Fleksibel efteruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksibel efteruddannelse"

Transkript

1 Fleksibel efteruddannelse - erfaringer fra et TUP-projekt Udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kontor og Ledelse (HAKL) Birgit Hjermov og Sofie Saxtoft Kubix Niels Warring RUC December 2007

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Projektets baggrund og formål... 4 Projektets organisering...4 Læsevejledning...5 Tre forløb... 6 EUC Lolland åbent værksted og fjernundervisning..6 Handelsskolen Sjælland Syd splitforløb og forlagt undervisning...7 CEUS landsdækkende forløb: kombineret tilstedeværelses- og fjernundervisning...9 Virksomhedskontakt At skabe kontakt til virksomheder At tilrettelægge uddannelse fleksibelt At definere behov for uddannelse At lære virksomhedens læringsrum at kende Hvordan blive set som en troværdig partner? Planlægning og gennemførelse af undervisning.17 Afholdelsesformer Tilretning af indhold og undervisningsmaterialer Undervisning af nye målgrupper Plan for lærerkvalificering Erfaringer fra TUP-projektet Fremtidig lærerkvalificering Bilag Oversigt over forløbet Materialer fra skolerne

4 Projektets baggrund og formål Mindre virksomheder har svært ved at deltage i kompetenceudvikling af flere grunde. Det kan eksempelvis være svært for virksomheder at afsætte tid til efteruddannelse eller finde vikardækning. Ligeledes kan det være svært for skolerne at tilrettelægge traditionelle efteruddannelsesforløb til små målgrupper, så de specifikke ønsker altid kan tilgodeses. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kontor og Ledelse (HAKL) er opmærksom på disse barrierer som kursusudbydere ofte møder i deres arbejde med kompetenceudviklingstilbud til mindre virksomheder, og har derfor igangsat dette TUP-projekt med fokus på udvikling af fleksible uddannelsesforløb. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve modeller for afholdelse af fleksibelt tilrettelagt efteruddannelse i et handelsskolenetværk for medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. Mere uddannelse til SMV gennem tre forløb Regionalt netværk gennem seminarer HAKL har dermed haft flere formål med dette projekt. For det første at skabe mere uddannelse til medarbejdere fra små og mellemstore virksomheder (SMV). Medarbejdere i SMV uddannes nemlig mindre hyppigt end medarbejdere fra større virksomheder. En af årsagerne hertil skønnes at være at den måde uddannelsen er tilrettelagt på, i højere grad imødekommer behov og muligheder fra store virksomheder. En større grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen forventes derfor at øge sandsynligheden for at medarbejdere fra SMV kan uddanne sig. Målet med projektet er at hver skole udvikler et forløb rettet mod SMV og har afprøvet det eller har en plan for afprøvning. Herved kan skolerne udvikle nye tilbud som også fremover kan tilgodese behovene i SMV. For det andet har HAKL haft et ønske om gennem projektet at skabe et regionalt netværk af skoler og at give små skoler muligheder for at udvikle deres praksis. Netværksdannelsen er gennem projektet understøttet af et opstartsmøde og tre tematiske netværksseminarer. Oversigt over projektets fælles aktiviteter, se bilag. Deltagere Projektets organisering Projektet er gennemført af Keld Langøe og Mie Madsen fra EUC Lolland, Jan Kanne og Jannie Bojesen fra CEUS og Lisbeth Eichen og Jesper W. Frandsen fra Handelsskolen Sjælland Syd (HS SYD), Niels Warring fra RUC, Birgit Hjermov og Sofie Saxtoft fra Kubix samt Kristi Maire Rammo fra Uddannelsesnævnet. 4

5 Læsevejledning Denne rapport har til formål at videregive de væsentligste pointer fra forløbet til inspiration for andre skoler der ønsker at gennemføre fleksibel efteruddannelse. I rapporten beskriver vi kort de tre forløb som skolerne har arbejdet med og videregiver derpå tværgående pointer om virksomhedskontakt og pædagogik. Rapporten afsluttes med at opridse vigtige læringspunkter fra undervisere og give forslag til hvordan underviserne kan lære disse kompetencer. 5

6 Tre meget forskellige forløb Tre forløb De tre skoler har arbejdet med fleksibel efteruddannelse på vidt forskellige måder. Her følger en kort præsentation af de tre forløb. I de følgende afsnit uddyber vi nogle af de temaer der blot anslås i det følgende. En generel pointe er til en start at opdyrkning af nye markeder tager tid. Virksomheder som ikke er vant til uddannelse eller ikke kender AMU springer ikke lige ud i det. Erfaringerne viser at der skal mere til end en pjece (selv om den kan være nok så målrettet og indbydende), omtale i kursuskatalog sendt direkte til virksomheden, omtale på hjemmesiden mv. Skolerne har imidlertid tiltro til at virksomhederne gerne vil, når ideen om uddannelse har haft lejlighed til at modnes, der er etableret personlige kontakter mv. Denne modningstid harmonerer dog ikke nødvendigvis med en projektperiode på 1 års tid. Detailhandlen har svært ved at undvære medarbejdere et fleksibelt tilbud kan måske gøre uddannelse mulig Åbent værksted med klippekort EUC Lolland åbent værksted og fjernundervisning Skolen har erfaringer med at det er yderst vanskeligt at motivere såvel medarbejdere som ledere i detailhandlen for at deltage i uddannelse. Det er ikke mindst vanskeligt for de meget små butikker at undvære medarbejdere i åbningstiden. For at imødekomme butikkernes ønske om et fleksibelt tilbud har skolen udviklet et åbent værksted i kombination med fjernundervisning. Idé med forløbet Ideen er derfor at designe uddannelse så fleksibelt at medarbejderne får mulighed for at deltage. Tanken er at hver enkelt deltager får et klippekort til at komme på skolen i mere end halvdelen af undervisningstiden og så i øvrigt kan arbejde med stoffet i resten af undervisningstiden derhjemme eller på arbejdspladsen - med mulighed for at læreren kan give respons på mail fra deltageren. Deltageren kan anvende klippekortet i de uger værkstedet er åbent, når det passer ind i arbejdsdagen. Indhold Tanken er at en lang række fag med relevans for kontorog detailhandelspersonale tilbydes i det åbne værksted: Sprog Økonomi IT Personlig udvikling Detailfaglige emner E-læring med læreren Form og undervisningsmaterialer Deltageren vil arbejde med specielt udviklet materiale som 6

7 som coach og vejleder kan bruges såvel over nettet som på skolen. Der vil i værkstedet være 1-2 undervisere som coacher og vejleder deltageren under forløbet. Udgangspunktet for det åbne værksted er et e-læringsprogram med udgangspunkt i ERFA selvudvikler som skolen har erfaringer med fra EUD. Her kan målbeskrivelse, krav om forudsætninger, lærervejledning, forløbsplan, opgaver og læsestof scannes ind så eleverne kan arbejde hjemmefra med stoffet og sende spørgsmål og opgaver til læreren; fx hvad er et resultatbudget? Hvad kan et resultatbudget bruges til? Lav dit eget budget. Der findes også test, bla. i form af Jeopardy. Det sværeste ved at gennemføre det åbne værksted forventes at være de kurser som kræver et socialt samspil, fx hvordan man omgås kolleger. Her kan teorien placeres i e- udvikler. Når deltagerne er på skolen, kan de sociale læreprocesser gennemføres. Hvis der er flere deltagere fra samme virksomhed, vil de naturligvis kunne øve sig sammen hjemme. Desværre ikke nok deltagere Erfaringer Trods udsendelse af kursuskatalog til samtlige virksomheder i branchen, besøg i butikker, markedsføring i form af pjecer der er uddelt i samarbejde med HK og information på skolens hjemmeside, har det ikke været muligt at afprøve modellen i praksis. Det åbne værksted skulle have været gennemført i uge 36 og 40, men for få har meldt sig til, så det er ikke gennemført. Det vil dog blive søgt gennemført i foråret og er med i skolens næste kursuskatalog. Målretning af tilbud til taxibranchen Første forsøg gav ikke umiddelbart pote Men andet forsøg lykkedes Handelsskolen Sjælland Syd splitforløb og forlagt undervisning Skolen har erfaringer med at udbyde uddannelse for medarbejdere i call-centre. Medarbejdere fra taxi-branchens telefoncentraler har imidlertid ikke deltaget i dem. Skolen har derfor valgt at udvikle undervisning til disse medarbejdere fra taxi-branchen. I første omgang var det tanken at gennemføre et forløb over 4 halve dage i august/september. Underviseren udarbejdede og udsendte en pjece med et forslag til forløb til samtlige firmaer i branchen i hele landet. Forløbet var udarbejdet efter et indledende møde med relevante personer i taxi-branchen. Ved tilmeldingsfristens udløb var der imidlertid ikke tilstrækkelig mange deltagere, så forløbet er ikke gennemført i denne form. Efter en massiv opsøgende indsats med telefonisk kontakt med 70 firmaer er det lykkedes at gennemføre to uddannelsesforløb på hver 2 dage for ansatte i centralen hos 4 x 35. Det første er gennemført i november/december 07. Det næste gennemføres i begyndelsen af Disse forløb forventes at kunne føre til mere uddannelse for medarbej- 7

8 dere og chauffører inden for branchen. Idé med forløbet Praksisnærhed og relevans har været afsættet for design af kurset som har afsæt i de temaer der aktuelt er vanskelige for medarbejderne i centralen at håndtere. Kurset er gennemført i centralens lokaler. Underviser i praktik Målretning af indhold og form Underviseren har i oktober været i praktik en dag i centralen for at få fornemmelse af læringsbehov, faglighed, læringsrum og kommunikationsformer. Disse indtryk er anvendt til at tilrette forløbet og undervisningsmaterialerne til deltagerne. Praktikdagen har givet et solidt indblik i deltagerforudsætninger, omgangstone og kommunikation i kundebetjening. Underviseren har udarbejdet og tilpasset en række materialer ud fra de indtryk hun har fået i praktikken. Indhold og form Indholdet af første undervisningsdag har været Belbins grupperolletest, en fysisk øvelse, Krokodillerne kommer, og et oplæg om kommunikation og aktiv lytning med indlagte gåder samt en opgave om praksisnære situationer. Deltagerne har arbejdet med 3 situationer om det der let går galt og er svært, og har skullet prøve at finde andre måder at kommunikere på. Indholdet af anden undervisningsdag har fokuseret på konflikthåndtering og stresshåndtering. Formen har været oplæg med dialog om egne oplevelser og gruppearbejde med henblik på at finde nye veje til at tackle det der giver konflikter og stress. Erfaringer Skolen har fået kontakt med en ny delbranche og har designet og gennemført praksisnær uddannelse. 8

9 Henvendelse fra brancheorganisation en ny kunde CEUS landsdækkende forløb: kombineret tilstedeværelses- og fjernundervisning Organisationen Danske Museer (ODM) er ny kunde hos CEUS. Organisationen har museer i hele Danmark som medlemmer. Samarbejdet blev indledt kort før TUP-projektet gik i gang. Organisationen henvendte sig til flere kursusudbydere for at indlede et samarbejde. Når det lykkedes CEUS at komme i betragtning som organisationens foretrukne uddannelsespartner, skyldes det bl.a. at CEUS har et forskningscenter for oplevelsesøkonomi, kan tilbyde en bred vifte af uddannelser inden for handel, erhverv og oplevelsesøkonomi, samt er indstillet på at gennemføre uddannelse i hele landet. En konference Museer og turisme som blev gennemført i samarbejde med organisationen i foråret 07, har åbnet museumsverdenens øjne for de uddannelsesmuligheder AMU indeholder. Idé med forløbet Samarbejdet startede med at finde frem til hvilke uddannelsesbehov ansatte på museerne kunne have og derpå designe relevante forløb. For at tilgodese behovene fra deltagere fra hele landet har formen bestået af fælles kurser med overnatning og fjernundervisning. To forløb gennemført Indhold og form CEUS har i foråret gennemført 2 HAKL-forløb for ansatte på museer: Administration og økonomi for administrative medarbejdere, samt Udvikling og markedsføring af museumsoplevelsen baseret på kursusnumrene (Registreringsmetoder ved virksomhedens drift) og A (Salg og Markedsføring). Forløbet Administration og økonomi er blevet gennemført delvis som fjernundervisning. Underviserne har måttet tilpasse deres sprogbrug og indhold til målgruppen, fx var det ikke gangbart at tale om museer som virksomheder. Gode erfaringer og muligheder for justering Erfaringer Efterspørgslen har været overraskende stor på administrations- og økonomikurset. Erfaringerne fra de første forløb har derudover været at Netværksdannelse danner grobund for yderligere ønske om efteruddannelse og afføder kurser. Der er behov for at udvikle mere behovsspecifikke kurser på baggrund af konkrete forespørgsler og prioritere udbuddet. E-learning moduler forudsætter at kursister der ikke har adgang til udstyr, kan deltage på anden vis. E- learning kan fortsat skræmme kursister fra traditionelle miljøer. Det er vigtigt at tage hensyn til sæson. På baggrund af erfaringerne har CEUS besluttet at CEUS skal arbejde som en enstrenget indgang til ud- 9

10 dannelsessektoren for museerne. Udnævne en fast, central kontaktperson. Målrette kurserne mere så fx administration og økonomi deles op. Revision efter første runde CEUS har gennem 2007 haft en del organisatoriske og økonomiske udfordringer. Bl.a. er den gennemgående underviser fra forårets forløb ikke længere ansat på skolen. Skolen har derfor ikke som forventet kunnet gennemføre to andre forløb i efteråret 07. Skolen er nu ved at udvikle de næste forløb og har som led i projektet udarbejdet en beskrivelse af tre nye kurser rettet til museerne som udbydes i 2008, se bilag. 10

11 Virksomhedskontakt I dette afsnit videregiver vi skolernes erfaringer med at skabe kontakt til virksomheder, definere behov for uddannelsen af virksomhedernes medarbejdere, planlægge uddannelsen fleksibelt og skabe forudsætninger for at kunne tilrettelægge undervisningen praksisnært. Vi har på forskellig vis afdækket og arbejdet med de erfaringer og udfordringer som ledere, uddannelseskonsulenter og undervisere har i forhold til kontakten med virksomhederne. Udfordringer i kontakten På første netværksseminar fortalte deltagerne at de største udfordringer i virksomhedskontakten er At afstemme forventninger til hvad der skal ske på første møde: forventer virksomheden et salgsmøde hvor skolen viser hvilke tilbud de har eller forventer virksomheden at skolen undersøger virksomhedens ønsker og behov? At komme til sagens kerne inden en løsning foreslås at give sig tilstrækkelig tid til at afdække behovet og ikke bare tage de første bud fra virksomheden for pålydende. At holde fokus både på de aktuelle behov og på de fremtidige, strategiske behov. At stille krav om at virksomheden samarbejder. At inddrage medarbejderperspektivet i afdækningen og ikke kun forlade sig på ledernes fortolkning. Vi vil vende tilbage til de udfordringer som vi konkret har arbejdet med i forløbene. I det følgende videregiver vi erfaringerne fra de tre forløb i en rækkefølge der kunne give indtryk af tre faser. Sådan vil virksomheder imidlertid ikke altid opleve det. Set fra nogle af de medvirkende virksomheder har indholdet været fastlagt og uddannelsen designet inden kontakten er etableret med dem. Det har gjort det muligt for virksomheden at afgøre om tilbuddet var relevant. Efterfølgende er tilbuddet så tilpasset den konkrete virksomhed. At skabe kontakt til virksomheder De tre forløb har haft forskellige strategier for at skabe kontakt til virksomhederne. Skriftlig information Telefonisk eller personlig henvendelse Direkte kontakt Skolerne har alle udarbejdet pjecer og kataloger med kursusbeskrivelser. Dette materiale er efterfølgende sendt til relevante virksomheder. Desuden har nogle skoler informeret om forløbet på skolens hjemmeside. Derudover har skolerne taget kontakt til konkrete virksomheder for hvem forløbet kunne være relevant. Uddannelseskonsulenter fra EUC Lolland har fx besøgt butikker for at gøre opmærksom på forløbet. Og HS SYD har kontaktet samtlige taxi-selskaber som opfølgning efter pjecen var sendt ud. 11

12 Konference CEUS har gennemført en konference i samarbejde med ODM hvor CEUS har fået mulighed for at informere om uddannelsesmulighederne. Brug af indirekte kontakter Ud over at skolerne selv har taget kontakt til virksomhederne, har de også gjort brug af andre som døråbnere. Indgang til branchen via brancheorganisation faglig organisation eller nøglevirksomhed Organisationen Museer i Danmark har fx formidlet CEUS uddannelsestilbud til deres medlemmer, dels i form af et kursuskatalog, dels ved at arrangere en konference sammen med CEUS. Tilsvarende har HK bistået EUC Lolland med at uddele pjecer om det åbne værksted til deres medlemmer. HS SYD er gået en lidt anden vej. Her har en af branchens virksomheder været med til at indkredse uddannelsesbehovet i branchen - uden dog selv at ende med at gennemføre den uddannelse der blev resultatet af afklaringen, da denne virksomhed i mellemtiden skulle fusionere med en anden. Denne indledende kontakt har været med til at skabe kontakt til branchen som sådan. Trods denne indsats har det vist sig vanskeligt at skabe tilstrækkelig interesse til at gennemføre alle forløb. Det skyldes bl.a. at arbejdspladserne for tiden har svært ved at undvære deres medarbejdere. At tilrettelægge uddannelse fleksibelt Fleksibel tilrettelæggelse har været projektets omdrejningspunkt. Det er også lykkedes at skabe tre forskellige fleksible forløb: Åbent værksted med fjernundervisning Forlagt splitforløb Kombineret tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning Fleksibel form, indhold, tid og sted Skolerne har dermed eksperimenteret med stedet for undervisning (skole eller virksomhed), indhold (fast for et hold eller efter tilvalg fra den enkelte deltager), tid (efter klippekort når det passer deltageren i de uger det åbne værksted har åbent, og split) og form (fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning). Modellerne er forskellige fordi behovene i SMV er det. Det åbne værksted henvender sig til deltagere fra skolens opland, taxiforløbet til medarbejdere fra en bestemt virksomhed, mens museumsforløbet henvender sig til deltagere fra hele landet. At definere behov for uddannelse Skolerne har på forskellig vis defineret hvilke uddannelsesbehov forløbene har skullet imødekomme. Indholdet fastlagt på baggrund af et generelt kendskab til området På EUC Lolland har konsulenterne jævnlig kontakt med SMV og kender på den baggrund deres behov for fleksibel uddannelse. Dette har været afsættet for at udvikle model- 12

13 len med åbent værksted og klippekort. Indholdet er valgt ud fra et generelt kendskab til hvad branchen kunne efterspørge og have brug for. og i samarbejde med konkrete virksomheder Indholdet af taxiforløbet er blevet til i to omgange. Indledningsvis gennem et møde med en virksomhedsleder i ét selskab og derpå tilrettet sammen med en leder fra den virksomhed der har gennemført forløbet. CEUS har fastlagt indholdet af kurserne sammen med ODM. Uddannelsesbehovene er dermed defineret i et samspil mellem skolens konsulenter og undervisere og virksomhedernes ledelse. Derimod har medarbejderne ikke selv været inddraget i at definere deres eget behov for efteruddannelse. At lære virksomhedens læringsrum at kende En af udfordringerne som deltagerne har peget på, er at inddrage medarbejderperspektivet i afdækningen af virksomheden. At få øje på medarbejdernes læremuligheder Vi har derfor arbejdet med begrebet læringsrum der er udviklet af Pernille Bottrup 1. Læringsrum ser på mulighederne for læring på arbejdspladsen og de forhold som spiller ind på mulighederne. Det er fx Motivationen for at lære nyt Forudsætningerne for at lære nyt Mulighederne for at bringe ny viden i spil Skolerne kan få et indtryk af læringsrummet ved at undersøge følgende elementer: Læringsrum Produktionsfelt Arbejdets karakter og organisering Uformelle sociale felt Politikfelt Sociale fællesskaber; normer og værdier Politisk kultur, interessevaretagelse Dette kan gøres ved at interviewe ledere og medarbejdere om disse elementer. Og det kan gøres ved at være i praktik på virksomheden. Praktik kan give vigtige input Underviseren fra HS SYD har været i praktik en dag i taxicentralen forud for kurserne. Underviseren fik herigennem en række vigtige informationer om medarbejdersammensætning, deres arbejdsopgaver og organisation, arbejdspladsens indretning, ledelsesog kommunikationsformer internt og eksternt samt deltagernes forudsætninger, ønsker og forventninger til uddannelsen. 1 Pernille Bottrup: Læringsrum i arbejdslivet- et kritisk blik på Den Lærende Organisation, København: Forlaget Sociologi

14 På baggrund af disse indtryk har underviseren valgt hvordan hun konkret ville tilrettelægge undervisningen. Hvordan blive set som en troværdig partner? Trods denne indsats har det været en udfordring for flere af skolerne at få virksomheder og medarbejdere gjort tilstrækkelig interesserede i de udviklede forløb til at de ville deltage. Vi har derfor på evalueringsseminaret valgt at bruge tid på at reflektere over hvad der skal til for at gøre små og mellemstore virksomheder parate til at deltage i uddannelse. Kristi Maire Rammo præsenterede følgende model: Sammenhæng mellem kontaktform og den reaktion man kan regne med at opnå Information Dialog Involvering Kendskab Accept Motivation Handling Kilde: figuren er udarbejdet af Kristi Maire Rammo efter inspiration fra Pelle Carlo Nilsson, RUC. Figuren viser at hvis man vælger at informere, altså énvejskommunikation, kan man håbe på at øge modtagerens kendskab til det man informerer om, her uddannelse. Vælger man derimod at have en dialog med modtageren, er der større chance for at modtageren både accepterer at man er kvalificeret til fx at gennemføre uddannelse, og modtageren bliver måske også motiveret for at deltage i uddannelse. Som regel handler modtageren dog først efter at være blevet involveret. Alle tre former for kontakt har været anvendt I bakspejlet kan vi se at skolerne har haft alle tre kontaktformer i spil. Skolerne har informeret skriftligt og haft samtaler enten telefonisk eller personligt. Med disse to kontaktformer har de skabt et kendskab til at forløbene findes, og formentlig opnået en accept af at skolen kan være den rette til at stå for disse forløb. Derudover kan de i bedste fald håbe på at nogle bliver motiverede for at deltage. Det er fx lykkedes i taxi-branchen hvor et af selskaberne på baggrund af skriftlig information og telefonisk opfølgning er vendt tilbage for at få uddybet deres viden om hvilke muligheder HS SYD kunne tilby- 14

15 de. Skolerne har også på forskellig vis søgt at involvere virksomheder og medarbejdere. Det nævnte møde med taxiselskabet har fx ført til at taxiselskabet er blevet involveret i at tilpasse indhold og form af den foreslåede kursusmodel. I forhold til museumsforløbene har ODM både været initiativtager og været med til at definere behov og tilrettelæggelsesform. Dette har givetvis øget interessen for uddannelserne blandt museernes ledere og medarbejdere. Involveringen har dermed haft afgørende betydning for at det er lykkedes CEUS og HS SYD at gennemføre de udviklede forløb. At blive opfattet som troværdig samarbejdspartner Fra kunde til partner Det har formentlig også spillet ind at ODM og taxiselskabet har opfattet pågældende skole som fagligt troværdig. ODM har i sin udvælgelse lagt vægt på at skolen har en faglig styrke gennem forskningscentret, og taxiselskabet har lagt vægt på skolens og underviserens erfaringer med en beslægtet branche, nemlig callcentre. Et sådant forhåndskendskab gør samtidig skolen i stand til at stille relevante og præcise spørgsmål. Det øger virksomhedens respekt for skolen og bidrager til at virksomheden bliver mere skarp på hvilke behov den har, både her og nu og på lidt længere sigt. Derved er der større chance for at indhold og form af uddannelsen matcher behovene bedst muligt. Partnerskab Endnu har skolerne ikke udviklet et decideret partnerskab med enkelte virksomheder, men der er muligheder for det både i forhold til ODM og i forhold til taxiselskabet. På et af netværksseminarerne præsenterede Pernille Bottrup erfaringerne fra et socialfondsprojekt om partnerskaber Partnerskab om kompetenceudvikling som fire skoler har gennemført sammen med Kubix 2. Et partnerskab handler om: Fokus på kompetenceudvikling frem for uddannelse. Samarbejde på strategisk niveau. Fokus på arbejdspladsens samlede udviklingsplaner og behov. Gensidigt forpligtende samarbejde over længere tid - løbende dialog. Samarbejde om at bringe forskellige læringsformer i spil. Samarbejde om opfølgning på læringsaktiviteter. kræver at skolen udvikler sin praksis og selvopfattelse Et partnerskab er ikke bare en ny ydelse man sætter i kataloget. For at skolen kan blive opfattet som en ligeværdig og troværdig partner, er det vigtigt at skolen udvikler sit syn på sin rolle og udvikler sin praksis. 2 Se Skolen må Gå fra at være ekspert der sælger kurser, til at blive sparringspartner med strategisk blik. Udvikle et tæt samspil mellem konsulenter og lærere 15

16 på skolen. Udvikle et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde på skolen gennem intern videndeling. Gøre det attraktivt og prestigefyldt at engagere sig i det som lærer. Gøre det muligt at tænke i andre læringsformer blended learning. Det er uvant for mange. Skabe økonomi i før- og efter-arbejde. TUP-projektet har bidraget til at skabe grundlag for partnerskaber Dette TUP-projekt har bidraget til udvikling hen imod partnerskaber i og med at både konsulenter og lærere har arbejdet sammen i dette projekt, to af skolerne har arbejdet med blended learning og skolerne har i det hele taget arbejdet med deres rolle som samarbejdspartner. Samtidig er det også blevet klart at det tværorganisatoriske samarbejde kan styrkes på skolerne og at kravet om opfyldelse af undervisningsnormer har begrænset lysten hos nogle lærere til at deltage i TUP-projektet. Økonomisk har dette projekt været støttet af TUPmidler. Dermed har skolerne kunnet bruge tid på ydelser der sædvanligvis er vanskelige at finansiere. En anden mulighed fremover vil være at sælge disse ydelser som indtægtsdækket virksomhed. Virksomheder der oplever at få et kvalificeret modspil fra skolen, vil formentlig være parate til det. 16

17 Planlægning og gennemførelse af undervisning Der har ikke været faste skabeloner for afviklingen som skolerne har kunnet kopiere, hvilket har gjort kurserne til egentlige nyplanlagte aktiviteter. Samarbejde med nye arbejdspladser Udvikling af ny afholdelsesform med eksisterende udbud For de to gennemførte forløb på CEUS og HS SYD er der tale om samarbejde med nye arbejdspladser. I disse forløb har skolerne skullet udvikle nye eller tilpasse eksisterende kurser til de nye arbejdspladser. For EUC Lolland har der været tale om en anden form for planlægning, fordi man har satset på at udvikle et multiværksted med en række forskellige eksisterende kurser. Der er altså i højere grad tale om et mere klassisk udbud til en bredere kreds af mulige brugere. Udvikling af fjernundervisning Vekseluddannelse med hjemmeopgaver Forlagt undervisning Åbent værksted Afholdelsesformer På EUC Lolland og CEUS har der været anvendt fjernundervisning som centralt element i uddannelsen. Da kun CEUS har nået at få afviklet forløbet, er der sparsomme erfaringer, men der er en vilje og tro på at fjernundervisning kan lade sig gøre på selv ganske korte kurser af få dages varighed. Det stiller store krav til tilrettelæggelsen og til undervisningsmaterialerne, fordi man skal være sikker på at deltagerne kan anvende materialet på den tiltænkte måde så de ønskede mål kan opnås. Kurserne er planlagt som en veksling mellem tilstedeværelsesundervisning - enten på skolen eller på virksomheden - og fjernundervisning. Denne vekslen kan enten planlægges af rent planlægningsmæssige grunde, fordi det ikke er muligt at afholde alle dagene som tilstedeværelsesundervisning. Eller det kan planlægges ud fra nogle pædagogiske ideer om særlige fordele ved en veksling mellem forskellige læringsmiljøer for eksempel en mulighed for at knytte noget af undervisningsindholdet tættere til praksis. I forløbene har der været tale om forskellige typer af begrundelser hvor muligheden for at knytte an til den daglige praksis viser sig at være den mest motiverende for deltagerne. Vekseluddannelse har også været tænkt ind i taxiforløbet hvor deltagerne har fået hjemmeopgaver som de skulle løse forud for, mellem og efter de to undervisningsdage. Desværre med et begrænset udbytte da deltagerne ikke har fået sig forberedt. Tanken var at deltagerne herved i højere grad kunne præge indholdet og kunne forankre det lærte i dagligdagen. Taxiforløbet er gennemført i centralens egne lokaler. Erfaringerne har været gode. Blandt andet har lederen haft mulighed for at bistå med svar på spørgsmål der er dukket op undervejs i undervisningen. Det planlagte multiværksted på EUC Lolland kræver med sin vifte af kurser stor faglig bredde af lærerne. Det kræver også at lærerne er erfarne, fordi man skal 17

18 springe imellem de forskellige fag i undervisningen. Hvis deltagerne møder sådanne erfarne lærere, giver multiværkstedet deltagerne en god mulighed for at kunne arbejde selvstændigt under vejledning og fordybe sig i det specifikke faglige stof. Klippekort Ideen om at hver deltager får et klippekort som giver adgang til undervisning på skolen når det passer ind i deltagerens arbejdsdag, er desværre ikke prøvet i praksis. Ideen rummer stor grad af fleksibilitet og vil give nye udfordringer for underviserne der ikke ved hvor mange og hvem der vil dukke op hvornår. Balancere mellem virksomhedens behov og uddannelsesmål Tilretning af indhold og undervisningsmaterialer Det tætte samarbejde med virksomheder om planlægning af undervisningsindhold giver nogle særlige muligheder for at få tilrettelagt uddannelse med stor relevans for aftagerne. Samtidig er der jo tale om kurser med beskrevne mål der skal overholdes, så det kan i sig selv være en udfordrende opgave for lærerne at balancere mellem virksomhedens behov og uddannelsesmål. Det har været en stor fordel at være i praktik for den underviser som fik denne mulighed. Praktikken har givet underviseren en uddybet viden om deltagernes forudsætninger og givet ideer til hvordan undervisningen kunne gøres praksisnær samtidig med at målene er omdrejningspunktet. Løbende justeringer Materialer til e-læring De planlagte forløb er nye aktiviteter der skabes i mødet med nye samarbejdspartnere. Og når der er tale om det, betyder det også et behov for fleksibilitet fra skolens/lærernes side i forhold til at justere det faglige indhold efterhånden som forløbene gennemføres. Både museumsforløbet og taxiforløbet er da også ændret efter den første afprøvning. Der er en meget direkte forbindelse mellem valg af afholdelsesform og de nødvendige tilretninger af undervisningsmaterialerne. Når valget er faldet på fjernundervisning og e-læring, kræver det at opgaverne formuleres så deltagerne kan arbejde selvstændig med dem. At være fagligt kompetent At afkode sprogbrug og omgangsformer Undervisning af nye målgrupper Det har vist sig at være vigtigt at underviserne sætter sig ind i specielle regelsæt der gælder for netop det nye brancheområde (fx beskatningsregler for museer). Hvis underviserne ikke er fagligt opdaterede, er der stor risiko for at deltagerne ikke mener de er kompetente. Når undervisere kommer i kontakt med nye grupper af deltagere, er det vigtigt at de afkoder sprogbrug og omgangsformer i branchen. Det kan fx skabe støj på linien hvis underviseren ikke ved hvordan deltagerne opfatter deres arbejdsplads og fag. Det viste sig fx i museumsforløbet: Kan man sige virksomhed om et museum? Kan man omtale museer som en del af tu- 18

19 risterhvervet? Og i taxi-forløbet: Kan man omtale en taxi-central som et call-center? At kunne tackle blandede målgrupper På forløbene hos CEUS og HS SYD har deltagerne haft vidt forskellige forudsætninger. Nogle har masser af uddannelse bag sig. For andre er det næsten første gang de deltager i et efteruddannelsesforløb. De forskellige forudsætninger viser sig tydeligt i undervisningen som forskellige forventninger til underviserens og egen rolle. Og gennem forskellige måder at deltage i undervisningen på hvor nogle er gode til at holde tråden, mens andre ikke er trænet i det. Dette kalder på lærerens indlevelsesevne og evne til at differentiere undervisningen. Den blandede deltagergruppe kan give deltagerne mulighed for at møde andre fra andre arbejdshold (taxi) eller andre lignende arbejdspladser (museer). Det kan derfor være vigtigt at underviseren tilrettelægger sin undervisning så denne mulighed udnyttes. Det kan rumme et særligt potentiale for taxa-selskabet kan kendskabet i sig selv være medvirkende til at forskellige kulturer kommer i spil. For museerne betyder det en erfaringsudveksling på tværs af museerne på medarbejdersiden. De enkelte museer arbejder ofte uden større kontakt med andre museer. Det at kontakten foregår på medarbejdersiden, kan være et særligt plus. At opfange stemninger Det er vigtigt at undervisere opfanger signaler om stemninger blandt deltagerne og forventninger til undervisningen. Det kan være vanskeligere i nye brancher eller virksomheder. Her giver et tæt samarbejde med ledere fra virksomheden underviserne muligheder for at få viden om hvad der kan røre sig blandt deltagerne. Er lederen til stede eller i nærheden, giver det underviseren mulighed for undervejs at drøfte evt. tvivl om deltagernes reaktioner. 19

20 Plan for lærerkvalificering I dette afsnit ser vi på hvad lærerne har lært gennem TUP-projektet og hvordan de har lært det. På baggrund heraf giver vi nogle bud på hvordan lærerkvalificering kan tilrettelægges fremover. Erfaringer fra TUP-projektet På de tre skoler har planlægningen og afviklingen af kurserne involveret lærerne på meget forskellig måde. Lærerne har været med til at få prøvet nye ting, og projektet har dermed bidraget til at de har kunnet udvikle nye kompetencer der vil kunne anvendes i forbindelse med afviklingen af kommende undervisningsforløb. Kompetencerne ligger inden for to overordnede kategorier: Virksomhedskontakten og planlægning og gennemførelse af undervisning. Lærerne har haft forskellig rolle i virksomhedskontakten i projektet Virksomhedskontakt TUP-projektets fokusering på små og mellemstore virksomheder blev blandt andet valgt fordi der fortsat er en del barrierer forbundet med at få små og mellemstore virksomheder til at benytte AMU-kurser. Det kræver ofte en særlig indsats af uddannelsesinstitutionerne at få medarbejdere fra disse arbejdspladser til at tage på uddannelse. Det er en opgave lærerne i forskellig grad bliver involveret i, og skolerne i projektet har også valgt forskellige måder at gribe det an på. EUC Lolland og CEUS har arbejdet med en klar opdeling mellem hvad der var konsulenters og læreres opgave. Konsulenterne er dem der laver det opsøgende arbejde, og har kontakterne med de virksomheder og deltagere der bliver lavet aftaler med. Lærerne bliver koblet på når der er lavet aftaler, og den konkrete planlægning skal sættes i gang. På HS SYD har man i højere grad satset på at lade den deltagende lærer være direkte involveret i kontakten med virksomheden i hele forløbet. Ved det første møde var uddannelseslederen med, men ellers har læreren stået for resten af kontakten med virksomheden, blandt andet i forbindelse med praktikdagen på virksomheden. som afspejler den rolle de sædvanligvis har De forskellige måder at benytte læreren på er udtryk for en almindelig praksis på skolerne hvor man på CEUS og EUC Lolland har en klar opdeling af konsulentog lærerfunktionen, fordi man mener det giver lærerne den bedste mulighed for at koncentrere sig om kerneydelsen: at planlægge og gennemføre undervisning. Samtidig udnytter konsulenterne de kompetencer de løbende udvikler, ved hele tiden at være fokuseret på kontakten med virksomhederne. På HS SYD satser man generelt på at lade lærerne deltage mest muligt i virksomhedskontakten. Der er typisk en uddannelseskonsulent med ude til det første møde, men derefter bruger lærerne den fornødne tid på samarbejdet. Skolen prioriterer at søge efter lærere der har 20

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering K o m m u n i k at i o n i t e a m s P e r s o n l i g u d v i k l i n g t i l a r b e j d e o g u d da n n e l s e V i d e n d e l i n g Kommunikation og konflikthåndtering A r b e j d s m a r k e d s

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU

Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU Region Sjælland 26. September 2006 på Social- og Sundhedsskolen i Greve Oplæg ved Lene Dahlgaard, Tidligere leder af kursus- og udviklingsafdelingen

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE

GRUNDUDDANNELSE. AMUi LEDELSE GRUNDUDDANNELSE AMUi LEDELSE KursusCentrets Grunduddannelse I Ledelse er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 16 dage fordelt over et halvt år og baseret på AMU. Vi bestræber os på løbende at matche

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber WECADEMY Forpligtende fællesskaber Copyright 2015 WECADEMY Digital læring/webinar Hvad er fordelene? Fleksibilitet læring på tværs af tid og sted Erfaringsudveksling mellem personer og grupper der ikke

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB AMU COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB KursusCentrets Coaching som Arbejdsredskab er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 13 dage fordelt over 4 måneder og baseret på AMU. Coaching modul 1-5 sigter på at

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Bliv klar som fremtidens hotelmedarbejder eller receptionist

Bliv klar som fremtidens hotelmedarbejder eller receptionist Bliv klar som fremtidens hotelmedarbejder eller receptionist Hotelreceptionist Virksomhedsreceptionist Vagtmester Natportier Morgenservering Fremtidens hotelmedarbejder Dette 6 ugers forløb er skræddersyet

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere