Jordemødre varsler strejke

Transkript

1 Jordemødre varsler strejke Kun livsvigtigt og uopsætteligt arbejde udføres på fødeafdelingerne, når strejken på sundhedsområdet sætter ind 118. årgang April 2008 Tidsskrift for Jordemødre 4

2 1 Fot0: heidi Lundsgard Odense melder pas Med 19 ubesatte stillinger kan Odense Universitetshospital ikke mønstre et nødberedskab. Derfor må det store fynske fødested stå over, mens alle andre går i strejke. En grotesk situation, siger tillidsrepræsentant Pia Karina Bertelsen. Af Connie Mikkelsen journalist Posen med rundstykker bliver åbnet, og folk skænker kaffe. Stemningen er afslappet på en rastløs måde i personalerummet på OUH s fødegang. Som når man ved, at efter stilhed kommer storm. - Vi har haft en stille periode på det seneste, men det er alligevel sjældent, at her er så lidt at lave som nu, nærmest undskylder vicechefjordemoder Anni Rydahl Sørensen. Den hvide fibertavle afslører, at en enkelt kvinde har født ambulant i den tidlige morgenstund. Nu bliver tavlen visket ren, og navnene på to nyankomne kvinder noteres. Begge har komplikationer: hepatose på stue 3 og forhøjet blodtryk og væksthæmning på stue 2, og ingen ved jo, hvad dagen i øvrigt bringer. - Du kan prøve at se vores vagtskema, siger Anni Rydahl Sørensen og forklarer, at fødegangen normalt holdes kørende med fem dagvagter, fem aftenvagter, tre nattevagter og to rådighedsvagter. Af de fem aftenvagter i dag er fire vikarer ligesom alle tre nattevagter, og det er en typisk fordeling, oplyser vicechefjordemoderen, der kun kan få sit vagtskema til at gå op med arbejdskraft udefra. Det er derfor, jordemødrene på Odense 6 april 2008 Tidsskrift for jordemødre

3 1. Hver tredje jordemoderstilling på Odense Universitetshospital er ubesat. Det svarer til, at vagter i alt cirka 500 arbejdstimer om ugen dækkes ind via frivillige ekstravagter og private vikarer. Derfor kan et nødberedskab af fastansatte ikke hænge sammen. En grotesk situation, erkender tillidsrepræsentant Pia Karina Bertelsen (i midten) Charlotte Harmsen har termin om en uge, men den seneste tid har barnet tabt vægt, mens Charlottes blodtryk er steget. - Så vi må hellere få dig sat i gang, siger jordemoder Kristina Møller, der selv er gravid i 28. uge og snart går fra til et års barselsorlov. 2 3 OK 08 Lukket OK-debat På findes et lukket debatforum forbeholdt medlemmer af Jordemoderforeningen. Debatten kræver brugernavn og adgangskode, som du får hos din tillidsrepræsentant. Universitetshospital ikke kan gå i strejke. De er simpelthen for få til at dække et nødberedskab, som ifølge reglerne kun må bestå af fastansatte. Ingen offentlige vikarer - Det er jo grotesk, at vores daglige bemanding er dårligere end nødberedskabet i en konfliktsituation, mener tillidsrepræsentant Pia Karina Bertelsen. Chefjordemoder Anne Uller kan kun give hende ret. De seneste år har hun kæmpet med efterveerne fra et ultrafertilt jordemoderkorps kombineret med en stigende lyst til at fravælge det offentlige jordemodervæsen til fordel for det mere givtige private marked. - Siden 2004 har vi løbende haft mindst 10 jordemødre på barsel. Lige nu mangler vi i alt 19 fuldtidsstillinger svarende til en tredjedel af den samlede stab, og langt de fleste er barselsorlovsvikariater, som vi ikke kan få besat, selv om vi annoncerer konstant, forklarer Anne Uller. Hun forstår udmærket hvorfor. Hvis man kan tjene dobbelt så meget i timen i et privat vikarbureau, må tilskyndelsen til at søge et offentligt vikariat nødvendigvis svinde ind. - Men vikarerne koster samfundet mange penge i ekstra omkostninger. Det er paradoksalt, at vi bliver nødt til at købe en mindre effektiv arbejdskraft til overpris i stedet for at gøre det mere attraktivt for jordemødrene at arbejde ét sted, mener Anne Uller, der både i 2006 og 2007 sprængte sit lønbudget med henholdsvis 2,8 og 3,1 millioner kroner til bureauvikarer. FEA-vagter som modtræk Dertil kommer de ekstraudgifter, OUH har på at købe de fastansatte til frivilligt ekstra arbejde de såkaldte FEA-vagter, som heller ikke må indgå i et nødberedskab. Anne Uller forklarer, at den lokale FEA-tarif på 290 kroner i timen på en dagvagt er hospitalets måde at imødegå yderligere medarbejderflugt til vikarbureauerne. - Når vi skal have dækket hullerne i vagtplanen, får vores egne jordemødre buddet først, dernæst de eksterne timelønsansatte og til sidst vikarbureauet, som er den dyreste løsning for os, siger hun. En del af jordemødrene har derfor valgt at gå ned i tid og supplere lønnen effektivt med FEA-vagter, mens andre helt har skippet det offentlige tilhørsforhold. - Som det er nu, kan vikarerne jo tjene en hel løn ved det halve arbejde, plus at de får den ferie, de vil have, lyder en kommentar fra kaffestuen. - Ja, men så har de til gengæld ikke sådan april 2008 Tidsskrift for jordemødre 7

4 1 2 en flok stinkende gode kolleger omkring sig, påpeger tillidsrepræsentant Pia Karina Bertelsen med et grin. - Det er rigtigt. For mig betyder det meget at være en del af det kollegiale fællesskab, kommenterer jordemoder Kristina Møller, der dog nok må indstille sig på at undvære kollegerne et stykke tid, når hun om føje tid går på barselsorlov. - Men jeg er også den eneste iblandt os, der er gravid lige nu så vidt vides. Bedre tider i 2009 Selv om barselsbølgen måske stilner af på OUH, forestiller Anne Uller sig ikke, at hun bliver fri for vikarbureauernes benlås før efter 2009, når der kommer flere jordemødre på markedet takket være Esbjerg-uddannelsen. - Jeg håber virkelig, at jordemødrene finder en god løsning i de aktuelle overenskomstforhandlinger. Men selv om de får 15 procent ekstra i lønningsposen, ændrer det isoleret set ikke vores situation i Odense, vurderer chefjordemoderen. Lønnen vil nemlig stadig ikke være konkurrencedygtig med vikarbureauernes, og i bund og grund vil det fortsat være jordemodermanglen, der skaber grobund for det private marked, frygter hun. Men i første omgang gælder det lønnen, og Pia Karina Bertelsen understreger, at jordemødrene på OUH er klar til at støtte konflikten, selv om de ikke selv kan gå i strejke. - Vi melder jo ikke fra på konflikten. Vi skal nok finde andre måder at markere os på, lover hun. OK 08 Nødvendige lokkemidler En bedre løn er ikke det eneste, der skal til for at fastholde jordemødrene i offentligt regi. Arbejdstilrettelæggelsen spiller også en væsentlig rolle, mener ledelsen, og derfor har Odense Universitetshospital afskaffet døgnvagterne og indført otte-timers-vagter, hvilket der er stor tilfredshed med blandt jordemødrene. Desuden har man vedtaget et lokalt rekrutteringstillæg på kr. samt et såkaldt fastholdelsestillæg i form af et engangsbeløb på kr. til de stabile medarbejdere, der har stået de svære tider igennem. Nødberedskab Under en strejke har Jordemoderforeningen pligt til at stille jordemødre til rådighed til et nødberedskab. Det er tillidsrepræsentanten, der, som foreningens lokale repræsentant, aftaler med ledelsen, hvor mange jordemødre der er brug for til et nødberedskab. Det er hovedaftalen, der er indgået mellem Danske Regioner og Jordemoderforeningen, der pålægger Jordemoderforeningen at stille det nødvendige antal jordemødre til rådighed under en strejke. Nødberedskabet skal sikre, at livsvigtigt arbejde og arbejde, der er uopsætteligt eller nødvendigt for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger, udføres trods strejke. Nødberedskabet aftales på de enkelte fødesteder og kan dermed variere fra sted til sted. I flere regioner har man dog koordineret indholdet i beredskaberne, så principperne for hvilke funktioner, der skal dækkes af et nødberedskab, er ens. De lokale nødberedskabsaftaler skal ligge klar 31. marts og findes på www. jordemoderforeningen.dk/ok08. amk 8 april 2008 Tidsskrift for jordemødre

5 1-4. Tillidsrepræsentanterne i Region Syddanmark samlet til bestyrelsesmøde 3 4 Møde med mange ubekendte Et held, at konflikten blev udskudt, syntes tillidsrepræsentanterne i Region Syddanmark, da de mødtes sidst i marts. Af Connie Mikkelsen journalist Skal alle scanninger fritages for konflikt, som lægerne åbenbart insisterer på i Region Syd under henvisning til uopsættelighedstesen? Og hvad med barselplejen; er det tilladt at indføre tvungen ambulant fødsel og lukke barselgangene? - Vores oversygeplejerske i Svendborg siger, at kvinderne har ret til at være indlagt, og at man ikke kan indføre tvungen ambulant fødsel, fremfører TR-suppleant Lotte Kofoed. I Haderslev, Kolding og Sønderborg er der derimod planer om at sende alle hjem ambulant, og det giver jo lidt flimmer på skærmen. Den slags burde koordineres centralt, mener forsamlingen og undrer sig over, at det ikke er sket. - Jeg tror, vi skal kontakte DSR s regionskontor og få en afklaring. Heldigvis er der jo tid endnu, konstaterer regionsformand Kirsten Lyck fra Sønderborg. - Ja, det er da godt, konflikten blev udskudt. Ellers havde vi vist været på herrens mark. Absurd teater Luften er tyk af frustration over de mange uafklarede spørgsmål i mødelokalet på Rytterkasernen i Odense. Det er jordemødrenes tillidsrepræsentanter i Region Syddanmark, der holder møde med konflikten under opsejling. - Jeg synes, det er bindegalt, fremturer Gitte Valeur, tillidsrepræsentant fra Svendborg. Der måbes rundt om bordet: Er Svendborg da ikke oppe på barrikaderne? - Jo, vi er. Fighterånd har vi masser af. Men for mig at se, giver det ikke mening mere at føre arbejdskamp på denne måde. Det er jo absurd, at vi skal have tilladelse af arbejdsgiverne til at strejke på ganske få udvalgte punkter, argumenterer Gitte Valeur. Især hvis man betænker, at det, som man kæmper for, er at få hævet rammen for lønforbedringer fra 12,8 til 15 procent. Det er jo småpenge i lyset af alle de kræfter, en konflikt koster, synes hun. - Det er rigtigt, at det overhovedet ikke er de få procenter, der rykker noget. Det væsentlige er, at det samlede sundhedskartel nu viser vilje til at få sat fokus på lønforskellene. Det er dét, der er det fremadrettede perspektiv, mener Kirsten Lyck. Små marginaler Hun foreslår en runde med gennemgang af situationen på hvert enkelt fødested. Esbjerg lægger ud. - Vi stiller med et nødberedskab, men sådan arbejder vi jo nærmest i forvejen, siger Anne Christi Engvig, suppleant for Ina Thy Hølmkjær, der er tillidsrepræsentant i Esbjerg. Det vil sige, at de fødende ikke kommer til at mærke den store forskel. I heldigste fald kan der skæres timer på ugebasis, men det er kun, hvis der ikke er sygdom, og hvis konflikten ikke bryder ud på en onsdag, så igangværende ferier ikke kan inddrages. - Det er det samme i Sønderborg, konstaterer Kirsten april 2008 Tidsskrift for jordemødre 9

6 Lyck. Vi er generelt så få, at nødberedskabet dårligt kan hænge sammen. Til gengæld kan der hentes lidt timer i konsultationerne, og det bliver løsningen blandt andet i Kolding, Svendborg og Esbjerg, hvor de gravide må indstille sig på at trække et nummer og tage plads i køen til en såkaldt nødkonsultation. Scanninger berøres - Vi skærer også misdannelsesscanningerne væk, men bibeholder tilbuddet om nakkefoldsscanninger, meddeler Charlotte Thougaard Holm, tillidsrepræsentant i Kolding. I Sygehus Sønderjylland (Sønderborg og Haderslev) rører man derimod ikke scanningerne - i princippet. - Vi retter ind efter de lægelige anvisninger, men det er også fordi, vi ved, at scanningerne primært varetages af en jordemodervikar, som jo bliver trukket ud af beredskabet under en konflikt, bemærker Kirsten Lyck med et rævesmil. Så på den måde bliver der alligevel påført brugerne lidt gene, og det er jo i bund og grund det, en strejke handler om. - Hvem har egentlig ansvaret for at informere de gravide. Det er jo ret væsentligt, kommer én i tanker om. Svaret er, at jordemødrene ikke kan gøres ansvarlige for information af brugerne. Det er regionens arbejde, men det rejser så et nyt spørgsmål: Mon de er klar over det i Region Syddanmark? Ingen cpr-numre i Svendborg Nyfødte på Sydfyn får kun et nødnummer under en kommende konflikt. Hvem det kommer til at genere mest, er ikke til at sige: Forældrene, personalet eller cpr-registret, som efterfølgende må rette op på miséren. Men i hvert fald bliver det sådan i Svendborg, at de nyfødte må tage til takke med et nødnummer, hvis de vælger at komme til verden under en kommende konflikt. - Hvis idéen er, at vi skal lave så lidt som muligt af det, som ikke er uopsætteligt og livstruende, så er cpr-registreringen da noget af det, vi kan undlade, siger tillidsrepræsentant Gitte Valeur. Selve journalføringen kan man ikke undlade af sikkerhedshensyn, og af samme årsag får børnene også et midlertidigt nummer i stedet for de sidste fire cifre i cpr-nummeret, oplyser jordemoderleder Anette Frederiksen. Hun regner ikke med, at det vil genere brugerne nævneværdigt, men på den anden side, skader det heller ikke. Forstærket beredskab På scanningsområdet er der ingen jordemodertimer at hente i Svendborg. Ganske vist lukkes der ned for termins- og misdannelsesscanninger i en konflikt, men det er sygeplejersketimer, der hentes her, mens jordemødrene kun har de uopsættelige tilvækstsscanninger, som ikke berøres. På fødegangen regner Anette Frederiksen med at oprette et nødberedskab, som faktisk bliver en lille smule forstærket i forhold til det daglige. - Vi dækker alle dage ind med en buffervagt, fordi jeg regner med, at vi får flere ambulante henvendelser, når de gravide ikke kan komme til på konsultationerne, som de plejer, forklarer Anette Frederiksen. Alle udekonsultationerne under Svendborg bliver lukket i konfliktperioden, og de gravide kan i stedet henvende sig telefonisk og eventuelt blive visiteret til den centrale nødkonsultation. - Jeg vil ikke risikere, at vi taber nogen i den her situation, så jeg vil simpelthen ha dem i røret. Det er en sikkerhedsting, understreger Anette Frederiksen. 10 april 2008 Tidsskrift for jordemødre