Fleksibel efteruddannelse
|
|
- Caroline Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fleksibel efteruddannelse - erfaringer fra et TUP-projekt Udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kontor og Ledelse (HAKL) Birgit Hjermov og Sofie Saxtoft Kubix Niels Warring RUC December 2007
2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf kubix@kubix.dk
3 Indhold Projektets baggrund og formål... 4 Projektets organisering...4 Læsevejledning...5 Tre forløb... 6 EUC Lolland åbent værksted og fjernundervisning..6 Handelsskolen Sjælland Syd splitforløb og forlagt undervisning...7 CEUS landsdækkende forløb: kombineret tilstedeværelses- og fjernundervisning...9 Virksomhedskontakt At skabe kontakt til virksomheder At tilrettelægge uddannelse fleksibelt At definere behov for uddannelse At lære virksomhedens læringsrum at kende Hvordan blive set som en troværdig partner? Planlægning og gennemførelse af undervisning.17 Afholdelsesformer Tilretning af indhold og undervisningsmaterialer Undervisning af nye målgrupper Plan for lærerkvalificering Erfaringer fra TUP-projektet Fremtidig lærerkvalificering Bilag Oversigt over forløbet Materialer fra skolerne
4 Projektets baggrund og formål Mindre virksomheder har svært ved at deltage i kompetenceudvikling af flere grunde. Det kan eksempelvis være svært for virksomheder at afsætte tid til efteruddannelse eller finde vikardækning. Ligeledes kan det være svært for skolerne at tilrettelægge traditionelle efteruddannelsesforløb til små målgrupper, så de specifikke ønsker altid kan tilgodeses. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kontor og Ledelse (HAKL) er opmærksom på disse barrierer som kursusudbydere ofte møder i deres arbejde med kompetenceudviklingstilbud til mindre virksomheder, og har derfor igangsat dette TUP-projekt med fokus på udvikling af fleksible uddannelsesforløb. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve modeller for afholdelse af fleksibelt tilrettelagt efteruddannelse i et handelsskolenetværk for medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. Mere uddannelse til SMV gennem tre forløb Regionalt netværk gennem seminarer HAKL har dermed haft flere formål med dette projekt. For det første at skabe mere uddannelse til medarbejdere fra små og mellemstore virksomheder (SMV). Medarbejdere i SMV uddannes nemlig mindre hyppigt end medarbejdere fra større virksomheder. En af årsagerne hertil skønnes at være at den måde uddannelsen er tilrettelagt på, i højere grad imødekommer behov og muligheder fra store virksomheder. En større grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen forventes derfor at øge sandsynligheden for at medarbejdere fra SMV kan uddanne sig. Målet med projektet er at hver skole udvikler et forløb rettet mod SMV og har afprøvet det eller har en plan for afprøvning. Herved kan skolerne udvikle nye tilbud som også fremover kan tilgodese behovene i SMV. For det andet har HAKL haft et ønske om gennem projektet at skabe et regionalt netværk af skoler og at give små skoler muligheder for at udvikle deres praksis. Netværksdannelsen er gennem projektet understøttet af et opstartsmøde og tre tematiske netværksseminarer. Oversigt over projektets fælles aktiviteter, se bilag. Deltagere Projektets organisering Projektet er gennemført af Keld Langøe og Mie Madsen fra EUC Lolland, Jan Kanne og Jannie Bojesen fra CEUS og Lisbeth Eichen og Jesper W. Frandsen fra Handelsskolen Sjælland Syd (HS SYD), Niels Warring fra RUC, Birgit Hjermov og Sofie Saxtoft fra Kubix samt Kristi Maire Rammo fra Uddannelsesnævnet. 4
5 Læsevejledning Denne rapport har til formål at videregive de væsentligste pointer fra forløbet til inspiration for andre skoler der ønsker at gennemføre fleksibel efteruddannelse. I rapporten beskriver vi kort de tre forløb som skolerne har arbejdet med og videregiver derpå tværgående pointer om virksomhedskontakt og pædagogik. Rapporten afsluttes med at opridse vigtige læringspunkter fra undervisere og give forslag til hvordan underviserne kan lære disse kompetencer. 5
6 Tre meget forskellige forløb Tre forløb De tre skoler har arbejdet med fleksibel efteruddannelse på vidt forskellige måder. Her følger en kort præsentation af de tre forløb. I de følgende afsnit uddyber vi nogle af de temaer der blot anslås i det følgende. En generel pointe er til en start at opdyrkning af nye markeder tager tid. Virksomheder som ikke er vant til uddannelse eller ikke kender AMU springer ikke lige ud i det. Erfaringerne viser at der skal mere til end en pjece (selv om den kan være nok så målrettet og indbydende), omtale i kursuskatalog sendt direkte til virksomheden, omtale på hjemmesiden mv. Skolerne har imidlertid tiltro til at virksomhederne gerne vil, når ideen om uddannelse har haft lejlighed til at modnes, der er etableret personlige kontakter mv. Denne modningstid harmonerer dog ikke nødvendigvis med en projektperiode på 1 års tid. Detailhandlen har svært ved at undvære medarbejdere et fleksibelt tilbud kan måske gøre uddannelse mulig Åbent værksted med klippekort EUC Lolland åbent værksted og fjernundervisning Skolen har erfaringer med at det er yderst vanskeligt at motivere såvel medarbejdere som ledere i detailhandlen for at deltage i uddannelse. Det er ikke mindst vanskeligt for de meget små butikker at undvære medarbejdere i åbningstiden. For at imødekomme butikkernes ønske om et fleksibelt tilbud har skolen udviklet et åbent værksted i kombination med fjernundervisning. Idé med forløbet Ideen er derfor at designe uddannelse så fleksibelt at medarbejderne får mulighed for at deltage. Tanken er at hver enkelt deltager får et klippekort til at komme på skolen i mere end halvdelen af undervisningstiden og så i øvrigt kan arbejde med stoffet i resten af undervisningstiden derhjemme eller på arbejdspladsen - med mulighed for at læreren kan give respons på mail fra deltageren. Deltageren kan anvende klippekortet i de uger værkstedet er åbent, når det passer ind i arbejdsdagen. Indhold Tanken er at en lang række fag med relevans for kontorog detailhandelspersonale tilbydes i det åbne værksted: Sprog Økonomi IT Personlig udvikling Detailfaglige emner E-læring med læreren Form og undervisningsmaterialer Deltageren vil arbejde med specielt udviklet materiale som 6
7 som coach og vejleder kan bruges såvel over nettet som på skolen. Der vil i værkstedet være 1-2 undervisere som coacher og vejleder deltageren under forløbet. Udgangspunktet for det åbne værksted er et e-læringsprogram med udgangspunkt i ERFA selvudvikler som skolen har erfaringer med fra EUD. Her kan målbeskrivelse, krav om forudsætninger, lærervejledning, forløbsplan, opgaver og læsestof scannes ind så eleverne kan arbejde hjemmefra med stoffet og sende spørgsmål og opgaver til læreren; fx hvad er et resultatbudget? Hvad kan et resultatbudget bruges til? Lav dit eget budget. Der findes også test, bla. i form af Jeopardy. Det sværeste ved at gennemføre det åbne værksted forventes at være de kurser som kræver et socialt samspil, fx hvordan man omgås kolleger. Her kan teorien placeres i e- udvikler. Når deltagerne er på skolen, kan de sociale læreprocesser gennemføres. Hvis der er flere deltagere fra samme virksomhed, vil de naturligvis kunne øve sig sammen hjemme. Desværre ikke nok deltagere Erfaringer Trods udsendelse af kursuskatalog til samtlige virksomheder i branchen, besøg i butikker, markedsføring i form af pjecer der er uddelt i samarbejde med HK og information på skolens hjemmeside, har det ikke været muligt at afprøve modellen i praksis. Det åbne værksted skulle have været gennemført i uge 36 og 40, men for få har meldt sig til, så det er ikke gennemført. Det vil dog blive søgt gennemført i foråret og er med i skolens næste kursuskatalog. Målretning af tilbud til taxibranchen Første forsøg gav ikke umiddelbart pote Men andet forsøg lykkedes Handelsskolen Sjælland Syd splitforløb og forlagt undervisning Skolen har erfaringer med at udbyde uddannelse for medarbejdere i call-centre. Medarbejdere fra taxi-branchens telefoncentraler har imidlertid ikke deltaget i dem. Skolen har derfor valgt at udvikle undervisning til disse medarbejdere fra taxi-branchen. I første omgang var det tanken at gennemføre et forløb over 4 halve dage i august/september. Underviseren udarbejdede og udsendte en pjece med et forslag til forløb til samtlige firmaer i branchen i hele landet. Forløbet var udarbejdet efter et indledende møde med relevante personer i taxi-branchen. Ved tilmeldingsfristens udløb var der imidlertid ikke tilstrækkelig mange deltagere, så forløbet er ikke gennemført i denne form. Efter en massiv opsøgende indsats med telefonisk kontakt med 70 firmaer er det lykkedes at gennemføre to uddannelsesforløb på hver 2 dage for ansatte i centralen hos 4 x 35. Det første er gennemført i november/december 07. Det næste gennemføres i begyndelsen af Disse forløb forventes at kunne føre til mere uddannelse for medarbej- 7
8 dere og chauffører inden for branchen. Idé med forløbet Praksisnærhed og relevans har været afsættet for design af kurset som har afsæt i de temaer der aktuelt er vanskelige for medarbejderne i centralen at håndtere. Kurset er gennemført i centralens lokaler. Underviser i praktik Målretning af indhold og form Underviseren har i oktober været i praktik en dag i centralen for at få fornemmelse af læringsbehov, faglighed, læringsrum og kommunikationsformer. Disse indtryk er anvendt til at tilrette forløbet og undervisningsmaterialerne til deltagerne. Praktikdagen har givet et solidt indblik i deltagerforudsætninger, omgangstone og kommunikation i kundebetjening. Underviseren har udarbejdet og tilpasset en række materialer ud fra de indtryk hun har fået i praktikken. Indhold og form Indholdet af første undervisningsdag har været Belbins grupperolletest, en fysisk øvelse, Krokodillerne kommer, og et oplæg om kommunikation og aktiv lytning med indlagte gåder samt en opgave om praksisnære situationer. Deltagerne har arbejdet med 3 situationer om det der let går galt og er svært, og har skullet prøve at finde andre måder at kommunikere på. Indholdet af anden undervisningsdag har fokuseret på konflikthåndtering og stresshåndtering. Formen har været oplæg med dialog om egne oplevelser og gruppearbejde med henblik på at finde nye veje til at tackle det der giver konflikter og stress. Erfaringer Skolen har fået kontakt med en ny delbranche og har designet og gennemført praksisnær uddannelse. 8
9 Henvendelse fra brancheorganisation en ny kunde CEUS landsdækkende forløb: kombineret tilstedeværelses- og fjernundervisning Organisationen Danske Museer (ODM) er ny kunde hos CEUS. Organisationen har museer i hele Danmark som medlemmer. Samarbejdet blev indledt kort før TUP-projektet gik i gang. Organisationen henvendte sig til flere kursusudbydere for at indlede et samarbejde. Når det lykkedes CEUS at komme i betragtning som organisationens foretrukne uddannelsespartner, skyldes det bl.a. at CEUS har et forskningscenter for oplevelsesøkonomi, kan tilbyde en bred vifte af uddannelser inden for handel, erhverv og oplevelsesøkonomi, samt er indstillet på at gennemføre uddannelse i hele landet. En konference Museer og turisme som blev gennemført i samarbejde med organisationen i foråret 07, har åbnet museumsverdenens øjne for de uddannelsesmuligheder AMU indeholder. Idé med forløbet Samarbejdet startede med at finde frem til hvilke uddannelsesbehov ansatte på museerne kunne have og derpå designe relevante forløb. For at tilgodese behovene fra deltagere fra hele landet har formen bestået af fælles kurser med overnatning og fjernundervisning. To forløb gennemført Indhold og form CEUS har i foråret gennemført 2 HAKL-forløb for ansatte på museer: Administration og økonomi for administrative medarbejdere, samt Udvikling og markedsføring af museumsoplevelsen baseret på kursusnumrene (Registreringsmetoder ved virksomhedens drift) og A (Salg og Markedsføring). Forløbet Administration og økonomi er blevet gennemført delvis som fjernundervisning. Underviserne har måttet tilpasse deres sprogbrug og indhold til målgruppen, fx var det ikke gangbart at tale om museer som virksomheder. Gode erfaringer og muligheder for justering Erfaringer Efterspørgslen har været overraskende stor på administrations- og økonomikurset. Erfaringerne fra de første forløb har derudover været at Netværksdannelse danner grobund for yderligere ønske om efteruddannelse og afføder kurser. Der er behov for at udvikle mere behovsspecifikke kurser på baggrund af konkrete forespørgsler og prioritere udbuddet. E-learning moduler forudsætter at kursister der ikke har adgang til udstyr, kan deltage på anden vis. E- learning kan fortsat skræmme kursister fra traditionelle miljøer. Det er vigtigt at tage hensyn til sæson. På baggrund af erfaringerne har CEUS besluttet at CEUS skal arbejde som en enstrenget indgang til ud- 9
10 dannelsessektoren for museerne. Udnævne en fast, central kontaktperson. Målrette kurserne mere så fx administration og økonomi deles op. Revision efter første runde CEUS har gennem 2007 haft en del organisatoriske og økonomiske udfordringer. Bl.a. er den gennemgående underviser fra forårets forløb ikke længere ansat på skolen. Skolen har derfor ikke som forventet kunnet gennemføre to andre forløb i efteråret 07. Skolen er nu ved at udvikle de næste forløb og har som led i projektet udarbejdet en beskrivelse af tre nye kurser rettet til museerne som udbydes i 2008, se bilag. 10
11 Virksomhedskontakt I dette afsnit videregiver vi skolernes erfaringer med at skabe kontakt til virksomheder, definere behov for uddannelsen af virksomhedernes medarbejdere, planlægge uddannelsen fleksibelt og skabe forudsætninger for at kunne tilrettelægge undervisningen praksisnært. Vi har på forskellig vis afdækket og arbejdet med de erfaringer og udfordringer som ledere, uddannelseskonsulenter og undervisere har i forhold til kontakten med virksomhederne. Udfordringer i kontakten På første netværksseminar fortalte deltagerne at de største udfordringer i virksomhedskontakten er At afstemme forventninger til hvad der skal ske på første møde: forventer virksomheden et salgsmøde hvor skolen viser hvilke tilbud de har eller forventer virksomheden at skolen undersøger virksomhedens ønsker og behov? At komme til sagens kerne inden en løsning foreslås at give sig tilstrækkelig tid til at afdække behovet og ikke bare tage de første bud fra virksomheden for pålydende. At holde fokus både på de aktuelle behov og på de fremtidige, strategiske behov. At stille krav om at virksomheden samarbejder. At inddrage medarbejderperspektivet i afdækningen og ikke kun forlade sig på ledernes fortolkning. Vi vil vende tilbage til de udfordringer som vi konkret har arbejdet med i forløbene. I det følgende videregiver vi erfaringerne fra de tre forløb i en rækkefølge der kunne give indtryk af tre faser. Sådan vil virksomheder imidlertid ikke altid opleve det. Set fra nogle af de medvirkende virksomheder har indholdet været fastlagt og uddannelsen designet inden kontakten er etableret med dem. Det har gjort det muligt for virksomheden at afgøre om tilbuddet var relevant. Efterfølgende er tilbuddet så tilpasset den konkrete virksomhed. At skabe kontakt til virksomheder De tre forløb har haft forskellige strategier for at skabe kontakt til virksomhederne. Skriftlig information Telefonisk eller personlig henvendelse Direkte kontakt Skolerne har alle udarbejdet pjecer og kataloger med kursusbeskrivelser. Dette materiale er efterfølgende sendt til relevante virksomheder. Desuden har nogle skoler informeret om forløbet på skolens hjemmeside. Derudover har skolerne taget kontakt til konkrete virksomheder for hvem forløbet kunne være relevant. Uddannelseskonsulenter fra EUC Lolland har fx besøgt butikker for at gøre opmærksom på forløbet. Og HS SYD har kontaktet samtlige taxi-selskaber som opfølgning efter pjecen var sendt ud. 11
12 Konference CEUS har gennemført en konference i samarbejde med ODM hvor CEUS har fået mulighed for at informere om uddannelsesmulighederne. Brug af indirekte kontakter Ud over at skolerne selv har taget kontakt til virksomhederne, har de også gjort brug af andre som døråbnere. Indgang til branchen via brancheorganisation faglig organisation eller nøglevirksomhed Organisationen Museer i Danmark har fx formidlet CEUS uddannelsestilbud til deres medlemmer, dels i form af et kursuskatalog, dels ved at arrangere en konference sammen med CEUS. Tilsvarende har HK bistået EUC Lolland med at uddele pjecer om det åbne værksted til deres medlemmer. HS SYD er gået en lidt anden vej. Her har en af branchens virksomheder været med til at indkredse uddannelsesbehovet i branchen - uden dog selv at ende med at gennemføre den uddannelse der blev resultatet af afklaringen, da denne virksomhed i mellemtiden skulle fusionere med en anden. Denne indledende kontakt har været med til at skabe kontakt til branchen som sådan. Trods denne indsats har det vist sig vanskeligt at skabe tilstrækkelig interesse til at gennemføre alle forløb. Det skyldes bl.a. at arbejdspladserne for tiden har svært ved at undvære deres medarbejdere. At tilrettelægge uddannelse fleksibelt Fleksibel tilrettelæggelse har været projektets omdrejningspunkt. Det er også lykkedes at skabe tre forskellige fleksible forløb: Åbent værksted med fjernundervisning Forlagt splitforløb Kombineret tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning Fleksibel form, indhold, tid og sted Skolerne har dermed eksperimenteret med stedet for undervisning (skole eller virksomhed), indhold (fast for et hold eller efter tilvalg fra den enkelte deltager), tid (efter klippekort når det passer deltageren i de uger det åbne værksted har åbent, og split) og form (fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning). Modellerne er forskellige fordi behovene i SMV er det. Det åbne værksted henvender sig til deltagere fra skolens opland, taxiforløbet til medarbejdere fra en bestemt virksomhed, mens museumsforløbet henvender sig til deltagere fra hele landet. At definere behov for uddannelse Skolerne har på forskellig vis defineret hvilke uddannelsesbehov forløbene har skullet imødekomme. Indholdet fastlagt på baggrund af et generelt kendskab til området På EUC Lolland har konsulenterne jævnlig kontakt med SMV og kender på den baggrund deres behov for fleksibel uddannelse. Dette har været afsættet for at udvikle model- 12
13 len med åbent værksted og klippekort. Indholdet er valgt ud fra et generelt kendskab til hvad branchen kunne efterspørge og have brug for. og i samarbejde med konkrete virksomheder Indholdet af taxiforløbet er blevet til i to omgange. Indledningsvis gennem et møde med en virksomhedsleder i ét selskab og derpå tilrettet sammen med en leder fra den virksomhed der har gennemført forløbet. CEUS har fastlagt indholdet af kurserne sammen med ODM. Uddannelsesbehovene er dermed defineret i et samspil mellem skolens konsulenter og undervisere og virksomhedernes ledelse. Derimod har medarbejderne ikke selv været inddraget i at definere deres eget behov for efteruddannelse. At lære virksomhedens læringsrum at kende En af udfordringerne som deltagerne har peget på, er at inddrage medarbejderperspektivet i afdækningen af virksomheden. At få øje på medarbejdernes læremuligheder Vi har derfor arbejdet med begrebet læringsrum der er udviklet af Pernille Bottrup 1. Læringsrum ser på mulighederne for læring på arbejdspladsen og de forhold som spiller ind på mulighederne. Det er fx Motivationen for at lære nyt Forudsætningerne for at lære nyt Mulighederne for at bringe ny viden i spil Skolerne kan få et indtryk af læringsrummet ved at undersøge følgende elementer: Læringsrum Produktionsfelt Arbejdets karakter og organisering Uformelle sociale felt Politikfelt Sociale fællesskaber; normer og værdier Politisk kultur, interessevaretagelse Dette kan gøres ved at interviewe ledere og medarbejdere om disse elementer. Og det kan gøres ved at være i praktik på virksomheden. Praktik kan give vigtige input Underviseren fra HS SYD har været i praktik en dag i taxicentralen forud for kurserne. Underviseren fik herigennem en række vigtige informationer om medarbejdersammensætning, deres arbejdsopgaver og organisation, arbejdspladsens indretning, ledelsesog kommunikationsformer internt og eksternt samt deltagernes forudsætninger, ønsker og forventninger til uddannelsen. 1 Pernille Bottrup: Læringsrum i arbejdslivet- et kritisk blik på Den Lærende Organisation, København: Forlaget Sociologi
14 På baggrund af disse indtryk har underviseren valgt hvordan hun konkret ville tilrettelægge undervisningen. Hvordan blive set som en troværdig partner? Trods denne indsats har det været en udfordring for flere af skolerne at få virksomheder og medarbejdere gjort tilstrækkelig interesserede i de udviklede forløb til at de ville deltage. Vi har derfor på evalueringsseminaret valgt at bruge tid på at reflektere over hvad der skal til for at gøre små og mellemstore virksomheder parate til at deltage i uddannelse. Kristi Maire Rammo præsenterede følgende model: Sammenhæng mellem kontaktform og den reaktion man kan regne med at opnå Information Dialog Involvering Kendskab Accept Motivation Handling Kilde: figuren er udarbejdet af Kristi Maire Rammo efter inspiration fra Pelle Carlo Nilsson, RUC. Figuren viser at hvis man vælger at informere, altså énvejskommunikation, kan man håbe på at øge modtagerens kendskab til det man informerer om, her uddannelse. Vælger man derimod at have en dialog med modtageren, er der større chance for at modtageren både accepterer at man er kvalificeret til fx at gennemføre uddannelse, og modtageren bliver måske også motiveret for at deltage i uddannelse. Som regel handler modtageren dog først efter at være blevet involveret. Alle tre former for kontakt har været anvendt I bakspejlet kan vi se at skolerne har haft alle tre kontaktformer i spil. Skolerne har informeret skriftligt og haft samtaler enten telefonisk eller personligt. Med disse to kontaktformer har de skabt et kendskab til at forløbene findes, og formentlig opnået en accept af at skolen kan være den rette til at stå for disse forløb. Derudover kan de i bedste fald håbe på at nogle bliver motiverede for at deltage. Det er fx lykkedes i taxi-branchen hvor et af selskaberne på baggrund af skriftlig information og telefonisk opfølgning er vendt tilbage for at få uddybet deres viden om hvilke muligheder HS SYD kunne tilby- 14
15 de. Skolerne har også på forskellig vis søgt at involvere virksomheder og medarbejdere. Det nævnte møde med taxiselskabet har fx ført til at taxiselskabet er blevet involveret i at tilpasse indhold og form af den foreslåede kursusmodel. I forhold til museumsforløbene har ODM både været initiativtager og været med til at definere behov og tilrettelæggelsesform. Dette har givetvis øget interessen for uddannelserne blandt museernes ledere og medarbejdere. Involveringen har dermed haft afgørende betydning for at det er lykkedes CEUS og HS SYD at gennemføre de udviklede forløb. At blive opfattet som troværdig samarbejdspartner Fra kunde til partner Det har formentlig også spillet ind at ODM og taxiselskabet har opfattet pågældende skole som fagligt troværdig. ODM har i sin udvælgelse lagt vægt på at skolen har en faglig styrke gennem forskningscentret, og taxiselskabet har lagt vægt på skolens og underviserens erfaringer med en beslægtet branche, nemlig callcentre. Et sådant forhåndskendskab gør samtidig skolen i stand til at stille relevante og præcise spørgsmål. Det øger virksomhedens respekt for skolen og bidrager til at virksomheden bliver mere skarp på hvilke behov den har, både her og nu og på lidt længere sigt. Derved er der større chance for at indhold og form af uddannelsen matcher behovene bedst muligt. Partnerskab Endnu har skolerne ikke udviklet et decideret partnerskab med enkelte virksomheder, men der er muligheder for det både i forhold til ODM og i forhold til taxiselskabet. På et af netværksseminarerne præsenterede Pernille Bottrup erfaringerne fra et socialfondsprojekt om partnerskaber Partnerskab om kompetenceudvikling som fire skoler har gennemført sammen med Kubix 2. Et partnerskab handler om: Fokus på kompetenceudvikling frem for uddannelse. Samarbejde på strategisk niveau. Fokus på arbejdspladsens samlede udviklingsplaner og behov. Gensidigt forpligtende samarbejde over længere tid - løbende dialog. Samarbejde om at bringe forskellige læringsformer i spil. Samarbejde om opfølgning på læringsaktiviteter. kræver at skolen udvikler sin praksis og selvopfattelse Et partnerskab er ikke bare en ny ydelse man sætter i kataloget. For at skolen kan blive opfattet som en ligeværdig og troværdig partner, er det vigtigt at skolen udvikler sit syn på sin rolle og udvikler sin praksis. 2 Se Skolen må Gå fra at være ekspert der sælger kurser, til at blive sparringspartner med strategisk blik. Udvikle et tæt samspil mellem konsulenter og lærere 15
16 på skolen. Udvikle et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde på skolen gennem intern videndeling. Gøre det attraktivt og prestigefyldt at engagere sig i det som lærer. Gøre det muligt at tænke i andre læringsformer blended learning. Det er uvant for mange. Skabe økonomi i før- og efter-arbejde. TUP-projektet har bidraget til at skabe grundlag for partnerskaber Dette TUP-projekt har bidraget til udvikling hen imod partnerskaber i og med at både konsulenter og lærere har arbejdet sammen i dette projekt, to af skolerne har arbejdet med blended learning og skolerne har i det hele taget arbejdet med deres rolle som samarbejdspartner. Samtidig er det også blevet klart at det tværorganisatoriske samarbejde kan styrkes på skolerne og at kravet om opfyldelse af undervisningsnormer har begrænset lysten hos nogle lærere til at deltage i TUP-projektet. Økonomisk har dette projekt været støttet af TUPmidler. Dermed har skolerne kunnet bruge tid på ydelser der sædvanligvis er vanskelige at finansiere. En anden mulighed fremover vil være at sælge disse ydelser som indtægtsdækket virksomhed. Virksomheder der oplever at få et kvalificeret modspil fra skolen, vil formentlig være parate til det. 16
17 Planlægning og gennemførelse af undervisning Der har ikke været faste skabeloner for afviklingen som skolerne har kunnet kopiere, hvilket har gjort kurserne til egentlige nyplanlagte aktiviteter. Samarbejde med nye arbejdspladser Udvikling af ny afholdelsesform med eksisterende udbud For de to gennemførte forløb på CEUS og HS SYD er der tale om samarbejde med nye arbejdspladser. I disse forløb har skolerne skullet udvikle nye eller tilpasse eksisterende kurser til de nye arbejdspladser. For EUC Lolland har der været tale om en anden form for planlægning, fordi man har satset på at udvikle et multiværksted med en række forskellige eksisterende kurser. Der er altså i højere grad tale om et mere klassisk udbud til en bredere kreds af mulige brugere. Udvikling af fjernundervisning Vekseluddannelse med hjemmeopgaver Forlagt undervisning Åbent værksted Afholdelsesformer På EUC Lolland og CEUS har der været anvendt fjernundervisning som centralt element i uddannelsen. Da kun CEUS har nået at få afviklet forløbet, er der sparsomme erfaringer, men der er en vilje og tro på at fjernundervisning kan lade sig gøre på selv ganske korte kurser af få dages varighed. Det stiller store krav til tilrettelæggelsen og til undervisningsmaterialerne, fordi man skal være sikker på at deltagerne kan anvende materialet på den tiltænkte måde så de ønskede mål kan opnås. Kurserne er planlagt som en veksling mellem tilstedeværelsesundervisning - enten på skolen eller på virksomheden - og fjernundervisning. Denne vekslen kan enten planlægges af rent planlægningsmæssige grunde, fordi det ikke er muligt at afholde alle dagene som tilstedeværelsesundervisning. Eller det kan planlægges ud fra nogle pædagogiske ideer om særlige fordele ved en veksling mellem forskellige læringsmiljøer for eksempel en mulighed for at knytte noget af undervisningsindholdet tættere til praksis. I forløbene har der været tale om forskellige typer af begrundelser hvor muligheden for at knytte an til den daglige praksis viser sig at være den mest motiverende for deltagerne. Vekseluddannelse har også været tænkt ind i taxiforløbet hvor deltagerne har fået hjemmeopgaver som de skulle løse forud for, mellem og efter de to undervisningsdage. Desværre med et begrænset udbytte da deltagerne ikke har fået sig forberedt. Tanken var at deltagerne herved i højere grad kunne præge indholdet og kunne forankre det lærte i dagligdagen. Taxiforløbet er gennemført i centralens egne lokaler. Erfaringerne har været gode. Blandt andet har lederen haft mulighed for at bistå med svar på spørgsmål der er dukket op undervejs i undervisningen. Det planlagte multiværksted på EUC Lolland kræver med sin vifte af kurser stor faglig bredde af lærerne. Det kræver også at lærerne er erfarne, fordi man skal 17
18 springe imellem de forskellige fag i undervisningen. Hvis deltagerne møder sådanne erfarne lærere, giver multiværkstedet deltagerne en god mulighed for at kunne arbejde selvstændigt under vejledning og fordybe sig i det specifikke faglige stof. Klippekort Ideen om at hver deltager får et klippekort som giver adgang til undervisning på skolen når det passer ind i deltagerens arbejdsdag, er desværre ikke prøvet i praksis. Ideen rummer stor grad af fleksibilitet og vil give nye udfordringer for underviserne der ikke ved hvor mange og hvem der vil dukke op hvornår. Balancere mellem virksomhedens behov og uddannelsesmål Tilretning af indhold og undervisningsmaterialer Det tætte samarbejde med virksomheder om planlægning af undervisningsindhold giver nogle særlige muligheder for at få tilrettelagt uddannelse med stor relevans for aftagerne. Samtidig er der jo tale om kurser med beskrevne mål der skal overholdes, så det kan i sig selv være en udfordrende opgave for lærerne at balancere mellem virksomhedens behov og uddannelsesmål. Det har været en stor fordel at være i praktik for den underviser som fik denne mulighed. Praktikken har givet underviseren en uddybet viden om deltagernes forudsætninger og givet ideer til hvordan undervisningen kunne gøres praksisnær samtidig med at målene er omdrejningspunktet. Løbende justeringer Materialer til e-læring De planlagte forløb er nye aktiviteter der skabes i mødet med nye samarbejdspartnere. Og når der er tale om det, betyder det også et behov for fleksibilitet fra skolens/lærernes side i forhold til at justere det faglige indhold efterhånden som forløbene gennemføres. Både museumsforløbet og taxiforløbet er da også ændret efter den første afprøvning. Der er en meget direkte forbindelse mellem valg af afholdelsesform og de nødvendige tilretninger af undervisningsmaterialerne. Når valget er faldet på fjernundervisning og e-læring, kræver det at opgaverne formuleres så deltagerne kan arbejde selvstændig med dem. At være fagligt kompetent At afkode sprogbrug og omgangsformer Undervisning af nye målgrupper Det har vist sig at være vigtigt at underviserne sætter sig ind i specielle regelsæt der gælder for netop det nye brancheområde (fx beskatningsregler for museer). Hvis underviserne ikke er fagligt opdaterede, er der stor risiko for at deltagerne ikke mener de er kompetente. Når undervisere kommer i kontakt med nye grupper af deltagere, er det vigtigt at de afkoder sprogbrug og omgangsformer i branchen. Det kan fx skabe støj på linien hvis underviseren ikke ved hvordan deltagerne opfatter deres arbejdsplads og fag. Det viste sig fx i museumsforløbet: Kan man sige virksomhed om et museum? Kan man omtale museer som en del af tu- 18
19 risterhvervet? Og i taxi-forløbet: Kan man omtale en taxi-central som et call-center? At kunne tackle blandede målgrupper På forløbene hos CEUS og HS SYD har deltagerne haft vidt forskellige forudsætninger. Nogle har masser af uddannelse bag sig. For andre er det næsten første gang de deltager i et efteruddannelsesforløb. De forskellige forudsætninger viser sig tydeligt i undervisningen som forskellige forventninger til underviserens og egen rolle. Og gennem forskellige måder at deltage i undervisningen på hvor nogle er gode til at holde tråden, mens andre ikke er trænet i det. Dette kalder på lærerens indlevelsesevne og evne til at differentiere undervisningen. Den blandede deltagergruppe kan give deltagerne mulighed for at møde andre fra andre arbejdshold (taxi) eller andre lignende arbejdspladser (museer). Det kan derfor være vigtigt at underviseren tilrettelægger sin undervisning så denne mulighed udnyttes. Det kan rumme et særligt potentiale for taxa-selskabet kan kendskabet i sig selv være medvirkende til at forskellige kulturer kommer i spil. For museerne betyder det en erfaringsudveksling på tværs af museerne på medarbejdersiden. De enkelte museer arbejder ofte uden større kontakt med andre museer. Det at kontakten foregår på medarbejdersiden, kan være et særligt plus. At opfange stemninger Det er vigtigt at undervisere opfanger signaler om stemninger blandt deltagerne og forventninger til undervisningen. Det kan være vanskeligere i nye brancher eller virksomheder. Her giver et tæt samarbejde med ledere fra virksomheden underviserne muligheder for at få viden om hvad der kan røre sig blandt deltagerne. Er lederen til stede eller i nærheden, giver det underviseren mulighed for undervejs at drøfte evt. tvivl om deltagernes reaktioner. 19
20 Plan for lærerkvalificering I dette afsnit ser vi på hvad lærerne har lært gennem TUP-projektet og hvordan de har lært det. På baggrund heraf giver vi nogle bud på hvordan lærerkvalificering kan tilrettelægges fremover. Erfaringer fra TUP-projektet På de tre skoler har planlægningen og afviklingen af kurserne involveret lærerne på meget forskellig måde. Lærerne har været med til at få prøvet nye ting, og projektet har dermed bidraget til at de har kunnet udvikle nye kompetencer der vil kunne anvendes i forbindelse med afviklingen af kommende undervisningsforløb. Kompetencerne ligger inden for to overordnede kategorier: Virksomhedskontakten og planlægning og gennemførelse af undervisning. Lærerne har haft forskellig rolle i virksomhedskontakten i projektet Virksomhedskontakt TUP-projektets fokusering på små og mellemstore virksomheder blev blandt andet valgt fordi der fortsat er en del barrierer forbundet med at få små og mellemstore virksomheder til at benytte AMU-kurser. Det kræver ofte en særlig indsats af uddannelsesinstitutionerne at få medarbejdere fra disse arbejdspladser til at tage på uddannelse. Det er en opgave lærerne i forskellig grad bliver involveret i, og skolerne i projektet har også valgt forskellige måder at gribe det an på. EUC Lolland og CEUS har arbejdet med en klar opdeling mellem hvad der var konsulenters og læreres opgave. Konsulenterne er dem der laver det opsøgende arbejde, og har kontakterne med de virksomheder og deltagere der bliver lavet aftaler med. Lærerne bliver koblet på når der er lavet aftaler, og den konkrete planlægning skal sættes i gang. På HS SYD har man i højere grad satset på at lade den deltagende lærer være direkte involveret i kontakten med virksomheden i hele forløbet. Ved det første møde var uddannelseslederen med, men ellers har læreren stået for resten af kontakten med virksomheden, blandt andet i forbindelse med praktikdagen på virksomheden. som afspejler den rolle de sædvanligvis har De forskellige måder at benytte læreren på er udtryk for en almindelig praksis på skolerne hvor man på CEUS og EUC Lolland har en klar opdeling af konsulentog lærerfunktionen, fordi man mener det giver lærerne den bedste mulighed for at koncentrere sig om kerneydelsen: at planlægge og gennemføre undervisning. Samtidig udnytter konsulenterne de kompetencer de løbende udvikler, ved hele tiden at være fokuseret på kontakten med virksomhederne. På HS SYD satser man generelt på at lade lærerne deltage mest muligt i virksomhedskontakten. Der er typisk en uddannelseskonsulent med ude til det første møde, men derefter bruger lærerne den fornødne tid på samarbejdet. Skolen prioriterer at søge efter lærere der har 20
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereDigital læring i AMU
Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereMorgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse
1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereBranchetværgående. for undervisere på AMU lederuddannelse
Erfaringer fra Udviklingsprojektet BLUN Branchetværgående LærerUddannelse og Netværk for undervisere på AMU lederuddannelse Konference: Praksisbaseret viden og videnbaseret praksis 6. December 2010 Udviklingsprojektet
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereDen Grundlæggende Lederuddannelse
Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereDen Grundlæggende Lederuddannelse
Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereDen Grundlæggende Lederuddannelse
Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din
Læs mereGRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE
GRUNDUDDANNELSE AMUi LEDELSE KursusCentrets Grunduddannelse I Ledelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 16 dage fordelt over et halvt år og baseret på AMU. Vi bestræber os på løbende at matche
Læs mereLedelse i praksis - MBK A/S
Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereFRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK
FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Navn: Leif Larsen (Lærer) Arbejdsplads: Solsikkeskolen Udviklingsplanen er senest opdateret: 01.11.2017 Evnen til at kunne håndtere konflikter børn imellem, børn/lærere imellem samt lærer/ forældre imellem.
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereSDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014
1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.
Læs mereRespondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt
Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereFRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER
FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling
Læs mereRegional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU
Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU Region Sjælland 26. September 2006 på Social- og Sundhedsskolen i Greve Oplæg ved Lene Dahlgaard, Tidligere leder af kursus- og udviklingsafdelingen
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereLedelse i praksis. Kursusbeskrivelse hold 2
Ledelse i praksis Kursusbeskrivelse hold 2 Deltag i et praksisnært kursusforløb for ledere og kommende ledere på alle ungdomsuddannelser. Forløbet henvender sig til ledere med pædagogisk ansvar både erfarne-
Læs mereDen Grundlæggende Lederuddannelse
Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereVi støtter dit projekt - Vejledning
Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereKonsulent: Metoder og værktøjer til udvikling
Konsulent: Metoder og værktøjer til udvikling VPC-ERHVERV VPC-Erhverv 2017-2018 1 Konsulent Metoder og værktøjer til udvikling Hvis du deltager i denne uddannelse får du psykologisk viden og indsigt på
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereUddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereVarenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen
Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereTeamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?
Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare
Læs mereKommunikation og konflikthåndtering
K o m m u n i k at i o n i t e a m s P e r s o n l i g u d v i k l i n g t i l a r b e j d e o g u d da n n e l s e V i d e n d e l i n g Kommunikation og konflikthåndtering A r b e j d s m a r k e d s
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merehåndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau
[ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereKommunikation og ledelse, E12
Kommunikation og ledelse, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan
Læs mereE-læring og samarbejde over nettet
E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent
Læs mereStrategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com
vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær
Læs mereKonflikthåndtering fra kaos til kontrol
Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Få værktøjerne til effektivt at forebygge og løse konflikter med konceptet Have A Nice Conflict Få værktøjer til effektiv
Læs merePROJEKTLEDELSE. Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt 6 DAGE
PROJEKTLEDELSE Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt 6 DAGE Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, hvad enten du er leder eller deltager. Og kravene omfatter
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereFase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer
Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser
Læs mere