede Fælles Mål

Læs mere

Årsplan for idræt i 5. klasse

Årsplan for idræt i 5. klasse Årsplan for idræt i 5. klasse 2011-2012 Skoleåret igennem vil eleverne møde idrætsformer, som er anderledes end de færdige spil, de ofte møder i idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

TIL DIG DER ER FORÆLDER. Er du og dit barn ny i badminton? Denne folder hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt.

TIL DIG DER ER FORÆLDER. Er du og dit barn ny i badminton? Denne folder hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt. TIL DIG DER ER FORÆLDER Er du og dit barn ny i badminton? Denne folder hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt. En verden af oplevelser! Begyndelsen på en succeshistorie for dig og dit

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Erfaringer fra Højgårdskolen

Erfaringer fra Højgårdskolen Erfaringer fra Højgårdskolen Konference Idræt i skolen før, nu og i fremtiden Af Grethe Stage og Berit Wilki Thygesen Evaluerings eksempler Fra aktivitetsårsplan til en dynamisk årsplan Ingen evaluering

Læs mere

Klubdag. Program for klubdagen

Klubdag. Program for klubdagen Klubdag Saml spillere og forældre til en sjov dag i hallen og sæt fokus på de gode fælles oplevelser, samarbejde og klubånd. En klubdag giver mulighed for at blande spillere på tværs af køn og årgang og

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt Trille og Trolles terningleg Før vi går i gang: Vi skal bruge 1 (stor) terning og en hulahopring, som placeres midt på gulvet. Vi udvælger 6 opgaver fra oversigten. Vi lægger de seks terningbrikker ud

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere