April 2008 RAPPORT. Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer til arbejdsmarkedet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2008 RAPPORT. Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer til arbejdsmarkedet"

Transkript

1 April 2008 RAPPORT Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer til arbejdsmarkedet

2 Indhold Indledning 3 Formål... 3 Undersøgelsens metode... 4 Læsevejledning... 5 Resume 6 Undersøgelsens overordnede resultater... 6 Uddybende om undersøgelsens resultater... 7 Konklusioner på holdninger, barrierer og motivation 11 Holdninger til arbejde og offentlig forsørgelse Barrierer over for arbejdsmarkedet Motivation til at arbejde Inspiration til den arbejdsmarkedsrettede indsats for ledige flygtninge og indvandrere Begrebsafklaring: Holdninger, barrierer og motivation 16 Holdninger Barrierer og ressourcer Motivation Profil af undersøgelsens deltagere 19 Statistisk overblik Om Interviewpersonerne Holdninger til arbejdsmarkedet 28 Indstilling til at arbejde Vejen til et arbejde Barrierer til arbejdsmarkedet Sprogskolens betydning for holdninger og motivation Den beskæftigelsesrettede indsats betydning for holdninger og motivation Praktikkernes betydning for holdninger og motivation Tilpasning til en arbejdsplads BILAG Uddybende om undersøgelsens metode Interviewguide til individuelle interview med flygtninge og indvandrere Interviewguide til gruppeinterview med flygtninge og indvandrere

3 Indledning DISCUS har undersøgt ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet i Århus Kommune. Undersøgelsen afdækker, hvilke opfattelser og holdninger til arbejdsmarkedet, der findes blandt ledige flygtninge og indvandrere, hvad det betyder for den enkeltes motivation og strategier for jobsøgning og hvilken indsats, der kan styrke gruppens chancer for at komme i job eller forbedre mulighederne for at komme i job. Undersøgelsen er gennemført i vinteren 2007/2008 og er finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø. Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at bidrage med indsigt i og ny viden om indvandreres holdninger til arbejdsmarkedet. Målet er tosidet, 1. at bidrage til at kvalificere den generelle dialog om ledige flygtninge og indvandreres motivation, barrierer og muligheder på arbejdsmarkedet 2. at bidrage til at styrke indsatsen for at få flere indvandrere i job Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om at få flere ledige indvandrere i job. Ledigheden blandt indvandrere i Århus Kommune er væsentligt nedbragt de senere år. Især personer med ressourcer og kompetencer, som matcher kravene på det ordinære arbejdsmarked har nydt godt af den høje beskæftigelse og dermed lave ledighed. Der er imidlertid fortsat en gruppe af flygtninge og indvandrere i Århus Kommune, svarende til ca kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5, som af forskellige grunde endnu ikke er kommet i job og som Århus Kommune nu har iværksat en særlig indsats overfor. De er målgruppen for denne undersøgelse. Undersøgelsen skal afdække målgruppens opfattelse af værdier og handlemuligheder på arbejdsmarkedet med henblik på at klarlægge, hvilken betydning det har for motivationen og om det kan udgøre en barriere for deres adgang til arbejdsmarkedet. Målet er også at klarlægge eventuelle tværgående holdninger og forventninger til muligheder og krav på arbejdsmarkedet for personer i matchgruppe 4 og 5. Integrationsrådet i Århus Kommune besluttede i 2006 at bakke op om holdningsundersøgelsen, bl.a. på baggrund af en drøftelse af en tidligere holdningsundersøgelse blandt LO medlemmer i Århus Kommune, udarbejdet af DISCUS i

4 Undersøgelsens metode Der er overvejende tale om en kvalitativ undersøgelse 1. Dataindsamling I første fase af undersøgelsen er der gennemført individuelle interviews med 38 personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund i matchgruppe 4 eller 5. Interviewene omhandlede de lediges baggrund, og erfaringer dels med arbejde og dels med at søge arbejde, men også erfaringer med kommunens og deres egen indsats for at få et job. Endelig omhandlede interviewene deres ønsker og drømme om arbejde samt eventuelle plan for at opnå deres mål. 11 af interviewpersonerne var i støttet eller ustøttet beskæftigelse på interviewtidspunktet, men har inden for et år modtaget kontanthjælp i matchgruppe 4 eller 5. Disse personer er med i undersøgelsen for også at inddrage erfaringer, der fører til arbejde i undersøgelsen. Interviewpersonerne er udvalgt på baggrund af en statistisk analyse af flygtninge og indvandrere i Århus Kommune fordelt på herkomst, aktiv/passiv, alder og køn. Analysen er foretaget via Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM. Århus Kommune har efterfølgende leveret oplysninger om navn og adresse på målgruppen. På baggrund af de individuelle interviews er der gennemført 5 gruppeinterviews med i alt 30 personer tilhørende målgruppen. Desuden er der gennemført i alt 14 aktørinterviews, fordelt på 7 interview med ledere og medarbejdere fra beskæftigelsesforvaltningen og 7 interview med personer fra foreninger og projekter, der arbejder med den beskæftigelsesrettede indsats i Århus Kommune. I gruppe- og aktørinterviewene er de foreløbige resultater fra de individuelle interviews fremlagt og drøftet. Interviewene er primært anvendt til at kvalificere analysen af de individuelle interviews med ledige flygtninge og indvandrere og er derfor ikke direkte inddraget i rapporten i samme omfang som de individuelle interviews. Organisering Der er nedsat en styregruppe, som udover ledelse og konsulenter fra DISCUS består af Marianne Eriksen, jobcenterchef for Jobcenter Vest; Claus Bislev, sekretariatsleder for f/i virksomhedskonsulentgruppen; Anne Marie Frederiksen, fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningen; Marcus Ayad Sabri og Gülümser Arikan Yildirim, begge repræsentanter for Integrationsrådet. Styregruppen har fulgt undersøgelsen og bidraget med viden og erfaringer om målgruppen og om indsatsen undervejs. Ligeledes har styregruppen medvirket 1 Se bilag for en detaljeret beskrivelse af, hvordan undersøgelsen er gennemført, hvem der er interviewet i forbindelse undersøgelsen samt interviewguides

5 ved udvælgelsen af interviewpersoner. Den har læst og kommenteret et udkast til rapporten og har ved samme lejlighed drøftet undersøgelsens konklusioner og anbefalinger. Det skal understreges, at det er DISCUS, der har stået for planlægning og gennemførelse af undersøgelsen og derfor er hovedansvarlig for undersøgelsen. Læsevejledning I indledningen præsenteres undersøgelsens formål, metode og denne læsevejledning. I resumeet samles resultaterne af de enkelte kapitler i rapporten. I kapitel 1 konkluderes på holdningsundersøgelsens resultater, og der gives inspiration til henholdsvis myndighederne, virksomhederne og de ledige flygtninge og indvandrere. I kapitel 2 defineres de tre centrale begreber i undersøgelsen; holdninger, barrierer og motivation. I kapitel 3 præsenteres en profil af undersøgelsens deltagere. Profilen består både af statistiske data om målgruppen og en beskrivelse af de interviewedes forskellige baggrunde og erfaringer. I kapitel 4 præsenteres målgruppens holdninger til arbejdsmarkedet, som de kommer til udtryk i interviewene. Dels præsenteres de lediges erfaringer med opholdet i Danmark med særlig vægt på deres forskellige barrierer til arbejdsmarkedet, erfaringer med sprogundervisningen og den beskæftigelsesrettede indsats samt oplevelsernes betydning for deres holdninger. Desuden præsenteres deres grundlæggende opfattelse dels af arbejdsmarkedet, dels af, hvordan man tilpasser sig en arbejdsplads

6 Resume I dette resume præsenteres undersøgelsens resultater. Først en kort beskrivelse af undersøgelsens overordnede resultater, derefter følger en uddybning af resultaterne i afsnittene nedenfor. I afsnittet umiddelbart efter følger konklusioner og perspektivering til den fremtidige indsats. Undersøgelsens overordnede resultater De ledige flygtninge og indvandrere, som deltog i undersøgelsen er alle klar over, at kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt skal i arbejde, og at det ikke er velset at modtage offentlig forsørgelse i Danmark. De har generelt et ønske om at komme i arbejde, og den almindelige holdning er, at lønarbejde er mere attraktivt end at modtage offentlig forsørgelse. Men der er samtidig markante forskelle på motivationen til at arbejde. Målgruppen for undersøgelsen er meget uhomogen, hvad angår herkomst, uddannelsesbaggrund, arbejdserfaringer, arbejdsevne og relationelle barrierer til arbejdsmarkedet. Disse forhold er ikke alene bestemmende for, hvor stor motivation, den ledige har. Der er også andre forhold, der spiller ind, og som går på tværs af ovenstående karakteristika hos de ledige. Det, som har betydning for motivationen, er, hvorvidt den ledige har et specifikt ønske eller mål for arbejdsmarkedstilknytning og eventuelt en plan eller en strategi for at nå disse mål. Herunder også vedkommendes vurdering af, om det er muligt at overkomme personlige og relationelle barrierer for en plads på arbejdsmarkedet. Desuden har det betydning, om den ledige møder opbakning til at gennemføre sin plan. Det kan være fra myndighederne eller fra en ven eller en støtteperson fra sprogskolen, en arbejdsplads eller et fritidstilbud, som kan være med til at motivere, sætte nogle mål for arbejdsmarkedstilknytning og støtte undervejs. Det er afgørende for den lediges motivation for tilknytning til arbejdsmarkedet, at det beskæftigelsesrettede tilbud opfattes som relevant for den situation, som den ledige selv ser sig i, og for de ønsker for job og uddannelse, som den ledige evt. har. Samtidig er det af stor betydning for den lediges motivation, at såvel myndighederne som andre bidrager med vejledning i at udvikle en jobplan sammen med den ledige og støtter op om denne plan med relevante beskæftigelsesrettede tilbud. Også selvom planen i første omgang virker urealistisk. Hvis ikke den ledige kan gennemføre planen på kontanthjælp, skal det forklares grundigt hvorfor, således at den ledige forstår og er indforstået med det

7 Uddybende om undersøgelsens resultater Holdninger til arbejde Helt overordnet tegner der sig nogle fællestræk, hvad angår flygtninge og indvandreres holdninger til arbejdsmarkedet og dét at være på offentlig forsørgelse. Der er en klar opfattelse af, at kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt forventes at arbejde, og at det ikke er velset at modtage offentlig forsørgelse i Danmark, hvis man kan forsørge sig selv. Den almindelige holdning er, at det er bedre at arbejde end at modtage offentlig forsørgelse. Denne holdning bunder i et ønske om: at få forbedret sin privatøkonomi at få større indflydelse på eget liv og undgå pres fra myndighederne at indgå i meningsfulde, sociale sammenhænge på en arbejdsplads at opnå anerkendelse fra den nærmeste omgangskreds Nogle mener, at det korrekte forsørgelsesgrundlag for dem er førtidspension og ikke kontanthjælp. Det er typisk dem, som har svære fysiske og psykiske lidelser, og som samtidig er ved at nå en alder, hvor de vurderer, at det er for sent at finde en god plads på arbejdsmarkedet. De vurderer, at de er for syge til at arbejde, og de har et ønske om at slippe for at blive presset til aktivering og arbejde. Der er dog også nogle, som - af samme grund som de øvrige kontanthjælpsmodtagere - ønsker at finde en plads på arbejdsmarkedet, selvom deres sagsbehandler ikke mener, de matcher kravene på arbejdsmarkedet. De ledige har generelt realistiske jobønsker, set i forhold til deres uddannelse og arbejdserfaringer og i forhold til deres ressourcer og barrierer. Især de unge kvinder - også unge uden uddannelse eller arbejdserfaringer - er interesseret i en uddannelse og arbejde inden for ældreplejen og børneområdet. Blandt andet på grund af forventninger om mangel på arbejdskraft i disse brancher fremover. Nogle ældre med uddannelse og arbejdserfaring går efter job i rengøringsbranchen, fordi de har opgivet at finde et job, hvor de kan bruge deres uddannelse. Det skyldes primært vanskeligheder med at lære dansk. Mange har erfaring med at være iværksættere og med selvstændig virksomhed. Fx har en del haft egen butik eller restaurant, enten i hjemlandet eller i Danmark. Ønsket om at blive iværksætter (igen) kan være motiverende for at arbejde, og kan tænkes ind i den lediges jobplan, fx ved at lave praktikforløb med aftale om efterfølgende arbejde i butik eller restaurant med henblik på, at den ledige kan få erfaringer til at åbne sin egen forretning. Der er markante forskelle på opfattelsen af, hvordan man søger og finder arbejde. Nogle har den opfattelse, at det alene er myndighedernes ansvar, mens andre mener, de selv har et personligt ansvar for at søge og finde arbejde. Der er dog ikke mange, der selv søger job, heller ikke dem, som mener, at de selv har hovedansvaret for at søge arbejde. Det skyldes manglende danskkund

8 skaber, usikkerhed og manglende viden om, hvordan man søger arbejde i Danmark. De forskellige holdninger til jobsøgningsstrategier er ikke påvirket af de interviewedes baggrund, fx immigrationsstatus, uddannelse eller arbejdserfaringer. Der er en generel opfattelse af, at sagsbehandlere og jobkonsulenter i Århus Kommune har forskellige tilgange og holdninger til, hvorvidt de ledige skal i arbejde og hvordan. En sagsbehandler kan give sig god tid til at tale med dem om deres ønsker og planer og evt. hjælpe med at udfylde huller i deres jobplan, mens en anden sagsbehandler presser eller stresser den ledige til at tage et arbejde, vedkommende ikke ønsker Baggrund og barrierer for arbejdsmarkedstilknytning Undersøgelsen viser, at ledige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 er en meget uhomogen gruppe. Der er markante forskelle på motivationen, afhængigt af, hvilke muligheder, de ledige mener, de har for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, og om vedkommende har den opfattelse, at barriererne til arbejdsmarkedet er for omfattende. Der er stor forskel på de lediges immigrationshistorie. Nogle er familiesammenførte og kommer måske fra relativt fredelige forhold, mens andre er flygtninge med krigstraumer i bagagen. De har meget forskellige uddannelsesbaggrunde og arbejdserfaringer fra hjemlandet, lige fra ingen uddannelse eller arbejdserfaringer, til høje uddannelser og omfattende arbejdserfaringer. De har meget forskelligartede barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og meget varierende udsigter og motivation til selvforsørgelse. De ledige nævner typisk selv en eller flere af følgende begrænsninger i deres arbejdsevne som årsag til deres ledighed: o Fysiske barrierer o Psykiske barrierer o Sprogbarrierer o Barrierer relateret til barsel og børnepasning Andre barriere til arbejdsmarkedet kan ifølge de ledige være diskrimination på arbejdsmarkedet, inkompetente sagsbehandlere og jobkonsulenter, irrelevante aktiveringstilbud og et gratis arbejdsmarked i form af ulønnet praktikker etc. Den lediges indstilling til at forsøge at få løst det praktiske med børnepasning, sprogbarrieren samt deres indstilling til, om det er muligt at kompensere for deres fysiske eller psykiske lidelse hænger tæt sammen med, om den ledige selv har et konkret ønske om arbejde og eventuelt har lagt en plan for at nå sit mål. Og om de møder opbakning til at gennemføre deres jobplan

9 Tilknytning til arbejdsmarkedet Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på de lediges målrettethed i relation til at opnå arbejdsmarkedstilknytning. Denne forskel viser sig at være den væsentligste, hvad angår motivationen til at komme i arbejde og den går på tværs af matchgruppe, begrænsninger i arbejdsevne og herkomst. Motivationen til at komme i job er påvirket af de lediges opfattelse af de konkrete muligheder og begrænsninger på arbejdsmarkedet. Derfor har den lediges erfaringer med sprogundervisningen, de beskæftigelsesrettede tilbud og med arbejdsmarkedet som helhed betydning for motivationen til at arbejde frem mod en arbejdsmarkedstilknytning. Aktivering: De ledige har forskellige erfaringer med aktivering i Århus Kommune, og der er forskellige holdninger til, om de ledige mener, at aktiviteten bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Dem, der har nogle ressourcer og kompetencer er ofte kritiske over for traditionel kommunal værkstedsaktivering. De mener ikke den form for aktivering bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Aktiviteter, som er målrettet de lediges ønsker og planer for fremtiden, som giver udsigt til beskæftigelse og som foregår i mindre hold med andre ledige i samme situation, er populære blandt denne gruppe af ledige. Derimod er dem med svære fysiske og psykiske problemer ofte positive over for traditionel kommunal værkstedsaktivering, primært fordi arbejdstiden og arbejdsforholdene kan tilpasses deres situation. Det er afgørende for den lediges holdning til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, om det opfattes som relevant for den situation, som den ledige selv ser sig i, og de ønsker for job og uddannelse, den ledige evt. har. Virksomhedspraktikforløb: Der er meget forskellige erfaringer med virksomhedspraktikker og løntilskudsordninger, og der er delte meninger om formålet og effekten af disse. Nogle har erfaring for, at virksomhedspraktik bringer dem i arbejde, især de korte praktikforløb, hvor der er klare og konkrete mål for praktikken og hvor der er klare aftaler om formålet med praktikken. Andre har dårlige erfaringer med virksomhedspraktikforløb. De mener, at ulønnet praktik medvirker til, at der opstår et særligt arbejdsmarked for flygtninge og indvandrere, hvor ansættelse på ordinære vilkår udsættes eller aldrig bliver en mulighed. Virksomhedspraktikker, der indgår i en målrettet plan om arbejdsmarkedstilknytning, virker motiverende, mens gentagne og lange praktikker, der ikke fører til job, forstærker fortællingen om et arbejdsmarked, der udnytter ledige flygtninge og indvandreres arbejdskraft. Tilpasning til arbejdspladsen: De ledige har forskellige erfaringer med at tilpasse sig og blive modtaget på en arbejdsplads. Nogle har den holdning, at det er de ledige, der skal tilpasse sig arbejdspladsens normer og værdier, og at de har et ansvar for at få et godt forhold til kollegerne, mens andre mener, at arbejdspladsen skal tilpasse sig de lediges ønsker og behov. Sidstnævnte drejer sig primært om holdningen til ikke at ville håndtere alkohol og svinekød, hvor nogle er meget uforstående overfor, at deres ønsker ikke kan efterleves på alle arbejdspladser. Der er generelt ikke erfaring med diskrimination og forskelsbehandling på danske arbejdspladser

10 Den måde hvorpå de ledige bliver modtaget den første dag på arbejdspladsen har stor betydning for, om de føler sig velkomne og tilpas på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at de andre kolleger tager initiativ til at få brudt isen. Det skyldes usikkerhed på om deres sproglige formåen er god nok, og om de kan leve op til arbejdspladsens krav og forventninger. Usikkerhed og misforståelser kan nemt opstå i nye uvante rammer. En god måde at føle sig godt tilpas på arbejdspladsen er, hvis man tilknyttes en mentor eller en støtteperson, der kan tage hånd om den nye den første tid. En mentor kan også komme med forslag til, hvordan man som ny kan komme ind på livet af kollegerne og støtte og bakke op om den lediges ønsker og planer for fremtiden. I følgende afsnit konkluderes på undersøgelsens resultater om de lediges holdninger, barrierer og motivation i forhold til arbejdsmarkedet

11 Konklusioner på holdninger, barrierer og motivation I dette afsnit konkluderes på undersøgelsens resultater. Der konkluderes på målgruppens holdninger til at arbejde, barrierer til arbejdsmarkedet og på hvilke faktorer, der virker motiverende for at arbejde. Konklusionerne skal give inspiration til både det beskæftigelsesrettede system og arbejdspladsen til at arbejde med den lediges arbejdsmarkedstilknytning. Holdninger til arbejde og offentlig forsørgelse Undersøgelsen viser, at kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 med flygtninge og indvandrerbaggrund er en meget uhomogen gruppe. Der er meget stor forskel på deres uddannelsesmæssige baggrund og arbejdserfaringer, og der er markant forskel på de lediges viden om forhold på arbejdsmarkedet og på deres indstilling til selv at søge job. Der er dog ét fællestræk, som går igen hos de ledige: De er klar over, at personer på offentlig forsørgelse forventes at skulle i arbejde De har et ønske om at komme i arbejde De er altså klar over, at der er en forventning om, at alle skal i arbejde. Nogle omtaler det som et forventningspres, som først og fremmest kommer fra sagsbehandlere og jobkonsulenter, men også fra den nærmeste omgangskreds og fra medierne generelt. Hertil kommer, at de ledige selv ønsker at komme væk fra offentlig forsørgelse, primært for at få forbedret deres økonomiske situation og for at få mere indflydelse på eget liv. Ligeledes ønsker de anerkendelse ved at arbejde, og de ønsker at indgå i meningsfulde, sociale sammenhænge sammen med andre kolleger på en arbejdsplads. Som udgangspunkt har de ledige altså den holdning, at de ønsker at komme væk fra offentlig forsørgelse og i arbejde. Barrierer over for arbejdsmarkedet Selvom der en grundlæggende positiv holdning til at arbejde, er der også markante forskelle på de lediges motivation. Motivationen til at arbejde hænger nøje sammen med deres opfattelse af, hvilke muligheder der er, for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Og ikke mindst om de mener, at det er muligt at overkomme barriererne for at komme ind på arbejdsmarkedet. De lediges barrierer i forhold til arbejdsmarkedet kan både være personlige barrierer, som har at gøre med begrænsninger i personens arbejdsevne eller det kan være relationelle barrierer, som er begrundet i forhold, der ligger uden for den lediges indflydelse. De personlige barrierer kan være en mere eller mindre omfattende fysisk eller psykisk lidelse, sprogproblemer eller barsel og børnepasning. De relationelle barrierer kan være tidligere dårlige oplevelser af forhold på en tidligere arbejdsplads,

12 kommunale aktiveringstilbud, ulønnet praktik eller en sagsbehandler eller jobkonsulent, som efter den lediges opfattelse ikke vil samarbejde om den lediges ønsker og planer. Fx hvis en ledig ønsker at bære tørklæde på en arbejdsplads, hvor der ikke er velset, eller at vedkommende oplever, at sagsbehandleren prøver at presse eller straffe den ledige til at deltage i, hvad der efter den lediges opfattelse er meningsløs aktivering. Eller vedkommende har den opfattelse, at ulønnet praktik er med til at holde ledige flygtninge og indvandrere ude fra det ordinære arbejdsmarked, fordi det er for attraktivt for arbejdsgiveren at ansætte i ulønnet praktikforløb. At arbejdsgiverne og kommunen har lavet en hemmelig aftale om, at ledige flygtninge og indvandrere konsekvent visiteres til ulønnet praktik i private virksomheder og ikke til ordinært arbejde. Den lediges barrierer til arbejdsmarkedet er vedkommendes samlede opfattelse af, hvor omfattende de mener, at fx deres fysiske eller psykiske problem er i forhold til at arbejde. Men det handler også om, hvorvidt deres ønsker og mål for arbejdsmarkedstilknytning er i medløb med den indsats, der gøres fra anden side. Det vil sige på den ene side vurderingen af om egen arbejdsevne matcher kravene på arbejdsmarkedet, og om det er muligt at forbedre egen arbejdsevne. Og på den anden side, hvorvidt de ledige oplever, at indsatsen er i medløb med deres ønsker og mål for fremtiden. Den lediges opfattelse af barrierer over for arbejdsmarkedet er ofte en blanding af ovenstående, og det spiller i høj grad ind på deres holdninger og motivation til at arbejde. Dette forhold gælder på tværs af ledige, der har de samme barrierer over for arbejdsmarkedet. Motivationen er påvirket af, om den ledige kan se mulighederne for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, bl.a. via den støtte, opkvalificering og vejledning vedkommende får fra den beskæftigelsesrettede indsats. De lediges erfaringer med den beskæftigelsesrettede indsats har således stor betydning for motivationen til at komme i arbejde. Undersøgelsen viser også, at de lediges indstilling til at forsøge at overkomme barriererne til arbejdsmarkedet og deres motivation hænger nøje sammen med, om de ledige selv har et konkret ønske om arbejde og eventuelt har lagt en plan for at nå sit mål. Og om den ledige bakkes op i at nå sine mål. Motivation til at arbejde Der er to forhold, der kan bidrage til at styrke motivationen, og som går på tværs af matchkategoriseringen og af den lediges uddannelse, arbejdserfaringer og barrierer. Mål og plan for arbejdsmarkedstilknytning. Det ene forhold, der har betydning for motivationen, er, hvorvidt den ledige har et specifikt ønske eller mål for arbejdsmarkedstilknytning og eventuelt har lagt en plan eller en strategi for at nå disse mål. Som nævnt har det betydning, om vedkommende vurderer, at det er muligt at overkomme de relationelle og personlige barrierer over for arbejdsmarkedet. Men de ledige, som har en forestilling eller et ønske om et arbejde, har ofte lettere ved at se ud over deres helbredsmæssige begrænsninger. De kan i højere grad

13 se muligheder for at anvende de ressourcer de nu en gang har. Derimod er de ledige, som har uklare forventninger til fremtiden og til deres rolle på arbejdsmarkedet, i højere grad tilbøjelig til at fokusere på deres helbredsmæssige barrierer over for arbejdsmarkedet. I undersøgelsen kan vi pege på tre typer af ledige. De, der har et ønske om et bestemt arbejde bare ønsker at arbejde, men ikke har taget yderligere stilling til, hvad det skal være ikke mener, at de kan arbejde eller som har givet op. Nogle af dem, der har et konkret ønske om et bestemt arbejde, har formuleret en plan eller en strategi for at få dette ønske opfyldt. De har overvejet, hvordan de kan få opfyldt deres ønske, og måske lagt en konkret plan med delmål, tidsangivelser osv. Det kan fx være en kvinde på barsel, som har en plan om at vende tilbage til sprogskolen, når barselsperioden er forbi, for at lære mere dansk; derefter VUC og endelig grundforløb på social- og sundhedsuddannelsen for at blive social- og sundhedshjælper. Det kan også være en person, som er indstillet på at gennemføre et sprogpraktikforløb for at lære tilstrækkeligt dansk til at føle sig i stand til at søge job ved fx et rengøringsfirma, en restaurant eller et hotel. I de tilfælde er det afgørende, at de ledige møder opbakning til at gennemføre deres (mere eller mindre langsigtede) jobplan. Nogle har haft et ønske om et specifikt arbejde, lige fra de ankom til Danmark og er gået målrettet derefter. Andre, som nu er motiverede for et specifikt arbejde, har tidlige"bare ønsket at arbejde", eller de har haft en opfattelse af, at deres fysiske eller psykiske lidelse var for omfattende til, at de kunne arbejde. Grunden til, at de ændrede indstilling og selv satte et mål om arbejdsmarkedstilknytning, var, at en ven eller støtteperson på et tidspunkt konfronterede dem med, at de selv kunne påvirke deres muligheder for at arbejde. I de tilfælde kan grundlæggende spørgsmål fra en støtteperson, som det fremgår nedenfor, bidrage til, at den ledige på et tidspunkt selv får formuleret et mål og en plan for tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at det ofte er spørgsmål af den karakter fra en ressource- eller støtteperson, som har haft betydning for, at den ledige sætter sig nogle mål og dermed får styrket motivationen for arbejde. Støtteperson, der motiverer. Det andet forhold, som kan have positiv betydning for motivationen, har netop at gøre med, om den ledige har en støtteperson, en ven eller en mentor, som kan være med til at motivere den ledige og sætte nogle mål for arbejdsmarkedstilknytning og holde motivationen oppe undervejs. En støtteperson kan bidrage til, at den ledige får formuleret nogle mål for arbejdsmarkedstilknytning og får lagt en plan. Herefter kan støttepersonen være

14 med til at guide eller vise vejen for den ledige, så vedkommende kan nå sine mål. En støtteperson kan være en person, som selv har flygtninge eller indvandrerbaggrund, eller det kan være en sagsbehandler, jobkonsulent, en aktiveringsmedarbejder eller en lærer fra sprogskolen. Fælles for disse er, at de som støtteperson tager sig tid til at snakke med den ledige og bidrage til at give vedkommende et skub i den rigtige retning, når den ledige er rådvild og ikke ved, hvad der skal besluttes. Det kan fx være en lærer på sprogskolen, der tager sig tid til at snakke om samfundsforhold, om elevens personlige mål i livet, og hvordan vedkommende vil/kan opnå dem. Eller det kan være en ny kollega på en ny arbejdsplads, som medvirker til at få brudt isen med den andre kolleger de første dage på arbejdspladsen, og som kan støtte og bakke op i dagligdagen. Fælles for disse støttepersoner er, at de skal have, eller etablere et tillidsforhold til den ledige, og at de skal give sig god tid til at tale med den ledige om dennes ønsker og mål, generelle muligheder, ambitioner samt rettigheder og pligter i det danske samfund. Hvis du gerne vil have et arbejde, hvordan kan du så selv bidrage? og Hvordan vil du gerne leve i Danmark? osv. osv. Støttepersonerne bidrager således til, at den ledige sætter sig nogle mål og får lagt en plan for at nå sit mål. Endelig er det som nævnt afgørende for motivationen, at den ledige og de professionelle aktører har en fælles strategi om at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. Og at de beskæftigelsesrettede tilbud og aktiviteter opleves som understøttende for denne strategi. Inspiration til den arbejdsmarkedsrettede indsats for ledige flygtninge og indvandrere Konklusion: Ledige flygtninge og indvandrere i matchgruppe 4 og 5 er en meget uhomogen gruppe, hvad angår uddannelse og arbejdserfaringer. Inspiration: Der er brug for at arbejde individuelt og målrettet med den enkeltes ønsker og behov, og med fokus på den lediges ressourcer og kompetencer. Konklusion: Det er afgørende for den lediges holdning og motivation, at det beskæftigelsesrettede tilbud opfattes som relevant for den situation, den ledige ser sig i. Inspiration: Indsatsen for de ledige, der har ønsker og planer for fremtiden og hvis barrierer og ressourcer giver mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, skal adskilles fra indsatsen for de ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet pga. omfattende barrierer og manglende ressourcer. Konklusion De ledige oplever forskellige holdninger og tilgange hos sagsbehandlere og jobkonsulenter i Århus Kommune til, hvordan de ledige skal komme i arbejde

15 Inspiration: Det vil være hensigtsmæssigt at få drøftet metoder og redskaber samt interne arbejdsgange og procedurer blandt medarbejderne og at få drøftet de interne retningslinjer for praksis i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats. Konklusion: Ulønnet virksomhedspraktik kan virke demotiverende, hvis den ledige får indtryk af, at det udelukkende handler om at udnytte gratis arbejdskraft. Inspiration: Ulønnet praktikforløb skal altid være så kort som muligt; der skal altid udarbejdes en mål- og handlingsplan med klare mål for forløbet, og der skal være klare aftaler om formålet med praktikken. Der bør sendes et klart signal til de ledige om fremtidig brug af ulønnet praktik. Konklusion: Nogle ledige har konkrete ønsker og planer for tilknytning til arbejdsmarkedet. Inspiration: Tilgangen til ledige, der har konkrete ønsker og planer for tilknytning til arbejdsmarkedet, skal være, at myndighederne og arbejdspladsen så vidt muligt bidrager til at understøtte de ledige i at nå deres mål. Også selvom målene og planerne i første omgang kan virke urealistiske. Det kan fx være ved at understøtte den ledige i at udarbejde delmål og tidsangivelser i sin plan, uden at den ledige mister ejerskabet til sin plan. Konklusion: Andre ledige ønsker at arbejde, men har ikke et specifikt ønske eller en plan for, hvilket arbejde det skal være, og hvordan de når det. Inspiration: Tilgangen til ledige, der ikke har et specifikt ønske om arbejde, skal være anerkendende og coachende. Det kan fx være ved at spørge den ledige Hvad vil du egentlig opnå med dit liv i Danmark?" "Hvad er dine ønsker og hvad er realistisk?. Dette kan bidrage til at styrke motivationen, fordi den ledige får sat nogle mål for arbejdsmarkedstilknytning. Konklusion: Det er ofte små ting, der skal til, for at den ledige føler sig velkommen på arbejdspladsen. Det er afgørende, at den ledige har oplevelsen af at blive taget godt imod den første dag, og at der er en kollega, vedkommende kan gå til, hvis der opstår problemer i dagligdagen. Inspiration: Anvend mentorordningen i de tilfælde, hvor det er muligt. En mentor på arbejdspladsen kan bidrage til, at den ledige falder til, og samtidig kan vedkommende have en støttende rolle og coache og vejlede om fremtidige jobmuligheder. Konklusion: Ønsket om at etablere egen virksomhed kan bidrage til at øge motivationen for nogle ledige. Inspiration: Hvis den ledige har ønsker om at etablere egen virksomhed, er det vigtigt at være særlig opmærksom på muligheden for praktik og efterfølgende ansættelse inden for samme type job eller branche, som den ledige har ønsker og planer om at etablere egen virksomhed indenfor. Et virksomhedspraktikforløb i en butik eller restaurant kan evt. kombineres med deltagelse i et netværk af andre potentielle eller nuværende iværksættere

16 Begrebsafklaring: Holdninger, barrierer og motivation Undersøgelsen skal give svar på de ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor redegøres kort for de tre begreber og for, hvordan de interviewede er blevet adspurgt, når det gælder disse 3 begreber. Holdninger Vi har først og fremmest været interesseret i de ledige flygtninge og indvandreres holdninger til at arbejde. Vi har spurgt, om arbejde har betydning, og i givet fald hvilken betydning det har for den enkelte at arbejde i modsætning til at modtage offentlig forsørgelse. Lidt provokerende har vi undertiden spurgt Har du egentligt et reelt ønske om at arbejde? og Hvorfor overhovedet gå på arbejde - er det ikke meget mere behageligt at gå derhjemme og modtage kontanthjælp i stedet? Det har de ledige haft en klar holdning til - og et klart svar på. Udover ovenstående provokerende, og lidt banale interviewspørgsmål, har vi taget udgangspunkt i de interviewedes erfaringer med arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for undersøgelsen har således været, at personlige holdninger udspringer af personlige erfaringer. Holdningerne til arbejde og til dét at have et arbejde er tæt knyttet til de erfaringer, vedkommende har med at arbejde i enten hjemlandet eller i Danmark, eller med den indsats de selv eller andre har iværksat for at opnå tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor har vi bedt de interviewede fortælle om deres integrationsforløb i Danmark, det vil sige fra ankomsten og til interviewtidspunktet, med vægt på elementer i forløbet, der har haft betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Alle har således kort fortalt om deres uddannelse og arbejdserfaringer i hjemlandet, om ankomsten til Danmark, og mere indgående om sprogundervisning på sprogskolen og andre steder samt om evt. aktivering, praktik og job. Undervejs har de redegjort for, hvad deres oplevelser har betydet for deres arbejdsmarkedstilknytning, og ikke mindst, hvad de betyder for deres holdninger til arbejde og arbejdsmarkedet. Mange har været meget kritiske i deres beskrivelse af aktiveringsforløb, samtaler med sagsbehandlere og jobkonsulenter samt praktikforløb på offentlige og private virksomheder. Det skal derfor understreges, at der er tale om en holdningsundersøgelse og ikke om en brugerundersøgelse eller en evaluering af den beskæftigelsesrettede indsats i Århus Kommune. De ledige flygtninge og indvandreres beskrivelse af deres integrationsforløb og af indsatsen generelt, har alene skullet tjene til at afdække, hvilken betydning dette har haft for deres holdninger til arbejdsmarkedet

17 Barrierer og ressourcer På samme måde er de ledige spurgt om årsagen til, at de (endnu) ikke har et arbejde, og hvilke ressourcer de selv mener, at de kan trække på i søgen efter et job. Nogle har peget på konkrete barrierer, såsom fysisk eller psykisk sygdom, manglende danskkundskaber, barsel, problemer med børnepasning eller diskrimination på arbejdsmarkedet. Andre har ikke kunnet pege på en specifik grund, men har alligevel i interviewet fortalt om forhold, som efter deres mening gør det vanskeligt for dem at være på en arbejdsplads. Et eksempel på sådanne forhold er en psykisk lidelse, som gør at det er vanskeligt at indgå i sociale sammenhænge og dermed være på en arbejdsplads. I rapporten er der redegjort detaljeret for de lediges barrierer og ressourcer. Der er tale om de interviewedes egen opfattelse og ikke om Beskæftigelsesforvaltningens eller andres opfattelse. Hovedgrupperinger af barrierer og ressourcer er dog efterfølgende drøftet med repræsentanter fra forvaltningen og fra foreninger og projekter med henblik på at få en generel vurdering og drøftelse af disse i relation til vores oplevelse af de lediges motivation. Beskrivelserne af barrierer og ressourcer skal bidrage til at forstå de lediges holdninger til arbejdsmarkedet, og ikke blot kortlægge barrierer og ressourcer hos målgruppen. Det fremgår af undersøgelsen, at de lediges barrierer og ressourcer kan have betydning for holdninger til at arbejde. Det vil sige, det kan lægge en dæmper på de lediges motivation, både i forhold til selv at søge job, og til at samarbejde med fx sagsbehandleren om indsatsen. Det fremgår dog også af undersøgelsen, at andre forhold end barrierer og ressourcer kan påvirke de lediges motivation for at komme i arbejde. Udover den generelle holdning til arbejde og til arbejdsmarkedet, og de lediges egen opfattelse af barrierer og ressourcer, skal undersøgelsen bidrage til at afdække forhold, der kan virke henholdsvis motiverende eller demotiverende i forhold til arbejdsmarkedet. Motivation Et centralt begreb i holdningsundersøgelsen er de lediges motivation. I forbindelse med interviewene har det været vanskeligt at spørge direkte til de lediges motivation på samme måde, som der er spurgt ind til deres holdninger til arbejdsmarkedet og deres opfattelse af egne barrierer og ressourcer. Nogle, men langfra alle har kunnet svare direkte på spørgsmålet Hvad motiverer dig til at arbejde? eller Har du oplevet situationer, som virkede demotiverende? I stedet er motivationen undersøgt ved, at de interviewede har fortalt om deres erfaringer og deraf har vi kunnet udlede, hvilke forhold, der har eller har haft betydning for motivationen. Da motivation er så centralt et begreb for holdningsundersøgelsen, vil det kort blive defineret i nedenstående

18 Ordet motivation stammer fra det latinske motio, som betyder at bevæge eller flytte. Motivation er i den forståelse det, der driver en person til handling, og i forbindelse med denne undersøgelse er motivation drivkraften bag en persons handlinger for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der gives forskellige forklaringer på, hvad der motiverer til handling. En type af forklaringer har fokus på individet. Motivation, eller motiver til handlinger kan med dette fokus forklares som individets søgen efter af få opfyldt sine basale og sociale behov. Andre faktorer, der henholdsvis øger motivationen eller omvendt lægger en dæmper på motivationen kan være kontant belønning eller straf over for en bestemt adfærd - i daglig tale pisk eller gulerod. Endelig kan motivation styrkes af individets stræber efter at opstille og forfølge personlige mål og at opnå en fornuftig balance mellem egne mål, den personlige indsats, der lægges for dagen, og det udbytte, der kommer ud af indsatsen. Forskellige faktorer kan således være motiverende for individets handlinger. I forbindelse med undersøgelsen af motivation til arbejde har det været nødvendigt at inddrage andre forhold end ovennævnte. Det, at slå sig ned i et andet land, falde til og være/blive motiveret til at arbejde, er langt mere komplekst, end det kan rummes i en enkel forklaring om fx individets stræben efter opfyldelse af basale og sociale behov eller reaktion på belønning eller straf. Motivation til arbejde er ikke alene et individuelt anliggende, men er også påvirket og påvirkelig af værdier og normer samt sociale relationer. Motivation er i denne undersøgelse derfor placeret i et spændingsfelt mellem det personlige og det sociale. Af de mange interviews, vi har gennemført, fremgår det, at personlige valg og fravalg - fx i søgen (eller mangel på søgen) efter arbejde både er påvirket af et ønske om at få opfyldt personlige behov og af kontant belønning eller straf. Men også den enkeltes baggrund og ikke mindst oplevelser og erfaringer med indsatsen i Danmark spiller med i den enkeltes aktuelle vurderinger af, hvad der er ønskeligt, realistisk og muligt. Motivation er dermed også påvirket af de muligheder og begrænsninger, der er, for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Motivation, som det forstås i denne undersøgelse, indgår dermed i et kompleks samspil mellem den enkeltes erfaringer og opfattelse af egne barrierer og ressourcer samt relationer til fx sagsbehandlere, sproglærere og arbejdsgivere. De ledige flygtninge og indvandrere har forskellige baggrunde, historier og erfaringer, som er med til at påvirke deres holdninger til arbejdsmarkedet. Disse erfaringer kan - sammen med deres opfattelse af egne barrierer og ressourcer - være med til at øge motivationen eller omvendt lægge en dæmper på motivationen for arbejde. Hvordan det sker, er bl.a. det, som undersøgelsen skal give svar på

19 Profil af undersøgelsens deltagere I dette afsnit præsenteres et statistisk overblik over de ledige flygtninge og indvandrere i Århus Kommune, som modtager kontanthjælp og som er placeret i enten matchgruppe 4 eller matchgruppe 5 2. Formålet er dels at give et overblik over antal og fordeling af personerne i målgruppen og at begrunde udvælgelse af interviewpersoner til undersøgelsen. Statistisk overblik I uge 50 i 2007 var der i alt flygtninge og indvandrere i Århus Kommune, som hørte til målgruppen for undersøgelsen. Det vil sige, de modtog kontanthjælp, havde bopæl i Århus Kommune og var placeret i matchgruppe 4 eller 5 3. Næsten to tredjedele, i alt personer var placeret i matchkategori 4. Den sidste tredjedel, 896 personer, var vurderet til matchkategori 5. DREAM analyserne viser, at der i målgruppen for undersøgelsen er flest ledige inden for følgende herkomstgrupper: Somalia, Irak, Statsløse, Afghanistan, Iran, Libanon, Tyrkiet, Vietnam. Endelig er der en stor gruppe med herkomstbetegnelsen Danmark, som er danske statsborgere med anden etnisk herkomst end dansk. Vi har i nedenstående tabeller og i udvælgelsen af interviewpersoner koncentreret os om ovennævnte herkomstgrupper og bl.a. set på fordelingen af matchgruppe, køn og alder. Som det fremgår af nedenstående tabel 1.1. er der en del flere kvinder end mænd i både matchgruppe 4 og 5. I gruppe 4 var der således i alt kvinder og 465 mænd, og i gruppe 5 var der 811 kvinder og 652 mænd. Samtidig fremgår det af tabellen, at somaliere og irakere udgør de største herkomstgrupper, og at de er vurderet til at have lav grad af match til arbejdsmarkedet, efterfulgt af Statsløse, personer fra Tyrkiet og Afghanistan. Her er der ligeledes forholdsvis flere kvinder end mænd. Den samme fordeling er gældende for personer, der er vurderet til at have ingen match til arbejdsmarkedet. Dog med den undtagelse, at andelen af personer fra Somalia og Irak er forholdsvis mindre, mens andelen af Statsløse er tilsvarende højere. Der er generelt en mere ligelig fordeling mellem andelen af mænd og kvinder i matchgruppe 5. 2 Data er fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM database Matchgruppe 4 betyder, at sagsbehandleren har vurderet, at vedkommende har lav grad af match i forhold til krav på arbejdsmarkedet og matchgruppe 5, at vedkommendes arbejdsevne ikke matcher kravene på arbejdsmarkedet

20 Tabel 1.1 Andelen af kontanthjælpsmodtagere, fordelt på matchkategori, køn og nationalitet. Matchkategori 4 Matchkategori 5 Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Tyrkiet Afghanistan Somalia Irak Iran Libanon Vietnam Statsløse Danmark Andre I alt Med henblik på at udvælge interviewpersoner har vi desuden set på fordelingen af alder og køn inden for de enkelte herkomstgrupper. Af nedenstående tabel 1.2 over aldersfordelingen for kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 fremgår det, at den største andel af de i alt kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5, nemlig 650 personer, er mellem 30 og 40 år, efterfulgt af en stor gruppe på 452 personer som er mellem 40 og 50 år. Alt i alt er der altså kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5, som er mellem 30 og 50 år. Fordelingen i de enkelte herkomstgrupper er nogenlunde jævn set i forhold til den andel, de udgør. I grupperne med irakere, somaliere og statsløse er der en høj andel af unge, mens der i grupperne fra Afghanistan, Tyrkiet, Vietnam, Libanon og Iran er forholdsvis flere ældre. Det må tages i betragtning, at det for nogle herkomstgrupper er forholdsvis små tal, det drejer sig om

21 Tabel 1.2 Andelen af kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5, fordelt på nationalitet og alder. Under Over 50 I alt Tyrkiet Afghanistan Somalia Irak Iran Libanon Vietnam Statsløse Danmark Andre I alt I tabel 1.3 har vi set på tilsvarende aldersfordeling for mandlige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 tilsammen. Af tabellen fremgår det, at ligesom hos de kvindelige kontanthjælpsmodtagere, er hovedparten af de i alt 828 mandlige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5, nemlig 262 personer mellem 30 og 40 år, efterfulgt af en stor gruppe på 255 personer mellem 40 og 50 år. Sammenlagt er der i alt 517 mandlige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 som er mellem 30 og 50 år. Fordelingen i de enkelte herkomstgrupper er igen nogenlunde jævn, set i forhold til den andel de udgør. Grupperne fra Somalia, Irak og Statsløse har forholdsvis mange unge sammenlignet med de øvrige grupper fra Tyrkiet, Afghanistan, Iran, Libanon og Vietnam, som har flere ældre. Ligeledes må det også her tages i betragtning, at det er forholdsvis små tal, det drejer sig om

22 Tabel 1.3 Andelen af mandlige kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5, fordelt på nationalitet og alder. Under Over 50 I alt Tyrkiet Afghanistan Somalia Irak Iran Libanon Vietnam Statsløse Danmark Andre I alt På baggrund af ovenstående tabeller har vi ud fra den aldersmæssige fordeling af mandlige og kvindelige kontanthjælpsmodtagere valgt deltagerne i interviewrunden således, at omkring 1/3 er unge under 30 år, ca. 1/3 er mellem 30 og 40 år og den sidste 1/3 er over 40 år. Endelig har vi analyseret fordelingen af aktive og passive mænd og kvinder i henholdsvis matchgruppe 4 og 5. Af nedenstående tabel 1.4 fremgår det, at mindre end halvdelen af den samlede målgruppe, svarende til 929 personer, var registreret som aktive på undersøgelsestidspunktet. Det vil sige, de var i gang med en aktivitet, der skulle bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. En noget højere andel, nemlig personer, var passive. Den faktiske fordeling mellem aktive og passive var, at 38 % eller lidt over en tredjedel var aktive, mens 61 % eller næsten to tredjedel var passive. Ser vi på fordelingen mellem kvinder og mænd i samme tabel, er der en lidt større andel af kvinder, som er i aktivering, sammenlignet med mændene. På den baggrund har vi bestræbt os på at udvælge interviewpersoner, hvor en forholdsvis højere andel af kvindelige kontanthjælpsmodtagere var i aktivitet mens en forholdsvis højere andel af de mandlige kontanthjælpsmodtagere var passive. Det viste sig dog, at den statiske fordeling mellem aktive og passive ikke giver et retvisende billede af aktiveringspotentialet i gruppen, idet en del nuværende aktive tidligere har været passive og omvendt, nogle passive har for ganske kort tid siden var i aktivitet

23 Og som det vil fremgå senere i rapporten, er gruppen af passive meget forskellige. Nogle på passiv kontanthjælp har omfattende fysiske, psykiske og sociale problemer, mens andre er passive, fordi de er på barsel og i øvrigt har orlov fra grunduddannelsen på sosu skolen i deres barselsperiode. Derfor har vi, efter anbefaling fra styregruppen og fra de andre aktøre, som er interviewet i forbindelse med undersøgelsen, tilstræbt at interviewe lige mange aktive og passive og desuden sikret, at der i undersøgelsen også indgår personer, der har været henholdsvis aktive eller passive i længere perioder. I øvrigt fremgår det af tabellen, at der er mere end dobbelt så mange passive (567) som aktive (261) mænd, mens forskellen mellem aktive (668) og passive (911) kvinder er mindre, svarende til under en tredjedel flere kvinder er passive end aktive. 1.4 Opgørelser over kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 fordelt aktiv og passiv og køn Aktiv Passiv I alt Kvinder Mænd Kvinder Mænd Matchgruppe Matchgruppe i alt Interviewpersonerne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af ovennævnte statistiske data samt en drøftelse i styregruppen af hvilke personer, der skulle med i undersøgelsen. Om Interviewpersonerne Følgende afsnit beskriver de 38 interviewpersoners fordeling på de 3 karakteristika: herkomst, køn og alder. Desuden beskrives de interviewedes immigrationsbaggrund samt uddannelsesniveau og arbejdserfaringer forud for ankomsten til Danmark. Målgruppen for undersøgelsen er som nævnt ledige flygtninge og indvandrere i Århus Kommune, som har vanskeligt ved at komme i job, fordi ressourcer og kompetencer ikke matcher kravene på det ordinære arbejdsmarked. Dette er nærmere specificeret til matchgruppe 4 og 5 og rummer ledige, som er i et beskæftigelsesrettet tilbud (aktive), og ledige, som ikke er i et tilbud (passive). I målgruppen indgår også personer med indvandrerbaggrund, som nu er i støttet eller ustøttet beskæftigelse, men som inden for et år har været ledig kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 4 eller 5. De tidligere ledige, der i dag er i job, er interviewet for også at inddrage erfaringer med det at komme i job. De 38 interviewpersoner fordeler sig således inden for de 3 hovedgrupper:

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet. Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012 Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelse Projekt og Udvikling Stationsvej 36 3460 Birkerød beskaeftigelse@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Ny matchmodel sådan og derfor

Ny matchmodel sådan og derfor N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Aktuelt har vi haft 1 deltager i løntilskud hen over sommeren hos en privat produktionsvirksomhed i Hjørring.

Aktuelt har vi haft 1 deltager i løntilskud hen over sommeren hos en privat produktionsvirksomhed i Hjørring. Status projekt 500 august 2016 I juni havde vi i Hjørring besøg af Cabi og Integrationsnet. Status på projektet i Hjørring er, at vi er i mål med 30 deltagere og ønsker at fortsætte med at rekruttere deltagere

Læs mere

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED... 3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV... 4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER

Læs mere

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet Punkt 5. Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet 2016-038673 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på opfølgning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan Læsø

Beskæftigelsesplan Læsø Beskæftigelsesplan Læsø 2017 Indhold Om Beskæftigelsesplan 2017... 2 Processen omkring beskæftigelsesplan 2017... 3 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 Læsø Kommunes samlede strategi

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2300 Jour. nr.: M0/2002/00901 Ref.:

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik 28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Forsørgelsesgrundlaget

Forsørgelsesgrundlaget Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Ressourceforløb 40 år +

Ressourceforløb 40 år + Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 15. september 2008 Beskæftigelsesplan 2009 for Jobcenter Århus Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling ÅRHUS KOMMUNE Magistratens 1. Afdeling - Borgmesterens Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 10-08-04 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3110 Jour. nr.: Ref.: Anne Marie Frederiksen Undersøgelse af LO medlemmers

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Til Byrådsservice 9. maj 2016 Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) og Marc Perera Christensen (K) om borgere på kontanthjælp i 6 10 år SOCIALE

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 23.05.2013 kl. 17 Sanden Bjerggaard 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 23. maj 2013 1. Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på ressourceforløb. Nedenfor gives en kort status i forhold til historik og udvikling på området. Udvikling i Rebild Kommune Herunder

Læs mere

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg FEBRUAR Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Frederiksberg Statusrapport progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Læs mere

Lokal udmøntning af LBR-strategien. for nytteindsats

Lokal udmøntning af LBR-strategien. for nytteindsats Lokal udmøntning af LBR-strategien for nytteindsats Indholdsfortegnelse sidetal 1. Formål 3 2. Målgrupper 4 3. Varighed og tilbud 5 4. LBR s opgave og arbejde med nytteindsatsen 6 5. Tillidsrepræsentanternes

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre 15 Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 3 3. BRUGERTILFREDSHEDEN BLANDT DE JOBPARATE...

Læs mere

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K. Den 31. august 2005

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K. Den 31. august 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 1016 København K Den 31. august 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i høring af 1. juli 2005 fremlagt udkast til ændring i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser: Vedrørende: Notat om konsekvenserne af Beboerlisten forsalg om begrænsing af løntilskud og Virksomhedspraktik Sagsnavn: Forslag fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende løntilskudsjob (Møde 28.

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

Flygtninge som arbejdskraft ressource. Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016

Flygtninge som arbejdskraft ressource. Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016 Flygtninge som arbejdskraft ressource Professor Bent Greve KL Job Camp, Ålborg 11. november, 2016 1 Centrale emner Hvordan ser det ud med beskæftigelsen og udviklingen for flygtninge og indvandrere? Hvad

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Til Byrådsservice Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlem af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) vedrørende Uddannelseshjælp og Nyttejob SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere