Parterapi, parforhold & kærlighed. Parterapi og parforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parterapi, parforhold & kærlighed. Parterapi og parforhold"

Transkript

1 Parterapi, parforhold & kærlighed Psykoterapeut, Kasper Thormod Larsen, Cvr.nr All rights reserved. Yderligere oplysninger findes på Parterapi og parforhold Vi søger alle kærligheden og de fleste af os ønsker at leve i et lykkeligt parforhold. Samtidig kan vi konstatere flere og flere tilfælde af kriser, utroskab og skilsmisser. Derfor opstår der også en stigende interesse for parterapi. Spørgsmålene er, hvordan man skaber og vedligeholder et godt parforhold samt styrer sikkert gennem kriserne. Dernæst er der spørgsmålet om, hvordan man gennem et langvarigt parforhold skaber mulighed for at udvikle sig selv og relationen. I denne artikel kan du læse om en række forhold, der er interessante at have fokus på, hvis du ønsker et godt parforhold. Det er samtidig elementer, der kan komme i fokus under parterapien. Overvejer I parterapi, finder I til sidst et par betragtninger om hvad, der medskabende for god parterapi samt hvordan parterapi kan bruges og hvad parterapi kan gøre for parforholdet. Resumé Fra tid til anden, behøver alle parterapi. Det er bare ikke altid at vi mærker det, førend at situationen spidser til. Der behøver dog ikke at være krise i parforholdet. Det er bedre at vedligeholde og udvikle end at helbrede. Parforholdet inkl. familie og børn er faktisk også nogle af de bedste kilder til personlig udvikling og livskvalitet. Parterapi er således hjertelig og ikke nødvendigvis smertelig. De fleste søger parterapi, for at løse et problem i parforholdet, men parterapi er samtidig en kilde til dyb indsigt, stærke værktøjer og blivende forandring, som kan bruges resten af livet - både i parforholdet, privatlivet og på arbejdsmarkedet. I parforholdet og familien slås der således også dybere strenge og temaer an. Det kan ende med frustration, kommunikationsproblemer og konflikter samt eksempelvis separat livsførelse, utroskab og alkoholproblemer. Derudover opstår der udfordringer, hver eneste gang der sker en forandring i en af parternes, familiens eller deres samlede felt - hvad enten det omfatter personlige, eksistentielle, økonomiske, helbreds-, privatlivs-, familiære-, arbejds- eller boligmæssige forhold. I parterapi betragtes parret som en relation, der giver mulighed for udveksling. En relation mellem to, der elsker hinanden og lever livet sammen. Fungerer relationen ikke, er der mindst én der ikke er lykkelig og får det vedkomne ønsker. Det kan lykkedes gennem parterapi. Men ca % giver op inden de kommer i parterapi, og lader sig skille. Det er dyrt og smertefuldt samt svært for børn og pårørende. Parterapi giver en forståelse af hvad der sker i relationen og hvilke muligheder der er. Hvis parret herefter vælger at skilles, har parterne minimum lært af forholdet, processen, sig selv og gjort deres bedste samt forberedt sig og omgivelserne på bruddet. På den måde modvirker de at nissen flytter med samtidig med, at parret forbereder deres samarbejde efter bruddet. Det er vigtigt hvis der er børn involveret, for så skal parret jo stadig kommunikere, løse problemer og relatere. Nogle udfordringer i parforholdet er kommunikation samt udtryk af følelser, behov og ønsker. Andre er mønstre, roller, kontakt, grænser og forhandling. Den ene får ikke sagt hvordan han eller hun har det eller også føler den anden sig overset og ikke respekteret. Den ene får for lidt erotik og den anden får for meget nærhed. Den ene gætter sig til hvad den anden ønsker og gør noget der ikke er nødvendigt. Eller opgaver og aktiviteter udføres uden bevidst forhandling. Roller skrider og grænser overskrides. Værdier overhøres og normer misforstås. Det er svært, men ikke umuligt. I sin tid forelskede man sig måske netop i sin modsætning eller sin lige. Nu er det måske svært både at forstå den anden og sig selv. Man fik måske aldrig talt om hvad Kasper Thormod Larsen mob: web: 1/19

2 man drømte om og ville med parforholdet eller også har det ændret sig undervejs. Men hvorfor vente med parterapi, til at der opstår problemer. Parforhold skal jo vedligeholdes. Og parterapi kan faktisk være dejligt, revitaliserende, spændende og personligt udviklende. Det er ofte gennem de nære relationer at vi udvikler os mest. Når par og familier har udfordringer, begynder parterne på et tidspunkt at leve parallelle liv eller der kommer f.eks. alkohol og utroskab ind i billedet. Det kan også være andre ting der forstyrrer eller lader sig trænge ind mellem parterne, som f.eks. børn, familie, forældre, venner, arbejde, økonomi, bolig, rejser og fritidsinteresser. Selv i begrænset omfang påvirker det parret, børnene og familien. I parterapi ses der overordnet på parret som en helhed inkl. de udfordringer det har i den organiseringsproces, der netop skulle føre til at parret danner en helhed og et velfungerende team, med de individuelle forskelle der også er. Der arbejdes mod italesættelse, forståelse og erkendelse af hinanden, hvordan det er, hvordan parret ønsker det skal blive og hvilke muligheder der er. I parterapi tages der ikke parti og målet er ikke at opdrage på den ene eller den anden part. Parterne kan dog hver især også have personlige udfordringer, der slår temaer an hos hinanden. I parterapi arbejdes der respektfuldt med de fælles mønstre og hvis en af parterne ønsker at arbejde dybere og mere personligt, kan det ske individuelt. Nogle gange er det også sådan, at det kun er den ene part som ønsker parterapi. I de tilfælde, har denne stadig mulighed for selv at arbejde med udfordringerne i parforholdet eller et evt. brud, gennem individuel- eller gruppeterapi. Det er både gavnligt for den enkelte, samtidig med at det faktisk også virker inspirerende og udviklende for den anden part og relationen. Ca. 20% af alle Danskere, gennemlever desuden på et eller andet tidspunkt i livet en personlig krise, som f.eks. stress, depression eller angst. Det kræver individuel behandling, men da situationen også påvirker parforholdet og eventuelle børn, vil det være hensigtsmæssigt at supplere med parterapi. Den parterapeutiske metode er gestaltisk - helheds-, vækst- og handlingsorienteret samt fremadrettet. Metoden kan også suppleres med parterapeutiske elementer fra værktøjskasser som transaktionsanalyse, assertionstræning og coaching samt imago-, narrativ- og systemisk terapi. Undervejs kan der desuden suppleres med parterapeutiske øvelser og opgaver. Mange par får også lavet en personprofil, for bedre at forstå sig selv og den anden samt deres forskelle og ligheder. Herunder motivation, drivkraft og frygt samt kommunikations- og samspilsmønstre. I det kommunikative aspekt af parterapien, arbejdes der ofte med grundfølelserne og deres sprog samt kærlighedens sprog. Det hjælper til en både dybere og praktisk forståelse samt at parterne finder en fælles frekvens. Transaktionsanalysen hjælper desuden parterne til at forstå deres roller og spil, som de kan være blinde for og fanget i. Anerkende dialog og assertionstræning hjælper endvidere til en mere åben, direkte, respekt- og effektfuld kommunikation samt udtryk af ønsker og grænser. Det kan også hjælpe parterne til at blive mindre aggressive eller submissive. På den måde opbygges der også større selvværd, ligeværd og nærhed. Den parterapeutiske dialog er rolig og afslappet samt respektfuld og anerkendende. Selvom situationen forud kan være spændt, tilstræbes der altid en positiv og kærlig stemning, der skaber energi og understøtter processen mellem møderne. Udover forståelse, anerkendelse, kommunikation, ressourcer og løsninger har parterapien fokus på at genfinde gnisten samt det der allerede er godt og virker. I problemfyldte parforhold opstår der nemlig ofte en negativ emotionel overvægt. Det hænger bl.a. sammen med at det negative danner figur og det positive grund samtidig med, at der skal fem positive oplevelser, for bare at opveje en enkel negativ. Fra fusion til proces Parterapi handler om kontakten og relationen til os selv og den anden. Det er i kontakten at relationen udvikles og vi får mulighed for at udveksle det som dækker vores behov og som giver mening. Vi kan udvikle kommunikation, kontakt og relationer, men intet parforhold er perfekt og nogle af problemerne kan ikke umiddelbart løses, da de bunder i vores forskellige værdisæt og personligheder. Den gamle fusionsmodel, hvor to skulle forenes til en enhed eller enighed, er således Kasper Thormod Larsen mob: web: 2/19

3 forældet. Den nye procesmodel anerkender forskel og sigter mod at vi kan have forskellige værdier samt være forskellige - uden at vi laver os om eller lader os opsluge. At vi kan bevare vores integritet og grænser samt bevæge os ind og ud af kontakten - uden at afvise eller føle os afvist. Det er et skift fra en fusions- til en procesmodel. Kasper Thormod Larsen mob: web: 3/19

4 Den parterapeutiske procesmodel sigter også mod at finde mening og indhold, der giver parterne den udveksling, de hver især ønsker sig i parforholdet. Udvekslingen sker gennem henholdsvis at give og at modtage, i en balance mellem væren og gøren. I forhold til gøren, er der så både et hvad og et hvordan, der skal besvares under parterapien. Det er samtidig en løbende proces, der aktiveres hver gang der sker en forandring i omverdenen eller hos en af parterne. Og så snart man har fundet ud af hvad der skal gøres/ske i parforholdet, så opstår spørgsmålet om hvordan det så skal gøres/ske. Da det oftest er nemmest at blive enige på et højt abstraktionsniveau, er det ofte i detaljen at konflikterne opstår - altså snarere omkring hvordansprøgsmålet end hvad-spørgsmålet. Parforholdet er således konstant i bevægelse, hvilket der kræver løbende problemløsning, forhandling og afbalancering samt gør det til en evig kilde til indsigt, udvikling og vækst. Som et team Parforholdet er på mange måder som et team. Fungerer teamet ikke, så fungerer parforholdet heller ikke. Vigtige fællesnævnere er kærligheden og relationen. Kærligheden til sig selv og den anden samt det at vide hvordan relationen er og hvad man egentligt ønsker sig af den. Hermed følger kendte temaer som kommunikation, forhandling og samarbejde. Endvidere ledelse - selvledelse, lederskab og følgeskab. Det vil sige at kunne tage et personligt ansvar og lede sig selv samt, at kunne tage et socialt ansvar i parforholdet og skiftevis tage lederskab såvel som følgeskab i relationen. Endeligt, er der en lang række andre forhold som identitet, roller, kontakt, grænser, kultur, ritualer m.v. som også skal balanceres. Hvem er jeg og hvem er vi som par? Hvilke roller indtager vi i hvilke situationer og hvordan passer det sammen? Hvor meget kontakt og intimitet ønsker vi hver især og hvordan sætter vi grænser på en sund og respektfuld måde? Hvordan er kulturen egentligt i parforholdet? Hvilke ritualer er der opstået eller opbygget og hvordan styrer det parforholdet? To vigtige forhold er altså det personlige og det sociale ansvar, som skal afbalanceres. Nogle parforhold mistrives under misforståelsen af, at det er vigtigere eller finere at tage et socialt ansvar for hinanden og parforholdet, end et personligt ansvar. Det kommer både parforholdet og begge parter til at lide under. I praksis kommer det til at ligne flinkeskole, hensynsbetændelse eller hjælpersyge. Omvendt er der parforhold, hvor vægten er på det individuelle ansvar - for sig selv. I praksis kommer det måske til at ligne en grad af egoisme, kynisme og isolation. Generelt set kan det dog siges, at det er vigtigt at tage ansvar for sig selv og hvordan man har det samt, at sørge for at man har det godt og får det af parforholdet som man ønsker. Mange gange er det faktisk den bedste medicin for parforholdet - at gå efter sine ønsker og behov samt at være den man er. På den måde får man overskud til den anden og parforholdet samt viser og giver tilladelse til, at den anden part også kan gøre og have det på samme måde. Bare denne lille øvelse, er en meget effektfuld løftestang i parforholdet, som også hjælper os til at flytte fokus mod os selv, i stedet for at pege fingre af og ville lave om på vores partner. Kommer vi til det punkt, er det en god idé at stoppe op og hypotetisk spørge sig selv om, hvad den andens fejl evt. har med een selv at gøre. Og får vi lyst til at lave om på den anden, er det en god idé at stoppe op og overveje sin egen udviklingsproces. Ifølge Phil McGraw, går den sikre vej til udvikling i parforholdet, gennem en selv. Altså, hvis noget ikke er som du ønsker det, så gør hvad du selv kan for at det bliver som du gerne vil have det. På mange måder er et par dog ikke, som et almindeligt team i den form vi kender det fra erhvervslivet. Et team samles normalt om en fælles opgave og stræber mod et fælles mål - gøren. Denne tankegang har mange par, ikke desto mindre også glæde af. Altså, hvad ønsker vi os af parforholdet samt hvordan ønsker vi at parforholdet skal være og udvikle sig. Et parforhold samles derimod primært om kærligheden og relationen - væren. Denne tankegang kan mange teams, så til gengæld også have glæde af. Parforholdet udmærker sig yderligere ved f.eks. betagelse, forelskelse og seksuel tiltrækning. Senere og i højere grad af interesse, accept, medfølelse og venskab. Ligesom teams, udvikler parforhold sig også i naturlige og praktiske faser, hvor de søger at organisere sig. Efter Tuckman kommer der typisk først en orienteringsfase (1. Forming), hvor parret dannes og man lærer hinanden at kende. Herefter kommer der måske en markeringsfase (2. Storming), hvor bl.a. roller og grænser skal tilpasses. Efterfølgende kommer der sandsynligvis en Kasper Thormod Larsen mob: web: 4/19

5 tilpasningsfase (3. Norming), hvor rammer og indhold finjusteres samtidig med at det begynder at fungere i hverdagen. Endeligt en præstationsfase (4. Performing), hvor det meste er på plads og hverdagen kører gnidningsløst under stor respekt for hinanden. Det er måske et ideal, men den ene pointe er, at der kommer en tid efter bryllupsdagene, hvor der skal være plads til storm forhandling, gnidninger, konstruktive skænderier og diskussioner. Det er en sund og nødvendig del af processen. Den anden pointe er, at der altid kan ske tilbageløb i processen, således at man skal igennem en ny markeringsfase, når der sker forandringer i og omkring parforholdet. Nogle par overser dette samt indhentes, når der opstår grus i maskineriet og de evt. senere skal have hjælp til oprydningsarbejdet. Andre har simpelthen bare brug for hjælp til at lære at skændes konstruktivt. Nedenfor i artiklen finder du en mere emotionel og familiær beskrivelse af parforholdets udviklingsfaser i forhold til det der hedder kontaktcirklen. Vores personlige profil og parforholdet Et andet aspekt, der både går igen i teams, familier og par er de rolle vi indtager. Groft sagt, så har vi på baggrund af vores tidligere erfaringer med grupper, nogle praktiske roller som vi har for vane eller præference at indtage. Nogle af disse kan på de rigtige tidspunkter være meget hensigtsmæssige, da par og familier reelt set også har opgaver og mål at nå. Nogle af disse roller kan være, den der får idéerne (Opfinderen), den der sætter dem på form (Udvikleren), den der omsætter dem i praktiske planer (Tilrettelæggeren), den der udfører dem (Fuldføreren) og den der koordinerer (Koordinatoren). Stilen for hvordan rollerne udfyldes kan også variere. Nogle af os indtager måske en mere dominerende og resultatorienteret stil, hvor andre måske indtager en mere social og procesorienteret stil. Nogle ønsker måske kontrol eller accept og andre kvalitet og forudsigelighed. Andre igen, måske en mere analytiske og kompetencesøgende stil eller en stabilitetssøgende og procedureorienteret stil. Nogle fatter tillid gennem entydighed eller åbenhed og andre gennem pålidelighed eller accept. Nogle er fokuseret på et hvad eller et hvem og andre på et hvorfor eller hvordan. Mangfoldigheden er tosidig. På den ene side gør den parret stærkt og på den anden side kan den give anledning til frustration og konflikter. Ved at få udarbejdet en personprofil bliver parternes præferencer tydeligere, italesætte og accepterede. Hvad der før sås som svagheder, kan nu anvendes som styrker. Mangfoldigheden eller lighederne var måske netop det, der i sin tid gjorde os tiltrukket af hinanden. Når forelskelsen lægger sig, bliver det hele meget tydeligere. Projektionerne bliver klarere og vi ser bedre os selv og vores partner som vi er. Idealerne og realiteterne træder i kontrast til hinanden. Det kan både være afklarende og frustrerende, men forskelle skaber kontakt og mulighed for dynamik og læring. Det er her at fårene skilles fra bukkene og parforholdet trykprøves. Nogle tager skeen i hånden, andre lukker øjnene og mange skilles. Dem der skilles møder blot udfordringerne andre steder i livet eller i næste parforhold, hvor der på ny bliver mulighed for at arbejde det. Dialog, bevidstgørelse og respekt for værdier, præferencer og stil kan derfor løse mange konflikter i parforholdet samt skabe liv og udvikling. Parforholdets kontaktfaser Vi oplever alle at parforholdet gennemløber forskellige faser og hverken to par eller forløb er ens. De overordnede faser i al kontakt, har dog et generelt forløb over de faser der hedder førkontakt, fuldkontakt, efterkontakt og hvile. Det er en cyklus der går igen på både makro- og mikroplan. Det vil sige fra man mødes og skilles for første og sidste gang samt til at man måske i løbet af en enkelt dag bevæger sig ind og ud af kontakten flere gange. Førkontakten kan omfatte den fase, hvor vi mødes, ser hinanden an, får sympati og fascineres. Så bliver vi måske forelsket og kærester. Et vi begynder at opstå. Senere, går vi sammen og danner par. Hvis det ikke går for stærkt og vi føler os trygge samt tilfredse i førkontakten, går vi måske i fuld kontakt og stifter måske bolig, bliver gift og får børn. Efterhånden bliver der måske mindre plads til os selv ( jeg ), venner og fritidsinteresser. På et tidspunkt daler forelskelsen samtidig med at venskabet vokser. Det bliver hverdag og rutiner opstår. Vi får travlt og det kan pludselig blive svært at finde tid og energi til nærhed, intimitet, romantik og erotik, hvilket der igen påvirker kontakten og relationen. Vores øvrige relationer kommer måske også til igen at fylde mere i forhold til jeg-du relationen. Vi skal Kasper Thormod Larsen mob: web: 5/19

6 samtidig til at se og acceptere at den anden også rummer mindre prisværdige sider samt, at skille drøm og ideal fra virkelighed og realiteter. Vi skal desuden falde tilrette i vores procedurer, vaner, roller, grænser m.v. Undervejs vil der opstå in- og eksterne problemer. Det vil kræve at vi både kan forhandle, skændes og gå på kompromis. Siden hen opdager vi måske, at det er med kærligheden, som med en have. Der kommer et tidspunkt, hvor vi ikke bare kan blive ved med at plukke blomsterne. Vi kommer også til at så, vande og gøde samt at luge ud, beskære og slå græs. Nogle gange skal haven måske lægges om. Det kan være udfordrende og som gør-det-selv havemand der ringer efter en professionel gartner, så ringer parret måske også efter hjælp hos en parterapeut. Længden og formen af fasernes forløb, afhænger af vores bevidsthed, behov og handlinger. Ikke alt varer evigt. Nogle gange skilles parternes veje. Den fulde kontakt brydes og parret går derefter og i bedste fald ind i en efterkontakt, hvor der tages afsked på hensigtsmæssigt måde. De løse ender lukkes og der tages afsked, så energien kan gå med over i de respektives nye aktiviteter og relationer, uden at nissen flytter med. I nogle parforhold opstår der forstyrrelse i kontaktcirklen mellem før-, fuld- og efterkontakt samt hvile. Det kan ske at faserne springes over, at de bliver for korte/for lange eller aldrig rigtigt afsluttes. I disse tilfælde afsluttes situationen (gestalten) ikke ordentligt og den uafsluttede situation (åbne gestalt) vil blive ved med at sluge energi til at den er lukket. Udover at det er energikrævende, kan det ubevidst skabe en gentagelsestrang, hvor vi på alle hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder forsøger at afslutte det uafsluttede. Det er bl.a. det man kalder, at nissen flytter med. Vi kender det også som et spørgsmål, hvortil vi ikke lige kan finde svaret. Det giver ikke mening førend at vi finder svaret og vi finder ikke ro førend at problemstillingen er løst og afsluttet. Omvendt, er den ikke lukket, forsøger vi måske selv at lukke den. F.eks. som en sang i radioen, hvor vi ikke hører hele sætningen p.g.a. dårligt signal, gætter vi os måske selv til hvad vores partner siger mellem linierne, så det giver mening. Kærligheden Kærlighed er et spørgsmål om at være, at være den vi er samt at være sammen - væren. Vi kan ikke gøre noget for at få andre til at elske os. Det er noget de gør, fordi vi er som vi er. Jo mere vi accepterer og bliver os selv, jo nemmere bliver vi derfor også at elske. Ligesom i teamet, kan parret, kærligheden og medfølelsen dog også være aktiv - gøren. Således indeholder parforholdet, som tidligere nævnt, både en gøren og værensdel - hver for sig og sammen. Kærlighed handler således både om at modtage og give samt at være og gøre. Om udveksling at gøre noget godt for sig selv og hinanden. Om intimitet - at kunne dele sit inderste og få kendskab til hinandens særlige væsen, tanker, følelser og behov, gennem kommunikation og handling. Kærlighed er i øvrigt det eneste du kan blive ved med at give ud af, uden at der bliver mindre af det. Det at give, gaven, giveren samt det at modtage, modtagelsen og modtageren er et og samme. Det at give, er en glæde og gave i sig selv. Så, jo mere du giver, jo mere får du igen. Ikke al udveksling er dog sund. Udvekslingen kan enten være T (toxic) eller N (nutritious). Hvad der er N for en er måske T for en anden. Da der i parforholdet foregår en konstant udveksling, er det vigtigt at kunne mærke sig selv samt at kunne sætte grænser. Dels grænser for hvad man finder T og dels for hvornår man har fået nok N. Med tiden lærer man sine egne og den andens signaler og grænser at kende. På den måde får parterne opbygget deres eget lille T&N Kompas. Dette arbejde kan også være en del af parterapien, ligesom at parterapi kan hjælpe med at kalibrere kompasset, hvis det kommer ud af kurs eller hvis forholdene ændrer sig. Kærlighedens sprog Mennesker udtrykker og modtager kærlighed på forskellige måder. Kærligheden har således sit eget sprog og sine egne frekvenser. Når vi er forelskede og energien er høj, sender vi typisk vores kærlighedsbudskab ofte og på mange forskellige frekvenser. Når forelskelsen og energien lægger sig, daler sendeaktiviteten og vi glemmer måske at sende og lytte på de rigtige frekvenser. Eksemplet er den gamle anekdote om ægteparret, der havde været gift i mange år. En dag spørger hustruen sin Kasper Thormod Larsen mob: web: 6/19

7 mand om han dog ikke elsker hende, hvortil han svarer jo da, men at det havde han jo sagt den gang de mødte hinanden! Som en gammel radio, der i ny og næ måske skal kalibreres af en radiomekanikker, så har kærlighedens sprog og parforholdet måske også brug for lidt støtte fra en parterapeut til nogle praktiske justering. Gary Chapman har identificeret fem generelle kærlighedssprog. Mange af os kommunikerer på mere end et af de fem sprog, men de fleste har en af dem som særlig præference. Et centralt problem er at vi har tendens til at sende på samme frekvens som vi helst selv vil modtage på og det er ikke sikkert at det er same præference hos partneren. Så i praksis kan det betyde at vi er nød til at sende og modtage vores kærlighedsbudskaber på to forskellige frekvenser. De fem sprog eller frekvenser omfatter: - Ord, tale, anerkendelse og ros - Fysisk kontakt og berøring - Gaver og spontane erkendtligheder, store som små - Tjenester, hjælp og services - Tid, tid sammen, lytning, socialt samvær og fælles aktivitet Ros og verbale anerkendelser: Hvis du føler dig mest værdsat, når din partner roser og anerkender dig verbalt, så er dette måske dit kærlighedssprog. Tilbringe tid sammen: Hvis du føler dig særligt godt tilpas, når I tager i biografen sammen, går tur hånd i hånd, sidder sammen i sofaen eller rejser sammen, så er dette måske dit kærlighedssprog. Gaver: Elsker du når din kæreste giver dig blomster, undertøj, slips eller smykker, så er gaver måske dit kærlighedssprog. Tjenester: Føler du dig især elsket og værdsat, når din kæreste lapper din cykel for dig, tilbyder at handle ind eller kører dig på arbejde, så er dette måske dit kærlighedssprog. Fysisk kontakt: Er du bare vild med fysisk kontakt i form af kys, kram, sex og massage, så er dette måske dit kærlighedssprog. Hvilket kærlighedssprog taler du og din elskede? Er det samme sprog? Sender I ofte nok og på de rette frekvenser, når I fortæller at I elsker hinanden? Grundfølelserne og deres sprog Der findes ikke forkerte følelser og følelser lyver ikke. De fortæller os hvordan vi har det samt hvad vi ønsker og frygter. I parforholdet er det derfor utroligt vigtigt at kunne sætte ord på sine følelser. Det forudsætter først og fremmest at vi kan mærke os selv og dernæst at vi kan sprogliggøre det vi mærker. Psykologiske undersøgelser og retninger taler om grundfølelser. Altså følelser som alle mennesker over hele kloden kan identificere sig med, uanset geografi og kultur. Grundfølelserne er samtidig følelser, der som udgangspunkt er rene i deres form. I dagligdagen kan følelserne dog blande sig i mange forskellige kombinationer og varianter. Nogle udtrykker det ved at give følelserne forskellige navne eller styrkegrader. F.eks. fra frustreret over irriteret til vred. Eller 6'er-vred på en skala fra 0 til 10. I praksis vil der også være flere følelser tilstede på samme tid, således at man kan sige at de er organiseret i lag eller figur og grund. Nogle følelser kan således i praksis dække over andre, som først kommer frem, når de øverste følelser er erkendt bearbejdet. Eksempelvis er vi måske vrede udadtil, men nedenunder er vi måske kede af det, eller omvendt. Et vigtigt punkt i parterapien er således at identificere, udrede, italesætte og evt. bearbejde følelserne i parforholdet. Nedenfor følger derfor en sprogliggørelse af grundfølelserne ud fra tre forskellige systemer, der sammen giver et samlet billede. Gestaltterapien tager udgangspunktet fire grundfølelser som omfatter glæde, sorg, vrede og seksualitet. Kasper Thormod Larsen mob: web: 7/19

8 Glæden: Opfattes af de fleste som en let, lys og ukompliceret og positiv følelse, der bruges til at sige ja med, at tage imod med, at heale op med samt at trives og vokse med. Men glæden behøver på ingen måde at blive opfattet som overfladisk. Dyb glæde stikker meget dybt og giver ekko langt ind i menneskets inderste. Den kan inviteres og stimuleres, men ikke tvinges frem med viljens magt. Den kommer, når den kommer. Og når den kommer, kan den også virke overrumplende og frigivende. Nogle gange bliver vi berørte og andre gange græder vi ligefrem af glæde. De fleste tilstræber glæde og forbinder den med lykke, men for nogle er det også forbudt at være eller at vise for megen glæde. Andre føler at de må yde, førend at de kan nyde. Når vi viser vores glæde, viser vi også os selv. For nogle, kan det således være skamfuldt at vise sin glæde, og i nogle kulturer smiler eller griner man af skam og flovhed. Nogle finder at vreden ligger langt fra glæden og andre siger at vreden er glædens beskytter. I parforholdet og i familien er glæden både som en lim der binder parterne sammen og som en smørelse der får relationerne til at glide. Gennem et smil eller godt grin føler vi os også forbundet. I svære tider kan glæden desuden være støttende. I parterapien er glæden, derfor et vigtigt værktøj. Sorg: Opfattes af mange som en tung og negativ følelse. Den kan forekomme at være en modsætning til glæden, men det behøver den ikke at være. Sorgen er tilknytningens og kærlighedens pris. Prisen for at holde af, at elske samt at være tilknyttet. Sorgen opstår når vi oplever tab. Vi kan også opleve sorg, når vi opdager at der er noget vigtigt vi ikke har fået i vores liv. Det at sørge er en sund og naturlig proces, hvor vi giver slip på og siger farvel til det mistede. At give plads til sorgen hjælper os således til eksistentiel erkendelse samt at komme videre. Nogle kalder også sorgen for hvileløs eller hjemløs kærlighed. Når vi har givet slip, kan kærligheden få ny retning. Efter Marianne Davidsen Nielsen, består sorgarbejde af fire grundlæggende opgaver: 1) Erkendelse af tabet, 2) Forløsning af sorgens følelser, 3) Tilegnelse af nye færdigheder og 4) Reinvestering af den følelsesmæssige energi og kærlighed. Tab kan opleves i mange sammenhæng, som f.eks. tab af tilknytning (eks. et kæledyr, en god ven, en kæreste eller forældre), en genstand, en lem, sit arbejde, identitet, magt, glæde... Det er vigtigt at sørge færdigt efter et brudt parforhold og inden at man påbegynder et nyt. Har du ikke haft lejlighed til dette eller tilsvarende, kan du få hjælp til denne proces gennem individuel terapi. Da vi alle oplever tab i løbet af vores liv, er det ligeledes vigtigt at der i parforholdet og familien skabs plads til den sørgende part. Vrede: Opfattes ofte som en energifuld, voldsom, farlig, negativ og forbudt følelse. I virkeligheden er den meget vigtigt og anvendelig. Vi anvender nemlig vreden til at mærke og sætte vores grænser med samt at tage det vi vil have og beskytte det vi har. Vrede kan også opstå, når vi ender op med at gøre noget vi ikke ønsker eller når andre gør noget mod os, som vi ikke ønsker. I modsætning hertil kan sorgen (ked) erstatte vreden, da den ofte er mere social tilladt samt mere effektfuld. Det giver opmærksomhed og omsorg, når vi bliver kede af det. Det kan også være svært at se på at andre er kede af det. Det kan kalde på hjælper-gen'et og bruges til at manipulere med. Samtidig er det svært at svare igen med vrede, overfor en der er ked af det. Passiv aggressivitet kalder nogle det også. Hvis vreden ikke tillades, kan vi ende op med at vende den mod os selv eller at undertrykke den. Det kan lede til selvbebrejdelse og selvdestruktivitet samt angst eller depressivitet. Aristoteles sagde at enhver kan blive vred - det er let. Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde - det er ikke let. I parforholdet og familien er vrede ofte et dilemma, for hvordan kan være vred på en man samtidig elsker. Terapi kan hjælpe parterne til både at vise og rumme vrede på en hensigtsmæssig måde samt at skændes konstruktivt på en respektfuld måde. Seksualitet: Opfattes af mange som en dejlig og attråværdig samt privat og forbudt følelse. I sin grundform handler den om lyst og tilfredsstillelse. Seksualitet dækker imidlertid ikke kun over nærhed, intimitet, begær og erotik. Den omfatter mindst lige så meget aspekter som leg, kreativitet, livskraft, skaberkraft, kraftfuldhed og samspil. Seksualitet er en drivkraft, der også leder til kontakt, udveksling og tilfredsstillelse. Mange er imidlertid fremmede, usikre eller bange for deres seksualitet og dens kraft. Når de lærer seksualiteten at kende oplever de, at det ikke er en utæmmelig og farlig kraft, men at den er særdeles livgivende og stimulerende. Seksualitet er således også et menneskeligt behov, med ret til tilfredsstillelse. Seksualitet kan samtidig være en dør til kærlige og spirituelle højder. Seksualitet er en vigtig ingrediens i alle parforhold. Uden seksualitet, ændrer parforholdet ofte form til venskab. Seksualitet er også en føler for, hvordan det går i parforholdet. Hvis det går skidt er seksualiteten ofte dalende, og omvendt. Når seksualiteten er dalende og parterne begynder at leve Kasper Thormod Larsen mob: web: 8/19

9 separate liv, stiger risikoen samtidig for utroskab. Det gode er, at hvis man arbejder på at udvikle seksualiteten, så vil parforholdet også udvikle sig. Og når man arbejder på parforholdet så stiger nærheden og seksualiteten igen. Nogle terapeutiske retninger benævner kærlighed, som en grundfølelse. Hvor andre igen benægter dette, med afvisning om at kærlighed ikke er en følelse eller én følelse, men mange eller blandede følelser. Alt afhængig hvad man føler lige præcist i nuet og i kærlighedsforholdet. F.eks. glæden over den anden, angsten for afvisning, vrede over en grænseoverskridelse eller sorg/længsel i forbindelse med rejseaktivitet. De kognitive terapeuters liste over grundfølelser omfatter: Glæde, depression, vrede, væmmelse, overraskelse og angst. Nogle af disse er måske ikke umiddelbart og direkte så vigtigt i relation til parforholdet, men da de eksistentielt set er følelser som vi alle oplever gennem vores livsforløb, er de vigtige at nævne. Depression forårsages af for lidt serotonin i hjernens synapser og kan bl.a. udløses af stress, sygdom samt uforløst sorg eller vrede. Depression er næsten blevet et hverdagsord, men reelt set er det en psykiatrisk diagnose. I dagligdagen kan vi sagtens have et lavt stemningsleje, når vi f.eks. bliver triste eller kede af det, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at vi er deprimerede. I forhold til familien og parforholdet kan depression f.eks. også optræde som en fødselsdepression. En sådan skal behandles særskilt, men parret og familien kan også få behov for terapi i den forbindelse. Angst er en irrationel frygt, der savner et objekt. Man ved blot at man er angst, men sjældent hvorfor. Nogle kalder derfor angsten for fritflydende eller generaliseret. Der findes dog også andre typer af angst som fx fobier og eksistentiel angst. Ligesom depression, så har angst også et spektrum, der varierer mellem psykiatrisk diagnose og hverdagsangst. De fleste terapeuter skelner desuden mellem angst og frygt. Forskellen er at angsten er mere generel og at frygten relaterer sig til noget konkret. Frygt er således rationel, i og med at den er rettet mod et erkendt, reelt og konkret objekt f.eks. en hund, overfaldsmand... Bekymring er derimod tanker og forestillinger, om hændelser der evt. kan indtræffe. Det kan være fornuftigt at bekymre sig og der kan være god grund til mange bekymringer, også i parforholdet og familien. Tager de overhånd, kan det være støttende at sige til sig selv, at 90% af alle bekymringerne aldrig bliver til noget. Angsten eksisterer også indenfor f.eks. gestaltterapien, den er bare ikke listet som en separat grundfølelse. Og dog alligevel. Da gestaltterapien grundlæggende er en eksistentiel terapi er den således også en grundfølelse, i og med at vi alle kan føle eksistentiel angst ved livets dilemmaer, så som livet/døden, meningsfuldhed/meningsløshed, frihed/begrænsning, nærhed/isolation, ansvar/uansvarlighed. Temaer der i høj grad også eksisterer i parforholdet og familien samt hverdagen. I andre psykologiske og eksistentielle systemer som f.eks. buddhismen, har man kortlagt fem grundlæggende følelser der benævnes som jalousi, vrede, stolthed, tilknytning og uvidenhed. I relation til parforholdet, kan vi eksempelvis blive så knyttet til hinanden at vi bliver afhængige. Eller stoltheden kan få overtag og vi kan blive jaloux på vores partner. Endeligt kan vores blinde punkter spille ben for os og det vi ønsker. Følelserne opfattes som forstyrrende og flygtige. De skifter hele tiden, men synes virkelige. Derfor handler vi på dem og sår så endnu flere forvirrede indtryk i den ydre verden samt i vores eget sind. Resultaterne modnes og opstår som senere besværligheder og ydre problemer. Når det sker, skyder vi oftest skylden på andre og glemmer, at vi selv såede frøene. Vi ender således med at blive et offer, der skubber problemerne over på de andre. Og da vi ikke tager ejerskab, kan vi heller ikke foretage de nødvendige forandringer. Vi bliver måske vrede og føler os igen animeret til at tænke, sige og gøre noget skadeligt, der igen sår frø til flere problemer. Derfor sagde Buddha, at uvidenhed er den grundlæggende årsag til al lidelse. Når de fem forstyrrende følelser blandes opstår der kombinationer. Buddha gav derfor belæringer, som beskriver og behandler hver eneste af de forstyrrende følelser. Nogle af de samme tanker om f.eks. Kasper Thormod Larsen mob: web: 9/19

10 flygtighed samt årsag og virkning, går igen i den kognitive terapi og mindfulness. I gestaltterapien arbejder man ligeledes med hvordan følelser gestalter sig i figur og grund samtidig med at der er fokus awareness og ansvar. Grundtanken er, at man kun kan lave om på det man er parat til at acceptere. Vi er således ikke offerer eller slaver af vores følelser. Vi er ikke vores følelser, men vi ejer vores følelser. Man behøver ikke at være buddhist for at kunne tro på eller anvende ovenstående tankegang. Man kan blot lade sig inspirere til at vide, at følelser i parforholdet ikke er permanente samt at der er sandsynlighed for at vi lader os påvirke af hinanden og vores følelser. Ved positivt at arbejde med vores egen tilstand og adfærd, vil vi sandsynligvis også kunne påvirke vores partners på en hensigtsmæssig måde. I forhold til vores følelser, kan vi gennem parterapien træne os i at lade vores hjerne få større indflydelse på hvordan vi reagerer følelsesmæssigt. I vores hjerne findes et område (amygdala), der let aktiveres i af kamp-flugt situationer som f.eks. skænderier, som er hurtigtreagerende. Derudover findes der et andet område (neocortex), som i rolige situationer har en langsommere og mere velovervejet reaktionsmåde. I sammenligning til cykelsporten, kunne vi kalde den første reaktionsmåde (amygdala) for den lille klinge og den anden (neocortex) for den store klinge. I parterapien trænes der bl.a. i en positivt anerkendende samt rolig og struktureret dialog, således at det i konfliktsituationer bliver muligt at skifte gear fra den lille klinge med en quick-and-dirty respons, til den store klinge med en mere hensigtsmæssig respons. Med tiden vil det således blive muligt at overstyre den negative følelsesmæssige stemning, der kan opstå i kriseramte og låste parforhold. Øvelsen går mod at undgå de evindelige hundeslagsmål samt at lære at skændes konstruktivt. Konkluderende er de fleste altså er enige om, at vi har omkring 4-6 grundfølelser, der kan blande sig og variere i styrke. Det, eller det at man kan dem alle på fingrene, er ikke vigtigt i sig selv. Det er vigtigste er processen. At man tillader sig at mærke sig selv på et dybere plan, at man opøver sig i at mestre et emotionelt vokabularium samt italesætter hvordan man har det i nuet - først og fremmest over for sig selv og dernæst over for sin partner og de nærmeste. Når parforhold overstrømmes af og låser i negative følelser, er det blot vigtigt at huske at følelser ikke er permanente, at bøtten kan vendes samt at det er muligt at geare om til den store klinge. Kærligheden vil sejre, hvis vi lader den få sin plads - som solen der altid vil være der og titte frem, når skyerne er drevet bort. Kærligheden og vores intellekt Man siger ofte at kvinder er mere følsomme end mænd og at mænd er mere rationelle end kvinder. Det er ikke nødvendigvis rigtigt og der er flere variationer. Parterapien kan hjælpe med at afklare dette og finde hensigtsmæssige reaktionsmønstre. En simpel model går på, at vi individuelt er henholdsvist mere, mindre og mindst er orienteret mod vores rationelle intelligens (hjerne), følelsesmæssige intelligens (hjerte) og instinktive intelligens (krop). Det giver udfordringer i parforholdet, hvis vi ikke er orienteret på samme måde, da der er stor forskel på de tre intelligenser. Kort sagt er kroppen (sanserne og nervebanerne) den hurtigste intelligens, samtidig med at den primært er orienteret mod nuet samt er sparsom for ord. Hjernen er den næsthurtigste intelligens, samtidig med at den primært er orienteret mod fremtiden samt er argumenterende. Hjertet er den langsomste intelligens, samtidig med at den primært er orienteret mod fortiden og følelsesladet. Det giver mulighed for tre væsentlige og forskellig positioner til henholdsvis at orientere, fokusere, kommunikere og reagere udefra. Par der ikke umiddelbart er bevidste om dette kan både opleve frustrationer og konflikter. Eller sagt på en anden måde, hvis jeg var en fugl og du var en fisk, hvor skulle vi så bo? Svaret er nuet! Og ved at afbalancere vores intelligenser, bliver det muligt at mødes sammen i nuet - i kontakten. Kasper Thormod Larsen mob: web: 10/19

11 Kommunikation og udveksling I forhold til kommunikation er tillid, tryghed og åbenhed meget vigtigt. Der skal skabes et rum, hvor der ærligt kan tales om både det faktuelle, følelsesmæssige og behovsmæssige. Jo mere vi taler om følelser og behov, jo mere autentisk bliver kontakten og jo større sandsynligheden er der for udveksling. Vi kender det allerede fra de små magiske øjeblikke, hvor det lykkedes. Og andre gange, hvor det bare ikke lykkedes. Vi tror eller håber på, at modparten ved eller kan gætte hvad vi ønsker og bliver skuffet, når modparten så ikke giver os det. Vi tager ting for givet eller det bliver indforstået. Vi ønsker måske at blive fundet eller lukket op med en særlig hemmelig og magisk nøgle. For andre handler det måske mere om at vinde tilliden til sig selv samt at slippe kontrollen. Måske er vi slet ikke vant til at bed om noget eller i det hele taget at bede om hjælp. Når vi så får det, kan det være svært at modtage og glædes over det. Så ved at blive bedre til at mærke os selv samt at tale om det vi tænker, føler og mærker, øger vi sandsynligheden for at udvekslingen rent faktisk også kommer til at ske i relation. Og det at kommunikere, er en udveksling i sig selv, hvor vi deler med hinanden - giver og modtager. Udviklingsdilemmaer, mønstre og reaktioner At vi agerer i et bestemt mønster i parforholdet er dels påvirket af hvad den anden part bringer ind i forholdet og dels hvordan vi selv reagerer på det - og omvendt. Det er det, som er medvirkende til hvilke strenge eller temaer der slås an i parforholdet. Hvordan vi så reagerer på disse strenge eller temaer, afhænger af vores egen baggrund samt udviklingspsykologi/-dilemmaer. I forhold til dette, er der ifølge Hanne Hostrup primært tre udviklingsdilemmaer, som viser sig. Det første har at gøre med, hvordan vi har det med afhængighed og selvstændighed. Det andet har at gøre med, intimitet og isolation. Det tredje har at gøre, med idealer og realiteter. Er du f.eks. for selvstændig i forhold til eller for afhængig af den anden eller parforholdet? Får du tilpas med intimitet eller har du tendens til at isolere dig i parforholdet? Lever du i et ideal om dig selv, den anden og parforholdet eller er der balance i forhold til realiteterne? Hvis du synes, at du har et tema omkring nogle af ovenstående punkter, kan du blot forholde dig åbent og nysgerrigt til dem samt bringe det op i dialogen eller parterapien. Ofte viser det sig, at den anden part har et tema omkring det modsatte. Så ved at tale om dig selv samt at arbejde med dit tema, hjælper du også indirekte din partner. Især her, er det god skik i parforholdet, at man blive på sig egen banehalvdel samt ikke at begynde at coache, hjælpe eller redde din partner. Som udgangspunkt bør du holde dig til at tale om hvad du selv oplever, tænker, mærker, føler ønsker og frygter. Hvis du ønsker at vide hvordan din partner har det, kan du spørge. Hellere det, end at gætte eller at definere den anden. Ærlighed er således også kærlighed. Jo mere vi udtrykker, jo mindre er der overladt til fantasien. Og jo mere åbne og ærlige vi selv er, jo mere åbne og ærlige tillader og viser vi også at den anden kan være. Det pinlige bliver blot pinefuldt. Fantasien og ønsket bliver bearbejdeligt og opnåeligt. Det er måske ikke nødvendigt at tale om alt og hele tiden, men det er vigtigt at der hele tiden er en bærebølge (forbindelse), så kommunikation og evt. forhandling kan genoptages samt forløbe uanstrengt. Kommunikationen er broen over hvilken udvekslingen løber. Og grænserne er stedet, hvor kontakten opstår. Det handler således ikke nødvendigvis om at smelte helt sammen, men at bevare sig selv og sine grænser i kontakt med den anden. Det handler heller ikke om at bevare grænserne for enhver pris, hvorved at smidighed og fleksibilitet går tabt. Men så tilpas, at vi ikke mister muligheden for at mærke, regulere og give os selv det vi ønsker. Det moderne parforhold skabes ud af viljen og evnen til at opbygge et fællesskab og en helhed, der giver mening for de to parter samt plads til den enkeltes egenart og udfoldelse. Grobunden er således en dyb interesse for hinandens ve og vel. Forholdet udvikles efterhånden, af et godt kendskab til sig selv og hinanden samt evnen til at forhandle og gå på kompromis. Gennem svære tider holdes det samme af kvaliteter som tålmodighed, loyalitet og venskab. Kasper Thormod Larsen mob: web: 11/19

12 Det kræver at der er plads til både et jeg, et du og et fælles vi, hvor noget af og til må opgives, formes eller accepteres samtidig med at grænserne må respekteres. Når vi formår at bevare vores jeg i vi et, formår vi at være i kontakten uden at miste os selv. Det er det fælles vi der udgør helheden. Helheden er altså mere end de enkelte dele - jeg og du. Hvis vi vil forstå helheden, nytter det altså ikke at se isoleret på de enkelte dele. Da ville noget gå tabt. Parterapien har derfor fokus på parret som en helhed og egentligt ikke de enkelte parter. Da vi skaber os selv i relationen, er det i kontakten vi bliver til. I mødet og kontakten mellem jeg og du. På den måde påvirker parforholdet også vores identitet. Den feedback vi får i parforholdet er derfor med til at be- eller afkræfte hvem vi er og hvordan vi opleves. Samtidig skaber parforholdet også sin egen og unikke identitet. Ikke to parforhold er ens og alle har deres eget image. Kærlighed og venskab Nogle par bliver forvirrede over, at balancen mellem venskab og kærlighed svinger. Så kan det være en hjælp at have en idé om hvad der er. Ifølge Keith Davis består et venskab af syv psykologiske oplevelser: Nydelse af hinandens selskab. Accept af hinanden, uden at have et ønske om at lave hinanden om. Tillid til at ville hinanden det bedste. Respekt for hinandens meninger. Gensidig hjælp i nødsituationer. Personlig fortrolighed. Og en følelse af spontanitet, frihed samt at kunne være den man er. Et kærlighedsforhold indeholder alle ovenstående syv oplevelser plus tre mere: Fascination, eksklusivitet og erotik. En fascination, optagethed eller næsten besættelse af den anden. En glæde ved den andens nærvær, hvad enten man foretager sig noget eller ej - væren. Og en optagethed af den anden, selv når denne ikke er tilstede. Eksklusiviteten handler om, at de fleste af os har svært ved at have stærke kærlighedsfølelser for flere, på samme tid. Kærligheden er som regel rettet mod en bestemt, hvorimod venskabet kan opleves hos mange mennesker på samme tid. Til sidst, de seksuelle og erotiske følelser for den anden. Det seksuelle kan sagtens stå i forgrund, men det erotiske rækker ofte langt udover det seksuelle og omfatter den sanselige kontakt og oplevelse. Disse behov kan stå i henholdsvis for- eller baggrund på forskellige tidspunkter, hos de to parter. Venskabet i parforholdet er dog på ingen måde noget at kimse af. Ifølge John M. Gottman er det dybe venskab den bærende kraft for stabile, gode og lykkelige parforhold. Venskabet nærer kærlighedens flammer, rummeligheden og tolerancen. På den måde er venskabet også en beskytter mod at forholdet oversvømmes forskelle og negative følelser. Kærlighedens geometri Ifølge Robert J. Sternberg har kærligheden sin egen geometri. Det vil sige, at den som arealet af en trekant også defineres af tre sider, hvor siderne i kærlighedens geometri består af Lidenskab, Fortrolighed og Commitment. Lidenskaben omfatter den fysiske tiltrækning og trangen til at være sammen. Fortroligheden omfatter viljen til at dele og være fælles om tingene samt evnen til at tale sammen og støtte hinanden. Commitment omfatter viljen til at elske hinanden, at holde sammen og holde liv i forholdet. Over tid, kan det være meget forskelligt hvor meget parterne hver i sær ønsker af de tre parametre. Trekanterne kan således se meget forskellige ud og have forskellige arealer. Hvis de er meget forskellige er det vigtigt med afklaring og afstemning samt evt. udvikling. Der kan tegnes trekanter for både as-is og to-be situationer. Afhængig af parametrenes interne forhold, tegner trekanterne en profil af forholdet samtidig med at trekanternes geometri tegner parforholdets status og udvikling over tid. Hvis forholdet primært består af Lidenskab, kaldes det kærlighed ved førte blik. Det kommer og går som en hurtig forelskelse, fordi der ikke bruges tid på at opbygge Fortrolighed og Commitment. Hvis det primært består af Fortrolighed, kaldes det et venskab. Det kan indeholde varme og nærhed, men får aldrig nok Lidenskab og Commitment til at blive kærlighedsforhold. Hvis det primært består af Kasper Thormod Larsen mob: web: 12/19

13 Commitment kaldes det tom kærlighed. Det kan f.eks. være et fornuftsægteskab eller et langvarigt ægteskab hvor Lidenskaben og Fortroligheden er forsvundet. En trekant med primært kun to sider, bestående af Lidenskab og Fortrolighed kaldes romantisk kærlighed og kan f.eks. være en romance, der er kortvarig. Et forhold primært bestående af Lidenskab og Commitment, kaldes ligegyldig kærlighed og kan f.eks. være et filmægteskab, der hurtigt er indgået og som mangler fortrolighed. En tredje, primært bestående af Fortrolighed og Commitment, kaldes kammeratlig kærlighed og kan f.eks. være et langvarigt ægteskab, der savner Lidenskabens gnist. En trekant hvor alle tre sider tilnærmelsesvis er lige store, kaldes fuldendt kærlighed. Det kræver en stor indsats at holde det intakt og uden pleje mister det sin kraft. Det kan være en god øvelse og proces at tegne parforholdets trekanter samt at arbejde med dem, i samarbejde med en parterapeut. Kærlighed og hverdagen Parforholdet lever ofte i en fortravlet hverdag med en stigende trend mod selvrealisering og sammenflydning med arbejdskrav samt stress. Stress er direkte nedbrydende for tilstedevær, kontakt og nærværd i nuet. Derfor kalder hverdagen også på en vis portion vilje, samarbejde, effektivitet og grænsesætning. Her er det vigtigt, at der er plads til og samordning mellem individuelle og fælles værdier, mål og aktiviteter. Det er vigtigt, at der i en eller anden grad er en hensynsfuld fordeling af roller og opgaver samt en nogenlunde forudsigelige måder at gøre tingene på inkl. nogle procedurer, normer og ritualer. Det kræver en balance, hvor der på samme tid er plads til spontanitet, frihed og nærhed. For lidt eller for meget struktur eller fleksibilitet opleves som generende og stressende. For meget eller for lidt nærhed kan være generende. Der skal være plads til grænser og frihed, til bl.a. at bevæge sig ind og ud af kontakten. Følelsesmæssigt kan det være stort og skræmmende at være og navigere i noget så personligt og intenst, som den fulde kontakt i et parforhold. Den fulde kontakt kan opleves, som en ustruktureret sky med få eller ingen færdselsregler, da vi her er nød til at give slip på kontrollen og bare være, være til og være med den anden. At gå ind i skyen kan til tider være, som at miste orientering og fodfæste. En orientering der måske først genfindes, efter at man igen kommer ud af skyen. Roller og normer kan både gøre hverdagen nemmere samtidig med at de kan dæmpe angst og frustration. Men vi skal hele tiden være opmærksomme på, at de også kan fjerne os fra liv og spontaniteten i parforholdet. Fra barns ben, har vi gennem vores første kærlighedsforhold, til far og mor, lært særlige måder for hvordan vi netop opnår, er i samt afbryder kontakt. Disse kontaktmønstre og eventuelle kontaktforstyrrelser eller kontaktafbrydelser bringer vi med ind i parforholdet. Fra barns ben har vi således set hvilke roller vores forældre, som rollemodeller, indtog i parforholdet og familien samt hvordan de kommunikerede, samarbejde og løste problemer. Samlet skaber bl.a. disse drejebøger forholdets særegne grundlag og dynamik for parternes adfærd og hvordan de bevæger sig ind og ud af kontakten. Nogle gange er disse kontaktmønstre mere eller mindre bevidste og hensigtsmæssige. Når de bliver bevidste, bliver vi bl.a. opmærksomme på vores projektioner, overføring og modoverføring. At vi f.eks. i særlige situationer måske reagerer på vores hustru, som vi gjorde overfor vores mor samt, at hun måske så igen reagerer på vores evt. barnlige adfærd, som en mor/eller hendes mor ville gøre det. Eller omvendt, for hende og hendes far-overføring på dig. Indviklet ja og som udgangspunkt er det heller ikke anbefalelsesværdigt at man tager hul på dette uden en parterapeut. Børn og kærlighed På et tidspunkt får parret måske et barn. Før var der således kun et jeg og et du. Nu er der så også et den. Figuren med de to punkter får nu et punkt mere, der skal forbindes. Herved opstår der en trekant - en relation mellem tre. Et nyt vi skal skabes, udvikles og vedligeholdes. Denne dynamik påvirker både hverdagen samt kontakten, nærheden og energien i relationerne. Der er ofte og i starten en særlig binding mellem moderen og barnet. I de situationer bliver der måske mindre tid til faderen, parforholdet og seksualiteten. Følelser som jalousi, vrede og sorg kan opstå. Tilsvarende kan ske, når næste barn evt. kommer til. Den førstefødte er ikke længere alene og må Kasper Thormod Larsen mob: web: 13/19

14 dele opmærksomheden med en søskende. Jalousi kan blive til rivalisering. Det påvirker parforholdet og omvendt. Erfaringerne viser at jo mere man gør for parforholdet, jo bedre bliver børnenes betingelser også. I mange familier, hvor der er uro og børnene har problemer eller opfattes problematiske, er det derfor og paradoksalt nok, tilstrækkeligt med parterapi. Det kan derfor være at foretrække, frem for at sende børnene til skolepsykolog eller lignende. Hvis det så viser sig at der stadig er potentiale og vækstmuligheder, kan man I anden omgang supplere med familieterapeutiske samtaler, hvor børnene deltager. Problemløsning Praktiske færdigheder som problemløsning og forhandling er vigtige, når der opstår udfordringer. Problemløsning handler om hvordan vi, hver for sig og sammen, møder verdenen. Hvordan vi opfatter, forstår og definerer problemet. Om vi proaktivt og praktisk tager fat om udfordringerne samt bruger vores kreativitet og ressourcer på at løse og lære af dem. En af de store udfordringer er at få en fælles forståelse af problemet. Dels i forhold til hvordan problemet kommunikeres og dels i forhold til at forstå hvordan det kan løses. Der kan være mere end én opfattelse og dermed også flere løsninger. Ifølge Einstein er løsningen givet, når først problemet er forstået. En anden af de store udfordringer, er at vi ofte blander følelser og tanker samt sætter lighedstegn mellem personen og problemet. På den måde bliver følelser forstyrrede og tanker stive. Det handler om at skille pærerne fra bananerne samt følelserne fra tankerne, så man kan forholde sig hensigtsmæssigt til det. Dernæst handler det om at skille manden fra bolden, således at der gås efter problemet (bolden) i stedet for manden. Vi har muligvis et problem, men det gør os ikke til et problem. Det er ikke sikkert at det er muligt at opnå enighed og vi har hver især ret til vores opfattelse af virkeligheden, men ved at dele vores kort over virkeligheden kan vi sammen blive rigere. Det kan her være givtigt at undersøge hvilke værdier og overbevisninger, der ligger bag standpunkterne. Eller at skifte position - at se det gennem den andens øjne. En anden pointe er at det ofte er i detaljen at vi bliver uenige, så hvis vi løfter perspektivet (chunk er et eller flere niveauer op) er det ofte muligt at blive enige på et højere abstraktionsniveau og så gå videre derfra. Forhandling Angående forhandling, så er der nogle der siger at parforholdet er en lang forhandling. Hvor det for de to parter gælder om at finde sig selv, indfinde sig og finde sig tilrette i forholdet - i respekt for sig selv og hinanden. I starten hvor forelskelsen fylder meget, tolerancen er høj og mange ting tages for givet, er der ikke så meget fokus på forhandling. Hvis den udskydes, dukker behovet blot op på et senere tidspunkt. Forhandlingen hjælper parret tilrette i forholdet, i relation til indhold (hvad - der skal foregå) samt struktur og proces (hvordan - det skal foregå). Ifølge Hanne Hostrup er de vigtige forhandlingstemaer: Penge, børn, bolig, jura, huslige forpligtelser, anvendelse og fordeling af tid, højtider, familie, venner og, til sidst, selve kærligheden. Forhandling handler ikke om at vinde eller tabe, men selvom at det ikke altid muligt at skabe en winwin situation, så kan der godt skabes en god og acceptabel stemning omkring selve forhandlingen og resultatet. Hvis der skabes en vinder-taber situation, så skal kagen deles, men hvis der skabes en win-win situation, så bliver 2+2=5. Den bedste forhandlingsform er således oftest interessebaseret forhandling, hvor man skaber rum for både de individuelle og fælles interesser, på både kort og langt sigt. Det vigtigste er at begge parter ses og høres samt at alle (underliggende) værdier, behov, ønsker, interesser og bekymringer samt idéer og muligheder høres. At der skabes imødekommenhed for begge parter samt at der vælges objektive (succes)kriterier. Samt at dialogen er åben, oprigtig, fri og assertiv samt har fokus på enighed og interesser frem for problemer og standpunkter. Mange forhandlinger går i fisk fordi parterne på forhånd tror at interesserne er inkompatible (illusorisk konflikt) eller fordi de tror at der ikke er mulighed for optimering (synergi og vækst). I de fleste tilfælde, er det dog ikke bare muligt at blive enig om lagkagetypen, men også at udvide størrelse eller at bage to kager. I sidste ende handler det ikke om løsningen eller resultatet, men om at bevare og sikre den Kasper Thormod Larsen mob: web: 14/19

15 gode relation i parforholdet. Her viser kønsforskellen sig også. Kvinder er ofte mere udforskende og relationsorienterede, hvor mænd ofte er mere opgave- og løsningsorienterede. Hver ting er godt, til sin tid. I forhold til de roller vi gennemgående og skiftevis indtager, er det vigtigt at være opmærksom på at der både skal være plads til en givende og modtagende part. En der yder og en der nyder. En der byder og en der lyder. En der tager lederskab og en der tager følgeskab. Ikke at det altid skal være på en bestemt måde, men at der er enighed, balance og tilfredshed omkring det. Der kan være mange andre roller og disse samt deres spilleregler og eventuelle skjulte budskaber kan være nyttige at bevidstgøre. Parforholdets symmetri I parforholdet skal relationen helst være temmelig symmetrisk. Hvis den er asymmetrisk ender det med at en af parterne altid sættes på en piedestal og er one up eller one ahead. Relationen og kommunikationen skal således være baseret på jævnbyrdighed og ligeværdighed. I forhold til Eric Bernes transaktionsanalyse, kan det relateres til begreber som at begge parter er og føler sig ok. Altså at jeg er ok og at du er ok. I forhold til kommunikationen, kan dialogen indfinde sig på uhensigtsmæssige og krydsende niveauer, i forhold til de roller eller egotilstande vi kan indtage som Forældre (kritisk eller omsorgsfuld), Voksen (rationel og fornuftig) eller Barn (tilpasset eller frit). Det er ofte det vi oplever, når relationen og kommunikationen kører af sporet. Udover ovenstående roller kan vi udvikle life scripts som f.eks. taber, vinder, oprører, dum, afhængig, offer, krænker, hjælper etc., der kan indgå i parforholdets ubevidste spil. Nogle spil kan være destruktive for parterne samt parforholdet og andre kan være hæmmende for et autentisk samliv. Kendetegnet for spil er, at de er udenfor vores bevidsthed samt at de kan fremprovokere stor frustration og vrede når vi konfronteres med dem samt, når de ændres eller brydes. Det er derfor stærkt tilrådeligt at f.eks. at en parterapeut deltager i sådant et arbejde. I fortsættelse heraf, kan vi i henhold til adfærdspsykologien udvikle forskellige adfærdsstile som f.eks. den aggressive (jeg er ok, du er ikke ok en taktløs og selvhævdende stil), den submissive (du er ok, jeg er ikke ok en selvundertrykkende stil) eller den assertive (jeg er ok, du er ok direkte, ansvarlig og respektfuld) adfærdsstil. I parterapien arbejdes der for en assertiv adfærdsstil med plads til og respekt for begge parter. Der arbejdes samtidig for et højt niveau af selvfølelse og selvværd. Hvis en af parterne ikke føler sig ok og savner selvværd i væsentlig grad, kan der supplerende arbejdes med dette i individuel terapi. Skal/skal ikke Forelskede er ofte enige om, at parforholdets indhold er den romantiske kærlighed. Det står sjældent til forhandling på det tidspunkt. Men for det etablerede par med problemer, er det vigtigt at afklare om man stadig elsker hinanden og om man stadig har lyst til at elske med hinanden. Et ja er et ja og et nej er et nej. Og et måske kan enten være et nej eller jeg ønsker ikke at svare, lige nu. Det kan være svært at spørge samt at høre svaret, men det er vigtigt at vide at svaret kommer ud af kærlig ærlighed og at det ikke tilstræber at såre den anden. Et ærligt svar giver muligheder. Parret kan tage stilling til om de vil leve sammen med et nyt indhold. Om de vil forsøge at genopdage kærligheden og revitalisere forholdet eller om de vil ophæve det. Men ofte sker der det, i det øjensynlige brutale moment hvor spørgsmålet stilles, at parret får lysten og kærligheden tilbage. Måske fordi den hudløse ærlighed medfører den åbenhed, der er forudsætningen for at kunne elske og betages. Kasper Thormod Larsen mob: web: 15/19

16 Om parterapi Parterapi kan ikke trylle et dårligt forhold til at blive til et godt forhold, afskaffe al frustration og fortvivlelse, få dem der ikke elsker til at elske eller partneren til at makke ret. Parterapeuten kan kun hjælpe parterne til klarhed over sig selv og deres situation samt at genopnå den forstands- og følelsesmæssige klarhed, der ofte er druknet i drømme, fortvivlelse, skænderier og bebrejdelse. Klarheden opstår når illusioner og håb bliver til opdagelse af de ydre og indre realiteter. Det er ikke forklaringer og råd der hjælper et par i vanskeligheder, men opdagelse og beskrivelse af den måde den enkelte behandler situationen, relationen, partneren og sig selv på. Når parterne opdager, hvad de selv gør i og ved forholdet samt hvad det bagvedliggende motiv er, får de indsigt og valgmuligheder. De kan vælge om de vil fortsætte eller ændre adfærden, til noget de finder mere hensigtsmæssigt. Eller om de vil opløse forholdet. Kun når problemet beskrives og erkendes, kan det ændres eller opgives. Parterapi på et gestaltterapeutisk grundlag er en proces og et frivilligt arbejde mellem terapeut og klient, hvor det i parterapi først og fremmest parret, der er klienten. Det hænger sammen med at helhed er et centralt begreb i gestaltterapien. Her ses der på parret som en helhed inkl. de udfordringer parret netop har i den organiseringsproces, der skulle føre til at parret danner en helhed, team og par. Princippet om frivillighed betyder at begge parter skal komme af egen frie vilje. Eller sagt på en anden måde, de skal først og fremmest komme for deres egen skyld. Eksistentialismen er en del af fundamentet for gestaltterapien. Eksistentielle begreber som f.eks. frihed/begrænsning, nærhed/isolation, ansvar/uansvarlighed, meningsfuldhed/meningsløshed er derfor også vigtige elementer i parterapi på et gestaltterapeutisk grundlag. Parterapien har således fokus på, at selvom vi indgår i et parforhold, så har vi stadig vores personlige frihed til at vælge samt mulighed for at bevæge os ind og ud af kontakten. At vi stadig har et personligt og socialt ansvar samtidig med at livet i parforholdet og selve parforholdet skal give mening. Ud fra dette grundlag søger parterapien at skabe eksistentiel balance. Fænomenologien er en central metode i det gestaltterapeutiske grundlag. Ud fra denne metode, arbejdes der med det, der viser sig i nuet. Det er en meget effektiv og livsnær metode, da det der sker udenfor det terapeutiske rum oftest også er det som sker indenfor det terapeutiske rum samt mellem parterne, inkl. terapeuten. Da terapeuten selv er en del af feltet og fænomenologien i det terapeutiske rum, bliver terapeuten også en del af relationen. Det giver en unik lejlighed for relationsarbejde. Parterapi på et gestaltterapeutisk grundlag er således også relationsorienteret terapi, hvor relationen udvikles spontant i kontakten under mødet. Der er således også tale om et løbende samarbejde med parterapeuten, hvor de erfaringer der hermed affødes, direkte kan tages i anvendelse hjemme og mellem møderne. Det er således ikke nogen videnskab at finde ud af hvad der skal arbejdes med og metoden kræver ingen forkundskaber for klienterne. Da problemerne manifesterer sig gennem fænomenerne, kommer parret altid til at arbejde med det der er vigtigt og disse terapeutiske arbejder vil altid pege mod det centrale. Et skridt ad gangen og hver ting til sin tid. Da vi, som tidligere nævnt, skaber os og hinanden i relationen og kontakten, fokuseres der både på det der sker mellem parterne og i hver af parterne. Ved at foretage en midlertidig mental adskillelse mellem parterne, bliver det muligt at opdage og undersøge helheden og dens egenart samt de enkelte dele i deres sammenhæng inkl. grænserne og den udveksling der foregår mellem parterne. Denne klarhed giver mulighed for en nyorganisering, opløsning eller genforening. Beslutter parret sig for en opløsning, kan parterapeuten støtte parret i at tage en hensigtsmæssig efterkontakt og afsked. Det er altså kontakten og det der sker i nuet der er vigtig, og ikke parternes evt. individuelle traumer fra fortiden, der skal arbejdes med. Parterapien foregår på en upartisk, respektfuld, tillidsfuld og kærlig måde. Der peges ikke finger og parternes udfordringer søges altid balanceret gennem en afdækning af deres modpol eller system. Således, kan det der hos den enkelte har skabt de individuelle mønstre berøres, men der bores ikke i dette eller dennes fortid. Når vi danner par kan det netop hænde at strenge til dybereliggende temaer slås an hos parterne. I disse tilfælde kan parten selv vælge at fortsætte i eller supplere med individuel terapi. Kasper Thormod Larsen mob: web: 16/19

17 I parterapien undersøges parternes kontaktmønstre eller -forstyrrelser og deres fælles dynamik for at hjælpe parret til at opdage, hvordan de undgår eller afbryder elementer af den kontakt, der er nødvendig for kommunikation, forhandling og udveksling. Da vi mennesker har en besynderlig evne til at afbryde os selv i det vi allermest ønsker, er selvafbrydelse et tilbagevendende arbejdspunkt i parterapien. Processen sigter således mod at skabe indsigt i det der er, frem for det man kunne ønske at der var. Det er vigtigt at erkende og være den man er samt at være der hvor man er. Det giver fast grund under fødderne samt mulighed for at orientere sig og vælge relevante handlinger i forhold til omgivelserne og mulighederne. Det giver mulighed for at vælge et godt liv med engagement og meningsfuldhed. Terapien er derfor en proces, hvor der skabes opmærksomhed på hvem vi selv og parterne er, samt hvilke vilkår parforholdet fungerer på. De fleste vil nok mene at de allerede kan se og erkende hvordan virkeligheden er, men ofte indeholder virkeligheden noget smertefuldt eller uønskeligt som vi ikke ønsker at se. Eller også er vores syn på parforholdet farvet af en drøm om, hvordan det hellere skulle være. Derfor kan der være noget vi lukker øjnene for eller noget vi gør for at virkeliggøre en urealistisk drøm. Parterapi kan hjælpe med at løfte slørene og bevidstgøre os om vores personlige og mentale filtre. Hvis vi opdager at drømmen er urealistisk er der fornuft i at tage stilling til, om vi vil acceptere forholdet som det er, om vi selv kan gøre noget der kan virkeliggøre drømmen eller om vi må finde en anden partner og livssituation. Hvis vi ikke vil dette, så er det kun fantasier, manipulation og undertrykkelse, der kan fastholde drømmen. Vi kan ikke nære håb om at ændre på den anden, kun om at ændre vores egen adfærd. Og forandringen sker spontant, når vi accepterer os selv og det der er. Dette er forandringens paradoks iflg. Arnold Beisser. Erfaring indenfor parterapi Jeg selv er fra 1966 og har haft praksis siden Jeg har både en psykoterapeutisk og relevant erhvervsmæssig baggrund. Som psykoterapeut og coach har jeg erfaring med komplekse relationer samt fremadrettet udviklingsarbejde indenfor grupper, familier, par og individuelle klienter inkl. børn & unge samt alkoholbehandling. Som proceskonsulent har jeg erfaring med facilitering af forandringer, teams, ledelse, kommunikation og problemløsning. Det er mit mål at gøre parterapi tilgængelig for flest mulige, som ønsker udvikling, bedre relationer, kærlighed og livskvalitet. Indenfor familier og par samt børn og unge har jeg erfaring fra bl.a. TUBA, Lænken, Blå Kors, Røde Kors og egen praksis. Min parterapeutiske erfaring er baseret på mange forskellige forløb med par i alderen fra først i 20'erne til sidst i 60'erne, hvor flertallet er mellem 30 og 50 år. Herunder parforhold uden og med børn, fra 5 år og op, sammenbragte familier og par med rejseaktivitet, internationale relationer og forhold. Jeg har selv en international baggrund og erfaring med cross-nationale parforhold. Terapien kan således understøttes på engelsk, tysk, fransk og øresund sk. Problemstillingerne varierer ofte indenfor udvikling, forandring og vækst samt problemer, dilemmaer og kriser. Det handler ofte omkring kontakt, grænser og balance samt f.eks. familie, alkohol, utroskab, separation og skilsmisse. Nogle gange omfatter parterapien også familiemæssige problemstillinger, hvorfor den udvides med familieterapeutiske samtaler, hvor børnene m.f. også deltager. Derudover holder jeg workshops og kurser for par. Der er god erfaring med korte og intensive forløb med fokus på indsigt, anerkendelse og nærhed. De fleste par mærker en forbedring allerede efter få konsultationer. Mange fortsætter desuden i længere forløb, som et led i integration og forankring samt fortsatte udvikling, velvære og vækst. Kasper Thormod Larsen mob: web: 17/19

18 Den parterapeutiske proces omfatter bl.a. italesættelse, afklaring, hjemmeopgaver, øvelser, praksis og evaluering. De første møder har typisk fokus på nærhed, kærlighed og kommunikation. De næste møder har typisk fokus på problemløsning, muligheder og fremtid. Undervejs kan der også skabes plads til at arbejde med f.eks. rammer, værdier, mål og visioner for parforholdet. På denne måde bliver udfordringer til udvikling og snublesten til trædesten. Det er således en fordom at parterapi er dyrt og tager lang tid, men alle ved at det både er omkostnings- og smertefuldt at skilles. Og nissen flytter ofte med. Det er dog ikke nødvendigvis for sent, hvis I er nået til separation eller skilsmisse. Hvis I står fast på jeres beslutning, kan I få hjælp med afvikling. Det er særlig vigtigt, hvis der er børn involveret. Forløb tilpasses og indpasses efter behov. Ikke to forløb er ens og der kan med fordel anvendes forskellige metoder og værktøjer. Metoden er overvejende gestaltisk og kognitiv. Den er desuden inspireret af transaktionsanalyse og assertionstræning samt imago, systemisk- og narrativ terapi. Stilen er varm, venlig og uanstrengt samt varierer mellem at være støttende, ledende, konfronterende og integrerende. Praktiske forhold i den terapeutiske proces Rammerne er få og enkle. Terapi koster penge, tid og energi. Terapeuten gør sig stor umage for at leve op til rammerne og aftalerne samt at yde optimal terapi i.f.t. situationen. Det er vigtigt at klienten, for sin egen proces s skyld, følger sin terapi uden at der går for lang tid mellem møderne samt at klienten fastholder sig selv i mødeaftalerne og rammerne. Det er vigtigt at rammerne virker og overholdes for, at terapeuten kan stå indenfor terapien. Hvis der er spørgsmål til rammerne, kan de bringes op under terapien. Terapi er en personlig proces og må ikke forveksles med rådgivning. Terapien kan undervejs suppleres med undervisning (psykoedukation). Dette er heller ikke at forveksle med rådgivning. Terapeutens opgave er at støtte klienten i at finde sine egne svar. Klientens beslutninger, kommunikation og adfærd, indenfor som udenfor terapien, er klientens eget ansvar. Alle problemer, vaner og mønstre kan bearbejdes. Den eneste begrænsning kan være klientens egen motivation, modstand og blokering mod at flytte sine grænser. Et forløb kræver villighed til åbenhed og involvering, energi og mod til forandring samt vilje og stædighed til at fastholde sig selv i sin proces. Tilbagefald er almindelige og betragtes som et naturligt led i terapien og læringsprocessen. Herefter er det oftest muligt at bearbejde modstand og ressourcer samt at skabe forandring. En væsentlig del af terapien er netop at arbejde med det der hindrer og fremmer forandring. Processer er som mennesker - individuelle. Nogle går hurtigt andre langsomt og nogle varierer undervejs. Der er ligeledes mange parallelle processer på samme tid og på flere planer. På et plan kan det føles som om der ikke sker noget, men på et andet og mindre bevidst plan sker der en masse. Processer kræver derfor tålmodighed og rummelighed - også hos klienten. At finde de væsentlige udfordringer samt at nå frem til det der virker, er således et samarbejde mellem klient og terapeut. Et samarbejde der også vokser på baggrund af gensidig respekt. Jo mere du giver, jo mere får du således igen. Ingen er perfekte, heller ikke terapeuten. Forsøg, læring og optimering er således en vigtigt del af processen. Det er muligt at lave hjemmeopgaver mellem møderne, men det helt er på eget ønske, initiativ og ansvar. Efter ønske, støtter terapeuten gerne med inspiration og opfølgning, men det er ikke nødvendigvis en central eller afgørende del af terapien. Terapeuten fører således heller ikke regnskab, udreder eller arbejder på disse mellem møderne, men spørger som standard alle klienter om de har lavet hjemmeopgaver og giver plads til at tale om dem. Du er din egen ekspert og du har alle de nødvendige ressourcer samt kan skabe dine egne muligheder. Du har retten til at være dig. Du vælger selv emnet og terapeuten tilbyder en metode. Hvis du har spørgsmål til denne, terapien, dine reaktioner eller den terapeutiske relation, anbefales du at bringe det op, så du får det bedste ud af terapien og ikke afbryder den for tidligt. Hvis du selv Kasper Thormod Larsen mob: web: 18/19

19 mener at du er ved dit forløbs afslutning, så er det vigtigt at tale om det så tidligt så muligt, således at forløbet kan afsluttes på den mest optimale måde. Du er den nærmeste til at få det ud af terapien, som du ønsker og jo mere ansvar du tager for din proces, jo mere får du også ud af den. Terapi er en ting og det at rejse i terapiland er en anden ting. Det kan betyde at jo mere erfaring du får som bruger, jo mere får du også ud af terapien. Terapi er omfattet tavshedspligt og du bedes ved opstart være beredt på at oplyse navn, fødselsdato og år, adresse, mail og telefonnumre samt evt. væsentlige forhold som f.eks. misbrug, medicinering, sygdom, diagnoser og kriminalitet. Ved terapi under f.eks. sygdom og anden behandling, anbefales det at du konsulterer egen læge/behandler inden at terapien påbegyndes. Du bedes samtidig oplyse terapeuten, hvis du får eller senere tager terapi/behandling andetsteds. Terapi kræver et minimum af nærhed og kontakt. Hvis du er syg, påvirket eller medicineret, bedes du straks oplyse det, således at der kan tages stilling til om terapien kan gennemføres. Tomhed, travlhed, uforberedthed, træthed, ubehag, negative følelser, problemer m.m. er ikke en god grund til at aflyse terapien. Tværtimod, det oftest her at terapien er mest vigtig og effektfuld. Version 2.22 Kasper Thormod Larsen mob: web: 19/19

Par og parterapi. Fungerer teamet ikke, så fungerer parforholdet heller ikke. Parterapi

Par og parterapi. Fungerer teamet ikke, så fungerer parforholdet heller ikke. Parterapi Par og parterapi Parterapi Vi søger alle kærligheden og de fleste af os ønsker at leve i et lykkeligt parforhold. Samtidig kan vi konstatere flere og flere tilfælde af utroskab og skilsmisser. Derfor opstår

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

KEND DIN KÆRESTE. Light. Af Henrik V Blunck Redaktør af bloggen Løst og Fast om Sex og Samliv

KEND DIN KÆRESTE. Light. Af Henrik V Blunck Redaktør af bloggen Løst og Fast om Sex og Samliv KEND DIN KÆRESTE Light Af Henrik V Blunck Redaktør af bloggen Løst og Fast om Sex og Samliv Kend din Kæreste Complete Henrik V Blunck 2012 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Psykoterapi. ... vi er vores relationer...

Psykoterapi. ... vi er vores relationer... Psykoterapi De fleste søger terapi, fordi de ønsker at have det bedre med sig selv og omverdenen samt, at få mere ud af deres liv og relationer. Det er helt naturligt. Som menneske søger vi alle lykken

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere