Suldrup Skole Afrapportering kommunale projekter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Suldrup Skole Afrapportering 2014-15 kommunale projekter"

Transkript

1 Understøttende undervisning - Øget holddeling - Åben Skole Afrapporteringen er udformet som følger 1. projektets navn 2. uddrag af beskrivelse 3. metode til afdækning og analyse 4. afdækning og analyse 5. konklusion 6. vurdering Projektets navn: Understøttende Undervisning Projektets navn på Suldrup Skole: Mål og udvikling i elevhøjde evalueringskultur ind i en ny kontekst. Synlig læring. Understøttende undervisning, målarbejde især de nye mål for danskfaget OG skole-hjem-samarbejde implementering af nyt princip for samarbejde mellem skole og hjem på Suldrup Skole, april Uddrag fra projektbeskrivelse: Evalueringskultur i den nye kontekst med mere fokus på personlige mål for faglig, personlig og social udvikling fordrer løbende og jævnlige dialoger mellem elev og professionel voksen og i nogle tilfælde sammen med forældrene. Vi har valgt at inddrage forældrene i den nye skolebestyrelse i evalueringen. De står som garanter for princip for samarbejde mellem skole og hjem som er vedtaget i den forrige skolebestyrelse. FORÆLDRE skolebestyrelsen Ang. implementering af nyt princip for samarbejde skole-hjem Vi vil bede jer svare på nogle spørgsmål ang. det kommunale projekt i forbindelse med skolereform. Som skolebestyrelsesmedlem har du deltaget i skole-hjem-samtaler i forskellige årgange. Hvilke årgange har du deltaget i skole-hjem-samtaler og med hvilke lærere? Ifølge princip vedtaget i SB april 2014 foregår samarbejdet omkring den enkelte elevs udvikling løbende og efter behov. Har du haft brug for at bede om løbende samtaler? Har skolen inviteret til løbende samtaler? Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 1

2 Princippet siger også det kan foregå som møder i større fora, som gruppesnakke, som individuelle dialoger. Alt efter behov foregår det hvert kvartal/hvert halve år/en gang om året. Hvor mange møder har du deltaget i større fora? Hvor mange møder har du deltaget i gruppesnakke? Hvor mange møder har du deltaget i individuelt for eget barn dialog? Princippet: Dialogerne ud fra status og ønsker for mål og forventninger om succes fører til afklaring om, hvem der løser hvilke opgaver, hvem hjælper hvem hvordan for at eleven kan blive motiveret, for at målene nås og forventningerne indfries. På en skala fra 1 til 10: I hvor høj grad har du oplevet, at du er gået fra mødet med en afklaring i forhold til, hvem der løser hvilke opgaver omkring barnets motivation og mål? (skala 1-10 hvor 10 er udtryk for højest værdi) Fra projektbeskrivelse: Den understøttende undervisning kan understøtte målopfyldelse og succes, idet det er tydeliggjort via ovenstående arbejdsindsats for elever og voksne, hvad der arbejdes specifikt i forhold til i en veldefineret periode. Det kan være alle former for læring og aktiviteter i forhold til at opnå denne, der anvendes. På en skala fra 1 til 10: I hvor høj grad har du som forældre taget del i dit barns læring? På en skala fra 1 til 10: I hvor høj grad har du som forældre taget del i dit barns læring ud fra opstillede mål aftalt mellem skole og hjem? Deadline for besvarelse: søndag den 17. maj. TAK FOR HJÆLPEN Konklusion: Af besvarelserne fremgår, at forældrene a. Har deltaget i almindelige forældremøder for deres barns årgange/klasser såvel det primære møde ved start i august som i senere indkaldt møde på en årgang b. Har deltaget i skole-hjem-samtaler på individuelt niveau (dialog), men ingen har selv bedt om en samtale/et møde, der har ikke været behov for det c. Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 2

3 Har deltaget i større fora temaaften afholdt af skolebestyrelsen til oplysning af alle interesserede forældre, til kvalificering af arbejde med princip for digitale læremidler d. Ikke har deltaget i skole-hjem-samarbejde på gruppeniveau det har endnu ikke været anvendt af skolens lærere og pædagoger e. At man er gået fra samtaler mellem skole og hjem med klarhed omkring hvem der har hvilke opgaver i forhold til barnets motivation og læring bedømmelse mellem 3 og 10, dog flest på 9 og 10, en enkelt på 3. f. At man som forældre selv har bidraget til sit barns læring mellem 8 og 10 Vurdering: Vi har et potentiale nogle steder i forhold til at alle (elev-forældrefagprofessionnelle) kender målene og opgavefordelingen. Vi er i gang med målarbejde, men vil næste år komme meget længere med dette, da FFM kommer på plads fra ministeriet. Desuden får vi opstillet målgraduering fra årgang internt på skolen inden sommerferien, hvilket gør at den enkelte lærer/pædagog kan arbejde helt konkret med udvælgelse af forløb i forhold til de mål, man skal honorere. Desuden får vi to nye værktøjer MeeBook og UgeskemaRevolutionen, som folk har snuset til og inden planlægning af nye årsplaner får kompetenceudvikling i. UgeskemaRevolutionen skulle gerne dels give klarhed i dagligdagen for elev og fagprofessionel OG MeeBook det samme samt give forældrene en god mulighed for at følge mere med og være aktive. Det er både et planlægnings-, et arbejds- og et evalueringsværktøj, der generer årsplaner, periodeplaner og elevplaner. På den måde er det vores forventning, at der via mere klarhed kan ydes mere målrettet indsats og dermed skabes bedre resultater. Vi kunne have ønsket os en højere svarprocent. Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 3

4 Vi har en række tilbud i team 1, som vi tænker understøtter den enkeltes udvikling, fagligt, socialt. Vores tilbud i denne afdeling sigter også mod at skabe nysgerrighed og interesse for områder, der kunne komme til at udgøre en særlig interesse i deres fritid og være med til at minimere betydningen af den sociale baggrund samtidig med, at aktiviteterne også er fagligt funderede. Musiktilbud er for os vigtige, da man ved, at når mennesker beskæftiger sig aktivt med musik og sang, så er der en masse afledte bieffekter, som bidrager til at eleverne bliver så dygtige som de kan og de trives. Eksempler fra team 1: Kreativt værksted, spirekor (Åben Skole, samarbejde med menighedsrådet og organist), Kulturskole holdundervisning og individuel undervisning (Åben Skole), fodbold for små fødder, it-hold, ude-liv (hvor der blandt andet indrettes ude-skole-område), skak, praktisk gris (et lille drengehold, der arbejder med praktiske opgaver, fx bygge fuglehuse), bevægelse og fag. Vi arbejder for at kvalificere den understøttende undervisning yderligere i reform år 2. Vi har også valgt at inddrage forældre, elever, lærere og undervisningsassistenter i forhold til projektet Understøttende undervisning kombineret med et andet projekt Øget holddeling Elever, pædagogisk personale og forældre Ang. oplevelse af synliggørelse af læring ved holddeling i dansk årgang. Kære forældre Jeres barn arbejder i øjeblikket med dansk stavning på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet Øget holddeling, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj. Det er anonymt. Spørgsmål og tekst til FORÆLDRE 7. årgang ( i forældreintra) Jeg oplever, at jeg og mit barn er klar over, hvilke mål, der arbejdes mod i dansk i de lektioner, hvor der er holddeling med stavning som fokus Jeg oplever, at mit barn får succes med de opgaver, der stilles i dansk i de lektioner, hvor der er holddeling med stavning som fokustak for hjælpen Faste svarmuligheder meget enig enig hverken enig eller uenig uenig meget uenig Konklusion og vurdering forældre Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 4

5 Der er ikke indkommet så mange svar fra forældre og vi har derfor valgt ikke at tage det konkret med i vores konklusion og opsamling. Spørgsmål til UNDERVISERE I arbejder sammen med jeres elever i øjeblikket med dansk stavning på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet Øget holddeling, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj. Jeg oplever i de dansktimer, hvor vi arbejder med holddeling og fokus på stavning, at eleverne er klar over, hvilke mål, der arbejdes mod Jeg oplever, at eleverne får succes med de opgaver, der stilles i holddeling i dansk Faste svarmuligheder meget enig enig hverken enig eller uenig uenig meget uenig Deadline 17. maj. Tak for hjælpen Konklusion lærere og undervisningsassistent De tre lærere og undervisningsassistenten, der har været de voksne på opgaven 50 % oplever, at eleverne er klar over, hvilke mål, der arbejdes med, når de arbejder på holdene og 50 % er hverken enige eller uenige i dette. 50 % oplever, at eleverne får succes med de opgaver, der stilles i holddelingen i dansk og 50 % er hverken enige eller uenige i dette. Spørgsmål og tekst til ELEVER årgang Kære elever i I arbejder i øjeblikket med dansk stavning på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet Øget holddeling, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj. Det er anonymt. Jeg er klar over, hvilke mål, der arbejdes ud fra i dansk, når du arbejder på holdet, hvor I arbejdet med stavning Jeg føler, at jeg får succes med de opgaver, der stilles til dig i holddelingen i dansk, hvor I arbejder med stavning Faste svarmuligheder meget enig enig hverken enig eller uenig uenig meget uenig Tak for hjælpen Konklusion elever holddeling Af besvarelserne fremgår det: Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 5

6 5. årgangs elever for 70 % s vedkommende føler, at de kender målene, når de arbejder med stavning på deres hold 20 % er hverken enige eller uenige, resten er uenige eller meget uenige. 70 % føler at de har succes, 25 % er hverken enige eller uenige, 5 % er uenig. 6. årgangs elever for 90 % s vedkommende føler, at de kender målene, når de arbejder med stavning på deres hold, 10 % er hverken enige eller uenige. 80 % føler at de har succes, 17 % er hverken enige eller uenige, 2 % er uenige. 7. årgangs elever for 48 % s vedkommende føler, at de kender målene, når de arbejder med stavning på deres hold, 39 % er hverken enige eller uenige, 13 % er uenige eller meget uenige. 57 % føler at de har succes, 35 % mener hverken enige eller uenig. 9 % er uenige eller meget uenige. Spørgsmål til lærere og pædagoger generelt ang. brug af portfolio Ang. de kommunale projekter Vi evaluerer i øjeblikket det kommunale projekt med navnet Øget holddeling inden afrapportering til politisk niveau senere på måneden. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj. Projektbeskrivelsen indeholder målsætninger omkring portfoliometoden, som vi på skolen har lagt vægt på i forhold til dokumentation og udvikling for den enkelte elev samt i elevplansarbejdet dette skoleår. Eleven skal udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Faste svarmuligheder meget enig enig hverken enig eller uenig uenig meget uenig Jeg er kommet godt i gang med at bruge portfolio som dokumentationsmetode Alle mine elever har i alle fag portfolioblade, der viser faglig progression for eleven selv, for mig som professionel og for elevens forældre? Svarmulighed et antal Hvor mange forældremøder har der været i den/de elevgrupper, som du er primær medansvarlig for? Første forældremøde, fyraftensmøder, andet Hvor ofte har du haft konkrete samtaler afholdt på skolen med forældrene til dine elever i perioden august 2014 maj 2015? Svarmulighed tal som prioritering Hvordan har du læringssamtaler med eleverne? Skriv 1, 2, 3 hvor 1 angiver den praksis, du oftest anvender. a. I undervisningssituationerne b. I fysisk nærhed af undervisningen for klassen/årgange c. I samtalerum væk fra undervisningen Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 6

7 Konklusion de fagprofessionelle 88 % er kommet godt eller nogenlunde i gang med brug af portfolio som dokumentationsmetode 12 % er ikke kommet godt i gang 70 % er kommet godt eller nogenlunde i gang med at have portfolioblade til eget fag, der viser faglig progression for eleven selv, for en som professionel og for elevens forældre. Folk angiver, at de fortrinsvis har deltaget i 2 eller 1 forældremøde, for enkeltes vedkommende i 3 (nogle fyraftensmøder af 1-1½ times varighed). Dette matcher skolebestyrelsens nye princip meget godt. Det stemmer også godt med ledelsesforventningerne om at der holdes de møder der er brug for, og at der indkaldes til fyraftensmøder, hvis noget trænger til at blive drøftet. Folk angiver, at de fortrinsvis har deltaget i 2 eller 1 skole-hjem-samtale med deres elever i de store fag. For enkeltes vedkommende 3-7 gange, formodentlig netværksmøder, møder med sårbare elever og deres forældre. Dette passer godt med at der over en årrække har udviklet sig en praksis i forhold til at alle skal tales med, men da vi også kommunikerer meget via intra og derved holder hinanden opdateret med informationer og kommunikation ang. særlige ting, så skulle der måske ikke være nødvendigt med flere samtaler for alle elever. Ledelsen forventer også, at alle tager fat i forældre, hvis noget bør drøftes og derfor vil nogle forældre være kaldt ind flere gange eller de har måske kaldt på os. Folk angiver, at læringssamtaler med eleverne for 80% s vedkommende foregår i læringssituationerne eller i umiddelbar nærhed af undervisningen/klassen/gruppen af elever. For 21 % s vedkommende foregår samtalerne i samtalerum væk fra undervisningen. Dette understøtter vores målsætning om at få etableret samtalestationer i umiddelbar nærhed af undervisningssituationer og læringsaktiviteter. Vores to indrettede samtalerum er der fortsat brug for, idet samtaler af særlig karakter ikke nødvendigvis foregår bedst i forholdsvis åbne rum. Ledelsen ønsker fortsat arbejde med åbenhed omkring mål og forestiller sig på sigt, at der foregår en del af dette i grupper af elever og eventuelt også i grupper af forældre. Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 7

8 Vurdering ud fra konklusioner for elever og fagprofessionelle Vi vurderer, at eleverne får noget ud af samarbejdet mellem lærere og undervisningsassistent og den holddeling, der er arbejdet med. Det har været og er fortsat en ledelsesopgave at profilere den nye fagprofessionelle i team 2, hvor der tidligere kun var lærere. De to medarbejdere har selv været med til at skabe deres job, da vi aldrig har haft den slags ansættelser før. Deres kollegaer er med til at skabe deres muligheder for at kunne arbejde via deres positionering. Ledelsen har valgt at give opgaver af forskellig karakter til undervisningsassistenterne, der begge er uddannede pædagoger. De har opgaver i forhold til undervisning, KC forskellige trivselsgrupper (skilsmisse, pigegruppe mm efter behov), aktivitetsmedarbejdere i børnenes pausetid, klubmedarbejdere i sfo 2. Dette er valgt for at give især vores sårbare elever relationer til personer, der kan medvirke til deres trivsel og faglige udvikling bredt set. Samlet skal det gerne medvirke til, at vi arbejder optimalt for at nå de tre mål i reformen og målsætningen om at minimere betydningen af den sociale baggrund er vigtig for os. Vi tænker dogmet helhed som et vigtigt styringsfokus her. Se yderligere i vurderingsboks tidligere. Projektets navn: Øget holddeling. En gruppe voksne + en gruppe elever = muligheder. Mål: Forbedring af elevernes resultater i læsning ved hjælp af tæt samarbejde mellem lærere og undervisningsassistenter, hvilket muliggør dokumenterede og kvalificerede holddelinger. På 5., 6. og 7. årgang arbejder teamet fleksibelt med en ekstra ressource i forhold til undervisningen i dansk. Del af projektbeskrivelsen: De voksne professionelle, der har det samlede ansvar for gruppen af elever, planlægger ud fra konkret viden, hvordan holddeling mest sandsynligt vil give succes for den enkelte elev og for hele gruppen af elever i forhold til forbedrede læseresultater. Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 8

9 At kunne komme til at arbejde derfra hvor man befinder sig fagligt skal befordre elevens motivation i forhold til den arbejdsindsats, der skal til for at komme videre. Øget holddeling og implementering af dele af sprogstrategien for Rebild Kommune samt igangsætning af målarbejde ud fra de nye mål for danskfaget Forsøget bliver evalueret i teamet, der har arbejdet med forsøget, i skolens kompetencecenterteam og af lederteamet. Undervisningsbeskrivelse fra lærere og undervisningsassistent: Vi har valgt beskrivelse ud på forløb fra januar Vi tog udgangspunkt i behov for eleverne på de tre årgange og valgte derudfra vores forløb. Vi endte med at arbejde ud fra denne beskrivelse gående på skriftligt arbejde i dansk på årgang: Konkret beskrivelse af forløb Formål klasse har siden jul været niveauopdelt på stavehold på tværs af klassetrin i 4 lektioner om ugen (2 timer). Niveauopdelingen er sket på baggrund af elevernes ST-prøver samt lærernes kendskab til de enkelte elever. I overvejelserne omkring, hvad holddelingen skulle indeholde, har det været meget vigtigt, at der blev taget hensyn til aldersspredningen samt klassernes individuelle målsætninger for danskfaget. Formålet for holddelingen er, at alle elever får mulighed for at arbejde konkret med individuelle problemstillinger i forhold til fagligt niveau i stavning. Dette gælder både de meget svage stavere, hvor det blandt andet er nødvendigt at arbejde med fonologisk opmærksomhed samt de meget dygtige stavere, der har fuldstændig styr på stavereglerne, men som har brug for at arbejde med forskellige grammatiske regler. Eleverne er inddelt på følgende måde: Stavning for begyndere Stavning for svage stavere (staveregler) Stavning for dygtigere stavere (staveregler) Stavning for dygtige stavere Hold 1: Stavning for begyndere, LT Eleverne på dette hold arbejder med stavning på et begynderniveau. De er blevet vurderet ud fra Mette Zieglers staveudviklingsmodel Staveraketten. De var i januar placeret på 1. trin: Sproglig opmærksomhed og lydret stavning. Den enkelte elev er så blevet undervist ud fra denne vurdering. I slutningen af april måned er de fleste elever rykket et trin, så de nu arbejder med lydret stavning og lydfølgeregler. Eleverne har formuleret læringsmål i januar måned. I slutningen af april har de evalueret disse mål. Undervisningen har vekslet mellem gennemgang for enkelte elever/små grupper og individuel træning. Hold 2: Stavning for svage stavere (staveregler), AP Hold 2 er et hold for svage stavere, som oplever sværere vanskeligheder ved stavningen. Formålet med holdet er konkret at gennemgå de staveregler, som relaterer sig til ST-prøverne, idet eleverne på holdet ikke udelukkende profiterer af forskellige stavetræningsøvelser. På holdet undervises der primært ud fra en trinvis stavepædagogik, hvor der arbejdes dybdegående med de problemstillinger, som eleverne er fælles om. Eksempelvis har holdet arbejdet med vokalforveksling og konsonantfordobling. Undervisningen er desuden praksisorienteret, og den bygger på principper fra Cooperative Learning-strukturer. Selve arbejdet er tænkt i tre faser: målsætning, træning og evaluering, Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 9

10 og der er fokus på niveaudelt samarbejde på tværs af klassetrin. Ydermere får eleverne et uddybende indblik i egne staveproblematikker, idet der er stor fokus på indholdet af egne ST-prøver, som eleverne arbejder med løbende. Dette giver eleverne en forforståelse og forståelse for egne udfordringer, der betyder, at de bedre kan forstå de faglige begreber, som knytter sig til deres individuelle stavevanskeligheder. Dermed får eleverne en bedre mulighed for at sammenkoble og forstå forbindelsen mellem teori og praksis. Hold 3: Stavning for dygtigere stavere (staveregler), ME Eleverne på hold 3 er dygtigere stavere, der har brug for at få styr på konkrete staveproblematikker. Eleverne oplever generelt ikke vanskeligheder omkring deres stavning, men de har hver især brug for at træne de områder, som udfordrer dem individuelt. Hold 4: Eleverne på dette hold er dygtige stavere. Eleverne arbejder med systematisk med 10 ordklasser og de specifikke stavemæssige problemer som måtte være knyttet til den enkelte ordklasse. Eleverne tilegner sig de latinske benævnelser for de pågældende ordklasser. Læringen understøttes af træningsopgaver. Efterfølgende arbejdes med problemer, som erfaringsmæssigt er en udfordring for selv dygtige stavere ved fx FP9: ligge/lægge, nogle/nogen, sin/hans, synes/syntes, i/i, af/af, sammensatte ord, et eller to ord, at læse korrektur. Skolens afrapportering: Vi har også valgt at inddrage elever, lærere og undervisningsassistenter i forhold til projektet Understøttende undervisning kombineret med et andet projekt Øget holddeling Ang. oplevelse af synliggørelse af læring ved holddeling i dansk årgang. Spørgsmål til UNDERVISERE I arbejder sammen med jeres elever i øjeblikket med dansk stavning på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet Øget holddeling, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj. Jeg oplever i de dansktimer, hvor vi arbejder med holddeling og fokus på stavning, at eleverne er klar over, hvilke mål, der arbejdes mod Jeg oplever, at eleverne får succes med de opgaver, der stilles i holddeling i dansk Faste svarmuligheder meget enig enig hverken enig eller uenig uenig meget uenig Deadline 17. maj. Tak for hjælpen SE KONKLUSION OG VURDERING TIDLIGERE I DOKUMENT PÅ SIDE 3,4,8 Spørgsmål og tekst til ELEVER 7. årgang Kære elever i 7. I arbejder i øjeblikket med dansk stavning på et hold bestående af elever fra 5.,6. og 7. årgang. Dette er en del af et kommunalt projekt med navnet Øget holddeling, som vi evaluerer i øjeblikket. I den forbindelse vil vi bede jer besvare nedenstående spørgsmål senest søndag den 17. maj. Det er anonymt. Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 10

11 Jeg er klar over, hvilke mål, der arbejdes ud fra i dansk, når du arbejder på holdet, hvor I arbejdet med stavning Jeg føler, at jeg får succes med de opgaver, der stilles til dig i holddelingen i dansk, hvor I arbejder med stavning Faste svarmuligheder meget enig enig hverken enig eller uenig uenig meget uenig Tak for hjælpen SE KONKLUSION OG VURDERING TIDLIGERE I DOKUMENT PÅ SIDE 3,4,8 Projektets navn: Åben Skole Her evaluering af to af vores mange projekter fra skoleåret Ad 1) 1) Åben Skole firma, RU, UU, Suldrup Skole matematikundervisning mm. 2) Åben Skole Suldrup Skoles Venner, Kunstner, billedkunstundervisning Beskrivelse af projekt fra afklarende møde: Ungdomsklubben vil gerne bygge en ny klub, møbler, indretning eller noget helt andet. Vigtigst er, at det er de unge, der sætter projektets karakter, da det skal være et led i at skabe tilknytningsforhold og ejerskab til klubben. Til det projekt bliver skolen, UU-vejledning (ved interesse) og lokal virksomhed (Lars Pedersen & søn) koblet sammen til et forløb, hvor de unge får byggeprocessen koblet på deres matematikundervisning. Virksomhedsbesøg hos Kim i Lars Pedersen & søn, og en tømrer fra Ungdomsskolen står for, at de unge bygger det, de er kommet frem til. Kobling af teori og praksis. Evaluering fra Kim Mathiesen fra privat firma: 1. Mit formål med projektet: a. At vise eleverne, hvad matematikken mm. bruges til i praksis. b. At vise hvilke faggrupper og muligheder, der er i vores virksomhed / i byggebranchen (Ufaglært Specialarbejder, Mekaniker, Smed, Lastbilchauffør, Struktør, Murer, Teknisk Assistent, Bygningskonstruktør, Ingeniør, Kontor assistent og Revisor.) c. At vise en moderne lokal byggevirksomhed frem. d. Skabe interesse for branchen, og eventuelt rekruttere fremtidige lærlinge / arbejdskraft fra lokalområdet. e. At give elever, lære og mig selv et sundt, og lærerigt afbræk i hverdagen. f. At fortætte de unge mennesker om, at man også bliver vurderet på andre værdier end karakterer, så som samarbejdsegenskaber, mødestabilitet og andre menneskelige værdier, og at mange af vores bedste håndværkere faktisk er ordblinde. 2. Alle projekter kræver ildsjæle, og det er vigtigt af alle brænder for opgaven, så de ikke løber ud i sandet. 3. Jeg har fået følgende ud af arbejdet: a. En stor personlig tilfredsstillelse, med at yde en indsats for samfundet / lokalsamfundet. b. Kunder der ringer for at få tilbud på arbejder, der fortætter at deres søn har haft en rigtig positiv oplevelse af virksomhedsbesøget. c. Herligt med motiverede elever, og deres spørgsmål, lige fra om der er mulighed for fritidsjob som fejedreng eller rengøring, til hvorfor vi ikke bruger østeuropæisk arbejdskraft. Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 11

12 Evaluering fra Kristine Thillemann fra Rebild Ungdomsskole: Hvad tænker du der har været godt ved projektet? En stor styrke i samarbejde på tværs af skole, fritid og erhverv er helt klart - at der arbejdes med de unges individuelle udvikling og læring fra forskellige vinkler. - at der gives viden indenfor det virkelige liv til både de boglige og praktisk stærke elever. - at skabe sammenhæng, sammenhold og mening Generelt har jeg flere grupper af unge i klubben. De sports ivrige, de dygtige i skolen, de praktisk begavet, og dem der ikke lige ved hvad de er. Og klubbens udfordring og samtidig styrke er at forene disse grupper. Ofte oplever jeg som ungdomsskole at de unge der kan være en udfordring i skolens daglige undervisning, er nogen af de unge der giver rigtig meget til ungdomsklubben. Dem der tager initiativ til nye aktiviteter og dem der møder op når der skal males i klubben eller laves andre former for arbejde. Dette projekt helt perfekt for at opnå denne sammenhæng mellem alder, interesser og evner. Projektet kan have så mange vinkler og facetter at alle kan byde ind med noget. Alle har også mulighed for at prøve noget nyt, finde en ny evne eller bare være med til at sætte sit eget præg på sit fritidssted. Hvad kunne gøres anderledes og bedre i sådan et projekt? Det er altid en udfordring at forene 3 enheder der arbejder på vidt forskellige tidspunkter, måder og med forskellige mål og fokus. Men med vilje fra hver enhed er vi kommet rigtig langt. Hvis noget skulle gøres anderledes kunne det måske være at man havde den 4. enhed med, som jeg pt ikke ved hvem eller hvad. Men en enhed der er helikopter på projektet. En der udefra kun har som fokus at projektet skal flyde selvom der i en af enhederne er travlhed. Projektet er sårbart hvis et af leddene halter eller mister overblik. Hvad har du fået ud af at være med i projektet? Sammenhæng mellem ungdomsskole, skole og byen / erhvervslivet. En tæt kontakt til skolen. En ide platform til andre projekter eller ideer. - Vi har fundet noget ved hinanden, vi alle kan bruge. Og så får jeg forhåbentlig en klub der er unge indbydende Ad 2) Åben Skole Suldrup Skoles Venner, Kunstner, billedkunstundervisning Suldrup Skoles Venner havde bedt en gammel elev om et samarbejde i forhold til at markere skolereformen med et billedligt udtryk, der skulle ophænges på skolen. Det blev til en stor collage lavet af elever på 5. årgang med afsløring til skolefesten i oktober Billedet hænger nu i skolens læringscenter. Fokusgruppeinterview med eleverne i 5. årgang lærer lytter Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 12

13 Hvad var godt ved projektet? Det var meget sjovt i stedet for at arbejde i klassen, fik man lov til at være kreativ Det var sjovt det hele Sjovt fordi det var anderledes, godt at lave noget andet Sjovt at vi fik lov til at slippe fantasien løs Sjovt at lære noget om, hvad man kan lave af forskellige ting i billedkunst Sjovt at klippe i bøgerne Hvad har du lært? I stedet for papir kan man bruge bøger Hvordan man er kunstner Hvordan man kan bruge noget andet end almindeligt papir Hvordan man kan genbruge gamle ting - bøger Hvad følte du ved fernisering til skolefesten, hvor collagen blev vist og der var taler og I kom i avisen? At alle har lavet noget til billedet Fællesskab At vi repræsenterer skolen, alle var med Man kan vise sine tanker vise det til hele skolen Hvad man egentlig har lavet i den tid udtrykke sig det var meget vi kunne nå Avisartiklerne hænger på klassens opslagstavle endnu her i maj, artiklen er fra oktober. Evaluering fra lærer i billedkunst på 5. årgang Interview med billedkunstlærer eleverne lytter Hvad var godt ved projektet? Alle fik lov til at lave noget til det store billede Delt op i små dele som blev sat sammen til sidst til noget stort Dejligt at se hvor dygtige og aktive alle eleverne var Der var stor arbejdslyst og glæde Hvad har du lært? Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 13

14 Fik inspiration fra kunstneren til at tænke anderledes om proces og produkt. Ville normalt have faste forestillinger om produktet. Her lavede alle dele som blev sat sammen til sidst. Hvad kunne det blive til Konklusion dette projekt Eleverne har fået meget ud af processen og er blevet positive overraskede over, hvad de kunne nå har haft en fællesskabsfølelse og en stolthed over at repræsentere klassen og hele skolen har nydt læringsprocessen Lærer Har fået indsigt i en anden arbejdsgang og tænkning, måske vil vedkommende være mindre bundet af fast tænkning omkring dette og have valgmuligheder, og turde bruge disse, da det viste sig at lykkes at arbejde mere frit Har kunnet iagttage eleverne på en anden måde i processen, idet der har været en anden primær tovholder har set at de er dygtige og aktive og at der var stor arbejdslyst og glæde. Samlet vurdering på de to evaluerede projekter under Åben Skole Det er godt for eleverne at møde rigtige fagfolk ind i mellem, det inspirerer dem og giver dem indsigt i emner, de ellers ikke vil møde så autentisk som her. Via kontakter til erhvervsliv kan vi måske tilgodese målet med at minimere betydningen af den sociale baggrund, da det er vores erfaring, at de familier, der ikke har så tæt tilknytning til arbejdsmarkedet og som måske ikke har så stort et netværk, kan have brug for at deres børn stifter bekendtskab med arbejdspladser og får reelle muligheder for praktik, lærlingestatus mm. Skolen kan evt. nemmere gøre brug af firmaet til periodevis praktik for de ældste elever, når der er brug for dette. Eleverne møder en arbejdsplads og hører fra andre end lærere og forældre, hvor vigtigt det er, at man har de rigtige prioriteringer og vaner i dagligdagen, fx møde til tiden. Kobling af teori og praksis og et konkret produkt i begge tilfælde som faktisk skal bruges til noget for dele af eller alle skolens elever. Dette tilgodeser reformens Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 14

15 intentioner og vi mener at kunne se, at det har virket motiverende og har givet læring for eleverne. Vi tilgodeser de fire dogmer. Det er følsomt med samarbejde over længere tid med erhvervsliv og andre, idet det nemt kan blive personafhængigt. Og da der er 3-4 arbejdspladser (UU, RU, Firma og skole) involveret, så er der en ret stor risiko for udskiftning. Det kræver lidt træning at få effektiv drift på sådanne projekter og det skal vi bruge lidt tid på. Vi finder det ærgerligt, at netop dette projekt ikke længere figurerer på projektlisten, da det er et projekt der tager temmelig lang tid at få til at køre. Aktørerne er ikke alle ansat i huset og der skal opbygges relationer, laves særlige driftsaftaler mm for at få det til at køre. 1 år er ikke lang tid! For vores distrikt ser vi et potentiale i at have tætte relationer og partnerskaber til samfundet omkring os. Vi mener, at alle udgør en ressource, som kan bidrage til kvalificering af skolens opgave og resultater. Afrapportering projekter Rebild Kommune reformmidler Suldrup Skole Side 15

Inklusion med særligt fokus på drenge og udeskole. Suldrup Skole. Oplysninger. Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Inklusion med særligt fokus på drenge og udeskole. Suldrup Skole. Oplysninger. Hører til journalnummer: A Udskrevet den 1 - Suldrup - Inklusion med fokus på drenge og udeskol Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: Inklusion med særligt fokus på drenge & udeskole Oplysninger

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Den gode kommunikation

Den gode kommunikation Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO. Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere