Medarbejdermobilitet og -stabilitet i Danmark: En guide for virksomhedsledere*

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medarbejdermobilitet og -stabilitet i Danmark: En guide for virksomhedsledere*"

Transkript

1 Medarbejdermobilitet og -stabilitet i Danmark: En guide for virksomhedsledere* Af Anders Frederiksen** Resumé Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved at have en høj grad af medarbejderomsætning. Dette skaber en række fordele men også ulemper for danske virksomheder. I denne artikel redegør jeg for omfanget af medarbejderomsætnig i den private sektor i Danmark og belyser hvilke medarbejdergrupper der har den største sandsynlighed for at forlade deres nuværende job. Desuden diskuterer jeg hvordan denne information kan anvendes af virksomhedsledere til dels at håntere den høje mobilitet og dels at reducere denne med henblik på en omkostningsreduktion. Centralt for artikelen er at belyse hvorledes den nyeste forskning indenfor medarbejdermobilitet og -stabilitet kan anvendes i praksis af virksomhedsledere. Indledning Medarbejdermobilitet og -stabilitet er vigtige punkter på dagsordenen i de fleste virksomheder. Det er der mange grunde til. Den mest oplagte er at der ofte er store omkostninger forbundet med at ansætte nye medarbejdere som erstatning for dem der forlader virksomheden. En anden årsag er at det giver afbrydelser i produktionsprocessen (og her tænkes meget bredt) og kræver omstruktureringer når en kernemedarbejder forlader virksomheden. Desuden skal det fremhæves at alle de investeringer virksomheden har foretaget i en medarbejders human kapital går tabt ved ansættelsesforholdets ophør. Samlet set udgør disse omkostninger en betydelig belastning for virksomheden. I denne artikel vil jeg belyse tre forhold som kan hjælpe danske virksomheder til bedre at håndtere den store medarbejdermobilitet som finder sted på det danske arbejdsmarked. For det første vil jeg redegøre for omfanget af medarbejder-omsætningen i den private sektor i Danmark. Derefter vil jeg beskrive hvilke medarbejdere der har størst sandsynlighed for at forlade virksomheden. Endelig følger en diskussion af hvad virksomheden kan gøre for at mindske de omkostninger som er forbundet med medarbejderomsætningen. Omfanget af jobseparationer Det er vigtigt at understrege at der er to typer jobseparationer: De der er initieret af medarbejderne (opsigelser) og de der er initieret af virksomheden (fyringer). Det er indlysende at fyringer kan være i virksomhedens interesse hvis de har til formål at tilpasse medarbejderstaben til et ændret behov eller hvis de anvendes som et instrument til at skabe incitamenter for medarbejderne, f.eks. ved at afskedige personer med lav produktivitet. Opsigelser vil derimod sjældent være i virksomhedens interesse. 1 I forskningssammenhæng er det empirisk umuligt at skelne mellem de to typer af separationer. Selv i den situation hvor der indsamles data via exit-interviews sker det ofte at virksomheden og den tidligere medarbejder har forskellige opfattelser af årsagen til separationen. 2 I det efterfølgende vil jeg derfor ikke sondre mellem de to typer, men i stedet betegne situationen hvor en medarbejder forlader sit arbejdssted som en separation. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved Medarbejdermobilitet og -stabilitet i Danmark: En guide for virksomhedsledere* 47

2 flexicurity-tankegangen. Det betyder at jobbeskyttelsen i den private sektor er meget lav og at der ikke er nogle betydelige direkte økonomiske omkostninger forbundet med afskedigelsen af en medarbejder. 3 Timelønnede medarbejdere kan typisk afskediges med kort varsel medens funktionærer har afskedigelsesfrister som afhænger af deres anciennitet. Sammenligner man med udlandet er disse frister korte og på niveau med hvad man finder i USA og England. I den modsatte grøft findes Tyskland og Frankrig hvor det kan være nærmest umuligt at fyre en medarbejder. I den danske model opvejes lav jobsikkerhed af at arbejdsløse personer modtager en relativt høj kompensation. Disse specielle danske forhold betyder at virksomhederne relativt omkostningsfrit kan tilpasse medarbejderstaben til det optimale niveau, men også at arbejdstagerne kan acceptere korte perioder i arbejdsløshed for at søge efter andet eller bedre arbejde. Samlet set bidrager flexicurity-systemet til opretholdelsen af den ekstremt høje grad af medarbejderomsætning som kan observeres på det danske arbejdsmarked. Den seneste forskning ved Center for Corporate Performance (CCP) 4 på Handelshøjskolen ved Århus Universitet dokumenterer at det årlige niveau for jobseparationer i den private sektor i Danmark er på næsten 30 procent, se Frederiksen og Westergaard-Nielsen (2007) samt Frederiksen (2006). Det betyder at hen mod personer, ud af den private sektors arbejdsstyrke på ca , forlader deres job hvert år. Med andre ord vil næsten en tredjedel af de personer som er i beskæftigelse i år ikke arbejde på samme arbejdssted næste år! Internationalt set er dette antal enormt og fuldt på højde med hvad vi ser i USA og England - og en faktor to til tre højre end niveauet i de fleste andre kontinental-europæiske lande; se Davis, Haltiwanger og Schuh (1996). Der er variation over business cyclen med færre separationer i perioder med høj økonomiske aktivitet (en korrelationskoefficient på minus 0,331 mellem ændringerne i BNP og niveauet for separationerne), men i alle årene ligger niveauet indenfor et interval på 27 til 33 procent. Det der typiskt karakteriserer de personer der separerer fra et arbejdssted i et givent år er at de er i arbejde året efter. Det viser sig nemlig at 70 procent af alle separationer er efterfulgt af en transition til et nyt job. De resterende 30 procent er fordelt ligeligt mellem transitioner ind i arbejdsløshed og ud af arbejdsmarkedet. Konkret betyder det at kun 5 procent af de personer som er i arbejde i dag vil være at finde i arbejdsløshedsstatistikken næste år. Hvem forlader jobbet? Medarbejdere (både nuværende og potentielle) har en række karakteristika som er umiddelbart tilgængelige og som indeholder information om hvor længe personen vil blive hos virksomheden. Eksempelvis fremgår personens alder, køn og uddannelsesniveau typisk af en jobansøgning mens denne information er tilgængelig for personer som allerede er ansat. Det er derfor centralt af få belyst hvad vi kan forvente om en medarbejders stabilitet ud fra disse karakteristika. 5 Med udgangspunkt i omfattende registerdata fra Danmarks Statistik og anvendelsen af statistiske modeller er det muligt at drage meget præcise konklusioner om disse forhold, se Frederiksen (2006). Som det vil fremgå af nedenstående diskussion vil nogle af disse resultater være meget intuitive mens andre måske vil overraske og udfordre. Det første resultat er at ældre medarbejdere har en relativ høj separationssandsynlighed. En stor del af dette resultat kan naturligvis forklares ved at senior medarbejdere har en høj tilbøjelighed til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved enten at gå på pension eller efterløn. Tilsvarende er yngre medarbejdere relativt mobile. Dette skyldes til dels den job-shopping som finder sted tidligt i karrieren hvor unge mennesker søger efter et godt eller bedre match med en virksomhed. Men unge mennesker er også påvirkede af de mange beslutninger som skal overvejes tidligt i livet, såsom ægtefællens beskæftigelsesmuligheder, børn, yderligere uddannelse etc. Et andet forhold som er interessant er betydningen af uddannelse. Her er det afgørende 48 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2008

3 at man skelner mellem mænd og kvinder. Mænd med 12 til 16 års uddannelse (sammenlignet med under 12 års uddannelse eller over 16 års uddannelse) har den højeste sandsynlighed for at forlade et givent job mens det modsatte er tilfældet for kvinder. For at forstå dette resultat er det nødvendigt at se på hvilke uddannelser mænd og kvinder med det givne antal års uddannelse har. For eksempel er håndværkere som typisk oplever stor variation i efterspørgslen repræsenteret i denne gruppe. Et ofte kontroversielt spørgsmål er om der er kønsforskelle i separationssandsynligheden. Diskussionen der følger bliver lidt teknisk. Årsagen er at hvis man kigger på arbejdsmarkedet helt generelt vil man observere at kvinder har en højere sandsynlighed for at forlade deres job (svarende til ca. 2 procentpoints). Det vil sige at den gennemsnitlige kvinde har en årlig seperationssandsynlighed på 31 procent medens den er på 29 procent for den gennemsnitlige mand. Dette resultat kan betyde at en arbejdsgiver undgår at ansætte kvinder eftersom det forventes at de bliver kortere tid hos virksomheden (en gennemsnitsbetragtning). Dette begreb betegnes statistisk diskrimination. Konklusionen er imidlertid forkert da observationen om kvinders højere ustabilitet er et resultat af at mænd og kvinder har en tendens til at arbejde i forskellige typer af virksomheder. Kvinder arbejder typisk i mindre lavlønsvirksomheder som har mange jobseparationer; mænd er på den anden side oftere ansat i større højtlønsvirksomheder med lav medarbejderomsætning. Tager vi disse forskelle i betragtning, forsvinder kønsforskellene. Med andre ord er kvindernes mange jobseparationer et resultat af variation i medarbejderstabiliteten på tværs af virksomheder mens der indenfor virksomhederne er ingen (eller minimale) forskelle mellem mænd og kvinder. Dette betyder naturligvis at hvis medarbejderstabilitet er kriteriet ved ansættelsen, så er det irrelevant at fokusere på den potentielle medarbejders køn eftersom mænd og kvinder kan forventes at blive lige lang tid hos virksomheden. Hvordan leder den øgede information til en omkostningsreduktion? Det centrale spørgsmål for en virksomhedsleder er naturligvis hvordan ovenstående forskningsresultater kan anvendes til at reducere de omkostninger som følger af medarbejderomsætningen. Lad os overveje to forhold. For det første: er det muligt at fastholde en medarbejder som overvejer at forlade virksomheden? For det andet: hvordan minimeres omkostningerne når en separation faktisk finder sted? I begge situationer er det en nødvendighed at identificere de medarbejdere som har høje separationssandsynligheder - enten for at kunne påvirke deres beslutning om at forlade virksomheden eller for at kunne forberede sig på separationen. Det betyder at information om hvilke medarbejdere der har en stor tilbøjelighed til at forlade virksomheden er direkte anvendelig i den daglige ledelse af virksomheden. Medarbejderens beslutning om at forlade et job er en afvejning af fordele og ulemper ved den nuværende situation relativt til alternative muligheder. 6 Det betyder at medarbejderne maksimerer deres nytte givet de muligheder de står overfor. Det er derfor relevant at overveje om situationen kan forbedres for den medarbejder som er i risiko for at forlade virksomheden således at hun vælger at blive hos virksomheden i stedet for at forlade denne til fordel for et andet job, uddannelse, efterløn eller andet. Et vigtigt element i denne diskussion er virksomhedens lønniveau. Højere løn reducerer antallet af jobseparationer da det gør medarbejderens nuværende job mere attraktivt. Dette er naturligvis en alt andet lige betragtning. Det er eksempelvis ikke tilfældet at en medarbejder vil blive i en højtlønsvirksomhed hvis f.eks. arbejdsklimaet er ekstremt dårligt og hun har mulighed for at finde beskæftigelse i en anden højlønsvirksomhed med et bedre arbejdsmiljø. Tilsvarende hænder det at en medarbejder accepterer en lønnedgang hvis det medfører en tilstrækkelig forbedring af andre arbejdsrelaterede forhold. Medarbejdermobilitet og -stabilitet i Danmark: En guide for virksomhedsledere* 49

4 Selvom det virker oplagt at løninstrumentet kan anvendes til at reducere medarbejderomsætningen, bør det overvejes nøje inden det tages i brug. Årsagen er at konkurrerende virksomheder kan svare igen på lønstigningerne ved at hæve deres lønniveau tilsvarende. Således forbliver de relative lønninger konstante og den eneste forskel i den nye ligevægt bliver at aflønningen til medarbejderne er forøget til skade for profitabiliteten. Det skal dog understreges at en generelt højere løn vil forhøje medarbejdernes nytte ved at arbejde og dermed gøre andre alternativer mindre attraktive. Det betyder at det er muligt at mindske antallet af jobseparationer selv i en situation hvor de relative lønninger holdes konstante men på et højere niveau. Dette er specielt relevant i disse tider hvor efterløn for mange ses som et attraktivt alternativ til beskæftigelse. En anden interessant observation relateret til lønniveauet er at virksomheder med en relativt høj lønspredning (givet de har samme lønniveau) har flere medarbejderseparationer, se Frederiksen, Honoré og Hu (2007). Dette resultat er meget kompliceret at fortolke. Et ofte fremført argument er at høj lønspredning bryder med tankerne om en fair wage, hvilket betyder at de personer der modtager relativt lave lønninger vil være demotiverede, se Akerlof og Yellen (1990). Dette argument ignorerer imidlertid de positive effekter der er forbundet med lønspredningen. Årsagen er at den høje lønspredning oftest vil være indført med henblik på at skabe incitamenter for medarbejderne. Det betyder at lønspredning på den ene side leder til flere job separationer men samtidigt skaber den incitamenter for medarbejderne til at yde mere. Hvis en øget medarbejderomsætning går hånd i hånd med en højere produktivitet hos de medarbejdere der bliver i virksomheden, er kombinationen høj lønspredning og flere jobseparationer ikke nødvendigvis skadelig for profitabiliteten måske tværtimod. 7 Endelig kan omkostningerne ved en separation reduceres hvis den er forventet. For eksempel giver medarbejderstabens karakteristika en god indikation af hvem og hvor mange personer der forventes at forlade virksomheden inden for den nærmeste fremtid. Dette giver en mulighed for at sikre sig at der er yngre medarbejdere til at tage over når en ældre kernemedarbejder går på pension så det undgås at produktionen sættes i stå. Tilsvarende er det faktum at yngre medarbejdere har en høj mobilitet væsentlig at tage i betragtning så virksomheden ikke fejlagtigt forventer at kunne fastholde alle de unge progressive personer som ansættes. Dette er specielt vigtigt eftersom de fleste investeringer i human kapital foretages tidligt i karrieren. Tiltag som reducerer antallet af separationer eller som forbereder virksomheden på en job-separation er naturligvis ikke uden omkostninger, men de kan være mindre end de omkostninger der følger af en (uventet) medarbejderseparation. Samlet set kan de ofte betydelige omkostninger som er forbundet med den høje medarbejderomsætning i Danmark formindskes hvis: 1) medarbejderseparationen er forventet, og der er lavet tiltag så produktionsprocessen forstyrres minimalt, 2) separationer undgås hvor medarbejderen kan fastholdes for relativt få midler, f.eks. ved at forbedre de arbejdsrelaterede forhold eller lønnen, 3) medarbejdere forflyttes internt i organisationen i stedet for at blive afskediget i det omfang det er muligt da det vil fastholde investeringerne i specifik humankapital. Desuden bør det nøje overvejes om virksomhedens placering i lønfordelingen er hensigtsmæssig således at lønniveauet er tilstrækkeligt attraktivt i forhold til konkurrenterne og medarbejdernes andre alternativer. Endelig skal det understreges at et lavt niveau for job-separationer ikke nødvendigvis er optimalt for en virksomhed. Dette er tilfældet hvis job-separationer (fyringer) anvendes til at skabe incitamenter for medarbejderne eller for at sikre en høj kvalitet i medarbejderstaben. 50 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2008

5 Konklusion I denne artikel har jeg redegjort for medarbejderomsætningen i Danmark med fokus på omfanget af job-separationer og hvilken type medarbejdere der er mest tilbøjelige til at forlade virksomheden. Konklusion er at hen imod 30 procent af alle medarbejdere forlader deres arbejdssted i løbet af et givent år og at dette er bestemt af forhold relateret til både medarbejderne og virksomheden. Den indsigt som er opnået gennem denne forskning kan anvendes direkte af virksomheder i en overvejelse af om det vil være profitabelt at reducere medarbejderomsætningen og til at forudse hvilke medarbejdere der kan forventes at forlade virksomheden i den nærmeste fremtid. I denne diskussion har der været speciel fokus på effekten af løn, men det er også blevet understreget at andre forhold kan have tilsvarende betydning. I et studie som anvender de nyeste metoder inden for økonometrisk metode har vi påvist at der er systematiske forskelle i medarbejderomsætningen på tværs af virksomheder - selv når der er korrigeret for et stort antal observerbare karakteristika, se Frederiksen, Honoré og Hu (2007). Dette kan afspejle en variation i arbejdsmiljøet på tværs af virksomheder, men også at der er forskel på den måde virksomheder anvender økonomiske incitamenter. Derfor har jeg været involveret i flere studier af hvordan incitamentskontrakter anvendes til at motivere medarbejderne og hvordan de påvirker medarbejderomsætningen, se f.eks. Frederiksen og Takats (2005). Det har vist sig at vi har utroligt meget at lære fra denne type studier og at det bør være et af de områder der skal forskes intensivt i de næste mange år. Det er imidlertid et problem at det er svært for forskere at få adgang til relevant information om de kontrakter der anvendes i virksomhederne - og ikke mindst at indhente data som gør denne forskning mulig. Jeg kan derfor kun opfordre virksomhederne til at bidrage aktivt til denne proces. Summary The Danish labour market is characterised by a high degree of employee turnover, which creates both advantages and disadvantages for Danish enterprises. The article reviews the scope of employee turnover in the Danish private sector and elucidates which employee groups are the most likely to leave their present job. It is discussed how this information can be used by executive management to handle and reduce the high mobility in terms of cost reduction. A pivotal point here is to elucidate the practical appliance by executive management of the most recent research in employee mobility and stability. Noter * Dette forskningsprojekt er støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) gennem en bevilling til Center for Corporate Performance (CCP). ** Hoover Institution, Stanford University; Handelshøjskolen, Århus Universitet og Center for Corporate Performance (CCP). Postadresse: Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen, Århus Universitet, Silkeborgvej 2, DK-8000 Aarhus C. nat/afr.aspx. 1. En situation hvor medarbejderinitierede separationer kan være gavnlige for virksomheden er ved nedskæring gennem naturlig afgang da deciderede fyringsrunder, og den usikkerhed de skaber, derved kan undgås. Situationen kan naturligvis opfattes forskelligt af arbejdsgiver og arbejdstager men i andre situationer kan der også være incitamenter involveret. Medarbejdernes adgang til dagpenge er f.eks. forskellig afhængig af om der er tale om en fyring eller at personen selv forlader sit job. Det er ikke det samme som at sige at det er omkostningsfrit at afskedige en medarbejder, men blot at der ikke er større strukturelle omkostninger forbundet med fyringer. Dette skal ses i perspektivet af de betydelige omkostninger, f.eks. ame- Medarbejdermobilitet og -stabilitet i Danmark: En guide for virksomhedsledere* 51

6 4. 5. rikanske virksomheder har til severence pay og experience rating systemet som er ordninger der specificerer en betaling fra virksomheden til medarbejderen ved separation. Se Der er en stor mængde international litteratur som analyserer effekten af observerbare karakteristika på sandsynligheden for at en person forlader sit nuværende job, se f.eks. Anderson og Meyer (1994), Blau og Kahn (1981), Light og Ureta (1992), Lynch (1992) og Royalty (1998) Der kan være forhold i en medarbejders liv der leder til jobseparationer og som må betegnes som eksogene, dvs. at de ikke kan påvirkes af arbejdsgiveren. Et eksempel er en person som når en alder hvor der i jobbet er påtvungen pension. Mere ekstreme eksempler er dødsfald og fatale sygdomme. En mere detaljeret redegørelse for disse argumenter vil kræve sin egen artikel da det vil kræve en forklaring af den sortering og selektion af medarbejderne som ændringer i virksomhedens incitamentsstruktur fører med sig, se f.eks. Lazear (2000) og Frederiksen samt Takats (2005). Litteratur Akerlof, George A. and Jannet L. Yellen: The Fair Wage-effort Hypothesis and Unemployment, The Quarterly Journal of Economics, pp , Anderson, Patricia M. and Bruce D. Meyer: The Extent and Consequences of Job Turnover, Brookings Papers on Economic Activity: Microeconomics, pp , Davis, Steven. J., John Haltiwanger and Scott Schuh: Job Creation and Destruction, (MIT Press, Cambridge, MA), Blau, Francine D. and Lawrence M. Kahn: Race and Sex Differences in Quits by Young Workers, Industrial and Labor Relations Review 34, pp , Frederiksen, Anders, Gender Differences in Job Separation Rates and Employment Stability: New Evidence from Employer-Employee Data Institute for the Study of Labor (IZA) Discussion Paper # 2147, Publiceres i Labour Economics, 2008 Frederiksen, Anders: Discrete Time Duration Models with Group-level Heterogeneity. Joint with Bo E. Honoré and luojia Hu, Journal of Econometrics, vol. 141(2), Pages , Frederiksen, Anders and Elod Takáts: Layoffs as Part of an Optimal Incentive Mix: Theory and Evidence, Industrial Relations Section Working Paper # 502, Princeton University, Frederiksen, Anders: Where did they go? - Modelling Transitions Out of Jobs. Joint with N. Westergaard-Nielsen, Labour Economics, vol. 14(5), pages , Lazear, Edward: Performance Pay and Productivity, American Economic Review 90, pp , Light, Audrey and Manuelita Ureta: Panel Estimates of Male and Female Job Turnover Behaviour: Can Female Nonquitters Be Identified?, Journal of Labor Economics 10, pp , Lynch, Lisa M.: Differential Effects of Postschool Training on Early Career Mobility, Working Paper, National Bureau of Economic Research, Royalty, Anne B.: Job-to-Job and Job-to-Nonemployment Turnover by Gender and Education Level, Journal of Labor Economics 14, pp , Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2008

Vidensbaseret beslutningstagning

Vidensbaseret beslutningstagning Vidensbaseret beslutningstagning i HR-funktionen Hvordan kvantitativ metode forbedrer Danske Banks evne til at forudse fratrædelser Af Anders Frederiksen 1, 2 Thomas Bech Hansen 3 og Niels Frederiksen

Læs mere

ANDERS FREDERIKSEN HEAD OF DEPARTMENT AND PROFESSOR. Performance management hvordan sikres en succes? ANDERS FREDERIKSEN

ANDERS FREDERIKSEN HEAD OF DEPARTMENT AND PROFESSOR. Performance management hvordan sikres en succes? ANDERS FREDERIKSEN PERFORMANCE MANAGEMENT HVORDAN SIKRES EN SUCCESS? AGENDA HR Analytics en rejse Performance management hvordan sikres en succes? 1 EN REJSE 2000 Ingen data Finansiel krise 2007 Nu ved vi at data er vigtigt

Læs mere

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Indledende tekst: I valgkampen florerer der mange og ofte helt forkerte tal for jobskabelse,

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Personaleomsætning september

Personaleomsætning september Personaleomsætning september 2015-2016 Personaleomsætningsstatistikken findes i to udgaver. Den ene er tilgængelig for alle på KRLs hjemmeside, den anden er kun tilgængelig for kommuner og regioner med

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

HVORDAN REDUCERES TABET I ANSÆTTELSESFORLØBET?

HVORDAN REDUCERES TABET I ANSÆTTELSESFORLØBET? GELX 2017 Danmark HVORDAN REDUCERES TABET I ANSÆTTELSESFORLØBET? DKK Værdi Tid Kilde: Peter Cappelli Talent on demand TEMAER I ÅRETS UNDERSØGELSE Onboarding Arbejdslivet employee experience Frivillige

Læs mere

Incitamenter på arbejdsmarkedet - Et økonomisk perspektiv på beskæftigelsespolitikkens område

Incitamenter på arbejdsmarkedet - Et økonomisk perspektiv på beskæftigelsespolitikkens område Incitamenter på arbejdsmarkedet - Et økonomisk perspektiv på beskæftigelsespolitikkens område Foredrag ved Beskæftigelsesministeriets Forskningskonference, 19.11.03 Af Niels Westergård-Nielsen, Center

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Sociologisk Institut, Københavns

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer

Langtidsledighed og initiativer Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Januar 2012 Indhold Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår... 1 Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR 30. april 2002 Af Lise Nielsen ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR Resumé: INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Organiserede forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår som vi kender det i Danmark og

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

Sårbare unge mellem uddannelse, arbejde og udenforskab Udfordringer for praksis i forhold til at identificere og forebygge psykisk mistrivsel

Sårbare unge mellem uddannelse, arbejde og udenforskab Udfordringer for praksis i forhold til at identificere og forebygge psykisk mistrivsel Sårbare unge mellem uddannelse, arbejde og udenforskab Udfordringer for praksis i forhold til at identificere og forebygge psykisk mistrivsel Iben Nørup, Post doc., Phd. Institut for Sociologi og Socialt

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Organisatoriske nøgletal

Organisatoriske nøgletal Organisatoriske nøgletal - Et ledelsesværktøj med bundlinieeffekt Kyösti Schmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører København, 21. april 2009 Kyösti Schmidt Schmidt Management ApS Esplanaden 34G 1263

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere