Sagsnummer 2013/ September Udbudsmateriale for. Frederikssundsvej Brønshøj

Transkript

1 Sagsnummer 2013/ September 2013 Udbudsmateriale for Frederikssundsvej Brønshøj

2 Side 2 af 152

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Frederikssundsvej 365, 2700 Brønshøj Charmerende ejendom skønt beliggende lige op til Vestvolden med den smukke natur og stier - og stadig i nærheden af indkøb, bus og meget mere. Boligen er opført i 1888 med et boligareal på 171 m², og er indrettet således: Entré med trappe til 1. sal, lyst værelse med parketgulv og stuk, 2 dejlige stuer en-suîte med Morsø brændeovn, parketgulv og stuk, toilet med håndvask, køkken med hvide skabselementer og nedgang til lille kælder/viktualierum, baggang, fyrrum samt bryggers/baderum med bruseniche. 1. sal: lille repos, 3 værelser med plankegulv samt soveværelse med plankegulv og skabsvæg. Til ejendommen er der endvidere en stor, dejlig og lukket have med udhus. Det samlede grundareal udgør m² (heraf vej 88 m²). Ejendommen er underlagt fredningen af Vestvolden. Ejendommen udbydes af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i. h. t. statens regler for salg af ejendomme i offentligt udbud. Besigtigelse af ejendommen kan foretages torsdag den 3. oktober 2013 fra kl til kl , og onsdag den 16. oktober 2013 fra kl til kl eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Stella Toftelund Larsen på telefon: eller FBE-EES09@MIL.DK. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Frederikssundsvej 365, Brønshøj således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag d. 29. oktober 2013 kl Samme dag kl vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 3 af 152

4 Lyst og funktionelt køkken Værelse/stue (stueplan) Dejlig stue med Morsø brændeovn Lyst værelse (1. sal) Stue i åben forbindelse til anden stue Lyst værelse med skabsvæg (1. sal) Lyst toilet Stien langs Vestvolden Side 4 af 152

5 BILAGSFORTEGNELSE for udbud af ejendommen matr. nr Husum, København, beliggende Frederikssundsvej 365, 2700 Brønshøj. Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 7 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 11 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort s. 15 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 19 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 49 Bilag 6 Ejendoms- og brugsplaner s. 53 Bilag 7 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 57 Bilag 8 Resume af ejendomsdatarapport s. 63 Bilag 9 Tilstandsrapport, el-rapport, ejerskifteforsikring og energimærke s. 75 Bilag 10 Planforhold s. 147 Bilag 11 Eksempel på skøde s. 149 Bilag 12 Tilbudsblanket s. 151 Side 5 af 152

6 Side 6 af 152

7 Sagsnummer 2013/ Udbudsmateriale for Frederikssundsvej Brønshøj Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme. Side 7 af 152

8 CIR nr 7 af 25/01/2010 Gældende Cirkulære om salg af statens faste ejendomme Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Side 8 af 152

9 Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 9 af 152

10 Side 10 af 152

11 Sagsnummer 2013/ Udbudsmateriale for Frederikssundsvej Brønshøj Bilag 2 Særlige salgsvilkår. Side 11 af 152

12 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr Husum, København, beliggende Frederikssundsvej 365, 2700 Brønshøj. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr Husum, København med et grundareal, der ifølge opmåling, udgør m², med de på ejendommen beliggende bygninger. Beboelsesarealet udgør 171 m². Oversigtskort vedlægges som bilag Ejendommens data: Tingbogsattest for ejendommen vedlægges som bilag 4. BBR-ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes ejendoms- og brugsplan vedlægges som bilag 6. Ejendoms- og brugsplanen er ikke ajourført. Der tages derfor forbehold for bygningsmæssige ændringer og arealstørrelser. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 7. Kommunale ejendomsoplysninger er bestilt, og bliver vedlagt som bilag 8. Tilstandsrapport, el-rapport og tilbud på ejerskifteforsikring vedlægges som bilag 9 sammen med energimærke. Planforhold vedlægges som bilag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommens kontantpris er af lokal ejendomsmægler skønnet til kr ,-. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget vurdering. Dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Da ejendommen ikke er selvstændigt vurderet af de offentlige myndigheder, har ejendommen på nuværende tidspunkt ikke sin egen ejendomsvurdering eller skatteattest. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. Der henledes særskilt opmærksomhed på flg.: Ejendommen er beliggende i et område, som er et fredet fortidsminde Fredning af Vestvolden, jf. servitut nr. 3 i bilag 4. Køber bør sætte sig ind i fredningsbestemmelser (jf. bilag 4 servitut nr. 3) samt restriktioner, pligter og rettigheder i den forbindelse (hos Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og Københavns Kommune). Side 12 af 152

13 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Såfremt køb af boligen er bestemt til bolig for køber, betaler Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste halvdelen af den præmie (max. halvdelen af den 5-årige basisforsikring), der fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring, som er vedlagt som bilag 9. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 9 og oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/ køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Side 13 af 152

14 Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter at institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10 % af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept forligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedr. Frederikssundsvej 365, 2700 Brønshøj til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 29. oktober 2013 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 14 af 152

15 Sagsnummer 2013/ Udbudsmateriale for Frederikssundsvej Brønshøj Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort. Side 15 af 152

16 Titel: Bilag: Dato: 11/07/2013 Udfrt af: Stella Toftelund Larsen Mlforhold: 1:500 Klassifikation: Ingen m?rkning Side 16 af 152

17 Titel: Bilag: Dato: 09/07/2013 Udfrt af: Stella Toftelund Larsen Mlforhold: 1:500 Klassifikation: Ingen m?rkning Side 17 af 152

18 Side 18 af 152

19 Sagsnummer 2013/ Udbudsmateriale for Frederikssundsvej Brønshøj Bilag 4 Tingbogsattest. Tinglyste servitutter. (Idet servitutdokumentet til servitut nr. 1 vedr. vejudlæg ikke kan findes i tingbogen, er tilsvarende servitut for matr.nr vist i stedet). (Servitut nr. 2 vedr. fjernvarme lægges på hjemmesiden, da den er for omfangsrig). Side 19 af 152

20 TINGBOGSATTEST Udskrevet: :00:13 EJENDOM: Adresse: Frederikssundsvej Brønshøj Samlet areal: 2327 m2 Heraf vej: 88 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Husum, København Matrikelnummer: 3640 Areal: 2327 m2 Heraf vej: 88 m2 Retskreds: 0001 ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Krigsbestyrelsen Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: Købesum i alt: 0 DKK 0 DKK TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lyst på matr.nr. 3D Husum. HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen Side 20 af :00:14 Side 1 af 3

21 SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om vejudlæg eller forpligtelse hertil, Om resp se akt DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 2 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 1_F-I_13 TEKNISKE ANLÆG: El / vand / varme / gas ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om fjernvarme/anlæg mv, Akt F 13 I Side 21 af :00:14 Side 2 af 3

22 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 21 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om fredning af vestvolden m.v. Tillige anden ejendom. Akt.S 384 III ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0101 Ejendomsnummer (BBR-nr.): Side 22 af :00:14 Side 3 af 3

23 Mtr. nr., ejerlav, sogn: (1 København kvarter) eller (I de sønderjydske landsdele) bd. og bl. I tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn Stempel: kr. ----øre Akt: Skab nr 42-77, (udfyldes af dommerkontoret).-- Gade og hus nr.: Husum Anmelder: W. j. nr. 57o20 DgRlaration. Undertegnede ejer af ejendommen matr. nr Husum, Prederikssudsvej, forpligter herved mig og alle efterfølgende ejere af nmvnte ejendom og de parceller, hvori den måtte blive delt, til at afgive det på den indhmftede tegning, nr. 2o127 A med brun farve viste areal af min nævnte ejendom til den offentlige gade Frederiks sundsvej uden vederlag, når som helst mag straten måtte forlange det. Påtaleret efter denne deklaration har alene magistrats k afdeling, uden hvis samtykke deri ikke så 1 'nge arealet ikke er afskrevet til gade. Når afskrivning har fundet sted, bortfalder Københavns kan aflyses, deklarationen. Adresse og dato: 2-2ovavaraminiseriet3 vogne inderift: Rioh.. Wielnen Oberstløjtnant distriktehor FORSVARETS BYGNINGSTJENESTE Nordsjællandske bygningsdistrikt Frederiksholms Kanal 30 AI hensyn til bestemmelserne i 4, stk. 2, i København K. byggelov for København af 29. marts 1939 vides inal at indvende mod tinglysning af nærværende Mer" København& magist`rate 4 afdeling, den Ø. 4477/~47//96 P.b.v. e. _c- Jacobsen ) eksp. Jekr. DSS Bulk T-t/ So Hvid formular Side 23 af 152 H Jensen & Kjeldskov A/S, København. I I II I I

24 INDFØRT I DAGBOGEN den i 6 DEC. 196"/ KØBENHAVNS BYRET LYST Genpartens rigtighed bekræftes.. s. 1/ Side 24 af 152

25 DSS B ulk Farve I I Side III 25 af 152 H I I 1 I 1

26 /303/ 3Ç jr, r i -../... : / () Q/1 i'/0,b a, 3 72Q1a1210K111a1b, STADSINGENIØRENS DIREKTORAT BYPLANKONTORET TER" 20127'2- KVAR- TER: Husum BP. MÅL: 1: HENH.TIL SKR.AF.OKT. lzit37 TIL: Side 26 af 152 :t9w. *- Md.

27 a 1 Ejerlav: Matr. nr.: (Ejerlejlighedsnr.) Gade og husnr.: Stempel: kr. Akt: skab nr. (Udfyldes af tinglysningskontoret) Anmelder: Navn: Adr.: Tlf.nr.: Naturklagenævnets afgørelse af 28. juni 1996 om fredning af Vestvolden m.v. i Københavns, Rødovre, Glostrup, Brøndby og Hvidovre kommuner (sag nr. 111/ ) Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds har den 7. juni 1993 truffet afgørelse om fredning efter naturfredningslovens kapitel III (nu naturbeskyttelseslovens kapitel 6) af fæstningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder. Fredningssagen er rejst af Københavns Magistrat for arealerne i Københavns kommune og af Københavns Amtsråd for arealerne i Rødovre, Glostrup, Brøndby og Hvidovre kommuner. Danmarks Naturfredningsforening er senere indtrådt i fredningssagen som medrekvirent. Fredningsnævnets afgørelse er påklaget til Naturklagenævnet af Miljøministeriet v/skov- og Naturstyrelsen, Københavns Amt, Københavns Kommune, Rødovre Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Frederiksberg Kommune, en privat ejer, foreningen Husum Pensionisthaver og Kolonihaveforbundet for Danmark. Naturklagenævnet har ved delafgørelse af 6. juli 1994 taget stilling til nogle af klagerne og bestemt, at fredningen ikke skal omfatte ejendommene matr.nr.e 21k, 21h, 21p og en del af 21e, alle af Brøndbyøster By, Brøndbyøster. Sagens baggrund og fredningsnævnets afgørelse. Vestvolden eller Vestenceinten er en del af Københavns Landbefæstning og er med sin længde af ca. 14 km fra Utterslev Mose til Avedøre Holme et af de længste fæstningsanlæg, der kendes. Anlægget blev udført omkring 1890 i en særlig konstruktion, der har gjort det internationalt kendt. Langs voldgraven blev anlagt en jernbane og en kørevej (Voldgaden). Jernbanen er nu Side 27 af 152 Form. 167 G Otto B. Wroblewski, Nytorv 19, 1450 København K

28 2 nedlagt, men på lange strækninger findes Voldgaden fortsat som en alle med nu over 100 år gamle alletræer. Den militære benyttelse af Vestvolden ophørte i 1920, og siden 1930'erne har der været arbejdet med planer for en rekreativ udnyttelse af voldanlægget og de tilgrænsende militære arealer. Volden blev imidlertid først åbnet for offentligheden efter fremkomsten i 1963 af en udvalgsbetænkning om Vestenceinten. Efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening nedsatte det daværende Hovedstadsråd i 1988 et udvalg - Vestvoldudvalget - som afgav betænkning i De fredningsforslag, der i 1991 blev fremsat for fredningsnævnet, bygger på udvalgets betænkning. Fredningsforslagene begrænsede dog udstrækningen af de foreslåede fredningsområder i forhold til flertalsopfattelsen i udvalgets betænkning. Ved sin afgørelse fulgte fredningsnævnet i det væsentlige Danmarks Naturfredningsforenings ønske om, at fredningsområderne skulle afgrænses i overensstemmelse med flertalsopfattelsen i Vestvoldudvalgets betænkning. Det således bestemte samlede fredningsområde udgør godt 550 ha. Fredningsområdets retlige status. Bortset fra nogle arealer i Brøndby og Hvidovre kommuner er fredningsområderne byzone, og bortset fra enkelte ganske små arealer er fredningsområderne i offentligt eje. Fæstningsanlægget er som fortidsminde omfattet af naturbeskyttelseslovens 12 og 13. En væsentlig del af fredningsområderne er omfattet af lovens 16 (beskyttelseslinien ved ferske vande) og/eller 17 (skovbyggelinien) og/eller 18 (beskyttelseslinien ved fortidsminder). Brøndbyskoven i Brøndby kommune er undergivet fredskovpligt. Fæstningskanalen (voldgraven) er et offentligt vandløb under administration af henholdsvis Københavns Amt og Københavns Kommune. Den del af Kagsmosen, der ligger i Københavns kommune, er omfattet af en fredningsdeklaration af 31. januar Fredningsområdet i Københavns kommune er i Kommuneplan 1993 udlagt til friluftsformål m.v. bortset fra området "ringbjerg Vest II", der er udlagt til boligformål og omfattet af kommunens lokalplan nr. 222 fra I Regionplan 1993 er fredningsområdet i de øvrige kommuner, således som området er begrænset ved Naturklagenævnets delafgørelse, udlagt som regionalt Side 28 af 152

29 friluftsområde bortset fra dels et mindre areal i Rødovre kommune ("trekantgrunden", matr.nr. 2i Islev By, Islev), dels et henved 10 ha stort areal i Brøndby kommune syd og øst for Brøndbyskoven. For arealet i Rødovre kommune vil rammerne for arealanvendelsen først blive fastlagt i regionplanen, når fredningssagen er afsluttet, og arealet i Brøndby kommune er i regionplanen betegnet som "ubebygget byzone, ikke byområde". Fredningsområdet i Rødovre kommune er i Kommuneplan udlagt som rekreativt offentligt friareal bortset fra "trekantgrunden", der er udlagt til erhvervsformål med den tilføjelse, at anvendelsen fastlægges, når fredningssagen er afsluttet. "Trekantgrunden" er ved kommunens byplanvedtægt nr. 3 fra 1950 forbeholdt offentlige bygninger og anlæg. En del af fredningsområdet i Rødovre kommune er omfattet af dels byplanvedtægt nr. 16 fra 1958, der forbeholder området til offentlige formål (park o.lign.), dels byplanvedtægt nr. E 3 fra 1970, der forbeholder området til offentlige rekreative formål. Fredningsområdet i Glostrup kommune omfatter - foruden et statsejet areal - et privatejet ubebygget areal på 950 m 2. Disse arealer er i både Kommuneplan og kommunens byplanvedtægt nr. E 3 fra 1970 forbeholdt offentlige rekreative formål. Fredningsområdet i Brøndby kommune, således som området er begrænset ved Naturklagenævnets delafgørelse, er i Kommuneplan udlagt til rekreative formål, bortset fra et ca. 0,2 ha stort areal nord for Roskildevej, der er udlagt til kontor- og serviceerhverv, men i mange år har været en del af en campingplads. Fredningsområdet i Hvidovre kommune er i Kommuneplan udlagt som grønt område. En del af området mellem Gl. Køge Landevej og Avedøre Holme er ved kommunens lokalplan nr. 412 fra 1980 forbeholdt offentlige formål (park og lignende rekreative formål). Størstedelen af Avedøresletten er i forslag til lokalplan nr. 425 fra 1992 udlagt til park og golfbane, men Skov- og Naturstyrelsen har fremsat indsigelse (veto) mod forslaget. Brugsretten til næsten alle de statsejede arealer i fredningsområderne er ved overenskomster fra 1964 overladt de respektive beliggenhedskommuner vederlagsfrit, men med vedligeholdelsespligt for kommunerne. Efter overenskomsterne, der løber til 2044, skal arealerne indrettes og benyttes som offentlig park med opretholdelse af deres karakter af gammelt fæstningsanlæg. Overenskomsten med Københavns Kommune er ikke formelt tiltrådt af kommunen, men både staten og kommunen har i praksis efterlevet den. 3 Klager og udtalelser. Side 29 af 152 Otto B. Wroblewhki, Nitorv 19, 1450 Kobenha,n K

30 4 I det følgende refereres ikke de klager og udtalelser, som angår spørgsmålene, der er afgjort ved Naturklagenævnets delafgørelse af 6. juli Københavns Kommune har ønsket Kagsmosen og den grønne kile fra Vestvoldens nordligste punkt mod nord langs kommunegrænsen til Gyngemosen udtaget af fredningsområdet i kommunen. Kagsmosen, der allerede er fredet, er et uberørt naturområde med behov for en naturpleje, der adskiller sig fra plejen af Vestvolden. Arealerne mellem Vestvolden og Gyngemosen er udlagt til boligbebyggelse både i kommuneplanen og ved lokalplan, eller de benyttes som pensionisthaver. Den nordligere beliggende Gyngemose, der i kommuneplanen er udlagt som grønt område, har terræn- og bevoksningsforhold, der adskiller sig væsentligt fra Vestvolden og svarer mere til forholdene i Utterslev Mose. Spørgsmålet om fredning af Gyngemosen bør derfor vurderes i sammenhæng med den fredning af Utterslev Mose, som kommunen vil søge gennemført i de nærmest kommende år. Københavns Kommune har endvidere ønsket, at de af kommunen ejede ejendomme i byzone, matr.nr. 56 Rødovre By, Rødovre, og matr.nr.e 11a, 12, 13a og 15a Brøndbyøster By, Brøndbyøster, der ligger syd og øst for Brøndbyskoven, udtages af fredningsområdet. Ejendommen i Rødovre vil efter en fredning ikke have nogen værdi for Københavns Kommune, der ikke varetager offentlige formål i andre kommuner. Ejendommene i Brøndby har siden 1940'erne været planlagt anvendt til boligbebyggelse, indtil de ved Kommuneplan blev fastlagt til offentlige rekreative formål, dog med mulighed for institutionsbebyggelse på et nærmere afgrænset areal. Om fredningens indhold har Københavns Kommune navnlig anført følgende: Fredningen bør ikke forhindre, at de 5 grupper af pensionisthaver, som er anlagt på selve Vestvolden, kan opretholdes efter udløbet af de nugældende lejemål. Hvis Kagsmosen bibeholdes under fredningen, bør der kunne udarbejdes en særskilt plejeplan for dette område. Hvis kommunens ejendomme syd for Brøndbyskoven bibeholdes under fredningen, bør fredningsbestemmelserne ikke hindre hverken den ved Kommuneplan tilladte institutionsbebyggelse eller sædvanlig udnyttelse af ejendommenes ubebyggede arealer som friareal til bebyggelsen. Rødovre Kommune har ønsket den af kommunen ejede "trekantgrund" udtaget af fredningsområdet i kommunen. Der er herved henvist til den hidtidige planlægning for ejendommen og til, at ejendommen ikke naturligt hører til voldanlægget, hvorfra det er adskilt af en firesporet vej. Kommunen har derimod ikke kunnet tilslutte sig Københavns Kommunes ønske om, at matr.nr. 56 Rødovre udgår af fredningen. For så vidt angår fredningens indhold har Rødovre Kommune navnlig ønsket en større indflydelse på naturplejen, end der følger af fredningsnævnets afgørelse. Endvidere har kommunen ønsket, at kommunen selv skal kunne bestemme, om plejeplanen skal omfatte Espelunden park. Side 30 af 152

31 5 Frederiksberg Kommune har ikke villet modsætte sig, at de af kommunen ejede ejendomme matr.nr.e 57 og 58 Rødovre By, Rødovre, er omfattet af fredningen, men har krævet erstatning herfor med ca. 30 mio. kr. Frederiksberg Kommune har derimod ønsket den af kommunen ejede ejendom matr.nr. 211 Brøndbyøster By, Brøndbyøster, udtaget af fredningen. Brøndby Kommune har modsat sig Københavns Kommunes ønske om, at arealet syd for byggefeltet for et institutionsbyggeri på matr.nr.e 11a og 13a Brøndbyøster udtages af fredningsområdet eller i fredningsbestemmelserne tillades anvendt til parkering. Brøndby Kommune har derimod støttet Frederiksberg Kommunes ønske om, at matr.nr. 211 Brøndbyøster ikke bliver omfattet af fredningen. Hvidovre Kommune har ønsket fredningsområdet i kommunen afgrænset som i amtsrådets fredningsforslag, således at matr.nr. 16c og de vestlige lodder af matr.nr.e 16a, 16ab og 43ex Avedøre By, Avedøre, ikke bliver omfattet af fredningen. Hvidovre Kommune har endvidere ønsket fredningsbestemmelserne ændret, så der skelnes mellem selve voldanlægget og de tilgrænsende områder (navnlig Avedøresletten og Mågeparken, der er anlagt på en opfyldt losseplads nord for motorvejen til Tårnby), som overvejende ejes af kommunen og for en stor dels vedkommende ikke er færdiganlagt. Navnlig bør der kun kræves udarbejdelse af en samlet plejeplan for selve voldanlægget, og fredningsbestemmelserne bør muliggøre, at der i det øvrige fredningsområde uden dispensation fra fredningsnævnet kan foretages terrænregulering og beplantning og tilvejebringes publikumsfaciliteter og anlæg til lokale nærrekreative formål. På tilsvarende måde bør arealerne øst for indkørslen til Stavnsbjerggård kunne udnyttes til fritidsanlæg såsom nyttehaver og rideanlæg, og fredningen bør ikke hindre, at der kan anlægges en golfbane på Avedøresletten i overensstemmelse med det af byrådet vedtagne forslag til lokalplan. Miljøministeriet v/skov- og Naturstyrelsen har ikke fremsat indvendinger mod den afgrænsning af fredningsområderne, som fredningsnævnet har bestemt. Ministeriet har derimod ønsket nogle ændringer af fredningsbestemmelserne, herunder navnlig bestemmelserne om naturpleje. Med henvisning til overenskomsterne fra 1964 mellem staten og kommunerne om brugsretten til de statsejede arealer har ministeriet således ønsket det bestemt udtrykkeligt, at den daglige drift og vedligeholdelse af voldanlægget fortsat udføres og bekostes af kommunerne. Miljø- og Energiministeriet bør imidlertid være overordnet plejemyndighed for disse arealer, og plejemyndigheden for de ikke-statsejede arealer uden for Københavns kommune bør i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler tillægges Københavns Amtsråd. Der bør i fredningsbestemmelserne stilles krav om tilvejebringelse af 'e'n samlet plejeplan for hele fredningsområdet og om fredningsnævnets godkendelse af denne plan. Endvidere bør der foreskrives nedsættelse af et for plejemyn- Side 31 af 152 Mio B. Wroblewski, Nytorv 19, 1450 KobenlInn K

32 6 dighederne rådgivende udvalg med repræsentanter for amtet, kommunerne, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Vestvoldens Venner, og Skov- og Naturstyrelsen bør tillægges formandskabet. Københavns Amt har ønsket en begrænsning af fredningsområdet i amtet, så det afgrænses i overensstemmelse med amtsrådets fredningsforslag. Amtet har endvidere ønsket en præcisering af amtets kompetence vedrørende naturplejen. Danmarks Naturfredningsforening har anbefalet, at fredningsområderne afgrænses som bestemt af fredningsnævnet, dog gerne med inddragelse af en større del af Avedøresletten. Foreningen har endvidere ønsket naturplejen m.v. udført på grundlag af en samlet plejeplan for alle de fredede arealer. Foreningen har taget afstand fra Hvidovre Kommunes ønske om en golfbane på Avedøresletten og anført, at en golfbane reelt vil lukke en stor del af Avedøresletten for offentligheden. Foreningen Vestvoldens Venner har især fremhævet betydningen af, at voldanlægget og de tilstødende åbne arealer anskues som en helhed. Udarbejdelse af en samlet plejeplan er derfor påkrævet, og der bør fastsættes en tidsfrist for planens færdiggørelse. Foreningen Husum Pensionisthaver og Kolonihaveforbundet for Danmark har ønsket, at pensionisthaverne i fredningsområdet i Københavns kommune kan opretholdes uanset fredningen. Den private ejer af matr.nr. 11ø Hvissinge By, Glostrup, har påstået arealet fritaget for fredningsbestemmelser. Naturklagenævnets beslutninger. I sagens endelige afgørelse har deltaget 9 af Naturklagenævnets daværende 11 medlemmer, for et enkelt spørgsmåls vedkommende dog kun 8 medlemmer. De udtalelser og beslutninger, der er anført i det følgende, er enstemmige, når andet ikke er nævnt. Fæstningsanlægget Vestvolden er et historisk monument, som er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 12 og 13 med den virkning, at der navnlig ikke må foretages ændring i anlæggets tilstand, medmindre nu miljø- og energiministeren i særlige tilfælde tillader det. Fæstningsanlægget er samtidig hovedbestanddelen af den grønne forbindelse mellem Kalveboderne og Utterslev Mose og har dermed stor betydning både for storbybefolkningens friluftsliv og som spredningskorridor for plante- og dyreliv. Fæstningsanlægget må derfor ses i sammenhæng med de tilgrænsende ubebyggede arealer, og Naturklagenævnet kan tiltræde, at bestemmelserne i na- Side 32 af 152

33 7 turbeskyttelseslovens 12 og 13 suppleres af fredningsbestemmelser for såvel Vestvolden som visse tilgrænsende arealer. I overensstemmelse med de fremsatte fredningsforslag har fredningsnævnet ved sin afgørelse af 7. juni 1993 pålagt fredningsområderne i henholdsvis Københavns kommune og Københavns amt fredningsbestemmelser, der er indbyrdes afvigende i både indhold, affattelse og opbygning. Forskellene savner i vid udstrækning tilstrækkelig begrundelse, og ved sin afgørelse fastsætter Naturklagenævnet derfor 'e't sæt fredningsbestemmelser for det samlede fredningsområde med ganske få særbestemmelser for arealer i de enkelte kommuner. Naturklagenævnet har ved delafgørelsen af 6. juli 1994 udtaget enkelte arealer i Brøndby kommune af det fredningsområde, som fredningsnævnet havde fastlagt. Om fredningsområdets afgrænsning i øvrigt bemærkes: Naturklagenævnet kan tilslutte sig de synspunkter, som Københavns Kommune har fremført til støtte for, at den nordlige afgrænsning af fredningsområdet bør være sammenfaldende med grænsen til det område, der er omfattet af kommunens lokalplan nr Kagsmosen, der ligger i både Københavns og Rødovre kommuner, har i rekreativ henseende sammenhæng med Vestvolden. Naturklagenævnet kan derfor tiltræde fredningsnævnets beslutning om, at Kagsmosen i sin helhed skal være omfattet af fredningen. Ejendommen Den såkaldte "trekantgrund" i Rødovre kommune, matr.nr. 2i Islev, der i dag er ubebygget, er ved en gældende byplanvedtægt udlagt til bebyggelse. En stor del af ejendommen er imidlertid omfattet af forbudet i naturbeskyttelseslovens 18 mod tilstandsændringer. Naturklagenævnet finder, at denne del af ejendommen og kun denne del bør være omfattet af fredningen. matr.nr. 56 Rødovre er ligesom matr.nr.e 57 og 58 sst. ved en gældende byplanvedtægt udlagt til grønt område (friluftsformål). Der ses herefter ikke at være noget grundlag for at efterkomme Københavns Kommunes ønske om, at ejendommen skulle udtages af fredningsområdet. Ejendommen matr.nr. 211 Brøndbyøster har som nævnt i mange år været en del af en campingplads og bør være omfattet af fredningen. Arealet, der er matrikuleret som 11ø Hvissinge By, Glostrup, og ligger i Glostrup kommune, er samvurderet med erhvervsejendommen matr.nr.e 20cv og 20cx Brøndbyøster i Brøndby kommune, men er ved Glostrup Kommunes byplanvedtægt nr. E 3 fra 1970 forbeholdt offentlige rekreative formål. Der ses herefter ikke at være noget grundlag for at efterkomme ejerens ønske om, at arealet skulle udtages af fredningsområdet. Side 33 af 152 Form. 267G Otto B. Wroblewski, Nytorv 19, 1450 København IC

34 8 I Kommuneplan for Brøndby kommune var matr.nr. lla og en del af matr.nr. 13a Brøndbyøster, der ejes af Københavns Kommune, udlagt som byggefelt for et institutionsbyggeri. Der er stort set ingen visuel forbindelse til Vestvolden fra eller over dette areal, og arealet ligger i nogen afstand fra fæstningsanlægget. Uanset den gældende kommuneplan finder Naturklagenævnet derfor, at arealet bør udtages af fredningsområdet. Af de grunde, som fredningsnævnet har anført i sin afgørelse, og med henvisning til det veto, som Skov- og Naturstyrelsen har nedlagt mod Hvidovre Kommunes lokalplanforslag, bør fredningsgrænsen over Avedøresletten i denne kommune fastholdes som bestemt af fredningsnævnet. Beslutningen herom er truffet med 8 stemmer mod en. Mindretallet har stemt for, at en større del af Avedøresletten burde inddrages under fredningen. De arealer sydvest for Vallensbæk-Tårnbymotorvejen, som Hvidovre Kommune har ønsket udtaget af fredningsområdet, har vel ingen direkte sammenhæng med Vestvolden, men de er en del af den grønne forbindelse, og deres anvendelse i overensstemmelse med kommunens hidtidige arealplanlægning bør sikres fastholdt ved fredning. Beslutningen herom er truffet med 8 stemmer mod én. Mindretallet har stemt for, at den del af disse arealer, som ejes af Hvidovre Kommune, burde udtages af fredningsområdet. Med den begrundelse, at der ikke bør fastsættes fredningsbestemmelser efter naturbeskyttelsesloven for en tidligere losseplads, har mindretallet endvidere stemt for at lade Mågeparken udgå af fredningen. Bortset fra de ovennævnte ændringer kan Naturklagenævnet tiltræde den afgrænsning af det samlede fredningsområde, som fredningsnævnet har bestemt. Om fredningens indhold bemærkes: Fredningsbestemmelserne om naturpleje, anlægsarbejder og offentlighedens adgang er af central betydning for virkeliggørelsen af fredningens formål. Naturklagenævnet anser det for,væsentligt, at fredningsbestemmelserne herom får et indhold, der befordrer en løbende helhedsvurdering af voldanlægget og de tilgrænsende arealer i fredningsområdet, uanset i hvilken kommune de er beliggende. Da fredningsbestemmelserne må indeholde et generelt forbud mod tilstandsændringer, er det tillige væsentligt, at den kommende administration af bestemmelserne smidiggøres, så der ikke kræves dispensation fra fredningsnævnet med rekurs til Naturklagenævnet for de tilstandsændringer inden for fredningens formål, hvorom der er enighed mellem ministeriet, amtet og kommunerne i fredningsområdet. Sådanne tilstandsændringer bør ikke begrænses til egentlig naturpleje, men bør omfatte enhver foranstaltning, der bidrager til opfyldelse af fredningens formål, f.eks. retablering af anlæg med tilknytning til fæstningsværket og tilvejebringelse af støttepunkter for friluftslivet og andre publikumsfaciliteter. Også regulering af offentlighedens adgang og f.eks. ønskelig ensartet skiltning bør være Side 34 af 152

35 9 omfattet af en sådan ordning. Der må endvidere lægges vægt på brugermedvirken under foretagelsen af den nævnte helhedsvurdering. Det er dog ikke påkrævet, at en sådan fælles pleje- og anlægsplan skal omfatte den fredskovpligtige Brøndbyskov i Brøndby kommune og den del af de inddæmmede arealer i Hvidovre kommune, der ligger øst for Avedøre Havnevej, idet karakteren og til dels benyttelsen af disse arealer adskiller sig væsentligt fra det øvrige fredningsområde, ligesom de er uden visuel sammenhæng med Vestvolden. Det må tillægges stor betydning, at der snarest muligt tilvejebringes en pleje- og anlægsplan for det samlede fredningsområde i øvrigt, selv om planen i første omgang måske kun kan komme til at angå de mest aktuelle spørgsmål. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for planens tilvejebringelse, da manglende overholdelse af en tidsfrist ikke vil kunne håndhæves. Indtil planen foreligger, vil enhver tilstandsændring, som ikke er tilladt udtrykkeligt i fredningsbestemmelserne, nødvendiggøre en dispensation fra fredningsnævnet, hvis afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet. Dette forhold må anses for at indebære en ganske stor tilskyndelse til planens færdiggørelse. Naturklagenævnet finder det i øvrigt naturligt, at Miljø- og Energiministeriet tager initiativ til tilvejebringelsen af pleje- og anlægsplanen. I De fleste ikke-statsejede arealer i fredningsområdet ejes af beliggenhedskommunen, og overenskomsterne fra 1964 giver beliggenhedskommunerne brugsret og deraf følgende vedligeholdelsespligt for så vidt angår selve det statsejede voldanlæg. Dette illustrerer fredningens betydning også i nærrekreativ henseende. Den daglige drift og vedligeholdelse af voldanlægget bør som hidtil, og så længe overenskomsterne er gældende, bekostes af den pågældende kommune. Pleje- og anlægsplanen kan dog medføre udgifter til foranstaltninger, som ligger ud over den daglige drift og vedligeholdelse. Når der er tilvejebragt enighed mellem staten, amtet og kommunerne om en videregående pleje- og anlægsvirksomhed, må det imidlertid forventes, at der tillige er indgået aftale om, hvem der skal bekoste foranstaltningerne. På grundlag af en ordning som den nævnte kan Naturklagenævnet i det væsentlige tiltræde den fordeling af plejemyndigheden, som fredningsnævnet har bestemt, og som afviger fra de almindeligt gældende bestemmelser i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 22. juni Også i øvrigt må bekendtgørelsens bestemmelser om pleje, herunder om påklage af beslutninger om naturpleje, afløses af reglerne i denne fredningsafgørelse. Naturklagenævnet går herved ud fra, at plejemyndigheden i fornøden udstrækning underretter private ejere samt lejere m.v. af arealer i fredningsområdet om foranstaltninger, der agtes foretaget, og i rimelig udstækning giver dem mulighed for selv at udføre dem. Side 35 af 152 Form. 267G Otto B. Wroble ski, Nytorv 19, 1450 København K

36 10 Kun i fredningsbestemmelserne for Københavns kommune har fredningsnævnet optaget et forbud mod sejlads i Fæstningskanalen uden forbindelse med naturpleje og tilsyn. Naturklagenævnet finder, at navnlig de stejle bredder og den stejle bundprofil gør det rigtigst at lade forbudet gælde for hele kanalen. Af hensyn til passagen af broerne over kanalen bør der endvidere fastsættes et forbud mod fiskeri fra broerne. Naturklagenævnet kan for så vidt tiltræde de bestemmelser om almenhedens ret til at færdes i fredningsområdet, som fredningsnævnet har fastsat, dog at enkeltheder i bestemmelserne bør ændres, således som det nærmere fremgår af 12 i de nedenstående fredningsbestemmelser. Nævnet finder, at en nærmere stillingtagen til cykel- og ridestier, samt eventuelt knallertstier, bør ske i forbindelse med udarbejdelse af pleje- og anlægsplanen, og at eksisterende stier indtil da kan anvendes som hidtil. De øvrige fredningsbestemmelser kan herefter forenkles betydeligt i forhold til fredningsnævnets afgørelse, idet de fleste af de fastsatte særbestemmelser angår forhold, som rimeligvis ligeledes bør finde deres løsning i pleje- og anlægsplanen, eller som bør afgøres efter ansøgning til fredningsnævnet om en dispensation. Naturklagenævnet finder det ikke rimeligt, at fredningen skal være til hinder for en opretholdelse af pensionisthaverne på selve Vestvolden i den nordligste del af fredningsområdet, når blot den side af haverne øst for Mørkhøjvej, som vender mod Fæstningskanalen, forbedres æstetisk. Det bemærkes herved, at udlejeren af disse arealer kan nægte at forlænge de nugældende lejemål, og at spørgsmålet herom bør afgøres i pleje- og anlægsplanen. Som anført ovenfor under fredningsområdets afgrænsning vil fredningsområdet ikke omfatte matr.nr. lla og en del af matr.nr. 13a Brøndbyøster, idet dette areal i Kommuneplan for Brøndby kommune var udlagt som byggefelt for et af Københavns Kommune påtænkt institutionsbyggeri. Arealet mellem byggefeltet og Holbækmotorvejen har en beliggenhed i forhold til Vestvolden, som gør det rimeligt, at fredningen ikke skal være til hinder for arealets udnyttelse som sædvanligt friareal for et byggeri. Det bemærkes herved, at Brøndby Kommune kan vedtage bestemmelser i en lokalplan, hvorved den ved fredningen tilladte arealanvendelse begrænses eller muligvis helt udelukkes. På den modsatte side af Holbækmotorvejen ligger matr.nr.e 50 og 51 Avedøre, som Hvidovre Kommune har ønsket ret til at anvende til friluftsanlæg med tilhørende bygninger, f.eks. nyttehaver og rideanlæg. Arealet har en sådan beliggenhed i forhold til Vestvolden, at kommunens ønske kan efterkommes. Beslutningen herom er truffet med 8 stemmer mod en. Mindretallet har ikke kunnet acceptere rideanlæg på arealet. Side 36 af 152

37 Spørgsmålet om anlæg af en golfbane også på den del af Avedøresletten, som er omfattet af fredningen, må afgøres i pleje- og anlægsplanen. Under fredningssagens behandling er der sket en række matrikulære ændringer inden for fredningsområdet i Hvidovre kommune. Matrikelfortegnelsen er ændret i overensstemmelse hermed. Idet fredningsnævnets afgørelser af 7. juni 1993 ophæves, fastsætter Naturklagenævnet herefter følgende fredningsbestemmelser for det ca. 528 ha store fredningsområde, som er afgrænset på kortet, der hører til Naturklagenævnets afgørelse (fredningskortet), og som helt eller delvis omfatter de på vedhæftede matrikelfortegnelse anførte ejendomme: Fredningens formål Fredningsbestemmelser Fredningen har til formål - at beskytte fæstningsanlægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget, - at bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstningsanlægget passende omgivelser og øge områdets funktion som spredningskorridor for plante- og dyreliv, og - at fastholde og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i øvrigt. Tilstandsændringer Der må ikke foretages ændringer af den nuværende tilstand i fredningsområdet, medmindre det er umiddelbart tilladt i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller foretages af plejemyndigheden efter 10 i henhold til en plan som nævnt i 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Forbudet mod tilstandsændringer omfatter også f.eks. etablering af nye ledningsanlæg (herunder nedgravede), varige terrænændringer, ændringer i vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn og master. 53, Fæstningskanalen Side 37 af 152 Form. 267G Otto B. Wroblewski, Nytorv 19, 1450 København K