Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg

Transkript

1 . Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg Page 1 of 7

2 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor der er fokus på de bedste læringsbetingelser for eleverne og et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Dette er udgangspunktet for udfærdigelsen af Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg. Visionspapiret henvender sig til lokalpolitikere, embedsmænd og ikke mindst Frederiksberg Kommunelærerforenings egne medlemmer. Formålet med Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg er at kvalificere den løbende dialog med lokalpolitikerne (Børne- og Undervisningsudvalget) og embedsmænd. En dialog, vi fremover forestiller os udbygget. Vi forsøger med visionspapiret at forestille os et scenarium, der ligger 4 år frem i tiden. Følgelig fordres det, at papiret revideres hvert 4. år Undervisningen og den professionelle lærer. Kernen i lærerarbejdet kan beskrives gennem professionsidealet, som er vedtaget på DLF s kongres i Professionsidealet er et udtryk for grundlæggende fælles holdninger til det at være lærer og giver os et fælles sprog til beskrivelse af lærerarbejdet. Dermed kan det bidrage til en øget arbejdsglæde og følelsen af at kunne overkomme kravene, herunder at være i stand til at reflektere over og formulere grundlæggende værdier, og gøre os bedre rustede til at diskutere forventninger og opgaver med kolleger, forældre og offentlighed. Professionsidealet er fundamentet og dermed forudsætningen for en arbejdstidsaftale, der er fælles for alle skoler i kommunen. Aftalen fastholder et stort pædagogisk råderum for den enkelte lærer, et fast maksimalt undervisningstal og er med til at afbureaukratisere folkeskolen. Der er afsat de nødvendige ressourcer svarende til opgavens omfang. Hovedkonklusionerne i professionsidealet er: Læreren vil efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier. Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske. Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning. 1 Page 2 of 7

3 Læreren vil indgå i ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med SFO og forældrene om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse. Læreren vil bidrage til udviklingen af elevernes menneskelige, sociale og politiske dannelse, så alle elever får forudsætninger for aktivt at præge såvel deres eget liv som samfundet. Læreren vil fremme sin egen vækst og udvikling, engagere sig i almenmenneskelige livsspørgsmål og vise medleven i samfunds- og kulturlivet. Læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis. Læreren vil indestå personligt for, at de betroede opgaver udføres bedst muligt. Læreren vil indgå ligeværdigt og loyalt i samarbejde med kolleger og påtage sig medansvar for fælles faglig og pædagogisk refleksion og udvikling. Læreren vil ansvarligt opfylde pligterne som medarbejder ved sin skole og påtage sig medansvar for at virkeliggøre folkeskolens værdier. Lærerrollen er i takt med samfundets øvrige udvikling under forandring. Læreren skal målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, men har herudover en række sociale forpligtelser over for eleverne, ligesom læreren skal kunne integrere den faglige tilgang med skolens mere kreative og musiske kundskabs- og færdighedsområder. Den lærerstyrede vidensformidling er i vidt omfang suppleret med projektarbejdsformer, hvor eleverne får større mulighed for at tilegne sig deres egen personlige viden og udvikle personlige holdninger. Lærerens rolle i folkeskolen er dermed også at være faglig rådgiver, sparringspartner, vejleder, "forelæser" mv. En solid indsigt i de enkelte fags stofområder, arbejdsmetoder og udvikling er en forudsætning. Evaluering Hvorfor evaluering: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evaluering skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og undervisningens videre planlægning 2. I folkeskoleloven 1993 ser vi det første lovkrav vedr. evaluering af elevernes individuelle udbytte af al undervisning. Der er igennem denne lov intet skriftligt krav, men evalueringen er et redskab mellem lærere og evalueringsformen afgøres i samarbejde med ledelsen. I 2006 underskrives bekendtgørelsen om elevplaner og hermed bliver elevplanerne gjort obligatoriske for alle danske skolebørn. Bekendtgørelsen markerer sig ved, at evalueringen for alle elever i alle fag nu skal skriftliggøres, samtidig med at evalueringen skal fungere, som et samarbejdspapir mellem skole og hjem. Bekendtgørelsen er et lovkrav der er gældende for alle folkeskoler. En elevplan er en betegnelse for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter. 2 Paragraf 13, i lov om folkeskolen af 30. juni 1993 Page 3 of 7

4 Skriftlig evaluering er blevet honoreret og er med til at sikre kvalitet i undervisningen for den enkelte elev. Dette vil i sin enkelthed betyde, at vi gør elev, lærere og forældre bekendt med, hvordan pågældende elev udvikler sig i forhold til målsætningerne for et givet fag, og hvordan eleven udvikler sine sociale og personlige kompetencer. Evalueringskultur på Frederiksberg På Frederiksberg har vi en evalueringskultur, der er fremadrettet, udviklende og med konstruktive formuleringer. Vi har en evalueringskultur, der bygger på mere end kun dokumentation. Vi ønsker kvalitet og samarbejde herom. Vores kerneopgave som professionelle lærere er læring. Dette sker igennem kvalitativ, alsidig, motiverende og sjov undervisning, derfor vil vi med vores evalueringskultur hele tiden arbejde med undervisningens fortrin, mangler og muligheder. Dette arbejde skal bidrage til forbedring og fortsat udvikling af undervisningen i alle fag, samt danne grundlag for at elev og lærere kan sætte ind med forskellige tiltag for at videreudvikle stærke sider og kompensere for mindre stærke sider ved undervisning. Samarbejde med forældre og lokalpolitikere. Lærerne vægter samarbejdet med forældrene meget højt. Forældrene har et medansvar for barnets undervisning og udvikling. Samarbejdet mellem skole og forældre understøttes og udvikles for at give eleverne en god skolegang. Skolen afspejler lokalsamfundets multietniske præg. Det betyder, at skolerne, både i deres hverdag og i samarbejdet med forældrene, tager hensyn til de forskellige kulturer og holdninger, som eleverne og forældrene har. Der er løbende, formaliseret dialog mellem de lokale politikere, skolebestyrelser og lærere om folkeskolens centrale opgaver. Lokalpolitikerne er orienterede om lærernes fagpolitiske forhold: Arbejdstid lønforhold og den pædagogiske udvikling. Lokalpolitikerne involveres/deltager aktivt i udarbejdelse af en kommunal arbejdstidsaftale. Skolens ledelse og lærere tager initiativ til at videreudvikle et professionelt skole/hjem samarbejde. Dialogen mellem skolebestyrelsen og skolens lærere udbygges. For at samarbejdet mellem skolen og hjemmet skal blive en gevinst for eleven, skal det tydeligt fremgå hvad skolen forventer sig af hjemmet og omvendt. En tydelig beskrivelse af skolens praksis og værdigrundlag vil kunne forhindre konflikter opstået på baggrund af misforståelser. Det er i den direkte samtale med forældrene, at skolens medarbejdere fremlægger de mest nuancerede oplysninger om elevens kundskaber, færdigheder og trivsel og forældrene udmelder deres iagttagelser. Til dette samarbejde har lærerne med Professionsidealet fået et godt redskab i hænde. I organiseringen af et godt skole/hjem samarbejde indgår: Forventningsmøder i forbindelse med skolestart, evt. afdelingsskift eller skift til anden overbygning. Forældrekurser i indskolingen for at kvalificere forældre og lærere. Forældremøder, skole-hjem samtaler og sociale arrangementer. Page 4 of 7

5 Skolen som kulturbærer Ved de seneste ændringer af Folkeskoleloven har folkeskolens virke ændret sig fra at styrke den alsidige personlige udvikling til forberedelse til videre uddannelse. Skolen skal ikke længere bygge sit virke på demokrati med blot være præget af. 10. klasse er blevet målrettet elever som har behov for yderligere faglig kvalificering. Individuelle elevplaner, kommunale tests, nationale tests og indførelsen af eksamen i alle skolens fag. Alle tiltag, der har været med til at flytte fokus fra en skole for livet til en skole for arbejdslivet. Skolen er en af de vigtigste kulturbærere. De kreative fag er styrket og udbygget. Dette sker i samarbejde med andre institutioner og det lokale kultur- og foreningsliv. Dokumentationsmængden er formindsket og lokalpolitikernes tillid til lærerne er øget. Skole og sundhed Adskillige undersøgelser peger på, at sund kost og motion spiller en vigtig rolle for børns trivsel. Evne til indlæring, motorisk udvikling, sundhed etc. påvirkes afgørende af den kost og motion, barnet får. Samtidigt er fedme et hastigt voksende problem - ikke mindst blandt børn. Derfor har alle Frederiksberg skolerne gratis skolemadsordning til alle børn samt minimum en times motion på alle klassetrin. Derfor har skolerne de nødvendige faciliteter og ressourcer til at skolernes udearealer understøtter intentionerne bag bedre kost og mere motion på skolerne. Skolens fysiske rum. Når undervisningen bygger på undervisningsdifferentiering under hensyntagen til elevernes læringsstile, og der arbejdes på tværs af fag og klasser i skiftende holdstørrelser, som foreskrevet i Folkeskoleloven, er det nødvendigt med rummelige skolebygninger med fleksibel indretning. I de frederiksbergske skoler er der derfor basislokaler til alle klasser og SFO, hvor man kan sætte sit eget præg på lokalet. Basislokalerne har fleksibel møblering, der giver mulighed for både klasseundervisning og anden organisering af undervisningen. Basislokalerne har alle itarbejdspladser, og det er derfor ikke længere nødvendigt at omlægge undervisning til eksempelvis, datalokalet. Basislokalet har ligeledes et funktionelt whiteboard og en projektor. Skolen er velforsynet med faglokaler med moderne udstyr. Der er desuden en rimelig adgang til Page 5 of 7

6 faglokalerne, så lærerne i vid udstrækning kan tilbyde den bedst mulige undervisning i alle fag. Både faglokaler og basislokaler bliver vedligeholdt, og udstyr bliver repareret og udskiftet efter behov. Skolen er naturligvis indrettet under hensyntagen til elevernes undervisningsmiljø i bred forstand. Det betyder bl.a. at eleverne også har adgang til rekreative områder til pauser og velindrettede kantiner. Den moderne skole er også forsynet med tilstrækkelige arbejdspladser og mødefaciliteter til lærerne. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, hele skoleåret. Psykisk arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for et udviklende og trygt arbejdsklima, og er således også med til at fremme, at der på en skole er mulighed for og overskud til at udvikle, fremme og forankre nye pædagogiske idéer. Det er en væsentlig del af personalepolitikken at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. På alle skoler er udarbejdet en personalepolitik, der er udviklet i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Personalepolitikken sikrer tilfredsstillende og udviklende arbejdsbetingelser, og medvirker til at skabe gode rammer for arbejdet. Personalepolitikken er en integreret og aktiv del af skolens hverdag, og sikrer medarbejderne størst mulig indflydelse og dermed tryghed på egen arbejdssituation. Samarbejdet mellem ledelse og ansatte i folkeskolen skal løbende udvikles og forbedres. Der tilbydes særlige indkøringsordninger for nyansatte. Kommunen fastholder gennem tilbud om særlige ordninger flere ældre ansatte på arbejdsmarkedet. Kommunen sikrer at nye arbejdsopgaver modsvares af tildeling af tilstrækkelige resurser, så der hele tiden er overensstemmelse mellem de arbejdsopgaver den enkelte lærer skal udføre og den tid der er afsat til arbejdet. En udviklende og imødekommende kultur på arbejdspladsen er af stor værdi for personalets generelle trivsel og motivation. Lærerne/børnehaveklasselederne og ledelsen må i fællesskab diskutere og udvikle de fælles mål på arbejdspladsen og for skolearbejdet som helhed. Læreren/børnehave-klasselederen vil selv gennem dialog med kollegaer og deltagelse i efteruddannelse arbejde med nye arbejdsmetoder, pædagogiske tanker og samarbejdsformer. Kommunen må fremme disse udviklinger ved selv at opstille mål der understøtter kvalitet og udvikling i det pædagogiske arbejde, og ved at sikre personalet mulighed for løbende at udvikle nødvendige kompetencer. Der er både på forvaltningsniveau, på ledelsesniveau og på den enkelte skole dannet udvalg/grupper der tager initiativer i forhold til pædagogisk udvikling og fremme af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Page 6 of 7

7 Lærernes arbejdsforhold For at lærerne skal kunne leve op til ovenstående, har vi også visioner om vores arbejdsforhold. Vi har så godt uddannede lærere som muligt på vores skoler. Vi kan både tiltrække nye lærere og fastholde dem vi har. Frederiksberg skolevæsen har et godt ry. Det fastholder vi, ved aktivt at tiltrække gode lærerkræfter. Vi vil ikke lade os nøjes med at være en søgt kommune, fordi vi ligger centralt. Vi har fælles retningslinjer for at tiltrække nyuddannede, f.eks. følordninger, nedsat timetal, supervision m.m. Vi har også seniorordninger, så vi kan beholde ældre lærere. Vi har tidssvarende undervisningsmaterialer, undervisningslokaler, skolebygninger. Vi har mulighed for og tid til samarbejde om pædagogisk udvikling. Vi har gode rammer for teamsamarbejde, herunder fælles kommunale retningslinier vedr. selvstyrende team. Vi har mulighed for og tid til efter- og videreuddannelse. Vi har gode IT-forhold. Vi kan overholde folkeskolelovens krav om integrering af IT og leve op til kommunens visioner for antal elever pr. tidssvarende PC. Vi har en løn, der bygger på centrale aftaler. Vi har et godt psykisk arbejdsmiljø med et professionelt råderum til den enkelte lærer. (Vedtaget på generalforsamlingen 11/3-2008). Page 7 of 7