Mænd. Køn under forvandling _maend_4k.indd :36:11

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænd. Køn under forvandling. 96114_maend_4k.indd 1 23-10-2013 11:36:11"

Transkript

1 Mænd Køn under forvandling 96114_maend_4k.indd :36:11

2 unı vers 96114_maend_4k.indd :36:11

3 Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke 96114_maend_4k.indd :36:11

4 Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2013 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Sats: Narayana Press Bogen er sat med Adobe Garamond og Syntax og trykt på Munken Premium Cream hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2013 ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N _maend_4k.indd :36:11

5 INDHOLD Indledning 7 1 Hvad er maskulinitet? 21 2 Mænd i historien 39 3 Mænd og ligestilling 57 4 Fra dreng til mand 77 5 Mænd, krise og depression 91 6 Faderskabet Maskulinitet og etnicitet Kroppe, seksualitet og medier Mænd og prostitution Mænd og vold Mænd, sygdomme og aldring 165 Opsummering og konklusion _maend_4k.indd :36:12

6 6 UNIVERS MÆND Litteratur 179 Register _maend_4k.indd :36:12

7 INDLEDNING Det er i disse år muligt at spore en stærkt stigende interesse for kønsrelationer og i særdeleshed for spørgsmål vedrørende mænd og maskulinitet. I medierne støder man ofte på overskrifter og artikler, der omhandler identitetsspørgsmål vedrørende faderskab, mænds karrierer, mænds familie- og arbejdslivskonflikter, drenge og uddannelse, mænds seksualitet etc. Bogen MÆND handler om mandens forskellige roller og positioner i samfundet og problematiserer, hvad maskulinitet og mandighed er for nogle størrelser. Bogen analyserer, hvilke forsknings- og ligestillingsperspektiver der konkret melder sig, når mænd i dag i højere grad end tidligere bliver behandlet som et køn. Et spørgsmål, som ofte dukker op, når man beskæftiger sig med mænds samfundsmæssige roller, er, om man ønsker at udfordre eller bekræfte mænds maskulinitet. Analysetilgangen, som vil blive taget i brug, vil både fokusere på den pris, som mænd betaler for deres maskulinitet, og på mænds samfundsmæssige privilegier. Gennem en række konkrete nedslagspunkter vil bogen forsøge at gøre op med myter og fordomme om mænd og maskulinitet. Jeg vil diskutere det komplekse forhold mellem forestillinger om maskulinitet og konkrete udlevelser af maskulinitet. Det er intentionen at udforske såvel de problematiske som de konstruktive aspekter af mænds liv. Derfor vil bogen udover at behandle emner som arbejdsliv, faderskab og sundhed også sætte fokus på mere kontroversielle emner som mandlige voldsudøvere, prostitutionskunder samt kriseramte- og depressionsramte mænd. Bogens køns- og maskulinitetsopfattelse er socialkonstruktivistisk. De analytiske konsekvenser af et socialkonstruktivistisk perspektiv afstedkommer, at jeg udfordrer ideer om naturgivne forestillinger om mænd og maskulinitet. Det giver ikke mening at tale om maskulinitet som værende en konstant og universel størrelse, 96114_maend_4k.indd :36:12

8 8 UNIVERS MÆND der betyder lige meget for alle mænd i alle situationer til alle tider. Betydningen af køn varierer nemlig i stor grad mellem kulturer og i historiske epoker. Det at være mand i Ghana eller Korea er ikke det samme som at være mand i Norge eller Holland, og der er markant forskel på at have været mand i begyndelsen af det forrige århundrede sammenlignet med, hvad det vil sige at være en mand i nutidens samfund. Men selvom der måske er lige så mange forskellige måder at være mand på, som der er mænd på jorden, så er det i mange henseender muligt at se fællestræk på tværs af geografiske og samfundsmæssige forhold. Igennem de sidste par årtier har der været fokus på udviklingen af forskellige mandetyper, og det står klart, at man ikke kan tale om ét dominerende mandebillede. Mænd er forskellige, og det er vigtigt at tale om mænd og maskulinitet(er) i flertal. Der har været sat mange forskellige etiketter på mænd. De er både blevet kaldt bløde, vattede, nærværende, ansvarsfulde, kriseramte, metroseksuelle etc. Det er svært at sige, hvor udbredte disse mandetyper er i befolkningen, og hvad de egentlig betyder, og det er vigtigt at påpege, at sådanne mandetyper ofte sameksisterer med hinanden. Nogle gange er der med hensyn til nye manderoller i virkeligheden bare tale om overfladiske tendenser, båret frem af mode og kommercielle interesser. I andre tilfælde sker der reelle, betydelige og uigenkaldelige forandringer af mænds liv. Der vil i analyserne være fokus på strukturelle, symbolske og identitetsmæssige dimensioner af maskulinitetsdannelserne, og der vil blive analyseret på såvel et individuelt niveau som på et overordnet institutionelt niveau. Det nye fokus på mænd De fleste historiske kønsdebatter har handlet om kvinder, kvinders undertrykkelse og kvinders manglende rettigheder. Men køn er ikke længere kun synonymt med kvinder, og der er tegn på, at de overordnede kønsdiskussioner er ved at skifte fokus på en række konkrete områder. I de seneste år har der været en voksende forståelse af, at drenge og mænd kan have brug for hjælp, og der er en stigende tendens til at diskutere mænd som køn og se mænds problemer som (værende) kønnede. Ligestillingsidealerne vinder stigende udbredelse, og de traditionelle maskulinitetsattituder kan i mange henseender siges at være lidt på retur _maend_4k.indd :36:12

9 I NDL EDNING 9 Det er ikke kun i Norden, Europa og Nordamerika, at mænd bliver sat på den ligestillingspolitiske dagsorden. Også i Afrika, Asien og Sydamerika ser man en forandring i indsatsen for at engagere mænd i ligestilling. Rapporten What Men Have to Do With It. Public Policies to Promote Gender Equality (ICRW 2011) viser, hvordan maskulinitet i stigende omfang er omdrejningspunkt for ligestillingsforandringerne, og hvordan mænd er begyndt at blive integreret i den nationale politik vedrørende f.eks. AIDS, kønsbaseret vold og mænds sundhed. Også FN-rapporten Men in Families (United Nations 2011) diskuterer, hvordan mænd kan bidrage til udviklingen af et mere kønsligestillet samfund. Selvom mænd i stor udstrækning er ansvarlige for en stor del af kvinders problemer, er de også en del af løsningen. I bestræbelserne på at dæmme op for nogle mænds problematiske adfærd ser man nu i større udstrækning en tendens til at forsøge at inkorporere mænd som samarbejdspartnere. Hvor man tidligere i stor udstrækning fokuserede på mænds rolle som hovedsageligt overgrebspersoner, dvs. som kilden til problemet, prøver man nu både overordnet på nationalt og internationalt niveau samt på græsrodsniveau at samarbejde med mænd ud fra forestillingen om, at nogle mænd konstituerer problemet, men alle mænd kan være en del af løsningen. Mænds deltagelse i omsorgsarbejdet på hjemmefronten er ikke vokset med samme fart som kvinders øgede andel i den samlede familieindkomst og kvinders arbejde udenfor hjemmet. Men de globale udviklingstræk viser, at der sker en uundgåelig, men langsom forandring, og at det samtidig er muligt at speede udviklingen op med forskellige ligestillingsfremmende politikker. Det er specielt for at støtte familie-arbejdsliv-relationen, at der er blevet udviklet politikker. F.eks. har mange lande nu introduceret fædreorlov til at støtte mænds deltagelse i deres børns opvækst. Selvom der er kommet et større fokus på mænd, har politikere generelt set været langsomme til at erkende og udvikle politiske tiltag, som kan støtte mænd til at prioritere deres familier, og det er stadig svært helt at kaste de gamle forestillinger over bord og søsætte helt nye ideer om kønnenes retmæssige sammenhæng. Grunden til dette manglende politiske fokus er globalt set, at mange socialpolitiske tiltag overvejende har set mænd som økonomiske forsørgere og det, som sker i familien, som værende privat _maend_4k.indd :36:12

10 10 UNIVERS MÆND Er drenge og mænd i krise? Man hører ofte, at mænd har svært ved at håndtere personlige kriser, og at mænd pga. de forrykkede kønslige magtbalancer er ved at blive det svage køn. I de seneste par år har begrebet tabermænd vundet indpas på den politiske og debatmæssige dagsorden. Specielt det uddannelsesmæssige område har været genstand for bekymringer omkring drenges manglende performance. Fokus har især været på unge drenge, som forlader skolesystemet uden formel kompetencegivende uddannelse, og på at pigerne generelt overhaler drengene. Men på hvilke felter er den udvikling mest markant, og er det overhovedet sandt? Her er det vigtigt at fremføre, at årsagen til, at f.eks. mange piger klarer sig godt i skolesystemet, ikke nødvendigvis er, at nogle drenge klarer sig dårligt. Selvom der er klare tegn på sociale uligheder i uddannelsessystemet, behøver man måske ikke være så bekymret generelt set på drengenes vegne. Diskussionerne af gennemførsel og frafald er komplicerede, og der er ikke entydige resultater af drengenes faglige performance i skolen. Ofte er det strukturer i uddannelsessystemet, hovedsageligt de manglende praktikpladser, som forhindrer drenge i at få en uddannelse. Ligeledes viser undersøgelser, at de sociale forskelle i søgning til uddannelse er større end de kønsmæssige. På arbejdsmarkedet ser man også en udvikling hen imod, at kvinder synes at være mere omstillingsparate til den moderne verdens udfordringer. Men det er karakteristisk for debatten på dette område, at der ofte sker en forveksling af feminisering og modernisering. Når det nutidige arbejdsmarked i større og større udstrækning lægger mere vægt på procesfærdigheder, relationer og sociale kompetencer, som piger på nogle områder bedre behersker, så handler det ikke umiddelbart om køn, men derimod om modernitet. Hvis man ser på, hvordan mange mænd reagerer, når de har problemer, er det kendetegnende, at mænd ofte ikke føler sig berettigede til at indrømme, at de befinder sig i en situation, hvor de behøver hjælp. Der er derfor grund til at tro, at samfundet ikke altid ser, når mænd lider, fordi mænd føler, at de har ære og stolthed at miste ved at skulle række hånden ud efter hjælp og begynde at snakke om deres problemer på ærlig og smertelig vis. Bogen vil derfor også se på, hvad mænd gør, og hvad samfundet kan gøre for mænd, når de når til det punkt, hvor deres sædvanlige måder 96114_maend_4k.indd :36:12

11 I NDL EDNING 11 at løse deres problemer på ikke længere rækker. Her er det vigtigt at skelne mellem de barrierer, som mænd udgør for sig selv, og de problemer, som mænd udgør for andre. Men er mænd i krise? Mænd lever ikke så længe som kvinder, mænd fylder mest i kriminalitetsstatistikker, der er flest hjemløse mænd, flere mænd begår selvmord, det er oftere sværere for mænd at håndtere en arbejdsløshedsperiode, mænd får ofte sværere sociale derouter, når de bliver skilt, og for nogle mænd er det vanskeligt at gå på pension. Men i relation til dette, og for at undgå at skabe forsimplede kønsbilleder, er det vigtigt at stille følgende spørgsmål: I hvilke situationer er det, at nogle mænd har brug for hjælp? Da man kan formode, at depression ligger til grund for mange selvmord, og når der er markant flere kvinder, som søger behandling for mentale problemer samtidig med, at der er langt flere mænd, der begår selvmord, kan man frygte, at der er mange mænd, som går rundt med ubehandlede depressioner. Der er foretaget flere studier, der viser, at depressive mænds måde at vise deres depression på er meget forskellig fra kvinders (se f.eks. Möller-Leimkühler 2002, Garde & Gerlach 2006). Det er derfor vigtigt at interessere sig for, hvordan man kan skræddersy politiske initiativer målrettet mænd, og man bør herunder diskutere, hvilke former for behandling mænd har brug for. Selvom vi måske lever i et mandedomineret samfund, er det vigtigt at pointere, at den traditionelle kønsopdeling ikke altid kun er til fordel for mænd, og noget tyder på, at det er begyndt at gå op for mange mænd, at de risikerer at komme til at snyde sig selv, og at de kan komme til at betale en høj pris for deres maskulinitet, hvis de for blindt efterlever de traditionelle forestillinger om, hvad rigtige mænd kan, skal og bør gøre. Mænd og ligestilling Bør mænd have deres egen ligestillingsdagsorden? Mange mænd føler sig ikke draget af at skulle diskutere køns- og ligestillingsrelaterede emner, og ligestillingsdebatter kan ofte fremtræde som ubetydelige og unaturlige for mange mænd. Men mange af de udfordringer, samfundet står overfor, har tæt forbindelse til den måde, som mænds kønsroller skabes på, og der er stadig mange aspekter af mænds liv, som ikke er analyseret og dokumenteret. Et afgørende 96114_maend_4k.indd :36:12

12 12 UNIVERS MÆND spørgsmål er derfor, hvad der skal til for at få mænd til at begynde at tænke og handle anderledes. Et område, hvor der er noget at hente for mænd, er i forholdet mellem mænd og sygdomme. Overordnet set er mænds fysiske og psykiske sygdomme ofte underbehandlede, selvom mænd rapporterer om færre helbredsproblemer end kvinder. Mænd har en lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder, og mænd dør tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Det er specielt de ufaglærte, økonomisk svage og enlige mænd, som er udsatte. Mænd dør også langt oftere af ulykker og begår markant flere selvmord end kvinder. Der forestår derfor en stor udfordring i at få mænd til at benytte sundhedsvæsenet mere aktivt samtidig med, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tilpasse sine ydelser til mænd. Det er specielt vigtigt at opkvalificere sundhedspersonalet til at møde mænds forskellige behov både med hensyn til forebyggelse og behandling. Men det er ligeledes interessant at spørge, om forskellen i mænd og kvinders sundhed og levevilkår også hænger sammen med den aktive konstruktion af maskulinitet hos mænd. Mænd det tavse køn Det er både let og svært at skrive om manderoller. Det er let, fordi der er mange aspekter af mænds liv, som ikke er blevet belyst på en systematisk måde, og der er derfor en relativ stor imødekommenhed overfor et fokus på mænds livsvilkår. Det problematiske ved at skrive om maskulinitet handler om, at man samfundsmæssigt set ikke har været vant til at debattere mænds sociale køn, og at emnet derfor kan være vanskeligt at håndtere. Det kan ligeledes være grænseoverskridende for individuelle mænds identitet at beskæftige sig kritisk med køn. Dette skyldes, at køn betyder meget for skabelsen af socialt liv, og at drenge og mænd ikke opdrages til at tale om køn men derimod til at tage kønnet på sig. Det er derfor svært at skabe en seriøs debat om mænd, og historien om mænd og køn har i stor udstrækning handlet om tavshed. Skyldes tavsheden, at samfundet har taget mænd for givet, og at vi tænker på maskulinitet som en uendelig og tidløs essens, som ikke står til at forandre? Tavsheden omkring mænd som en politisk kategori fungerer som en blanding af noget universelt og noget ikke-eksisterende. Talen om mænd befinder sig således mel _maend_4k.indd :36:12

13 I NDL EDNING 13 lem det selvfølgelige og det unævnelige. Usynliggørelsen af mænd som socialt køn (dvs. de samfundsmæssige og kulturelle normer, som har betydning for mænds tanker og handlinger) påvirker det dominerende syn på verden i almindelighed, herunder de spørgsmål, som vi kan stille, og de svar, som vi kan få. Kan mænd også blive dekonstrueret på en måde, så de i forlængelse af Simone de Beauvoirs tænkning ikke kun kommer til at fremstå som menneskehedens norm, hvorfra dyder og fornuft udspringer, men også som mennesker, der har et køn? Det er specielt efter, at man fik sat fokus på kvindernes historie, at man også har fået de kulturelt betingede forestillinger om maskulinitet og betydningen af maskulinitet for mænd frem i lyset, og dermed har kunnet dæmme op for tidligere tiders historiemæssige kønsblindhed. Kvindebevægelserne gjorde uden tvivl køn synligt for mange kvinder. Men hvorfor er køn ikke blevet synligt på samme måde for mænd? Handler det om, at mænd ikke vil eller ikke kan se deres eget køn? Mange mænd har svært ved at forstå den kønsliggjorte virkelighed, de lever i, og man kan i den anledning lidt provokerende formuleret stille spørgsmålet: Ved mænd overhovedet, at de har et køn? Samfundet har stadig til gode at gøre kønnet synligt for mænd. Den amerikanske mandeforsker Michael Kimmel (1996) hævder f.eks., at samfundet i stor udstrækning behandler mandlige militærfolk, mandlige politikere og mandlige forskere, som om køn intet har at gøre med deres militære handlinger, deres politiske beslutninger og deres videnskabelige eksperimenter. Det gælder derfor om at have blik for de overordnede kønsstrukturer samtidig med, at man er i stand til at opfange den komplekse og mangfoldige virkelighed på det individuelle niveau. Man skal passe på med simplificerede kategoriseringer om mænd og kvinder. Kønsanalyser skal være i stand til at opfange den relative magt, som mænd har overfor kvinder samtidig med, at der skal være plads til nuancer i kønsrelationerne og den nogle gange fuldstændig modsatrettede praksis og virkelighed. Maskulinitetens historie Der vil i bogen hovedsageligt være fokus på nutidige forhold, men historiske analyser vil også blive taget i brug for at skabe en dybere forståelse for mænds forskellige roller og positioner på henholdsvis 96114_maend_4k.indd :36:12

14 14 UNIVERS MÆND arbejdsmarkedet og i privatsfæren. I mange historiske epoker har det været forventet af mænd, at de skulle være i stand til at forsørge og beskytte deres familier. Jeg vil derfor diskutere, hvordan mænd som socialt køn er blevet diskuteret i historien. Her vil jeg se på, hvorfor vi ved så lidt om mænds private ageren, men så meget om (nogle) mænds offentlige handlinger. Der er som sådan ikke noget nyt i at studere mænd og mænds handlinger. Det nye består i at studere mænd som eksplicitte og kønsliggjorte forskningsobjekter. Mænd er blevet studeret i lang tid, og det er blevet kaldt historie. Men historieskrivning er ikke en kønsneutral disciplin, og disse ofte unævnte mandestudier er tit karakteriseret ved ikke at have et problematiseret og eksplicit fokus på mænd og ved kun at beskrive visse dele af mænds liv. Størstedelen af al historieskrivning har på sin vis handlet om mænd, fordi mænd har domineret samfundets offentlige liv. Mænd har været den allestedsværende, men uudtalte norm for mennesket, og man kan hævde, at mænd ikke har nogen historie om dem selv som mænd. Mange sociale aspekter og kulturelle dimensioner af mænds liv har kun været berørt og diskuteret på implicit vis, og mænd har lidt under det, som antropologen David Gilmore (1990) kalder for taget for givet -syndromet. Mandeforskningens udfordringer Mandeforskning er i mange dele af verden stadigvæk et ret uudforsket felt, og mænds historie som et socialt køn er stadigvæk et relativt ukendt område. Bogen forsøger derfor at skabe et overblik over nogle af de nøglebegreber, temaer og teoretiske positioner, som har været og stadig er dominerende indenfor studier vedrørende mænd og maskulinitet(er). Mandeforskningen har i mange henseender været i en anden situation end kvindeforskningen. Der har aldrig været nogen forankring i en bred mandebevægelse, og størstedelen af mænd samt mandlige politikere og mandlige embedsmænd har ofte været uinteresseret i mandeforskning. Dette kan i et overordnet historisk perspektiv forstås ud fra, at mandeforskningen ikke på samme måde som kvindeforskningen har været politisk legitim, idet kvinder historisk set har haft ringere livsvilkår og færre demokratiske rettigheder end mænd. Dette forstærkes af, at kvindeforskningen har haft en direkte forbindelse til ligestillingsdiskussionerne og dermed til kvindegruppers kampe for social anerkendelse og indflydelse _maend_4k.indd :36:12

15 I NDL EDNING 15 Der er dog indenfor de sidste par år sket en stor udvikling i produktionen af bøger om mænds konkrete levevilkår og i teoretiske studier om maskulinitetens forandring (f.eks. Connell 1995, Kimmel 1996, Seidler 1997). Mænd og arbejde Hvis man ser på mænds relation til deres arbejde, kan man hævde, at selvom mænds liv i mange henseender er tæt forbundet med deres arbejde, og til trods for at mænd har været privilegerede på arbejdsmarkedet og har haft lettere ved at gøre karriere og opnå lederstillinger, har mænd også i mange henseender betalt en høj pris for maskuliniteten i form af manglende harmoni mellem arbejds- og familieliv, kortere levetid og et sårbart følelsesliv. Arbejdsmarkedet er et sted, mænd forventes at betræde på naturlig vis et sted, de skal kunne erobre og kolonisere. Den teknologiske udvikling og globaliseringen har skabt markante arbejdsmæssige forandringer, og job og arbejdsfunktioner, som har eksisteret i årtier, forsvinder gradvist samtidig med, at videreuddannelse bliver mere og mere påkrævet. Man ser derfor en tendens til, at samfundet producerer nye marginaliseringsformer, hvilket bl.a. skyldes, at mange af de (specielt) unge mænd, som førhen ville have bevæget sig ud på arbejdsmarkedet som ufaglærte og arbejdsdrenge, nu er i farezonen for at komme til at høre til restgruppen af unge uden arbejde, fordi antallet af ufaglærte job er stærkt faldende. Mænd er således blevet mere sårbare på arbejdsmarkedet, og flertallet af personer, som lever i længerevarende fattigdom i Danmark, har ændret sig fra at være kvinder til nu at være mænd (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011). Samtidig er vi vidner til for første gang i nyere tid i Danmark, at der er flere arbejdsløse mænd end kvinder. Den økonomiske krise, som satte ind fra 2008, har resulteret i, at specielt traditionelle mandefag i den private sektor oplever nedgang i beskæftigelsen. Man kan i den forbindelse spørge, om det er mænds stræben efter magt eller frygten for afmagten, som er den bærende drivkraft, når mænd forsøger at realisere sig selv på arbejdsmarkedet. Et spørgsmål, som bogen også vil belyse i forbindelse med forandringer i maskulinitetsformerne, er, om mænd pga. personlige udfordringer og ændringer i arbejdslivet er på vej ind i en periode, hvor de ikke 96114_maend_4k.indd :36:12

16 16 UNIVERS MÆND behøver at være så tæt associeret med betalt arbejde. I denne forbindelse rejses samtidig spørgsmålet, om mænd reelt ønsker at ændre deres prioriteringer for at skabe bedre balance mellem familie og arbejdsliv, eller om lønarbejdet stadig er så fundamental en kilde til maskulin identitet, at familievenligheden må se sig overgået af mænds trang til selvrealisering og økonomisk gevinst på arbejdsmarkedet. Bogen vil demonstrere, at der ikke findes enkle enteneller-svar, idet processen med hensyn til mænds forhold til betalt arbejde er kompleks og præget af både forandring og kontinuitet. Det nærværende faderskab Moderskabet har været et større omdrejningspunkt for konstruktionen af kvindelighed, end faderskabet har været for konstruktionen af mandighed, og faderskabet er stadigvæk ikke lige så udforsket som moderskabet. Der er alligevel meget, der tyder på, at mænd er blevet mere involveret i deres børns opvækst, og flere studier viser, at mænds deltagelse i deres børns liv er blevet et konstituerende aspekt af mange fædres liv (se f.eks. Madsen et al. 2002). Faderskabet har ikke historisk set været en ensartet størrelse, men faderskabet kan beskrives som et område, hvor der i særdeleshed er sket en stor positiv forandring med maskuliniteten. Selvom mænd stadigvæk i stor stil prioriterer deres arbejde og karriere højt, og bruger mange timer på det, så har mange mænd udviklet et meget tæt forhold til deres familier. Faderskabet er både en biologisk proces, hvor man fører sine gener videre, men samtidig også en kulturel proces. Faderskabet er en af de begivenheder og tilstande i mænds liv, hvor det er mest sandsynligt at få mænd til at standse op og reflektere over deres maskulinitet, fordi det at få børn kan give en dybere mening med livet og sætte store eksistentielle livsovervejelser i gang. Maskulinitet og etnicitet Når man fokuserer på køn og maskulinitet, kan man til tider risikere at overse andre ulighedsskabende faktorer og komme til at tillægge kønssocialiseringen for stor betydning. Køn bør således ikke stå alene, men kan med fordel sættes sammen med andre sociale differentieringsmekanismer som etnicitet, alder, klasse, seksualitet, handicap etc. Bogen vil derfor sætte et specifikt fokus på etnicitet, maskulinitet og faderskab. Her vil det såkaldte intersektionalitets _maend_4k.indd :36:12

17 I NDL EDNING 17 princip blive taget i brug, som påpeger, at kønnet altid er til stede, men at kønnet ikke behøver at være det fundamentale organisatoriske princip for opdeling. Det intersektionelle perspektiv er brugbart til at udforske, hvordan magt og ulighed er indvævet i opfattelsen af etnicitet, køn og klassetilhørsforhold. Hvis man ser på forskningen om mænd og faderskab, er det karakteristisk, at størstedelen af den har handlet om hvide middelklassefædre, og at teorier om faderskabet har været domineret af en vestlig tilgang. Der er således ikke meget litteratur omhandlende faderskabet blandt forskellige etniske grupper. Derfor vil jeg med udgangspunkt i et studie fra Danmark, udover at diskutere de generelle forandringer og udfordringer i mænds faderskab, også mere detaljeret analysere, om der er nogen specielle forhold, der gør sig gældende, når mænd med anden etnisk baggrund end dansk bliver fædre og for eksempel skal beslutte, om de ønsker at holde barselsorlov. Træffer mænd med anden etnisk baggrund end dansk andre valg end etnisk danske mænd, og befinder disse fædre sig i nogen kulturelle dilemmaer med hensyn til opdragelsen af deres børn? De kontroversielle aspekter af mænds liv Udover at beskæftige sig med positivt associerede temaer vil bogen også beskrive nogle kontroversielle emner, f.eks. spørgsmålet om mænd som prostitutionskunder. Det vil bl.a. handle om, hvorfor det næsten udelukkende er mænd, som køber sex, og hvad der ligger til grund for mænds køb af sex. Er det lysten til sex, der driver mænd, eller er det spændingen, genskabelsen af tabte magtrelationer og indsigten i en eksotisk verden, der er drivkraften? Derudover vil bogen ligeledes diskutere, hvorvidt køb af sex handler om mænd, som føler, at de får for lidt sex i deres parforhold, eller om det snarere forholder sig sådan, at mænd køber sex, fordi de ikke får sex på anden vis. Et andet omdiskuteret emne er mænd som voldsudøvere. Det er mænd, som udøver den meste vold i samfundet, og man kan spørge, om verden ville være et mere fredeligt sted, hvis hovedparten af verdens magthavere var kvinder. Mænds vold mod deres kvindelige partner kan betegnes som en af de mest omsiggribende menneskerettighedskrænkelser i verden, og mænds vold kan siges 96114_maend_4k.indd :36:12

18 18 UNIVERS MÆND at repræsentere et af de største globale problemer, ligesom mænds vold mod kvinder er en af de mest centrale grunde til kvinders psykiske og fysiske mistrivsel verden over. Vold mod kvinder er ikke kun kvinders problem, men er et anliggende for hele samfundet. Jeg vil i bogen overordnet set prøve at demonstrere, at det er farligt at bruge et for ensidigt psykologisk udgangspunkt, når man leder efter forklaringer på mænds voldsudøvelse, fordi man på den måde risikerer at overse den kulturelle legitimering af volden, hvilket igen kan besværliggøre en politisk indsats på området. Der vil derfor blive sat fokus på årsagerne til mænds voldsudøvelse, og om man kan reducere omfanget af mænds voldsudøvelse gennem behandling af mandlige voldsudøvere. De spørgsmål, man ofte har stillet til behandlingsprogrammerne, har bl.a. handlet om effekten af behandlingsprogrammerne, evalueringsmulighederne af disse samt mændenes motivation for at gå i behandling. Maskulinitet i medierne Bogen vil ikke kun fokusere på kønsliggjorte individer men også på kønsliggjorte diskurser. Derfor analyseres det ligeledes, hvordan mænd og maskulinitet bliver præsenteret i medierne. Kvinder og mænd portrætteres ofte meget stereotypt og forskelligt i f.eks. film, reklamer og musikvideoer. Der er en tendens til, at kvinder skildres på en meget begrænset og ofte seksualiseret vis, og tit som tilskuere til mandlige aktiviteter, hvorimod mænd ofte præsenteres på en mere varieret måde som professionelle, kyndige og handymænd. Der har derfor ofte fra feministisk side været rejst en kritik af, at kvinder portrætteres som mindre intelligente og kompetente end mænd, at kvinder ofte er servicerende overfor mænd, og ikke mindst at kvinder i udbredt grad reduceres til seksualobjekter for mænds nydelse og begær. Men i hvilken grad er massekulturen med sine allestedsnærværende budskaber egentlig magtfuld i opretholdelsen af stereotype kønsliggjorte idealforestillinger? Tilbyder massekulturen adfærdsmodeller, som fastlåser eksisterende kønsstereotyper, eller eksisterer der en så udbredt kønsbevidsthed, at også unge mennesker er i stand til at skelne mellem dramatiserede og fiktionaliserede skildringer i film og reklamer og deres egne selvstændige præferencer i deres hverdagsliv? 96114_maend_4k.indd :36:12

19 I NDL EDNING 19 Det profeministiske standpunkt Jeg vil her indledningsvis også beskrive mit eget kønspolitiske udgangspunkt, som er overvejende profeministisk. Men hvad vil det sige, og hvordan kan en mand have et kønspolitisk og videnskabsteoretisk grundlag, som har noget med feminisme at gøre? Er feminisme ikke forbeholdt kvinder, og kræver et feministisk udgangspunkt ikke, at man selv som individ har været underlagt en form for patriarkalsk dominans? Dertil vil jeg indskyde, at jeg ikke mener, man behøver være en kvinde for at få øje på, hvordan køn er indlejret i økonomiske, politiske og sociale processer, og samtidig have et normativt ideal for, hvordan man mener, at samfundet kan forbedres. Overordnet set mener jeg, at der stadigvæk finder meget uhensigtsmæssig mandedominans sted i verden. Jeg ser køn som værende et organiserende princip på mange forskellige samfundsmæssige niveauer og kan i mange henseender få øje på kvinders relative underordning og mænds relative overordning. Profeminisme er både et politisk ståsted, en optik og en analyseposition. Et profeministisk afsæt tager udgangspunkt i en tro på, at patriarkatet ikke er en feministisk myte, at kvinder i mange henseender ikke har de samme muligheder som mænd, og i en moralsk stillingtagen til, at de burde have det. Personligt opfatter jeg patriarkatet som et system af ulige magtrelationer mellem mænd og kvinder. Men jeg mener ikke, at mænd nødvendigvis kun vinder på den patriarkalske kønsorden, og et profeministisk standpunkt er derfor ikke uforeneligt med at bekymre sig om mænd, fordi det er en vigtig pointe, at mange mænd også har emancipatoriske interesser i et mere ligestillet samfund. Selv om mænd i mange sammenhænge kan beskrives som det dominerende køn, er det på ingen måde ensbetydende med, at mænd ikke også selv har særegne problemer at slås med, og jeg er overbevist om, at mænd på mange måder betaler en personlig pris for at konstruere og opretholde deres maskulinitet. Jeg tror, at feminisme er godt for mænd, og jeg er enig med Michael Kimmel (2010), når han siger, at feminisme også drejer sig om at give mænd mulighed for at leve det liv, som mænd siger, de gerne vil leve. Feminisme handler således ikke kun om det, mænd skal holde op med at gøre, såsom at undlade at udøve vold og seksuel chikane samt overlade husarbejdet og børnene til kvinderne. Udbredelsen af feministiske ideer sætter også mænd i stand til at blive bedre fædre, venner og partnere _maend_4k.indd :36:12

20 20 UNIVERS MÆND Omdrejningspunktet for en profeministisk tankegang er således en tro på, at kvinders rettigheder og emancipation er til alles fordel, fordi de er knyttet til skabelsen af en mere overordnet demokratisk og retfærdig verden for alle mennesker. Gennem kvinders frigørelse og empowerment åbnes der også op for, at mænd kan komme til at leve et mere mangfoldigt og frit liv, selvom jeg erkender, at det kan lyde underligt, specielt i nogle mænds ører, at udbredelsen af feministiske tanker skulle kunne medføre forbedringer i mænds liv. Men det er centralt at slå fast, at kvinders frigørelse ikke på nogen måde automatisk erstattes med en undertrykkelse af mænd _maend_4k.indd :36:12

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Fædre anno Kenneth Reinicke. Roskilde universitet. Lektor, Ph.D

Fædre anno Kenneth Reinicke. Roskilde universitet. Lektor, Ph.D Fædre anno 2015 Kenneth Reinicke Lektor, Ph.D Roskilde universitet Opbygning De generelle betingelser for at diskutere emnet mænd, ligestilling og maskulinitet Nedslagspunkter om barsel og faderskabets

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder. Kenneth Reinicke RUC

Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder. Kenneth Reinicke RUC Mænd i krise? Sociale perspektiver og indsatsområder Kenneth Reinicke RUC Mænd som køn Der er behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis vi skal løse ligestillingsproblemer Eksistensbetingelser

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed

Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Mænd, arbejdsmiljø og sikkerhed Claus D. Hansen, sociolog Center for Maskulinitetsforskning, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Oplæg v. Ergonomiseminar 2016 Middelfart LIDT

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

De unge fædre. Lidt facts. Et interviewstudie Kenneth Reinicke Roskilde Universitet

De unge fædre. Lidt facts. Et interviewstudie Kenneth Reinicke Roskilde Universitet De unge fædre Et interviewstudie Kenneth Reinicke Roskilde Universitet Lidt facts Hvert år bliver ca. 200 mænd under 20 år og 3.000 mænd under 25 år far i Danmark. Bogen er hovedsageligt bygget op omkring

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Den forsvundne mand. - om køn, dialog og ligeværdighed.

Den forsvundne mand. - om køn, dialog og ligeværdighed. Den forsvundne mand - om køn, dialog og ligeværdighed. Der findes menneskelige problemer og der findes specifikke kvindeproblemer, men der findes ikke tilsvarende specifikt og nuanceret beskrevne mandeproblemer.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1 Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet 20.06.2017 Side 1 Side 2 Program > Integrationsnets kulturforståelse > Flygtninge, køn og ligestilling forestillinger og fakta > Køn

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE

SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE SØVNPROBLEMER? - EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER BLANDT STOFBRUGERE OG BEHANDLERE HVORFOR STUDERE FORSTÅELSER AF SØVNPROBLEMER? Borgere med komplekse problemer fx arbejdsløse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Motivation og samtale med nydanskere

Motivation og samtale med nydanskere Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold.

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere