På gensyn den 3. og 4. maj 2011!

Transkript

1

2 UDGIVER Perron 3, Slagelse Kommune ANSVARSHAVENDE Pedro Michael TEKST & FOTO Preben Moth LAYOUT Sandy Stammis for en Ungekonference, der igen i år gik over al forventning. Vi er især glade for, at konferencen kan tiltrække så mange forskellige faggrupper, der er åbne for at udveksle synspunkter, viden og erfaringer med hinanden undervejs. På den måde bliver Ungekonferencen også et reelt billede på den virkelighed de unge er en del af, fordi et ungeliv netop kan bestå af møder med både lærere, behandlere, socialrådgivere m.fl. Det er også grunden til, at vi vælger at fokusere på mere end unge og rusmidler, fordi der er så mange andre fortællinger, der kan fortælles i dag om de unges liv. Vi har kigget på alle jeres evalueringer, og er allerede blevet inspireret af de gode tilbagemeldinger til næste års konference. På gensyn den 3. og 4. maj 2011! Gitte, Lars, Tina, Lone & Sofie 2 UNGEKONFERENCE 2010

3 »Jeg tager en masse inspirerende indtryk med mig & er sikker på, at jeg kan bruge en hel del i mit arbejderigtig godt konceptfantastisk fordi det var/er så relevant både i mit arbejdsliv og for mig selv«overdrivelser fremmer risikoen for misbrug side 4-5 Familierådslagning og den personlige plan Hjernen og stofferne side 6 Dans på line Hansens tjenerstab Tag et kig bag rygsækken side 7 Det er menneskets bestemmelse at more sig side 8-9 Livet skaber fortællinger, fortællinger skaber livet side 10 Vi skal fylde noget godt i livet, før vi kradser af side 11 Macho-manden er på vej ud side 12 At være en offentlig familie side 13 Det er altid mødet med et andet menneske, der gør en forskel side 14-15»Supergodt indhold og meget at arbejde videre med, når jeg kommer hjemunderholdningen om aftenen anbefales at være uden fysisk aktivitet, men måske en der kommer og laver et showrigtig gode dage«ungekonference

4 OVERDRIVELSER fremmer risikoen for misbrug Unge har en meget overdreven forestilling om hvor meget andre unge ryger tobak og hash eller drikker alkohol. Information om de faktiske forhold har vist sig at være den mest effektive forebyggelse af såvel misbrug som kriminalitet. Risikoadfærd starter typisk i års alderen, og tobaksrygning er ofte første skridt på vej til forbrug og misbrug af alkohol, stoffer og kriminalitet, siger Thomas Elholm. Risikoadfærd er adfærd, der indebærer en ikke ubetydelig risiko for, at man skader sig selv eller andre. Skaderne kan være af fysisk, psykisk eller social karakter. Der kan være tale om skader, som indtræffer her-og-nu, eller som først viser sig på længere sigt. Mennesker og især unge er tilbøjelige til i højere grad end andre at ville leve op til andres forventninger, for på den måde at opnå anerkendelse, THOMAS ELHOLM Lektor, ph.d. cand. jur., Juridisk Institut, Syddansk Universitet 4 UNGEKONFERENCE 2010 Videnskabeligt arbejde, undervisning, eksamination. Fagansvarlig for bl.a. strafferet og straffeproces.

5 »Når tobaksrygning begrænses, så begrænser det også misbrug af alkohol og stoffer og mindsker kriminalitet.«respekt, kærlighed og tryghed. Det er en helt naturlig menneskelig reaktion. Unge vælger ofte fællesskaber, der ikke alle er hensigtsmæssige, men samværet giver struktur og indhold, identitet og tryghed.»det er os - og så er der de andre.«de unge tager farve af deres omgivelser, og disse er ofte vigtigere end deres egen identitet og personlighed. Flertalsmisforståelser er baseret på overdrivelser Forestillinger om andres forventninger har en tendens til at være præget af sociale overdrivelser, som kan blive til såkaldte flertalsmisforståelser, når tilstrækkeligt mange tror på de sociale overdrivelser. Flertalsmisforståelser dækker over det, at man tror, at andre har flere erfaringer, end man selv har med rygning, alkohol og stoffer. Mange tror at andre er mere risikovillige, end både de selv og andre rent faktisk er og de søger at leve op til det, som de tror er den normale adfærd. Resultatet bliver at de får en mere risikobetonet dagligdag, end hvis deres pejling af andres forventninger og holdninger var baseret på facts i stedet for forestillinger. I Ringsted blev der i perioden fra gennemført et forsøg for de årige. I et fire-timers undervisningsforløb blev de unge konfronteret med deres egne sociale overdrivelser og fik lov at diskutere årsagerne til disse. Senere udviklede de væsentligt mindre risikoadfærd end andre børn på deres alder. For eksempel ryger 20 procent af de årige i Ringsted, men de tror at 41 procent af deres jævnaldrende i Ringsted gør det. Den fysiske afstand mellem mennesker har dog indflydelse på graden af misforståelserne, for de unge i Ringsted antog at ud af de unge i København var der mere end 50 procent der røg, mens det faktiske tal også her var på ca. 20 procent. Bedre forebyggelsesresultater Forsøget viste at fokus på flertalsmisforståelser giver bedre forebyggelsesresultater end det traditionelle fokus på viden og holdninger fx oplysningskampagner og i særdeles skrækkampagner, der ofte har vist sig at have den modsatte effekt, nemlig at gøre flere opmærksomme på de farlige stoffer. Forsøget tog alene sit udgangspunkt i tobaksrygning, fordi det er den form for risikoadfærd, der på længere sigt har de største helbredsmæssige konsekvenser for brugerne. Ét år efter forsøget var Ringsted-forsøgsgruppens rygning 38 procent mindre, deres alkoholforbrug 39 procent mindre og deres straffelovskriminalitet ca. 50 procent mindre end sammenligningsgruppen, som ikke havde haft undervisningsforløbet. Når tobaksrygning begrænses, så begrænser det også misbrug af alkohol, stoffer og mindsker kriminalitet, siger Thomas Elholm. Han pointerer dog, at det er vigtigt, at det ikke er den samme person, der oplyser om de faktiske forhold, som tidligere har været med i oplysnings- eller skrækkampagner. Altså at det ikke er læreren eller SSP-konsulenten, men en neutral person som f. eks. en lokal fodboldtræner. Og der har ikke i forsøget været nogen hævet pegefinger eller kontante anvisninger på god og dårlig opførsel.»fokus på flertalsmisforståelser giver bedre forebyggelsesresultater end det traditionelle fokus på viden og holdninger fx oplysningskampagner og i særdeleshed skrækkampagner.«ungekonference

6 LOTTE HANSEN er cand. theol., og har siden 1997 arbejdet i Social Udviklingscenter SUS og for Servicestyrelsen. Lotte Hansen er en af Nordens mest erfarne indenfor familierådslagning. FAMILIERÅDSLAGNING OG DEN PERSONLIGE PLAN Familierådslagning er en kommunikations- og beslutningsmodel, der er udviklet blandt andet i forbindelse med ungdomskriminalitet. Modellen skal hjælpe til at kvalificere de beslutninger der vedrører barnet/den unge, og samtidig styrke samarbejdet mellem familien og de sociale myndigheder. Målet med familierådslagning er at udarbejde en personlig plan for hovedpersonen. Det kan være forslag til: hvordan den unges livssituation forbedres hvilke initiativer den unge ønsker iværksat hvilke initiativer netværket og den unge mener at offentlige samarbejdspartnere kan hjælpe med hvilke ressourcer netværket indeholder, der kan aktiveres til den unges fordel. HENRIK THIESEN er afdelingslæge og leder af det opsøgende SundhedsTeam i Københavns Kommune. Han har arbejdet med misbrug i mange sammenhænge gennem 15 år. HJERNEN OG STOFFERNE De seneste årtier har vi fået større og større indblik i udviklingen af hjernen. Nogle områder af hjernen er under konstant ændring hele livet, mens andre områder udvikles meget kraftigt hen mod sin endelige udformning i års alderen. Den alder, hvor hjernen ændres mest, er også den alder hvor de fleste eksperimenterer med alkohol, og nogle også med andre rusmidler. I oplægget så Henrik Thiesen nærmere på hvilke konsekvenser et stort forbrug af alkohol og stoffer kan have umiddelbart og på længere sigt. 6 UNGEKONFERENCE 2010

7 DANS PÅ LINE Tirsdag aften blev konferencedeltagerne mødt af 12 linedancere, der først gav opvisning og siden blev det deltagernes tur til at forsøge sig med - i takt!- at udføre de identiske bevægelser. Linedancen er opfundet af de cowboys i Amerika der i tallet boede så afsides, at der ingen piger kunne støves op. Når de festede ville de imidlertid gerne danse - dog ikke med armene om hinanden - og derved opstod single-dansen = linedance. Her danses alene på rækker oftest på et bestemt sted på gulvet, hvor man udfører identiske, planlagte bevægelser. HANSENS TJENERSTAB Efter tirsdagens workshops var der Happy Hour. Deltagerne i Anna Fjeldsteds workshop tog sig god tid til at komme ud fra workshoppen, og det faldt ikke i god jord hos tjener Hansen der energisk opfordrede folk til at rubbe sig. Lad det gå lidt stærkt, råbte Hansen også til sin sløve kollega frk. Rita, der daskede rundt ved baren og det fik Hr. Hansen til at gå helt agurk. NIELS ROSENDAL JENSEN er lektor i pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Forsker i pædagogers og læreres indsats for at støtte unge med særlige behov. TAG ET KIG BAG RYGSÆKKEN Niels Rosendal Jensen tager i sin forskning udgangspunkt i den anerkendende pædagogik, som den tyske anerkendelsesfilosof Axel Honneth har fostret. Honneth mener, at relationer og samtaler mellem mennesker udspringer af et moralsk og et kulturelt lag. Mennesker har aldrig helt den samme forståelse af en given ting, og derfor vil man aldrig kunne overbevise hinanden 100 procent om noget ved at argumentere for det. Øvelsen er derfor at forstå og anerkende den andens holdninger og tanker uden at give afkald på sin egen overbevisning. At være noget værd - at have selvværd - er det centrale i den anerkendende pædagogik. Fordi det er selvværd, de utilpassede unge, de unge misbrugere og de unge kriminelle mangler. Og det er den tro på at de er noget værd, som de kan opnå når den anerkendende pædagogik fungerer, siger Niels Rosendal Jensen. Gennem sine interviews har han fundet ud af, at især to ting betyder meget for de unge misbrugere: Klare forventninger til dem og at det er underforstået, at de voksne stoler på, at de aftaler der bliver indgået naturligvis bliver overholdt. Og det er præcis det, som de unge søger efter: Mennesker der er i stand til at se bag om deres historie og rygsækken, og få øje på og respektere mennesket derinde. UNGEKONFERENCE

8 CLAUS DAMGAARD Kierkegaard-fortolker og oprindeligt skuespilleruddannet fra London Academy of Music and Dramatic Art. Han har været ansat på Aarhus Universitet som kunstner i gæsteprofessorat. Claus Damgaard gav en sjov og inspirerende oplevelse af, hvordan Søren Kierkegaards ældgamle forfatterskab kan styrke den nutidige hjælpekunstners personlighed og evne til at mestre dagligdagens paradokser. DET ER MENNESKETS BESTEMMELSE AT MORE SIG Skuespiller Claus Damgaard har specialiseret sig i at gengive Søren Kierkegaards forfatterskab i en unik blanding af leg og alvor, krop og ånd, fantasi og virkelighed. Det fik deltagerne på tirsdagens workshop at føle på egen krop - og ånd. Damgaard bød deltagerne op til dans om inderlighed, uendelighed, glæde, angst og flere andre sveddryppende temaer.»det er Menneskets Bestemmelse at more sig«, skrev Kierkegaard, og for deltagerne bliver det gjort klart fra starten, at det skal være en fornøjelse for den enkelte at deltage i de øvelser, som følger oplægget. Deltagerne leger sig ind i begreber som glæde og angst. 8 UNGEKONFERENCE 2010

9 »Kierkegaard kan være ekstremt kompleks og højtravende, men får du ham ned i kroppen, er det faktisk meget enkelt.«vi skuespillere er jo vant til bare at gå ud på gulvet og mærke efter, hvordan vi har det, men den går altså ikke her. Jeg har været nødt til at blive mere klar i mælet og forklare, hvorfor jeg nu gør sådan og sådan, og jeg har lært mig at holde et gammeldags, teoretisk oplæg først. Deltag med hele din persons inderlighed - eller lad være. Inden for de meget klart formulerede spilleregler i spillet må du gøre hvad som helst, og det er dit eget ansvar at finde fornøjelsen. Kan du ikke finde den, så lad være med at spille, stil dig ud. Evnen til at kunne lade være med at deltage er afgørende. Men deltager man i spillet, er det væsentligt, hvordan man vælger at spille det, og at man påtager sig sin rolle, siger Claus Damgaard. Øvelse med belønning for fejl Og Minikosmos-karateøvelsen kan gå i gang. I øvelsen, hvor der er helt bestemte regler der skal overholdes, hører det med at man rækker armene højt i vejret og modtager de andres uforbeholdne hyldest, når man fejler. Jeg laver en ny civilisation herinde, som modsvarer den uvilje mod at fejle, som vi lider af, vi skal i vores vanlige liv være perfekte fra starten - og det forhindrer fornøjelsen. I oplægget til workshoppen lød det bl.a.: Hvordan kan jeg være topprofessionel og dybt menneskelig samtidig? Jeg gør Kierkegaards tanker mærkbart dagligdags anvendelige. Det er noget, som jeg kan bruge i min professionelle dagligdag og i forhold til min kone. Det er praktisk anvendeligt. Kierkegaard kan være ekstremt kompleks og højtravende, men får du ham ned i kroppen, er det faktisk meget enkelt. Det handler om at træde i karakter, at komme til sig selv og blive menneske fuldt ud, med lidenskab og reflektion - alt, hvad vi har i os. Jeg bruger spil og øvelser fra teaterverdenen for at gøre det konkret og får deltagerne ud i»deltager man i spillet, er det væsentligt, hvordan man vælger at spille det, og at man påtager sig sin rolle.«fodfæsteøvelser, så de fornemmer hvordan troen kan gribe den, der tør give slip. Lev livet stille, roligt - og intenst»den, der vover, mister fodfæstet for en kort stund, og den, der intet vover, mister livet «, er Søren Kierkegaards mest berømte citat, selv om han aldrig selv udtrykte det præcist på den måde, men blev citeret for det af en svensk avis. (1) I Kierkegaard fandt Claus Damgaard en person, der lærer os om livet med uendelig indsigt og evig relevans. Og så skriver han ovenikøbet på dansk! For den nulevende skuespiller er den afdøde forfatter den, der indskærper sine omgivelser at leve livet - stille og roligt, men fuldt ud og intenst. Det er fuld af modsætninger og sådan er Kierkegaard. Hver gang man lige tror at man har ham, så smider han én af igen, men sådan er livet jo netop, siger Claus Damgaard, der især koncentrerer sig om»den gennemgående glæde i Kierkegaards spruttende pen«, som han udtrykker det. Søren Kierkegaard ( ). Dansk filosof, hvis grundtanke var at ingen fornuft eller videnskabelig metode kan danne basis for et filosofisk system, som skaber indsigt i alle tilværelsens problemstillinger, at vælge og handle i overensstemmelse med egne motiver er essentielt i Kierkegaards tankegang. (1) Kierkegaards oprindelige citat er fra bogen»sygdommen til Døden«. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse af Anti-Climacus udgivet af S. Kierkegaard, C.A. Reitzel 1849.»Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele og taber mig selv!«ungekonference

10 ANNA FJELDSTED cand.psych. og narrativt trænet terapeut, supervisor og underviser med selvstændig praksis. Er herudover tilknyttet Samtalehuset, en frivillig rådgivning for unge mellem 15 og 23 år, Center for Narrativ Terapi, Helsingør. Menneskers liv er organiseret af og gennem fortællinger. De fortællinger, et menneske lever og fortæller, er ikke ydre fortællinger. Liv og identitet er i narrativ terapi et virvar af krydsende, modsigende og alligevel sameksisterende fortællinger. I et menneskes liv er der ikke kun én fortælling, der er mange, omend der undertiden kan være en dominerende fortælling, siger psykolog Anna Fjeldsted, der stod for en workshop om den narrative metode og erfaringer med et Samtalehus for unge. Narrativ metode har som grundtanke, at vores identitet skabes i de fortællinger, vi sammen med andre fortæller om os selv. En fortælling kan forstås som en række af begivenheder, der er forbundet over tid gennem et tema. Temaet er det, der giver mening til fortællingen. Et dominerende narrativ har en tendens til at udelukke begivenheder, små og endda store initiativer og handlinger, som ikke stemmer overens med det dominerende tema. En person, som lider af angst, depressioner eller utilstrækkelighedsfølelser, ser måske enhver af sine handlinger som bevis på, at personen virkeligt ikke dur til noget og faktisk er en stor fiasko, som alle kan gennemskue. Personen har højst sandsynligt ikke øje for handlinger og initiativer, der falder uden for temaerne»angst, deprimeret eller uduelig«. Skaber udsyn til flere fortællinger For unge, der har vanskeligheder inde på livet, kan negative identitetsfortællinger blive dominerende for deres tanker om, hvem de er, og hvad de kan. Narrative samtaler handler om at skabe udsyn til flere fortællinger, og dermed give mulighed for at tale sig selv frem på mere foretrukne måder, siger Anna Fjeldsted. Livet indeholder nemlig ikke kun én historie om hvem man er. Og omvendt består oplevelsen ikke i antallet af positive og lykkelige historier, som man kan fortælle om sit liv, men af antallet af forskellige historier, man kan fortælle om sit liv. De forskellige historier udtrykker forskellige aspekter af de menneskelige erfaringer, man har gennemlevet som menneske, og når disse erfaringer kan fortælles uden overvældende skam og smerte, er erfaringerne indlemmet i fortællingerne. Den smertefulde oplevelse er blevet gjort»normal«og menneskelig. Narrative samtaler belyser også hvordan normer og kulturelle ideer bestandigt vikler sig ind i vores fortællinger om os selv. Ud af individualiseringens lys Anna Fjeldsted har i sine samtaler med unge og ungegrupper et særligt fokus på dette. Gennem sine spørgsmål søger hun at løfte den enkeltes fortælling ud af deres individuelle lys, og tydeliggøre hvordan kulturelle idéer er medfortællinger af vores fortællinger, og ikke mindst de problemer vi oplever som personlige. Gennem sin særlige brug af whiteboard, billeder og bevidninger i samtalerne skabes forbindelser mellem de unges fortællinger, og den viden hvor de færdigheder, der bor i de unges fortællinger, synliggøres. Anna Fjeldsted demonstrerede disse metoder for og med workshoppens deltagere, og viste hvordan disse også kan bruges i supervision og andre gruppesammenhænge. Hun brugte desuden eksempler fra sit eget liv, hvilket indbød flere af deltagerne til at vende blikket mod deres egne fortællinger, og på hvordan disse på en og samme tid var formet af deres liv og formede deres liv. LIVET SKABER FORTÆLLINGER, FORTÆLLINGER SKABER LIVET 10 UNGEKONFERENCE 2010

11 VI SKAL FYLDE NOGET GODT I LIVET, FØR VI KRADSER AF CECIL CATHRIN AUGUSTI LUDVIGSEN Uddannet brugerlærer under BID Brugerlærerne i Danmark i Uddannelsen indeholder bl.a. voksenpædagogik, kommunikation/assertion. Faglig indblik i psykiatri og faggruppers arbejde og forudsætninger samt udvikling af egne ressourcer personligt og fagligt. Recovery bygger på psykisk syges egne erfaringer med at komme sig, og gør op med synet på psykisk sygdom, som en kronisk tilstand der varer resten af livet. Personligt vil jeg godt slippe for at blive kaldt psykisk sårbar og foretrækker psykisk syg, for det har krævet meget styrke at gennemleve det, jeg har været igennem og komme videre. Og jeg har altid genkendt den styrke og de ressourser hos andre i samme situation. Det at leve med en psykisk sygdom, det er noget, der kræver sit menneske! Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen tog i sit oplæg til emnet»forestillingen om det lette liv«udgangspunkt i sit eget liv, der lige siden midt i barndommen var præget af mange år med mindre, men gentagne depressioner og endte med alvorlig sygdom i Psykisk stress og sygdom i familien endte i en angstpsykose og efterfølgende depressioner. Hun fik først has på dem næsten 10 år senere gennem recovery, der er selvudvikling, der begynder helt fra grunden. Recovery er en betegnelse for den personlige proces i at komme sig af en psykisk sygdom. Dens grundlag bygger på erfaringer og indsamlede data om egne ressourcer og de omgivende faktorer, der kan føre til de små sejre og den gradvise mestring af eget liv. Recovery gør op med synet på psykisk sygdom, som en kronisk tilstand der varer resten af livet. Tilbagefald, kriser og tvivl er uundgåelige Alvorlige tilbagefald under recovery er næsten uundgåelige og nødvendige, det nytter ikke med et lyserødt budskab her. Man kan ikke bare få det bedre og bedre uden at få tilbagefald, siger Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen. En fuld recovery sker over mange år, derfor er det vigtigt, at der er mulighed for grupper og kurser der hjælper med fastholdelse i forhold til den personlige recovery. Man har fået det bedre og nu er der nye udfordringer. F. eks. at ville tage en uddannelse, job, arbejde med sine sociale kompetencer og styrke sit selvværd og modstandsdygtighed. Ingen slipper gennem livet uden skrammer Det at bygge videre på sin recovery er noget af det, der viser sig at være en udfordring for den enkelte og for psykiatrien/væresteder. Det at kunne fastholde, det man har opnået og fortsat arbejde videre, mod nye udfordringer - og forhåbentlig en fuld recovery. Der er ingen, der slipper gennem livet uden skrammer hvad enten det er sygdom, død eller brudte forhold. Hvis man sidder i dyndet, så er det om at møffe sig fri af det. Vi er meget stærkere end vi tror, det er frygten der begrænser os. Vi skal fylde noget godt i livet, før vi kradser af, siger Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen.»Alvorlige tilbagefald under recovery er næsten uundgåelige og nødvendige, det nytter ikke med et lyserødt budskab her.«ungekonference

12 MACHO-MANDEN ER PÅ VEJ UD ASK VEST CHRISTIANSEN Er adjunkt på Institut for Idrætet Aarhus Universitet og har i knap ti år beskæftiget sig med dopingforskning. De første år især i forhold til elitesport, men nu er det brugen af muskelopbyggende stoffer i fitnesscentrene, der har hans primære interesse. person.au.dk/da/avc@sport Der er øget fokus på kroppen og ca. halvdelen af danskerne er utilfredse med deres krop. Der tages en række midler i brug for at opnå idealkroppen og danskerne vil gå langt, endda også på bekostning af sundheden, for at få den perfekte krop. Mennesker består psykologisk set ifølge Ask Vest Christiansen af inderst en personlighed, derefter en identitet og yderst roller. Personligheden er den stabile kerne, som normalt ikke ændrer sig gennem livet og er den væremåde, som personen demonstrerer. Identitet er mere fleksibelt og ændrer sig gennem livet, mens roller kan tages af og på efter behov. Identiteten er socialt betinget, og er noget man tilegner sig efterhånden. Mange identificerer sig med jobbet, og det gør det ofte til et problem at forlade arbejdsmarkedet og blive pensionist. Mange synes, at det er overfladisk, at spørge folk om hvad de laver for eksempel under en fest, men vores arbejde er jo et udtryk for, hvad vi stræber efter på den sociale kampplads. Det er ikke tilfældigt, hvor vi befinder os; vi søger anerkendelse blandt vores ligemænd. Roller har de fleste flere af og de kan tages af og på efter forgodtbefindende afhængig af den givne situation. Mange har oplevet at være til gensynsfest med gamle skolekammerater og har oplevet, at man hurtigt faldt ind i de roller, som man havde i skoletiden for 10 eller 20 år siden. Og efter festen lagde man rollen fra sig igen, forklarer Ask Vest Christiansen. Danskerne er utilfredse med deres krop Identitet søger mange igennem at dyrke kroppen, idet flere og flere er utilfredse med deres krop. For danske kvinders vedkommende er mere end 50 procent utilfredse og 43 procent af mændene og tallet er stigende for begge køn. Baggrunden for den stigende fokus på kroppen er dels karrierehensyn, og dels sundhed i form af kost, rygning og motion. Sport fylder meget mere i dag end tidligere, hvor der kun var fodbold i TV lørdag eftermiddag; i dag kan man se fodbold på flere TV-kanaler ugen rundt. Atleter er vores spejlbillede Atleter bliver det billede, som vi spejler os i og lader det sig ikke gøre at opnå det samme med motion og kost, så tyer mange til kniven i form af kosmetiske operationer, selv om det ofte er på bekostning af sundheden. Ask Vest Christiansen referer til en undersøgelse, hvor 11 procent af de adspurgte var villige til at skære fem år af deres levetid, hvis de kunne få en idealkrop. At skabe en identitet og få anerkendelse er centrale elementer i jagten på idealkroppen, og brug af steroider er en farlig genvej til idealkroppen. Dyrkere af ekstremsport har i deres personlighed samme mønster som ludomaner og det er måske samme mønster man finder hos brugere af steroider, der søger anerkendelse, respekt og ære hos andre, og store muskler kan være en erstatning for manglende samfundsmæssig status. Mænd tror, at kvinder vil have mere muskuløse mænd end kvinderne faktisk vil have, men det er de færreste kvinder, der er interesseret i bodybuildere, siger Ask Vest Christiansen.»Næsten halvdelen af danskerne er utilfredse med deres krop og tallet er stigende.«12 UNGEKONFERENCE 2010

13 At være en offentlig familie Forældre til børn med misbrugsproblemer er ofte isolerede og kan ikke dele deres problemer med andre forældre. De skal tit kæmpe for børnenes rettigheder i kommuner, der sparer og skærer ned. Forældrene, der var til stede på Ungekonferencen, har deltaget i et gratis forældrekursus, der er et tilbud til forældre, som har børn/ unge der bruger eller har brugt stoffer. De har valgt at fortsætte i Forældrecafeen, der er et tilbud til de forældre som har deltaget i forældrekurset, og som ønsker at fortsætte i en selvhjælpsgruppe. Cafeen holder åben den sidste onsdag aften i hver måned. Perron 3 havde til Ungekonferencens 2. dag inviteret seks forældre, der havde det til fælles, at de alle havde børn, der var ude i en eller anden form for misbrug. De overværede Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen og Jens Arentzen om formiddagen, og kunne om eftermiddagen vælge mellem de tre workshops Hjernen og stofferne, Mand-/kvindeidealer og Tag et kig bag rygsækken. Det er lidt tabu at være forældre til børn der har et misbrug, tabu i forhold til de mange andre problemer, som man kan have med sine børn, siger Ida, vi er ofte isolerede og alene, og vi kan ikke på samme måde som andre dele vores problemer med andre forældre. At overvære Jens Arentzen var som at få et følelsesmæssigt los i røven, men jeg synes dog at det mest var henvendt til behandlere, mente Søren, og foreslog at der burde have været en workshop specielt for forældre. Optag oplæggene på video Ib havde valgt at høre Henrik Thiesen fortælle om hjernen og stofferne og fandt det levende og spændende, men også vanskeligt at kapere det hele på engang, og foreslog at oplæggene kunne optages på video, så man kunne se det igen senere. Merete J. fandt det interessant at høre om hvordan professionelle tager hånd om de unge. At se ressourcerne, give anerkendelse, have respekt for det enkelte individ og se dem som kunder i butikken i stedet for klienter, det synes jeg er vigtige pointer fra oplæggene. At have et barn med problemer i folkeskolen føles for flere af forældrene som at vente på et tog, der aldrig kommer, og de føler sig ofte som»en offentlig familie.det er lidt tabu at være forældre til børn der har et misbrug.«ungekonference

14 Det er altid mødet med et andet menneske, der gør en forskel I Danmark findes over børn og unge, der lever i familier, præget af angst, vold, alkohol og psykisk syge forældre. Børnene lever ofte et»glemt«liv, fordi alt for få i systemet er opmærksomme på børnenes behov. Da Jens Arentzen ankom til Ungekonferencen for at gå på onsdag formiddag med emnet Den sjælsforladte identitet var det ikke en ubemærket entré. Nåh, har I taget gode noter? Ikke, så får du en anmærkning. Har du fødselsdag, siden du har flaget oppe? Nåh, det er Jytte, der har fødselsdag. Nej, det er godt grej, det der, sagde han, da han så fotografens batteri af Nikon-fotoudstyr. Og computeren og lærredet blev rullet væk, for det der skulle foregå nu, var ikke en powerpoint-præsentation. Når Jens Arentzen er på bruger han sig selv - og publikum - og JENS ARENTZEN Uddannet skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør 14 UNGEKONFERENCE 2010 Han har medvirket i mere end 20 film og tv-produktioner bl.a. Matador. Jens Arentzen er også prisbelønnet filminstruktør og en skattet konsulent, coacher og foredragsholder og ejer af produktionsselskabet Stories Production.

15 »I går ind i rædslen og finder der en kerne af et menneske.«fylder rummet med vitalitet, humor og anarki. Det er en ære at være her og hvorfor nu det? Det er jo ellers skuespillere og musikere, der får priser, men det burde være jer, for det I gør hver dag er i høj grad prisværdigt. I går nemlig ind i rædslen og finder der en kerne af et menneske! Barndom med psykisk syg mor Han tog udgangspunkt i sin egen barndom med en psykisk syg mor, alkoholmisbrug, og en mor der jævnligt forsøgte at tage sit eget liv. Det var ofte Jens, der som barn fandt sin mor bevidstløs med pilleglasset ved siden af. Redningsfolk og mennesker omkring ham roste ham hver gang for hans dygtige indsats med at tilkalde en ambulance. De forsøgte at trøste ham med,»at alting nok skulle blive som før, og at han ikke skulle bekymre sig.«men at have alting som før var ikke det, Jens havde brug for. Det faldt ham aldrig ind, at sådanne oplevelser ikke er normale at opleve for et barn. Ingen voksen tog fat i ham og fratog ham ansvaret for hans mors selvmordsforsøg, for barnet sætter automatisk sig selv i centrum for begivenhederne og giver sig selv skylden for det, som det oplever. Som behandlere skal I ikke reaktivere de chok, som klienterne har med sig i rygsækken ved at sige:»nu skal vi se på dit misbrug Arentzen«, for så reagerer vi med affekt. Som professionel behandler skal man have orden i eget hus først, det er vigtigt at generobre sig selv for at kunne hjælpe andre bedst muligt. De bedste behandlere er dem, der har prøvet det selv og siden taget en uddannelse. Der er mange, der er blevet overraskede over, hvor meget de selv havde liggende. Det er vigtigt en gang imellem for os at få et servicecheck, os der hjælper andre. Det tidlige forældretab skader»broen«der sker noget ved tidlig afvisning, ved et tidligt forældretab. Når den første eller anden vigtige i et barns liv skader»broen«mellem barnet og den anden, der også altid bliver til de andre. Fra barnets vinkel opleves det som et chok, et chok der biologisk får barnet til impulsivt at trække sig - og nogle gange helt væk fra sig selv. Brændt barn lugter ilde, siger Arentzen, vi lærer at brænde inde uden at mærke det, lærer at forsvinde fra kroppen. Nærhed er farligt for os, for den kan medføre den frygtelige uønskede effekt: at verdenen afviser én og man forlades - skubbes bort, isoleres. For at passe på sig selv, undlader man at risikere det væsentligste - sig og sit forhold til verdenen - sin relation. Relationer er blevet farlige. Så hellere være alene. Få genskabt tillidsbroen Når man opdager eller får hjælp til at se dén juleleg, at den tidlige påførsel af skam, helt op i voksenlivet, biokemisk og følelsesmæssigt styrer én, kan man bryde mønstret. Få genskabt tillidsbroen. Se uretten i at blive afvist. Blive vred - adressere dén vrede og derved få æres-oprejsning til sig selv igen. Jens Arentzen fik først brudt sit mønster som 19-årig, da han kom i kontakt med filminstruktøren Erik Balling. Han ringede og spurgte om jeg ville tage imod rollen at spille Ulrik i TV-serien Matador, og at han vel ikke forstyrrede. Det var første gang, jeg oplevede, at et voksent menneske respekterede mig, som den jeg er. Mødet med og samarbejdet med Erik Balling blev et vendepunkt for Jens Arentzen. Først da gik det op for mig, at min baggrund ikke var almindelig, men det ved man først, når man forlader helvede. Det er aldrig en nok så pæn hjemmeside, der gør en forskel - det er altid mødet med et andet menneske.»jens Arentzen fik brudt sit mønster som 19-årig, da han kom i kontakt med filminstruktøren Erik Balling.«UNGEKONFERENCE

16 VI SES DEN 3. & 4. MAJ 2011 Sofie Kragh-Müller, Tina Schultzer, Gitte Lund Sørensen, Lars Gyldenkærne, Lone Walsøe Pedersen,