Stadig ligeløn blandt dimittender

Transkript

1 Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af kr. På baggrund af den generelle krse, kke mndst medendustren, kunne man godt have forventet, at arbejdsgverne havde presset startlønnngerne nedad, når der er mange om buddet købers marked. Men DJ s dmttendstatstk, der regstrerer de nyuddannedes første løn, vser tværtmod en svag stgnng startlønnngerne år for år. nen på kr. er fordelt sådan, at de 81 kvnder statstkken gennemsnt fk 500 kr. mndre løn end de 90 mænd. Den mndste startløn var på kr. og blev gvet tl en fotograf en prvat fotografsk vrksomhed. Den højeste startløn var på kr., og blev gvet tl en journalst, prof.bach, ansat som redaktør et tv-selskab. 4/5 ansat ved dagblade, rado/tv og prvat kommunkaton Langt hovedparten af dmttenderne, mere end fre femtedele, fandt deres første beskæftgelse ved Rado/tv (82), Dagblade (44) og Prvat Kommunkaton (17). På dagblade og rado/tv grbes næsten alle dmttenderne ved ansættelsen af DJs overenskomster, der skrer dem mod, at arbejdsgverne kan dumpe startlønnen krsetder, hvor det er købers marked. Det er en væsentlg del af forklarngen på, at startlønnngerne her kke er faldet. På det prvate kommunkatonsområde dermod, skal dmttenden selv forhandle alle ansættelsesvlkår, og der er meget større varatoner lønnngerne, afhængg af vrksomhedens karakter. Det lykkes dmttenderne her at opnå en startløn tæt på de kr., men med store varatoner. Lavest lønnede (K) fk kr., højestlønnede (M) fk kr. DR største aftager også af vkarer DR var klart den største aftager af nyuddannede, 37, heraf 31 ansat vkarater. TV2 Danmark og TV2 Regonerne tlsammen ansatte 28, heraf 15 som vkarer. Størst blandt dagbladene var Fynske Meder, der aftog 9 nyuddannede, heraf 3 som vkarer. I det hele taget starter karreren ofte med et vkarat, som er vejen nd tl de faste stllnger på mange arbejdspladser. Hele 91 af de 171 dmttender, svarende tl 53%, startede et vkarat. Vl man lave rado eller tv, skal man påregne at måtte starte et vkarat. 70% af dmttenderne på dette område startede et vkarat, mens det tlsvarende kun var tlfældet for 43% på dagbladsområdet. Nyuddannede kvnder er kke dårlgere tl at forhandle løn Årets undersøgelse bekræfter dermed de seneste fem års resultater: Der kommer stort set lge så mange nyuddannede kvnder beskæftgelse som mænd, og de er gennemsntlgt lge så gode tl at forhandle deres første løn som mændene.

2 Baggrunden for starten på dmttend-undersøgelsen var en generelle tendens DJs lønstatstk der vser, at trods flere års højere lønstgnnger tl kvnderne, er der tlsyneladende en varg forskel mandlge og kvndelge s lønnnger på ca. 6 %. Derfor satte DJ sg for 2007 at undersøge, om en mulg forklarng kunne være, at nyuddannede kvnder kom ud på arbejdsmarkedet tl en lavere startløn end mændene, som de sden havde svært ved at ndhente. Tdlgere 6 års resultater Den første undersøgelse oktober 2007 vste, at det kke syntes at være tlfældet. 215 nyuddannede heraf 110 kvnder og 105 mænd afleverede for første gang oktober 2007 oplysnnger tl DJs lønstatstk. Og statstkken vste faktsk lgeløn, da kvnderne tjente gennemsntlgt kr. mod mændenes kr. Den tlsvarende undersøgelse oktober 2008 vste for 162 nyuddannede heraf 82 kvnder og 80 mænd at startlønnen tlsyneladende er faldet en anelse fra kr. tl kr., og mændene fk snt kr. mod kvndernes kr. I oktober 2009 fandt v 119 nyuddannede heraf 55 kvnder og 65 mænd. Kvnderne tjente gen gennemsntlgt med kr. mere end mændenes kr. I oktober 2010 fk de 53 kvnder og de 53 mænd også stort set det samme kr. når man korrgerede for 6 kvnder og 7 mænd prvat kommunkatonsjobs, hvor mændene havde fået stllnger fnanssektoren, fagbevægelsen og IT-vrksomhed København tl store lønnnger (og længere arbejdstd) end kvnderne, der havde valgt kommunkatonsjobs humantære organsatoner og småvrksomheder uden for København. I oktober 2011 var næsten lge mange kvnder og mænd 50 kvnder og 51 mænd. Kvnderne fk gen kr. mere løn end mændene, og startlønnen for et nyuddannet DJ-medlem steg gen en anelse, og lå over kr. om måneden gennemsnt. Og oktober 2012 fk 61 kvnder ca. 600 kr. mndre snt end de 78 mænd, og startlønnen lå snt stadg over kr. (nkl. alle, men før penson). Fordelng på stllnger Langt hovedparten af dmttenderne, 116, fk 2013 ansættelse som journalst/reporter. De 50 kvndelge og de 66 mandlge journalster fk hhv kr. og kr. mod kr. og kr. sdste år. Den næststørste gruppe var kommunkatonskonsulenter, som der var 16 af. De 9 kvnder og 7 mænd fk her hhv kr. og kr. Tredjestørste gruppe var på 10 tv-tlrettelæggere, hvor kvnderne fk betydelgt mere end mændene. De 5 kvnder og 5 mænd fk hhv kr. og kr. Ingen større forskelle kommunkatonsbranchen nen for de 17 dmttender prvat kommunkaton lå år lge som snttet for de 4 offentlgt ansatte kommunkatører underkanten af de kr. De prvatansatte med et snt på kr. og de offentlgt ansatte med et snt på kr. Den ldt lavere offentlge løn opvejes gan-

3 ske ofte af reguleret, normal arbejdstd, så tmelønnen kan godt være højest det offentlge. Tager man stllngen som kommunkatonskonsulent, er der kke den store forskel på kvnder og mænd 9 hhv. 7 der fk kr. hhv kr. Lønforskellen skyldes prmært, at relatvt flere kvnder fk offentlg ansættelse, mens mændene hovedsagelgt fk prvat ansættelse. Journalstuddannede ansættes på kryds og tværs Uddannelsesmæssgt var langt den overvejende del, 63, uddannet på DJMX som journalst, prof., 19 var bachelor journalstk fra SDU, 38 var cand.comm. journalstk fra RUC, 22 var cand. publc fra prmært SDU, 8 var tv-medetlrettelægger, prof.bach og 6 var FTPere. Det er kke sådan, at de tre journalstuddannelser uddanner tl hvert st segment mederne. Således er der procentvst ca. lge mange journalster fra DJMX (9%), RUC (8%) og SDU (5%), der får et kommunkatonsjob, mens hele 19% af cand.publc erne starter her. Af DMJXerne fk 57% beskæftgelse ved rado/tv og 21% ved dagblade. Af RUCerne fk 32% beskæftgelse ved rado/tv, 39% ved dagblade. Af bach-sduerne fk 37% beskæftgelse ved rado/tv og 53% ved dagblade. Af cand.publc erne fk 59% rado/tv-job og 18% dagblads-job. Startlønnen for de journalstuddannede afhænger tlsyneladende heller kke nævneværdgt af, hvorfra man var uddannet, det alle gennemsntslønnnger fra de tre uddannelser lå omkrng de kr. Igen flere med dmttend-statstkken V kan kke med skkerhed sge, hvad det faldende antal dmttender lønstatstkken på omkrng og 2010 skyldes. Men år er v gen oppe på at have ca. 171 personer at lægge tl grund for statstkken, mod 140 sdste år. Måske tyder det på bedrnger jobmarkedet? Det skal dog understreges, at det statstske materale er tyndt, og de enkelte grupper derfor meget små, så mndre udsvng på +/- 10% lønnveau mellem mænd og kvnder eller de forskellge medetyper meget vel kan skyldes tlfældgheder hvem, statstkken omfatter. Så tag det enkelte års tal med et gran s. Set hen over 7 år tegnes dog et relatvt stablt bllede. Flemmng Renvard Faglg konsulent Dansk Journalstforbund Medlemmer med dmttend-dato efter 1. oktober Dverse lønandele for oktober 2013 nedbrudt på køn. ALLE MEDIER OG STILLINGER personlgt pensonsbdrag nkl. penson K M Total

4 Medlemmer med dmttend-dato efter 1. oktober Dverse lønandele for oktober 2013 nedbrudt på mede og køn. DAGBLADE DISTRIKTSBLADE UGEBLADE OG MAGA- SINER ORGANISATIONSBLADE NET-MEDIER NYHEDSBUREAUER OG -TJENESTER RADIO OG TV OFFENTLIG KOMMU- NIKATION PRIVAT KOMMUNIKA- TION PRIVAT FOTOGRAFISK VIRKSOMHED GRAFISK VIRKSOMHED personlgt pensonsbdrag nkl. penson K M Total K M Total K M Total K M Total K M Total K Total K M Total K M Total K M Total K M Total K Total

5 Medlemmer med dmttend-dato efter 1. oktober Dverse lønandele for oktober 2013 nedbrudt på stllng og køn. Journalst, Reporter Redaktonssekretær Lokalredaktør Redaktør, Fagredaktør Redaktonschef Pressefotograf, Fotojournalst Layouter, Grafker, Desgner Kommunkatonskonsulent Informatonschef, Pressechef Fotograf (reklame, portræt, klnsk) Webredaktør, Multmedeproducer Programmedarbejder Tlrettelægger, TVnstruktør Produktonsmedarbejder (lyd, lys, mx, afvklng) Studevært Producer TV-, Flm-, vdeo- og reporter-fotograf personlgt pensonsbdrag nkl. penson K M Total M Total M Total M Total K Total K Total K Total K M Total K Total K M Total K Total K M Total K M Total K M Total K Total K Total K M Total

6 Medlemmer med dmttend-dato efter 1. oktober Dverse lønandele for oktober 2013 nedbrudt på uddannelse og køn. Bass, Kommunkaton (RUC) Blledjournalst, prof. cand.comm., journalstk Dansk, Foto, flm, tv produkton mv Fotograf Grafsk desgn (Vs.komm.) Inf- og kom.vd., bach IT desgn/komm./med., kand. Journalst, prof. Journalstk, Journalstk, cand.publc. Kreatv Komm. (Vs.kom.) Medegrafker TV/mede tlr., prof. Ukendt udd. (DK) personlgt pensonsbdrag nkl. penson M Total K Total K M Total K Total K M Total K M Total K Total K Total K Total K M Total K M Total K M Total M Total K Total K M Total K M Total

7 Ved hvlke meder får de forskellge uddannelser ansættelse? Hver uddannelse (kolonne) summerer op tl 100 %. Bass, Kommunkaton (RUC) Blledjournalst, prof. Cand. comm., journalstk Dansk, Foto, flm, tv produkton mv Fotograf Grafsk desgn (Vs. komm.) Inf- og kom. vd., bach IT desgn/ komm./ med., kand. Journalst, prof. Journalstk, Journalstk, cand. publc. Kreatv Komm. (Vs. kom.) Medegrafker TV/ mede tlr., prof. Ukendt udd. (DK) DAGBLADE 0% 100% 39% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 21% 53% 18% 0% 0% 0% 0% DISTRIKTSBLADE 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% UGEBLADE OG MAGASINER 0% 0% 3% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 5% 5% 0% 100% 0% 0% ORGANISATIONSBLADE 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% NET-MEDIER 0% 0% 13% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% NYHEDSBUREAUER OG -TJENESTER 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% RADIO OG TV 0% 0% 32% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 57% 37% 59% 0% 0% 88% 25% OFFENTLIG KOMMUNIKATION 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 5% 0% 0% 0% 0% PRIVAT KOMMUNIKATION 100% 0% 5% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 6% 5% 14% 100% 0% 13% 75% UNDERVISNING 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% PRIVAT FOTOGRAFISK VIRKSOMHED 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% OFFENTLIG FOTOGRAFISK VIRKSOMHED 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% FORLAGSGRUPPEN 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% GRAFISK VIRKSOMHED 0% 0% 3% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% ANDET 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% I procent 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% I antal