DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE KURSER

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE KURSER Efterår 2008

2 Danmarks Biblioteksskole Birketinget 6, 2300 København S Frederik Bajers Vej 7K, 9220 Aalborg tlf tlf fax fax Danmarks Biblioteksskole er ansvarlig for uddannelse, videreuddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet (BDI). Danmarks Biblioteksskoles Kursus og konsulentafdeling udfører konsulent- og Rådgivningsopgaver inden for det samlede BDI-område og har ansvaret for tilrettelæggelse og koordinering af skolens kursusvirksomhed. Konsulentafdelingens hjemmeside: konsulent@db.dk Omslagsgrafik og layout: Bruno Kjær. Billedet på forsiden er fra Bruno Kjærs udstilling De lyttende, 2007 Foto: Niels Fabæk Tryk: Arco Grafisk A/S

3 Gitte Larsen, chefkonsulent Velkommen til Danmarks Biblioteksskoles kursussæson efterår 2008 Danmarks Biblioteksskole står midt i en krævende udviklings- og omstillingsproces. En ny bacheloruddannelse træder i kraft til september med nye undervisningsformer. Forskningen er blevet organiseret i nye programmer og nye samarbejdsrelationer omkring uddannelse og forskningsrelaterede aktiviteter med eksterne parter skal finde deres form. I Kursus- og konsulentafdelingen har vi selvfølgelig også søgt at bidrage til nytænkning af skolens faglige tilbud.vi har i januar 2008 gennemført en stor tilfredshedsundersøgelse blandt chefer i alle bibliotekstyper og taget en pejling på, hvad bibliotekslederne vil satse på i udvikling af medarbejdernes kompetencer.vi har desuden afholdt inspirationsmøder med forskellige interessenter.tak til alle, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen eller har deltaget i møderne og givet feedback, konstruktiv kritik og masser af gode idéer til fortsat udvikling af kursusvirksomheden. I udbudet af kurser for efteråret 2008 søger vi i en del af udbudet at knytte an til den nationale strategi for biblioteksudvikling og vægte tilbud, der understøtter den fortsatte udvikling af det fysiske bibliotek, udvikling af bibliotekstilbud til børn, markedsføring og digital borgerbetjening. Vi har udviklet nye teoretisk baserede kursustilbud indenfor temaet Web 2.0/Bibliotek 2.0, der går i dybden med emner som Wikipedia, Kulturarv 2.0, Kort mashup og kildekritiske vinkler på f.eks. de sociale mødesteder på nettet og blogs. Efteråret byder på mange temadage, der emnemæssigt har en meget stor faglig spredning.vi fokuserer på temaer som Integrated Search, nye integrationskoncepter, oplevelsesøkonomi, bibliotek og uddannelse i vidensamfundet, årets musik, årets børnebøger samt tendenser i og teorier om brugeradfærd. Vi håber, kursustilbudene er inspirerende og at rigtig mange vil finde vej til Danmarks Biblioteksskole. Kurser efterår 2008 skal ses som et idékatalog og som inspiration til bibliotekerne i planlægningen af de lokale og regionale kursusaktiviteter. Danmarks Biblioteksskole bestræber sig på fortsat at positionere sig som bibliotekssektorens centrale samarbejdspartner på efteruddannelsesområdet.vi ser frem til et travlt men inspirerende efterår med fortsat godt samspil og god dialog med bibliotekerne og den enkelte kursist om udvikling af nye kompetencer for alle medarbejdergrupper og den samlede organisation. 3

4

5 Indholdsfortegnelse Nyt fra Danmarks Biblioteksskole Nye bøger og projekter Nye afhandlinger fra Danmarks Biblioteksskole Ny bacheloruddannelse Master i biblioteks- og informationsvidenskab Diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer Informationssøgning kilder og værktøjer Integrated search samsøgning i alle kilder Fremtidens søgemaskiner Websøgning Google er ikke gud! Web 2.0 søgeredskaber: tips og trends Google Scholar og videnskabelig information på 18 Bedre søgning i DanBib: når quick & dirty ikke er nok Emnesøgning faginformation og kilder Patenter Introduktion til patenter og patentinformationssøgning Jura Lov og ret på Internet (Danmark) EU EU-ret kilder på nettet Slægtsforskning Jagttegn for anejægere kilder og arbejdsformer til slægtsforskning Vidensorganisation og design af informationssystemer Begrebsmodellering principper og metoder Social tagging i virksomheder Læs og forstå oplysningerne i bibliotekets katalog DK Kildekritik Kildekritik på internettet evaluering af internetressourcer Historisk kildekritik for bibliotekarer

6 Indholdsfortegnelse Web 2.0 og sociale teknologier Bag om Wikipedia Lav dit eget kort mashup få dit bibliotek på landkortet Lad nyhederne komme til dig Nyhedsovervågning Bliv bedre til at blogge Kulturarv Whats in it for me? om Bibliotek 2.0 og brugermotivering Musikbibliotek 2.0 nye formidlingsformer i fremtidens musikbibliotek Forskningsevaluering Introduktion til forskningsevaluering (I) Forskningsevalulering (II) Børn og unge Børnegeneration.com på biblioteket Digital børnekultur Fremtidens børn på fremtidens biblioteker Årets børnebøger Computerspil Computerspil for bibliotekarer Litteratur og litteraturformidling Bøger skal læses, så alle hører dem formidling af litteratur på bibliotekerne Den nye faglitteratur Musik Årets nye musik Publikumsbetjening i nye rammer Den professionelle borgerbetjening Besværlige personer sådan håndterer du dem! Kunden vil selv og kan selv hvad kan personalet? Pædagogik og læring Bibliotek og uddannelse i vidensamfundet hvordan kan vi samarbejde? Sidemandsoplæring den moderne mesterlære Borger.dk målret din undervisningsindsats Lær fra dig, så det virker teknikker og værktøjer Turbo på undervisningen formidlerens virkemidler

7 Kommunikation og formidling Appreciative Inquiry (AI) Bliv set bliv hørt bliv forstået! formidling, gennemslag og personlig stil Ud over rampen med effektiv præsentationsteknik Skriv så det fænger! Skriv til nettet Indholdsfortegnelse Markedsføring Markedsføring af e-tjenester i biblioteket Elektroniske ressourcer sæt turbo på formidlingen Markedsføring og profilering at forstå, tiltrække og fastholde brugerne Bibliotekerne organisation og opgaver Den nye medarbejder i folke- og forskningsbibliotekerne Biblioteksudvikling folkebiblioteker Nye integrationskoncepter aktuelle udviklinger og praktiske eksempler Sælg dit bibliotek eller luk bogsamlingen Hybridbiblioteket det fysiske og virtuelle bibliotek i forandring Brugerdreven innovation kan det bruges på bibliotekerne? Scenarieteknik lær at forbedre dit biblioteks performance Oplevelsesøkonomi Brugeradfærd Looking for information tendenser, teorier og metoder indenfor brugeradfærd Brugernes hverdagspraksis eller: Hvad kan et bibliotek? Fjernlån Fjernlån og dokumentlevering introduktionskursus Ledelse og medarbejderudvikling Troværdighed dit vigtigste aktiv som leder Møder der rykker! mødeteknik i teori og praksis Medarbejder i det 21. århundrede Gå gladere hjem fra arbejde end du kom Konstruktiv magt og indflydelse få større handlerum og gladere medarbejdere! Myter og tabuer på arbejdspladsen Organisationsudvikling i praksis fra god til fremragende Fra hierarki til teams en spændende og krævende omstilling Arbejdsglæde er et valg Introduktion til Lean nå mere på kortere tid, med mindre plads og færre penge

8 Indholdsfortegnelse Personlige kompetencer i arbejdslivet Idémageren slip kreativiteten løs! NLP-baseret selvcoaching Synlighed og gennemslag bliv set og hørt som den du er Overleverens værktøjer til hverdagens hændelser Mindmap og notatteknik skab overblik Styr på tiden arbejder du rigtigt? Kursusinformation Undervisere på kurser efterår Praktiske oplysninger Skræddersyede kurser og konsulentydelser

9 Nyt fra Danmarks Biblioteksskole

10 Nyt fra Danmarks Biblioteksskole Nye bøger og projekter Biblioteksledere ønsker netværk og synliggørelse Bibliotekarforbundet har i foråret 2008 udgivet professor Niels Ole Pors nye undersøgelse om biblioteksledere og biblioteksledelse. Ifølge undersøgelsens resultater, kan man i bogen Ledere og ledelse i danske biblioteker 2007 læse, at én af de vigtigste lederegenskaber er at kunne optræde som ambassadør for sin organisation. 98 % af lederne mener, at de skal være i stand til at skabe politiske kontakter, og 95 % er enige om, at synliggørelse af biblioteket er vigtigt. De mange biblioteksfusioner er ikke gået ud over biblioteksledernes jobtilfredshed, der er lige så høj som i tidligere undersøgelser. Det skyldes blandt andet, at lederne (og deres personale) har haft medindflydelse på processerne, og der er også enighed om, at fusionerne vil komme til at gavne brugerne. Undersøgelsen viser også, at biblioteker er arbejdspladser, der er præget af en god omgangstone og et godt forhold mellem de forskellige personalegrupper. Niels Ole Pors er ikke i tvivl om, hvad han finder væsentligt i undersøgelsen: Det er tydeligt, at lederne som helhed er blevet mere fokuserede på udvikling og behovet for strategisk tænkning samtidig med, at der tegner sig en stor forståelse for, at klimaet på arbejdspladsen skal geares til at spille sammen om udviklingen. Kompleksiteten giver sig udtryk i flere forhold: ledernes arbejdsbyrde er stigende, arbejdsopgaverne bliver vanskeligere og de bliver mere sammensatte. Generelt dokumenterer undersøgelsen, at bibliotekslederne har et meget professionelt og til tider fremsynet forhold til ledelsesopgaven. Bestil et eksemplar af bogen her: -ledelse2007.htm Eksperimentarium for integration 10 Eksperimentarium for Integration er et samarbejdsprojekt mellem Odense Centralbibliotek og Danmarks Biblioteksskole, hvorfra Hans Elbeshausen deltager som projektlektor. Formålet med projektet er at videreudvikle og forbedre folkebibliotekernes tilbud til nydanskere og etablere et aktivt læringsmiljø inden for integrationsarbejdet med særligt fokus på evaluering af læreprocesser. Vollsmose Bibliotek og Læringscenter skal fungere som levende værksted for udvikling og afprøvning af nye initiativer for nydanskere. Meningen er, at bibliotekspersonale i samarbejde med mange andre faggrupper kan arrangere workshops, kurser og praktikforløb med henblik på at eksperimetere og videndele. Af konkrete aktiviteter kan allerede nævnes indfødsretskurser for nydanskere, der skal bestå indfødsretsprøven samt en sprogcafé. Efteråret 2008 afholdes workshop om sprogtilegnelse og sprogstimulering samt medborgerskab på bydelsplan. Programmet for 2009 byder på emner som kulturel læring i dialog og kreative udtryksformer. Læs mere:

11 Nye afhandlinger fra Danmarks Biblioteksskole Børnelitteraturens nye fortolkningsfællesskab Helene Høyrups ph.d.-afhandling tager udgangspunkt i studier af børn og børnelitteratur og kommer med en vision for videnssamfundets barndomsforskning som en interdisciplinær og multimedial barndomsforskning, der rummer både teori og praksis. Afhandlingen indleder med at tage afsked med Rousseau og det romantiske (uskyldige) barn. Dernæst følger betragtninger over barnets oplysning og dannelse, moderne og senmoderne definitioner af børnelitteratur, læring og formidling, barndomsforskningens kulturelle praktikker, børnelitteraturens produktion, oplevelseskvaliteter og æstetik. Det næste trin i afhandlingen er en afdækning af kanonbegrebet med emner som børnelitteraturens kanon, den historiske kanon og interferens mellem leg, kunst og læring. Helene Høyrup vælger at forholde sig historisk og analytisk til kanonbegrebet. Det centrale for hende er den refleksivitet, der hele tiden opstår i samspil med teorien. Den sidste og tredje del af afhandlingen hedder slet og ret Viden, og her opstilles visionerne for en barndomsforskning for videnssamfundet blandt andet på baggrund af en diskussion om sociale behov for refleksive samspil mellem teori og profession. Afhandlingen kan downloades på Nyt fra Danmarks Biblioteksskole Hvordan finder medieforskere tv-udsendelser fra før 2006? Brian Kirkegaards afhandling tager afsæt i Statsbibliotekets nationale samling af tv-udsendelser og består af en kortlægning af medievidenskabelige forskeres informationsbehov samt et bud på, hvordan man designer et hensigtsmæssigt søgesystem. Statsbiblioteket har i dag ikke et online søgesystem, så kun hvis man kender titel, dato og tidspunkt for tv-udsendelsen, kan den bestilles hjem. Brian Kirkegaard identificerer en række karakteristika ved medieforskernes informationsbehov: De er både verifikative, faktuelle og emnerelaterede. På baggrund af sine undersøgelser har Brian Kirkegaard identificeret relevante søgeindgange og relevanskriterier og opstillet 24 metadataelementer: titel, deltagere, forfatter, produktionsdato, produktionsansvarlig, produktionsland, længde, kanal, dato for transmissionen, transmissionstidspunkt, transmissionsmønster, programsætning, resumé, genre, emneord, det talte sprog, klip, billeder, lånebetingelser, ventetid på lån, medium, placering i serie, indholdsfortegnelse samt seertal. Det vil være en naturlig tanke at anvende al den information om udsendelserne, der allerede er tilgængelig i de tekstuelle tv-programoversigter, og det er generelt også en god idé, når der skal foretages en deskriptiv indeksering, konkluderer Brian Kirkegaard. Men programoversigterne er til gengæld ikke altid anvendelige, når det gælder emneindeksering. Afhandlingen kan downloades på 11

12 Nyt fra Danmarks Biblioteksskole Ny bacheloruddannelse med fokus på videndesign og vidensmedier Danmarks Biblioteksskole har moderniseret sine uddannelser og kan fra september 2008 tilbyde de nye studerende en bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab med fokus på videndesign og vidensmedier. Uddannelsen bygger videre på en bibliotekstradition, hvor organisering, søgning og formidling af viden er grundelementet. Med udbredelsen af de nye medieteknologier hænger strukturering af viden sammen med, hvordan man producerer viden viden forstået som både information og kultur og det har Danmarks Biblioteksskole nu taget konsekvensen af og opgraderet ikke bare sin bacheloruddannelse men også kandidatuddannelsen. Den ekstra dimension består i, at de studerende fremover lærer at udvikle viden i samspil med brugere og institutioner i forhold til både trykte men især digitale medier. En viden der findes i både litteratur, leksika, bibliografier, tidsskrifter, databaser, webportaler, blogs, billedarkiver, musiksamlinger mv. Gennem projektarbejde og tilvalgsfag får de studerende mulighed for at skræddersy deres egen uddannelse inden for biblioteks- og informationsvidenskab og lægge fokus på enten medier, kultur eller informationsarkitektur. - Den nye uddannelse afspejler den udvikling, der er sket i hele samfundet, udtaler uddannelsesleder Trine Schreiber. Den bibliotekariske faglighed anvendes flere og flere steder i samfundet, og det vi ser er, at de færdiguddannede integreres i mange forskellige arbejdsmiljøer. Så hvad enten fokus ligger på nye medier, kulturformidling eller opbygning af virksomhedsportaler, så er det den form for videnshåndtering, den nye uddannelse sigter mod. Danmarks Biblioteksskole har netop gennemført en kortlægning, der viser, at bibliotekarer har mange forskellige jobtitler og jobfunktioner som for eksempel Business Intelligencekonsulent, Database- og webudvikler, Informationsarkitekt, IT-konsulent, Kulturformidler, Mediebibliotekar, Usability- og brugervenlighedskonsulent mv. bibliotekar.nu Yderligere information på: 12

13 Nyt fra Danmarks Biblioteksskole MASTER I BIBLIOTEKS- OG INFORMATIONSVIDENSKAB ny inspiration til bibliotek og medarbejdere. konkrete projekter med baggrund i relevant teori og opdaterede værktøjer. kompetenceudvikling, der understøtter strategisk udvikling. Masteruddannelsen er en deltidsuddannelse på 2½ år og består af to moduler og et afgangsprojekt. Undervisningen foregår på fredage og lørdage. MODULER TIL EFTERÅRET gentages fremover hvert andet år Informationsarkitektur (IA) i virksomheders informationssystemer Informationskompetence og læring MODULER TIL EFTERÅRET gentages fremover hvert andet år Kultur, oplevelse og nye partnerskaber Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling LÆS MERE PÅ 13

14 Nyt fra Danmarks Biblioteksskole Diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer Kompetenceprofil: at sætte de studerende i stand til i deres daglige praksis at anvende teorier og metoder inden for informationssøgning og vidensorganiserende systemer at udvikle de studerendes faglige og personlige kompetencer til at varetage mere komplekse opgaver i biblioteker, arkiver og museer samt inden for offentlig forvaltning at kvalificere de studerende til selvstændigt og aktivt at indgå i de omfattende forandringsprocesser, der finder sted i arkiver, biblioteker og museer samt i den offentlige forvaltning Omfang og varighed: Uddannelsen vil have et omfang på 60 ECTS svarende til et års studier på fuld tid. Uddannelsen gennemføres som deltidsstudium og vil kunne gennemføres på 2 år. Målgruppe: Biblioteksassistenter (samt andre inden for bibliotekssektoren med tilsvarende forudsætninger), kontorpersonale på arkiver og museer, der ønsker et teoretisk-metodisk kompetenceløft inden for informationssøgning, vidensorganiserende systemer og forvaltning. Uddannelsen svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Det første hold studerende på den nye diplomuddannelse startede i februar 2008 og er kommet godt fra start. Næste hold starter februar Læs mere på 14

15 Kursusbeskrivelser

16 Informationssøgning kilder og værktøjer NYT Integrated Search samsøgning i alle kilder Mange taler om at vi skal udvikle vores systemer så de kan understøtte søgning i mange forskellige kilder samtidig, også kendt som Integrated Search. Det kunne f.eks. være bibliografiske poster, fuldtekstartikler m.v. Enkelte systemer er allerede i drift f.eks. Statsbibliotekets Summa og Det Kongelige Biblioteks Primo, men hvad betyder det så for vores eksisterende systemer? Kan eksisterende biblioteksstandarder leve sammen med Integrated Search? På temadagen vil vi give et overblik over de nyeste tiltag og forskning indenfor Integrated Search og vi berører tendenser og problemstillinger som: National og international udvikling Biblioteksstandarder og Integrated Search Z39.50 og fuldtekst? Erfaringer med eksisterende løsninger Temadagen afholdes i samarbejde med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) Målgruppe: IT-bibliotekarer, systemadministratorer og andre med interesse for emnet Kursustype: Temadag Dagen annonceres yderligere Pris: Kr Deltagerantal: : Den 22. januar 2009 Kursusledelse: Haakon Lund NYT Fremtidens søgemaskiner fra tekniske til humanistiske dimensioner Med internettet kom uhyre effektive systemer som fx Google, der med simple teknikker revolutionerede informationssøgning og efter sigende truer behovet for informationsspecialister. Men ikke alle problemer er løst med Google. Det er nødvendigt at få afklaret, hvad mennesker og maskiner skal kunne for at søge information. Der er brug for grundlæggende forståelse for, hvordan viden produceres og organiseres i domæner, genrer, sprog, traditioner osv. Denne viden er basis for såvel videreudviklingen af maskiner som af professionelle informationssøgere. Målet er at give deltagerne et brush-up om relationen mellem vidensorganisation og informationssøgning. Kurset introducerer nyeste begrebsteorier i forhold til det at søge information. Logikken i traditionelle søgemaskiner Hvad maskinerne endnu ikke kan Introduktion af begreber og perspektiver for videreudvikling af informationssøgning Hvad skal maskiner og mennesker kunne for at søge information? Målgruppe: Bibliotekarer og informationsspecialister, der er interesseret i informationssøgningens grundlag (Andre interesserede faggrupper er velkomne) Forudsætninger: Kendskab til søgning i databaser, boolesk logik, feltafgrænsninger, citationer o.lign. er en fordel. Pris: Kr Deltagerantal: : Den 6. november Kursusledelse: Birger Hjørland

17 Websøgning Google er ikke gud! Google er blevet de flestes foretrukne og ofte eneste søgemaskine på nettet. Men set med professionelle øjne er Google ikke altid det oplagte valg, og der er mange gode grunde til at udvide værktøjskassen med andre redskaber. Formålet med kurset er at understrege vigtigheden af at anvende flere forskellige redskaber ved seriøs informationssøgning på internettet samt at introducere en række alternativer/supplementer til Google. Styrker og især svagheder hos Google vil blive illustreret, og deltagerne vil få en grundig introduktion til de andre store søgemaskiner, foruden nyere interessante søgemaskiner som fx. Ask og Exalead. Også et udvalg af nye eksperimenterende redskaber vil blive diskuteret. Deltagerne vil opnå praktiske færdigheder i flere redskaber samt indsigt i hvilke redskaber, der egner sig bedst til hvilke typer søgninger. Googles styrker og svagheder I dybden med Yahoo og MSN Live Ask, Exalead og andre nye søgemaskiner kan de det, vi savner hos de store? Semantiske og visuelle søgemaskiner Tips og tricks til bedst mulig udnyttelse af redskaberne Målgruppe: Bibliotekarer og informationsspecialister Kursustype: Kombination mellem oplæg, demonstrationer og øvelser Pris: Kr Deltagerantal: : Den 9. september 2008 Web 2.0 søgeredskaber: tips og trends Kursets formål er at opdatere og uddybe deltagernes viden om informationssøgning på internet med henblik på bedre udnyttelse af de tilgængelige redskaber. I kølvandet på de mange nye Web 2.0 teknologier er der kommet en række forskellige søgeredskaber med fokus på nye typer indhold. Deltagerne vil få overblik over disse og vil få en grundig introduktion til et udvalg af de i bibliotekssammenhænge mest brugbare redskaber samt opnå avancerede færdigheder i brugen af disse. Andre nye trends og redskaber vurderes og analyseres, og deltagerne bliver ført ajour med den seneste udvikling inden for informationssøgning på internettet. Nyeste trends indenfor websøgning Web 2.0 Bibliotek 2.0 Web 2.0 søgeredskaber video, lyd, fotos, weblogs, wikis etc. Udnyttelse af brugergenererede metadata Målgruppe: Bibliotekarer og informationsspecialister Kursustype: Kombination af oplæg, demonstrationer og øvelser Pris: Kr Deltagerantal: : Den 6. oktober : Den 4. december 2008 Kursusledelse: Benno Jensen Informationssøgning kilder og værktøjer : Den 13. november 2008 Kursusledelse: Benno Jensen 17

18 Informationssøgning kilder og værktøjer Google Scholar og videnskabelig information på WWW Med Google Scholar er der for alvor kommet fokus på de videnskabelige informationer på WWW. Kursets formål er at give deltagerne en grundig forståelse for den videnskabelige publicering på nettet, hvad der er tilgængeligt, og hvordan det findes. Deltagerne sættes i stand til at foretage kvalificerede søgninger i de tilgængelige redskaber og lærer at evaluere resultaterne. Styrker og svagheder demonstreres, og forskellen fra traditionelle redskaber vil blive grundigt belyst. Google Scholar grundig analyse af indhold og funktionalitet Øvrige redskaber til videnskabelig information på WWW Scirus m.fl. Google Scholar i bibliotekssammenhæng Integration med bibliotekssystemer (OpenURL) Google Scholar & Scirus vs. traditionelle betalingsdatabaser Målgruppe: Bibliotekarer og informationsspecialister med interesse for videnskabelig informationssøgning Kursustype: Kombination af oplæg, demonstrationer og øvelser Pris: Kr Deltagerantal: : Den 23. september : Den 25. november 2008 Bedre Søgning i DanBib: når quick & dirty ikke er nok DanBib er et søgeværktøj, der er udarbejdet til professionelle. Det er en database der indeholder mange poster med forskelligt informationsniveau fra mange forskellige dataleverandører, og som repræsenterer mange forskellige dokumenttyper, der dækker over meget forskellige tidsperioder. Det er derfor ikke overraskende, hvis en quick & dirty-søgning ikke giver det ønskede resultat. Kurset tager afsæt i 7 almindelige synder ved online-søgning. Målet er, at kursisterne bliver bevidste om dem og får redskaber, så de bagefter kan én, flere eller måske ligefrem dem alle! Opbygning Indhold = afgrænsning Indhold = format & data Søgefaciliteter Anvendelse til verifikation, emnesøgning og lokalisering Målgruppe: Kurset henvender sig til bibliotekarer og andre informationsmedarbejdere, der gerne vil kunne lidt mere eller som har behov for et brush-up på det, de allerede ved Kursustype: Redskabskursus med oplæg, diskussioner og praktiske øvelser Forudsætning: Praktisk erfaring med søgning i DanBib Pris: Kr Deltagerantal: : Den 20. oktober Kursusledelse: Benno Jensen : Den 30. oktober 2008 DB Aalborg Kursusledelse: Birger Larsen

19 Introduktion til patenter og patentinformationssøgning Flere og flere bibliotekarer og cand. scient.bibl. er beskæftiger sig med patentinformation, og kendskab til patentområdet er en eftertragtet færdighed hos mange arbejdsgivere. Kurset vil give deltagerne indblik i juraen omkring patenter og grundigt kendskab til de forskellige dokumenttyper, der er tilgængelige. Forskellige anvendelser af patentinformation vil blive belyst med fokus på informationsspecialistens typiske opgaver. Deltagerne vil blive introduceret til en række forskellige gratis og betalingsbaserede systemer og opnå grundlæggende færdigheder i benyttelsen af disse. Informationsspecialistens arbejde med patenter Jura og konventioner Dokumenttyper og terminologi Esp@cenet, USpto.gov, Google Patents og andre gratis redskaber Derwent World Patents Index og andre betalingsbaserede systemer Målgruppe: Bibliotekarer og informationsspecialister med interesse for patentinformationssøgning Kursustype: Oplæg, demonstrationer og øvelser Forudsætninger: Grundigt kendskab til online informationssøgning Pris: Kr Deltagerantal: : Den 3. november 2008 Lov og ret på Internet (Danmark) Formålet med kurset er dels at give en introduktion til juridisk informationssøgning og dels at gennemgå og sammenligne et udvalg af danske kilder til juridisk informationssøgning på internet. Kurset vil lægge særlig vægt på Retsinformation og Folketingets hjemmeside. Desuden giver kurset et indblik i ministerier/styrelser på internet med særligt henblik på disses dækning af lovstof. Andre udbydere af juridisk information og rådgivning på internet vil også blive gennemgået. Onlineversioner af Ugeskrift for Retsvæsen og Karnov præsenteres. Hvordan en lov bliver til Retsinformation Folketingets hjemmeside Ugeskrift for Retsvæsen Karnov Ministerier/styrelser Juridisk rådgivning på internet Målgruppe: Bibliotekarer og informationsspecialister i alle bibliotekstyper Kursustype: Oplæg, demonstrationer og øvelser Forudsætninger: Grundlæggende kendskab til søgning på internet Pris: Kr Deltagerantal: : Den 13. november 2008 DB Aalborg : Den 20. november 2008 Kursusledelse: Karen Nedergaard Emnesøgning faginformation og kilder Kursusledelse: Benno Jensen 19

20 Informationssøgning kilder og værktøjer Hella Møller Rasmussen Specialist i EU-retlige kilder Hella Møller Rasmussen arbejder til daglig som bibliotekar og videnmedarbejder i advokatfirmaet Jonas Bruun. Indtil september 2007 var Hella ansat som fuldmægtig ved Folketingets EU-Oplysning. Her har hun i en årrække svaret på alskens spørgsmål om EU fra almindelige borgere, studerende, journalister, advokater, politikere m.v. og har derved opnået et solidt kendskab til de EU-retlige kilder. Hella er uddannet som cand.scient.bibl. fra Danmarks Biblioteksskole i København, hvor hun har skrevet speciale om søgetesaurussens potentiale ved EU-informationssøgning på internettet. På baggrund af sin store viden om EU-ret, udbyder Hella efteråret 2008 kurset , EU-ret kilder på nettet, der giver en grundig introduktion til EU-informationssøgning og de mange gratis kilder, der findes på internettet NYT EU-ret kilder på nettet Formålet med kurset er at give deltagerne en introduktion til EU-informationssøgning med udgangspunkt i de mange gratis kilder, der er tilgængelig på internettet. Kurset vil fokusere på kilder til juridisk informationssøgning, men også kilder til aktuelle emner såsom reformtraktaten, de danske forbehold m.v. vil blive berørt. Den primære kilde til EU-lovstof, Eur-Lex, vil blive gennemgået, ligesom du vil blive præsenteret for databaser, hvorved du kan følge EU-beslutningsprocessen. Dokumenttyper og kilder der kan give en hurtig og letforståelig indgang til konkrete EU-sager vil desuden blive berørt. Sådan følger du et forslag til retsakt: Prelex, OEIL, statusblade Folketingets behandling af EU-sager Eur-Lex EU-institutionernes hjemmesider EU-institutionernes dokumentregistre Folketingets EU-Oplysnings hjemmeside Målgruppe: Bibliotekarer og informationsspecialister i alle jobfunktioner, der forudsætter viden om relevante EU-kilder Kursustype: Oplæg, demonstrationer og øvelser Forudsætninger: Grundlæggende kendskab til søgning på internet Pris: Kr Deltagerantal: : Den 21. oktober 2008 DB København Kursusledelse: Hella Møller Rasmussen 20

21 Jagttegn for anejægere kilder og arbejdsformer til slægtsforskning Det er kursets formål at introducere til slægtsforskning generelt, kilder/metoder samt give overblik over de muligheder, som nettet tilbyder for slægtsforskeren, herunder debatfora, foreninger m.m. Kursisterne introduceres til kilder, metoder og arbejdsformer herunder de virtuelle med det formål at kunne vejlede bibliotekets brugere med slægtshistorisk interesse. Informationssøgning kilder og værktøjer Desuden redegøres for de forskellige typer af arkivinstitutioner, der gives en kort introduktion til ressortområder og særlige forcer for de respektive arkivtyper. Slægtsforskernes motivation Slægtsforskerens kompetencebehov Grundkilder (kirkebøger/folketællinger og skifteprotokoller) Arkivinstitutioner, deres styrker og svagheder Netbaserede kilder og hjælpemidler (herunder immigrantgenealogi) Det slægtshistoriske miljø foreninger, m.m. Tilmeldingsfrist 15. august 2008 Målgruppe: Bibliotekarer, arkivmedhjælpere m.m. på bibliotekstilknyttede lokalarkiver Kursustype: Kurset veksler mellem oplæg og enkelte øvelser/opgaver på nettet Pris: Kr Deltagerantal: : Den 22. september 2008 Kursusledelse: Charlotte S. H. Jensen 21