Mænd. Køn under forvandling _maend_4k.indd :36:11

Transkript

1 Mænd Køn under forvandling 96114_maend_4k.indd :36:11

2 unı vers 96114_maend_4k.indd :36:11

3 Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke 96114_maend_4k.indd :36:11

4 Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2013 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Sats: Narayana Press Bogen er sat med Adobe Garamond og Syntax og trykt på Munken Premium Cream hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2013 ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N _maend_4k.indd :36:11

5 INDHOLD Indledning 7 1 Hvad er maskulinitet? 21 2 Mænd i historien 39 3 Mænd og ligestilling 57 4 Fra dreng til mand 77 5 Mænd, krise og depression 91 6 Faderskabet Maskulinitet og etnicitet Kroppe, seksualitet og medier Mænd og prostitution Mænd og vold Mænd, sygdomme og aldring 165 Opsummering og konklusion _maend_4k.indd :36:12

6 6 UNIVERS MÆND Litteratur 179 Register _maend_4k.indd :36:12

7 INDLEDNING Det er i disse år muligt at spore en stærkt stigende interesse for kønsrelationer og i særdeleshed for spørgsmål vedrørende mænd og maskulinitet. I medierne støder man ofte på overskrifter og artikler, der omhandler identitetsspørgsmål vedrørende faderskab, mænds karrierer, mænds familie- og arbejdslivskonflikter, drenge og uddannelse, mænds seksualitet etc. Bogen MÆND handler om mandens forskellige roller og positioner i samfundet og problematiserer, hvad maskulinitet og mandighed er for nogle størrelser. Bogen analyserer, hvilke forsknings- og ligestillingsperspektiver der konkret melder sig, når mænd i dag i højere grad end tidligere bliver behandlet som et køn. Et spørgsmål, som ofte dukker op, når man beskæftiger sig med mænds samfundsmæssige roller, er, om man ønsker at udfordre eller bekræfte mænds maskulinitet. Analysetilgangen, som vil blive taget i brug, vil både fokusere på den pris, som mænd betaler for deres maskulinitet, og på mænds samfundsmæssige privilegier. Gennem en række konkrete nedslagspunkter vil bogen forsøge at gøre op med myter og fordomme om mænd og maskulinitet. Jeg vil diskutere det komplekse forhold mellem forestillinger om maskulinitet og konkrete udlevelser af maskulinitet. Det er intentionen at udforske såvel de problematiske som de konstruktive aspekter af mænds liv. Derfor vil bogen udover at behandle emner som arbejdsliv, faderskab og sundhed også sætte fokus på mere kontroversielle emner som mandlige voldsudøvere, prostitutionskunder samt kriseramte- og depressionsramte mænd. Bogens køns- og maskulinitetsopfattelse er socialkonstruktivistisk. De analytiske konsekvenser af et socialkonstruktivistisk perspektiv afstedkommer, at jeg udfordrer ideer om naturgivne forestillinger om mænd og maskulinitet. Det giver ikke mening at tale om maskulinitet som værende en konstant og universel størrelse, 96114_maend_4k.indd :36:12

8 8 UNIVERS MÆND der betyder lige meget for alle mænd i alle situationer til alle tider. Betydningen af køn varierer nemlig i stor grad mellem kulturer og i historiske epoker. Det at være mand i Ghana eller Korea er ikke det samme som at være mand i Norge eller Holland, og der er markant forskel på at have været mand i begyndelsen af det forrige århundrede sammenlignet med, hvad det vil sige at være en mand i nutidens samfund. Men selvom der måske er lige så mange forskellige måder at være mand på, som der er mænd på jorden, så er det i mange henseender muligt at se fællestræk på tværs af geografiske og samfundsmæssige forhold. Igennem de sidste par årtier har der været fokus på udviklingen af forskellige mandetyper, og det står klart, at man ikke kan tale om ét dominerende mandebillede. Mænd er forskellige, og det er vigtigt at tale om mænd og maskulinitet(er) i flertal. Der har været sat mange forskellige etiketter på mænd. De er både blevet kaldt bløde, vattede, nærværende, ansvarsfulde, kriseramte, metroseksuelle etc. Det er svært at sige, hvor udbredte disse mandetyper er i befolkningen, og hvad de egentlig betyder, og det er vigtigt at påpege, at sådanne mandetyper ofte sameksisterer med hinanden. Nogle gange er der med hensyn til nye manderoller i virkeligheden bare tale om overfladiske tendenser, båret frem af mode og kommercielle interesser. I andre tilfælde sker der reelle, betydelige og uigenkaldelige forandringer af mænds liv. Der vil i analyserne være fokus på strukturelle, symbolske og identitetsmæssige dimensioner af maskulinitetsdannelserne, og der vil blive analyseret på såvel et individuelt niveau som på et overordnet institutionelt niveau. Det nye fokus på mænd De fleste historiske kønsdebatter har handlet om kvinder, kvinders undertrykkelse og kvinders manglende rettigheder. Men køn er ikke længere kun synonymt med kvinder, og der er tegn på, at de overordnede kønsdiskussioner er ved at skifte fokus på en række konkrete områder. I de seneste år har der været en voksende forståelse af, at drenge og mænd kan have brug for hjælp, og der er en stigende tendens til at diskutere mænd som køn og se mænds problemer som (værende) kønnede. Ligestillingsidealerne vinder stigende udbredelse, og de traditionelle maskulinitetsattituder kan i mange henseender siges at være lidt på retur _maend_4k.indd :36:12

9 I NDL EDNING 9 Det er ikke kun i Norden, Europa og Nordamerika, at mænd bliver sat på den ligestillingspolitiske dagsorden. Også i Afrika, Asien og Sydamerika ser man en forandring i indsatsen for at engagere mænd i ligestilling. Rapporten What Men Have to Do With It. Public Policies to Promote Gender Equality (ICRW 2011) viser, hvordan maskulinitet i stigende omfang er omdrejningspunkt for ligestillingsforandringerne, og hvordan mænd er begyndt at blive integreret i den nationale politik vedrørende f.eks. AIDS, kønsbaseret vold og mænds sundhed. Også FN-rapporten Men in Families (United Nations 2011) diskuterer, hvordan mænd kan bidrage til udviklingen af et mere kønsligestillet samfund. Selvom mænd i stor udstrækning er ansvarlige for en stor del af kvinders problemer, er de også en del af løsningen. I bestræbelserne på at dæmme op for nogle mænds problematiske adfærd ser man nu i større udstrækning en tendens til at forsøge at inkorporere mænd som samarbejdspartnere. Hvor man tidligere i stor udstrækning fokuserede på mænds rolle som hovedsageligt overgrebspersoner, dvs. som kilden til problemet, prøver man nu både overordnet på nationalt og internationalt niveau samt på græsrodsniveau at samarbejde med mænd ud fra forestillingen om, at nogle mænd konstituerer problemet, men alle mænd kan være en del af løsningen. Mænds deltagelse i omsorgsarbejdet på hjemmefronten er ikke vokset med samme fart som kvinders øgede andel i den samlede familieindkomst og kvinders arbejde udenfor hjemmet. Men de globale udviklingstræk viser, at der sker en uundgåelig, men langsom forandring, og at det samtidig er muligt at speede udviklingen op med forskellige ligestillingsfremmende politikker. Det er specielt for at støtte familie-arbejdsliv-relationen, at der er blevet udviklet politikker. F.eks. har mange lande nu introduceret fædreorlov til at støtte mænds deltagelse i deres børns opvækst. Selvom der er kommet et større fokus på mænd, har politikere generelt set været langsomme til at erkende og udvikle politiske tiltag, som kan støtte mænd til at prioritere deres familier, og det er stadig svært helt at kaste de gamle forestillinger over bord og søsætte helt nye ideer om kønnenes retmæssige sammenhæng. Grunden til dette manglende politiske fokus er globalt set, at mange socialpolitiske tiltag overvejende har set mænd som økonomiske forsørgere og det, som sker i familien, som værende privat _maend_4k.indd :36:12

10 10 UNIVERS MÆND Er drenge og mænd i krise? Man hører ofte, at mænd har svært ved at håndtere personlige kriser, og at mænd pga. de forrykkede kønslige magtbalancer er ved at blive det svage køn. I de seneste par år har begrebet tabermænd vundet indpas på den politiske og debatmæssige dagsorden. Specielt det uddannelsesmæssige område har været genstand for bekymringer omkring drenges manglende performance. Fokus har især været på unge drenge, som forlader skolesystemet uden formel kompetencegivende uddannelse, og på at pigerne generelt overhaler drengene. Men på hvilke felter er den udvikling mest markant, og er det overhovedet sandt? Her er det vigtigt at fremføre, at årsagen til, at f.eks. mange piger klarer sig godt i skolesystemet, ikke nødvendigvis er, at nogle drenge klarer sig dårligt. Selvom der er klare tegn på sociale uligheder i uddannelsessystemet, behøver man måske ikke være så bekymret generelt set på drengenes vegne. Diskussionerne af gennemførsel og frafald er komplicerede, og der er ikke entydige resultater af drengenes faglige performance i skolen. Ofte er det strukturer i uddannelsessystemet, hovedsageligt de manglende praktikpladser, som forhindrer drenge i at få en uddannelse. Ligeledes viser undersøgelser, at de sociale forskelle i søgning til uddannelse er større end de kønsmæssige. På arbejdsmarkedet ser man også en udvikling hen imod, at kvinder synes at være mere omstillingsparate til den moderne verdens udfordringer. Men det er karakteristisk for debatten på dette område, at der ofte sker en forveksling af feminisering og modernisering. Når det nutidige arbejdsmarked i større og større udstrækning lægger mere vægt på procesfærdigheder, relationer og sociale kompetencer, som piger på nogle områder bedre behersker, så handler det ikke umiddelbart om køn, men derimod om modernitet. Hvis man ser på, hvordan mange mænd reagerer, når de har problemer, er det kendetegnende, at mænd ofte ikke føler sig berettigede til at indrømme, at de befinder sig i en situation, hvor de behøver hjælp. Der er derfor grund til at tro, at samfundet ikke altid ser, når mænd lider, fordi mænd føler, at de har ære og stolthed at miste ved at skulle række hånden ud efter hjælp og begynde at snakke om deres problemer på ærlig og smertelig vis. Bogen vil derfor også se på, hvad mænd gør, og hvad samfundet kan gøre for mænd, når de når til det punkt, hvor deres sædvanlige måder 96114_maend_4k.indd :36:12

11 I NDL EDNING 11 at løse deres problemer på ikke længere rækker. Her er det vigtigt at skelne mellem de barrierer, som mænd udgør for sig selv, og de problemer, som mænd udgør for andre. Men er mænd i krise? Mænd lever ikke så længe som kvinder, mænd fylder mest i kriminalitetsstatistikker, der er flest hjemløse mænd, flere mænd begår selvmord, det er oftere sværere for mænd at håndtere en arbejdsløshedsperiode, mænd får ofte sværere sociale derouter, når de bliver skilt, og for nogle mænd er det vanskeligt at gå på pension. Men i relation til dette, og for at undgå at skabe forsimplede kønsbilleder, er det vigtigt at stille følgende spørgsmål: I hvilke situationer er det, at nogle mænd har brug for hjælp? Da man kan formode, at depression ligger til grund for mange selvmord, og når der er markant flere kvinder, som søger behandling for mentale problemer samtidig med, at der er langt flere mænd, der begår selvmord, kan man frygte, at der er mange mænd, som går rundt med ubehandlede depressioner. Der er foretaget flere studier, der viser, at depressive mænds måde at vise deres depression på er meget forskellig fra kvinders (se f.eks. Möller-Leimkühler 2002, Garde & Gerlach 2006). Det er derfor vigtigt at interessere sig for, hvordan man kan skræddersy politiske initiativer målrettet mænd, og man bør herunder diskutere, hvilke former for behandling mænd har brug for. Selvom vi måske lever i et mandedomineret samfund, er det vigtigt at pointere, at den traditionelle kønsopdeling ikke altid kun er til fordel for mænd, og noget tyder på, at det er begyndt at gå op for mange mænd, at de risikerer at komme til at snyde sig selv, og at de kan komme til at betale en høj pris for deres maskulinitet, hvis de for blindt efterlever de traditionelle forestillinger om, hvad rigtige mænd kan, skal og bør gøre. Mænd og ligestilling Bør mænd have deres egen ligestillingsdagsorden? Mange mænd føler sig ikke draget af at skulle diskutere køns- og ligestillingsrelaterede emner, og ligestillingsdebatter kan ofte fremtræde som ubetydelige og unaturlige for mange mænd. Men mange af de udfordringer, samfundet står overfor, har tæt forbindelse til den måde, som mænds kønsroller skabes på, og der er stadig mange aspekter af mænds liv, som ikke er analyseret og dokumenteret. Et afgørende 96114_maend_4k.indd :36:12

12 12 UNIVERS MÆND spørgsmål er derfor, hvad der skal til for at få mænd til at begynde at tænke og handle anderledes. Et område, hvor der er noget at hente for mænd, er i forholdet mellem mænd og sygdomme. Overordnet set er mænds fysiske og psykiske sygdomme ofte underbehandlede, selvom mænd rapporterer om færre helbredsproblemer end kvinder. Mænd har en lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder, og mænd dør tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Det er specielt de ufaglærte, økonomisk svage og enlige mænd, som er udsatte. Mænd dør også langt oftere af ulykker og begår markant flere selvmord end kvinder. Der forestår derfor en stor udfordring i at få mænd til at benytte sundhedsvæsenet mere aktivt samtidig med, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tilpasse sine ydelser til mænd. Det er specielt vigtigt at opkvalificere sundhedspersonalet til at møde mænds forskellige behov både med hensyn til forebyggelse og behandling. Men det er ligeledes interessant at spørge, om forskellen i mænd og kvinders sundhed og levevilkår også hænger sammen med den aktive konstruktion af maskulinitet hos mænd. Mænd det tavse køn Det er både let og svært at skrive om manderoller. Det er let, fordi der er mange aspekter af mænds liv, som ikke er blevet belyst på en systematisk måde, og der er derfor en relativ stor imødekommenhed overfor et fokus på mænds livsvilkår. Det problematiske ved at skrive om maskulinitet handler om, at man samfundsmæssigt set ikke har været vant til at debattere mænds sociale køn, og at emnet derfor kan være vanskeligt at håndtere. Det kan ligeledes være grænseoverskridende for individuelle mænds identitet at beskæftige sig kritisk med køn. Dette skyldes, at køn betyder meget for skabelsen af socialt liv, og at drenge og mænd ikke opdrages til at tale om køn men derimod til at tage kønnet på sig. Det er derfor svært at skabe en seriøs debat om mænd, og historien om mænd og køn har i stor udstrækning handlet om tavshed. Skyldes tavsheden, at samfundet har taget mænd for givet, og at vi tænker på maskulinitet som en uendelig og tidløs essens, som ikke står til at forandre? Tavsheden omkring mænd som en politisk kategori fungerer som en blanding af noget universelt og noget ikke-eksisterende. Talen om mænd befinder sig således mel _maend_4k.indd :36:12

13 I NDL EDNING 13 lem det selvfølgelige og det unævnelige. Usynliggørelsen af mænd som socialt køn (dvs. de samfundsmæssige og kulturelle normer, som har betydning for mænds tanker og handlinger) påvirker det dominerende syn på verden i almindelighed, herunder de spørgsmål, som vi kan stille, og de svar, som vi kan få. Kan mænd også blive dekonstrueret på en måde, så de i forlængelse af Simone de Beauvoirs tænkning ikke kun kommer til at fremstå som menneskehedens norm, hvorfra dyder og fornuft udspringer, men også som mennesker, der har et køn? Det er specielt efter, at man fik sat fokus på kvindernes historie, at man også har fået de kulturelt betingede forestillinger om maskulinitet og betydningen af maskulinitet for mænd frem i lyset, og dermed har kunnet dæmme op for tidligere tiders historiemæssige kønsblindhed. Kvindebevægelserne gjorde uden tvivl køn synligt for mange kvinder. Men hvorfor er køn ikke blevet synligt på samme måde for mænd? Handler det om, at mænd ikke vil eller ikke kan se deres eget køn? Mange mænd har svært ved at forstå den kønsliggjorte virkelighed, de lever i, og man kan i den anledning lidt provokerende formuleret stille spørgsmålet: Ved mænd overhovedet, at de har et køn? Samfundet har stadig til gode at gøre kønnet synligt for mænd. Den amerikanske mandeforsker Michael Kimmel (1996) hævder f.eks., at samfundet i stor udstrækning behandler mandlige militærfolk, mandlige politikere og mandlige forskere, som om køn intet har at gøre med deres militære handlinger, deres politiske beslutninger og deres videnskabelige eksperimenter. Det gælder derfor om at have blik for de overordnede kønsstrukturer samtidig med, at man er i stand til at opfange den komplekse og mangfoldige virkelighed på det individuelle niveau. Man skal passe på med simplificerede kategoriseringer om mænd og kvinder. Kønsanalyser skal være i stand til at opfange den relative magt, som mænd har overfor kvinder samtidig med, at der skal være plads til nuancer i kønsrelationerne og den nogle gange fuldstændig modsatrettede praksis og virkelighed. Maskulinitetens historie Der vil i bogen hovedsageligt være fokus på nutidige forhold, men historiske analyser vil også blive taget i brug for at skabe en dybere forståelse for mænds forskellige roller og positioner på henholdsvis 96114_maend_4k.indd :36:12

14 14 UNIVERS MÆND arbejdsmarkedet og i privatsfæren. I mange historiske epoker har det været forventet af mænd, at de skulle være i stand til at forsørge og beskytte deres familier. Jeg vil derfor diskutere, hvordan mænd som socialt køn er blevet diskuteret i historien. Her vil jeg se på, hvorfor vi ved så lidt om mænds private ageren, men så meget om (nogle) mænds offentlige handlinger. Der er som sådan ikke noget nyt i at studere mænd og mænds handlinger. Det nye består i at studere mænd som eksplicitte og kønsliggjorte forskningsobjekter. Mænd er blevet studeret i lang tid, og det er blevet kaldt historie. Men historieskrivning er ikke en kønsneutral disciplin, og disse ofte unævnte mandestudier er tit karakteriseret ved ikke at have et problematiseret og eksplicit fokus på mænd og ved kun at beskrive visse dele af mænds liv. Størstedelen af al historieskrivning har på sin vis handlet om mænd, fordi mænd har domineret samfundets offentlige liv. Mænd har været den allestedsværende, men uudtalte norm for mennesket, og man kan hævde, at mænd ikke har nogen historie om dem selv som mænd. Mange sociale aspekter og kulturelle dimensioner af mænds liv har kun været berørt og diskuteret på implicit vis, og mænd har lidt under det, som antropologen David Gilmore (1990) kalder for taget for givet -syndromet. Mandeforskningens udfordringer Mandeforskning er i mange dele af verden stadigvæk et ret uudforsket felt, og mænds historie som et socialt køn er stadigvæk et relativt ukendt område. Bogen forsøger derfor at skabe et overblik over nogle af de nøglebegreber, temaer og teoretiske positioner, som har været og stadig er dominerende indenfor studier vedrørende mænd og maskulinitet(er). Mandeforskningen har i mange henseender været i en anden situation end kvindeforskningen. Der har aldrig været nogen forankring i en bred mandebevægelse, og størstedelen af mænd samt mandlige politikere og mandlige embedsmænd har ofte været uinteresseret i mandeforskning. Dette kan i et overordnet historisk perspektiv forstås ud fra, at mandeforskningen ikke på samme måde som kvindeforskningen har været politisk legitim, idet kvinder historisk set har haft ringere livsvilkår og færre demokratiske rettigheder end mænd. Dette forstærkes af, at kvindeforskningen har haft en direkte forbindelse til ligestillingsdiskussionerne og dermed til kvindegruppers kampe for social anerkendelse og indflydelse _maend_4k.indd :36:12

15 I NDL EDNING 15 Der er dog indenfor de sidste par år sket en stor udvikling i produktionen af bøger om mænds konkrete levevilkår og i teoretiske studier om maskulinitetens forandring (f.eks. Connell 1995, Kimmel 1996, Seidler 1997). Mænd og arbejde Hvis man ser på mænds relation til deres arbejde, kan man hævde, at selvom mænds liv i mange henseender er tæt forbundet med deres arbejde, og til trods for at mænd har været privilegerede på arbejdsmarkedet og har haft lettere ved at gøre karriere og opnå lederstillinger, har mænd også i mange henseender betalt en høj pris for maskuliniteten i form af manglende harmoni mellem arbejds- og familieliv, kortere levetid og et sårbart følelsesliv. Arbejdsmarkedet er et sted, mænd forventes at betræde på naturlig vis et sted, de skal kunne erobre og kolonisere. Den teknologiske udvikling og globaliseringen har skabt markante arbejdsmæssige forandringer, og job og arbejdsfunktioner, som har eksisteret i årtier, forsvinder gradvist samtidig med, at videreuddannelse bliver mere og mere påkrævet. Man ser derfor en tendens til, at samfundet producerer nye marginaliseringsformer, hvilket bl.a. skyldes, at mange af de (specielt) unge mænd, som førhen ville have bevæget sig ud på arbejdsmarkedet som ufaglærte og arbejdsdrenge, nu er i farezonen for at komme til at høre til restgruppen af unge uden arbejde, fordi antallet af ufaglærte job er stærkt faldende. Mænd er således blevet mere sårbare på arbejdsmarkedet, og flertallet af personer, som lever i længerevarende fattigdom i Danmark, har ændret sig fra at være kvinder til nu at være mænd (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011). Samtidig er vi vidner til for første gang i nyere tid i Danmark, at der er flere arbejdsløse mænd end kvinder. Den økonomiske krise, som satte ind fra 2008, har resulteret i, at specielt traditionelle mandefag i den private sektor oplever nedgang i beskæftigelsen. Man kan i den forbindelse spørge, om det er mænds stræben efter magt eller frygten for afmagten, som er den bærende drivkraft, når mænd forsøger at realisere sig selv på arbejdsmarkedet. Et spørgsmål, som bogen også vil belyse i forbindelse med forandringer i maskulinitetsformerne, er, om mænd pga. personlige udfordringer og ændringer i arbejdslivet er på vej ind i en periode, hvor de ikke 96114_maend_4k.indd :36:12

16 16 UNIVERS MÆND behøver at være så tæt associeret med betalt arbejde. I denne forbindelse rejses samtidig spørgsmålet, om mænd reelt ønsker at ændre deres prioriteringer for at skabe bedre balance mellem familie og arbejdsliv, eller om lønarbejdet stadig er så fundamental en kilde til maskulin identitet, at familievenligheden må se sig overgået af mænds trang til selvrealisering og økonomisk gevinst på arbejdsmarkedet. Bogen vil demonstrere, at der ikke findes enkle enteneller-svar, idet processen med hensyn til mænds forhold til betalt arbejde er kompleks og præget af både forandring og kontinuitet. Det nærværende faderskab Moderskabet har været et større omdrejningspunkt for konstruktionen af kvindelighed, end faderskabet har været for konstruktionen af mandighed, og faderskabet er stadigvæk ikke lige så udforsket som moderskabet. Der er alligevel meget, der tyder på, at mænd er blevet mere involveret i deres børns opvækst, og flere studier viser, at mænds deltagelse i deres børns liv er blevet et konstituerende aspekt af mange fædres liv (se f.eks. Madsen et al. 2002). Faderskabet har ikke historisk set været en ensartet størrelse, men faderskabet kan beskrives som et område, hvor der i særdeleshed er sket en stor positiv forandring med maskuliniteten. Selvom mænd stadigvæk i stor stil prioriterer deres arbejde og karriere højt, og bruger mange timer på det, så har mange mænd udviklet et meget tæt forhold til deres familier. Faderskabet er både en biologisk proces, hvor man fører sine gener videre, men samtidig også en kulturel proces. Faderskabet er en af de begivenheder og tilstande i mænds liv, hvor det er mest sandsynligt at få mænd til at standse op og reflektere over deres maskulinitet, fordi det at få børn kan give en dybere mening med livet og sætte store eksistentielle livsovervejelser i gang. Maskulinitet og etnicitet Når man fokuserer på køn og maskulinitet, kan man til tider risikere at overse andre ulighedsskabende faktorer og komme til at tillægge kønssocialiseringen for stor betydning. Køn bør således ikke stå alene, men kan med fordel sættes sammen med andre sociale differentieringsmekanismer som etnicitet, alder, klasse, seksualitet, handicap etc. Bogen vil derfor sætte et specifikt fokus på etnicitet, maskulinitet og faderskab. Her vil det såkaldte intersektionalitets _maend_4k.indd :36:12

17 I NDL EDNING 17 princip blive taget i brug, som påpeger, at kønnet altid er til stede, men at kønnet ikke behøver at være det fundamentale organisatoriske princip for opdeling. Det intersektionelle perspektiv er brugbart til at udforske, hvordan magt og ulighed er indvævet i opfattelsen af etnicitet, køn og klassetilhørsforhold. Hvis man ser på forskningen om mænd og faderskab, er det karakteristisk, at størstedelen af den har handlet om hvide middelklassefædre, og at teorier om faderskabet har været domineret af en vestlig tilgang. Der er således ikke meget litteratur omhandlende faderskabet blandt forskellige etniske grupper. Derfor vil jeg med udgangspunkt i et studie fra Danmark, udover at diskutere de generelle forandringer og udfordringer i mænds faderskab, også mere detaljeret analysere, om der er nogen specielle forhold, der gør sig gældende, når mænd med anden etnisk baggrund end dansk bliver fædre og for eksempel skal beslutte, om de ønsker at holde barselsorlov. Træffer mænd med anden etnisk baggrund end dansk andre valg end etnisk danske mænd, og befinder disse fædre sig i nogen kulturelle dilemmaer med hensyn til opdragelsen af deres børn? De kontroversielle aspekter af mænds liv Udover at beskæftige sig med positivt associerede temaer vil bogen også beskrive nogle kontroversielle emner, f.eks. spørgsmålet om mænd som prostitutionskunder. Det vil bl.a. handle om, hvorfor det næsten udelukkende er mænd, som køber sex, og hvad der ligger til grund for mænds køb af sex. Er det lysten til sex, der driver mænd, eller er det spændingen, genskabelsen af tabte magtrelationer og indsigten i en eksotisk verden, der er drivkraften? Derudover vil bogen ligeledes diskutere, hvorvidt køb af sex handler om mænd, som føler, at de får for lidt sex i deres parforhold, eller om det snarere forholder sig sådan, at mænd køber sex, fordi de ikke får sex på anden vis. Et andet omdiskuteret emne er mænd som voldsudøvere. Det er mænd, som udøver den meste vold i samfundet, og man kan spørge, om verden ville være et mere fredeligt sted, hvis hovedparten af verdens magthavere var kvinder. Mænds vold mod deres kvindelige partner kan betegnes som en af de mest omsiggribende menneskerettighedskrænkelser i verden, og mænds vold kan siges 96114_maend_4k.indd :36:12

18 18 UNIVERS MÆND at repræsentere et af de største globale problemer, ligesom mænds vold mod kvinder er en af de mest centrale grunde til kvinders psykiske og fysiske mistrivsel verden over. Vold mod kvinder er ikke kun kvinders problem, men er et anliggende for hele samfundet. Jeg vil i bogen overordnet set prøve at demonstrere, at det er farligt at bruge et for ensidigt psykologisk udgangspunkt, når man leder efter forklaringer på mænds voldsudøvelse, fordi man på den måde risikerer at overse den kulturelle legitimering af volden, hvilket igen kan besværliggøre en politisk indsats på området. Der vil derfor blive sat fokus på årsagerne til mænds voldsudøvelse, og om man kan reducere omfanget af mænds voldsudøvelse gennem behandling af mandlige voldsudøvere. De spørgsmål, man ofte har stillet til behandlingsprogrammerne, har bl.a. handlet om effekten af behandlingsprogrammerne, evalueringsmulighederne af disse samt mændenes motivation for at gå i behandling. Maskulinitet i medierne Bogen vil ikke kun fokusere på kønsliggjorte individer men også på kønsliggjorte diskurser. Derfor analyseres det ligeledes, hvordan mænd og maskulinitet bliver præsenteret i medierne. Kvinder og mænd portrætteres ofte meget stereotypt og forskelligt i f.eks. film, reklamer og musikvideoer. Der er en tendens til, at kvinder skildres på en meget begrænset og ofte seksualiseret vis, og tit som tilskuere til mandlige aktiviteter, hvorimod mænd ofte præsenteres på en mere varieret måde som professionelle, kyndige og handymænd. Der har derfor ofte fra feministisk side været rejst en kritik af, at kvinder portrætteres som mindre intelligente og kompetente end mænd, at kvinder ofte er servicerende overfor mænd, og ikke mindst at kvinder i udbredt grad reduceres til seksualobjekter for mænds nydelse og begær. Men i hvilken grad er massekulturen med sine allestedsnærværende budskaber egentlig magtfuld i opretholdelsen af stereotype kønsliggjorte idealforestillinger? Tilbyder massekulturen adfærdsmodeller, som fastlåser eksisterende kønsstereotyper, eller eksisterer der en så udbredt kønsbevidsthed, at også unge mennesker er i stand til at skelne mellem dramatiserede og fiktionaliserede skildringer i film og reklamer og deres egne selvstændige præferencer i deres hverdagsliv? 96114_maend_4k.indd :36:12

19 I NDL EDNING 19 Det profeministiske standpunkt Jeg vil her indledningsvis også beskrive mit eget kønspolitiske udgangspunkt, som er overvejende profeministisk. Men hvad vil det sige, og hvordan kan en mand have et kønspolitisk og videnskabsteoretisk grundlag, som har noget med feminisme at gøre? Er feminisme ikke forbeholdt kvinder, og kræver et feministisk udgangspunkt ikke, at man selv som individ har været underlagt en form for patriarkalsk dominans? Dertil vil jeg indskyde, at jeg ikke mener, man behøver være en kvinde for at få øje på, hvordan køn er indlejret i økonomiske, politiske og sociale processer, og samtidig have et normativt ideal for, hvordan man mener, at samfundet kan forbedres. Overordnet set mener jeg, at der stadigvæk finder meget uhensigtsmæssig mandedominans sted i verden. Jeg ser køn som værende et organiserende princip på mange forskellige samfundsmæssige niveauer og kan i mange henseender få øje på kvinders relative underordning og mænds relative overordning. Profeminisme er både et politisk ståsted, en optik og en analyseposition. Et profeministisk afsæt tager udgangspunkt i en tro på, at patriarkatet ikke er en feministisk myte, at kvinder i mange henseender ikke har de samme muligheder som mænd, og i en moralsk stillingtagen til, at de burde have det. Personligt opfatter jeg patriarkatet som et system af ulige magtrelationer mellem mænd og kvinder. Men jeg mener ikke, at mænd nødvendigvis kun vinder på den patriarkalske kønsorden, og et profeministisk standpunkt er derfor ikke uforeneligt med at bekymre sig om mænd, fordi det er en vigtig pointe, at mange mænd også har emancipatoriske interesser i et mere ligestillet samfund. Selv om mænd i mange sammenhænge kan beskrives som det dominerende køn, er det på ingen måde ensbetydende med, at mænd ikke også selv har særegne problemer at slås med, og jeg er overbevist om, at mænd på mange måder betaler en personlig pris for at konstruere og opretholde deres maskulinitet. Jeg tror, at feminisme er godt for mænd, og jeg er enig med Michael Kimmel (2010), når han siger, at feminisme også drejer sig om at give mænd mulighed for at leve det liv, som mænd siger, de gerne vil leve. Feminisme handler således ikke kun om det, mænd skal holde op med at gøre, såsom at undlade at udøve vold og seksuel chikane samt overlade husarbejdet og børnene til kvinderne. Udbredelsen af feministiske ideer sætter også mænd i stand til at blive bedre fædre, venner og partnere _maend_4k.indd :36:12

20 20 UNIVERS MÆND Omdrejningspunktet for en profeministisk tankegang er således en tro på, at kvinders rettigheder og emancipation er til alles fordel, fordi de er knyttet til skabelsen af en mere overordnet demokratisk og retfærdig verden for alle mennesker. Gennem kvinders frigørelse og empowerment åbnes der også op for, at mænd kan komme til at leve et mere mangfoldigt og frit liv, selvom jeg erkender, at det kan lyde underligt, specielt i nogle mænds ører, at udbredelsen af feministiske tanker skulle kunne medføre forbedringer i mænds liv. Men det er centralt at slå fast, at kvinders frigørelse ikke på nogen måde automatisk erstattes med en undertrykkelse af mænd _maend_4k.indd :36:12