Kapitelgennemgang. Problemfelt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitelgennemgang. Problemfelt"

Transkript

1 Forord Jeg vil gerne takke min vejleder Rasmus Bie Olsen, for at sætte mig i gang med den rette vinkel og til at fastholde mig på den vej som jeg synes er interessant. Dette har fået mig til at følge min interesse, frem for andre aspekter. Derudover vil jeg gerne takke Bjørn Halvorsen for at jeg fik lov til at interviewe ham i en ellers presset hverdag. Selvom interviewet ikke indgår direkte i rapporten, som det ellers var tilsigtede, var interviewet med til at jeg kunne fokusere på de reelle problemstillinger på området. 0

2 Indhold Forord... 0 Kapitelgennemgang... 3 Problemfelt... 3 Problemstilling... 5 Problemformulering:... 6 Metode... 7 Interview... 7 Idealtyper... 8 Skala inddeling... 9 Metodiske fejlkilder...10 Afgrænsning...10 Metodisk afgrænsning...11 Reglerne for tilkendes af førtidspensionen og satser pr Hvem tilkendes førtidspension...13 Fleksjob...17 Ydelserne før og efter reformen...18 Økonomisk incitament styring...19 Økonomi...19 Mikroøkonomisk teori...20 Mikroøkonomi på beskæftigelse området...21 Virksomheders Løndannelse...23 CSR og dens teoretiske skoler...23 Den dogmatiske skole...24 Den filantropiske skole...25 Den internationale skole...25 Den dialog orienterede skole...25 Den danske skole...26 Analyse...27 Karaktergivning for den dogmatiske skole...28 Karaktergivining for den filantropiske skole...28 Karaktergivning for den europæiske dialogorienterede skole...29 Karaktergivning for den amerikanske/angelsaksiske dialogorienterede skole

3 Den danske Skole...30 CSR SKALA før reformudspillet...31 CSR Skala efter reformudspillet...32 Økonomisk analyse...33 Diskussion...34 Konklusion...34 Perspektivering...35 Litteraturliste...36 Pensumliste...39 Bilag

4 Kapitelgennemgang I første afsnit vil rapportens problemfelt, problemstilling og problemformulering blive gennemgået. Dette vil give læseren et i hvilket emne denne rapport vil behandle. Det næste afsnit vil omhandle rapportens metodologi. Her vil det blive redegjort for hvilke metoder problemstillingen vil blive belyst af. Afsnittet vil samtidig også beskæftige sig med afgrænsning og kildekritik. Det tredje afsnit belyser hvorledes der bliver tilkendt henholdsvis førtidspension og fleksjob. Afsnittet vil give læseren et statistisk omdrejningspunkt fra de seneste års udvikling, samt en indsigt i hvilken type borgere der bliver visiterede til de to ydelser. Derudover vil satserne for de forskellige ydelser blive gennemgået. Afsnittet efterfølgende vil beskrive hvilken økonomisk teori udkastet til reformen bygger på. Her vil det blive forklaret hvad økonomisk incitamentstyring omhandler. Samtidig vil afsnittet også belyse hvad denne teori betyder for virksomheder, borgere og samfundet. Det femte afsnit omhandler Corporate Social Responsibility CSR. Afsnittet vil beskrive hvad forskellige skoler vægter når det omhandler CSR. Efterfølgende vil de forskellige skoler blive analyseret på baggrund af den valgte metode. Her vil skolerne få karaktere og blive indsat på en skala. I den afsluttende del af rapporten vil der være en konklusion på rapportens problemformulering. Efter dette vil der blive perspektiveret til hvilke problemfelter der ville være naturlige at studere nærmere efterfølgende. Problemfelt Danmark er et af de mange lande der har ratificerede FN s menneskerettigheder. Disse står som grundpiller i den demokratiske udviklingsproces og omhandler retten til ytring, lighed og retfærdighed. I ratifikationens artikel 23 står der flg. 3

5 Alle har ret til arbejde, frit valg i beskæftigelse, gunstige arbejdsvilkår, lige løn for lige arbejde, og et retfærdigt vederlag for at sikre en menneskeværdig tilværelse ( Handicapkonventionen.dk) Udgangspunktet for citatet er, at de lande der har ratificeret dokumentet, efterstræber at overholde det. Selve udsagnet om at alle har ret til at arbejde, er naturligvis sværere at efterleve i praksis specielt i en lavkonjunktur. Man har fra dansk side har man i 2009 ydermere ratificeret FN s handicapkonvention. I denne siger artikel 4, at: Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap.( Ibid: artikel 4) Herved sikres de handicappede at de ikke på forhånd vil blive udelukket og diskrimineret på grund af deres handicap. Virkeligheden er ikke overraskende anderledes. Beskæftigelsesprocenten blandt borgere med nedsat arbejdsevne er lavere end folk uden. (Nordisk Velfærdscenter, s18). Derfor har man fra dansk side forskellige muligheder der tilgodeser borgere med nedsat arbejdsevne. Det kan f.eks. være fleksjob. Her betaler virksomheden fuld pris for den ansatte med en nedsat arbejdsevne, men ½ eller 2/3 af lønnen kompenserer kommunen virksomheden med. Derudover findes der også førtidspension for de borgere der skønnes at være uarbejdsdygtige i en længerevarende periode. De borgere der tilkendes førtidspension og fleksjob har også ændret sig. Hvis man ser på nye tilkendegivelser af førtidspensionen, er størstedelen nu primært borgere med psykiske lidelser, hvor det tidligere primært var borgere med somatiske lidelser (bevægeevne og fysiske handicap) der blev tilkendt førtidspension. Ydermere fortæller tallene at jo yngre de ny-tilkendte førtidspensionister bliver, desto større andel af psykiske lidelser lægger til grund for tilkendelsen. Her kan det f.eks. nævnes at i de første to kvartaler i 2009, var der 241 unge mellem år der blev tilkendt førtidspension. Af de 241 var 191 af dem grundet psykiske lidelser dette svarer til 79%. Når man bliver tilkendt førtidspension, er det som udgangspunkt en tildeling af en livslang ydelse, hvilket betyder at man kun kan blive en del af arbejdsmarkedet, hvis man selv tager initiativ til det. Samfundsmæssigt har dette utrolig store konsekvenser. En hvidbog fra Det National Forskningscenter for Arbejdsmiljø skriver i deres konklusion 4

6 Mentale helbredsproblemer udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær, og en stigende andel af førtidspensionerne tilkendes på grund af mentale helbredsproblemer, hvoraf depression, angsttilstande og funktionelle lidelser er de største grupper. Senest har fokus rettet sig mod den stigende andel unge mennesker, der aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet som følge af mentale helbredsproblemer. Der er dermed ikke nogen tvivl om, at mentale helbredsproblemer er forbundet med store samfundsøkonomiske konsekvenser. Denne hvidbog anslår, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt er 55 mia. kr. ( Hvidbog s. 9-10) Ovenstående citat illustrere et samfundsproblem som regering vil forsøge at løse. Dette vil de gøre ved hjælp af en reform. Regeringen har valgt at kalde reformen En del af fællesskabet. Problemstilling Den kom beskæftigelsesministeriet med en pressemeddelelse med overskriften Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal være en del af fællesskabet. Her siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Vi vil reformere vores velfærdssamfund for at sikre, at så mange som muligt får lov at bruge deres ressourcer og være en del af vores arbejdsfællesskab. Og vi begynder med førtidspensionsreformen og fleksjobordningen.( Beskæftigelsesministeriet 1) Grundelementerne i reformudspillet der bliver derefter nævnt: Førtidspensionen bliver som udgangspunkt afskaffet for alle under 40 år I stedet vil regeringen give sårbare og udsatte unge en helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb Der skal oprettes et rehabiliteringsteam i alle kommuner Regeringen vil investere massivt i ressourceforløbene Fleksjobordningen skal målrettes til personer med en begrænset arbejdsevne Fleksjobordningen skal vendes rundt således at de største tilskud ikke gives til de fleksjobansatte med de højeste lønninger, men derimod gives til de fleksjobansatte med de laveste lønninger. Samtidig skal arbejdsgivere kun betale løn for de timer som, fleksjobansatte arbejder. (ibid.) 5

7 Ideen bag disse tilkendegivelser og ændringer stammer fra DRAM fra Det rummelige arbejdsmarked(social Ansvarlighed, s.39). Hensigterne tilkendegiver at man vil løse et problem. Spørgsmålet er hvilke incitamentskabende redskaber regering forsøger at dreje på. For i et ansættelsesforhold findes der altid to parter. En arbejdsgiver og en arbejdstager. Hvem er det man forsøger at tilgodese? Ideen om det rummelige arbejdsmarked er ifølge Bogen Social ansvarlighed Fra Idealisme til forretningsprincip, kendetegnet ved den danske skole og kan kategoriseres som Corporate Social responsibility CSR. Når regeringen så forsøger at ændre ved det rummelige arbejdsmarked, er det derfor også nødvendigt spørge: i hvilken retning? Derfor vil denne rapport forsøge at besvare flg. problemformulering: Problemformulering: I hvilken retning vil reformen En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob flytte den danske skole inden for CSR og hvilke incitamentskabende strukturer forsøger man at påvirke? Arbejdsspørgsmål Rapporten vil i forsøget på at besvare ovenstående problemformulering ved hjælp af nedestående arbejdsspørgsmål Hvilke befolkningsgrupper er reformen rettet imod? Hvordan forsøger man at påvirke disse borgere til at komme i arbejde? Hvordan forsøger man at påvirke virksomheder til at ansætte borgere med nedsat arbejdsevne? Hvorledes kan man inddele forskelige CSR Skoler? Hvorledes adskiller den danske skole sig fra resten? Disse spørgsmål skal hjælpe til at besvare problemformuleringen på bedst mulig vis. Spørgsmålene vil ikke fremgå direkte senere i rapporten, men har været brugt til udarbejdelsen af rapporten. 6

8 Metode Den empiriske metode brugt i rapporten er dokumentstudier. Valget af dokumenter er primært officielle kilder. De officielle dokumenter er bl.a.: Reformudkastet, statistik fra Center for Aktiv Beskæftigelses indsats (CABI) og vurderinger fra arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er et enkelt privat dokument, som er handikaporganisationernes kritik af reformen. Alan Bryman, Professor i samfundsforskning på Leicester University, forklarer at, ved brug af denne metode er pålidelighed afgørende. Dette gør sig gældende ved både officielle og private dokumenter(social Research Methods, s.521). Ved benyttelse af offentlige dokumenter i analysen, er det vigtigt at være opmærksom på, at disse dokumenter oftest er offentligt tilgængelige, og dermed ikke ment til internt brug. Derfor skal disse dokumenter vurderes ud fra hvilken kontekst oprindeligt er beregnet til, og dette skal være med i vurderingsgrundlaget når de benyttes i analysen (Ibid., s.22). For denne rapport betyder det, at de benyttede kilder er blevet vurderet, og at baggrunden for dokumenterne er gennemgået før afbenyttelse. Kildekritik Af kildekritik kan det påpeges at alle kilder fra offentlige institutioner, hører under beskæftigelsesministeriet. Dette betyder at de alle er afhængige af støtten fra ministeriet og derved også ministeren. Det vurderes at kilderne brugt i rapporten, har forsøgt at beskrive virkeligheden så reelt som muligt. Interview Projektets kvalitative empiri består af et interview med Bjørn Halvorsen. Anvendelsen af et kvalitativt interview er en god indgangsvinkel til at tilegne sig en bedre forståelse, og dermed et behjælpeligt værktøj til en mere udførlig besvarelse af problemformuleringen. (Interview - Introduktion til et håndværk, s.15) Det kvalitative interview har i denne rapport ikke været brugt til besvarelse af problemformulering, men er af mere informativ og sonderende karakter. Dette 7

9 gøres ud fra en overvejelse om, at interviewrespondenten besidder en anden opfattelse og har større kendskab til udviklingen af overførselsindkomster overfor personer med nedsat funktionsevne i de nordiske lande end jeg selv har. Interviewteknikken er baseret på Steinar Kvales semistrukturerede interviewform, altså et interview som har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (ibid.s.19). Kvalitative undersøgelser er velegnet til at generere hypoteser, men ikke særlig velegnet til at dokumentere eller teste hypoteser hverken mere begrænset eller mere generelt. Interviewet har primært været med til at indkredse problemfeltet og metoden. Bjørn Halvorsen beskrev for eksempel hvori den manglende viden bestod. Dette har været en medvirkende årsag til at der ikke er blevet en effektanalyse eller en komparativ analyse af de nordiske lande. Idealtyper Flere metodologiske scenarier har kunnet været valgt i forbindelse med bearbejdelsen af rapportens genstandsfelt. I dette afsnit vil der blive forklaret hvorfor rapporten er udformet som den er, samtidig med at der vil blive redegjort for den valgte metode. Udgangspunktet for rapporten har fra start været at fokusere på CSR og udkastet til den nye førtidspensions- og fleksjobreform. Jeg havde hørt og læst en del om hvorledes virksomheder kan påtage sig et socialt ansvar i forhold til det omkringliggende samfund. Samtidig var det vigtigt for rapportens validitet, at genstandsfeltet skulle kunne beskrives så præcist som muligt. Derfor var det vigtigt at afgrænse rapporten til at omhandle udkastet til reformen samt hvilke borgere der blev ramt af denne. Derfor er der i denne rapport lagt stor vægt på at redegøre for hvilke borgere der indtil nu er blevet visiteret til førtidspension. Specielt med fokus på borgere der er under 40 år, da det primært er disse reformen er henvendt mod. Den del af reformen der omhandler fleksjobbere er ikke direkte henvendt mod samme aldersgruppe. Det har ikke været muligt at fremskaffe de samme data som med førtidspensionen. Dette skyldes at det ikke bliver registreret på hvilken baggrund folk er visiteret til fleksjob ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen. Derfor er alternativet blevet at se på de karakteristika som har været tilgængelige. I researchfasen var det også vigtigt at kunne give en karakteristik af CSR. Jeg fandt hurtigt ud af, at den danske fleksjobmodel blev anset for at høre under den danske skole. Derfor ændrede udgangspunktet sig også fra at være om hvorvidt der var tænkt CSR ind i reformen, til i hvilken 8

10 retning den danske skole bevægede sig. Derfor fremgår der en karakteristik af forskellige CSR skoler og baggrunden for disse. Skala inddeling Da jeg som jf. problemformulering antyder, vil beskrive i hvilken retning reformen flytter sig, har jeg i mangel på alternativer, selv lavet en skala inddeling. Med denne vil jeg forsøge at beskrive hvor de forskellige skoler ligger på en akse i forhold til 1. frivillighed kontra offentlig regulering 2. positiv regulering kontra negativ regulering. Dette betyder at jeg vil give hver skole en karakter fra -5 til +5 på begge variabler. Dette gøres på baggrund af det redegjorte materiale. Når der skal gives karakter på skalaen frivillighed kontra offentlig regulering, vil det blive gjort på baggrund af hvorvidt skolen opfatter CSR, som noget den skal gøre frivilligt eller om CSR relaterede initiativer bliver anvendt på baggrund af offentlig regulering. Når der skal gives karakter på skalaen positiv kontra negativ regulering, vil det blive gjort på en vurdering om hvorvidt skolen vil foretage CSR relaterede aktiviteter på baggrund af om en eventuel offentligt regulering vil blive foretaget med positive eller negative økonomiske incitamenter. Med negative økonomiske incitamenter forstås om en virksomhed vil foretage CSR på baggrund af offentlige økonomiske sanktioner, såsom bøder eller afgifter. Ved positive økonomiske incitamenter forstås hvorvidt en virksomhed vil foretage CSR initiativer på baggrund af eksempelvis lavere skatter, midler fra det offentlige eller lign, for at foretage et CSR relateret initiativ. Denne metode skal anses som idealtyper. Disse idealtyper kan jf. Max Weber konstrueres for at forsøge at fange virkelighedens mangfoldighed. Idealtypen er et instrument for forskeren, når han forsøger at fange virkelighedens mangfoldighed, og dens nytte afhænger af om (disse konstruktioner) bidrager positivt til erkendelsen af konkrete kulturfænomener i deres sammenhæng, deres kausale sammenhæng og deres betydning (Klassisk og Moderne Samfundsteori, s.93) Derfor vil skalaen blive lavet således 9

11 Idealet for frivillighed skal afspejle skolens tilbøjelighed til at ville frivillige CSR initiativer. Det vil sige hvorvidt skolen afspejler en tendens hvor virksomheder forsøger, at gøre samfundsgavnlig nytte og vise social ansvar, uden at tage hensyn til virksomhedens økonomiske regnskab. Et sådan initiativ vil jeg give karakteren -5. Er skolen derimod modsatrettet og afspejler en tendens hvor virksomhederne udøver CSR på baggrund af økonomiske incitamenter skabt af offentlig regulering vil jeg give den karakteren 5. Grunden til at jeg har valgt at bruge termen offentlig regulering skyldes, at det er dette der passer bedst i genstandsfeltet. Karaktererne vil ligge på en akse. Den anden akse har jeg valgt at kalde positiv regulering kontra negativ regulering. Ved positiv regulering forstås, at skolen udøver CSR relaterede aktiviteter på baggrund af en national eller international regering har iværksat nogle initiativer for fremme et konkret formål. Er disse afspejlet af økonomiske positive incitamentskabende karakterer får de karakteren 5. Ved negativ regulering forstås at en skole udøver CSR relaterede initiativer for at tage højde for eventuelle regulativer eller at skolen fremmer afgifter eller lign. negative incitamentskabende aktiviteter. Er det tilfældet vil de få karakteren -5. Selve aksen skal ikke ses som værende et forsøg på beskrive hvad god og dårlig CSR indebærer. Når en karakter er minus, er det blot for at illustrere at det er modsat den anden idealtype. Metodiske fejlkilder I forsøget på at skabe en sådan akse, vil det altid kunne diskuteres om karakteren på den enkelte skala ikke skulle være mere eller mindre i den ene eller anden retning. Skalaen der i rapporten er konstrueret, er på baggrund af de fremlagte kilder i rapporten. En skole ville muligvis flytte sig, hvis andre kilder var blevet anvendt. Samtidig vil denne positivistiske indgangsvinkel kunne kritiseres for at ville måle og veje genstandsfeltet. Den konstruerede måling og vejning skal blot anskues, som en illustrativ iagttagelse. Afgrænsning I starten ville jeg gerne forsøge at lave en effektanalyse på baggrund af de forskellige metoder kommunerne brugte til at visitere til henholdsvis førtidspension og fleksjob. På daværende tidspunkt arbejdede jeg ud fra at teste hypotesen Virker CSR og aktiv beskæftigelsespolitik overfor borgere med nedsat arbejdsevne?. Ud fra denne hypotese ville jeg finde frem til de kommuner der 10

12 visiterede færrest til henholdsvis fleksjob og førtidspension og på den baggrund finde frem til hvorfor de visiterede færre end andre kommuner. Jeg fandt frem til at diskrepansen mellem dem der visiterede flest pr. 100 indbygger, korrigeret for forskellige variabler således at kommunerne kunne sammenlignes, stadig var stor. Men problemet opstod da jeg forsøgte at undersøge hvorfor. Der fandtes fra kommunerne ingen længerevarende indsats, der var blevet evalueret. F.eks. var jeg til arrangementet Evner i Fokus i virksomheden Tryg, hvor bl.a. Jobcenteret fra Ballerup Kommune var repræsenteret. Jeg snakkede sammen med vedkommende derfra og hun fortalte at de havde haft flere forskellige initiativer i gang i de seneste mange år, men at der ikke var blevet evalueret på disse. Dette samme gjorde sig gældende i henholdsvis Københavns kommune og Århus Kommune. Derfor afgrænsede jeg mig fra at undersøge denne problemstilling nærmere. Derefter påbegyndte jeg at undersøge en anden problemstilling. I stedet for at ville beskrive forskellene og effekterne af forskellige tiltag, ville jeg sammenligne indholdet i de reformer der er på vej i Norge, Sverige og Danmark. I denne forbindelse undersøgte jeg den norske Integreret Arbejdsmarked- Aftalen og udkastet til den nye reform. Denne henvendte sig i sin ordlyd mere mod arbejdsgiveren end arbejdstageren. Dette fandt jeg interessant og undersøgte dette nærmere. Dette indebar bl.a. at jeg fik foretaget et interview med Bjørn Halvorsen. Han er projektleder i Nordisk Velfærdscenter, samtidig med at han er kontaktperson for OECD og arbejder i arbejdsdepartementet i Norge. I løbet af interviewet og i researchperioden op til og efter interviewet fremkom det efter min vurdering klarere, at grunden til at Norge henvendte sig mere mod arbejdsgiveren end arbejdstageren skyldtes, at man ikke var kommet nær så langt som Danmark, med at skabe rammerne for at virksomhederne kunne inkludere borgere med nedsat arbejdsevne. Derfor vurdere jeg, at en sammenligning ikke ville fair. I rapporten tager jeg ikke stilling til spørgsmålet om hvorvidt arbejde er godt eller dårligt for den enkelte med nedsat arbejdsevne. Dette spørgsmål er naturligvis relevant, men i forbindelse med denne rapport ville genstandsfeltet blive for bredt og for unuanceret. Metodisk afgrænsning Efter fravalget af en effektanalyse og en komparativ analyse, blev det vurderet, at den bedste metode at undersøge genstandsfeltet, var at arbejde ud fra en beskrivende tilgang til emnet. Dette betød at processen indebar nærstudier af reformen, kritikken af denne, statistik på området, bevæggrunde for og imod de konkrete tiltag, samt teoretisk redegørelse for CSR og mikroøkonomi. 11

13 Ved definitivt at vælge denne tilgang fravalgte jeg andre metoder. Dette indebar bl.a. at jeg ikke fandt spørgeskemaer, interview med politikkere, embedsmænd eller andre med reel indflydelse på den konkrette dagsorden relevante. Disse metoder fandt jeg ikke hensigtsmæssige til at belyse problemstillingen. Et interview med embedsmænd i beskæftigelsesministeriet, social og integrationsministeriet eller arbejdsmarkedsstyrelsen kunne have været relevant til at få forklaret deres bevæggrunde til at igangsætte de initiativer de har valgt. Men jeg vurdere at tiden og resultatet af et interview ville forklare mindre end statistik, teori om økonomi og dokumenter der allerede var kommet ud af ministerierne og styrelserne Derfor fandt jeg ikke dette relevant. Derudover vurderer jeg også at de embedsmænd der kunne være relevante i denne sammenhæng, ville være travlt beskæftiget med udarbejdelsen af den endelige reform. Jeg vurderer at chancen for at de kunne komme med ekstra informationer, i en periode hvor ministeren og ministeriet lå i forhandling til det endelige udkast, ikke ville være særlig stor. 12

14 Reglerne for tilkendelse af førtidspensionen og satser pr Den nuværende førtidspension er til borgere med en varig nedsat arbejdsevne og den seneste udgave er fra 2003 (Socialministeriet). Yderligere skal arbejdsevnen været nedsat således, at man som borger ikke kan forsørge sig selv. Kan arbejdsevnen forbedres gennem andre aktiviteter, kan man ikke få førtidspension. Udgangspunktet er at kommunen forsøger at afprøve ansøgernes arbejdsevner i praksis. Dog kan kommunen fravælge, at afprøve ansøgerens arbejdsevne i tilfælde af at det virker formålsløst. Her nævnes der fra ministeriet side sager hvor : Borgere der har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen skrider særligt hurtigt frem. (ibid) Er man tilkendt førtidspension får man en fast offentlig ydelse på kr. pr. måned hvis man er enlig og kr. pr måned hvis ansøger er gift eller samlevende (Retsinfo). Hvem tilkendes førtidspension Efter at have gennemgået hvorledes kommunen tildeler førtidspension, vil der i dette afsnit blive redegjort for udviklingen af hvem der tilkendes førtidspension og på hvilken baggrund. 13

15 I dag er der ifølge dst.dk borgere på førtidspension. Antallet af personer på førtidspension har ikke ændret sig markant de sidste fire år. (Statistikbanken) Størstedelen af borgerne på førtidspension er personer over 50 år. heller ikke ændret sig markant de sidste seks år ifølge jobindsats.dk Selve aldersfordelingen har 14

16 Førtidspension. Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Antal personer Hele landet Alder i alt år år år år år år år år år år år Kilde: KMD's register for sociale pensioner Anm.: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Aldersgruppen 65+ år dækker over årige. "Uoplyst" område dækker over Den Sociale Sikringstyrelses udbetalinger af pension til personer bosat i udlandet. Det bemærkes, at invaliditetsydelse ikke er medtaget i opgørelsen. Ovenstående indikerer at udviklingen af borgere på førtidspension, ikke har ændret sig markant de sidste seks år. Men ses der på ny tildelinger af førtidspensionstilkendegivelser, så begynder der at tegne sig et billede. 15

17 Ifølge Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats ser udviklingen fra 2004 til 2.kvartal 2009 således ud. Årstal (1. og 2. kvartal Tilkendelse med hoveddiagnose psykisklidelse Tildelinger i alt Andelen af 35,3% 41,1% 44,4% 46,7% 48,0% 51,1% tildelinger m. psykisk lidelser i % (CABI) CABI s undersøgelser dækker perioden 2004 til midten Ses der på ankestyrelsens seneste statistiske udgivelse fra 4.kvartal 2011, så forsætter tendensen. Se tabel 2, bilag 1 Udviklingen fortæller at flere og flere borgere bliver tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. Dette er tendensen for hele aldersgruppen blandt alle der bliver tilkendt førtidspension. Regerings førtidspensionsreform henvender som tidligere nævnt mod unge under 40 år. Derfor vil næste afsnit se på hvem der bliver tilkendt førtidspension under 40 år. CABI har specifikt set på tildelingen af førtidspension til i alderen år. Tildelingen kan ses i bilag 2. Her kan det ses at de fleste ungen under 30 tilkendes på baggrund af en psykisk lidelse. Specielt skiller mental retardering, skizofreni og psykisk udviklingsforstyrrelse sig ud. Samme tendens ses også af ankestyrelsens seneste tal. Forskellen på CABI og ankestyrelsens tal, er at ankestyrelsen 16

18 også tager borgere med i alderen 30 til 39. Ankestyrelsens tal indikerer at i denne aldersgruppe tilkendes mellem 72 og 73 % førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, hvor CABI s statistik ligger mellem 71 og 81 %. Opsummerende kan det vurderes, at i aldersgruppen under 40 år, skiller andelen af tilkendelser på baggrund af psykiske lidelser sig markant ud i forhold til resten af gruppen af førtidspensionister. Samtidig kan det vurderes, at det primært er denne gruppe af borgere der vil blive ramt af regerings førtidspensionsreform. Fleksjob Ligesom med førtidspensionen er det kommunerne der visitere borgere til fleksjob og ligesom med førtidspensionen, er den også målrettet borgere med nedsat arbejdsevne. Fleksjobordningen er tiltænkt personer der ikke vil kunne bibeholde et normalt job på fuld tid. Modtageren får stadig som udgangspunkt løn for en fuldtidsstilling, selvom vedkommende kun arbejder på deltid. Virksomheden der har en borger ansat på fleksjob betaler fuld løn til den ansatte, men får mellem ½ og 2/3 refunderet af kommunen. Hvad der afgør om det er ½ eller 2/3 afhænger af graden af nedsat arbejdsevne hos den ansatte. Der vil i dette afsnit af rapporten blive gjort rede for udviklingen af borgere visiteret til fleksjob Fleksjobordningens udvikling kan ses i redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene lavet af beskæftigelsesministeriet op til offentliggørelsen af de ønskede reformer. Borgere visiteret til fleksjob er inddelt i to kategorier. Enten som ansat i fleksjob eller på ledighedsydelse. År Ansat i Fleksjob Ledighedsydelse Samlet (Beskæftigelsesministeriet2) Af tallene kan det ses at antallet af borgere i enten fleksjob eller på ledighedsydelse er steget markant til over det dobbelte i perioden

19 Som det tidligere i rapporten er nævnt, fremgår det ikke på hvilken diagnostisk baggrund den enkelte borger er visiteret til fleksjob. Der er derimod lavet en karakteristik af borgerne i arbejdsmarkedsstyrelsens rapport Analyse af fleksjobordningen fra 18.oktober Her fremgår det at de fleste borgere nyvisiterede til fleksjobordningen er over 50 år gamle (40 %). Derudover er størstedelen af disse borgere enten faglærte, har en kompetencegivende eller en længerevarende uddannelse (63 %). Størstedelen af de nyvisterede borgere kommer primært fra sygedagpengesystemet (2/3). (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Førtidspension for borgere under 40 Førtidspension for andre borgere Fleksjob for borgere i beskæftigelse med løn under kr om måneden Fleksjob for borgere med løn over til kr om måneden Fleksydelse for borgere uden arbejde (Beskæftigelsesministeriet 2,3,4 og 5) Ydelserne før og efter reformen Før Reform Ved visitering får borgeren kr. om måneden. Ved visitering får borgeren kr. om måneden. Kommunen kompenserer mellem ½ og 2/3 af en fuldtidsløn til arbejdsgiver, på trods af at borgeren arbejder på nedsat tid. Kommunen kompenserer mellem ½ og 2/3 af lønnen op til kr. Derefter er resten virksomhedsbetalt. Borgeren modtager kr. om måneden. Efter Reform Ved visitering får borgeren kr. om måneden. Men unge under 40 år, skal som udgangspunkt ikke kunne tilkendes førtidspension Ved visitering får borgeren kr. om måneden. Kommunen kompenserer en større del af lønnen af den effektive arbejdstid. Borgeren får umiddelbart mindre løn. Virksomhederne mindre for arbejdskraften. betaler Hver gang lønnen stiger med 1000 kr, for beløb over kr. modregnes der 30 % i tilskuddet. Ledighedsydelse forudsætter medlemskab af en A-kasse. Dette skal være 89 % af højeste dagpengesats svarende til kr. om måneden. 18

20 Økonomisk incitament styring Efter at have gennemgået ændringerne i reformen, vil der i det flg. afsnit komme blive redegjort for de økonomiske teoretiske argumenter som reformen bygger på. Reform om Førtidspension og fleksjob Arbejdsgivere skal i fremtiden kun betale løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Det skal tilskynde, at virksomheder får større tilskyndes til at ansætte personer med meget begrænset arbejdsevne, som kun kan arbejde få timer om ugen eller med lav arbejdsintensitet. Det vil samtidig styrke tilskyndelsen til at øge arbejdsindsatsen hos den fleksjobansatte, der oplever en positiv udvikling i deres arbejdsevne, fordi lønnen stiger, når arbejdsindsatsen øges. Som reglerne er i dag, er lønnen altid den samme, uanset hvor stor en arbejdsindsats den fleksjobansatte yder. (reformudkast, s.13) Økonomi Oplægget til førtidspensions og fleksjobs reformen bygger på ændringer i hvordan kommunen giver tilskud til borgeren der har en nedsat arbejdsevne. På baggrund af de fremlagte rapporter, vil der i flg. afsnit blive belyst hvordan ændringer kommer til at udfolde sig. Samtidig vil der i dette afsnit blive gjort rede for den bagvedliggende økonomiske teori. Satserne for førtidspension ændrer sig tidligere nævnt ikke. Ydelsen her vil forsat ligge på mellem kr. og kr. afhængigt af om man er gift eller bor alene. Men de borgere der tidligere blev tilkendt førtidspension, skal i tilfælde af at de ikke kan finde arbejde over på en anden ydelse. Her nedenunder vil de forskellige alternativer blive fremlagt. Alternativerne er som følge: Flexydelse: Kontanthjælp: kr Over kr., over 25, forsørgende børn: kr Under kr. 19

21 Revalideringsydelse: Over 30 år, kr. Mellem kr. og kr Under 25 år m.psykisk lidelse kr. og kr. Ledighedsydelse: Ressourceforløb 3585 kr. ugentligt. Minimum Ellers går man ud fra vedkommendes tidligere sats. Ydelse Beløb Økonomisk Forskel Førtidspension Flexydelse Revalideringsydelse Mellem 2 og 6740 Ledighedsydelse Ressourceforløb Minimum (Beskæftigelsesministeriet2) Som det ses vil en borger med nedsat arbejdsevne miste et beløb på mellem 2 og 6775 kr. Det afhænger blandt andet af borgerens familiære situation og boforhold. Det er af gode grunde svært at vide præcis hvad folk i fremtiden vil blive visiteret til. Men som der blev redegjort for tidligere i rapporten så vil reformen som udgangspunkt ramme de unge, der tidligere havde mulighed for at blive tilkendt førtidspension. Det er her deres alternativ der er blevet illustreret. Mikroøkonomisk teori Der vil i dette afsnit blive fokuseret på den bagvedliggende økonomiske teori. Udbud og efterspørgelse, løndannelse samt mikroøkonomi på beskæftigelsesområdet vil blive gennemgået. Mikroøkonomisk teori forsøger at beskrive hvorfor prisen på et produkt er som den er. En meget benyttet model er Markedsmodellen, som beskriver forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Den forsøger at beskrive hvorfor prisen på et givent produkt er som den er. Det er et stiliseret billede af, hvorledes den udbudte og den efterspurgte mængde af den betragtede vare, grundlæggende spiller sammen med markedsprisen (Mikroøkonomi, s34). En typisk markedsmodel ser ud som figuren nedenunder. 20

22 Her kan det ses at prisen bør lægge der hvor udbuddet (Her kaldet tilbud) og efterspørgsel krydser hinanden. Dette felt er også kaldet ligevægts prisen (Mikroøkonomi, s.34). Dette gælder også når det omhandler job og beskæftigelse. Tag f.eks. antallet af borgere der gerne vil have et arbejde. Jo flere der gerne vil have et job, desto lavere bliver lønnen. Er det derimod omvendt, at arbejdsgiveren ikke har så mange at tilbyde jobbet til, bliver lønnen for den ansatte højere. Mikroøkonomi på beskæftigelse området Ovenover blev den generelle teori om udbud og efterspørgsel gennemgået. I dette afsnit vil markedsmodellen bliver brugt direkte på beskæftigelsespolitikken. I figur 1 ses en rød kurve. Den illustrere hvor meget et nyttemaksimerende individ vil arbejde for at få en højere realløn. I starten stiger kurven jævnt, hvilket betyder at et nytte maksimerende individ vil arbejde for at få en højere løn. På et tidspunkt begynder individet at vægte sin fritid højere, hvorfor at vedkommende ikke vil arbejde mere for at få en højere løn. Grunden til at den stiger lodret skyldes f.eks. uddannelse eller lign. Ved figur 2 sker der en ændring. Man har i dette tilfælde besluttet at dagpengesatsen skal være lavere. Dette betyder i praksis, at de samme individer som før, nu vil arbejde mere til en lavere løn. Dette skyldes at deres alternativ, er at få et lavere 21

23 rådighedsbeløb. Af denne grund skubbes kurven. Figur 1 Figur 2 Denne viden vil blive benyttet i den samlede analyse af reform udspillet og den betydning. 22

24 Virksomheders løndannelse Efter at have givet et teoretisk indblik i den mikroøkonomiske teori for borgere og hvad der øger deres incitament til at arbejde, vil der i flg. afsnit blive givet et teoretisk indblik i løndannelse og hvornår det kan betale sig for virksomheder at ansætte en medarbejder. Udgangspunktet for teorien er produktionssektoren. Denne dækker af naturlige grunde ikke alle sektorer, men giver et indblik i hvorledes teorien er bygget op. Virksomheder antages i teorien at være profitmaksimerende. Dette betyder at virksomheder som udgangspunkt vil forsøge at øge profitten, hvilket i løndannelse betyder at virksomheder kun ansætter for at øge profitten. (mikroøkonomisk teori, s.170). Når virksomhedens produkt skal prisfastsættes, sker det ud fra markedsprisen samt virksomhedens grænseomkostninger. Hvis det kun er løn der er en del af grænseomkostningen, vil virksomheden ansætte så mange personer som det kan svare sig, uden at virksomheden vil komme til at minimere profitten for hver enkelt produceret vare. Derved ansætter virksomheden som udgangspunkt kun det antal medarbejdere, som det kan betale sig at ansætte uden, at den ansatte kommer til at minimere en profit. CSR og dens teoretiske skoler Corporate Social Responsibility CSR er et begreb der omhandler virksomheders etik og moral internt og ekstern i virksomheden. Indenfor CSR findes flere forskellige områder og skoler. Områderne kan bedst kategoriseres ud fra FN s Global Compact, som er en liste over principper indenfor menneskerettigheder, arbejdstageragtigheder, miljø og anti-korruption som virksomheder kan tilslutte sig (Global Compact). Dette afsnit vil beskæftige sig med arbejdstagerrettigheder og virksomhedernes ansvar i forbindelse med ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Indenfor CSR findes forskellige skoler og overbevisninger om hvordan, hvor meget og hvor ledes virksomhederne bør udvise social ansvar. Baggrunden for deres opfattelser skal ses i deres forståelse og definition af CSR (social ansvarlighed, s.23). Skolerne skal vurderes som værende idealtyper udfra en Webers idealtype. Dette betyder at skolerne kommer til at afspejle en værdi om den rigtige måde at føre social ansvarlighed i virksomheder. Dette bruges til at vurdere i hvilken retning, den nye reform bevæger sig i. Skolerne der vil blive belyst er 23

25 Den dogmatiske skole Den filantropiske skole Den internationale skole Den danske skole Den dialog orienterede skole Den dogmatiske skole er baseret på Milton Friedmanns citat: Social welfare is maximized when all firms in an economy maximize total firm value (ibid., s.21) Udgangspunktet følger Friedmans liberalistiske tilgang til virksomhederes ageren. Den dogmatiske skole tager udgangspunkt i principal-agent teorien. Dette betyder i denne kontekst at virksomhedslederens (agenten) skal forsøge at tilfredsstille bestyrelsen og investorerne (principalen). Derfor vil penge der bliver brugt på godgørende formål udenfor forretningskonceptet blive anset som værende tyveri af ejernes penge(ibid. 150). Peter Neergaard, Professor på CBS, vurdere at det primært er denne opfattelse der findes blandt topledere i danske virksomheder. Han skitserer derfor nogle forskellige cost og benifits i forbindelse med CSR. Af benifits nævner han muligheden for at differentiere sine produkter, bedre image skabelse, bedre relationer til sine interessenter, tiltrækning, fastholdelse og motivering af arbejdskraft, tiltrækning af kapital, besparelser (affaldsspild, reduceret energiforbrug), innovationsmuligheder og imødegåelse af offentlige indgreb og reguleringer. (ibid ). Ovenstående er nogle af de argumenter en topleder kan bruge til at overbevise en bestyrelse om, at CSR-relaterede aktiviteter kan styrke virksomhedens markedsværdi. Tages der udgangspunkt i denne rapports omdrejningspunkt, skal man derfor finde argumenter til hvorfor at ansættelsen af en person med nedsat arbejdsevne er en god forretning. Af costs nævner Neergaard ekstra omkostninger til primært rapportering, investering o.lign. Dette er naturlige omkostninger forbundet til igangsættelsen af CSR relaterede udgifter, som virksomheden ellers ikke ville have påtaget sig, hvis et konkret CSR projekt ikke var blevet igangsat. Ved den dogmatiske skole skal en leder altså kunne retfærdiggøre hvorfor ansættelsen af en person med nedsat arbejdsevne er en god forretning og at omkostninger forbundet ved det ikke overstiger de eventuelle gevinster. 24

26 Den filantropiske skole Skolen stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet. Et navn John D. Rockefeller er navn som hurtigt finder indpas her. Spørgsmålet er naturligvis om det privat eller virksomhedsansvar der bliver udøvet i denne situation (Oxford Handbook s.21). Filantropi kan alt efter anses som værende i modstrid med den dogmatiske, da det anses som at være at give virksomhedsejernes penge væk (ibid. S.22) eller som at være i overensstemmelse med samme skole da, virksomhedsejerne på denne måde forsætter med at fokusere på virksomhedens kerneforretning (social ansvarlighed s.21). Den filantropiske skole ses primært i USA, hvor virksomhederne kan trække op til 10% af overskuddet før skat fra. Dette gøres primært i USA da sikkerhedsnettet i er nær så udviklet som i Skandinavien(ibid.). I tilfældet med den filantropiske skole bør personer med nedsat arbejdsevne altså ikke ansættes, men hjælpes uden for arbejdspladsen. Den internationale skole Denne skole fokuserer på virksomheders relationer til deres stakeholders og særdeleshed leverandører. Udgangspunktet er at virksomheder af egen frivillighed sætter krav til leverandører. Det kan være miljømæssige og sociale krav f.eks. (social ansvarlighed, s.22). Af sociale krav findes der eksterne og interne. Det interne omhandler arbejdsmiljø og det eksterne arbejdsmiljøet hos leverandørerne. Den dialog orienterede skole arbejder ud fra samme udgangspunkt. Den udvider begrebet ved at fokusere på hvorledes en øget dialog med virksomhedens stakeholders vil medføre en voksende opmærksomhed af omgivelsernes forventninger og målsætninger til virksomheden. Dette bygger på filosofien af Giddens, der pointerer at virksomhederne er konstrueret af samfundet men samtidig også skaber det samfund virksomheden agerer i. Der skelnes i denne skole mellem den amerikanske/angelsaksiske og den skandinaviske (social ansvarlighed, s ). Den amerikanske baserer sig på eksplicitte CSR tilgange, hvilket betyder at virksomheden udvælger områder hvor den gerne vil bidrage. Den implicitte europæiske model baserer sig derimod på virksomhedens ansvar overfor samfundet og bliver ofte til krav sat af de nationer som 25

27 virksomhederne agerer i(ibid. 119). Specielt de skandinaviske lande har en tendens til at agerer i dialog med arbejdsmarkedets parter omkring reformer. Ses denne skole i reform perspektiv, bør det ifølge den europæiske/skandinaviske dialogorienterede skole, være arbejdsmarkedets parter der i fællesskab med politikkerne afgør hvordan virksomhederne kan leve op til politikernes krav om at flere borgere med nedsat arbejdsevne skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Derved er det selve dialogen der er i fokus og ikke resultatet. Den danske skole Den danske skole adskiller sig fra de andre skoler ved at ikke at diskutere virksomhedernes ansvar, men er resultatet af en konkret reform. Reformen stammer fra 1994, hvor daværende socialminister Karen Jespersen lavede reformen om Det rummelige arbejdsmarked. Det rummelige arbejdsmarked baserede sig på at skabe incitament. Reformen henvendte sig til borgere der ikke kunne vare et fuldtidsjob. Det kunne være på grund af nedslidning, sygdom, alderdom. Grunde der tidligere har tvunget folk ud af arbejdsstyrken og over på pension. Udgangspunktet var både integration og fastholdelse (social ansvarlighed, s.23). Karen Jespersen stod ikke for reformen alene. Aftalen blev, som den danske tradition byder det, lavet i samarbejdet med arbejdsmarkedets pater. Aftalen bygger på en forpligtende, men frivillig aftale. En af tiltagene der kom efterfølgende var fleksjobordningen. Den kom 1998 (social ansvarlighed, s.44). Dette tiltag, og de efterfølgende tiltag op til 2006, har ifølge Mølvadgaard og Nielsen gjort at arbejdsmarkedet i Danmark er blevet mere rummeligt. Dog påpeger de at: 66 % af virksomhederne har ikke eller ønsker ikke at beskæftige personer, der har nedsat arbejdsevne (social ansvarlighed, s.50). De har undersøgt udviklingen i Danmark og påpeger at virksomhederne prioriterer arbejdsfastholdelse på bekostning af integration, og dermed har fleksobordningen over tid styrket virksomhedernes interne ansvar, men den har i mindre grad styrket virksomhedernes eksterne ansvar (Social ansvarlighed, s.50-51). Den danske skole fokuserer specifikt på det rummelige arbejdsmarked i Danmark og dermed også på denne rapports fokusområde. Af konklusionen ovenfor, kan det aflæses af det danske arbejdsmarked har været godt til at fastholde medarbejder der har fået en varig arbejd-og 26

28 funktionsnedsættelse. Men den har ikke været god til at få borgere med nedsat arbejdsevne udenfor arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Analyse Efter at have redegjort for forskellige udgangspunkter og skoler om CSR, om selve reformudspillet, mikroøkonomisk incitamenter og hvem der bliver visiteret til førtidspension og fleksjob vil dette afsnit koble den redegjorte teori sammen med den fremlagte empiri. Dette skal være med til besvare rapportens problemformulering. Udgangspunktet for reformen er at øge det økonomiske incitament for virksomhederne, for at ansætte flere på fleksjob. Tidligere var reglerne således at virksomheder fik mellem ½ og 2/3 af lønnen refunderet af kommunen op til. Nu får de væsentligt mere refunderet op til kr. Herefter skal virksomheden betale størstedelen af lønudgiften op til kr. (Reformudkast, s.15). Det vil sige, at reformen på baggrund af udspillet, underbygget af den redegjorte mikroøkokomiske teori, burde øge virksomhedernes interesse og incitament til at ansætte borgere med nedsat arbejdsevne. Dette specielt overfor borgere der kun kan arbejde få timer, da virksomhedernes direkte lønudgifter til borgere der arbejde få timer er markant mindre end tidligere. Dette bliver dog problematiseret af underdirektøren fra Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen: Jeg tvivler på, at der er ret mange arbejdsgivere, der vil ansætte fleksjob med kun to til fem timers arbejdstid om ugen. Selve administrationen af ordningen vil være en barriere, og personen vil ikke blive en del af virksomheden, hvis man arbejder så få timer (reformfakta s.4). Dette bringer et indtil videre uset mikroøkonomisk argument i spil, der ikke direkte henvender sig lønudgiften, som tidligere er beskrevet. For i den fremlagte mikroøkonomiske teori, hed det at virksomheden vil ansætte folk, så længe de bidrager positivt til profitmaksimeringen. Umiddelbart vil der med denne reform kun være relativt få lønudgifter forbundet med en ansættelse af en borger med nedsat arbejdsevne. Men ifølge Erik Simonsen, stilles der indirekte spørgsmålstegn ved om en ansættelse af en borger med nedsat arbejdsevne, vil hæve profitten eller øge virksomhedens transaktionsomkostninger. Med dette forstås udgifter forbundet til virksomheden, som ikke direkte har med produktionen at gøre. Dette kan f.eks. være oplæring o.lign af medarbejderen. Vi ved på nuværende tidspunkt at, den øger incitamentet for både arbejdsgiver og arbejdstager, på baggrund af dem fremlagte mikroøkonomi. Dette på trods af spørgsmålstegnet ved, om 27

29 virksomhederne vil komme til øge deres transaktionsomkostninger. Så regeringens udspil vil som udgangspunkt forsøge, via positive offentlige regulering at skabe øget incitament til at ansætte flere på fleksjob. På baggrund af ovenstående karakteristik, giver jeg derfor flg. karaktere på CSR skalaen. Karaktergivning for den dogmatiske skole Frivillighed kontra offentlig regulering -4 Positiv offentlig regulering kontra negativ 0 offentlig regulering Jeg vurderer den dogmatiske skole til karakteren -4 i frivillighed kontra regulering og 0 på positiv/negativ reguleringsskalaen. Dette skyldes at skolen som udgangspunkt vurdere at ethvert CSR initiativ er spild af ejernes penge med mindre at det kan aflæses på den økonomiske bundlinje. Derfor er de som udgangspunkt mod regulering. Men hvis der endelig skal foretages CSR relaterede initiativer, skal det ske på baggrund af egen fri vilje, der hvor virksomheden kan profitere på aktiviteten. Derfor får den dogmatiske skole -4 på frivillig kontra offentlig regulering og 0 på positiv kontra negativ regulering Karaktergivining for den filantropiske skole Frivillighed kontra offentlig regulering -1 Positiv offentlig regulering kontra negativ 2 offentlig regulering Jeg vurderer den filantropiske skole til -1 på frivillighed kontra reguleringsskalaen og 2 på positiv/negativ reguleringsskalaen. Dette gøres med den baggrund at den filantropiske skole lægger op til at give til velgørende formål af virksomhedens overskud, på baggrund af at de kan trække det fra i skat. Det vil jeg vurdere til at være en frivilligt, da en eventuel profit i en virksomhed eller ville være gået til skat. På den måde kan virksomhederne selv vurdere hvilke sociale samfundsforhold de 28

30 vil donere til. Alternativet er at regeringen ville sørge for dette i stedet og distribuere ud til mange forskellige formål. Herunder formål der normalt ikke vil blive karakteriseret som CSR her kan nævnes løn til offentlige ansatte f.eks. Af denne grund vurdere jeg at placere sig tættere på frivilligheds ideal end offentligt regulering. Jeg vurderer samtidig at de lægger tættere på en positiv end en negativ offentlig regulering, på den baggrund, at det er det offentlige der giver dem de økonomiske fordele ved at give til velgørenhed. Den internationale skole har jeg valgt at underordne den europæiske skole. Samtidig har jeg opdelt den europæiske og den amerikanske og angelsaksiske dialogorienterede skole. Karaktergivning for den europæiske dialogorienterede skole Frivillighed kontra offentlig regulering 3 Positiv offentlig regulering kontra negativ offentlig regulering -2 Karaktererne 3 og -2 afspejler en i denne sammenhæng et ønske om offentlig regulering. Som navnet tilkendegiver vil den dialogorienterede skole diskutere virksomhedernes sociale ansvar med dens stakeholders. I den europæiske skole tilkendegivet ved at regeringen her anses som værende en af disse. Derfor får den karakteren 3 på karakteren frivillighed kontra offentlig regulering. Grunden til at den får -2, skyldes at jeg vurderer, at når de går i dialog skyldes det ønsket om at imødegå de krav som staterne har til hensigt at stille til virksomheden. Udgangspunktet her er ikke nødvendigvis at gå foran med et godt eksempel. Karaktergivning for den amerikanske/angelsaksiske dialogorienterede skole Frivillighed kontra offentlig regulering -2 Positiv offentlig regulering kontra negativ offentlig regulering --2 Adskillesen mellem den amerikanske/angelsaksiske og den europæiske består primært i tilgangen til den dialogorienterede tilgang. Primært fordi at den amerikanske/angelsaksiske skole ikke definerer staten som sin stakeholder. Fokusset for denne skole er mere på hvordan virksomheden kan påvirke sine omgivelser. Af samme grund får den karakteren positiv kontra negativ regulering. Udover at 29

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr

LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr Handicaprådet Randers Kommune LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th. 8920 Randers NV Tlf.nr.29 29 05 93 bentluno@mail.tele.dk www.randers.lev.dk 9.3.2017 Tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

Forsørgelsesgrundlaget

Forsørgelsesgrundlaget Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Debatten om fleksjob og førtidspension og de forhandlinger, der pt. finder sted i Folketinget, er baseret på en lang række fejlagtige påstande fra

Læs mere

Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob

Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering af beskæftigelsesrettede

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelse af personer med handicap

Beskæftigelse af personer med handicap Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser

Læs mere

Tak for din henvendelse af den 14. maj 2017, hvor du har stillet opfølgende spørgsmål til forvaltningen om fleksjobordningen.

Tak for din henvendelse af den 14. maj 2017, hvor du har stillet opfølgende spørgsmål til forvaltningen om fleksjobordningen. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen 18-07-2017 Sagsnr. 2017-0124645 Kære John Andersen Tak for din henvendelse af den 14. maj 2017, hvor du har stillet opfølgende

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Baggrundspapir 1 - til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen.

Baggrundspapir 1 - til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen. Baggrundspapir 1 - til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen. Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status marts 217 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status

Læs mere

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget SOU alm. del - Bilag 309,AMU alm. del - Bilag 261 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt kan være et udtryk for manglende indgivelse af data eller opdatering af data.

Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt kan være et udtryk for manglende indgivelse af data eller opdatering af data. Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 23.8.2017 Notat Førtidspension og Seniorførtidspension Figur 1 Kilde: Ankestyrelsens statistik Obs: 1kvt. 2017 kan være

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob. 8 bud fra KL til arbejdet

Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob. 8 bud fra KL til arbejdet Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob 8 bud fra KL til arbejdet August 2010 Indholdsfortegnelse 8 bud fra KL til arbejdet med at nytænke førtidspension og fleksjob... 3 Udviklingen... 4 KL

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Eksempel 1. Kommentarer

Eksempel 1. Kommentarer Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 193, SOU alm. del Bilag 289 Offentligt Eksempel 1 Lærer 39 år gift, aktuel årlig indtægt inkl. pension: 464.804 Resterhvervsevne 6t/uge

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Bl.a. baseret på erfaringer fra den socialøkonomiske virksomhed Topkærgaard. 2

Bl.a. baseret på erfaringer fra den socialøkonomiske virksomhed Topkærgaard. 2 Caseberegninger Cabi har udarbejdet 4 fiktive cases 1 vedrørende personer, som af forskelige årsager er havnet på overførselsindkomst. Alle cases har det til fælles, at borgerforløbene ender med positivt

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Spørgsmål som Handicaprådet gerne vil drøfte ved dialog med B&S ved dialog den 23. februar:

Spørgsmål som Handicaprådet gerne vil drøfte ved dialog med B&S ved dialog den 23. februar: Spørgsmål som Handicaprådet gerne vil drøfte ved dialog med B&S ved dialog den 23. februar: Hvordan bliver der taget i mod nye borgere - herunder unge som kommer fra B&U og de borgere som i voksenalderen

Læs mere