FORTRIN programmet: Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORTRIN programmet: Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem"

Transkript

1 NOTAT FORTRIN programmet: Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Peder Jensen Jan Kildebogaard CENTER FOR TRAFIK- OG TRANSPORTFORSKNING DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

2 FORTRIN programmet: Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Peder Jensen Jan Kildebogaard

3 Placering: Emneord: Serier, CCT notat Kørselsafgifter Road pricing Trafikinformatik GPS Denne publikation er udgivet af Center for Trafik- og Transportforskning (CCT) Danmarks Tekniske Universitet Notat Udgivet af Center for Trafik- og Transportforskning i 200 eksemplarer. Forhandles af IFP, Bente Svensson, tlf Pris pr. bind: kr. 30,00 excl moms. ISSN

4 ,QGKROG )RURUG,QWURGXNWLRQ %HJUHEHURJWHUPLQRORJL.UDYWLOHWN UVHOVDIJLIWVV\VWHP 6\VWHPEHVNULYHOVH $QGUHDQYHQGHOVHU 1 GYHQGLJHSROLWLVNHEHVOXWQLQJHU 6WDQGDUGHUPP 7HNQLVNHXGIRUGULQJHU %LODJ %LODJ

5 )RURUG Trafikministeriet, Transportrådet og DTU satte i juni 1998 et forskningsprogram om trafikinformatik (FORTRIN) i gang. Programmet skal primært undersøge mulighederne for at regulere trafikken bedre ved hjælp af et kørselsafgiftssystem, der baseres på biltype, antal kørte kilometer, tidspunkt og sted. Et sådant afgiftssystem eksisterer ikke i praksis, og en af programmets første aktiviteter har derfor været at beskrive systemets virkemåde. I løbet af dette arbejde har der vist sig en del spørgsmål, som ikke kan besvares entydigt på nuværende tidspunkt. Der er for eksempel i flere tilfælde tale om egentlige politiske beslutninger. Dette notat indeholder en beskrivelse af kørselsafgiftssystemets funktion. Det har tre formål: det er den første detaljerede beskrivelse på dansk af funktionaliteten i et kilometerbaseret kørselsafgiftssystem. den beskrevne funktionalitet er grundlag for programmets videre arbejde. det lægger op til en debat om de emner, der kræver en politisk stillingtagen. Systembeskrivelsen er behandlet i en arbejdsgruppe bestående af: Mai-Britt Herslund, DTU Peder Jensen, DTU (sekretær) Jan Kildebogaard, DTU (formand) Erik Kjems, AAU Finn Krenk, Vejdirektoratet Maria Meiner, Vejdirektoratet Lyngby, maj1999 Jan Kildebogaard Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 3 af 27

6 ,QWURGXNWLRQ Det i dette notat beskrevne systemkoncept og den konkrete prototype vil på nogle punkter indeholde funktionalitet, der ikke er sandsynlig i en endelig version af systemet. Eksempelvis vil der i systemkonceptet være mulighed for en bred vifte af takststrukturer, hvilket afspejler den usikkerhed, der p.t. hersker om hvordan en sådan kunne tænkes at skulle se ud. På den anden side vil systemkonceptet og prototypen bl.a. ikke indeholde en lang række af de sikkerhedsfunktioner, der skal sikre mod svindel med systemet, idet en sådan funktionalitet kan undværes så længe konceptet testes under kontrollerede omstændigheder. Senere prototyper og en eventuel driftsversion vil selvsagt skulle tilpasses væsentligt i forhold til hvad der beskrives i nærværende notat. Notatet indeholder: en gennemgang af relevant terminologi på området, da der hersker en del forvirring om sprogbrugen på området; en oversigt over krav til systemet beskrevet fra hhv. myndighedernes og brugernes synspunkt; en beskrivelse af et systemkoncept der respekterer de beskrevne krav, samt en beskrivelse af de valg der er truffet på områder, hvor kravene er modstridende; en kortfattet behandling af mulige supplerende anvendelser af udstyret; en opridsning af væsentlige politiske beslutninger, der kan medvirke til at målrette kommende prototyper; en oversigt over forskellige lovgivningsmæssige aspekter af implementering af kørselsafgifter samt EU krav af forskellige karakter; en gennemgang af konkrete tekniske problemstillinger, der allerede er kendte og som der skal tages hensyn til i senere faser af udviklingsarbejdet; en beskrivelse af prototype 1 i bilag 1. en beskrivelse af scenarier for takstmodeller i bilag 2. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 4 af 27

7 %HJUHEHURJWHUPLQRORJL Der hersker en del usikkerhed om terminologi inden for betalingssystem området i Danmark, al den stund at sådanne systemer ikke er almindelige i landet. Det er derfor på sin plads at forsøge at indføre en række definitioner, der sikre forståelse det skrevne. +YDGHUHWN UVHOVDIJLIWVV\VWHP" Transportrådets rapport om betalingssystemer på veje beskriver tre typer af systemer: Vignetsystemet, hvor der betales en engangsafgift for at køre i et område eller på et vejnet (fx motorveje). Betalingsstationer, hvor der betales for at passere et givet snit. Road pricing, hvor der opkræves en variabel afgift afhængig af antal kørte kilometer og hvor og hvornår der køres (samt evt. andre parametre). I nærværende rapport vil en ny betegnelse for road pricing blive defineret som følger: (WN UVHOVDIJLIWVV\VWHPHUHWV\VWHPGHUJLYHUPXOLJKHGIRUDWEHUHJQH RJRSNU YHHQN UVHOVDIK QJLJDIJLIW$IJLIWHQVVW UUHOVHNDQDIK QJH DIN UWDIVWDQGORNDOLWHWNORNNHVO WN UHW MVW\SHVDPWHYHQWXHOWDQGUH SDUDPHWUH I 1997 udgav NVF en nordisk-engelsk terminologi rapport for trafikinformatik. Denne rapport er p.t. den eneste internationalt accepterede reference for terminologi inden for området. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 5 af 27

8 .UDYWLOHWN UVHOVDIJLIWVV\VWHP Der kan være flere trafikpolitiske mål med at indføre afgifter i transporten. De giver hver især anledning til forskellige krav til de systemer, der skal varetage afgiftsopkrævningen: Der kan være et ønske om at påvirke trafikkens fordeling på trafikmidler ved at ændre på prisforholdet mellem brug af det ene og brug af det andet trafikmiddel. Der kan være et ønske om at påvirke bilisternes valg af rute eller rejsetidspunkt. Der kan være et ønske om at påvirke det samlede trafikniveau, ved at gøre det dyrere/billigere at rejse. Der kan være et ønske om at sikre at der i højere grad betales for eksterne omkostninger ved transport såsom miljø, sikkerhed, etc. (ofte betegnet fair prissætning ). Der kan være et ønske om at skabe et provenu. Et kørselsafgiftssystem kan i større eller mindre omfang opfylde alle 5 mål. I det følgende beskrives 17 krav til systemet og hvordan disse krav fortolkes fra såvel myndigheds- som brugerside. 6\VWHPHWVNDORSOHYHVVRPIDLU Et system til opkrævning af kørselsafgifter vil skulle erstatte og/eller supplere et eller flere af de afgiftselementer, der i dag er pålagt transporten. Der er tale om en forbrugsafhængig beskatning af kørsel. En sådan beskatning skal pålægges befolkningen ud fra objektive kriterier, hvilket igen medfører at bilister skal opleve at der til en given adfærd svarer en given pris. Der må således ikke optræde uforståelige prisdifferencer for adfærd, der er nogenlunde ens. Det er helt afgørende for systemets troværdighed at der ikke er oplagte muligheder for at unddrage sig betaling, blot ved fiktive forandringer af adfærd, som det i nogen omfang kendes fra forsikringsverdenen, hvor en fiktive registreringsadresse kan give væsentligt nedsat forsikringspræmie. Tilsvarende er det vigtigt at der ikke er en mængde undtagelsesbestemmelser, der sikrer forskellige grupper særrettigheder ud over hvad der generelt anses for rimeligt. 6\VWHPHWVNDONXQQHSnYLUNHELOLVWHUQHVDGI UG Systemet skal have en væsentlig større evne til at påvirke den enkelte bilists adfærd sammenlignet med de traditionelle reguleringer som systemet helt eller delvist skal erstatte. Eksempelvis kunne grøn ejeraf- Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 6 af 27

9 gift, benzinafgift mm. tænkes som eksempler på afgifter, der kunne erstattes af kørselsafgifter. Med påvirkning tænkes primært på valg af transportmiddel, rejsetidspunkt, rute samt rejseomfang. Herudover er det vigtigt at der ikke optræder uhensigtsmæssige adfærdsændringer såsom tilskyndelse til at vælge mindre boligveje frem for større gennemfartsveje. Brugere har ikke som udgangspunkt noget formuleret ønske om at ændre adfærd. Derfor skal det fremgå tydeligt at systemets visninger hvordan brugeren kan optimere sin egen adfærd og derved opnå fordele, typisk i form af en minimering af afgift. 'HWVDPOHGHV\VWHPVNDOY UHRYHUVNXHOLJWRJHQW\GLJW Det skal være muligt for den enkelte at forstå systemets opbygning og takststruktur. Bl.a. skal takststrukturen være så enkel at bilisterne har mulighed for at overskue mulighederne uden nødvendigvis at bruge hjælpeværktøjer. Er dette ikke tilfældet forventes det ikke at den enkelte vil lade sin adfærd påvirke væsentligt af systemet. Desuden skal den konkrete afgift kunne forudberegnes rimeligt simpelt og med rimelig nøjagtighed. 6\VWHPHWVNDOY UHNRQWUROODEHOW Det skal være muligt at kontrollere at der ikke snydes med systemet. Eksempelvis skal det være muligt for myndighederne i passende omfang at gå ind og verificere at systemet fungerer korrekt. Herunder skal myndighederne kunne kontrollere at der anvendes opdaterede taksttabeller, zonedefinitioner, mv. Også brugeren har et krav om at kunne kontrollere at systemet virker korrekt. Heraf følger tillige at det skal være muligt at aflæse hvad man aktuelt betaler samt at kontrollere hvad systemet har registreret over en given periode. Detaljeringsgraden af denne registrering skal afspejle de krav forskellige brugergrupper kan have, og skal kunne tilpasses den enkeltes ønske om registrering. Dette medfører at der skal være mulighed for såvel fuldstændig logning af alle data i systemet ligesom ingen logning skal være mulig. 6\VWHPHWVNDOWLOE\GHDQRQ\PLWHW Det er fra Trafikministeriets Telematikforum foreslået at det som grundprincip skal være muligt at færdes anonymt i trafikken såfremt den enkelte ønsker det. Systemet skal derfor tilbyde en løsning, hvor den enkelte fører ikke kan identificeres ligesom køretøjets bevægelser ikke kan udtrækkes af systemet. Der skal dog være mulighed for en frivillig lokal registrering af kørselsdata af hensyn til den enkeltes behov for at kunne dokumentere kørsel. 6\VWHPHWVNDOY UHLKDUPRQLPHG(8UHJOHU Systemet skal være i overensstemmelse med alle vedtagne forordninger i EU. Desuden skal det være forberedt for de regler der kan for- Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 7 af 27

10 ventes i de kommende år. Herudover må systemet ikke give anledning til problemer ved kørsel i andre lande. 6\VWHPHWVNDONXQQHKnQGWHUHXGHQODQGVNHN UHW MHU En del af trafikken på de danske veje er udenlandske køretøjer. De skal også betale kørselsafgift, og det er afgørende at der i systemet tages højde for dette segment, således at systemet ikke kommer til at virke konkurrenceforvridende. 6\VWHPHWVNDOY UHELOOLJW Systemet vil skulle installeres i et stort antal køretøjer (eventuelt hele bilparken) og/eller ved et stort antal punkter på vejnettet. Der er således tale om en betydelig investering i opkrævningsteknologi. Da systemkompleksitet og pris forventes at være ligefrem proportionale, ønskes et system med minimal kompleksitet for at holde udgiften så lav som mulig. Såfremt det kan tilbydes i pakker sammen med anden funktionalitet, hvorved marginalprisen for kørselsafgiftssystemet reduceres yderligere er dette ønskværdigt. Dog skal ekstra funktionalitet ikke være noget krav. 6\VWHPHWVNDOY UHGULIWVVLNNHUW Systemet skal i sin endelige version være uhyre driftssikkert, både af hensyn til brugernes oplevelse af et fair system, og af hensyn til driftsudgifterne. 6\VWHPHWPnLNNHVN PPHN UHW MHW Systemet skal kunne integreres i køretøjer uden at skæmme dem væsentligt. For udstyr skræddersyet til kommende bilmodeller og installeret hos importøren, vil dette ikke volde noget væsentligt problem, mens der er store udfordringer i at tilpasse udstyr til den eksisterende vognpark. Det kan muligvis være et brugerønske at udstyr skal kunne placeres så det ikke kan ses under kørsel. Dette er imidlertid i modstrid med kravet om at bruge prismekanismen som adfærdsregulerende middel. 6\VWHPHWVNDOY UHQHPWDWLQVWDOOHUH Systemet skal kunne installeres i løbet af meget kort tid af personale, der er bekendt med udstyret. Herved bidrages til at nedbringe den samlede udgift til anskaffelse og drift af udstyret. 6\VWHPHWPnLNNHGLVWUDKHUHELOLVWHQXQ GLJW Systemet må ikke med sine informationer til føreren skabe væsentlige distraktioner under kørsel. Det skal således være muligt at integrere systemet tæt på bilistens normale synsfelt og begrænse visningerne til det absolut nødvendige. 6\VWHPHWVNDOY UHLQWHURSHUDEHOWPHGDQGUHYHMDIJLIWVEHWDOLQJVV\VWHPHU I det omfang, der findes andre systemer til opkrævning af kørselsafhængige afgifter (eks. betalingssystemet ved Storebælt) bør det til- Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 8 af 27

11 stræbes at systemet er interoperabelt med disse. Dette vil formentlig på forholdsvis kort sigt blive en erklæret politik fra EU Kommissionen. 6\VWHPHWVNDOJLYHPXOLJKHGIRUSHULRGLVNRSGDWHULQJDIWDNVWPRGHO]RQH VWUXNWXUPY Afhængig af den valgte zone/takst struktur kan det komme på tale at skulle opdatere definitioner af disse forholdsvis ofte. Følger zonegrænser eksempelvis bygrænser, skal der være mulighed for at opdatere oplysninger om disse i en takt svarende til væsentlige ændringer i disse. Opdateringer af takstmodel, zonestruktur, mv. skal ske uden at det kræver aktiv handling fra brugerens side. Dog skal brugeren oplyses om alle væsentlige ændringer. Sker der således opdatering af kilometertaksten i en bestemt zonetype, skal dette klart fremgå af systemets visninger. Derimod skal små ændringer, såsom mindre flytninger af zonegrænser, ikke oplyses. 6\VWHPHWVNDOJLYHPXOLJKHGIRUDWIRUGHOHWUDILNNHQRJGHUPHGSURYHQXHW SnIOHUHDGPLQLVWUDWLYHHQKHGHUVnVRPNRPPXQHUHWF Såfremt det ønskes at provenuet skal fordeles til eksempelvis kommuner, baseret på trafiktal, skal systemet give mulighed for en sådan fordeling af provenuet. For at undgå konflikt med anonymitetskravet kan fordelingen evt. opnås med et separat trafiktællingssystem, der ikke er baseret på køretøjsdata. 6\VWHPHWVNDOWLOODGHIRUVNHOOLJHIUHNYHQVHUIRUEHWDOLQJ Det samlede provenu fra systemet vil afhænge af den valgte takst, som til dels afhænger af hvilke andre afgifter systemet skal erstatte. Opkrævningen af afgift hos den enkelte bruger skal tilpasses størrelsen af de enkelte betalinger, således at der ikke skal betales meget store beløb ved de enkelte indbetalinger. Der skal desuden være mulighed for automatiseret betaling, eksempelvis via PBS. 6\VWHPHWVNDOJLYHPXOLJKHGIRUDWYLVVHQ JOHSDUDPHWUHNRQWUROOHUHVSn DIVWDQG Som en del af den løbende kontrol af funktionen af de installerede systemer skal der være mulighed for, som minimum, at kontrollere nøgleparametre såsom aktuel takst, uden at standse køretøjet. Set fra et brugersynspunkt er kontrol på afstand acceptabel, så længe der blot er tale om kontrol af eks. aktuel taksttrin. Derimod er det ikke acceptabelt at eksempelvis den samlede saldo for forbrug kan aflæses uden brugerens viden. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 9 af 27

12 6\VWHPEHVNULYHOVH Hvert af de 17 krav kan omsættes til egentlige funktionskrav til systemet. Dette vil dog bevirke et sæt af krav med indbyrdes modsætninger. I det følgende argumenteres for hvordan systemet skal opbygges med reference til kravene. 2YHURUGQHWV\VWHPVWUXNWXU Et kørselsafgiftssystem, der skal kunne differentiere mellem lokaliteter og tidspunkter kræver to væsentlige funktioner, nemlig en positionering og en tidsenhed. Valget af positioneringsteknologi afhænger bl.a. af kravene til positioneringens nøjagtighed som igen afhænger af den valgte takststruktur. En tidsenhed baseret på teknologi som findes i et almindeligt kvartsur vil være ganske tilstrækkelig, da der ikke forventes krav om større præcision end nogle få sekunders præcision. Ud over disse to enheder er der behov for en dataopsamlings- og behandlingsenhed, der opbevarer data i et vist tidsrum, beregner afgift, opbevarer informationer om takststruktur, etc. Kravene til denne enhed afhænger af kompleksiteten i takststrukturen samt kravene til hvad der skal gemmes. Sidst, men ikke mindst, kan der evt. være behov for en kommunikationsenhed såfremt det ønskes at der skal kunne foretages automatiske aflæsninger/betalinger, automatisk opdatering af takster, etc. EU har p.t. ikke konkrete planer for systemer af denne type til generel anvendelse i hele bilparken, men systemet skal dog tilpasses regler, direktiver, mv. Samtidig skal det sikres at der om muligt er den maksimale interoperabilitet med eksisterende systemer. Som minimum skal det sikres at systemet ikke forstyrrer eksisterende systemer ( ikke-interference ). 7DNVWVWUXNWXU Valget af takststruktur skal primært baseres på krav om at systemet skal opleves som fair (1), at det skal kunne påvirke bilisternes adfærd (2) samt at det skal være entydigt og overskueligt (3). Takststrukturen skal være overskuelig og forståelig for brugerne, og det skal være muligt at forudberegne prisen for en konkret tur. Af hensyn til forskningsprogrammet skal der i prototypen være en bred vifte af muligheder for at variere takststrukturen. Det skal være muligt at differentiere mellem vejklasser, områder og tidspunkter. Trafikafhængig afgift er ikke aktuel, da en sådan kolliderer med kravet om forudberegnlighed. Desuden kan en direkte trængselsafhængig afgift opfattes som unfair, idet man i så fald betaler mere jo mindre man kører. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 10 af 27

13 For at imødekomme kravet om overskuelighed og forståelighed er det nødvendigt at systemet opererer med et begrænset antal forskellige takster, der er bundet til nemt forståelige lokalitetstyper eller hændelser. Lokalitetstyper er enten vejklasser eller områder (eks. by/ikke by), mens hændelser begrænses til at være klokkeslæt, da trafikafhængig takst er udelukket. Dette medfører et krav til positionering af køretøj samt til en rimelig nøjagtig bestemmelse af tiden. Lokaliseringskravet er meget afhængigt af den valgte differentiering på lokalitetstyper. Ved et system baseret på zoner vil zonegrænser kunne lægges så der er ringe sandsynlighed for problemer, selv ved forholdsvis grov positionering. Såfremt definitionen af zoner følger eksisterende opdelinger (eks. bygrænser) vil kravet til nøjagtighed dog stige. Ved differentiering på vejtyper stiger kravet yderligere, da der flere steder ligger veje af forskellig klasse meget tæt på hinanden. Det vurderes umiddelbart at præcisionskravet baseret på zoner er i størrelsesordenen meter, mens kravet ved vejtyper er i størrelsesordenen 2-5 meter, da der skal kunne differentieres mellem tætliggende veje af forskellig klasse. I udviklingsforløbet skal der være mulighed for takststrukturer med følgende detaljeringsgrader: På enkeltstrækninger På vejklasser/-typer (fx motorveje, landeveje, byveje) På zoner På områder. Takststrukturen kan med fordel knyttes til andre administrative eller trafikale inddelinger. Der opereres i studiet med 3 takstscenarier: Rent zone system Simpelt zone-vejtype system Komplekst zone-vejtype system De 3 scenarier er beskrevet i detaljer i bilag 2. Det har været overvejet om der skal være mulighed for en startafgift som kompensation for en øget energi- og miljøbelastning ved koldstart. Det vil imidlertid indebære tekniske komplikationer og måske føre til uhensigtsmæssig adfærd (som at lade motoren gå under ophold), så den mulighed er indtil videre opgivet. Det har endvidere været overvejet at operere med en hastighedsafhængig (eller tidsforbrugs afhængig) afgift (som erstatning for vejklasser). Dette kan imidlertid virke som et incitament til at køre med en anden hastighed end den Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 11 af 27

14 for stedet og situationen rimelige med deraf følgende virkninger på trafiksikkerheden. %UXJHUJU QVHIODGH Kravene til brugergrænsefladen kommer primært fra kravet om påvirkning af adfærd (2), kravet om kontrollerbarhed (4), kravet om et billigt system (8), kravet om ikke at skæmme køretøjet (10) samt kravet om ikke at distrahere unødigt (12). Brugergrænsefladen skal konstrueres således at det giver mulighed for at påvirke den enkelte bilists adfærd. Adfærdsændringen forventes at stamme fra det forhold at føreren løbende orienteres om hvad den aktuelle tur koster, og hvad der er betalt/skyldes for en periode bagud (eks. de sidste 3 måneder). Føreren skal løbende kunne aflæse aktuel takst. Desuden skal der være adgang til information om forbrug på aktuel tur og i aktuel periode (uge, måned, kvartal, eller lignende). Informationen kan implementeres i form at et elektronisk taxameter eller lignende. Informationen skal præsenteres på en sådan måde at den ikke unødigt distraherer føreren. Dette kan eksempelvis ske ved under kørsel kun at oplyse om aktuel takst, mens summationer kun vises når køretøjet holder stille. 3ODQO JQLQJVY UNW M Systemet skal påvirke adfærd (2), være overskueligt og entydigt (3) samt være kontrollabelt (4). For at imødekomme disse krav bør brugerne tilbydes et værktøj til forudberegning af udgiften til konkrete ture. Forudberegneligheden kan eksempelvis håndteres ved at gøre beregningsprogrammer tilgængelige for brugerne således at den enkelte bruger kan beregne konsekvenserne af forskellige ruter og rejsetidspunkter på givne rejser (eks. bolig-arbejdssted). Et Internet baseret rutevejlednings- og takstberegningsprogram vil løse problemet, og være tilgængeligt for alle, enten fra hjemmet eller fra biblioteket. Det er dog afgørende at takststrukturen er så gennemskuelig at den enkelte kan få en intuitiv forståelse for hvilken adfærd der er dyr og hvilken der er billig. Planlægningsværktøjet er udelukkende tænkt som en støtte til konkret prisudregning. 5HJLVWUHULQJDIIRUEUXJ Kravene til registrering af forbrug kommer fra kontrol (4), anonymitet (5), mulighed for disaggregering af data (15) samt fjernvalidering (17). Kravene omkring kontrol og anonymitet er i et vist omfang modstridende. Jo højere grad af kontrol der ønskes, jo sværere er det at sikre en passende grad af anonymitet. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 12 af 27

15 Systemet positionerer køretøjet for at bestemme den aktuelle takstzone. Når positionen er bestemt og den aktuelle takst udregnet, er det muligt at gemme positionen eller slette den fra systemets register. Der er argumenter for begge løsninger: Hvis data slettes er anonymiteten sikret, da det ikke er muligt at spore hvilken kørsel, der har givet anledning til hvilket forbrug. Dette er acceptabelt fra et provenusynspunkt. Såfremt der er mistanke om fejl i registreringen (eks. for meget opkrævet afgift) er det til gengæld ikke muligt for brugeren at dokumentere fejlen. Hvis positionsdata gemmes er der mulighed for at udskrive en specificeret regning for forbrug af hensyn til kørselsregnskab eller lignende. Der er endvidere mulighed for at dokumentere fejl i registreringerne af takst. Til gengæld er der tillige mulighed for en vis overvågning af den enkelte. En mulighed er at data lagres i krypteret form, hvor kun den enkelte bruger kender nøglen. I så fald kan den enkelte vælge at dekryptere sine data for at dokumentere fejl. Der vil formentlig være brug for begge løsninger for at imødekomme krav fra forskellige brugergrupper. Kravet om mulighed for at opsamle trafikdata af hensyn til provenufordeling kan håndteres ved at et mindre antal repræsentativt udvalgte brugere frivilligt giver adgang til detaljerede data, eller at der gennemføres lokale trafiktællinger, der anvendes til kalibrering af en landstrafikmodel, der fordeler trafikken på vejnettet. Det er et myndighedskrav at der skal være mulighed for at kontrollere at systemet fungerer korrekt hos den enkelte. Det er imidlertid uafklaret hvor dybt denne kontrol skal kunne gå. Der foreligger en række muligheder: Systemets funktion testes når køretøjet indkaldes til syn med 2 års mellemrum. Politiet, eller lignende myndighed, gives beføjelser til at kontrollere systemets funktion uden særlig mistanke svarende til spiritus kontroller, etc. Inddrivningsmyndigheden gives i visse tilfælde beføjelser til at kontrollere gemte data om køretøjets bevægelser, for at kunne verificere korrekt afgiftsbetaling fra den enkelte trafikant. Spotvis automatisk test af systemer svarende til den spotvise automatiske fartkontrol der kendes i dag. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 13 af 27

16 Grundlæggende handler det dog stadig om hvilke data der skal gemmes i systemet, hvem der skal have adgang til disse data, og i hvilke situationer adgangen skal gives %HWDOLQJIRUIRUEUXJ Systemets faciliteter for betaling skal tilpasses krav om kontrollerbarhed (4), anonymitet (5), udenlandske køretøjer (7), krav om interoperabilitet (13) samt krav vedr. betalingsfrekvens (16). Der skal kunne vælges mellem en række forskellige betalingsformer, som skal inkludere forudbetaling, efterbetaling og betaling ved forbrug. Betalingen kan finde sted på flere måder: Periodisk (manuel) aflæsning af en afgiftsmåler i bilen med tilhørende opkrævning (jf. vand- og elregning). Kontrol kan finde sted i forbindelse med periodiske syn. Løbende betaling med et værdikort (pengekort). Kortet skal anbringes i en kortlæser i bilen under kørslen, og det er en forudsætning for at køre, at der er penge på kortet (kortet kunne samtidigt være et intelligent kørekort, men det er et andet projekt). Periodisk automatisk overførsel af afgiftssaldo, der opkræves via betalingsservice. Overførsel kan ske elektronisk via GSM eller på fx tankstationer. Der overføres kun afgiftsbeløbet - ikke data om de enkelte ture. Elektronisk overførsel af afgiftsdata for hver enkelt tur og periodisk opkrævning (jf. telefonregning). Der er ikke noget teknologisk til hinder for at brugerne selv kan vælge, hvilken løsning de foretrækker. Imidlertid kan der være juridiske krav vedr. lovlig størrelse af kontantkort (Danmønt) der gør kontant betaling upraktisk, hvis der er tale om store afgifter. Er der juridiske hindringer kan ændring af lovgivning være en mulighed for at sikre et smidigt system, der samtidig tilbyder de relevante sikkerhedsfunktioner. Kravet om interoperabilitet kan håndteres ganske enkelt ved at takststrukturen for andre anlæg lægges ind i systemet, og at der afregnes med disse via den centrale indbetaling. Eksempelvis vil taksten for Storebælt på 210 kr. kunne lægges ind som en specialafgift på den konkrete strækning. Beløbet indbetales sammen med den almindelige afgift og Storebælt får overført et beløb svarende til antal passager. Alle (med systemet) betaler således, men det vides ikke hvem der faktisk passerer Storebælt. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 14 af 27

17 Såfremt der i en overgangsperiode skal opereres med køretøjer både med og uden systemet kompliceres sagen noget, omend princippet stadig kan anvendes. Der skal tages hensyn til at der på de danske veje kører en del udenlandske køretøjer. Systemkonceptet skal i princippet kunne håndtere disse, omend den endelige løsning eksempelvis kan være at køretøjerne ikke indgår i den automatiske del af systemet. Der er umiddelbart følgende muligheder: Udenlandske køretøjer betaler ikke vejafgift. Et vignetsystem baseret på skrabeprincippet, som det kendes fra parkeringsafgifter i København. Kilometertælleren aflæses ved ind- og udkørsel, og der opkræves en standardafgift. Et (evt. modificeret) afgiftsudstyr lejes (depositum) ved indkørsel til Danmark..RPSOHNVLWHW Systemets kompleksitet styres af kravene om et billigt system (8), driftssikkerhed (9) samt kravet om simpel installation (11). Myndighederne/politikerne stiller som krav at systemet skal opleves som forholdsvis retfærdigt af brugerne. Dette er afgørende for brugerne accept af systemet, men tillige fordi et system der opleves som forholdsvis retfærdigt vil være mindre udsat for forsøg på snyd, etc. Eksempelvis vil et system der kun installeres i køretøjer i byerne nærmest opfordre til snyd med registreringen af køretøjer, som det i begrænset omfang kendes fra forsikring, hvor et væsentligt antal køretøjer, der reelt er hjemmehørende i København er registreret til ejere i Jylland af hensyn til forsikringspræmier. Et vigtigt led i retfærdighed er at systemet dækker alle trafikanter, og dermed ikke giver anledning til kassetænkning. Da det samtidig er et overordnet mål, at et kørselsafgiftssystem skal kunne få væsentlig indflydelse på omfanget og fordelingen af vejtrafikken i Danmark, er det et krav at den altovervejende del af bilparken underlægges systemet. Der kan dog tænkes undtagelser for visse typer af køretøjer og systemkonceptet skal derfor gøre plads til at der kan skabes sådanne. Eksempelvis kan der være tale om undtagelser for udrykningskøretøjer og lignende. For at imødekomme kravet om at et kørselsafgiftssystem skal dække store dele af vognparken, er det et krav at systemet forholdsvis nemt Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 15 af 27

18 skal kunne installeres i det enkelte køretøj. Ved en udstyrspris på blot 500 kr. vil der for den samlede vognpark være tale om en samfundsmæssig investering på ca. 1 milliard kr. Yderligere skal installationen være enkel. Det medfører at systemet bør være uafhængigt af detektorinput fra køretøjet. Kræves der eksempelvis at systemet skal kunne trække oplysninger via detektorer for hjulomdrejning, eller lignende, vil installationen blive forholdsvis kompliceret. Systemet skal altså i det store og hele være at opfatte som en lukket enhed der blot kræver strømforsyning. Såfremt en væsentlig del af den nødvendige hardware allerede befinder sig i nyere biler, og der politisk kan skabes enighed om at et driftssystem kun skal gælde alle nye biler, kan dette krav dog slækkes noget. En sådan beslutning skal imidlertid først træffes ved afslutningen af indeværende program. )HMOKnQGWHULQJPY Fejlhåndteringen skal udvikles med basis i kravene om et billigt system (8), driftssikkerhed (9) kravet om simpel installation (11) samt kravet om fjernvalidering (17). Da systemet forventes at skulle opkræve ganske betydelige beløb, er det et krav at det fungerer med overordentlig stor driftssikkerhed. Specielt er det vigtigt at systemet i meget høj grad er bygget til at kunne identificere fejl og rapportere disse. Herudover skal systemet konstrueres således at risikoen for påvirkning af funktionen via indgreb i systemet (hacking, etc.) minimeres. Der kan forekomme tre kategorier af fejl: Udstyret er ude af drift og opkræver ingen afgift. Udstyret er fejlbehæftet og opkræver for lidt i afgift. Udstyret er fejlbehæftet og opkræver for meget i afgift. Når der skelnes mellem de to sidste situationer, skyldes det to forhold. For det første vil evt. fusk med elektronikken falde i kategori 2. For det andet vil brugerens motivation for at få rettet fejlen sandsynligvis afhænge af den økonomiske konsekvens. Hvis en fører konstaterer, at afgiftssystemet opkræver en forkert afgift (herunder er helt ude af funktion), skal han eller hun straks henvende sig til et autoriseret værksted og få fejlen rettet. Der skal tages stilling til sanktionerne ved kørsel med et fejlbehæftet system. Da mange fejltyper kan identificeres automatisk, vil systemet kunne alarmere bilisten om et væsentligt antal forskellige fejltyper. Det kan overvejes, om et fejlbehæftet afgiftssystem skal medføre, at køretøjet ikke kan starte/køre Dette kunne være aktuelt for systemer baseret på kontant betaling via pengekort. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 16 af 27

19 2SGDWHULQJDIWDNVWVWUXNWXU Mulighederne og begrænsningerne omkring opdatering af takststruktur udspringer af kravet om et billigt system (8) samt kravet om opdatering (14). Takststrukturen skal kunne opdateres automatisk på alle biler i drift i princippet samtidigt (i praksis kan det ske i løbet af en nat). Opdateringen skal ske ved en centralt styret broadcast af takstændringerne (fx via RDS-TMC). En mindre krævende mulighed kunne dog være at strukturen kun opdateres i forbindelse med de periodiske syn af køretøjer. I så fald skal problemet med biler der udebliver fra syn håndteres anderledes end i dag, hvor det ikke er forbundet med specielle sanktioner at udeblive. Kun hvis køretøjet standses, udskrives en mindre bøde. Det kan endvidere overvejes om man frem for et radio-broadcast link (RDS-TMC) i stedet ønsker et dedikeret link (DSRC eller lignende). Sendere kunne opsættes ved alle tankanlæg, grænser og færgehavne, hvorved næsten alle situationer burde være dækket ind. Dette link kan bruges til både opdatering, fjernvalidering, generel aflæsning, interoperabilitet med Storebælt, etc. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 17 af 27

20 $QGUHDQYHQGHOVHU Betalingsfunktionen giver mulighed for at betale for andre ydelser som fx parkering. Den teknologiske løsning herpå vil ikke blive yderligere behandlet. Det er desuden et brugerkrav, at kørselsafgiftssystemet kan tilpasses til at betale for andre betalingssystemer i landet (som fx Storebælt). Den teknologi, der skal anvendes til et kørselsafgiftssystem vil have en række andre anvendelsesmuligheder. Det skal indgå i overvejelserne af den endelig tekniske udformning, således at den samlede nytte bliver så stor som muligt. I programoplægget er nævnt en række muligheder: Nødkald (evt. automatisk), hvor køretøjets position overføres til alarmcentralen i forbindelse med aktivering af nødknap eller eksempelvis i forbindelse med kollisioner (målt som udløsning af airbag). Hastighedstilpasning, hvor køretøjet er udstyret med en oversigt over hastighedsgrænser, og hvor farten automatisk dæmpes når køretøjet køre ind i en hastighedsreguleret zone. Et sådant system undersøges p.t. i et projekt på AAU. Sort kasse til havariundersøgelser er en registrering af køretøjets bevægelser samt andre essentielle data (tryk på bremse, etc.) til brug ved undersøgelser af årsag til kollisioner mv. Navigation og rutevejledning er oplagte muligheder, når såvel kort som position er indeholdt i systemet. Genfinding af stjålne køretøjer kunne udnytte positioneringsenheden, samt den forbindelse der er til omgivelserne. Private serviceudbydere arbejder p.t. på opstilling af et systemkoncept for en sådan funktion. Flådestyring er en mulighed for vognmænd, redningskorps, taxa m.fl. der henter oplysninger om køretøjernes position hjem til sin styre og overvågningscentral. Rejsetidsmålinger til trafikcentraler er en mulighed, da køretøjer kan oplyse om position og aktuel hastighed. Dette kan bruges som supplement til traditionelle in-situ detektorer. Data kan endvidere bruges til ganske detaljerede trafikmodeller. Oplysninger kan overføres anonymt, således at data ikke kan bruges til at forfølge fartsyndere. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 18 af 27

21 Målrettet trafikantinformation til trafikanter der kan oplyse hvor de er og hvor de er på vej hen. Disse anvendelser indgår ikke umiddelbart i forskningsprogrammet, men der tages stilling til, i hvilket omfang der skal tages højde for dem i den tekniske systemspecifikation. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 19 af 27

22 1 GYHQGLJHSROLWLVNHEHVOXWQLQJHU Kørselsafgift programmet beskæftiger sig med demonstration af tekniske muligheder og med studier af adfærd som følge af introduktion af kørselsafgifter. Programmet beskæftiger sig derimod ikke direkte med de mere politiske problemstillinger omkring indførsel af kørselsafgifter. I projektforløbet dukker der imidlertid en række problemstillinger op af politisk karakter som projektet håndtere via antagelser af en given løsning. For fuldstændighedens skyld vil sådanne problemstillinger løbende blive beskrevet som erindring om at disse emner skal behandles senere i forbindelse med overvejelser om en implementeringsstrategi. Emnerne i dette afsnit er diskuteret mere detaljeret i en rapport fra Trafikministeriets Road Pricing Udvalg. 3URYHQXIRUGHOLQJ Erfaringer fra udlandet antyder at en væsentlig faktor i befolkningens accept af kørselsafgifter og bompenge ligger i at de kan se konkrete resultater af den betalte afgift. Konkret kan brugerne af Storebæltsbroen se broen som et resultat af deres indbetalinger (til afdrag på gæld). Det har ledt forskere til at konkludere at provenuet fra kørselsafgifter skal tilfalde lokale myndigheder i det omfang de er resultatet af kørsel på lokale veje. Dette kunne eksempelvis ske i form af beregning af provenu fordelt på kommuneveje, amtsveje og statsveje, og efterfølgende fordeling af provenu efter denne fordelingsnøgle. En anden model kunne være at opfatte provenuet som opdelt i 2 dele. Den ene del er proportional med energiforbruget og dermed CO2 udledningen fra transport, mens den anden i et vist omfang er proportional med lokal miljøbelastning, sikkerhedsrisiko, etc. Provenuet kunne så fordeles således at den CO2 baserede afgift tilgår staten, mens den lokale miljø afgift tilfalder kommuner/amter. Mange andre modeller kan tænkes, som hver er baseret på en bestemt opfattelse af hvad der er fair. Beslutningen om fordeling er imidlertid i sidste ende politisk, og vil formentlig tillige indgå i forhandlinger om bloktilskud til kommuner, hvorfor der ikke for nærværende skal peges på foretrukne modeller. Blot skal der peges på det aspekt at enhver fordelingsnøgle stiller krav til det datagrundlag der skal ligge til grund for fordelinger, og at disse krav skal kunne afstemmes med ønsker om anonymitet for brugerne. $IJLIWIDVWV WWHOVH I lighed med provenufordelingen er der en række spørgsmål omkring fastsættelse af afgifter der er af politisk karakter. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 20 af 27

23 Der kan være et ønske om at fastsætte takster fra centralt hold for at sikre at afgifter ikke bliver et konfliktemne mellem kommuner. Eksempelvis kunne man tænke sig eksempler, hvor kommuner med kraftig gennemkørselstrafik ønsker at sætte afgift på denne trafik, men ikke på trafikken på andre veje. Sådanne forsøg på at beskatte nabokommunernes borgere kan medvirke til at gøre selve konceptet upopulært. På den anden side vil en central fastsættelse af takster betyde at man fjerner en væsentlig del af muligheden for at lave lokal trafikplanlægning, hvilket ikke er i overensstemmelse med ideerne i del kommunale selvstyre. Der er således ingen oplagte løsninger. Der bør derfor igangsættes en politisk proces omkring forholdene for den lokale trafikplanlægning med henblik på indførelse af kørselsafgifter. $QRQ\PLWHWRJNRQWURO Der er en række problemstillinger omkring graden af anonymitet der skal tilbydes den enkelte i forhold til myndighedernes krav om at kunne kontrollere at systemet opkræver den korrekte takst. Den tekniske løsning vil formentlig blive at der tilbydes flere varianter i stil med mobiltelefoner, hvor det er muligt at betale kontant eller få regning tilsendt. Imidlertid skal kravene til dataudveksling beskrives så detaljeret at det er muligt at beskrive hvilke data der udveksles i hvilke versioner af systemet. En sådan protokol vil skulle accepteres af en række forskellige grupper på såvel bruger- som myndighedsside, og det er derfor vigtigt at få afklaret hvilke principper der skal være gældende i opbygningen af en sådan protokol. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 21 af 27

24 6WDQGDUGHUPP På lovgivningsområdet (hvorunder standarder hører) er der en række bindinger på hvad der kan gennemføres inden for kørselsafgifter, med mindre lovgivningen ændres. Lovgivningen er behandlet i rapporten fra Trafikministeriets Road Pricing Udvalg og derfor ikke detaljeret beskrevet her. 6WDQGDUGHUJHQHUHOW Som et led i implementeringen af EU s indre marked er det vedtaget at alle CEN standarder skal implementeres i alle EU lande, og at der ved alle offentlige udbud er pligt til at forlange gældende standarder overholdt. CEN standarder inden for området er således centrale for kravbeskrivelsen til konkrete systemer. &(1VWDQGDUGHUIRUEHWDOLQJVV\VWHPHU Inden for betalingssystemområdet findes der i dag en række standarder, der dog primært er rettet mod traditionelle betalingsanlæg, hvor der betales en konkret afgift for at passere et givet punkt. Der er imidlertid en arbejdsgruppe der pt. undersøger behovet for standarder inden for afgifter i stil med de foreslåede. Såfremt sådanne standarder udvikles bør det sikres at systemkonceptet er gearet til at opfylde dem, og at standarderne giver mulighed for at opfylde danske krav. &(1VWDQGDUGHUIRUGHGLNHUHWNRUWGLVWDQFHNRPPXQLNDWLRQ Der foreligger standarder for dedikeret kortdistance kommunikation, og såfremt der skal være mulighed for kortdistance kommunikation til eksempelvis kontrol, aflæsning, opdatering, interoperabilitet med eksisterende systemer, etc. skal disse standarder overholdes. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 22 af 27

25 7HNQLVNHXGIRUGULQJHU Der er en række problemstillinger af teknisk karakter, der er erkendt som problemområder, men som ikke nødvendigvis vil blive løst inden for rammerne af nærværende program. Problemstillingerne drejer sig i alt væsentligt om de påvirkninger systemet udsættes for når det kommer ud i den virkelige verden, hvor systemets omgivelser ikke nødvendigvis er lige så venlige som de omgivelser der kan sikres i en laboratorieopstilling. *36SU FLVLRQNDQ QGUHV GPS systemet er bygget til militære formål, og det er flere gange i systemets levetid sket at der er ændret på præcisionen uden forudgående varsel. Systemets opbygning gør at det er muligt at ændre på præcisionen for civile brugere uden at det påvirker de militære brugere. Der er pt. planer om at overføre GPS systemet til en civil organisation, da heller ikke amerikanske civile brugere kan leve med varierende kvalitet. Imidlertid er det vigtigt at der i kørselsafgiftssystemet indbygges en funktionalitet der sikrer at systemet kan håndtere ændrede driftsforhold omkring GPS. Eksempelvis kunne systemet være bygget med en funktion der sætter systemet på minimumstakst, når præcisionen falder under et vist niveau. Der er for øjeblikket overvejelser om at supplere GPS systemet med satellitbaserede differenssendere (GNSS), der vil øge præcisionen væsentligt samtidig med at det vil øge tilgængeligheden af GPS signalet. Sådanne udviklinger kan medvirke til en reduktion i de tekniske betænkeligheder på dette område. 8GIDOGDIVLJQDO På samme måde som signalet fra GPS kan ændres kan der være problemer med udfald af signal pga. dårlige modtageforhold. Her kunne en løsning enten være at supplere udstyret med en accelerationsmåler, der kan anvendes til at fremskrive positionen (dead reckoning enhed), eller den mere simple at lade udstyret fortsætte på sidst kendte takst indtil signal genetableres. +DFNLQJSUREOHPDWLN Det er oplagt at enkelte brugere vil forsøge at påvirke systemet til at opkræve en mindre afgift end brugerens adfærd berettiger til. Systemet skal konstrueres på en sådan måde at dette ikke kan lade sig gøre. Imidlertid vil der formentlig være et ønske om at kunne opdatere software i systemet når fejl konstateres, og der vil derfor være behov for en beskyttet adgang til systemet. Hele sikkerheds arkitekturen bør overvejes meget nøje, da det både er et spørgsmål om at sikre skatteindtægter og tillige er et spørgsmål om at sikre brugeren mod uberettiget adgang til private data. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 23 af 27

26 %LODJ 3URWRW\SH Den første prototype kan karakteriseres ved at delene hertil er valgt udfra de forhåndenværende søms princip. Med andre ord var teknologien til prototypen stort set kendt på forhånd. Softwaredelen udvikles specifikt til den konkrete opgave. +DUGZDUH Prototypen består af en kraftig bærbar standard PC baseret på en Intel Pentium II processor. Til positioneringen benyttes en standard GPS løsning. Prototypen er udstyret med en Trimble GPS modtager leveret med datakabler og FM antenne under betegnelsen NavGuide+ 1. Med FM korrektionen tilsluttet kan opnås en positioneringsnøjagtighed på ca. 2-5 m. Uden FM korrektion ligger nøjagtigheden på ca. 100 m. FM korrektionen er opnået ved et årsabonnement hos Tele Danmark. 6RIWZDUH På pc en benyttes styresystemet Windows 95. Prototypeudviklingen foregår i det geografiske informations system ArcView med tilhørende extension Tracker Analyst 3, som benyttes til at trække GPS (global positioning system) signalet ind i GIS et og samtidig giver mulighed for at udføre forskellige beregninger. Prototypen udvikles i ArcView s eget Avenue programmeringssprog, som er et objektorienteret sprog, hvor bl.a. systemets egne funktioner indgår som objekter..ruwpdwhuldoh Til prototypen benyttes vejtemaet fra kommunernes tekniske kort. For at give et bedre overblik og kunne beskrive zoneinddelinger på en hensigtsmæssig måde er KMS 4 topografiske 4cm kort lagt som baggrund i kortpræsentationen. 2SI\OGHOVHDINUDYVSHFLILNDWLRQHU Systemet er meget åbent, idet det udvikles i et åbent programmeringsmiljø. Der er således på ingen måde indbygget nogen form for sikkerhed i systemet. Kravet om f.eks. anonymitet er der ikke taget højde for, idet systemet rent faktisk optager en logfil til kontrolformål under kørslen. Der indgår heller ikke nogen form for betalingssystem, som beskrevet i kravspecifikationerne. Under kørslen viser prototypen både betalingssituationen (forbrug) og et kort med positionsangivelse, hvilket kan distrahere bilisten. 1 NavGuide+ levers af firmaet Gravquick A/S (www.gravquick.dk). 2 ArcView er udviklet af ESRI (www.esri.com) og importeres i Danmark af Informi GIS (www.informi.dk). 3 ArcView Tracker Analyst er udviklet af firmaet TASC (www.tasc.com). 4 Kort- og Matrikelstyrelsen (www.kms.dk) Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 24 af 27

27 Prototypen er relativ dyr og ikke nem at installere, idet dette ville kræve at dele af hardwaren blev integreret i køretøjet. Prototypen er ikke koblet op på andre trafikinformationssystemer såsom rutevejledning eller navigationssystemer. Der er heller ikke mulighed for en automatiseret opdatering af kortmaterialet eller takststruktur. 3URWRW\SH,IRUPnO Prototypens primære formål er at vise et skærmbillede med en løbende forbrugsoplysning over den kørte vejstrækning. Således vil man kunne få en foreløbig indikering af, hvorvidt en sådan oplysning vil kunne danne baggrund for en adfærdsændring blandt især bilisterne. Samtidig skal den benyttes til at afprøve forskellige takstscenarier og præsentationer af forbrugsbilledet. Prototypen har ligeledes til formål at afdække evt. tekniske svagheder ved f.eks. GPS anvendelsen og give et grundlag for en videreudvikling af systemets mere tekniske dele. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 25 af 27

28 %LODJ 7DNVWPRGHORJWDNVWVFHQDULHU I forskningsprogrammet er valgt at operere med tre scenarier for takststruktur. I alle scenarier opereres med en afgift der varierer over tid, således at der betales mere i myldretiden. Desuden opereres der med en køretøjsfaktor, der afhænger af køretøjets energiforbrug. 5HQW]RQHV\VWHP Dette scenario er det enkleste, idet det udelukkende består af zoner. Der skelnes mellem 3 zonetyper: Tæt byområder svarende til cityområder Byområder, som er den resterende del inden for byzonegrænsen Landområder Der kan eventuelt simplificeres yderligere ved blot at operere med by og land. Herved vil man imidlertid have mindre mulighed for at skelne mellem områder, hvor der er gode kollektiv trafik alternativer og andre byområder, ligesom man heller ikke skelner helt så klart mellem geneniveauet i forskellige områder. 6LPSHOW]RQHYHMW\SHV\VWHP Dette scenario er en udbygning af det foregående, idet der ud over de tre områdetyper også skelnes mellem trafikveje og andre veje. Tanken er at kørsel på større veje skal være billigere med det mål at tiltrække trafikken til de store veje, hvor man så til gengæld kan gøre noget ved eksempelvis støjproblemer gennem lokaliseringspolitik, støjvolde, etc. Uden for byområdet giver det ikke mening at skelne mellem vejtyper, da der ofte ikke er noget alternativ. Derfor giver ovennævnte model anledning til i alt 5 klasser. Tæt byområde Trafikvej Anden vej Byområde Trafikvej Anden vej Landområde Vej.RPSOHNVW]RQHYHMW\SHV\VWHP Dette scenario er en videreudbygning af det foregående scenario, og indeholder en yderligere opdeling. Tæt byområde Primær trafikvej Sekundær trafikvej Lokal vej Byområde Primær trafikvej Sekundær trafikvej Lokal vej Landområde Veje i mindre byer Landeveje Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 26 af 27

29 Tæt byområder og byområder defineres kun for byer med mere end indbyggere, mens alle andre områder opfattes som landområder. Dog kan veje i landområder beskrives som veje i mindre byer, og dermed pålægges en lidt højere afgift. 5HJQHDUNVPRGHO Der er endvidere udviklet en regnearksmodel der strukturmæssigt svarer til den komplekse vej-zone model. Denne er udbygget med en række antagelser om at taksten deles i en CO2-afgift og en lokal miljøafgift. CO2-afgiften skal være ens for alle veje på alle tider, men skal være proportional med brændstofforbruget. Den lokale miljøafgift er en afgift, der knytter sig til den konkrete brug af vejen, og kunne siges at skulle dække den aktuelle kørsels miljøomkostninger (uheld, støj, luftforurening, trængsel, barriereeffekt, visuel forurening), drift- og vedligeholdelse, samt et bidrag til vejnetsudbygningen og den kollektive trafik i lokalområdet. Takststrukturen findes i et regneark, der for forskellig takststruktur kan simulere hvor meget et konkret køretøj vil komme til at betale i årlig afgift. Endvidere kan regnearket opsummere det samlede årlige afgiftsprovenu fordelt på hhv. CO2-afgift/lokal miljøafgift og køretøjstyper. Det skal kraftigt understreges, at simuleringen af det samlede afgiftsprovenu er et meget groft overslag, idet det aktuelle trafikarbejde ikke er præcist fordelt på de valgte vejklasser, myldretid/normaltid og køretøjskategorier. Endelig skulle afgiftssystemet gerne betyde en adfærdsændring, mens udregningen er en alt andet lige betragtning, baseret på 1996 trafiktal. Beskrivelse af et kørselsafgiftssystem Side 27 af 27

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer Af fuldmægtig Christine Jørnø Vestergaard, Transportministeriet Resumé: Af EU-reglerne i interoperabilitetsdirektivet fremgår de betingelser, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem automatiske

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG DK WEB-LOG Om WEB-LOG Med WEB-LOG systemet er det muligt at registrere køretøjets aktiviteter via GPS f.eks. hvor køretøjet har været anvendt, hvilke funktioner på køretøjet der anvendes, samt i hvilket

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

(IIHNWYXUGHULQJDIWUDILNLQIRUPDWLN

(IIHNWYXUGHULQJDIWUDILNLQIRUPDWLN (IIHNWYXUGHULQJDIWUDILNLQIRUPDWLN DI 3HGHU-HQVHQ 9HMGLUHNWRUDWHW Der er igennem de senere år gennemført en række trafikinformatikprojekter i Danmark såvel som i udlandet. Mange af disse projekter har været

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

vejman.dk årsmøde Fælles overblik fælles trafikinformation 12. oktober 2017 V / Helene Kærsgaard og Jannik Thiberg, Trafikdivisionen

vejman.dk årsmøde Fælles overblik fælles trafikinformation 12. oktober 2017 V / Helene Kærsgaard og Jannik Thiberg, Trafikdivisionen vejman.dk årsmøde Fælles overblik fælles trafikinformation 12. oktober 2017 V / Helene Kærsgaard og Jannik Thiberg, Trafikdivisionen Agenda Fælles overblik fælles trafikinformation Hvad er OOV? Hvad er

Læs mere

Information om SpeedMap

Information om SpeedMap september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver

Læs mere

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Stræknings-trafiktallene opdateres én gang årligt - den kan gøres tiere, men det normale vil være, at det foregår årlig efter at forrige års tællinger

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Indledning Med henblik på at forebygge ulykker og materielle skader i den interne

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Dato: 11. juni 2014 Journal nr.: 50-50-01-1-09 Kontaktperson: Andreas Hårde Baggrund Tønder Kommune har bedt om en redegørelse for mulighederne for at gennemføre

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens

Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens SKAT Jura, Afgifter og Lovkoordinering Østbanegade 123 2100 København Ø Pr. mail: juraskat@skat.dk 17. januar 2017 Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens aktiver

Læs mere

Nu med AKTIV styring!

Nu med AKTIV styring! Introduktion til MinEnergi I/O Siden 1998 markedsleder inden for internetbaseret energistyring - spar op til 40 % på energiforbruget... med besparelsesgaranti! Nu med AKTIV styring! Sidste skud på stammen

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Kørselsafgifter for lastbiler. 1 Formål og baggrund. 2 Projektbeskrivelse. Trafikdage på Aalborg Universitet 2001 743

Kørselsafgifter for lastbiler. 1 Formål og baggrund. 2 Projektbeskrivelse. Trafikdage på Aalborg Universitet 2001 743 Kørselsafgifter for lastbiler ved civilingeniør Jesper Mertner, COWI 1 Formål og baggrund Kørselsafgifter eller road pricing har været på den politiske dagsorden i Europa op gennem 90 erne. I 1998 udgav

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger BEREDSKABET Februar 2014 25113-14 hjj Indførelse af flådestyring i Frederikshavn Kommune 1. Økonomi Der er overført en besparelse på 1,5 mio. kr. på kommunens samlede kørselsbudget til Beredskabet i 2014.

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel NOTAT Dato J. nr. 21. maj 2013 Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel Ulovlig cabotagekørsel er et af de forhold, der skal sættes ind over for, i indsatsen imod social dumping. Der er allerede sket

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Startguide. kom godt i gang

Startguide. kom godt i gang Startguide kom godt i gang Indholdsfortegnelse Installation af Autolog programmet At skrive kørebog er 100% tidsspilde når Autolog gør det 100% automatisk Autolog programmets funktioner Autolog Hardwaretyper

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt. Koncept Funktion Services Sandsynlighed

Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt. Koncept Funktion Services Sandsynlighed Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt P-Watch Payment System ( PPS2 ) Koncept Funktion Services Sandsynlighed Hvad har Cartime Technologies gang i? FS03 (forbedret version af FS01

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Brugervejledning HERE Drive

Brugervejledning HERE Drive Brugervejledning HERE Drive 1.0. udgave DA HERE Drive HERE Drive guider dig til det sted, du vil hen, med rutevejledning sving for sving og taleinstruktioner. Du kan: finde vej i dit hjemland eller det

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Manual til administration af online booking

Manual til administration af online booking 2016 Manual til administration af online booking ShopBook Online Med forklaring og eksempler på hvordan man konfigurerer og overvåger online booking. www.obels.dk 1 Introduktion... 4 1.1 Formål... 4 1.2

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Notat om registrering af data i forbindelse med parkering

Notat om registrering af data i forbindelse med parkering KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Parkering NOTAT Bilag 5: Notat om registrering af data i forbindelse med parkering Dette notat beskriver baggrunden for og effekten af den registrering

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Et visionært teknologidesign

Et visionært teknologidesign Christian Damsgaard Jensen DTU Informatik Danmarks Tekniske Universitet Christian.Jensen@imm.dtu.dk Opsamling af personlige data 2 DTU Informatik, Danmarks Tekniske Universitet Privatlivets fred er truet

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

1 Projektets baggrund og formål

1 Projektets baggrund og formål MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere